@B*TIEIESæE\Z. Nr.81 September Dansk Fotohistorisk Selskab

Transkript

1 @B*TIEIESæE\Z Nr.81 September 1998 Dansk Fthistrisk Selskab

2 "fffllllllf,rtrrr t00l( ) nrcfir ;lil rile camen^ ru fl ilease ilri!'\: ll il]', N-\ lllu il;;ll r=*=r=-_ffi t=il=l: t.---tt t -- Ia. ----_I: I I ---ll r - t æla -- - l- t.- -tr iiriiill=.--- l: I.-- ll-.. l- ::=: l-. =il=å--.--, l IE \r å0 CB J (u F tb Å ct V) Frståelsen af ftgraferingens grundprincipper var nk enkle, men dg iklæ ret frs t åe I i ge fr j æv ne m ennes ker. Frside:.,1mange år,før Daguerretypiets pfindelse, betragtede man cmera bscura sm et hjælpemiddel tilfasthldelse af det sete. Hårcules Flrences teleskpislce camera bscurafra 1832 var ingen undtagelse.

3 NDHOLD I I l9 2 Kunne man fremstille ftgrafier i 1833? - hvem var Antine Hdrcules Flrence? Flemming Berendt Teater-prtrætter Drte Pedersen Teaterftgrafen Harald Paetz - g skuespilleren J.L. Phister Flemming Berendt års Hasselbladjubilæum Niels Resdahl Jensen 5l En amerikaner i Gulags helvede - Jhn Nbles skæbne i Dresden Jørgen Ullerup 36 "spinmønt" sm medaljn Pul R. Prse 58 Eksperiment med bevægelse Leif Hammelev 40 Bg- g udstillingsmtale 49 Samlerdillen 52 Dit & dat - generalfrsamling - anvisningssalgslisten - møderækken Cmputerudskrift : Niels-Ove Rlighed Redakti n:, Flemming Berendt

4 Kunne man fremstille ftgrafier i 1833? - hvem var Antine H6rcules Flrense? Flemming Berendt Det er altid pirrende fr en fthistriker at finde nye mere eller mindre glemte plysninger frem, sammenstille g bearbejde disse. Sm bekendt kan en pfindelse fte gøres samtidigt flere steder på 6n gang. Id6 g tanke må fte vente på de kemiske g tekniske muligheder. der lamne gå mig hjælpsm til hånde, måtte disse frsøg, blive meget ufuldstændige. I frbigående sagt, anvendte jeg en pløsning afren cchenille på ulimet papir g bragte dette i camera bscura. på de lyse steder blevfarvestffet i krt tidfrtæret af slen g på den måde frembragtes et billede, sm mn kun behøvede at væde med limvand fr fiksering. I "Allgemeiner Anzeiger" bekendtgirde jeg min pfindelse under titlen "Slen sm kbberstikker", g pfrdrede til videre frsøg. Men ikke dt menneske interesserede sig derfr, indtil året IB39 hvr Daguerres pfindelse frbløffede hele verden. Udgiveren af Anzeiger, hfråd Hennike kæmpede bravtfr mine rettigheder, gfra mange sider bt.a. England frl angte mn yderl i ge r e plys ninge r angående sagen. Jeg har imidlertid ikke fretaget mig nget videre desangående, g næstenfrglemt sagen". Hårcules Antine Flrence ( ) sm 70-årig. Studie: "Phtgraphie Allemd, I Vi har i Objektiv tidligere beskæftiget s med emnet. En hllandsk kunstmaler Jhannes Trrentius ( ) havde mkring 1620'erne allerede været på spret af id6en bag den ftgrafiske prces. Den tyske præst Philipp Hffmeister fra Nrdhausen vedkassel har endg girt krav på æren af at være ftgrafiets pfinder. I hans selvbigrafi "Grundlag til en hessisk frfatter- g kurstnerhistrie" udgivet i 1863 skriver Hffmeister: "Ved et tilfælde km jeg i 1833 på pfindelsen af daguerretypien, f mig kaldet heligrafi. Da jeg desværre savnede qlle kemiske lamdskaber, g der heller ikke vr ngen i mine nærmeste mgivelser, I dag ved vi at Jseph Nidpce allerede i 1826 havde udført ngle vellykkede frsøg på sit landsted - i årene p md 1839 ffir Luis Daguerre styr på sin daguerretypiprces, men det er desuagtet gså lykkedes Philipp Hf;ftneister i 1833 at gøre et krt belyst, usynligt billede synligt! Søg g find! Min trang til at søge g finde nye plysninger gav bnus via en henkastet bemærkning fra frskningsdispendiat ved Det kgl. Biblitek, Henrik Dupnt - søgning på internettet, udført af faglærer på Videsklen i Vibrg, Peter Haagen. Midlertidigt resultat; der var engang en franskmand med det pmpøse navn, Antnie H6rcules Rmuald Flrence ( ) født i Nice ikke langt Nidpces (t ) landsted i Chaln-sur-Sane i Sydfrankrig. 2

5 Her på Niåpces landsted "Le Gras" blev de første ftmekaniske reprduktinfrsøg gjrt. De blev kaldt lrcligravurer. Heligravuret af kardinal d'ambise er blandt d"lå bevarede.

6 Den 3. september 1826 besl<river Niepce lwrledes hanfremviser sine billederfr bdr. Chevalier i Paris: "sm d'hrr. betragtede med Nysgiærrighed g Overraskelse". Verdens ældst bevaredeftgrafi af dueslaget. Den 22. april 1816 slviver Nicåphre Niepce til sin brder Claude: "Jeg stillecie Apparatetfr det aabne Vindue, i Værelset, g rettede det imd Dueslaget' - et af Niepces første frsøg med at ftgrafere var gj rt. 4

7 9X-r-frÅ;* 5r''' Hårcules Flrences camera bscurafra H6rcules Flrence var søn af Arnaud Flrence, der var militærlæge i Bnapartes hær. Den unge mand var en meget flittig skleelev, naturvidenskabelig begavet, g girde sig fremragende bemærket i fagene ffsik g kemi. I l6-års alderen vaktes trangen til at udfrske ukendte landmråder, g i maj måned 1924, sm 2l-årig, drg han til Sydamerika. I periden deltg han sm tegner g registratr i en videnskabelig ekspeditin til det indre af Brasilien, en strækning på mere end km. Ekspeditinen blev ledet af barn Gerg Heinrich vn Langssdrf ( l 852), russisk generalknsul i Brasilien, g støttet øknmisk af kejser Alexander I af Rusland. (l). Flrence giftede sig ngle år senere med en lkal læge g plitikers datter, Maria Angdlice A.M. Vascncels, hvrefter han bsatte sig sm købmand i byen Sa Carls (Campinas), sm dengang havde ca indbyggere begynder en brasiliansk fthistriker at beskæftige sig med "den glemte" pfinder. Efterfrskningerne viste, at Flrence i periden eksperimenterede med en kmbinatin af ft- g kpimetde, sm han navngav "Pligraphie" (Pligraphy). Fra hans ffentliggirte dagbg kan vi læse følgende: "Den 15. august 1832, medens jeg sad på min veranda fik jeg den idå, m det var muligt, at fsthlde mine billeder i et camera bscura". Flrence knsulterede en frretningskllega til sin svigerfar, btaniker g apteker Jquim Crrea de Mell, sm var interesseret i at kunne kpiere etiketter til sine aptekerkrukker. Det skulle desuden have været Crrea de Mell sm fandt på rdet FOTOGRAFI! Det første eksperiment Den naturvidenskabeligt interesserede Flrence fremstillede nu et camera bscura med teleskplinse, sm bestd af brilleglas, g udl'ørte den 20. januar 1833 sit første eksperiment: en ftgrafisk ptagelse indendørs, med en ekspneringstid på 4 5

8 9*Qg^.?"&t* fv'u Gutenberg, bgtrykkunsten pfinder har sikkert kunnet nikke genkendende til Flrenceses trykpresse udført i træ, hvr han fr emb ragt e s ine p ly gr afi er. timer! Han erfarede herved sølvnitratets egenskab, g at det ved lyspåvirkning blev mørkt på grund af manglende fiksering. Frsøget var mislykkedes. Flrence havde imidlertid ikke pgivet sin hvedinteresse, sm var at frbedre sine kpieringsfrsøg. Han fremstillede en tegning på glas, hvrefter han sensibiliserede den g fremstillede et kntaktaftryk, hvilket verførtes på sensibiliseret papir. Ved skylning af plade g aftryk samt efterfølgende belysning, frmåede han i ganske krt tid at afbryde lysets påvirkning. De mange mislykkede frsøgførte til, at Hdrcules Flrence måtte erkende sine manglende kundskaber i kemi. Deffe medførte, at han begyndte at studere, hvad der fandtes af tilgængelige lærebøger. Det lykkedes ham at finde frem til et fiksermiddel, sm bestd af en ammniakpløsning, det udblegede imidlertid billedet ttalt, hvrefter det blev erstattet af urin. Fr yderligere at styrke billedets hldbarhed dyppede han det senere i et guldklridbad. Flrences gentagne frsøg var på mange måder epkegørende fr tiden, men løste ikke de fundamentale prblemer. Alle disse årlange eksperimenter bliver først nedskrevet i 1837, derfr findes der kun ffi nøjagtige tidsangivelser sm måned, uge eller dat angivel- 6

9 Et såkaldt "Plygrafia" (25x25 cm), ser. Det fremgår imidlertid gså, at han vemdigt må erfare, at hans t pfindelser girt i 1833, via Frankrigs gesandt i Brasilien ikke var nået frem til Det Franske Akademie i Paris til bedømmelse. Måske har et skibsfrlis været årsagen. Fakta Heldigvis findes der en tegning af et camera bscura med teleskplinse samt tilhørende kpirammer g andet kpitrykudsryr. Desuden ftkpier af apteker etiketter fra august 1833 samt kpien af et udateret mesterbrev. Disse effekter er indtil dat de eneste beviser på Hdrcules Flrences præstatiner. I ngle efterladte papirer fremgår det tydeligt, at han har erkendt, at hans "pfindelse" ikke havde nået sin fulde "udfldelse", ydermere præciseres at han "før 1839 ikke i stand til rigtigt at ptage billeder i camera bscura". Endnu en stræbsm frskersjæl måtte ttalt pgive sine frs øg, dahan hørte nyheden m Daguerres pfindelse i efteråret r 839. Ordet ftgrafi Glsen ftgrafi har hidtil været tilskrevet den engelske videnskabsmand g astrnm Sir Jhn Herschel ( ), nedskrevet i februar 1839, men i t manuskripter fra Flrences hånd dateret den2l. januar g 19. februar 1834 finder vi rdet ftgrafi. Valget af verbet ftgrafere var vel nærliggende. Den første halvdel af rdet var siden det 17. århundrede blevet anvendt i frbindelse med rdet "phtgnmia" (viden m lyset), medens den anden halvdel "graf' havde i alle mulige sammensætninger været brugt i århundreder, ngle frskere mente dg at navnerdet skulle være "ftgram" g ikke ftgrafi. De frs øgte fremfr alt efter indførsel af rdet "telegram", at hjælpe deres pfauelse til gennembrud i en hed debat i bladet lndnbladet The Times. I april 1858 skrev udgiveren af det engelske "Phtgraphic Jurnal", at han ønskede rdet "phtgram" al tænkelig succes: "sm det på grund af sin 7

10 .a::.., : :.?: : t8&y En af Flrences smukke etngrfiske tegninger (25x20 cm) fra Langdrffel<speditinen,

11 : x wæw m. ffiffiffiffiffi KK* Brasiliens regent Dm Pedr trl regerede Iandet fra 183 I Flrences tegning erfra Nter: (l) "Ouitline f a jurney made by Mr.vn Langsdrff t the interir f Brazil frm September 1825 t March 1829". Litteratur: sprglige præstatin uden tvivl gså frtjente". Men han frygtede at det var fr sent med denne ændring. Ordet "phtgram" blev nu hyppigt anvendt af frfattere til artikler g håndbøget, men frmåede dg ikke at slå igennem, indtil det atter blev indført i 1922 af Mhly-Nagy fr "kametaløse lystegninger". I frbindelse med rdet "phtgram" skal det nævnes, sm et kurisum, at "phtgram" allerede i 1768 frekmmer i titlen af J.H. Lamberts undersøgelser "La Partie phtgrammetrique de I'art du peintre" aftrykt i "Mdmires de I'Hcad6mie". Ordet sm betegnelsen fr afbildninger, sm blev udført af kunstnere ved hjælp af camera bscura. Westn Naef: "H6rcules Flrence, Inventr d (sic) Phtgraphia", Artfrum New Yrk,1976. Bris Kssy: 1833, a descberta islada da ftgrafia n Brazil,1941. Bris Kssy: "Hdrcules Flrence, Inventeur en exil", Les Multiples Inventins de la Phtgraphie, Ministre de la Culture, Paris Nami Rsenblum, A wrld histry f phtgraphy, New Yrk, Hårcules Flrence: Vyage fluvial du Ti6td å L'Amazne. Prtuguese. Selectins A descberta da Amaznia: s diårs d naturalista Hdrcules Flrence/apresentads pr Mari Carelli

12 Den unge skuespiller i dilettantkmedien har ikke råd til at qnvende en teaterftgraf, Opgaven klares ved hjælp affantasien, en træksse lidt sejlgarn g en Kdak Bx. Tegningen erfra "Saturdøy Evening Pst" engang i 1930'erne. 10

13 T eater-prtrætter Ftgraf Drte P edersen **rui*r, ****i* u**t', Et af de neget få ftgrafer d Jhanne Luise Heiberg. Ft: Eduqrd Hansen, Kgs. Lyngby, ca l865. Sam I ing : F I emming Berendt Det stre navn i dansk teater i sidste arhundrede men der findes enkelte andre, bl.a. det vi nu er Jhanne Luise Heiberg ( ). Hendes kender fra vr nye 200 kr. seddel. Ftgrafen er karriere har ligget tidligt i frhld til ftgrafiens Harald Paetz, ftgraferet i Fru Heiberg er pståen g udbredelse. Et enkelt billede er der i hendes selvbigrafi: "Et Liv gienplevet i Erin- dringen". Det er ikke nget specielt gdt prhæt, ll altså 57 ar på dette billede, det ses ikke, men hun klarede gså at spille Ofelia sm 38 årig!

14 Ftgrafiet sm er brugt sm grundlagfr stikket på vr nye 200 hundredekrneseddel. Ft: Harald Paetz Harald Paetz Ftgrafen Harald Paetz ( ) begyndte sm skuespiller, men i 1865 brød han af g etablerede sig sm ftgraf med atelier i Bredgade 35 i København, tæt ved teatret, g selvfølgelig kendte han hele teatrets persnale, g det var vel naturligt fr dem at kmme til hans atelier. Billederne blev slgt i visitkrtfrmat fra Vilh. Trydes bghandel, frtæller annncer i Nrdisk Bghandlertidende i frskellige skuespillere i kstumer fra nævnte frestillinger: f.eks. Fritz Hultman i rllen sm Herløv i "Eventyr pm Fdreisen". Pudsigt er det, at samme skuespiller i samme rlle er ftgraferet af August Prytz ( ca.l885) i Hrsens først i 1870'erne. Omkring 1870 flytter Harald Paetz til Nrgesgade 35 g ftgraferer stadig skuespillere, her bliver teaterftgrafierne af den stre skuespiller Ludvig Phister til25 frskellige teaterprtrætter. Også Betty Schnell (senere Hennings) har Paetz ftgraferet i Burnnville-balletten "Søvngængersken". Betty Hennings er gså et af de stre navne i dansk teater, ftgraferet utallige gange. Hun frld balletten tidligt g frtsatte sm skuespiller. Med sit blide, smukke udseende spillede hun først unge, uskyldige g naive piger, men ngen kunne se, at hun havde mere i sig, g sm Nra i "Et Dukkehjem" viste hun et strt g rigt talent. De billeder, vi har i vr samling er uden plysning, m hvilke rller de stammer fra, g egentligt er det ligegyldigt, fr mange af de skuespil, sm blev spillet dengang, er aldeles ukendte i dag. Emil g Olaf Pulsen Brødrene Emil g Olaf Pulsen prægede gså teaterverdenen i en lang ånække. Emil, den ældste af de t, spillede karakterrller, men beherskede gså de lyriske elskerrller. Brderen Olaf, 7 år yngre end Emil, blev pdaget af Phister, sm nærmest tæmmede ham til at spille kmedie i Phister-stil. Men egentlig var han en livlig fyr, g han har nk snet sig ud af Phisters jerngreb, g fik rller sm løjtnant vn Buddinge. Det kan man gdt se på det private billede af ham. Af Emil Pulsen er et enkelt af vre billeder taget af Haral d Paetz. Det er ikke nget specielt interessant billede, men både ftgraf g skuespiller har hele tiden måttet tage hensyn til rllen, sm fremstilles her, hans egen persnlige udstråling må gemmes til de mere livlige rller eller til de private billeder. Ftgraferne Hansen & Weller er mestre fr billedet af Oda Nielsen ( I 85 l-1936), g det antyder det lidt vvede i denne rlle. Oda Nielsen debuterede på Casin i 1870, men spillede senere på Det kngelige- g Dagmarteatret. t2

15 ** t**:::**:i$ *u}$*$w*,r*t Ftgrfiet af, Hultmann har ligget til grundløgfr xylgrafiet i den bg, sm har været min inspiratin. Familien Neiiendam har været en kendt teaterfamilie: Sigrid, Niclai, Tavs, Rbert g Jnna ( S) ses her på et S. Juncker Jensens ftgrafi. Et mrsmt billede, men der er ingen plysning m rllen. Hendes Magdalne i "Maskerade" skal have været et gdt udtryk fr hendes djærve lune, men det har vi desværre ikke nget billede af. Skuespilleren Michael Wiehe var i mange ttt Jhanne Luise Heibergs med- g mdspiller på Det kgl.teater, g det skal gså have været hende en str srg, da han ld sig engagere til et andet teater. De var et harmnisk scenepar, de vidste, hvr de havde hinanden. Hans prtræt her er ftgraferet af Rudlf Striegler. I Bjørn Ochsners bg "Ftgrafiet i Danmark " er vist et helfigurbillede, sm ligner dette, måske et udsnit? Det samme billede er brugt i en cllage, sm Striegler udsendte med berømte mænd g kvinder. I midten kng Frederik VII g udenm i valer knger g drnninger fra nær g fiern, plitikere, digtere, scenekunstnere, malere g billedhuggere - ja selv frihedshelten fra Italien Garibaldi er med. Mærkeligt nk er grevinde Danner ikke med, men hun var ikke ppulær i alle kredse. så hun er måske udeladt fr ikke at frringe billedets salgbarhed. Det er i visitkrtfrmat, så hver enkelt persn er næsten kun en prik, men det er alligevel lykkedes at genkende alle. Hvr stre plag scenekunstnernes billeder er kmmet i, ved man vist ikke, men f.eks. "De sønderjyske Piger" km på eet år i eksemplarer, g den flkekære prinsesse Alexandra, gift med prinsen af Wales, i Andre emner fr visitkrt-fremstillingen var malerier g skulpturer, ikke mindst Thrvaldsens, men gså Christianbrg efter branden, hvr en bjergbestiger klatrede p i ruinen g ftgraferede. Flkedragter var gså et emne, fr ikke at tale m alle de tpgrafiske billeder fra hele landet. Også disse billeder er et interessant bjekt, g sm tiden går, vil man nk søge mere g mere i disse gamle ftgrafier. l5

16 Hultmann i rllen sm Herløv i 'Eventyr paa Fdrejsen'. Ft: Aug. Ptytz, Hrsens. Betty Schnell (gift Hennings) i balletten "Søvngængeren". Ft: Harald Paetz. - t,,,t,..,,'1,, ti,,\\t',,1,.*,'.***.:. '*iil\n'"' Betty Hennings i ul<endt rlle. Ftgraf ukendt. Betty Hennings i ulcendt rlle. Ftgraf ukendt. r4

17 Betty Hennings i ukendt rlle. Ft: Hansen & Weller, ptaget mellem lb55 g Betty Hennings i ukendt rlle. Ftgraf ukendt. Privat prtræt af Emil Pulsen. Ft: Hansen Schu & llreller. Emil Pulsen i ukendt rlle. Ft: Hqrald Paetz. t5

18 Emil Pulsen sm Herløv i "Eventyr på Fdrejsen". Ft: Hansen & llreller. l6

19 :.. ::: :::!::.t!:::.::::::)t:!t? Flra stqbell, ( I ). Ft: Gerg Hansen & Cmp. Oda Nielsen, smuk g spændende. Ft: Hansen & Weller. " -:** i N s($gs *,...+..**N,sit Carl Price, ftgraf ukendt. Michqel Wiehe. Ft: Rudlf Striegler ffør 1863). l7

20 Olaf Pulsen, privat prtræt, sendt til en fan. Ft: M. Lindstrøm Emil Pulsen i ukendt rlle. Ftgraf ukendt. Litteratur: Danske Kunstner-Prtrætter fra vre Dage. Samlet af Vilhelm Møller. Udg. ca Jhanne Luise Heiberg: Et Liv glenplevet i Erindringen. Tredie udg Gyldendalske Bghandel, Nrdisk Frlag. Bjørn Ochsner: Ftgrafiet i Danmark Frerningen af Bghåndværk København Bjørn Ochsner: Ftgrafier i g fra Danmark til g med år Biblitekscentralens Frlag I 986. Gyldendals Opslagsbg, Ftmntage af kendte mænd g levinder. Ft : Rudlf Striegler. 18

21 Teaterftgrafen Harald Pa etz - g skuespilleren J.L. Phister Flemming Berendt Jhan Casper Harald Paetz ( ) fødtes den 5. september i "Kngens Kjøbenhavn". Efter endt sklegang viste han stigende interesse fr skuespilfaget, men det skulle blive hans glødende interesse fr den ftgrafiske kunst, sm endelig bestemte hans livsbane. Det ene udelukkede imidlertid ikke, at man i sin fritid kunne beskæftige sig med "skuespilkunsten". Det endte da gså med, at han på teatret traf sin kmmende hustru, skuespillerinden Julie Smith ( I ). De ptrådte sammen i en række teaterpførelser, men allerede året efter deres bryllup i 1864 pgav de skuespilkanieren g Harald Paetz etablerede sig sm ftgraf. Det beskedne atelier åbnede den 15. september 1865 i Bredgade 35, ved siden af daværende Htel Phønix. Frretningens centrale beliggenhed i frhld til Det kgl. Teater var nøje gennemtænkt. Flarald Paetz mange teaterklleger g nære venskab med kunstnere g andre intellektuelle blev hans første naturlige kundekreds. Visitkrtftgrafiet betød på den tid enrmt fr skuespillerens image. Kunderne strømmede til - Paetz sans fr scenepsætning har umtvistelig været en medvirkende årsag til hans ry sm en meget dygtig, kreativ g teknisk fremrag ende teaterft graf. Atelieret Vi kender ikke meget til, hvrledes hans atelier var indrettet, men de tekniske muligheder betingede en kmbinatin af skråt venlys samt sidelys evt. med reflektr. En del ptagelser tyder på atpaetzgså har benyttet sig af magniumlys. I 1865 havde København g megn mkring 120 ftgrafiske atelier, dvs. 6n ftgraf fr hver 1600 indbyggere. Knkurrencen har været benhård, særlig efter krigen i 1864, hvr en midlertidig depressin satte ind, samtidig var markedet efterhånden dækket, krt sagt: ftgraferhvervet I 1870 udgives et album i kmpneret helskindsbind med pålimet ftgrøfi øf Ludvig Phister. Albummet indehlder 20 indklæbedeftgrøfier af skuespilleren i lige så mange rller. var på vej ind i en krise. Prisen på et dusin visitkrtfts var faldet til næsten det halve i løbet af få år, g var på mkring 2 rdl, svarende til en ufaglærts dagløn. Enkelte ftgrafer fristedes derfr til at fremstille piratkpier af kllegers "sællerter", hvilket indenrigsministeriet frsøgte at stppe ved i en lv af 24. marts 1865, at give ftgraferne en "Eneret" på fem hr, ved påstempling af det enkelte ftgrafi. H.C. Andersen Blandt de mange kendte persner, sm bliver ftgraferet af Harald Paetz er den 60-årige eventyrdigter Hans Christian Andersen. Den 30. nvember 1866 har H.C. Andersen en aftale med ftgrafen, sm han i øvrigt kendte fra Det kgl" Teater, m en ptagelse af en billedserie, hvraf 19

22 kun tre blev udvalgt. De viser alle digteren siddende ved et brd, g hører til blandt de sjældne, hvr Andersen vender venstre prfil til. Billederne er et udtryk fr Paetz medfødte evne til at levendegøre den prtrætterede. Måske var H.C. A.'s venstre prfil i virkeligheden den mest flatterende? Optagelserne må betragtes sm særdeles gde, H.C.A. skriver da gså i sin dagbg: "sad fr Paetz g Billedet synes særdeles lykkedestt. En sjv id6 Ftgrafen g digteren fik imidlertid gså en gd id6, de indgik en aftale m en bg med indklæbede ftgrafier hvrtil H.C.A. skulle skrive et antal 2 liniers rim. Paetz ptager seks ftgrafiske tableauer af balletbørn fra Det kgl. Teater. Den lille bg fremstilles i kmpneret bind med titlen: "Ftgraferede Børnegrupper" med tildigtede rim af H.C. Andersen g bliver sendt på markedet samme år (l). Succesen frtsætter Den nyetablerede ftgraf frtsætter sin karriere i de følgende år. Fruden de mange ftgrafiske ptagelser af skuespillere, balletdansere, musikere g bildende kunstnere begynder han gså at ptage teater- g scenebilleder på de københavnske skuespilteatre. Paetz var nu ikke alene på markedet, ganske få år tidligere havde ftgraf Gerg Henricus Rsenkilde ( ) etableret sig i Vingårdstræde N. l, hans speciale var gså teater- g visitkrtftgrafering af skuespillere, med salg fr øje. Rsenkildes etablissement var betydeligt større, man anvendte bl.a. multiplikatrkassette, hvr der på dn str plade var plads til flere efter hinanden ptagne visitkrtbilleder. Kstumebilleder I 1867 udsender Trydes Frlag g bghandel en serie kstumebilleder med bl.a.: Julieffe Price i "Valkyrien", Agnes Lange sm hertuginde Marlbrugh i "Et Glas Vand", men ikke mindst fru Phister sm madam Schppen i "En Kne, der springer ud af Vinduet", hr. Phister i t stre rller, sm Den evige Jøde i "Gjenberne" g hr. Gade i "Pntemlle". I de følgende år lykkedes det at etablere en habil kundekreds iblandt kngelige persner, særlig prinser, prinsesser g deres nærneste vennekreds aftrlder Paetz en str udstilling i København fr at fremvise sine ftgrafiske værker g i slutningen af året bliver han udnævnt til kgl. hfftgraf. I 1895 annnceres med "Emulsinsbilleder i Legemsstørrelse", desværre er det uvist m ngle af disse har verlevet. Teaterftgrafierne Det var en gd g lønsm frretning at levere cabinet- g visitknbilleder af tidens fans til frhandling hs den stre frlagsbghandler Vilh. Tryde i Bredgade, sm var blandt de førende i hvedstaden. Her std flk i kø dagen efter en vellykket teaterpræmiere fr at købe billeder af deres idler. År efter år havde det været sådan, g ved juletid 1870 havde billedfrlagets succes nået et højdepunkt. Blandt de mange kvindelige g mandlige skuespillere, sm blev ftgraferet i B red gade- atel iere t, v ar tidens største karakterfrtlker ved Det kgl. Teater Ludvig Phister. Igennem en årrække var den flkekære skuespiller blevet ftgraferet i en lang række rller, situatinsbilleder, sm blev slgt enkeltvis eller i albums. Det er et udval g af disse sm her præsenteres. En krt bigrafi af den stre scenekunstner er med til at understrege ftgrafens tekniske frmåen. J.L. Phister Skuespilleren Jachim Ludvig Phister ( ) km fra meget små kår, men viste i en tidlig alder, sm det hedder, evne fr "menneskekpiering", hvilket gjrde det helt naturligt, at han sm barn blev ptaget på Det kgl Teaters balletskle. Med hans naturtalent var springet fra danse- til dramatisk elev krt. Synge kunne han gså, allerede i l8l9 debuterede Phister i syngestykket "Høstgildet", senere blev han barytn g fik rllen sm Leprell i "Dn Juan". Phister kunne indøve en rlle på et par timer g samme aften stå på scenen. Sm Ludvig Hlbergfrtlker er han næppe blevet vergået siden. Hans sprgtalent var ypperligt, ingen dialekt var ham fremmed, med denne baggrund spændte hans fremførelser sig, fra burlesk eventyrlige til fan- 20

23 tastisk kmiske, sm tiden udtrykte det, "de rene Mesterværker". Det var helt plagt fr den fremstrmende ftgraf Harald Paetz at fasthlde denne skuespiller i hans ene glansrlle efter den anden. Phister var den største frvandlingskunstner, sm ngensinde har stået på en dansk scene, hans faste repertire mfattede ikke mindre end 649 rller. I 1867 kunne han fejrer sit 50-års teaterjubilæum g var stadig så vital, at han året efter spillede klkker Link i "Nej" fr 150. gang. Ludvig Phister fik utallige udmærkelser, g blev udnævnt til prfessr. Sine sidste leveår blev et stilfærdigt tium. Han døde i sit hjem i Rsenbrggade den 15. september 1896, 89 år gammel. Takket være ftgraf Paetz evne til at fasthlde skuespillerens mimik i rette sekund, hvilket ikke var ngen let sag på den tid, var hans ftgrafier eftertragtede g højt skattede. Når vi i dag beundrer disse visitkrtbilleder er det med en vis ærefrygt, de udstråler håndværksmæssig præcisin, perfekt timing g usvigelig skarphed. I rllen sm Rbertsn i "De deprterede" blev tyveknægten girt udelukkende kmisk. Også her præsenterer ftgrøfen Rbertsn med distance g irni. 2l

24 Sm Winjer Sm Henrich Sm Jøden Sm Slviver 22

25 Sm Gil Perå Sm Mses Sm Paul Sm Tvdskeren 23

26 $ p p:e tr:* g: 1 ^-,1i,Jr!rr irrr.t llrr r,,'r Ludvig Phisters glansrlle i "Jeppe på Bjerget". Med livssvulmende fantasi g frdig pfindsmhed gjrde høn Jeppefiguren til et sublimt mesterværk. Jeppes drankertilbøjelighed blev nedtnet fr at vække tilskuernes medfølelse. Med åt rd girde han Jeppe sympatisk. Ftgraf Paetz fulgte tanken p! Nter: (1) Objektiv nr. 69, s : 20 kstumebilleder. 1868: 43 kstumebilleder. 1868: 9 kstumebilleder. 1870: Visitkrtfts "Buquet des dames" 1870: Csfumebilleder g kunstnere fra D.K.T. 1870: Helskindsbind. Ludvig Phister i 20 rller. 1870: Helskindsbind. Karakterftgrafier af Olaf Pulsen Ad Geckers Eftf.as stk. Hele H.P.'s prduktin blev frhandlet af Trydes frlag. Ftgrafier g album er venligst udlånt af Claus Eigtved- Neble, Peter Haagen g Flemming Berendt. Albummet er afftgraferet af ftgraf Pul Pedersen, Århus. Litteratur: Bjørn Ochsner: Ftgrafi i 100 år set fra et dansk synspunkt. Dansk Bigrafisk Lexikn. Gyldendal s a 24

27 5 0-års Hasselbladj ubilæum Niels Resdahl Jensen I år fejrer Victr Hasselblad AB i Giitebrg 50-års jubilæum fr det 6x6 kamerasystem sm Victr Hasselblad udtænkte g knstruerede i periden flyvevåbnet havde fået fat i fra et nedstyrtet tysk fly. Victr Hasselblad meddelte, at han ikke ville bygge et sm det tyske, men et bedre, sm havde udskifteligt bjektiv. Selve jubilæumsdagen er den 6. ktber, den dag i 1948, hvr kameraet blev præsenteret fr den inviterede ftpresse i New Yrk af Victr Hasselblad. Til stede var gså Einar Crnhlm, ingeniør g designer, samt Jseph G. Dmprff, præsident fr ftfirmaet Willughby, sm skulle være salgsagent fr det nye kamera i USA. Kameraet vakte str begejstring g blev beskrevet sm en tidløs skønhed. Et drømmekamera! Victr Hasselblad sm hele livet var en meget begejstret naturftgraf især af fuglebilleder, savnede et velegnet kamera til naturptagelser. Et Graflex pladekamera blev benyttet g senere Leica med Telyt 4,5-200 mm g Visflex. Disse erfaringer har lagt grunden til det, der skulle blive hans drømmekamera: reflekskamera, udskifteligt bjektiv, magasin g søger! I april 1940 registrerede han firmaet Rss AB med det frmåi at fremstille kameraer. Uden at have pbygget et værksted km en frespørgsel på muligheden at kunne levere flykameraer i stil med et tysk handbåret flykamera, sm Militærkamera Ordren blev givet g i hast skulle værkstedet pbygges g bemandes. I slutningen af l94l blev det første håndkamera leveret til flyvevåbnet, mdel HK 7. Dette kamera, sm blev fremstill et i ca. 240 eksemplarer, bærer meget tydelige træk på det sm skulle blive det civile drømmekamera: udskiftelig bjektiv, lukker- g filmtransprt i samme bevægelse. Efterhanden sm krigsprduktinen stppede, var det nødvendigt at finde nye prdukter, sm kunne fasthlde de erfarne flk i værkstedet. Pendulure blev fremstillet under navnet EXAKTA g på bagsiden navnet Rss ure blev fremstillet frem til Et 5x5 prjektinsapparat mærket Rss, med en 127 mm Kdak ptik blev fremstillet i stk, desuden et ftkuglehved mrk. Rss Gdtebrg. Civilkamera De tidlige skitser til civilkameraet bærer navnet Rssex. Det frtælles, at Victr Hasselblad under et tidligt besøg hs Kdak i Rchester N.Y. diskuterede navnet på det nye kamera, Rssex. Hvrfr ikke kalde det Hasselblad? Åbenbart et gdt frslag. Knstruktinen af det nye Hasselblad med metal-spaltelukker til l/1600 sek. skulle vise sig at give det lille værksted meget stre tekniske prblemer. Det lykkedes netp at færdiggøre en prttype inden afsejlingen til New Yrk i efteråret Det frtælles, at agenten mr. Dmbrff krt før pressen skulle ankmme, sad g legede med prttypen. Tg magasinet af g kørte med lukkeren. Uheldigvis km hans slips i klemme! Ejnar Crnhlm 25

28 v_/-.\_ t-( -\. ftnt:br"*hlb Vår'/, å A nr d.n I rig f c;r.dl P,LK?Snflt f tt.j, t Uppf"innare: P.

29 C\t d tf} te 8$ r\ c\t rcr h F-l rf{ I Fti \r' at fql F\ -g r (J 6\, r\ r d co F) - \cq *c$ lcr \crj rf) s.t trt (a I -f ln cr., I- 6.t crl N CJ \ \ t\.e\ F\ c (f) f -jj å *{ \t rq( -{ c$ l* (a I.O \ G rn *)t -Å dorg -gr rl) a Dt r\l \ \ U-t ffr I \ ((l

30 Flylramera H K 7 g frsø gs m deller. i;g{i'r1ryr1trr5'ri-'r111\,;si" Rss kuglehved. Supreme Wide Angle Optræl<sarmen er af nyere type. fik fat i en saks, klippede slipset ver g fiskede stumperne ud af kameraet. Krt efter dukkede gæsterne p, g blev mdtaget kldt g fattet af mr. Hasselblad. Mdel I600Ffr 1950 med Kdak Ektar 2,8-80 mm. De tekniske prblemer med at fa kameraet til at fungere skulle vise sig at blive ganske stre. I april 1949 ankmmer en ung tekniker Osten B. Wejerfelt til New Yrk. Med sig har han den første leverance af kameraer til USA. Allerede under sejlturen, hvr han kntrllerer kameraerne, sm netp er blevet færdige inden afsejlingen, at de har funktinsfejl! Wejerfelt skal hs agenten Willughby's Camera Stre, pbygge salgsarbejdet samt ptræne reparatører g varetage kntakten med de første kunder. I juli 1949 var der kmmet i alt32 kameraer ver til 28

31 USA. Prblemerne var stre. Næsten alle kameraer km retur frdi de var blkeret i lukkeren, men fte var det frdi brugeren glemte at trække magasinlåget ud inden der kunne tages billeder. Instruktinsbgen havde ikke de frnødne plysninger m kameraets særlige funktiner frløb ikke gdt fr Hasselblad-kameraet, 37 stk. leveret stk. Kdak Ektar 80 mm bjektiver på lager, men ingen kameraer at sætte dem på! I 1950 øges leveringen til 228 stk. langt under det planlagte g en ikke tilfredsstillende kvalitet. I 1951 begyndte agenten Willughby's at miste tålmdigheden, han ville smide Hasselblad-kameraet på gaden. Osten Wejerfelt var meget mismdig. Han havde "pakket tasken" g frberedt sig på at rejse hjem. Hasselblad ville således miste det stre amerikanske marked. Han besluttede at kæmpe videre. Fra 1949 til 1953 blev der fremstillet stk. mdel 1600F. Hver eneste leverance bød på ændringer g frbedringer ud fra de erfaringer Wejerfelt gjrde. I 1953 km så mdel 1000F, sm har mange frbedringer g en reduceret lukkerhastighed. Salget stiger, prblemerne bliver mindre stk. 1000F fremstilles frem trl Herefter er der mdelskift til 500C. sm ikke har spaltelukker. Mdellerne De første kameraer blev leveret med Kdak Ektar 80 & 135 mm. De sene 1600F blev leveret med Carl Zeiss, Stuttgart bjektiver. Distagn 5,6-60 rnrn, Tessar 2,8-80 mm, Snnar 3,5-135 mm g Snnar 250 mm f: 4,0 g 5,6. Desuden en Dallmeyer 5,6-508 mm tele. Disse blev leveret frem til 1957, da 1000F udgik fremvistes Hasselblad Supreme Wide Angle med 38 mm Bign. SWA g SW blev fremstillet i ca stk, indtil de udgik med ankmsten af den nye SWC i Hasselbladkameraet havde en vanskelig fødsel, men verlevede. Kameraet, sm nu kan fejre 50-års fødselsdag, bygger selv i dag meget præcist på de grundideer, sm Victr Hasselblad lagde i sit drømmekamera! De nyeste magasiner g søgersystemer kan benyttes på de tidligste mdeller fra Det er ganske enestående g viser det strslåede i Victr Hasselblads visiner m drømmekameraet til fugleftgrafering.,ffi ffi Zeiss bjektiver til 1000F g 250 mm. Magsin g lysskakt fra prttype kamera. Et fund! Den der søger skal finde, siges det! Ganske rigtigt! På sidste års lppetur til Olufstrcim plevede jeg det stre sug i maven. En svensker havde nget Hasselbladudstyr på brdet, ikke nget særligt, blt nget gammelt Hasselblad, sm det altid ser ud. I samme sekund, jeg std med magasinet i hånden, fik jeg lidt af et chk. Deffe er j Victr Hasselblads prttype magasin, sm han havde med til New Yrk! I magasinet er graveret: P (prttype n. 002). Desuden en prttype lysskakt. Hvis man ikke lige ved det, er det j ikke til at se. Efterskrift: I næste Hasselbladtidsskrift Frum nr. 3 sept præsenteres en del fthistrisk materiale m de første 50 år. Ønskes yderligere infrmatin m hele Hasselbladsystemet, gså de tidlige mdeller, kan anbefales Hasselblad System Cmpendium af Richard Nrdin. USA pris 60 dllars. O 29

32 Museumnsklemcdfie ib "Verdens bedste fartmåler" Hasselblad AB i Gcitebrg har ikke været indblandet i knstruktøren, civilingeniør Carl Pedersens, mfattende mbygning af Hasselbladen 500 EL. Kamerahuset er mærket EXPENMENT, hvr serienummeret nrmalt er grveret. Danmarlrs Ftmuseum har erhvervet et mbygget Hasselblad 500 EL med nrmal-ptik, sm skulle anvendes til afsløring affartbilister. Kameraet er mdificeret i begtndelsen af 1970'erne. Den mfattende knstruktinsændring bestd bl.a. i, at en metalplade skiftevis dækker den ene hølvdel af billedfeltet ved el<spnering, filmen trækkes frem efter hver anden ptagelse. Apparatet var indbygget i en kasse med 2 stpure, enflash g en radimdtager. Ved ptagelse indspejles stpurene i begge billedhalvdele g belyses af entlash. Resultat: etftgrafi, lwr man ser bilen, sm leører fr stærkt, t steder på vejbanen, med et tidsinteval på I sek. Billedet afslører hemed bilens hastighed, udfra dens placering ifrhld til t afstandsmarlceringer. Hasselbladmdficeringen blev rsende mtalt i Ft Teknik nr.s, september Knstruktinen ikke købt af plitiet g km derfr aldrig i prduktin.

33 Anvisni n gssal gsl isten København, lørdag den Anvisningssalgs ffekteme sælges sm beset, g Dansk Fthistrisk Selskab påtager sig INTET ansvar fr eventuelle fejl eller mangler g den anførte tilsiandsbetegnelse. Køber g sælger erlægger hver 12,5% til D.F.S. Der afregnes KONTANT på stedet med såvel køber sm sælgcr. Kredit gives ikke. Undtaget er bud frå medlemmer, der ikke er til stede ved anvisningssalget. Ved hammerslågskøb vil effekteme blive s ndt pr. pstpkrævning. Den, der afgiver bud fr trediemand, hæfter fr buddet, Mcdlemmer kan indsende bud pr. telefn eller skriftligt til anvisningssalgslederen: Niels R. Jensen, Rygårds A116 33A, 2900 Hellerup. Tlf.: Ni :.,BeSkivelsC Stand Limit H.slaA I Kuffert med 4 ftalbum g mange visitkrtbilleder 2 Ca. I20 sterebilleder 3 3 bøger samt str bunke ftblade 4 Leicameter MC A læicameter MR A/B Ihagee Ultrix 6x9 klap BIC 7 Retina IIIS m. Xenar 50mm B 8 Exakta VX1000 m. Dmiplan 2,8/50 A 9 Zeiss Cntaflex II m. taske A t0 Exakta Varex VX m. Tessar B ll Cntessa LK m. Tessar A T2 Vigtlånder Vit m. Skpar g taske A 13 EXA 500 m. Panclar 2150 g taske A T4 Seimar 8/500 m. Exakta adapter A t5 Meyer Telemegr 5,5/150 til Exakta B 16 Kdak Retinette [A m. taske A l7 Exa I m. Meritar B 18 Tpcn Wink S Mirrr m.2153 UV Tpcr g taske A 19 Iscnar 41I35 til Exakta A 20 Vigtlånder Brillant, 2-øjet 6x6 A 2l Braun Paxette Electrmatic m. taske A 22 Exakta Varex IIb uden ptik A 23 Cntina Ia m. Nvar B 24 Krelle 3x4 m. Trinar 2,9150 A 25 Cann Cannet Junir A 26 Ihagee 9x12 klap m. Hug Meyer Dpp. Anast. Veraplan 4,51135 B 27 Balda Beltica 24x36 m. Meritar B 28 Minlta S m. Rkkr QF 1,8/40 A 29 Ft, 18x24, af J.Kyhlensø, med Chr X g mange militærpersner A 30 Ft med FDF børnemusikanter A 3l Album med ca. 50 visitkrt-billeder 32 Et bundt diverse sterebilleder 33 Album med svenske visitkrt-billeder 34 Album med svenske visitkrt-billeder 35 Cntax II m. Tessar 2,8150 g taske. Lukker? A 36 Agfa Optima II m. taske A 37 Busch satsptik N.l B 38 Kdak Retina IIc m. Xenn 2,8150 g taske A 39 Murer' s Express 9xI2 magasinkamera B 40 Rlleiflex 2,8C m. Xentar 2,8180 B 4l Edixa-mat Kadett, srt m. Rikenn 2,8155 g taske A 42 Kdak Retinette II m. taske A 43 Kdak Retina Ia m. Xenar 3,5/50 g taske A 44 Agfa Silette L m. taske A 45 Hans Sp<irl: Der Pigment Druck. 1949

34 Anvisn i n g ssal gsl isten København, lørdag den 26.9,98. Anvisningssalgseffektenp sælges sm beset, g Dansk Fthistrisk Selskab pårager sig INIET ansvar fr eventuelle fejl eller marbler g den anførte tilstandsbetegnelse, Køber g sælger erlægger hver 12,5% til D.F.S. Der afregnes KONTANT på stedet med slvel løber sm sælger, Kredit gives ikke. Undtaget er bud fra medlemmcr, der ikke er til stede ved anvisningssalget. Ved håmmerslagskøb vil effekteme blive sendt pr. pstpkrævdng. Den, der afgiver bud fr trediemånd, hæfter fr buddet. Medlemmer kan indsende bud pr. telefn eller skriftligt til anvisningssalgslederen: f.: Niels R. Jensen, Rygårds A ' 2900 Hellerup. 'I'lt'.1,,,,:\[1.:. :.: :.:.: : :.: : I.: : ; :.:. : :.:.: : :.,.,.,Beskrivelse Stand Limit H,slag 46 Pht-Apparate zum Selbsbau Das Gldene Buch der Rlleiflex, W.Heering, R. Merkin: Velvet Eden, Ertic Phtgraphy P. Wlff: Meine Erfahrungen... farbig Daguerretypi af en ung mand 5l Ferretypi af sldat 52 Sligr 2,81105 m.42 mm gevind A 53 Mamiya Press m. 90mm g l50mm, 6x9 kass., A 54 Exakta Varex VX m. Dmiplan 2,8150 B 55 Exa II m. Meritar 2,9150 A 56 Exakta Varex IIa uden ptik m. taske A 57 EXA IIa m. Dmiplan2,8150 BIC 58 Zeiss Clra m. taske B 59 Ihagee Ultrix 6x9 klap m. taske A 60 Exa II m. Dmiplan C 6l Balda Baldini B 62 Kalimar AM24x36 m. taske B 63 Zeiss Nettar B 64 Agfa Slinette II m. Slinar 3,5/50 A 65 Cann Cannet m. 1.9/45 B 66 Franka Slida II 6x6. US Zne A 67 Exakta RTL 1000 hus m. TTl-rrrisme A 68 Praktiflex m. Bitar 2/58 B 69 Zeiss Nettar 517l16 i rg. æske A 70 Piclette sm sparebøsse B t00 7l Zm B 72 Sterebetragter m. 10 billedhjul A 73 Yashica 8mm fi lmbetragter A 74 Episkp mrk. V.Richter, Kbh. C Minx 35 GT m. taske A Minx 35 GL m. taske A Rdekasse m. bl.a. Durst Reprter, Rdenstck Rgnar mm. 78 Ompex minikamera - mangler fremspleknap \- 79 Agfa Ansc Cadet A-8, 4x6,5 bx C 80 Rdekasse m. 6 stk. kameraer 8t

35 Anvisni n gssal gsl isten Vejle, den Anvisningssalgseffektcme sælges sm beset, g Dansk Fthislrisk Selskab påtager sig INIET ansvar fr eventuelle fejl eller mångler g aen ariførte-tilstan*ætegnelse. Køber g sælger erlægger hver 12,5% til D.F.S. Der afregnes KONTANT pl stedet med såvel køber Jm sælg"r. Kredit gives ikke. Undtaget er bud fra medlemmer, der ikke er til stede ved anvisningssalget. Ved harnmerslagskøb vil effekterne blive sendt pr. pstpkrævning. Den, der afgiver bud fr trediemand, hæfter fr buddet. Medlemmer kan indsende bud pr. lelefn eller skriftligt til alvisningssalgslederen: Niels R. Jensen, Rygårds Atl6 334' 2900 Helleru. 'l'lr.: Tlf.: Ni..i.Beskrivelsc I Cert Certi m. taske A 2 Agfa Flexilette B 3 Byer Phtax m. taske A 4 Zeiss Symblica A 5 Zeiss Cntaflex Super BC m. taske A 6 Zeiss Jena Snnar til Exakta B 7 Miranda ptik EC 1,4150 A 8 Tpcn UNI m VY Tpcr g taske A 9 Meyer Primagn 4,5135 i rginal æske A t0 Meyer Lydith 3,5130.A' 1l Exakta VX 1000 m. Tessar 2,8150 A t2 Vigtlånder Vit B m. taske g 200 års jubilæums æske A 13 Rlleicrd III, type 2, m. Xenar A t4 Zeiss Cntina IIa m. Nvar g taske B l5 Halma 44,Z-øjet med Zunw 2,81æ A t6 Vigtlånder Vit II m. taske B t7 ICA Vlta 105, 6x9 klap 18 EXA, versin 4, m. Tessar 2,8150 g taske A t9 Zeiss Cntaflex I m. taske A 20 Zeiss Baby-Bx m. Frntar B 2l Rbt IIa m. Xenar 2,8138 g taske A J) Zeiss Cntina IIa m. Nvicar 2,8145 B 23 Ansc Autset Cds m. Rkkr 2,8145 g taske A 24 Kallflex 6x6 m. Kwa Prminar 3,5175 A 25 Balda Juwella 6x9 klap A 26 Ica Ideal 246,9x12 klap A 27 Altissa Altix-nb m. Triplan 2,9150 A 28 Yashica Mat 6x6 A 29 ICA Icarette 503 A 30 Sigma 3,51200,42mm gevind, m. etui A 3l Hanimex 4,51200 A 32 Beier-Matic m. Triplan 3,5 145 A 33 Belca Beltica m. TriPlan2,9150 A 34 Ft med studenter fra Hrsens Statsskle 1913 A 35 Ft fra besøg hs seminariefrstander Byskv, Gjeclyg[9l7 A 36 Kasse med ca. 75 visitkrt-billeder 37 Album med visitkrt-billeder 38 Cntax II m. Snnar 2150 g taske. Lukker? A 39 Agfa Silette m. taske A 40 Retina IIa m. Helign 2/50 g taske B 4l Budø l9xl2 magasinbx A 42 Zeiss Ikflex m. Nvar 3,5175 B 43 Rlleiflex New Standard m. Tessar, ca B 44 Rlleicrd IV m. Xenar 3,5175 g taske B 45 Kdak 35 Rangefinder m. Anastar 3,5/50 g taske B Smnd Iimit II,slag

36 Anvisn i n g ssal gsliste n Vejle, den Anvisningssalgs ffekteme sælges sm beset, g Dansk Fthistrisk Selskab påtager sig INrET ansvar fr eventuelle fejl eller mangler g den anførte tilstandsbetegnelse. Køb r g sælger erlægger hver 12,5% til D,F.S. Der afregnes KONTANT på stedet med såvel køber sm sælger. Kredit gives ikke. Undtaget er bud fra medlemmer, der ikke er til stede ved anvisningssalget. Ved hammerslagskøb vil effekternl blive sendt pr. pstpkrævning. De, der afgiver bud fr trediemand, hæfter fr buddet. Medlemmer kan indsende bud pr. lelefn eller skriftligt til anvisningssalgslederen: Niels R. Jensen, rds A116 33A, 2900 HelleruP BeSl<ritelse Kdak Retinette Ia m. taske Pen-EE. Lukker? Rllei 16 S m. etui M.F.Braive: The Era f the P.Wlff: Meine Erf mit der Leica P.Wlff: Arbeit Ambrtypi af ældre dame Ambrtypi af ældre mand Aut Palar m. 42 mm Zeiss Nettar 518/16 Vit C m. taske Kdak Retina Ia m. Xenar 3,5/50 g taske Metharis 9x12 pladekamera m. taske Kasse med ftblade Kasse med brugsanvisninger Rdekasse, bl.a. Axmat 3 Zeiss Ikn Vistlånder Vitessa 500 AE electrnic Kdak Vest Pcket mdel B Kdak N. 2 Flding Yashica Electr 35 ic Brwnie Bessa AK Kdak N. I Pcket Junir Vlta 125 pladekamera Zeiss Ikn Cntaflex Kdak N.2 A Brwnie Camera Mdel B Rdekasse rn. 3 kameraer, Kdak smalfilm Praktica MTL 3 m. Pentacn Aut 1,8/50 Rdekasse m. kameraer g smalfilmer

37 En amerikaner i Gulags helvede Jørgen Ullerup Jhn Nble verlevede både nazisterne g de allieredes sønderbmbning af Dresden i lg41. Fr ham beryndte krigen først fr alvr, da de svjetiske trpper marcherede ind i byen, g han hejste sit amerikanske flag i baghaven. Jhn Nble tilbage påfamiliens kmerafabrik i Dresden. Nbles frbrydelse var lige så simpel, sm hans beretning er fantastisk g ufaffelig. Sm amerikansk statsbrger var han uheldig at befinde sig i Dresden på det frkerte tidspunkt. Den mstændighed udløste et mareridt. I de ni g et halw ått var Nble russisk krigsfange. Fangenskabet begyndte med trtur i fængslet i Dresden, frtsatte iy:z'leiren Buchenwald g sluttede i Stalins Gulag-helvede i Sibirien. I dag, 50 år efter Anden Verdensktig, har Jhn Nble sluttet ringen g er flyttet tilbage dertil, hvr det hele begyndte. Fra USA til Dresden til den kamerafabrik, sm hans far erhvervede i Retur til Tyskland " Set i histriens lys køn det virke vanvittigt, at ngen shtlle vælge atflytte til Tyskland i Men s k pmuntr e de de t ame r iknns ke ude nr i gs mini' fafui sterium dengang til at fretage investeringer i Tysklnd',siger Jhn Nble. " Minfar var udvandret fra TysHand til USA efter Første Verdenslvig. Da han 5l

38 Kamerfabriklcen C.A. Nble i årenefør Anden Verdenskrig. blev syg, var det naturligtfr ham at sælge sinftvirlrsmhed i Detrit g vende tilbage til Tyskland, bl.a. fr t blive behandlet". Jhn Nble var 15 år, da han km til Dresden. Nazisterne indskrænkede hurti gt fami I iens bevæ gel - sesfrihed, frdi amerikanere ikke måtte se alt. Men kamerafabrikken i udkanten af byen, der senere udviklede sig til det kendte østtyske kamerafirma Praktica, fik gså under krigen lv til at prducere såkaldte Praktifl ex-apparater. Anhldt af russerne Men den 5. juli 1945 var det slut. Jhn Nble g hans far, Charles, blev anhldt af det hemmelige svjetiske pliti g bragt til byfængslet i Dresden, mens Jhns mr g brr blev sat i husarrest. I de første syv måneder sad far g søn i hver sin islatinscelle. Sultekuren med fiskesuppe fulgte et fast mønster. Tre dage uden mad, t dage med mad,12 dage uden mad g igen t dage med mad. Fængselsphldet varede i alt 14 måneder. Første læresætning vat, at der ikke eksisterer ngen retfærdighed. Et anklageskrift så fangerne heller ikke. Efter en pvækst i materiel verfld blev Jhn Nble religiøs. "Jeg stillede Gud spørgsmålet, m ieg verhvedet havde ret til qt bede m hiælp, frieg havde aldrig tidligere hft brug fr ham. Men ieg fik ikke nget svar". Jhn Nble klarede sig igennem ved altid at arbejde. I den sidste tid i fængslet arbejdede han i kntret, hvr han havde adgang til arkiver mennesker gik i den tid igennem fængslet. 400 blev henrettet. Hensigten var at bekæmpe enhver ppsitin. Flk, sm de svjetiske befrielses- g besættelsestrpper frygtede senere ville skabe prblemer - lærere, læger g advkater - blev udryddet. Jhn Nble var amerikaner. Det var gså nk. På det tidspunkt havde familien underrettet de amerikanske myndigheder fr at få hjælp. Men trds flere henvendelser til russerne skete der ingenting. " Den generelle hldning i Washingtn vqr, t russerne nk ikke ville anhlde flh hvis der ingen grund var til det" siger Nble. I september I 946 blev Charles g Jhn Nble flyttet til Miihlberg-lejren, en af nazisternes fangelejre, sm de svjetiske trpper vertg. De km sarnmen med andre fanger. Da turen gik videre, havde de begravet af dem. Skind g ben I Mtihlenberg bede Jhn i barak med sin far. Begge var skind g ben, men begge verlevede. Jhn verlevede endg 23 dage i en lille trturcelle, hvr han blev anbragt, frdi han nægtede at samarbejde med en svjetisk ffrcer, der havde en plan m at blive smuglet ind i USA. I cellen brændte et stærkt lys24 timer i døgnet. Om dagen var vægge- 32

39 ne ulideligt varme, m natten var de isklde. Mtihlenberg-lejren blev lukket, g de verlevende fanger blev i 1948 flyttet til den tidligere KZ-lejr Buchenwald, sm de svjetiske trpper kørte videre med nye fanger. "Mange siger, at man ikke knn sammenligne kmmunismen med nazismen. Menjeg trr, at lejren var mindst lige så brutal under lrmmunisterne. I 1948 var vi I4.000fanger. T år efte, havde vi begravet De var døde af sult", siger Jhn Nble. Menuen var et stykke brød g kaffe m mrgenen, suppe g vand til både frkst g aften. Nbles bitterhed ver de vestlige myndigheders passivitet er frståelig. Tusindvis af uskyldige udlændinge blev fængslet af de svjetiske trpper. I lejrene i Rusland, hvr gså Jhn Nble senere skulle havne, er tallene på udlændinge senere pgjrt til Franskmænd, briter, amerikanere g andre natinaliteter. " Hvis Vesten ikke vidste nget m det, vidste Vesten slet ingenting m, lrad der skete i den sujetiske del af Tyskland. Jeg trr at myndighederne var ligeglade, " siger Jhn Nble. Virkningsløse appeller De amerikanske myndigheder svarede bagefter, at de gjrde, hvad de kunne. De sendte nter til russerne, men fik hver gang det svar, at man aldrig havde hørt m Nble. " Mange blev vanvittige. Andre hldt ud. Jeg lærte, at hvis flk siger, at nget er umuligt, skal jeg nk bevise det mdsatte. Den hldning harfulgt mig resten af livet." Buchenwald blev rømmet i januar Charles g Jhn Nble blev kørt til fængslet i Weimar. I hver celle var der kun med nød g næppe plads til ni fanger, når de lå skulder ved skulder. I smmeren 1950 blev Charles Nble løsladt, mens Jhn Nble ngle dage senere fik sin dm. Stående med ansigtet md døren g ryggen til den svjetiske militærdmmer hørte han sig selv råbe " Hvrfr?", da han uden retssag blev idømt 15 års slavearbejde i en russisk arbejdslejr. "Jeg fik at vide, at jeg shtlle stille spørgsmål m dmmen i lejren. I lejren sagde de, at det skulle jeg have spurgt m i fængslet". Turen til Vrkuta i Sibirien fregik i pstvgne g i kreaturvge, hvr fangerne lå i lag på tre hylder. Fr at skåne medfangerne på de nederste hylder undld fangerne at spise hele ratinen af tønet fisk, brød g vand. Det var umuligt at hlde det i sig hele dagen. Transprten varede seks uger. Gulag bestd af mkring 200 lejre mkranset af pigtråd g vagttårne. Her bede en halv millin mennesker, fiender af Stalins kmmunistiske system. Kulminearbejder Det sneede vldsmt ved ankmsten i september. Jhn Nble flyttede ind i lejr nummer tre g fik arbejde med at skubbe vgne ved en kulmine. Mellem tte g elve timer m dagen med l0 dage mellem hver fridag. Tre år senere lykkedes det ham at fa et bedre jb sm ansvarlig fr de svjetiske ingeniørers mklædningsrum. Fangerne sv på t hylder uden tæpper eller puder. Dag ud g dag ind bestd menuen af suppe g brød til frkst g fisk m aftenen. Gennem Charles Nble vidste familien, at Jhn Nble stadig var i russisk fangenskab. Men de vidste ikke, hvr han befandt sig, g de svjetiske myndigheder nægtede stadig ethvert kendskab til ham. Efter Stalins død i 1953 udbrød der prør i lejrene, men det blev slået ned med hård hånd. Jhn Nbles redning km, da det til sidst lykkedes ham atfa smuglet et pstkrt skrevet i kdesprg ud til familien i Vesttyskland via en medfange, der havde skrivetilladelse. Krtet nåede frem til hans far, der i mellemtiden var flyttet hjem til USA. Den amerikanske præsident Eisenhwer gik persnligt ind i sagen g skrev til svjetledelsen i Kreml. Krt efter blev Jhn Nble kaldt ind til lejrchefen g fik følgende besked: "Amerikaner, du skal ltjem." Den 10. januar 1955, efter at Jhn Nble var blevet "genpbygget" i Mskva i ngle uger, kunne han stå frem fr ffentligheden på et pressemøde i Vestberlin. Tre gange var han hvedpersn i TVprgrammer,før han selv nåede at se et fiernsyn fr første gang. Men han var stadig ikke i stand til at frtælle, hvrfr han var blevet anhldt. Fredrag g bøger Årene efter viede Jhn Nble til fredrag m sit liv i Gulag g til at skrive bøger m mareridtet. Stærkt antikmmunistiske frsvar fr friheden g det vestlige system, ifølge Nble selv. Efter Berlinmurens fald g den tyske genfrening krævede Nble-familien i 1990 fabrikken g villaen i Dresden tilbage. Efter et langt slagsmål har den delvis vundet. Bygningerne er igen i familiens eje, men 33