DESIGNPOLITIK KØBENHAVN DESIGNPOLITIK FOR BYRUM I KØBENHAVNS KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DESIGNPOLITIK KØBENHAVN DESIGNPOLITIK FOR BYRUM I KØBENHAVNS KOMMUNE"

Transkript

1 DESIGNPOLITIK KØBENHAVN DESIGNPOLITIK FOR BYRUM I KØBENHAVNS KOMMUNE

2 INDHOLD

3 INTRO 04 Forord 08 Introduktion 01 IDENTITET Vi skal styrke hele byens egenart og den lokale identitet gennem bevaring og udvikling af vores byrumsudstyr 12 FOKUSOMRÅDER/ Designidentiteter Byudstyr i eksisterende by Byudstyr i nye byområder 16 INDSATSER/ Designmanual Egenartsanalyse Belysningsstrategi Handlingsplan for Københavns byrum 02 BYLIV Vi skal vurdere bylivet i det enkelte byrum stedspecifikt og sikre de byrumsmæssige sammenhænge det indgår i FOKUSOMRÅDER/ Byliv og byrum Bymæssig sammenhæng Hjælpeskema for identifikation af byrum INDSATSER/ Bylivsregnskab Projektforum Områdeløft/Kvarterudviklingsprojekter Bevægelse i byens rum Tilgængelighed Midlertidighed Regulering af udeservering 03 DESIGN Vi skal fremme godt og bæredygtigt design. Vi skal sikre forsvarlig drift og vedligehold i byen FOKUSOMRÅDER/ Oplevelse Funktionalitet Drift og vedligehold Designkvalitet Udvikling INDSATSER/ Kvalitetssikring Bæredygtighed Rammeaftaler Udviklingsperspektiv 04 PROCESSER Vi skal tilrettelægge udviklingsprocesser, der sikrer den ønskede designmæssige kvalitet, men også tillader nytænkning 46 FOKUSOMRÅDER/ Projektudviklingsprocesserne Programmering 48 INDSATSER/ Udbud og konkurrencer Anlægsstrategi Driftsplanlægning Samarbejde og netværk APPENDIKS Oversigt planer, politikker og retningslinjer Skema for design i anlægsprojekter Fotos & illustrationer

4 FORORD/ Ayfer Baykal Teknik- og Miljøborgmester De københavnske byrum er noget helt særligt. Vi har skabt en særlig københavneridentitet med byrumsudstyr af høj kvalitet. Den identitet og den kvalitet skal vi fastholde, fordi det giver genkendelighed og sammenhæng i byen, og fordi det sikrer funktionalitet og fornuftig drift og vedligehold af byrummene. For at sikre det har vi formuleret denne Designpolitik. I Københavns Kommune har vi en lang tradition for at arbejde med formgivning af udstyr til byens rum, og vi har allerede en omfattende Designmanual med et bredt udvalg af byrumsinventar. En formuleret designpolitik, som i forlængelse af arkitekturpolitikken Arkitekturby København omfatter arbejdet med byens rum, vil bidrage til at fastholde byens egenart og sikre en fortsat høj designkvalitet i byens rum. Designpolitikken giver retningslinjer for, hvor og hvordan Designmanualen skal bruges, og hvornår der kan anvendes andre løsninger. Såvel æstetiske som funktionelle aspekter er vigtige i forhold til de målsætninger vi har i bylivsudspillet Metropol for Mennesker. Vores mål er bl.a. at flere skal gå mere, flere skal op-

5 holde sig i byens rum, og der skal være mere byliv for alle. Designpolitikken sætter netop fokus på de byrumskvaliteter, som skabes og understøttes af godt design, og de muligheder det giver for gode oplevelser. Driftsøkonomi er et lige så vigtigt aspekt, og den standardisering, som brug af Københavns Kommunes Designmanual giver, vil sikre balance mellem indkøbspris og driftsomkostninger og samtidig medvirke til en effektivisering af kommunens anlægsprojekter. Livet i byen udvikler sig hele tiden, og byens rum skal selvfølgelig følge med i denne udvikling. Designpolitikken er med til at sikre, at også de nye løsninger skaber identitet og har det kvalitetsniveau, vi ønsker, så vores by også fremover vil være smuk og indbydende at færdes i.

6

7

8 Introduktion/ I København har vi godt og velfungerende byrumsinventar, der både er afprøvet og har været brugt og vedligeholdt gennem længere perioder. Byen og bylivet udvikler sig hele tiden, og der skal være plads til nye funktioner og nye bæredygtige løsninger. Københavns Kommunes Designpolitik henvender sig til alle, der enten bruger, planlægger, designer eller udvikler byens rum. Designpolitikken fastlægger principperne for brug af byrumsinventar og henviser til Københavns Kommunes Designmanual,¹ der er en samlet oversigt over kommunens faste byrumsudstyr. Designpolitikken er knyttet tæt sammen med Designmanualen, og tilsammen er de vigtige arbejdsredskaber, når der udvikles nye byrum. Designpolitikken giver retningslinjer for, hvordan der arbejdes med byens generelle identitet, og hvornår der kan bruges andre løsninger. Som hovedregel gælder, at transitrum, som er fx fodgængerforbindelser, strøggader og promenader, skal følge Designmanualen, og at pladsrum med andre funktioner, fx ophold eller rekreative aktiviteter kan afvige fra Designmanualen. Designpolitikken er delt i fire hovedafsnit, der belyser og indkredser hvilke eksisterende designidentiteter, der findes i København, hvornår og hvordan de bruges og hvilke udviklingsprocesser, der også i nye byrum, skal sikre den ønskede designkvalitet. I første afsnit beskrives byens særlige designidentiteter, og konkrete eksempler bruges til at vise, hvordan bestemt byrumsudstyr kan understøtte byens arkitektoniske egenart. I andet afsnit beskrives, hvordan vi vurderer bylivet i det enkelte byrum stedspecifikt og sikrer de byrumsmæssige sammenhænge det indgår i.

9 Gennem byrumsanalyser skal vi programmere og fastlægge funktionerne og sikre, at byrumsudstyret understøtter bylivet i overensstemmelse med målsætningerne i Metropol for Mennesker.² I tredje afsnit beskrives, hvordan vi vil bruge design i byens rum, og hvordan vi kan fremme godt og bæredygtigt design og samtidig sikre forsvarlig drift og vedligehold. Vi skal fastholde Københavns høje designkvalitet som en balance mellem oplevelse, formgivning og æstestik, funktionalitet, bæredygtighed og driftsøkonomi. I fjerde afsnit beskrives de processer, der sikrer den ønskede designkvalitet, men også tillader den nødvendige nytænkning. Det skal være helt klart, hvilken udviklingsproces projekterne skal gennemgå, og der må ikke være tvivl om vigtigheden af dialogen mellem rådgivere og forvaltning om byrummenes funktioner og udformning. 3 De fire emner: identitet, byliv, design og processer indkredser tilsammen Københavns Kommunes mål med brug af design i byens rum. Hvert afsnit indeholder en beskrivelse af de særlige fokusområder og indsatser, som kommunen arbejder med dvs. de strategier, arbejdsmetoder og helt konkrete handlinger, som tilsammen skal lede mod de overordnede mål. ¹ Designmanual for Byrum og Parker. Se appendiks ² Metropol for Mennesker. Vision og mål for Københavns Byliv Udgivet Se skema i appendiks

10 01 IDENTITET Vi skal styrke hele byens egenart og den lokale identitet gennem bevaring og udvikling af vores byrumsudstyr Københavns Kommune har lang tradition for at arbejde bevidst med formgivningen af byrumsudstyr, der sammen med en række andre karakteristiske træk er med til at skabe en særlig egenart i byens arkitektur. Med den menneskelige skala som udgangspunkt er basale behov blevet løst med en både righoldig og funktionel detaljering og originale designløsninger, der er med til at fortælle historien om byens udvikling. Det karakteristiske byrumsudstyr er med til at give både byen og de enkelte bydele deres særlige identitet. Københavns Kommune vil fortsat arbejde med både at bevare og udvikle den gennemgående københavneridentitet og bevidst udvikle og understøtte lokale identiteter på særligt udvalgte steder.

11 01 DESIGN / FOKUSOMRÅDER 11

12 12 01 IDENTITET / FOKUSOMRÅDER Det karakteristiske byrumsudstyr er med til at give både byen og de enkelte bydele deres særlige identitet FOKUSOMRÅDER/ Designidentiteter Byudstyr i eksisterende byområder Byudstyr i nye byområder Designidentiteter Der findes flere designidentiteter i Københavns Kommunes Designmanual. En af identiteterne er den særlige københavneridentitet, der udgøres af fire elementer: bænk, affaldskurv, belysningsarmatur og fortovsbelægning. Københavneridentitetens styrke er det let genkendelige og robuste udtryk, og selv om de fire elementer oftest bruges sammen, så er det muligt at fastholde identiteten uden at bruge dem alle. I Designmanualen findes flere andre designidentiteter, der anvendes i parkrum og havnerum fx belysningsarmaturer og siddemøbler. Byudstyr i nye byområder Når der skal planlægges byrum i nye byområder, opstår der en helt ny situation, fordi der typisk ikke kan udføres egenartsanalyse, og de byrumsmæssige sammenhænge og byrumsfunktionerne derfor i hvert enkelt tilfælde må vurderes. Det skal i projektudviklingen afgøres, om der ved at vælge byrumsudstyr fra Designmanualen kan skabes sammenhæng til den omkringliggende by, eller den nye bydels karakter kan styrkes ved at bruge helt særligt designet byrumsudstyr. Byudstyr i eksisterende områder Københavns Kommunes Designmanual skal anvendes uanset hvor i den eksisterende by, der omdannes eller indrettes nye byrum. Vurdering af byrummet, i forhold til hvilken designidentitet der skal bruges, foregår dels ved fastlæggelse af byrumstypologi (hjælpeskema side 17) og i mere komplekse opgaver, ved at udføre en byarkitektonisk egenartsanalyse. Ved programmering og fastlæggelse af byrummets funktioner skal det vurderes, om der er særlige behov eller særlige forhold, der kan gøre nyt design nødvendigt. Havneparken på Islands Brygge Der er en lang tradition for særligt byinventar i København. Byinventaret er udviklet over en længere periode i takt med udviklingen i brugen af byens rum. Havneparken er et eksempel på et byrum langs havnen, hvor der optræder byrumselementer med historiske referencer fra tidligere havnefunktioner i samspil med københavneridentiteten.

13

14 14 01 IDENTITET / FOKUSOMRÅDER Havnerum Der er sikret adgang for alle til byens havnefront langs med Inderhavnen med en bred og tilgængelig promenade. Vind og vejr langs med vandet stiller dog særlige krav til inventaret, og der er ofte andre behov for ophold, typisk kortere eller længere afhængigt af vejret. Langs havnefronten er der derfor siddeplinte og større sammenhængende siddeflader sammen med de almindelige bænke Rådhuspladsen Rådhuspladsen er et byrum af stor betydning som nationalt ikon og som samlingssted. Den krydses dagligt af store strømme af fodgængere og er samtidig den mest benyttede af alle byens pladser til events, koncerter m.m. Københavnerbænken bruges her som det genkendelige og robuste byrumsinventar, der indgår som en del af Rådhuspladsens identitet og samtidigt kan modstå den intense brug. 03 Fælledparken Fælledparken er en stor og rummelig park med plads til både boldbaner, slyngede stier og rolige opholdssteder. Her er inventaret afpasset til rekreativ brug med en lidt lavere ren- og vedligeholdelses-frekvens end i de urbane rum. Århusbænken udgør sammen med Orthobænken og tremmekurven Cecilie det byrumsudstyr, der anvendes i byens parkrum. 03

15 04 04 Assistens Kirkegård Byens kirkegårde er først og fremmest mindesteder for afdøde personer, men de giver også nogle helt særlige rekreative muligheder som rolige grønne byrum, hvor der værnes om kultur- og naturværdier. På kirkegårdene kan man opleve haverum og gravmonumenter, der afspejler forskellige historiske perioder og i sammenhæng med beplantning, stiforløb og byrumsinventar skaber en fin helhedsvirkning. 05 Prags Boulevard På Prags Boulevard, som blev til i forbindelse med kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret, er nyt byrumsudstyr i form af løse stole og særlige belysningsarmaturer blevet brugt til at understøtte byrummets udtryk og stedets identitet og samtidig kickstarte brugen af byrummet og skabe lokalt ejerskab Ørestad Nord Samtidig med udvikling af Ørestad blev der udarbejdet en særlig designmanual for bydelen. Designmanualen beskriver retningslinjer for udformning og indretning af byrum med en række særligt byrumsudstyr bl.a. stole, belysningsarmatur og belægninger, der giver Ørestad sin egen identitet som en moderne by i byen. 06

16 16 01 IDENTITET / INDSATSER INDSATSER/ designmanual egenartsanalyse Belysningsstrategi Handlingsplan for Københavns Byrum Designmanual København Kommunes Designmanual¹ indeholder en oversigt over kommunens standard byrumsudstyr, både vist som enkeltelementer og som sammenstilling af flere elementer i miljøer. Manualen anvendes som grundlag for forvaltningens administration af byens rum og benyttes på alle offentlige pladser og veje, samt private fællesveje, hvor kommunen har ansvar for drift. Designmanualen opdateres aktuelt i 2012, og der vil fremover ske en løbende opdatering af manualen. Egenartsanalyse En egenartsnalyse er et værktøj, der bruges til at registrere og analysere den københavnske egenart og den specifikke, lokale egenart i et kvarter, i et mindre byområde og i et byrum. Resultatet af analysen er en vurdering af de historiske, rumlige og arkitektoniske forhold ved stedet og omgivelserne i forhold til bevaring af eksisterende elementer og de muligheder, der er for at udvikle stedet. En egenartsanalyse kan indgå i beslutningsgrundlaget, når der skal vælges designidentitet. Belysningsstrategi Københavns Kommune har udarbejdet en belysningsstrategi, der fastlægger principper for det generelle lysniveau og den generelle lyskvalitet i byen og ikke mindst det vigtige samspil mellem grundbelysning og effektbelysning. Som supplement til Belysningsstrategien² er udviklet et sæt retningslinjer, der rummer kommunens generelle krav og vejledning til belysning af byens rum og bygninger. Handlingsplan for Københavns Byrum³ Planen angiver en række byrumstypologier, der kan bruges i vurderingen af brugen af byens rum og deres indbyrdes sammenhænge. Desuden skelner Handlingsplanen mellem Metropolen, som den centrale del af byen (city), der rummer tilbud til alle og boligbyen, hvor det mere drejer sig om de lokale muligheder og tilbud. Byrumstypologierne udgør sammen med definitionen af transitrum og pladsrum en systematik, der angiver hvornår og hvordan en designidentitet fra Designmanualen skal anvendes. Se oversigtsskema næste side. ¹ Designmanual for Byrum og Parker. Se appendiks ² Natten i byens lys. Belysningsstrategi for København. Udgivet 2007 ³ Handlingsplan for Københavns byrum. Udgivet 2006

17 Hjælpeskema Brug af designmanualen/ Hvilken type byrum er det er det f.eks. et transitrum, et mødested eller et aktivitetsrum? Hvordan fungerer byrummet i en sammenhæng er det en strøggade, en fodgængerpromenade, et opholdsrum eller en forbindelse? designidentiteter identifikation af byrum Urbant rum Et urbant rum er et rum med bymæssig karakter og befæstede arealer Parkrum Parkrum er grønne rum med havekarakter Havnerum Havnerum er byrum ved havnefronten fx befæstede arealer tæt på vandet Naturområder Naturområder er grønne rum med vildtvoksende karakter Strøggade Strøggader skal som de lokale handelsgader være omdrejningspunkt for bylivet, og der skal være gode adgangsforhold og opholdsmuligheder. Københavneridentitet Byrumstypologier Promenade Promenader skal være attraktive og trygge forbindelser, der giver fodgængerne optimale vilkår. Forbindelse Forbindelser skal skabe tilgængelighed for alle og skabe forbindelser mellem rekreative områder, kulturcentre og institutioner. Københavneridentitet Københavneridentitet Københavneridentitet Parkudstyr fra Designmanualen Københavneridentitet Parkudstyr fra Designmanualen Københavneridentitet Metropollampe Orthobænk Parkudstyr fra Designmanualen Parkudstyr fra Designmanualen TRANSIT Plads Pladser skal give rum til udfoldelse og oplevelse. Der skal være mulighed for leg, bevægelse og ophold. Københavneridentitet Helios lampe Mulighed for nye byrumselementer Københavneridentitet Parkudstyr fra Designmanualen Mulighed for nye byrumselementer Københavneridentitet Mulighed for nye byrumselementer Parkudstyr fra Designmanualen Mulighed for nye byrumselementer OPHOLD Byrumsfunktion: Transit: Designmanualen anvendes. Ophold: Designmanualen anvendes, men kan suppleres med nye byrumselementer.

18 18 01 IDENTITET / INDSATSER

19 01 IDENTITET / INDSATSER 19

20 02 BYLIV Vi skal vurdere bylivet i det enkelte byrum stedspecifikt og sikre de byrumsmæssige sammenhænge det indgår i Byrumsudstyr har som primært formål at danne ramme om det byliv, vi ønsker skal foregå i det offentlige rum. Bylivet udvikler sig hele tiden, og hvor det tidligere var nødvendige gøremål som arbejde, handel og transport, der dominerede byens liv, bruger man i dag i højere grad byens rum af lyst. Vi bruger byrum til mange forskellige aktiviteter, på mange forskellige tider af døgnet og på alle årstider. Byrumsudstyr til byens forskellige offentlige rum skal derfor primært udvælges og disponeres ud fra en omhyggelig stillingtagen til, hvilke typer byliv man vil opnå på hvilke steder. Hvilke aktiviteter der skal foregå, og hvilke typer af ophold og færden man vil styrke.

21

22 22 02 BYLIV / FOKUSOMRÅDER Byrumsudstyr har som primært formål at danne ramme om det byliv, vi ønsker skal foregå i det offentlige rum FOKUSOMRÅDER/ Byliv og byrum Bymæssig sammenhæng Byliv og byrum Byrum er alle rummene mellem husene i Designpolitikken defineres det som de rum, der er offentligt tilgængelige for byliv. Dem der samler, forbinder eller adskiller og skaber plads til aktiviteter. Byrummene lægger gulv og møbler til bylivet, og kvaliteten af byrumsinventar er afgørende for det byliv der kan udfolde sig. Der er i Københavns Kommune stor fokus på byliv med målsætninger i Metropol for Mennesker om at flere skal gå mere, blive længere i byens rum, og at der skal være mere byliv for alle. Byrummets grundlæggende funktioner, som fx forbindelser og mødested, folder sig ofte ud i forskellige retninger og blandes, og nye typer af byrum kan opstå. I planlægning og indretning af byrum er det nødvendigt at vurdere både funktioner og sammenhænge. I den forbindelse er byrumsanalyser, der kan indeholde trafik- og fodgængertællinger, registrering af mikroklima eller en egenartsanalyse, et vigtigt redskab i projektudviklingen. Bymæssig sammenhæng Byrum vil altid indgå i en sammenhæng med den omgivende by. På bydelsniveau er det de byrumsmæssige forløb, de rumlige sammenhænge og om byrummets funktioner supplerer kvarterets øvrige byrum, man må vurdere for at sikre variation og mangfoldighed. Forbindelser og fodgængerruter skal fastlægges, så bevægelsesmønstre og opholdsmuligheder kan tilgodeses. Hvis byrummet skal kobles visuelt og funktionelt med de øvrige lokale byrum, har det betydning, hvordan byrumsinventaret bruges. Helt overordnet må det vurderes, hvilken plads byrummet har i et samlet byrumshierarki for hele byen. Byrumstypologierne, der beskrives i skemaet på side 17, kan kobles med spørgsmålene nederst i skemaet på side 24. Disse spørgsmål vil også indgå i en byrumsanalyse. Sønder Boulevard Et godt byrum er et rum, som giver en helhedsoplevelse. Der skal være en menneskelig skala, en klar programmering og samspil med den omgivende arkitektur og by. Selve byrumsinventaret skal tilføre rummet en brugsværdi og definere det i forhold til de menneskelige dimensioner.

23

24 24 02 BYLIV / FOKUSOMRÅDER Hjælpeskema for identifikation af byrum/ designidentiteter Urbant rum Havnerum Parkrum Natur Strøggade Byrumstypologier Promenade Forbindelse Plads Transit: Se skema side 17 Ophold: Se skema side 17 Byrumsfunktioner Hvilke muligheder er der for ophold er der fx siddepladser, der kan benyttes af alle aldersgrupper? Hvilke aktiviteter er de primære, hvad er byrummets vigtigste funktioner, eller er der ingen? Indgår det enkelte byrum i forløb med andre byrum, der har hver sin funktion eller betydning, og eksisterer der et egentligt byrumshierarki? Byrumshierarkier Hvilket kvarter befinder man sig i, og hvor stor lokal bevågenhed har byrummet? Er det et identitetsskabende byrum på bydelsniveau? Eller det lille lokale frirum/åndehul? Er det et byrum, som er vigtigt i københavnernes bevisthed, eller er det et byrum, der ligefrem har national betydning, og som alle mennesker har et forhold til? Er det et særligt byområde med særlige funktioner, som afspejles i byrummet?

25 02 BYLIV / FOKUSOMRÅDER Dantes Plads En plads kan med belægning og inventar styrke sammenhængen mellem byrummene ved at skabe passage og invitere til ophold. 02 På en plads kan en særlig type belægning fremhæve sammenhænge og formidle overgangen til den omgivende arkitektur. 03 I overgangen mellem en plads og et transitrum, f.eks. en vigtig fodgængerrute, skal pladsdannelsen typisk vige for forbindelsen. 03

26 26 02 BYLIV / INDSATSER INDSATSER/ BYLIVSREGNSKAB PROJEKTFORUM OMRÅDELØFT/KVARTER- UDVIKLINGSPROJEKTER Bevægelse i byens rum TILGÆNGELIGHED MIDLERTIDIGHED REGULERING AF UDESERVERING Bylivsregnskab Københavns Kommune har som opfølgning på Metropol for Mennesker udarbejdet et Bylivsregnskab. Regnskabet gennemføres en gang om året i form af tællinger og interviews og viser tendenser i bylivet. Der skal fremover, udføres før og efter målinger når der udvikles nye byrum. Projektforum På tværs af Teknik- og Miljøforvaltningen er der etableret et såkaldt Projektforum, som er en vejledende embedsmandsgruppe, oprettet som en del af Handlingsplan for Københavns Byrum. Formålet med projektforum er at styrke arbejdet med byliv og byrum og gennem vidensdeling at udvikle en fælles projektkultur. Målet er at kvalificere og perspektivere arbejdet med projekter og planer gennem diskussion og dialog. Områdeløft/kvarterudviklingsprojekter I Københavns Kommunes områdebaserede indsatser er der ofte særlig fokus på byrum der arbejdes i tæt dialog med de lokale borgere på at styrke den lokale identitet, med forbedret tilgængelighed, aktivitetsmuligheder, mødesteder og på at øge kvaliteten af byrummene. I den meget procesorienterede projektform, der anvendes i områdeløftprojekter, hvor medfinansiering fra fonde og eksterne sponsorer er en vigtig del af finansieringen, kan mere eksperimentelle udviklingsforløb have gode vilkår. Byudviklingsprojekterne er ofte en slags laboratorium for nye løsninger. der efterfølgende bliver indarbejdet i Designmanualen. Mimersgade byfornyelse/ BaNannapark Nanna Bananna var den lokale betegnelse for området, før parken blev anlagt. Gennem borgerinddragelse blev behovene for indholdet i den nye park fastlagt. Området skulle indeholde mulighed for uformelt boldspil, løbetræning, rulleskøjteløb, opholds- og grillplads, legeplads samt være boldbane for Rådmandsgades skole. Derudover havde Nørrebro Klatreklub behov for et udfordrende klatreelement til deres sportsudøvelse. Man ønskede også at Bananna navnet fik udtryk i parkens udformning. Dette blev imødekommet gennem etablering af en stor gul og en stor grøn banan som rumligt strukturerende landskabelige elementer i parken.

27

28 28 02 BYLIV / INDSATSER Bevægelse i byens rum¹ Der er disse år meget fokus på sundhed og mulighederne for at bevæge sig i byens rum. Mange nye faciliteter er kommet til for at understøtte det: Fx motionsredskaber og afmærkede og belyste cykel- og løberuter. Københavns Kommune vil fortsat udvikle byrum til bevægelse både i tilknytning til eksisterende kultur- og idrætsfaciliteter og som helt nye tilbud. 01 Tilgængelighed Byen skal være tilgængelig for alle, og der arbejdes foreløbig med en række tilgængelighedsruter gennem de centrale bydele. Rutenettet skal sikre bedre adgang og rummer flere designelementer herunder opmærksomhedsfelter, lydfyr, ramper, vandrender m.m., der fremover, som en del af det faste byrumsudstyr, vil indgå i Københavns Kommunes Designmanual Plug n play Ørestad Syd Et midlertidigt aktivitetsrum, der skal sætte fokus på et byområde under udvikling 02 Havneparken Havneparken lægger rum til mange forskellige begivenheder Langeliniebro En forbindelse på tværs af banegraven giver mulighed for bevægelse

29 02 BYLIV / INDSATSER 29 Midlertidighed I takt med at mængden af midlertidige arrangementer øges, vil man opleve mere og mere midlertidigt udstyr i byens rum som scener, markedsboder, belysning og byggepladsafskærmning. Københavns Kommune udvikler selv midlertidig design i form af f.eks. cykelparkering og kan med retningslinjer for Råden over Vej regulere det fysiske udtryk. Med initiativet Gang i København er det blevet lettere at få tilladelse til gadesalg og events. Regulering af udeservering 2 Københavns Kommune administrerer det offentlige vejareal og giver tilladelse til brug af byens rum til f.eks. arrangementer og udeservering. Tilladelserne gives på baggrund af et sæt retningslinjer og en konkret vurdering af det enkelte byrum. Retningslinjerne tilgodeser en række funktionelle og æstetiske krav og forventninger til byens rum om trafiksikkerhed, fremkommelighed, nattero i boligområder og indpasning i byrummet. Tilladelserne følger generelt udviklingen i cafélivet, og der findes nu både liggestole, hængekøjer og bordfodbold på udeserveringsarealerne. 04 ¹ Københavns Kommunes Sundhedspolitik Længe Leve København. Se appendiks 05 ² Regler for udeservering i Københavns Kommune. Se appendiks 04 Charlotte Amundsens plads Et byrum der kobler et eksisterende kulturhus med et nyt bevægelsesrum 05 Jægersborggade Gadens rum bruges til et populært fødevaremarked 06 Strøget På Strøget udgør en særlig ledelinje en del af en tilgængelighedsrute 06

30 30 02 BYLIV / INDSATSER

31 02 BYLIV / INDSATSER 31

32 03 DESIGN Vi skal fremme godt og bæredygtigt design. Vi skal sikre forsvarlig drift og vedligehold i byen Udformning, disponering og opsætning af byrumsudstyr skal være af designmæssig høj kvalitet. Det vil sige, at det ikke alene handler om at løse en given funktion, men også om at give brugerne en designmæssig oplevelse. Det kan fx være oplevelsen af, at byen hænger sammen, det kan være en æstetisk oplevelse, og det kan være at der lokalt er en historie, der skal fortælles. En vigtig del af den æstetiske oplevelse handler om, at byrummet og dets udstyr er robust og velfungerende. Derfor er drifts- og vedligeholdelsesmæssige overvejelser af stor betydning, når der arbejdes med byrum. Bæredygtighed har også stor betydning, såvel miljømæssigt som socialt og økonomisk, ligesom løsningerne skal være fremtidssikrede over for de kommende klimaforandringer.

33 03 DESIGN / FOKUSOMRÅDER 33

34 34 03 DESIGN / FOKUSOMRÅDER FOKUSOMRÅDER/ Oplevelse FUNKTIONALITET DRIFT OG VEDLIGEHOLD DESIGNKVALITET UDVIKLING Oplevelse Byrumsudstyret og overfladerne er en væsentlig del af oplevelsen af byrummet det er det, man går på, sidder på, rører ved. Materialer og overflader skal være af god kvalitet, slidstærke og robuste for at kunne tåle vejrpåvirkning og mange menneskers brug. Oplevelsen af byrummet er central og i mange større byrumsmæssige sammenhænge er det netop byrumsinventaret, der tilfører elementer i en menneskelig skala. Byrumsudstyret skal være det fixpunkt eller samlingspunkt, der inviterer til ophold. Bylivslivsregnskabet 2010 viser at især de grønne elementer, beplantning og træer, har meget stor indflydelse på lysten til at bruge byrummene. Byrumsinventaret, også det grønne, skal tilføre noget merværdi til oplevelsen af byrummet gøre det smukkere og mere interessant. Funktionalitet Byens udstyr knytter sig til de helt grundlæggende funktioner i byen: forsyning (fx el, vand, varme osv.), servicefaciliteter (toiletter, buslæskærme, plakatsøjler, skilte osv.) og til byrummets brug til bevægelse og ophold (belægninger og bænke). Byrumsudstyret skal leve op til målsætningerne i den politisk vedtagne Metropol for Mennesker.¹ Det skal invitere til ophold, aktivitet og udfoldelse. Byrumselementerne skal understøtte aktiviteter og funktioner i byrummet og sikre den nødvendige komfort og tryghed. Byen skal være tilgængelig for alle. I takt med udviklingen fra rene servicefunktioner til mere rekreative funktioner med nye behov er der kommet nyt byrumsudstyr til f.eks. motionsudstyr, grillborde, særlige affaldsbeholdere m.m. ¹ Metropol for mennesker. Vision og mål for Københavns Byliv Udgivet 2009 Gråbrødre Torv I en storby som København er der konstant mange sanseindtryk: lys, lyde, dufte og bevægelse. Byrummene har allerede meget at byde på visuelt og byrumsudstyret skal indgå som kvalitetsprodukter i samspil med byens øvrige fysiske udtryk. Gråbrødre torv er et eksemplel på, hvordan der er skabt fin sammenhæng mellem arkitektur, byrum og byudstyr med designelementer fra Københavneridentiteten. Det store plantantræ tilfører byrummet en ganske særlig karakter.

35

36 36 03 DESIGN / FOKUSOMRÅDER Drift- og vedligehold Byen skal fremstå indbydende og inviterende, der skal være rent, og byens inventar skal fremstå vedligeholdt. Kommunens muligheder for drift af byrum og byrumsinventar er afgørende for, hvordan byen fremstår. Valg af materialer og produkter er af afgørende betydning for kommunens driftsmuligheder. Inventaret skal være rengøringsvenligt, det skal være robust og det skal være muligt at skaffe reservedele. Der skal også være balance mellem indkøbspris og de efterfølgende driftsomkostninger (indkøb af kvalitetsinventar kan betyde billigere drift). Jo større sortiment og jo mere antallet af enkeltdele øges, jo større krav stilles der til driftsplanlægningen. Driftsbudgetterne øges ikke altid tilsvarende, og der opstår fare for dårligt vedligehold, der i værste fald kan føre til en forslumring af byrummet. Det er derfor nødvendigt at planlægge den fremtidige drift allerede i projektudviklingsfasen. Designkvalitet København har et fast sortiment af byrumsudstyr, som over tid har undergået en vurdering af kvalitet i forhold til, udformning, indkøbspris og driftsøkonomi.men godt design skal, udover at opfylde funktionelle, ergonomiske og driftmæssige krav, også rumme en idémæssig og æstetisk kvalitet. Københavns Kommunes Designmanual¹ er et udtryk for denne designkvalitet som et samspil mellem formgivning, funktion og holdbarhed, og sammenhængen med det omgivende byrum. Udvikling Udviklingen og ændringer i brugen af byens rum betyder, at der opstår nye behov, der igen afføder nye byrumselementer. På den måde vil byrumselementerne altid afspejle udviklingen. Tidens formgivning og nye produktionsformer vil kunne ses i det byudstyr, som bliver en del af byens faste sortiment. Der skal imidlertid også som hidtil være mulighed for specialdesignet byudstyr, som forankres stedspecifikt enten i et konkret byrum eller som en del af et større lokalområdes identitet. Udvikling af nyt byrumsudstyr vil kun komme på tale, hvis de indledende analyser giver grundlag for det. Der er eksempler på stedspecifikt byrumsudstyr både på Kgs. Nytorv og i nye byområder som Ørestad, hvor der er blevet udviklet en selvstændig designmanual. ¹ Designmanual for Byrum og Parker. Udgivet 2007 Der skal være balance mellem indkøbspris og de efterfølgende driftsomkostninger indkøb af kvalitetsinventar kan betyde billigere drift 01 Toiletbygning 02 P-automat 03 Plakatsøjle

37 03 DESIGN / FOKUSOMRÅDER

38 38 03 DESIGN / INDSATSER... retningslinjerne i Miljø i byggeri og anlæg skal følges, og der skal udføres bl.a. miljørigtig projektering og planlægning af driftsfasen, der sikrer at projektet er bæredygtigt i alle faser INDSATSER/ KVALITETSSIKRING bæredygtighed RAMMEAFTALER UDVIKLINGSPERSPEKTIV Kvalitetssikring Når der udvikles og omdannes byrum eller byrumselementer, er der tilrettelagt en intern kvalitetssikringsproces i forvaltningen. Den foregår i en projektorganisering,¹ hvor alle relevante faggrupper er repræsenteret. Processen skal sikre, at alle æstetiske, funktionelle og driftmæssige problemstillinger drøftes inden projekterne realiseres. Desuden vurderes eventuelle nye designemner eller kandidater til Designmanualen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de beslutninger, der træffes i projektudviklingsfasen, alle får betydning for projektets designkvalitet: Udtryk, funktionalitet og driftsøkonomi. Hvis der er tvivlsspørgsmål, fx med identificering af den lokale identitet, brug af Designmanualen, eller om helt nye designemner skal optages i Designmanualen, inddrages Stadsarkitekten i processen. ¹ Se skema i appendiks Bæredygtighed Bæredygtighed i design skal forstås i bred forstand og omfatter i arbejdet med byens rum både de fysiske rammer og de sociale hensyn. Byens rum skal invitere til et mangfoldigt byliv, hvor alle har mulighed for at deltage. Sunde og gode omgivelser, ressource- og miljøbevidsthed er grundlaget for en bæredygtig by. I alle anlægsprojekter skal retningslinjerne i Miljø i byggeri og anlæg¹ følges, og der skal udføres bl.a.miljørigtig projektering og planlægning af driftsfasen, der sikrer at projektet er bæredygtigt i alle faser. Ørestads Boulevard Københavnerarmaturet er her sat på en ny mast specielt designet til Ørestaden

39

40 40 03 DESIGN / INDSATSER Rammeaftaler For at fastholde et bestemt produkt eller en bestemt produktkvalitet kan Københavns Kommune som bygherre indgå en såkaldt rammeaftale med en leverandør. Det sker efter afholdelse af et udbud, og derefter indgås der aftale med den leverandør, der bedst opfylder kriterierne. Inden for rammeaftalen kan Københavns Kommune købe produkter i takt med behovet, og entreprenører, der udfører anlægsarbejde for Københavns Kommune, kan henvises til at benytte de pågældende produkter inden for rammeaftalen som bygherreleverance. Rammeaftalerne kan have en varighed på op til 4 år, hvorefter de skal genudbydes. Gennem Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S har Københavns Kommune også mulighed for at benytte leverandører og rådgivere uden selv at gennemføre udbud. Udviklingsperspektiv I takt med de stigende krav til miljøhensyn, opstår der nye designopgaver. Her kan f.eks. LAR Lokal Afledning af Regnvand være et område, hvor der er et stort behov for bedre designmæssige løsninger. Der kan blive tale om helt nye belægningstyper, der skal udvikles og finde anvendelse i mange sammenhænge i byen. Belysning er også et område, hvor der sker stor teknologisk udvikling, især med mulighed for at udvikle miljørigtige og energisparende løsninger. ¹ Miljø i byggeri og anlæg. Udgivet N.O. Cykelstativ N.O. Cykelstativet er blevet Københavns Kommunes standard cykelstativ som resultat af en indbudt konkurrence. Der er opstillet en række krav til produktets design, kvalitet, pris m.m. 02 Københavnerbænken Veksø har vundet entreprisen om levering af Københavnerbænken til Københavns Kommune. Kommunen har designrettighederne til den nuværende udgave af bænken. 03 Helios lampen Helioslampen anvendes fortrinsvis på åbne pladser, hvor det wireophængte Københavnerarmatur er vanskeligt at anvende. Helioslampen er designet af Stadsarkitektens Direktorat i og produceres af Philips A/S.

41 03 DESIGN / INDSATSER

42

43 02 DESIGN / INDSATSER

44 04 PROCESSER Vi skal tilrettelægge udviklingsprocesser, der sikrer den ønskede designmæssige kvalitet, men også tillader nytænkning. En omdannelse af et byrum til nye funktioner eller en ny udformning er en udviklingsproces, der også kan omfatte nye designløsninger og udvikling af disse. Nye løsninger vil kunne finde anvendelse, når det er fagligt velbegrundet og efter politisk godkendelse. For at opnå den bedste byrums- og designkvalitet i de færdige resultater, er der tilrettelagt en række processer, der sikrer vurdering og kvalitetssikring gennem alle faser af et projekt fra idémodning til anlæg og drift.

45 04 PROCESSER / FOKUSOMRÅDER 45

46 46 04 PROCESSER / FOKUSOMRÅDER Der er samtidig fokus på optimering af processerne med det mål at øge eksekveringshastigheden af anlægsprojekterne FOKUSOMRÅDER/ projektudviklingsprocesserne programmering Projektudviklingsprocesserne Processerne for udvikling eller omdannelse af byrum indeholder som udgangspunkt borgerdialog, byrumsanalyser, fastlæggelse af funktioner og programmering af byrummet, udbud eller konkurrence, driftsplanlægning og endelig politisk vedtagelse inden projekterne realiseres. Gennem udbud og prækvalificering udvælges rådgivere og samarbejdspartnere, der sammen med Københavns Kommune arbejder med udvikling og udførelse af offentlige anlægsprojekter i byrum, parker og på trafikarealer. I projektets idéoplægsfase besluttes det, om der er behov for en stedsanalyse for at afgøre, hvilken designidentitet der skal anvendes. På designniveau sikres det gennem projektarbejdet, at alle byrumselementerne med udgangspunkt i Designmanualen har den ønskede formmæssige kvalitet, opfylder funktionskrav, og krav til drift og vedligehold. Processerne er alle tilrettelagt for at sikre, at den designkvalitet, Københavns Kommune ønsker, kan fastholdes. Der er samtidig fokus på optimering af processerne med det mål at øge eksekveringshastigheden af anlægsprojekterne. Programmering Programmeringen af en designopgave eller af et byrum er en af de vigtigste forudsætninger for et godt resultat. Med udgangspunkt i den stillede opgave og på baggrund af et grundigt analysearbejde udarbejdes et program. Programmet beskriver og prioriterer forudsætninger, krav og ønsker til projektets indhold og kvalitet så præcist, at det endelige projekt kan vurderes i forhold hertil. I forhold til konkurrencer og udbud er det særlig vigtigt, at projektets programmering er fastlagt. Købmagergade Der har været afholdt en international arkitektkonkurrence om udformningen af belægning og inventar på Købmagergade og Hauser Plads

47

48 48 04 PROCESSER / INDSATSER INDSATSER/ UDBUD OG KONKURRENCER driftsplanlægning samarbejde OG netværk Udbud og konkurrencer Københavns Kommunes designmanual er altid grundlag for arbejdet med byens rum. Når der udskrives konkurrencer eller afholdes udbud om byrum, skal der i udbuds- eller konkurrencematerialet lægges klare retningslinjer for, hvor og hvordan eventuelle nye byrumselementer kan bruges, baseret på forudgående analyser af byrummet. Hvis der udvikles nye byrumselementer, skal udbudsmaterialet indeholde beskrivelser af kravene til de enkelte elementer, dvs. at alle væsentlige krav til funktion, design, kvalitet og materialer lægges fast på forhånd. Se skema i appendiks. Anlægsstrategi En anlægsstrategi sikrer fremdrift i anlægsprojekterne bl.a. gennem standardisering af processer, valg af kvalitet i opgaveløsning, udnyttelse af kommunens størrelse til at stille krav til leverandørerne og stordriftsfordele på tværs af projekter samt en koordinering af myndighedspraksis. Det er tilsammen tiltag, som kan øge eksekveringshastigheden af anlægsprojekterne. Driftsplanlægning Planlægning af den fremtidige drift begynder allerede i idéoplægsfasen. Ved projektgranskning under den interne høring, der sker, når der er udarbejdet projektforslag og hovedprojekt, kan der justeres og optimeres på de fremtidige driftsmæssige forhold. Der kan udregnes driftsøkonomi og planlægges eventuelle særlige driftsløsninger fx særligt maskinel, der skal indkøbes eller særlig vedligehold af materialer, der skal tilrettelægges. Samarbejde og netværk Københavns Kommune forsøger gennem samarbejde og dialog i faglige sammenhænge bl.a. afholdelse af temamøder, debatter og workshops at fastholde og udvikle det designfaglige niveau. Ved at udbyde opgaver og afholde konkurrencer skabes der mulighed for nye faglige konstellationer og samarbejder, og der dannes grundlag for udvikling og nytænkning på designområdet. Købmagergade Belægningen på Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet udføres i 12 x 12 cm granit i mange forskellige grå nuancer. Der er under udviklingen af projektet etableret et areal med prøvebelægning for at kunne vælge den bedste driftsmæssige løsning på overfladebehandling af sten og fugemateriale.

49

50

51

52 APPENDIKS

53 Oversigt over planer, politikker og retningslinjer/ Handlingsplan for Københavns Byrum, udgivet 2006 Natten i byens lys, udgivet 2007 Miljømetropolen, udgivet 2007 Metropol for Mennesker, vision og mål for Københavns byliv 2015, udgivet 2009 Arkitekturby København, udgivet 2010 Miljø i byggeri og anlæg, udgivet 2010 Designmanual for byrum og parker, 2007 Københavns Kommunes Sundhedspolitik Strøgmanual, retningslinjer for udendørsservering 2012 Alle publikationer kan findes på PublikationerOgRapporter/Publikationer/tmf_publikationer.aspx

54 54 SKEMA FOR DESIGN I ANLÆGSPROJEKTER Projektstart Single track projekter * Multi track projekter * Se Designmanual for Byrum og Parker Idémodning Idéoplæg Analyse Programmering Planlægning Konkurrence eller udbud Dispositonsforslag Intern høring Projektforslag Intern høring Gennemførelse Hovedprojekt Udbud Afslutning Udførelse Projektafslutning Evalurering Anlægsprojekter Projekter gennemføres efter det overordnede faseforløb i Teknik- og Miljø-forvaltningens projektledelsesmodel, som består af følgende fire faser: idémodning, planlægning, gennemførelse og afslutning. I selve projektforløbet arbejder man med et projektforløb bestående af syv faser, som hver især er defineret mht. formelle procedurer, processer og resultat. Figuren viser, hvordan de to fasemodeller relaterer sig til hinanden, samt hvornår i forløbet, der skal foretages politiske beslutninger/ godkendelser. PROJEKTFASER PROJEKTLeverancer ANALYSER

55 SKEMA FOR DESIGN I ANLÆGSPROJEKTER 55 Borgerdialog se s. 46 Byrumsprogrammering Bylivsmålinger se s. 26 Projektgruppen gennemfører analysen Byrumsanalyser se s. 22 Designidentitet Evt. egenartsanalyse se s. 16 Videreudvikling af design Hjælpeskema for identifikation af byrum/ designidentiteter Urbant rum Havnerum Parkrum Natur Strøggade * Single track projekter er mindre og fagspecifikke projekter fx grønne projekter eller vejprojekter, der ikke kræver en tværfaglig projektgruppe, men løses af Center for Anlæg i samarbejde med projektejeren og eventuelt driftsherren. Byrumstypologier Promenade Forbindelse Plads Multi track projekter er større, tværfaglige og komplekse projekter, der involverer flere fagcentres kerneydeleser og løses i en projektgruppe sammensat på tværs af Teknik- og Miljøforvaltningen. Transitrum: Se skema side 17 Opholdsrum: Se skema side 17

56 FOTOS & ILLUSTRATIONER Kontraframe: Forside, bagside, s. 13, s. 14 (01, 02, 03), s. 15 (05, 06), s. 23, s. 28 (01, 02, 03), s. 29 (04, 06), s , s. 35, s. 37 (02), s. 39, s. 41 (01, 03), s Anne Breiehagen: s. 29 Polyform Arkitekter og Karres en Brands: s. 47 Public Arkitekter og COBE: s. 50 Øvrige illustrationer: Københavns Kommune

57

DESIGNPOLITIK KØBENHAVN DESIGNPOLITIK FOR BYRUM I KØBENHAVNS KOMMUNE

DESIGNPOLITIK KØBENHAVN DESIGNPOLITIK FOR BYRUM I KØBENHAVNS KOMMUNE DESIGNPOLITIK KØBENHAVN DESIGNPOLITIK FOR BYRUM I KØBENHAVNS KOMMUNE INTRO 04 Evt. Forord 08 Introduktion 01 IDENTITET VI SKAL STYRKE HELE BYENS EGENART OG DEN LOKALE IDENTITET GENNEM BEVARING OG UDVIKLING

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case Tina Saaby, stadsarkitekt, København Foreningen bæredygtige byer Bellahøj 02.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye

Læs mere

BY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009

BY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009 Aktivitsplan 2009 beskriver, hvordan arbejder med tilgængeligheden i København i det kommende år, og hvad vi har lavet i 2008. Indhold Hvad er? Overordnet mål Fokus Sådan arbejder vi med tilgængelighed

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en

Læs mere

Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By

Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By Af: Annie Højriis, Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Mogens Møller, Via Trafik Indledning Med vedtagelsen af Københavns Kommunes handicappolitiske

Læs mere

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER

METROPOL FOR MENNESKER METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

Byens Hus det kreative samlingssted

Byens Hus det kreative samlingssted Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? DISPOSITION Hvad er en fodgænger Overordnet målsætning Processen Strategiens indhold Next step HVAD ER EN FODGÆNGER? ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:

Læs mere

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling IDÉGRUNDLAG Anvendelse Anvendelse af af belysningsplan belysningsplan fra strategi til handling Fra strategi til handling Niels Knudsen Niels Knudsen Belysningsingeniør Frederiksberg Kommune Belysningsingeniør

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Cykelring Høje Taastrup kommune

Cykelring Høje Taastrup kommune Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces Ombygget spejderliv Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Lokale og Anlægsfonden har siden 2002, hvor Fonden udskrev en konkurrence om pavillonbyggeri til brug for bl.a. friluftsaktiviteter,

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK ZENZO OUTDOOR leverer spændende og funktionelt byrumsinventar. ZENZO OUTDOOR har specialiseret sig i holdbare,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010 BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010 3 FLERE BLIVER LÆNGERE 95 % af københavnerne synes, det er vigtigt eller meget vigtigt at byen tilbyder et levende og varieret byliv.* Et godt byliv

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE Center for Bydesign Arkitektur og Byrum marts 2009 gadehjørner fortov busgade Nørrebrogade projektets fase 1 lagde sit

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Bruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur

Bruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Politikområde: Udvikling af Svendborg Havn 1.000 kr. + = udgift, - = indtægt 2015 2016 2017 2018 1: Frederiksø maritimt kulturcenter Værftet - forprojekt 2.000 2.000 2: Grundsalgskonkurrence for området

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning

Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning Bilag 1. Lys på Aarhus Fra Center for Byens Anvendelse Dato 15-05-2015 Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning Lys er et vigtigt element i skabelsen af moderne attraktive bymiljøer,

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

Naturrum og kulturformidling i Vang Granitbrud

Naturrum og kulturformidling i Vang Granitbrud Afrapportering Naturrum og kulturformidling i Vang Granitbrud Juni 2015 Naturrum og kulturformidling i Vang Granitbrud Dette notat supplerer det reviderede regnskab med erklæring af 13. maj 2015 og de

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

PLADS GUIDE NØRREBRO 1

PLADS GUIDE NØRREBRO 1 PLADS GUIDE NØRREBRO 1 2 GENEREL INFORMATION Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer i Københavns Kommune. Under hver plads eller park

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi Best case eksempler byens showroom Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi VOX POP & SHOWROOM Hvad: To initiativer der giver os viden og skaber opmærksom på problematikken. VOX POP Hvad:

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 7 8 13 15 16 19 21 22 25 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

GÅGADEN - REGLER FOR INDRETNING, ANVENDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE

GÅGADEN - REGLER FOR INDRETNING, ANVENDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE GÅGADEN - REGLER FOR INDRETNING, ANVENDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE Velkommen til gågaden i Hørsholm. Her skal være plads til et levende handels- og byliv, sikker og tryg færdsel for alle og gode aktiviteter

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere