Ungdoms-KRØNIKEN, bind 3. Jens-Emil Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungdoms-KRØNIKEN, bind 3. Jens-Emil Nielsen"

Transkript

1 Ungdoms-KRØNIKEN, bind 3 Jens-Emil Nielsen

2 ERIK GLEIE/POLFOTO UNG I 70 ERNE

3

4 Jens-Emil Nielsen UNG I 70 ERNE

5 UNG I 70 ERNE Tekst og tilrettelæggelse: Jens-Emil Nielsen Tryk: Clemenstrykkeriet A/S ISBN 1. udgave, 1. oplag, 2004 Bogforlaget HER&NU Stockflethsvej Frederiksberg Tlf. og fax Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. UDGIVET MED STØTTE FRA FORSIDEN: Kvindebevægelsen satte spørgsmålstegn ved mange ting. Foto fra kvindefestival i Fælledparken i København, august MORTEN LANGKILDE/POLFOTO BAGSIDEN: En af mange marcher imod atomkraft, august MORTEN LANGKILDE/POLFOTO SIDE 2-3: Demonstration mod forslaget om at nedlægge RUC d. 4. maj 1976, da kun 1 stemme i folketinget gjorde forskellen. POLFOTO 4

6 Indhold Forord Thy-lejren: Et nyt samfund eller tjald og råhygge NB: Projekt Hus Tilbageblik: Håndboldpige i Allingåbro Christiania: I ka ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv NB: Solvognens gade- og aktionsteater Tilbageblik: Led Zeppelin, fester og søde piger i Virum Aktivist, flipper, disker, hippie, rocker eller punker? NB: Byggeren smadres af politi og bulldozere Tilbageblik: På Rungsted Kro med ishockey-idoler Hot pants, hønsestrik, bedstemor-look og politisk anti-mode NB: Mogensen, Mabel og Melodi Grand Prix Tilbageblik: Jeg var en langhåret fra Askov Gasolin, Gnags og de andre NB: Sex, bare bryster og bøsser Tilbageblik: Da 70 erne kom til Ø. Tørslev Agitpop, Røde Mor og kvinderock NB: Oliekrise og jordskredsvalg statsministeren hedder Anker Tilbageblik: Knallert, øl og fodbold i Rødovre Roskilde Festival en dejlig form for galskab NB: Rote Armé og Sorte September Tilbageblik: Europa på 30 dage med InterRail Den politiske ungdomsbog, den frække ungdomsredaktion og ungdomsfilmens guldalder NB: Sex Thorsen, Miller og Jesus Tilbageblik: Barsebäck, Christiania og Daddy s Dance Hall Røde studerende, indoktrinering, LLO, Tvind og RUC NB: Allan Simonsen Europas bedste i Tilbageblik: Knallert, te og teater i Hillerød Kender du Janne? en af unge arbejdsløse NB: Fri os fra kærligheden Rødstrømperne sætter gang i kvindebevægelsen Kildemateriale

7 Unge på knallert IB JENSEN/POLFOTO Det var langtfra alle unge i 70 erne, der var rødstrømper eller aktivister imod lukning af RUC og imod indførelse af atomkraft. Men det var stort set alle unge, der kørte på knallert i 70 erne, både drenge og piger. Puch var det populæreste mærke. Især mange drenge foretrak dog knallerter, der lignede små motorcykler. Her er det Per og Claus fra Stenstrup på Sydfyn i januar

8 Forord Når man skal finde materiale til historien om at være ung i et bestemt årti, er det altid de specielle udtryk og begivenheder, man støder på. Det er jo dem, der er blevet skrevet om. Både i (dags)presse og i bøger. Men selv om nogle af dem i direkte forstand måske kun har berørt få tusinder af unge, er det som regel sådan, at det alligevel er begivenheder, der har påvirket bevidstheden hos hundredtusinder af unge. Tænk bare på emner som Thylejren, Projekt Hus, Christiania og Roskilde Festivalen som var typiske begivenheder for starten af 70 erne. Man behøver ikke at have været nogle af stederne, for at de har påvirket én. I»UNG I 50 ERNE«brugte jeg kun materiale, som jeg havde skaffet mig på andenhånd eller tredjehånd, tilføjet en lille smule erindringer fra min barndom. I»UNG I 60 ERNE«brugte jeg indimellem mig selv som primær kilde og eksempel, fordi jeg var ung i det årti. I denne bog om 70 erne har jeg (mail)interviewet en række venner og bekendte, som har været unge i årtiet. Nogle i starten og nogle i slutningen. Jeg har gjort det ud fra den holdning og erkendelse, at vi alle er historie, og at vi alle har en historie at fortælle. Og at det er vigtigt at supplere de kendte og specielle begivenheder med helt almindelige og på ingen måde kontroversielle ungdomsliv. Den ene virkelighed udelukker ikke den anden. De supplerer hinanden. Uden at jeg på nogen måde bilder mig ind, at jeg fortæller DET HELE om at være ung i 70 erne. Det er der ingen, der kan. Hvis jeg i forhold til det politiske i 70 erne betonmarxismen, frelstheden og firkantetheden indimellem kan virke lovlig ironisk, så er det ikke fordi, jeg tager afstand fra den venstreorienterede/socialistiske samfundskritik i sin substans. Det er mere dens fremtræden i 70 erne, det kan være svært altid at beskrive alvorligt set i bakspejlets ulideligt klare lys. Men jeg har aldrig brudt mig om teorien, at»man er rød, mens man er grøn«. Man kan også godt være samfundskritisk udfra en demokratisk socialistisk grundholdning, når man er grå. Med denne tredje bog i serien begynder den at ligne en ungdoms-krønike, som både unge, voksne, halvgamle og gamle forhåbentlig kan have glæde af. God fornøjelse med at læse og kikke billeder! Jens-Emil Nielsen Frederiksberg

9 Thy-lejren: Et nyt samfund eller tjald og råhygge Historien går, at journalisterne Lasse Ellegaard fra Information og Jacob Ludvigsen fra Ekstra Bladet i januar 1970 kørte rundt i Thy for at lede efter John Lennon. Den verdensberømte og mest intellektuelle fjerdedel af de nu næsten opløste The Beatles opholdt sig sammen med Yoko Ono på den alternative højskole Verdensuniversitetet i Skyum Bjerge, og d. 20 januar chokerede de en hel verdens ungdom ved at blive klippet korthåret hos en frisør i Aalborg. Journalisterne fandt ikke John & Yoko, men da de kørte forbi de snedækkede og øde marker, sagde Ludvigsen:»Her kunne man godt lave en dansk Woodstock Festival«. Det skulle være ganske vist, at de gav ideen videre til ledende ungdomsoprørere, der holdt til i det nyoprettede Projekt Hus i København. I hvert fald ifølge Peder Bundgaard, tegner og rockhistoriker (»Lykkens Pamfil«). Woodstock Festivalen i USA havde i sensommeren 1969 samlet blomsterbørn under mottoet»three Days of Peace, Music and Love«. 60 ernes ungdomsoprør kulminerede ikke i 1968 som mange tror men kørte i højeste gear i starten af 1970 erne. Det oprindeligt anti-autoritære oprør, der mest af alt havde handlet om at få indflydelse på sit eget liv, var nu ved at udvikle sig i to forskellige retninger: en politisk og en indadvendt åndelig. Nogle unge gik mere og mere op i at være udadvendt politisk bevidste og revolutionere samfundet, andre gik mere og mere op i at finde de åndelige værdier inde i sig selv. Det var ikke sådan, at det for alle unge var to klart adskilte retninger. Men det blev de for mange i løbet af 70 ernes første halvdel. Ungdomsoprørerne og venstrefløjsaktivisterne Henning Prins (senere Kløvedal) og Leif Varmark havde nok et ben i hver lejr, da Lasse Ellegaard på værtshuset Drop Inn gav dem ideen til et dansk Woodstock i Thy.»Gu vil vi da ej. Vi vil lave en tre måneders festival, hvor der ikke bare skal flippes til musik, men hvor alle de glade drenge og piger skal prøve at leve sammen i fred for det satans samfund«, tænkte Henning Prins. Igen ifølge Peder Bundgaard. I en artikel i Information beskrev Prins selv ideens opståen sådan:»det var, som blev jeg rørt af Guds finger.«prins og Varmark kunne ikke selv skaffe startkapital til at virkeliggøre planen, så de kontaktede studenteroprørerne Peter Duelund og Leo Jespersgaard fra Det Ny Samfund (som hed Studentersamfundet indtil 1968). Foreningen lånte kr. til at købe 20 tønder land sandjord i Frøstrup pr. Thy. Og Peter Duelund, der skulle lave PR for lejren, fik senere skæld ud for at bruge kr. til en forgæves ballonfærd, der skulle have været den helt store manifestation. På Thy-lejrens åbningsdag Rebilddagen d. 4. juli 1970 gik der et særtog fra København til Thy om morgenen, og så skulle Duelund følge efter i en luftballon kl fra Valbyparken:»Det Ny Samfund er navnet, og en ballon der stiger til vejrs, det er simpelthen inkarnationen af 60 erne, den skal stige til vejrs og forsøge at nå over Kattegat til Thy«, fortæller han selv i»dengang i 60 erne«. På grund af forkert vind blev opstigningen udsat i 5 timer, og da ballonen endelig fik lov til at starte sin færd, førte vinden den til en mark i Skåne omgivet af svenske politihelikoptere i stedet for at lande triumferende i Frøstrup. Leverpostejsmadder til 1 krone og»nedsættelse af profitten«en af de ca. 35 frivillige, der var med til at stable Thy-lejren på benene med bl.a. 20 personers telte fra Civilforsvaret, var Claus Clement Pedersen. Han blev dog aldrig kaldt andet end Tømrerclaus han havde nemlig en uddannelse som tømrer, men var også musiker. Så han var med til at levere musikken, når arbejdsholdet samledes om bålet efter dagens og aftenens arbejde med telte, vandforsyning og lokummer. Lejren blev bygget op omkring et torv og med hovedgade og sidegader de fik navne som Chillumvej, Nepalsgade, Coxe Allé, Frank Zappavej, Natskyggevej og Flippevej. Ikke så underligt at Kjeld Ammundsens film om Thy-lejren fik titlen»skæve dage i Thy«. Nøgendans i Thy»I Det ny Samfunds sommerlejr i Thy fejredes søndag sommerens genkomst med folkedans på rad og række her i næsten bare ingenting«, skrev Politikens Pressefoto i en billedtekst til dette foto. Og det var helt typisk den måde, Thylejren blev beskrevet på i aviserne. KRAGH/POLFOTO 8

10 THY-LEJREN: ET NYT SAMFUND ELLER TJALD OG RÅHYGGE 9

11 POLFOTO På det første fællesmøde på Torvet med ca. 500 deltagere var initiativtager Henning Prins helt euforisk:»det er vores jord for satan. For første gang ejer folket jord!«, råbte han ud over forsamlingen. Samme Prins blev i øvrigt snart kaldt»juntaen«sammen med Leif Varmark og Leo Jespersgaard, da disse tre udgjorde lejrens daglig ledelse. Idealet om den kollektive ledelse skal jeg vende tilbage til, men lejren var fra starten præget af høje idealer om at skabe et alternativt samfund på den ene side og alle de konkrete, praktiske problemer på den anden side. De handlede som altid om elementære behov som føde, søvn, sex og afføring. Søvn og sex var ikke de største problemer. Man kunne altid finde et sted at sove, når man blev træt, evt. på jorden med et tæppe eller noget tøj over sig. Og sex var heller ikke det sværeste at få i de dage, hvor mange unge mente, at troskab var det samme som at holde på ejendomsretten. Lejren havde endda et elskovstelt (men der var mangel på gruppesex, mente nogle på et fællesmøde), og efter en række forespørgsler var Frøstrup Apotek gået med til at foretage graviditetsprøver, meddelte lejravisen! Men mad måtte organiseres. Så der opstod hurtigt forskellige madudsalg, gadekøkkener og værtshuse. Man kunne bl.a. få pandekager og æbleskiver, men især brune ris og anden mikro-makro mad. Det brød f.eks. Tømrerclaus sig ikke om. Så han solgte leverpostejsmadder til 1 kr. stykket fra sit værtshus»under nålene«, bygget af træ og dækket med gran- og fyrregrene. Men det var ikke for at tjene penge på de andre lejrdeltagere. I lejravisen Folkets Avis kunne man læse dette indlæg:»mangler du penge? (og mad). Du kan få et job hos mig (Tømrerclaus) med at smøre madder og lave kaffe. Arbejdet kræver en temmelig energisk person, som kan stå for det hele dagen, mens jeg ikke er der. Du får 80 kr. pr. dag, og du kan kun få arbejdet en dag ad gangen, så andre også har mulighed for at tjene penge.«selvfølgelig var der nogen, der havde ondt af den slags private initiativer. Der blev lavet et forslag til»nedsættelse af profitten og forøgelse af samværet«. Det handlede bl.a. om»kommunens overtagelse af samtlige kommercielle foretagender (også ølteltet)«og»overgang til åbne priser«. Kommunen var naturligvis ikke den stedlige Thy-kommune, men Frøstrup-lejrens egen folkekommune. Og åbne priser betød, at man skulle kende engros-prisen.»vi er her for at være sammen og ikke for at tjene penge på hinanden. Det må være i alles interesse, også de handlendes, at vi eksperimenterer os væk fra et system, som vi har været enige om at bekæmpe i hvert fald indtil vi tog herop«, skrev August Eriksen og Leif Thomsen fra»det store sammenklistrede telt i østsiden af den grønne plads«i Folkets Avis 10

12 THY-LEJREN: ET NYT SAMFUND ELLER TJALD OG RÅHYGGE Mikro-makro filosofi Mange spiste mikro-makro mad i Thy-lejren, og i lejrbladet Folkets Avis kunne man læse:»man er hvad man spiser bekæmp først forureningen i jer selv. Blodet udskiftes på ti dage. Helbred jer selv «Lort, bare bryster og masser af nysgerrige tilskuere Der var i starten problemer med at få toiletvognene (5 af mærket Electrolux) gjort klar, så derfor lød en overskrift på forsiden i Folkets Avis:»Skider du i naturen?«. Her blev der advaret mod risikoen for musetyfus på grund af alle de lorte, der lå rundt omkring som ikke var hundelorte. Artiklen sluttede lyrisk: tag en spade grav et hul tøm din tarm dæk hullet til lad spaden blive på stedet Lars fra Odense nævnte også lort i et indlæg, men kom ind på flere emner:»i den ende af lejren, hvor jeg er, brøler Radio Luxembourg plasticmelodier ud til klokken tre om natten. Og så har vi en lortemand til pis og lort. Han graver huller i jorden, så det hele kan glide ned. Og så er der det gamle samfund, der lige kom forbi og ville sige goddag. Og de går rundt i lejren og glor, som om vi var en ny race og havde antenner på hovedet. Alle dem, der ikke stod på Thisted Banegård, da festivaltoget kom i lørdags, dumper ind for at se LIVE-ZOO.«Ja, Thy-lejren trak tilskuere. Masser. Man regner med, at der i løbet af juli, august og september var mellem og deltagere i den første Thy-lejr. Men omkring tilskuere! I sommerens højsæson boede der op til ad gangen på markerne. På mange billeder fra lejren ser man dansende hel- og halvnøgne unge med langt hår slå sig løs med en kødrand af tilskuere uden om. Ganske almindelige danskere/jyder, der gerne kørte langt på søndagsturen for at se dette Sodoma og Gomorra med egne øjne. Især de ældre blandt publikum nød at være forargede, men mændene havde svært ved at skjule deres interesse for de mange og bare bryster. Tissemændene vakte ikke helt samme interesse.»velkommen til Frøstrup-lejren!«var den generelt åbne holdning fra lejrdeltagerne til tilskuerne.»dette er vort hjem, og vi byder Dem velkommen til at besøge det og tage del i det Teltene er de menneskers hjem, som bor der. Gå kun ind i dem, hvis De har fået lov af beboerne. Som medlemmer af et fællesskab prøver vi at holde lejren ren. Glasskår kan skære bare fødder Prøv ligesom vi vil prøve at være åben og ikke forudindtaget. Sid ned blandt os. Snak med os, dans med os glæd Dem med os.«lejrens velkomst til tilskuerne var endda holdt i høflig De-form. Nogen fik den gode idé at kræve entré af tilskuerne (5 kr.), som man så kunne bruge til nogle af lejrens fællesudgifter. Deltagerne måtte selv betalte 100 kr. pr. mand/kvinde for at være med. Alt i alt kom der ca. 1 million kroner ind i indtægter på Thy-lejren, som alligevel gav et underskud på mellem og kr.»der var hele tiden nogen, der løb med kassen. Det var jo også et gedemarked for plattenslagere«, sagde Kristian Riis fra Det Ny Samfund. I foreningen var det Langhårsklipperen Otto, der belånte sin grund i Hareskoven ved København for at sikre grunden i Thy for de kommende år. Husmødre på udflugt Det kunne være en lokal husmoderforening på udflugt til syndens arnested, Thylejren, for med egne øje at se langhårede og nøgne unge mennesker danse og ryge hash BJØRN URSIN KNUDSEN 11

13 THY-LEJREN: ET NYT SAMFUND ELLER TJALD OG RÅHYGGE TAGE JENSEN/POLFOTO 12

14 THY-LEJREN: ET NYT SAMFUND ELLER TJALD OG RÅHYGGE Musik: Improviserede jam-sessions og to nye grupper: Gnags og Gasolin Thy-lejren var ikke en decideret musikfestival. Men der var masser af musik i lejren. Når nogen satte sig og spillede, især på guitar, kom der hurtigt andre til med flere instrumenter/stemmer og fandt sammen i en fælles spilleglæde. Som en af dem udtrykker det i lejravisen: Det her er jo en fantastisk lejr Se her i aften - et skidegodt improviseret 18-mands-orkester Og sådan er det hele tiden Det skyder jo op som træer og blomster og sådan noget Hele tiden nye smukke ting og sager Jeg selv personligt har det sådan at jeg bliver helt svimmel over alle de muligheder der er her Den slags oplevelser hørte i høj grad med til Thy-lejren. Men der var også mere eller mindre professionelle grupper på lejrens scene. Blue Sun havde været med allerede i særtoget og var i en periode lejrens husorkester. Men to nye, ret ukendte grupper trængte sig på og spillede indimellem for mennesker uden forudgående annoncering. De gik bare i gang, og så kom lejrdeltagerne, hvis de havde lyst.»der var f.eks. nogle jyder fra Skjern, som kaldte sig Gnags. De havde pandebånd og hår ned til røven, og de sang sange på dansk om storbyforurening og menneskelig frihed og samvær i det fri Gnags fik hele lejren til at danse kædedans og synge og klappe i takt«, skriver Peder Bundgaard i»lykkens Pamfil«. Samme rockhistoriker beskriver den anden nye gruppe med disse ord:»et ærkekøbenhavnsk orkester med sange fra stenbroen. Sangeren sang på noget, der skulle forestille engelsk, og guitaristen spillede totalt udsyret guitar, næsten ligesom Jimi Hendrix Gasolin var i starten et meget psykedelisk band«. Både Gnags og Gasolin leverede musik til filmen»skæve dage i Thy«, og vi skulle komme til at høre meget mere til begge grupper i løbet af 70 erne. Det foretrukne rusmiddel: Hash, shit, galar, tjald Der VAR hårdere stoffer end hash tilstede i Thy-lejren, f.eks. LSD, som det fremgår af dette råd fra lejravisen:»efter et syretrip prøv f.eks.: Sund og nærende jordbærgrød!«. Men det helt overvældende foretrukne rusmiddel var hash, som det bl.a. fremgår af et andet indlæg:»efterlysning! En brun rektangulær taske indeholdende 25 g shit, billetter og personlige papirer. Oplysninger, der kan føre til dette, modtages af Jens ved redaktionsteltet. På forhånd tak! PS: Jeg håber, tyven har dårlig samvittighed.«på et tidspunkt var der ved at gå panik i nogle lejrdeltagere på grund af hashmangel: Rundt om os lyder råbene nu:»hvem har noget galar?«. Tidligere var det:»hvem har en chillum?«. Hvad skulle man bruge den til nu? Det varede nu ikke så længe:»trommeslagningerne tog af i takt med, at mangelen på hash tog til. Endelig hørte man det forjættende spørgsmål: Er der nogen, der vil købe galar?«. Et af de mere flippede indfald refereres også i Folkets Avis:»Pludselig oplevede vi i avisteltet, at Leo rablede et guldkorn af sig. Han foreslog, at man i saunaen skulle lægge shit på alle hylderne og lade det opløse i varmen. Så kunne man alt efter hvor høj man ønskede at blive lægge sig på den nederste hylde eller den øverste.«et enkelt kritisk hip var der også: En pædagog henne i klub 47 siger I flipper for meget Jer der skulle hjælpe folk med ikke at flippe for langt ud I flipper alt for meget I Det Ny Samfund syntes bl.a. Peter Duelund, at stofkulturen i Thy-lejren tog overhånd og overskyggede de politiske målsætninger. Aviserne beskrev ivrigt den åbenlyse hashrygning blandt de unge langhårede og næsten nøgne mennesker, og især Jyllands-Posten kørte kampagne for at få Thisteds politimester til at gribe ind. Det skete i slutningen af august, hvor dommeren i Fjerritslev i en kendelse gav politiet lov til ransage»theteltet med skiltet med private priser på hash beliggende i lejrgade kaldet Nepalvej samt i en uindregistreret grøn folkevogn med tilhørende telt.«de ca. 60 politifolk»ransagede i alt tre telte og fandt i alt to poser the, som de medbragte trods protester«, skrev lejravisen. Store mængder af hash var blevet gemt godt væk, for beboerne i Thy-lejren havde i forvejen fået et tip om, at der var bestilt morgenkaffe på Aggersund Kro til 42 betjente fra København! Og en anden venligtsindet havde fortalt, at der var 20 betjente på Hotel Phønix i Thisted. Når vi taler rus- og læskemidler hører det i øvrigt med til historien om Thy-lejren, at beboerne afviste en Coca Cola lastvogn fra afdelingen i Thisted:»Ikke amerikansk plasticvand til os han håbede at kunne afsætte nogle kasser af den ækle sukker og plasticdrink her måtte grænsen trækkes«. Til gengæld blev lejrens deltagere opfordret til at drikke den lokale»thy-pilsner«frem for øl-monopolerne Tuborg og Carlsberg. Demokrati eller»hvilket slags kridt, der skal indkøbes«? Det var en 13-årig pige, der mest præcist formulerede problemet i forhold til lejrens såkaldt kollektive ledelse, der 13

15 THY-LEJREN: ET NYT SAMFUND ELLER TJALD OG RÅHYGGE ERIK FRIIS/POLFOTO bl.a. bestod i, at lejrjuntaens tre mand med Henning Prins i spidsen satte sig tungt på fællesmøderne med op til deltagere:»det er ligesom, når vores skoleinspektør indkalder os til møde som led i vores»skoledemokrati«og forklarer os, at vi naturligvis kun har indflydelse på, hvilket slags kridt, der skal indkøbes, og at vi skal holde os fra alt det, som virkelig betyder noget.«skrev Nils Ufer i Information d. 14. august. Han var en de få journalister, der boede i lejren i en længere periode. I starten var der fællesmøde hver dag kl på Torvet, men i løbet af nogle uger blev mange væk fra møderne. De blev frustrerede over den måde, det foregik på. Nogle veltalende enkeltpersoner tromlede som regel den store flok ned, flertallet var tavse. Der skulle også mod til at sige noget i så stor en forsamling. Men den 13-årige pige havde ret i, at fællesmødet ikke havde nogen egentlig kompetence. Juntaen på tre medlemmer varetog alle»forretningsmæssige anliggender«på vegne af Det Ny Samfund. Selv om der blev sået tvivl om deres reelle mandat. De fleste af lejrens deltagere nød friheden uden at gå så meget op i hvem, der bestemte om dette forsøg på at skabe et nyt samfund var et reelt demokrati eller ej. Måske er Peder Bundgaard meget præcis i sin karakteristik:»for det københavnske rockmiljø havde den første Thy-lejr været en fed og uforpligtende sommerlejr med tjald, råhygge og decentraliseret kærlighed. Men den var også med til at give alle hippier en fornyet tro på sig selv. Det kunne lade sig gøre at få noget op at stå i fællesskab.«kirkebesættelsen i Hjardemål Thy-lejrens store selvmål Tolerancen i det danske samfund var relativt stor i sommeren Nok var mange forargede over alt det (man troede), der foregik i lejren i Frøstrup. Ligesom med kollektiverne har forestillingerne om fri sex nok været stærkt overdrevne, mens der måske blev fyret flere fede, end nogen kunne forestille sig på forhånd. Men der var ikke den store folkelige modstand mod Thy-lejren der var sket så meget i samfundet på ganske få år. Langt hen ad vejen var nysgerrigheden måske større end fordommene og modstanden indtil nogle af Thy-lejrens beboere begik den fejltagelse at besætte et kirketårn. Natten mellem den 31. august og 1. september 1970 besatte 15 beboere fra Thy-lejren kirken i den nærliggende landsby Hjardemål. De satte en erklæring på kirkedøren, og der vajede faner fra kirketårnet. Det blev senere uklart, om det var en demonstration for at adskille stat og kirke, eller om den udsprang af frustration over det manglende demokrati i Thy-lejren. Men de lokale beboere følte sig stærkt provokeret og gik i gang med at få smidt aktivisterne ud, inden politiet dukkede op. Da thy-boerne havde fået kirkedøren op med 14

16 THY-LEJREN: ET NYT SAMFUND ELLER TJALD OG RÅHYGGE Sjov og alvor Der var sjov, musik og kærlige vibrationer i luften, da 60 politibetjente ransagede Thy-lejren for hash og kun fandt to poser te. Der var alvor, skadefro grin og tydeligt aggressive holdninger hos lokalbefolkningen få dage efter, da politiet ligefrem måtte beskytte kirkebesætterne fra lejren. ERIK FRIIS/POLFOTO brækjern, barrikaderede de 15 besættere sig i kirketårnet med en presenning over den luge, der førte op til tårnet. En enkelt thy-bo, der forsøgte at bryde igennem, fik en jernstang i hovedet. Da politiet dukkede op med motorsav og gasmasker og fik fordrevet aktivisterne med tåregas, måtte det samme politi yde dem beskyttelse over for de meget vrede thy-boere, der ville give de langhårede en ordentlig røvfuld. Det endte så med et angreb på selve Thy-lejren, hvor lys-anlæg og mikro-makro boder føg til alle sider, og lejren måtte bede politiet om hjælp. På et fællesmøde i lejren d. 1. september kl blev der indsamlet kr. til udbedring af skaderne i kirken, og der blev vedtaget en udtalelse, som fortjener at blive bragt i sin næsten fulde ordlyd:»beboerne i lejren forstår den forbitrelse, der har rejst sig i befolkningen ved besættelsen af kirken i Hjardemål. Man har derved krænket de følelser, som lokalbefolkningen nærer overfor noget, der er deres. Vi forstår disse følelser så meget mere, som vi selv ønsker det respekteret, som vi føler er vort, dvs. vor lejr og livsform. I denne ånd med gensidig respekt for hinandens måde at leve på ønsker vi at gøre vort til at fortsætte et godt naboskab.«nogle få overvintrede i Thy-lejren, der fortsatte som sommerlejr op gennem 70 erne og som livsform for nogle få i resten af århundredet men den blev aldrig så stor og igangsættende igen, som den trods alt var i

17 NB: Projekt Hus»Den der vovede sig ind til et af de ugentlige husmøder, der jo var Husets øverste myndighed mødte et sælsomt skue: en sal tæt pakket med siddende unge, langhårede og spraglet klædte med et sparsomt islæt af mere aldersstegne, korthårede og gråklædte alle med ansigterne vendt mod en lille lysning midt på gulvet, hvor en skare oprejste, ivrigt gestikulerende, talende, råbende mennesker udkæmpede et sandt drama for øjnene af den undrende skare husmødet flippede ud igen «Sådan husker en af initiativtagerne til Projekt Hus i København, Ole Vind, den kollektive ledelse og det direkte demokrati i praksis. I et internt arbejdspapir (her citeret fra Niels Martinovs»Ungdomsoprøret i Danmark«) skrev han, at der ikke blev spillet teater i de personlige angreb og i krigen på kniven på husmøderne. Det var ramme alvor. Det var studenteroprørerne i Det Ny Samfund, der sammen med en række andre foreninger havde fået både Københavns Kommune og kulturminister K. Helveg Petersen til at støtte og virkeliggøre et kultur- og ungdomshus i Københavns centrum. Der var tale om kvadratmeter tidligere lager- og kontorlokaler med adressen Rådhusstræde 13 til den ene side og Magstræde til den anden side. Det åbnede officielt d. 20. november 1969, selv om det ikke var færdigindrettet. Men det blev ikke ungdomsoprørere og studenteraktivister, der kom til at tegne offentlighedens billede af det nye ungdomshus i starten. Indvielsen faldt nemlig sammen med, at et par populære samlingssteder for en stor gruppe unge med et voksende hash- og stofmisbrug blev lukket (Klub 27 og Galleri 101). Og så slog de sig ned i Projekt Hus, der var åbent for alle. Et forbud mod såvel hashrygning som overnatning i lokalerne blev hurtigt umuligt at overholde for styregruppen af unge, politiske aktivister. Et af de største rum i Projekt Hus blev kaldt»det skønne rum«her sad, lå og sov hundredvis af unge på madrasser med hashtågerne bølgende omkring sig.»det var meget uhyggeligt at gå rundt blandt folk, der virkelig var på stoffer og temmelig langt ude, som lå i kælderrum midt i storbyen, det var ligesom at gå rundt i gaskamre«, husker Peter Duelund fra Det ny Samfund i»dengang i 60 erne«. Aktivisterne måtte efter et stykke tid opgive at spille rollen som frivillige socialarbejdere over for den store gruppe af unge med stofproblemer.»allerværst at se de rene børn tage LSD som var det vitaminpiller, se dem udfolde sig som brogede syreblomster det var den værste hån mod tanken bag Huset«, var Ole Vinds kommentar. Efter en voldsom pressestorm i aviserne om stofproblemerne blev Projekt Hus lukket i marts I en kort periode blev den store gruppe unge med stofproblemer og alle mulige andre psykiske og sociale problemer overladt til værre forhold i»projekt Fabrik«på Christianshavn, indtil de fandt et fristed i den nærliggende kaserne, som blev til fristaden Christiania. Projekt Hus blev til Huset i Magstræde, som Københavns kommune genåbnede i maj Nu med en kommunal ledelsesstruktur, dvs. en daglig leder med reference til den politiske bestyrelse i Københavns Ungdoms Center (i resten af 70 erne var det Peter Duelund, men det var altid den senere leder, Ole Høilund, man så derinde). Hvis ideen om det kollektivt ledede ungdomshus led en krank skæbne, så vandt til gengæld tanken om et kultur- og aktivitetshus, især for unge. I resten af 70 erne blomstrede (ungdoms)kulturen i Huset i Magstræde. Der blev spillet jazz i Vognporten, rock og folkemusik i Musikcafeen, drama i Husets Teater på øverste etage og set film i Delta Bio. Der blev vist udstillinger om sociale og politiske emner i udstillingslokalet, drukket øl i Rosa Luxemburg og spist god mad til en rimelig pris i Spisehuset. Ja, der var endda en Lyrikcafé. Og Per Kofod var med fra starten med Bogcafeens udvalg af især revolutionære bøger. Hele Storkøbenhavns ungdom fik sig omsider et meget aktivt kulturhus. Og ideen om et ungdomshus bredte sig som ringe i vandet. Mange byer rundt om i landet fik deres egne erfaringer at lære af. 16

18 MORTEN LANGKILDE/POLFOTO Et, to mange huse Huset i København gav inspiration til mange lignende huse rundt om i landet. De fleste større provinsbyer fik sig et ungdomshus, der ofte udviklede sig til et kulturhus eller et medborgerhus. I 1979 var der næsten 100 af den slags huse. På billedet fra 21. januar 1971 drøfter fællesmødet, hvad der skal ske med Projekt Hus i København, som på dette tidspunkt er tynget af massive sociale (stof)problemer. Flere af de toneangivende aktivister er med på billedet, bl.a. Sjak Svendstorp med kasket, Henning Prins Kløvedal i ternet skjorte og til højre Peter Duelund, der tager sig til munden. 17

19 Hende fra landet Jeg er lige startet i 1. a på Randers Amtsgymnasium i 1978 og står i bagerste række yderst til højre. Jeg blev kaldt»hende fra landet«, fordi de fleste boede inde i Randers og troede, de var lidt smartere. Min bedsteveninde, Susanne, som jeg stadig ser, er nr. 3 fra højre i anden række. Tilbageblik: Håndboldpige i Allingåbro Jette Ravn, født 1961: Jeg var teenager i 70 erne og gik i folkeskole og gymnasium i det årti. Jeg hørte til den sidste årgang, som fik realeksamen i Danmark fra Allingåbro Skole. Byen, hvor jeg også boede, til jeg flyttede hjemmefra i Indtil jeg blev teenager, brugte jeg fritiden (som der var masser af) på alt fra håndbold, badminton, svømning, blokfløjte, kor og spejder til klaver og dans. Efterhånden som lektierne tog til (det gjorde de vist først i de sidste folkeskoleår), og venner og veninder fyldte mere, droppede jeg det meste, undtagen håndbolden. Jeg brugte meget tid i den lokale idrætshal med at se, træne og spille håndbold. Da jeg var 16, var jeg både med i klubbens bestyrelse og spillede på 3. divisions holdet. Der var masser af fester i de år. Ude på landet foregik de enten i hallen eller privat hos én, der var alene hjemme. Til halballerne var der altid levende musik, og det var et hit, hvis det var Bamses Venner, der spillede. Det gik ikke altid godt i spænd med at skulle spille en vigtig håndboldkamp om søndagen. Vores træner gik rundt i hallen, når der var bal og forsøgte at sende os hjem før midnat, hvilket selvfølgelig ikke lykkedes for ham. Der var forskellige kliker at hænge ud med. En af dem var et knallert-slæng (da jeg var 14-16). De gik meget op i deres udborede knallerter, gik altid i sorte læderjakker med knaldrødt for og træsko og hørte Bachman Turner Overdrive og Creedence Clearwater Revival (det gjorde jeg så også). Og de dyrkede slet ikke sport. Sammen med håndbold-veninderne hørte jeg Abba, The Osmonds, Slade, Sweet og Gasolin. Gasolin kom ind i min verden som noget helt nyt og anderledes. Mens Shu-bi-dua mere var baggrundstapet for alle generationer, så var Gasolin et slags dansk oprør. De spillede i selv den mindste flække, også Allingåbro. Det husker jeg meget tydeligt, for jeg var 14 og måtte ikke komme med til koncerten for mine forældre jeg var rasende. Dagen efter påstod veninderne (som gik en klasse over mig), at de efter koncerten havde været oppe i omklædningsrummet og snakke med gasserne jeg var råmisundelig, selvom det sikkert var løgn. Vi var tit på ture med håndboldklubben til stævner både i Danmark og i udlandet, en blanding af spil og fest, og jeg kom tit hjem uden stemme, fordi jeg havde sunget og råbt mig hæs. I skolen mærkede jeg en stor forandring i undervisningsform, da vi skiftede klasselærer mellem 7. og 8. klasse. Fra at have en autoritær lærer, der dikterede alt, hvad vi skulle gøre og gav udtryk for, at vi alle var mere eller mindre umulige, fik vi en antiautoritær og meget demokratisk lærer, som ikke ville undervise os i noget, vi ikke selv ville være med til. Den første time, vi havde ham, skulle vi gå en tur og to og to snakke sammen om, hvad det var meningsfuldt at blive undervist i. Jeg var målløs og kunne i starten slet ikke håndtere det. Det var også der, vi gik fra at sige fru, hr. og efternavn til at bruge lærernes fornavne. I dag husker jeg tiden med EP (den sidste klasselærer) som den tid, hvor jeg lærte mest nyttigt i folkeskolen og den tid, vi havde det allerbedst sammen i klassen. Gymnasietiden var præget af at tage med rutebilen kl. 7 hver morgen til Randers og komme hjem sidst på eftermiddagen. Det var også et nyt liv, der åbnede sig ved at komme ind til byen hver dag. Randers diskoteker og værtshuse (der var ingen cafeer dengang hvis der var, så drak man kun kaffe der) var en oplevelse. Jeg husker især, da en af mine 18

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Idrætslinjen. Studietur, København fra d. 16. - 20. maj

Idrætslinjen. Studietur, København fra d. 16. - 20. maj Idrætslinjen Studietur, København fra d. 16. - 20. maj Uge 21 D. 20. maj 2009 Lørdag morgen d. 16. maj tog Idrætslinjen af sted på studietur til København. NT kørte os kl. 08.30 fra Løgstør og til Aalborg,

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

At klare sig selv giver respekt

At klare sig selv giver respekt Artikel i Muskelkraft nr. 7, 2002 At klare sig selv giver respekt Det var en stor omvæltning for Jens Jørgen Knudsen at flytte hjemmefra, men det har givet et større selvværd Af Jane W. Schelde Lejligheden

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen Drømmekommunen Der var engang en familie, der ville tage på ferie langt væk fra København. De valgte en by, der hed Halsnæs, fordi de havde hørt hvor fantastisk og fortryllet den var blevet. De tog af

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang. Der kom flere end 100 nye pigespillere, da Mette Littau, tidligere elitespiller, og Mejrup GU inviterede til den nye sæson, så nu har klubben ni hold i turnering, og de bør have to hold mere Mette Littau

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år.

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år. Beretning 2014-15 Vi har netop sluttet sæson nr. 21 og alle hold er afsluttet. Sjovt nok har vi en slags 50 års jubilæum, idet Hanne har været instruktør i 21 år, Hans i 19 år, og Birthe i 10 år. Det er

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

CLASSIC ROCK Historierne bag billederne

CLASSIC ROCK Historierne bag billederne Pressebilleder til CLASSIC ROCK Historierne bag billederne Et billedforedrag af Jørgen Angel 24 pressebilleder. ID#: HendrixB_37 Jimi Hendrix, 3. September 1970. Efter sigende en af guitaristens bedste

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering. 1. Begrundelse for valg af emne

Indholdsfortegnelse. 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering. 1. Begrundelse for valg af emne tozzy Osbournet Indholdsfortegnelse 1. Begrundelse for valg af emne 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering 6. litteraturliste 1. Begrundelse for valg af emne Jeg har

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Det er en fordel at eleverne har været igennem øvelsen voldsformer før denne øvelse. Vold er mere komplekst end de fleste umiddelbart tror og har mange forskellige ansigter. Der er meget der

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere