NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder

Transkript

1 NOTAT 29. august 2016 Udgiftspres på de specialiserede socialområder Dette notat beskriver det forventede udgiftspres, som kan konstateres på de specialiserede socialområder i forhold til budget Det er delt op således at første afsnit handler om udfordringerne for Afdelingen for Børn og Familie, mens andet afsnit handler om Afdelingen for Psykiatri og Handicap. De efterfølges af er afsnit med handlemuligheder og en anbefaling fra administrationen. Budgetbehovet er opgjort i 2017-priser, og kan derfor sammenlignes med det foreliggende forslag til budget. Sagsbehandler: Snorre Brink-Pedersen Budgetbehov Børn og Familie I forbindelse med budget 2017 er der udarbejdet en vurdering af børnog familieområdets budgetbehov med udgangspunkt i forventet forbrug 2016 fordelt på de væsentligste foranstaltningstyper. Der er her alene medtaget budgetramme 1, områderne anbringelse og forebyggelse. De andre budgetposter forventes uændrede. Samlet kan konkluderes et budgetbehov på 138,5 mio. kr. i I det ligger følgende forudsætninger: Beregnet budgetbehov i 2017 på baggrund af kendt, prognosticeret forbrug pr. 31. juli 2016 på forebyggelse og anbringelse Hertil skal lægges forventet forbrug på ikke kendte sager Herfra skal trækkes forventet merindtægt på refusioner for særligt dyre enkeltsager Herfra skal trækkes forventet gevinst af omlægning af familiebehandlingen Budgetbehov 2017 i alt 138,5 mio. kr. 2,5 mio. kr. -1,0 mio. kr. -1,5 mio. kr. 138,5 mio. kr.

2 I 2017 er der i det budgetforslag som er fremsendt af BUF inden for den fastlagte tekniske ramme afsat følgende: Anbringelser Forebyggelse I alt 100,8 mio. kr. 27,4 mio. kr. 128,2 mio. kr. Forskel på nuværende budget 2017 og forventet forbrug 10,3 mio. kr. I årene 2018, 2019 og 2020, under de samme forudsætninger, stiger behovet for yderligere budget grundet negative demografireguleringer: År Budget Behov ,5 mio. kr. 13,0 mio. kr ,1 mio. kr. 15,4 mio. kr ,5 mio. kr. 17,0 mio. kr. Dette vil ikke være noget problem såfremt behovet faldt i takt med at der bliver færre unge i kommunen. Det er omvendt ikke det som konkret opleves, hvorfor demografireguleringen i nærværende notat antages at øge budgetproblemet på området. Området har oplevet et øget pres på budgettet, som har betydet merforbrug på 9,0 mio. kr. på budgetramme 1 i Både i 2014 og 2015 er noget af merforbruget dækket af afdelingerne for skoler og dagtilbud. Området forventer, at resultatet pr. 30. juni 2016 for 2016 viser et merforbrug på ca. 10,2 mio. kr. Forventet merforbrug er inklusiv forventninger til ikke kendte sager resten af året. Merforbruget i 2016 skal også ses i lyset af, at budgettet er reduceret med 4,7 mio. kr. i overført merforbrug fra 2015 og demografireguleringer på 1,4 mio. kr. Forventet forbrug i 2016 på de enkelte foranstaltningstyper indenfor anbringelser ser således ud: Foranstaltningstype Plejefamilier Netværksplejefamilier Opholdssteder Kost- og Efterskoler Eget Værelse Skibsprojekter Døgninstitutioner Antal helårsanbringelser Gns. pris pr. helårsanbringelse Budgetbehov 110, , , , , , , Sikrede døgninstitutioner 0, I alt - anbringelser 185, Objektiv finansiering socialtilsyn Objektiv finansiering sikrede døgninstitutioner Budgetbehov i alt

3 Oversigterne er baserede på prognosticeret, forventet forbrug pr 31. juli 2016 på kendte sager. Der indgår ikke nye, ukendte sager. Som kan ses, baseret på kendt, prognosticeret forbrug, anslås et budgetbehov på anbringelser på 107,0 mio. kr. Forventet forbrug i 2016 på de enkelte foranstaltningstyper hvad angår forebyggelse ser således ud: Foranstaltningstype Antal cpr.nr. 1 Gns. helårspris pr. cpr.nr. Budgetbehov SEL og 3 - familiebehandling 2 100, SEL døgnoph. hele fam. 6, SEL aflastning 25, SEL aflastning 40, SEL kontaktpersonordn. 71, SEL dagaflastning 48, SEL 54 - støttepers. til forældrem.indehaver i forbindelse med anbringelse 3 50, generelt forebyg. arb I alt - forebyggende 340, SEL SEL 52a Børnefaglige undersøgelser generelt forebyg. arb Budgetbehov i alt Som kan ses forventes et samlet forbrug i 2016 på forebyggelse og anbringelse på 138,5 mio. kr. opgjort i 2017-priser (for at kunne sammenligne mellem årene). Den forventede stigning i udgifterne (både antal og pris) på 2,5 mio. kr. imødegås af en omlægning af familiebehandlingen samt refusion for særligt dyre enkeltsager, hvilket er beskrevet tidligere. 1 Opgjort som antal cpr.nr., der har modtaget foranstaltningen i Inkl. praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet 3 Indeholder også støtte til forældre bosiddende i Vordingborg, der har børn anbragte af andre kommuner 4 Anvendes primært til psykologbehandling 5 Økonomisk støtte til især efterskole 6 Familierådgivningen og BRIDGE

4 Budgetbehov Psykiatri og Handicap Der har løbende været et pres på budgettet for det specialiserede voksenområde - lige som det har været det i en række andre kommuner. Administrationen har derfor haft fokus på en stram visitation på den ene side og ændringer i udførelsen på den anden side, for derved at få budgettet til at balancere. I 2016 er der, i lighed med tidligere år, modtaget borgere fra Børn- og Unge. De unge borgere er generelt i dyrere tilbud, end de tilbud de lidt ældre borgere er i. Det betyder konkret, at når en ældre borger falder bort, reduceres udgiftsbehovet med et beløb der er væsentligt lavere end udgiftsbehovet for den borger, der kommer til. Den udvikling forventes at fortsætte i de kommende år. Da det generelt vurderes at de unge borgere der kommer ind i systemet har sværere problemstillinger og derfor et større behandlingsbehov end de ældre borgere som falder bort. Og på trods af øget statsrefusion for de særligt dyre enkeltsager, vurderes det, at der ved udgangen af 2017 vil være et merforbrug på over 15 mio. kr. ift. det nuværende budget Denne beregning af udgiftsbehovet er foretaget ved at tage udgangspunkt i borgere der kendes i 2016 samt gennemsnitsprisen i foranstaltningerne. I 2017 er der regnet med en normal afgang fra området samt en tilgang af de personer der kendes på nuværende tidspunkt og med de kendte udgifter. Dette betyder, at gennemsnitsprisen på midlertidigt ophold 107, stiger både til 2017 men også i de kommende år, som fremgår af efterfølgende tabel. De øvrige gennemsnitspriser er blot fremskrevet til 2017 prisniveau. Foranstaltningstype Gns helårs antal Gns. helårspris pr. plads 2016 Gns. helårspris 2017 Budgetbehov alt andet lige 2017 Længerevarende ophold ( 108) 78 kr ,74 kr ,30 kr ,46 Midlertidigt ophold ( 107) 35 kr ,29 kr ,22 kr ,12 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) 106 kr ,90 kr ,19 kr ,67 Beskyttet beskæftigelse ( 103) 134 kr ,73 kr ,96 kr ,15 Socialpædagogisk bistand ( 85) 506 kr ,68 kr ,73 kr ,40 Kvindekrisecentre og forsorgshjem ( ) - - kr ,00 Kontaktperson og ledsageordning - - kr ,00 Støttet frivilligt socialt arbejde ( 18) - - kr ,00 Refusioner (3 yderligere ift. '16)) - - kr ,80 Specialiserede landsdækkende tilbud - - kr ,00 Total kr ,00 Nuværende budget ,00 Difference: forventet merbehov kr ,00

5 Foranstaltningstype Gns. helårspris 2018 Forventet budgetbehov alt andet lige 2018 Gns. helårspris 2019 Budgetbehov alt andet lige 2019 Længerevarende ophold ( 108) kr ,47 kr ,88 kr ,25 kr ,21 Midlertidigt ophold ( 107) kr ,03 kr ,21 kr ,58 kr ,82 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) kr ,83 kr ,10 kr ,63 kr ,15 Beskyttet beskæftigelse ( 103) kr ,73 kr ,09 kr ,87 kr ,13 Socialpædagogisk bistand ( 85) kr ,94 kr ,29 kr ,46 kr ,78 Kvindekrisecentre og forsorgshjem ( ) kr ,00 kr ,00 Kontaktperson og ledsageordning kr ,00 kr ,00 Støttet frivilligt socialt arbejde ( 18) kr ,00 kr ,00 Refusioner (3 yderligere ift. '16)) kr ,20 kr ,60 Specialiserede landsdækkende tilbud kr ,00 kr ,00 Total kr ,37 kr ,50 Nuværende budget , ,00 Difference: forventet merbehov kr ,37 kr ,50 I ovenstående tabeller er udgiftsbehovet beregnet. Baggrunden for det stigende udgiftspres og de stigende gennemsnitspriser er blandt andet at der nu er langt flere unge borgere end tidligere og at de som nævnt er i dyrere tilbud. Nedenstående viser udviklingen over årene i antal borgere mellem 18 og 23 år som modtager ydelser efter servicelovens 85 og 107 (støttetimer og midlertidige botilbud) År Antal i alt Ændring

6 Sammenfatning for begge områder Samlet set viser disse to beregninger et udgiftspres på områderne der tilsammen udgør behov for 26,1 mio. kr. i budget Der gøres opmærksom på at beregningerne selvfølgelig er behæftet med en hvis usikkerhed. Både antallet af borgere og gennemsnitspriserne kan udvikle sig anderledes ligesom borgernes individuelle behov ikke er statisk og derfor også kan ændre sig. Der har i begge afdelinger i Vordingborg Kommune været arbejdet på at nedbringe udgiftspresset de senere år. Alle disse tiltag vil ikke blive beskrevet i dette notat, men i efterfølgende afsnit redegøres for nogle af de handlemuligheder kommunen har og som det anbefales at der gøres fremadrettet. Handlemuligheder Overgangen fra ung til voksen har været og er en udfordring. Ikke mindst da der er meget forskellige lovgivninger for børn og unge op til 18 år og så en voksen, som man er i lovens forstand, når man er fyldt 18 år. Det er en udfordring i stort set alle kommuner. Set i sammenhæng med den samlede børne og ungegruppe i kommunen, handler det antalsmæssigt om en lille gruppe med de tunge foranstaltninger. Indsatserne for at imødegå det forventede merforbrug vil i høj grad handle om at forebygge at udfordringerne bliver for store, når de unge bliver år. Dvs., at der bør være fokus på, at den unge deltager i et uddannelsesforløb, som folkeskole og ungdomsuddannelse, modtager socialpædagogisk støtte, deltager i behandlingsforløb ift. almen praksis og regionspsykiatrien mm. I et samarbejde mellem afdelingen for Børn og Familie, afdelingen for Psykiatri og Handicap samt afdelingen for Arbejdsmarked og Borgerservice skal der igangsættes et fælles visitationsteam for overgangen fra ung til voksen. Teamets opgave vil være, at drøfte og vurdere mulighederne i et forløb fra f.eks.16 til 25 år. Det vil give et længere perspektiv på indsatserne og give bedre mulighed for at vurdere om igangsatte indsatser understøtter den unges udvikling ud over det 18. år. En mulighed er at tænke samarbejdet som fx målgruppevurderende i forhold til STU 7 eller efterværn. 8 Ved at gøre det vurderes det, at det både vil være en styrkelse af forløbet for den enkelte borger, som i endnu mindre grad end tidligere vil opleve en brat overgang mellem to afdelinger og to forskellige lovgivninger. Samtidig forventes det at kunne reducere udgifterne, når indsatsen bliver bedre og mere målrettet og når man ikke skal ændre så meget i tildelingerne i forbindelse med overgangen fra ung til voksen. På Børn og Familieområdet skal der kigges nærmere på priserne på de forebyggende foranstaltninger på Familiecenter Kalvehave. Priserne har i opstartsperioderne for etablering af nye foranstaltninger været sat lidt højere end faktisk forbrug således, at Familiecentrets økonomi ikke bliver belastet af, at tilbuddet ikke er i fuld drift. Det forventes, at der kan indhentes 1,0 mio. kr. på nedsættelse af priserne, og en tilsvarende optimering/effektivisering af opgaveløsningen i Familiecentret. Derudover vurderes det, at ved at ændre tilrettelæggelsen af familiebehandlingen således, at den tænkes sammen med dagaflastningen kan der indhentes yderligere 0,5 mio. kr. Disse to handlinger er allerede indarbejdet i beregningen af udgiftsbehovet, og det er således kun hvis effekten er større end det nævnte, at det kan bidrage til at nedbringe budgetudfordringen. 7 Særligt Tilrettelagt Uddannelse for de unge, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse 8 Efterværn er når unge, der i henhold til børneparagrafferne i serviceloven enten er anbragte ved det 17½. år eller modtaget hjælp i form af fast kontaktperson ved det 17½. år, også modtager hjælp i henhold til børneparagrafferne ud over det 18. år. Hjælpen kan fortsætte til og med det 22. år.

7 På udførersiden kan man samtidig udvikle tilbud til denne aldersgruppe, så der vil være en større sammenhæng i indsatserne i den unges liv på vej mod et voksenliv. Tilbuddene kan bl.a. ændres ved, at voksenområdet også yder støtte til unge fra 16 år og op. Såvel i eget hjem som aflastning og døgntilbud. Dette fokus fra begge sider - såvel myndighed- som udførerdelen - vurderes at give en større effekt af de igangsatte indsatser og feed back ift. at ændre tilbuddene løbende i takt med at de unges behov ændres. Herved vil der være flere muligheder for at forebygge senere tunge og dyre foranstaltninger. Administrationen vil i løbet af efteråret 2016 udarbejde en mere detaljeret plan for nye indsatser og ændrede arbejdsgange således, at det beregnede budgetbehov på 26,1 mio. kr. ikke realiseres fuldt ud. Anbefalinger til Budget 2017 Administrationen anbefaler, at der til budget afsættes 15 mio. kr. hvert år til at imødegå det udgiftspres, der er beskrevet i dette notat. Der er således en forventning om, at de indsatser, der kan gøres administrativt, samlet set vil reducere udgifterne med 11 mio. kr. Samtidig skal der løbende igangsættes nye indsatser de kommende år for at imødegå det stigende udgiftsbehov som er beskrevet i notatet. Administrationen anbefaler, at puljen afsættes indenfor Udvalgets for Økonomi, Planlægning og Udviklings ramme således, at det først er når udgiftspresset bliver til konkret forbrug, at budgettet tilføres budgetrammerne i henholdsvis Børn, Unge og Familie-udvalget samt Sundheds og Psykiatriudvalget. 5 mio. kr. af de 15 mio. kr. anbefales finansieret af en budgetreduktion på arbejdsmarkedsområdet. Der er og bør være et tæt samarbejde mellem de tre afdelinger omkring disse unge borgere og derfor kan det også forventes, at arbejdsmarkedsområdet vil opnå gevinster i form af mindre støttebehov og større grad af arbejdsmarkedsparathed. De øvrige 10 mio. kr. som anbefales afsat til puljen, foreslås finansieret af et kassetræk/budgettet i øvrigt. Hvis der mod forventning alligevel ikke er behov for alle 15 mio. kr. vil de blive tilbageført til kassen.