NYKØBING SJ. ROKLUB 100 ÅRS JUBILÆUM 2004

Transkript

1 NYKØBING SJ. ROKLUB 100 ÅRS JUBILÆUM

2

3 Forord Med dette jubilæumstidsskrift ønskes Nykøbing Sj. Roklub tillykke med de 100 år Kære roere HJERTELIGT TILLYKKE MED DE 100 ÅR! Det er dejligt at konstatere, at der er så meget liv og spræl i en 100-årig, som der er i jeres forening, med de over 100 aktive i alderen fra år, som får daglig motion, socialt samvær og en masse frisk luft. Siden , hvor I som selvbygger viste, at der er gå på mod og kræfter i roklubben, og byggede det nye klubhus - som i udvidede med et motionsafsnit i har I haft et af havnens bedst beliggende huse. Det fortælles, at jeres tidligere klubhus var den gamle ventesal til Dampskibsselskabet - en træpavillon på Østre Moleværk. I har en lang historie, gode traditioner - også for jeres samvær - og så har I også aktive medlemmer som har været med i rigtig mange år - ja, enkelte i næsten 50 år - et udtryk for, at roklubben er sprællevende med sine 22 både og sine over 100 aktive medlemmer. Hjerteligt tillykke og fortsat god aktivitet. Vagn Ytte Larsen, Borgmester Side 3

4 I Nykøbing Sjælland Roklubs lange historie er der naturligvis fejret adskillige jubilæer, men der har ikke været udgivet noget jubilæumstidsskrift. Der findes meget på lokalhistorisk arkiv i protokoller, gamle aviser og avisudklip m.m. som bl.a. danner baggrund for dette tidsskrift. På baggrund af klubbens 100 års jubilæum fandt bestyrelsen det ønskeligt, at der blev udgivet et 100 års jubilæumsjubilæumstidsskrift. Hensigten hermed er dels at give en samlet oversigt over roklubbens historie igennem 100 år, og dels at give indtryk af livet i de 100 år klubben har eksisteret.»rosporten blev ikke skabt i paladser, men i skure«nykøbing Sj. Roklub startede i en gammel lejet træpavillon (tidligere Dampskibsventesal). I dag står Nykøbing Sj. Roklub s klubhus som en smuk svane ud til Isefjorden. I de 100 år er der sket meget i udviklingen af bl.a. nyt materiel, klubhuse og nye træningsmuligheder i form af ergometre - et fremragende nyt alternativ til vintertræningen. Roklubben har vundet mange sejre gennem årene, men klubbens deltagelse i kaproninger har vekslet meget de sidste mange år. Arbejdsholdet af dette jubilæumstidsskrift har bestået af Peter Haugaard, Doris Bøgh, Merete Jensen, Hanne Magnusson, Benny Bech og undertegnede. Dette udvalg har inddraget en række andre medlemmer i arbejdet, og har haft frie hænder til at udforme jubilæumstidsskriftet. Det er bestyrelsens håb, at hensigten med jubilæumstidsskriftet er opnået således, at det hos nuværende medlemmer vil styrke interessen for roklubbens rødder og traditioner samt for dens tilværelse gennem en lang årrække. Mange af de»gamle«medlemmer vil mindes gode og sjove stunder, da de var aktive i roklubben. På roklubbens hjemmeside ligger der mange scannede billeder, som jubilæumstidsskriftet ikke kunne indeholde p.g.a. pladsmangel. Her kan man gå ind og mindes! Bestyrelsen vil hermed benytte lejligheden til at takke alle dem, der med deres velvillighed har stillet sig selv, og det materiale de havde liggende til rådighed, der har medvirket til jubilæumstidskriftets udgivelse. Mit ønske for fremtiden er, at der altid må findes stærke personer, ildsjæle, der vil stå i klubbens front og skabe trivsel for rosporten, som fast islæt i Nykøbing-Rørvig Kommunes fritidsliv. Birte Mønsted Friis Skytte, Formand Side 4

5 Klubbens stiftelsesdokument Dette er et direkte afskrift fra stiftelsesdokumentet: Nykjøbing Sjælland, den 1ste November Fredagen den 30te September 1904 kl. 8 3/4 Eft. Indfandt følgende ti Herrer sig på Windeløws Hotel: Richardt Beck, Claus Elnief, Johs. Guldahl, Jacob Jensen, J. P. Johansen, J.Nielsen, Chr. Petersen, Søren Schibsbye, J. M. Swarre, Aage Windeløw For at forhandle om Stiftelsen af en Roklub for Nykjøbing Sjælland. Mødet resulterede i Stiftelsen af»nykjøbing Roklub«samt Bestemmelsen om at kjøbe den af Marineministeriet velvilligst tilbud 7,5 Mtr.»Gig«med Inventar for Vurderingsprisen 75 kr. Ifølge Marineministeriets ærede Skrivelse af 24de September til Manufakturhandler Schibsbye. Som Følge af ovenstaaende henvender»nykjøbing Roklub«sig høfligst til Byens ærede Borgere for at søge Støtte for Roklubben, idet man opfordrer til at indmelde sig: 1. Som aktivt Medlem med et Kontingent af 50 Øre Maanedlig i Vinterhalvaaret (1ste Oktober-1ste April) smat 1 Kr. Maanedlig i Sommerhalvaaret (1ste April-1ste Oktober) eller 2. Som passivt medlem med et aarligt Bidrag (1ste Oktober-31te September inkl.) af mindst 4 Kr., der vil da blive sørget for, at de ærede passive Medlemmer stadig ere à jour med Søndagsturenes Startning (Tidspunktet for Afgangen fra Havnen) og Indbydelser til eventuelle smaa Udflugter med Rokklubbens Baad (Baade). For Damerne forventes oprettet et Rohold enten 1. med halvt Kontingent henholdsvis 25 Øre maanedlig for Vinterhalvaaret, 50 Øre maanedlig for Sommerhalvaaret med Ret til at disponere over Baaden (Baadene) alle Søgnedage kl. Kl. 8 Aften, dog ogsaa efter denne Tid og om Søndagen, forsaavidt Baaden (Baadene) ikke ere optagne af de aktive Medlemmer, eller 2. Som almindeligt aktivt Medlem med fuldt Kontingent og med samme Rettigheder som de øvrige aktive Medlemmer. Minimumsalder for saavel passive som aktive Medlemmer er 16 Aar. Roklubben forventer, ved Havneudvalgets elskværdige Imødekommenhed at kunne blive Lejer af den gamle Træpavillon ved Havnen (tidligere Dampskibsventesal), som da vil blive et dekorativt og hyggeligt Opholdssted for saavel de passive som de aktive Medlemmer. Haabende dette Cirkulære maa resultere i en livlig Tilgang af saavel passive som aktive Medlemmer, Tegner Paa»Nykjøbing Roklub«s vegne Aage Windeløw, Kasserer Claus Elnief, Sekretær Søren Schibsbye, Formand. Side 5

6 Klubbens start Af Birte Friis Skytte Fredag d. 30. september 1904 kl. 8 mødtes 10 unge herrer på Windeløws Hotel med det formål at stifte en roklub i Nykøbing Sj. De 10 friske herrer var Manufakturist Richard Bech, Konditor E. Elnieff, Ekspedient Johs. Guldall, Ekspedient Jacob Jensen, Manufakturforhandler Søren Schibsbye, Kommis J. M. Svarre, Stationsforstander Aage Windeløv, Konditor Jens Nielsen, I.P. Johansen, Chr. Petersen. Det blev til stiftelsen af Nykøbing Sj. Roklub med støtte fra»byens ærede Borgere«. Fra Marineministeriet forelå tilbud om, at den nye klub kunne købe en 7,5 m båd»gig«for 75 kr. Den 23. oktober blev der afholdt møde på havnen og ved denne lejlighed valgte man en bestyrelse. Bestyrelsen blev: Formand Søren Schibsbye, Kasserer Windeløv, Sekretær Elnieff Man vedtog at købe den tilbudte båd, og det viste sig senere at være en god forretning. Efter nogle års flittig brug blev giggen solgt med 10 kr s fortjeneste. Den blev døbt F. H. Jöhnke efter daværende Marineminister. Kontingentet blev fastsat til 9 kr. årligt. (50 øre om måneden i vintersæsonen og 1 kr. i sommersæsonen) I begyndelsen var man af den opfattelse, at det kun var forbeholdt mænd at ro; men allerede året efter vedtog man at oprette et dame- og ungdomshold. Damernes kontingent blev fastsat til det halve, men så måtte de kun ro på søn- og helligdage, hvis ikke mændene skulle ro. I februar 1906 vedtog man at give damerne fuld stemmeret og lærerinde Fr. Olsen blev valgt ind i bestyrelsen. I maj 1906 rykkede klubben ind i den gamle pavillon på havnen, der af byen var stillet til klubbens rådighed. Pavillionen var i første omgang nok, idet der ikke var brug for et bådehus af den simple grund, at F.H. Jøhnke ikke kunne slæbes på land. Samme dag var der dåb af den første kaproningsbåd der var købt af Roklubben Skjold for 100 kr. Fru Borgmestersinde Tamm døbte båden Fremad. Nogle af Nykøbing Sj. Roklubs stiftere: Guldahl, Gustav Jensen, Svarre, Gedde, Jensen, Rich. Beck Aa. Windeløv Nykøbing Sj. Roklub anno 1917 Side 6

7 Klubhusene Af Birte Friis Skytte 1906: Lejer af den gamle træpavillon (tidligere Dampskibsventesal) 1910 Indvielse af et nyt bådehus nord for»fiskerbroen«(kr. 250) Bådehuset var 20 alen lang - 7 alen bredt og 3 alen højt Indvielse af bådehus på havnens vestside Rigtigt klubhus (kr ) Klubhus anno Plantes 100 hyldetræer om klubhuset 1943 Etableres slæbested 1961 Restaurering af bådehus 1963 Varme i klubben Klubhus i 1950 erne 1968 Nyt tag på bådehallen + installering af varmt vand Isolering af huset 1972 Indretning af rum til redningsveste Byggeri af nuværende klubhus 2002 Bygges et nyt stationært motionsrum Klubhus anno 1974 Side 7

8 Fanens historie Af Birte Friis Skytte Ved tilbagekig i de gamle protokoller kan man læse, at roklubben den 5. april 1927 ved gymnastikopvisningen på Hotel Phønix besluttede at danne en fanefond, så man efterfølgende var i stand til at købe en fane for de indsamlede midler. Allerede på bestyrelsesmødet d. 25. maj 1927 kan man læse følgende:»formanden meddelte, at der nu var samlet så mange penge ind, at der kunne erhverves en fane. Denne blev anskaffet og broderet. Formanden foreslog at der blev afholdt faneindvielse fredag d. 10. juni 1927 på Grønnehavehus i forbindelse med aftenunderholdning og bål. Fanen ejes af roklubben og opbevares hos formanden for roklubbens gymnastikafdeling.«(gymnastikforeningen blev selvstændig forening i 1932). Fanen er sidenhen forsvundet. I mange år var roklubben uden fane - hvor fanen blev den af...? På Valdemarsdagen d. 15. juni 1955 modtog klubben fra Danmarkssamfundet en foreningsfane, der afhjalp et stort savn, når klubben skulle præsenteres udenfor klubbens daglige domæne. Der var god tilslutning til overdragelseshøjtiden i bådehuset, trods det dårlige vejr. Der blev sluttet af med kaffebord.»det er vort håb, at kommende roere vil holde dette symbol på vort fælles fædreland i ære på samme måde som vi roere af i dag har lovet Danmarkssamfundet ved overdragelsen.«roklubbens gymnastikherrehold fra Her ses den forsvundne fane... Side 8

9 To gange danmarksmestre Af Peter Haugaard Næsten fra klubbens start var man engageret i kaproning. I 1913 startede de årlige Isefjords-kaproninger i samarbejde med Sjællandskredsen under Dansk Forening for Rosport. Året efter deltog Nykøbing for første gang i en international kaproning på Roskilde Fjord og besatte 3. pladsen. I 1919 vandt klubben sin første sejr i dameløb på Sorø Sø, og i 1920 blev det til fire sejre i fem løb samme sted. Under 2. verdenskrig var seniorholdet to somre på spring efter danmarksmesterskabet. De første årtier var der ikke tidtagning, men derimod øjemål. Således hedder det i en avisnotits, at»nykøbingdamerne vandt et løb med 1 1 /2 bådlængde«. Senere fulgte talrige regatta-kaproninger, ikke mindst på Sorø Sø foruden kaproninger på Isefjorden, Roskilde og Holbæk Fjorde og de årlige VM - venskabsmatcher. De mange pokaler, medaljer og fade i klubhuset vidner om de mange præmier, roerne tog hjem ved disse stævner. I 1960 ved Sjællandskredsens internationale 32. Sorø-regatta hjemtog klubben 2 førstepladser, heriblandt den senere formand Doris Jensen (Bøgh), der stillede op for første gang og blev sjællandsmester i singlesculler for seniorer over m i tiden min. Sjællandsmestre blev også letvægtsfireren med det senere danmarksmesterskab ved Leif Larsen, Thomas Hedegaard, Ib Meyer Nielsen, Ib Bruun og Bent Larsen (cox) på 2000 m i tiden min. foran Falkenberg og Roklubben Kvik. Ved forårskaproningen på Bagsværd Sø var letvægtsfireren med de unge talenter blevet nr. 1 i tiden og blev spået gode muligheder for at sikre sig danmarksmesterskabet. De fem drenge deltog senere på året - midt i juli 1960 ved det 73. Internationale Hamburger Roregatta på Alsteren og vandt her i letvægtsfirer i tiden båden hed i øvrigt»sommer«. Danmarksmesterskabet kom hjem søndag den 31. juli 1960 ved DM på Brabrand sø, Århus, hvor mand- Isefjordskaproning i Holbæk den 31. august : Sjællandsmester i singlesculler Doris Jensen (Bøgh) Side 9

10 skabet roede i tiden kun 1/100 sekund foran Randers , og på 3. pladsen kom Danske Studenter i tiden Speakeren ved stævnet, håndboldspilleren Poul Locht, Århus, der selv var gammel roer, annoncerede Randers som vinder, men lidt senere blev det rettet til Nykøbing, og så kunne alle Nordvestsjællands fjernseere ånde lettet op. DM var sikret, og drengene fik en heltemodtagelse i klubben sent om aftenen med byens borgmester i spidsen. Nykøbings styrmand, den 15-årige Bent Larsen, fik efter løbet en ufrivillig dukkert. Båndeholdet fra Kvik havde lovet at smide ham i vandet, hvis hans hold vandt. Og da holdet gjorde det, opfyldte Kvik-roerne løftet - men Bent tog det med et smil. Man er vel danmarksmester!, skrev aviserne. Nykøbing blev ikke udtaget til Olympiske Lege i Rom - det var ellers tæt på - fordi der ikke var løb for letvægtsfirere med styrmand.»fem trætte, men lykkelige roere sprang kl i nat ud af en lastbil og blev hjerteligt hyldet af stolte forældre og et par hundrede andre mennesker i Nykøbing efter deres fine indsats på Brabrand sø ved Århus. Otte timers kørsel og et danmarksmesterskab havde roerne bag sig. De fem sikrede sig for første gang i klubbens historie - det vil sige 56 år - Nykøbing roklub et danmarksmesterskab. Borgmester Frederik Theodor Holm overrakte blomster og hilsener fra byrådet. - byen er stolte af den måde, i har gennemført jeres opgave på, udtalte han.«aviscitat. I september 1960 blev gruppen opløst. Ib Meyer skulle springe soldat, Ib Bruun fulgte efter som mariner, mens Thomas Hedegaard skulle læse til elektroingeniør i København. Det var et kammeratskab, de fem drenge havde haft siden barndomsårene. En overgang havde roklubben Skjold i København ellers tilbudt drengene at træne her, men det ville have betydet, at de to, der blev tilbage i Nykøbing, Bent og Leif Larsen, skulle have taget til København to-tre gange om ugen, og det var umuligt for dem at gennemføre over et længere tidsrum. Danmarksmestrene fra Fra venstre: Styrmand Bent Larsen, Ib Bruun, Ib Meyer Nielsen, Thomas Hedegaard og Leif Larsen Modtagelse af danmarksmestrene i Nykøbing Sj. Fra venstre: Ib Bruun, Ib Meyer Nielsen, Bent Larsen, Thomas Hedegaard og Leif Larsen Side 10

11 I 1960 blev de fem roere kåret som Holbæk Amts sportsmænd. I 1963 vandt klubben igen danmarksmesterskabet - denne gang i fireåres inrigger med styrmand på Bagsværd Sø. Sejren kom som et lyn fra en klar himmel. Kun holdets træner, malermester Alfred Staal, havde forudsagt 1. pladsen, mens byens borgmester Holm måtte hentes fra ferie i sommerhuset ved Skærby Strand til en hurtig iværksat velkomst i roklubben på havnen. De fem roere ankom standsmæssigt til Nykøbing Sj. i en bil fra Odsherreds Andels Svineslagteri ved 21-tiden om aftenen efter stævnet i Bagsværd: Gert Hansen, Niels Henrik Jensen, Leif Meyer Nielsen, Ib Bruun og styrmanden Per Kyllesbech. Ib Bruun havde været den drivende kraft i mandskabet. I 1966 var klubben igen med på Brabrand Sø i Århus ved de uofficielle danmarksmesterskaber med»anden junior-fireren«med Thorkild Christensen, Bjørn Møller, Jan Boye Petersen, Finn Hedegaard og som styrmand Peter Andersen. Trods kraftig sydvestlig blæst og en deraf vanskelig bane hjemtog drengene 1. pladsen i tiden to bådlængder foran Roskilde og Københavns Roklub. I 1973 kunne klubben igen være med på kaproningsbanerne. På Sorø Sø blev det til et sjællandsmesterskab i 4-åres outrigger med en besætning bestående af: Leif Meyer Nielsen, Ralf Nielsen, Niels Julsrud, Bruno Hansen og cox Kaj Erland Frederiksen. Ligeledes vandt Bruno Hansen veteranmesterskabet i singlesculler i 1979 i Kerteminde. Danmarksmestrene fra Bagerst fra venstre: Thomas Hedegaard, træner Kaj Erland, Leif Larsen, Ib Bruun, Bent Larsen og Ib Meyer Nielsen. Danmarksmestrene fra Bagerst fra venstre: Niels Henrik Jensen, Gert Hansen, Ib Bruun, Per Kyllesbech Petersen og Leif Meyer Nielsen Side 11

12 Nykøbing Roklubs Venner: Af Doris Bøgh I 1941 tog nogle medlemmer i Nykøbing Sj. Roklub initiativ til dannelse af Nykøbing Roklubs Venner, som havde til formål at samle penge sammen til roklubbens betrængte økonomi og en båd.en af initiativtagerne var toldforvalter Havkrog, formand for roklubben I 1945 blev en 2 åres inrigger leveret til en sum af 1450 kr. Båden blev døbt NRV. Foreningen havde som sådan ikke en medlemsskare, men der blev givet frivillige bidrag ved indsamling - også udefra. Næste bevægelse i regnskaberne var en indsamling i forbindelse med 50 års jubilæet i 1954, hvor klubben fik overdraget 1200 kr. til outriggerfonden. Sidste indsamling var i 1960 til fordel for restaurering af bådehuset, her fik roklubben 1198 kr. Kassen var tømt og 1. januar 1961 gik Nykøbing Roklubs Venner i opløsning. GALAJSLAVELAUGET I 1960 fik roklubben et danmarksmesterskab i letvægtsfirer. Der var dengang som i dag et gevaldigt sammenhold som medførte sammenkomster i større og mindre grupper, ikke kun i klubben, for der var ikke varme om vinteren, men forskellige steder privat. En gruppe mødtes tit hos Kaj Erland, som var træner for kaproerne. Han tog initiativ til at stifte galejslavelauget Ga-La sammen med Ole Christophersen, Vagn Petersen og John Bøgh den 17. november Formålet skulle være at holde forbindelse med de gamle NSR - folk, der måtte udenbys på job eller som soldat og for på denne måde at skaffe penge til klubben i form af materiel. I starten kom enkelte nye laugsbrødre til, de blev optaget efter indstilling fra laugsrådet. Der var nogle ritualer i forbindelse med optagelsen, og ved sammenkomster skulle bæres et grønt skærf med røde bånd, mændene tillige røde seler. På skærfet blev broderet navne med rødt, som relaterede til broderens fag f.eks. rullende bolle, skrivende fjer, siddende sten, skærende kniv, røde vinge, trillende mønt, flyvende spån, stikkende nål, læsende hest, løbende høvl, lille kasserolle. Skærf og seler blev kun Kaj Erland Frederiksen - Ga-La s stifter. Klubbens trailer er en gave fra støtteforeningen Ga-La ved deres 25-års jubilæum i Side 12

13 brugt af de første 11 laugsbrødre og - søstre de første år, men eksisterer endnu 41 år efter. Den 29. august 1964 blev der indkaldt til laugssamling i»pejsestuen«i Rørvig med et stort fremmøde, hvoraf flertallet gav støtte til de nødvendige lovændringer, så lauget kunne optage flere medlemmer, i dag også nuværende medlemmer af roklubben. Medlemstallet voksede støt, man betalte et årligt kontingent + 5 kr. for hver sejr roklubben fik på kaproningsbanen. 10 kr. for et DM, hvilket vi igen fik i 1963 i 4 åres inrigger, tillige med mange andre sejre nogle år frem. Denne regel findes stadig i dag, men sjældent sejre. Kontingentet i 1962 var 5 kr. I 1963 og nogle år frem 10 kr. og derefter steget med jævne mellemrum til i dag 100 kr. Igennem mange år mødte man talstærkt op en gang om året til laugssamling og en festlig aften på Klintekroen, Lyngkroen, Hotel Odsherred og senere i den nybyggede klub. I de seneste år er Ga-La s medlemmer blevet inviteret til roklubbens standerhejsning og fest, desværre deltager kun få udefra. Ved Ga-La s 40 års jubilæum blev en ny aktivitet prøvet- ro-skydning - i skytteforeningen, en succes, gentaget året efter og formentlig fremover. Kaj Erland var Ga-La`s formand næsten til sin død i I dag består bestyrelsen af Eva Beuchert - formand, Annette Bøgh - kasserer, Peter Richard Pettersson, Peter Christiansen og John Bøgh, sidstnævnte har siddet i bestyrelsen siden stiftelsen den 17. november I takt med stigende antal medlemmer og øget kontingent voksede formuen støt og roligt, det resulterede i at Ga- La har kunnet forære roklubben midler til indkøb af materiel efter roklubbens ønsker og behov. 1994: Bådedåb af dobbelt giggen Kaj E Fra venstre: Merete Jensen og Tove Christophersen - formand for Ga-La kr. til dobbelt sculler GA-LA kr. til 4 åres inrigger Jubili til bådetrailer til dobbelt gig Kaj E til roergometer til 2 åres inrigger 2002: Ga-La s 40-års jubilæum blev markeret med ro-skydning. Forrest med skærft: Kalle Christensen som blev vinder af skydekonkurrencen. Side 13

14 Langture gennem tiderne: Af Doris Bøgh Allerede 12 juni 1922 laves første udkast til et langtursreglement. 1 Som langtur betragtes enhver rotur udover en lige linie trukket fra bunden af Strandhusbugten til»vraget.«2 Intet hold må begive sig på langtur uden først at have indhentet tilladelse hertil hos rochefen. 3 Hvis et hold ønsker at passere Isefjordens munding, må dette i god tid ( mindst 8 dage før ) meddeles bestyrelsen, der skal søge tilladelse hertil hos DFfR`s hovedbestyrelse. 4 Bestemmelserne i DFfR`s reglement for langtursroning må nøje overholdes. Disse bestemmelser gjorde sikkert, at ikke mange var interesseret i langture udenfor Isefjorden. Alle ture med landgang blev regnet som langture. Den første vi har fundet beskrevet var i 1949, en tur til brændepladsen i Strandhusene kl , det vi i dag kalder en madpakketur. Turen var på 7 km. Mange kan sikkert huske, at vi Kr. himmelfartsdag havde tradition for at ro til Stokkebjerg, det er også en af de første ture, vi har papir på. Indtil 1987 lå det uden for det daglige roområde. I dag er Stokkebjerg et næsten dagligt mål. Kongsøre stod der på de fleste ansøgninger. Kongsøre var noget specielt, mange kan ligeledes huske alle de pinseture, de har været med på. Gamle, unge, børn, alle var med. Fælles madlavning, lejrbål, snobrød, pølser,sang og masser af myggestik, det var bare dejligt. Til 50 års jubilæet i 1954 forærede ejeren af Sommers Magasiner, et bysbarn Erik Sommer, klubben nogle telte og krøluldssoveposer, en sovepose var dengang ikke hvermands eje. Udstyret blev brugt små 10 år, så begyndte de fleste at have deres eget.i dag er udstyret noget mere avanceret. Ifølge de gamle bøger, skal vi helt frem til 1967, før vi finder en langtur udenfor Isefjorden. Det var Vagn Petersen, som tog til Saltholm fra Svanemøllen sammen med 7 andre fra klubben. Året efter gik turen til De første langture er beskrevet fra Denne tur har været til Lommestenen. Hygge ved bålet i Kongsøre. Pinsetur Fra venstre: Steen Andersen, Trine Bøgh, Kim Larsen, Henning Madsen og Annette Bøgh. Side 14

15 Silkeborgsøerne. En anden langtursroer Bent Madsen forsøgte i 1970 at komme Sjælland Rundt, men nåede dog kun halvvejs. Han var i nogle år frem særdeles aktiv, bl.a. var han i 1977 styrmand for 4 unge årige Isefjorden rundt. Bent Madsen tog ikke selv et åretag p.g.a. en akut opstået rygskade, de unge ville afsted, og måtte så ro hele turen. Året efter var 2 både afsted til Silkeborgsøerne. Klubbens første kendte langtur udenfor Danmark var i 1979 på Slien. Vi lånte DFfR`s udstationerede båd i Slesvig tillige med en af klubbens egne. Kontakten havde vi fået på DFfR`s hovedgeneralforsamling og deltagelse i den, har vi siden haft megen glæde af. Slesvig turene blev gentaget nogle år med forskellige deltagere også ungdomsroere. Nu var tiden kommet til at søge nye udfordringer, der blev lavet ture rundt i landet og Sjælland Rundt skulle prøves var året hvor Bent Madsen, Kalle Kristensen og John Bøgh tilbagelagde 645 km. hele turen rundt om Sjælland. Turen var en succes og året efter gjorde Karl Åge Eriksen, Kurt Grundahl og Palle Longsig dem kunsten efter. I 1987 var det pigernes tur for første gang, Kirsten Hansen, Dorthe Baun og Merete Jensen klarede fint turen rundt. I 2002 blev Sjælland rundt roet af Klaus Hansen, Poul Carlsen og Brian Jensen, 3 herrer på tværs af alder. I 2004 blev turen roet med forskelligt mandskab. Den faste stab bestod af: Poul Carlsen og Jørgen Hansen. Søren Kristensen, Benny Bech og Holger Wittrock var det»løse«mandskab. Alle har de haft en meget speciel oplevelse. Været sammen døgnet rundt i ca. 14 dage på godt og ondt, mærket naturens luner og kræfter, en oplevelse for livet. I 1983 endnu en udfordring indenfor langtursområdet. Doris Bøgh indtræder i DFfR`s Langtursudvalg og dermed medansvarlig/ansvarlig for tilrettelæggelse/gennemførelse af landslangture i udlandet. Det blev indtil 1998 rigtig mange ture, hvor også enkelte andre medlemmer har været involveret som trailerkørere eller medansvarlig for forplejningen. An- Råhygge i teltet. Ungdomstur ved Silkeborgsøerne Fra venstre: Annette Bøgh, Bent Nielsen og Flemming Hansen. Turen gik til Skotland i Side 15

16 dre har været med som deltagere. Nogle af de største oplevelser er fra Finland, Skotland og Tjekkoslovakiet. I 1995 laver vi vores første ferielangtur på klubplan til Rügen, og siden 1998 har vi været afsted hvert år i nævnte rækkefølge: Weser, Mechlenburg, Slien ud i Østersøen til Danmark og slut i Flensborg, Skærgården nord for Gøteborg, Dalslandskanalen og sidst i 2003, Det sydfynske Øhav. Samtidig var 2 kajakker i Skærgården syd for Stockholm - et nyt alternativ i klubben. Firserne og halvfemserne har budt på utallige andre ture i Danmark både på klubplan men også individuelt, og det ser ud til at tendensen fortsætter, bl.a. havde vi den fornøjelse at ro fra Danmark til Sverige ved Øresundsbroens åbning i år Roningen var et landsarrangement på dispensation denne ene gang. Normalt er strækningen over sundet alt for lang, men vi blev fulgt af et af hjemmeværnets skibe på nært hold. DFfR har siden tresserne haft udstationerede både liggende i nogle udvalgte klubber attraktive steder til brug for langtursroere. I Nykøbing har vi benyttet dem en del, især inden vi af Ga-La i 1987 fik vores egen trailer. Vi har siden 1992 haft en båd liggende i vores klub. Udlånet administreres af DFfR`s Tur- og Motionsudvalg. Som det kan læses har tiderne skiftet og formen på langture ændret sig i kraft med bedre økonomi og mere fritid, men indholdet vil altid være sammenhold, kammeratskab, naturoplevelser og god motion. FERIELANGTURE SLIEN NSR 1980 SLIEN NSR 1981 SLIEN NSR 1981 SVERIGE SJ.KREDS 1982 DALSLANDSKANALEN SJ.KREDS 1982 SJÆLLAND RUNDT NSR 1983 SJÆLLAND RUNDT NSR 1984 BERLIN DFFR 1985 FINLAND DFFR 1986 STOCKHOLM DFFR 1987 SJÆLLAND RUNDT NSR 1988 SLIEN NSR 1988 SKOTLAND DFFR 1990 MOSEL DFFR 1991 TJEKKOSLOVAKIET DFFR 1992 DALSLANDSKANALEN DFFR 1993 SKOTLAND DFFR 1993 ISEFJORDEN DFFR 1994 POLEN DFFR 1995 RÜGEN NSR 1995 THEMSEN DFFR 1996 NECKAR DFFR 1997 SKOTLAND DFFR 1998 GRÆKENLAND DFFR 1998 WESER NSR 1999 MECLENBURG NSR 2000 FINLAND DFFR 2000 Schweitz DFFR 2000 SLESVIG-FLENSBURG NSR 2000 ØRESUNDSBROEN DFFR 2001 SKÆRGÅRDEN NSR 2002 DALSLANDSKANALEN NSR 2002 SJÆLLAND RUNDT NSR 2003 SYDFYNSKE ØHAV NSR 2004 SJÆLLAND RUNDT NSR 2004 LAC LE MAN DFFR Side 16

17 Fem gange Sjælland rundt Af Peter Haugaard Fem mandskaber i Nykøbing Sj. Roklub har på de 100 år været Sjælland Rundt. Første hold var i 1982 med John Bøgh, Kalle Christensen og Bert Madsen. Året efter i 1983 fulgte Karl Åge Eriksen, Palle Longsig og Kurt Grundahl, og i 1987 fulgte så dameholdet med Merete Jensen, Dorthe Baun og Kirsten Hansen. Der skulle så gå hele 15 år, inden nogle roere igen tog udfordringen op. Det skete i sommeren 2002, da Poul Jørgen Carlsen, Klaus Hansen og Brian Jensen tog de 645 km rundt om Sjælland. To år senere i jubilæumsåret 2004 var Poul Jørgen Carlsen igen turen rundt, nu med Jørgen Hansen som anden fast mand og med Holger Wittrock, Søren Kristensen og Benny Bech som skiftende mandskab. Når man påtænker den netop overståede sommer 2004, som også satte sit præg på den seneste tur Sjælland Rundt, glemmer man nemt, at det såmænd også har været både regn, rusk, blæst og dårligt rovejr i tidligere højsomre. Men det vidner et kik i dagog logbøgerne fra de tidligere ture om: Den første tur i 1982 udgik som altid fra roklubben i Nykøbing og foregik over tre uger i august vest om Sjælland. 8. august er roerne i»kongsøre«kommet halvvejs til Vordingborg, og i logbogen skriver Kalle Christensen:»I dag skulle have været en fridag, men vejret var simpelthen for godt. Vi tog af sted i bagende hede og næsten vindstille, med Kalvehave som mål«. To dage senere den 10. august er der medsø og efter besøg i Greve Roklub gik det videre mod Brøndby Strand.»Der, lige ved Brøndby Strand, kom der en tordenbyge, og det var ikke en almindelig byge, det var ligesom om, der var dobbelt så megen vind og vand i, end normalt, så vi var magtesløse! Vi havde stranden lige om bagbord, men selvom roret var helt omme, blev vi presset lige frem, imens vandet piskede ind over båden. Heldigvis var der sandstrand, hvor vi landede, men 200 m til styrbord begyndte Sjælland Rundt i Københavns Havn. Fra venstre: Kalle Christensen, Bent Madsen og John Bøgh. Sjælland Rundt i Ved Storestrømsbroen. Kalle Christensen og Bent Madsen Side 17

18 stensætningen«, hedder det i logbogen. Roerne nåede dog Københavns Roklub og holdt da et par dages hvil med besøg på Amager hos John Bøghs bror. Den sidste rodag, 16. august, blev der virkelig gået til den. Fra Gilleleje tidlig morgen til Tisvildeleje og videre til Hundested og herfra via Rørvig og Nakke til slutmålet - Nykøbing Roklub kl. 18 samme aften. Turen afskrækkede ikke det næste hold med Karl Åge Eriksen, Palle Longsig og Kurt Grundahl, som næste år tog turen rundt, men så skulle der gå fire år, før pigerne Merete Jensen, Dorthe Baun og Kirsten Hansen tog udfordringen op over tre uger fra juli Også her blev turen præget af vejrliget. Allerede efter de første 17 km måtte de søge nødhavn ved Korshage og slå telt for natten. Dagen efter var roerne oppe kl. 4.45, men denne dag blæste det hele dagen, så de tre piger gik til Rørvig og tog bussen hjem til Kirsten for at bade og spise. Kl. 19 samme aften fik de endelig knoklet båden rundt om Korshage og ud i Kattegat med kurs mod Klint havn, dagen efter i modsø videre mod Odden og distancen blev nu øget til 49 km. Søndag den 19. uli havde roerne blikvand, tog afsked mod Kalundborg Roklub og nåede hele 76 km uden om Asnæs, videre mod Reersø og med kurs mod Halsskov og landing i Korsør Roklub efter 9 1/2 time uden at have været i land! Mandag fortsatte turen med 56 km til Svinø Camping, og næste morgen kl gik turen så til Vordingborg. Det er karakteristisk, at nat og dag bliver vendt op og ned på disse Sjælland rundt-ture. Måltider indtages, når man er sulten, om det så er middagsmad ved 2-tiden om natten, ligesom der er beretninger om roture natten igennem. Merete Jensen, Dorthe Baun og Kirsten Hansen fik også et par ufrivillige overliggerdage i Brøndby på grund af stiv kuling med visit i Tivoli. Efter at have ligget stille tre dage, tog de fat igen mandag den 27. juli hen på eftermdiddagen, men så blev der også gået til den op gennem Københavns havn og helt til Rungsted Havn, og dagen Sjælland rundt Overnatning i Klint Havn. Fra venstre: Merete Jensen, Dorthe Baun og Kirsten Hansen. Sjælland rundt På vej mod Røsnæs med højt hår... Kirsten Hansen og Merete Jensen Side 18

19 efter videre forbi Helsingør, rundt om Kronborg til Hornbæk. Næstsidste rodag, onsdag den 29. juli, roede de tre hele natten fra kl til kl km fra Hornbæk til Rørvig Havn, som de forlod hen på eftermiddagen for at nappe de sidste 10 km til klubben i Nykøbing med flot modtagelse med champagne og hyldestråb. I 2002 var det så mændenes tur igen - 9. juli til 20. juli - altså kun 11 dage - tog det Poul Jørgen Carlsen, Klaus Hansen og Brian Jensen at forcere distancen i nogenlunde godt, men også lidt blandet vejr. Distancerne var noget større end kvindernes - 61 km første dag fra Nykøbing til færgehavnen i Sejerøbugten efter at have passeret Sjællands Oddes yderste spids Gniben. Dagen efter tog pokker igen ved mandskabet, som roede timer - 53 km til Havnsø og fik en gevaldig tordenskylle ved 3-tiden om natten. Roerne Sjælland Rundt har altid haft godt selskab på land og overraskende besøg undervejs - såvel formand for roklubben som andre roere eller familie, kæreste og venner, der har stået for et solidt måltid mad, en kage eller på anden måde bakket op om den trods alt udfordrende opgave, det må være at ro de 645 km på bestemt tid. Således beretter Klaus Hansen, hvordan formand Birte Friis og Ib Jensen lavede mad, havde handlet forsyninger til mandskabet, mens Brians venner stod for kage og irsk kaffe ved stranden ved Korsør lige neden for Storebæltsbroen. Vi hører om sæler og marsvin, naturoplevelser med flotte solnedgange og forbandet mange bundgarnspæle i Klaus beretning på turen fra Bisserup Strand til Vordingborg. 17. juli er mandskabet nået til Bøgeskov Havn fire timer efter Rødvig på Stevns.»Brian blev ved båden, Poul og Klaus gik til byen Holtug. Vi fik at vide, der var små 3 km, og vi gik og gik der i solen til den lokale brugs...poul spurgte den flinke dame i butikken, hvornår bussen til Bøgeskov gik. Der gik et halvt sekund, så smilede hun og sagde: Sjælland rundt Københavns Havn - slusen. Klaus Hansen og Brian Jensen. Sjælland rundt Københavns Havn - Holmens Kanal. Poul Carlsen og Klaus Hansen. Side 19

20 »Til august«(der går kun skolebus!).men, sagde den søde dame, det går jo ned ad bakke...«. Eller Benny Bechs beretning om, hvordan Poul Jørgen Carlsen fik lokket mandskabet væk fra at bære båden over Draget i stedet for at ro uden om. Det endte med at blive en af turens største oplevelser:»en halv time før Draget begyndte Jørgen at snakke om, at han ikke gad tømme både for at læsse det igen, og så sagde han til Poul, at man ikke havde været Sjælland rundt, hvis man havde båret både over Draget. Jeg sagde, at vi godt kunne overveje turen udenom, men at vi skulle ind og kigge på Draget, så vi vidste, hvad vi tog stilling til. Da vi nåede Draget havde vinden lagt sig, og vi kunne se at Draget var omkring 100 m langt og 5-6 meter bredt. Jeg havde fået ondt i ballerne, men det hjalp hver gang vi skiftede plads. Mens vi lå og kiggede, tilbød Poul at ro på 1 er pladsen resten af vejen, hvis vi roede udenom Knudshoved Rev. Så kunne Jørgen og jeg bare skiftes til at styre. Vi ville dog begge helst ro udenom - på lige vilkår, bare med 20 minutters skift i stedet for de sædvanlige 30 minutters skift. Turen fra Draget til Revet var den kønneste del af hele Knudshoved Odde roede vi forsigtigt over revet og videre ind i bugten, så vi kunne ligge for træsejl (desværre næsten uden vind), mens vi fik kaffe og kransekage. 1 time og 20 min. og 11 km var omvejen, men det var det kønneste stykke på hele dagen, godt vi ikke bar både over.» Sådan har de fem besætninger hver haft deres forunderlige oplevelser og set Sjælland fra søsiden, og trods forhindringer i form af vejrlig, ømme rygge og bagdele, er alle kommet flot i havn igen og kan berette om uforglemmelige oplevelser og et styrket kammeratskab. Og alle har bagefter kunnet sige:»de gjorde det sgu...«. Sjælland rundt Shelter på Sj. Odde. Fra venstre: Jørgen Hansen, Poul Carlsen og Holger Wittrock. Sjælland rundt Hele holdet. Fra venstre: Benny Bech, Jørgen Hansen, Poul Carlsen, Holger Wittrock og Søren Kristensen. Side 20

21 Ungdomsroer anno 1956 Af Doris Bøgh Da jeg i 1956 blev medlem af Nykøbing Sj. Roklub, blev det starten på foreløbig 48 sæsoner som roer. Hvorfor fortsatte jeg? Det er der mange svar på, men et af dem er mange posetive oplevelser som ungdomsroer. Vi blev lige fra starten modtaget af voksne, som tog sig af os og sørgede for, at vi hurtigt faldt til. En af dem, som meget aktivt»kaprede«nye medlemmer var Vagn Madsen, han cyklede rundt i byen i sin trehjulede stol, snakkede godt for sagen, og fik os til at prøve en rotur. Han kunne ikke selv ro mere p.g.a. en fremskreden sclerose, men han blev båret ned i båden for at være styrmand, dog mest for de ældre roere. Klubben var på det tidspunkt ikke opvarmet om vinteren, men han tog sig af os, der var blevet hængende. Vi mødtes nogle stykker hos Vagn`s forældre, hvor vi spillede kort en gang om ugen. Senere kom der varme i klubbens opholdsstue i form af gasvarmere, nu kunne vi holde klubaften hver torsdag med sang, kaffe og franskbrød eller basser, sidstnævnte transporteret på cykel fra Rørvig af Kaj Erland, som var bager. Det værste for mit vedkommende var, at jeg altid skulle være hjemme, før vi var færdige med at synge, og det gjorde vi meget. Andre, som var medvirkende til det gode sammenhold og kammeratskab, var Grethe Kjær og Aase Andersen. Altid havde Grethe kaffe på den store Madam Blå, så vi efter den næsten daglige rotur kunne hygge os - meget tit udenfor klubhuset, med lossepladsen som nærmeste nabo det generede os nu ikke. Pinseturene til Kongsøre var noget særligt, alle var med - gamle og unge - og vi havde næsten lige fået nogle dejlige telte og soveposer af Erik Sommer. Den varme mad blev indtaget på Kongsørehøj, som var et sommerpensionat. Vi fik to retter for 3.5o kr. alt efter om det var hakkebøf eller kylling; men altid jordbærgrød. Det varede en del år, før vi selv begyndte at lave mad. 1960: Ungdomshygge med Vagn Madsen. Fra venstre: Lone Olsen, Jytte Schultz, Ralf Nielsen, Vagn Madsen, Kurt Grundahl og Doris Jensen (Bøgh). 1957: Klubaften Fra venstre: Grethe Kjær, Vagn Madsen,»Madam Blå«og Vagn Petersen Side 21

22 Hen ad vejen var der andre der tog os med på langture, mest til Hundested, Lynæs, Orø og Holbæk, men altid indenfjords. En af dem var Erik Petersen af mange kendt som»kluns«. Vi havde også vores kaproere, de senere danmarksmestre, dem fulgte vi troligt til næsten alle kaproninger på Bagsværd og Sorø Sø. Vi fik lov til at sidde under presenningen på lastbilen, som transporterede båden, hvis vi var helt stille, det var vi nu ikke altid. Det var for det meste Slagteriet eller Carlsberg der sponcerede transporten, og det var en stor oplevelse at få lov til at komme med. I 1960 fik jeg selv lyst til at prøve kaproning i singlesculler. Første gang på Sorø Sø, blev det til et sjællandsmesterskab, senere hen på året en anden plads ved DM. Det skal lige siges, at vi kun var to både, jeg var uerfaren og langt bagefter, så jeg havde fået nok. Langtur vidste man hvad var, og det er nok det, der herefter fik mig til at blive ved. Tiden som ungdomsroer var for mig ved at være slut, men de samme gode traditioner fortsatte mange år frem. Efter Vagn s død sponserede hans forældre en del penge til køb af en 4-åres langtursbåd, den blev døbt Vagn, og bliver brugt den dag i dag. Et par sjove hændelser fra et par af vores mange pinseture til Kongsøre Nogle unge gutter med spræl i skulle med på pinsetur til Kongsøre. Tre af slagsen havde bestemt sig til at deres bålmad skulle være friskslagtet kylling. De indkøbte et sprællevende eksemplar, men hvordan transporterer man den i en robåd? - Jo, den blev bundet fast foran som»kølerfigur«. Imidlertid kunne den ikke lide det og fik vristet sig løs på vejen. Hvad så? Gode råd var dyre. Næste morgen så vi en høne spankulere rundt, bundet fast til en teltstang, den var forsvundet fra en nærliggende gård om natten. Bålmaden var reddet! En anden pinsetur nogle år senere havde Bent Madsen taget en mørbrad med til aftenens bål. Lone og Ralf Nielsen s hund Muffi var med på turen. Den havde snuset sig frem til teltet med den lækre mad. Pludselig så vi Muffi slæbe rundt på mørbraden. Fyldt med sand blev den vristet fra hunden, skyllet, pakket ind igen og lagt tilbage uden at Madsen opdagede noget. Han nød sin mørbrad, vi andre vores pølser, vi kikkede på hinanden, men sagde ingenting! Doris Side 22

23 Ungdomsroer anno 1978 Af Merete Jensen Da jeg blev medlem af Nykøbing Sj. Roklub i 1978, havde jeg været roer 3 år forinden i Nyborg Roklub. Det var noget af et kulturchok, at komme fra en stor klub med flotte omgivelser til en lille klub, der så at sige lå som nabo til en gammel losseplads. Ingen fin lystbådehavn og ingen liv på havnen, - dette er der dog heldigvis rettet op på gennem årene. Jeg kom fra en roklub med mange ungdomsroere, hvor vi roede hver eftermiddag, til en klub, med kun ungdomsroere. En af de andre forskelle var at her i Nykøbing roede alle om aftenen, både ungdomsroere og seniorroere sammen. Sammen med de andre ungdomsroere var jeg stort set i klubben hver aften. Vagten satte hold og så en tur på fjorden, unge sammen med ældre. Dengang var klubbens daglige rofarvand kun 5 km ud. Det var nu ikke så tit vi nåede dertil, langt de fleste ture blev ikke til mere end 6 km i alt. Mange sommeraftener blev målet»thomserne«3 km ude, så en tur i bølgen inden vi drivvåde roede hjem til klubben igen. Der var et enormt tæt socialt fællesskab unge og ældre imellem. Med til dette var også den fælles klubaften torsdag. Efter halv ni var der ingen både på vandet, da man nødigt ville gå glip af kaffen med det bløde brød, snakken, og det ugentlige slag kort. Ekstra hyggeligt var det, når Stefan Baun havde sin guitar eller banjo med så blev sangbøgerne hentet frem. Ud over det daglige klubliv, var der andre aktiviteter, bl.a de to årlige venskabskabs-kaproninger med de nærmest liggende klubber. Polinac Cup: Med deltagelse af Frederiksværk, Frederikssund, Hundested og Nykøbing. VM-matchen: Holbæk, Tissø, Kalundborg og Nykøbing. Klubben selv lavede også kaproninger. Som regel for at lade op og pudse formen af, inden vi skulle dyste mod de andre klubber. Pointkaproningen blev afholdt over en måneds tid, og foregik på den måde, at alle mødte op torsdag aften, blev sat på en båd 2 eller 4-åres inrigger, og så 1978: Tur på fjorden. Fra venstre Jens Olsen, Annette Bøgh, Merete Jensen og Dorthe Bøgh. 1979: Venskabkaproning blev afholdt i Nykøbing Sj. Roklub Side 23

24 dystede vi mod hinanden over 1000 m. Alle roere fik point efter hvilken placering de havde fået. Den roer der til sidst havde samlet flest point sammen fik en præmie. Der var langture forskellige steder hen, både i og uden for Danmark, men det største tilløbsstykke var nok den årlige pinsetur til Kongsøre. Alle var med. Dem der ikke kunne ro derud blev kørt, resten tog de 14 km. af vandvejen, - og det kunne der godt gå rigtig lang tid med! Som Doris Bøgh (daværende formand ) skriver i et klubblad tilbage i 1981 :»Pinseturen går som altid til Kongsøre skov. For at kunne ro der ud, skal man have aflagt svømmeprøve på mindst 300 m., og man skal være sikker på man kan klare turen. Vi starter lørdag den 6.6 kl fra klubben med at ro derud. Det tager ca. 3 timer at komme frem til pladsen, hvor vi slår teltene op.«ja, som tiderne dog forandrer sig. I dag roes turen på ca. 1 1 /2-2 timer. En anden begivenhed der også altid samlede mange i klubben var Sankthansaften, hvor vi roede ud til bålet ved Amtshospitalet. Her lå vi og ventede på, at nationalsangen skulle synges, så vi kunne hejse årer. Om det var fordi, det var svært at høre, hvad der blev sunget inde på land, eller det var fordi, vi ikke havde helt styr på melodien, ved jeg ikke, men årene blev da hevet op og ned nogen gange, inden vi ramte plet. Bagefter roede vi hjem til klubben og hyggede os ved vores eget bålsted med pølser og snobrød. Også dengang prøvede roklubben at tjene lidt ekstra til klubkassen, og i mange år havde klubben tombolaen på gågaden en uge i sommerferien, samt bankospil om vinteren. Nogen år senere tjente roklubben penge ved at sælge helstegt pattegris og kartoffelsalat på gågaden en lørdag. Af andre tiltag var der et år 12- timers roningen, der gik ud på at en 4-åres inrigger skulle holdes i gang på vandet i 12 timer. Byens handlende havde støttet med forskellige antal kr. pr. kilometer vi nåede. Der 1989/90: Pinsetur. Fra venstre: Frank Petersen, Steen Andersen, Peter Rona, Høholt, Torsten Gaarde, Per Friis og Elise Kragh. 1978: Sankthansbål ved ANS Side 24

25 blev roet 123 km. og det gav roklubben en indtjening på 8850 kr. Disse penge var med til at klubben kunne købe en singlesculler (12 eren ). Hvad lavede vi så om vinteren, når ikke vi kunne ro. Der blev spillet volleyball på Grundtvigsskolen, hvilket mundede i ud i en turnering alle roklubber imellem. Der blev trænet med vægte nede i bådehallen - nogen mere seriøst end andre - og ugens højdepunkt var selvfølgelig klubaftenen. Først skulle alle, store som små, ned i bådehallen og slibe både af i 1 1 /2 times tid og derefter op til kaffen. Nogle gjorde især meget ud af kortspilleriet, og mange småpenge skiftede ejermand sådanne aftener. Da det var før klubben fik opvaskemaskine, blev spillekortene også brugt når der skulle findes 3» heldige«vindere af opvasken. Det skabte altid en råben og hujen, og nogen syntes selvfølgelig altid de trak opvasken. Der blev også holdt gode fester dengang. Udover standerhejsning, standerstrygning, kanindåb var der også i flere år nytårsfest, ligesom også karneval var et hit. Der kunne selvfølgelig fortælles mange flere erindringer om klublivet, da en del roere har været medlemmer i rigtig mange år, ja, nogen hen ved 50 år. Hvorfor vi bliver ved - måske på grund af mottoet:»en gang roer - altid roer«. 1979: Bådeslibning En fast tilbagevendede aktivitet. 1980: Karneval. John og Doris Bøgh i festligt antræk! Side 25

26 Kaproning Af Merete Jensen I de 26 år jeg har roet, har der været mange tiltag hvad angår kaproning. Tilbage i 1978 blev der lavet et godt pigehold i 4- åres inrigger, og efter at havde vundet sjællandsmesterskabet i 1979 på Sorø Sø blev der i de følgende år deltaget livligt i de indledende Scullercup-stævner og finalerne på Bagsværd Sø. Ved finalerne på Bagsværd Sø var det de vindende hold, fra hver af de 6 kredse i Danmark, der dystede. Det blev for pige-fireren til sejre ved finalerne i Scullercup 3 år i træk: 1980: Dorthe Baun, Susan Andersen, Annette Bøgh, Merete Jensen og cox: Claus» Buller«Jensen. 1981: Dorthe Baun, Susan Andersen, Annette Bøgh, Helle Grosner og Cox : Claus» Buller«Jensen. 1982: Dorthe Baun, Tina Ilsø, Helle Grosner, Annette Jacobsen og cox : Claus» Buller«Jensen. Det sidste år roklubbens pigehold vandt Scullercuppen, blev det påskønnet af Nykøbing- Rørvig Kommune, da de blev valgt som årets idræts»mand«, sammen med to fra fodboldklubben. Det var ikke kun i inrigger, der blev dyrket kaproning også i singlesculler, blev der roet. I 1984 vandt Michael Svendsen Årgangsmesterskaberne i Junior C-klassen i Holstebro. Dette var stort, og hjemme igen i klubben blev Michael fejret på behørig vis. Her en lille sjov erindring fra turen hjem fra Holstebro: Da vi kom til Ebeltoft for at skulle med færgen, blev vi alle fra roklubben med biler og bådtrailer ledt uden om al kø, og blev som de første vist ombord. Stor var vores overraskelse, da vi fandt ud af, at vi som de eneste skulle holde på samme dæk som dronning Margrethe i hendes Krone 1-bil! 1980: Vinderne af sculler-cup. (Uofficielt DM) 1981: Vinderne af sculler-cup. (Uofficielt DM) Side 26

27 Da vi sidder oppe i cafeteriet, lyder det fra kaptajnen, der ud over at ønske alle en behagelig overfart, gerne vil se roeren fra Nykøbing, der var blevet danmarksmester. Oppe på broen, hvor også dronning Margrethe var, blev Michael ønsket tillykke af kaptajnen. For god ordens skyld skal lige nævnes, at Michaels far arbejdede på Molslinien, og måske nok havde en finger med i spillet. I midten af 1980 erne blev den store dille for seniorroere langdistance-kaproning. Kvinder skulle ro 10 km og mænd 25 km. De næste 4-5 år blev der ivrigt deltaget i de kaproninger rundt om, bl.a. København, Århus og Ringkøbing. Især Ringkøbing trak mange til, og med til dette var nok, at de holdt nogle rigtige gode fester bagefter. Af placeringer opnåede roklubben i langdistancekaproning følgende placeringer: plads: Ellen Nielsen, Inger Marke, Doris Bøgh, i Ringkøbing plads: Oldgirls i København, med samme besætning og en 3. plads til dameholdet bestående af Dorthe Baun, Merete Jensen og Tina Ilsø plads: Oldboys, med Jørgen Hansen, John Bøgh og en roer fra en anden klub plads: Oldgirls, med Doris Bøgh og to fra en anden klub. Igen i 1990 erne var der mange unge der var interesseret i kaproning, og i nogle år blev der så deltaget i diverse kaproninger på bl.a. Sorø Sø og Bagsværd Sø. I 1992 deltog et pigehold fra klubben i 4-åres inrigger og vandt scullercup og skolekaproning. 1982: Vinderne af sculler-cup. Billedet er taget ved overrækkelse af Nykøbing-Rørvig Kommunes påskønnelses-pris. 1984: Michael Svendsen, årgangsmester. (Uofficielt DM) Side 27

28 Både i Nykøbing Sj. Roklubs historie 1904 Jüncke (Chalup plads til 5-6 mand) 1906 Fremad både 1910 Leiff 4-åres outrigger 1920 Søren Outrigger 1921 Jens Single-sculler 1922 Otto Single-sculler 1924 Gudrun Outrigger 1931 TVJ 4-åres inrigger 1941 Anna 4-åres inrigger 1941 Ras 2-åres outrigger 1943 Revy 4-åres inrigger 1945 NRV 2-åres inrigger 1948 Isefjord 4-åres inrigger 1949 Vips Single-sculler 1949 Cox Single-sculler 1955 Sommer 4-åres outrigger 1955 E.S. Single-sculler 1961 Mester 2-åres outrigger 1965 Wilma Single-sculler 1965 Vagn 4-åres inrigger 1965 Tibli 4-åres outrigger 1973 Rasmus Klump Dobbelt sculler 1974 Kongsøre 2-åres inrigger 1974 Ga-La Dobbelt-culler 1975 Junior Single-sculler 1977 Jens 2-åres inrigger 1978 Nakke 2-åres inrigger 1979 Jubili 4-årers inrigger 1980 Viking Single-sculler 1984 Sneglen Single-sculler 1984 Rønnen 2-åres inrigger 1984 Splint Dobbelt-sculler 1988 Rørvig 2-åres inrigger eren Single-sculler 1993 Løven Single-sculler 1994 Kaj E Dobbelt gig 2001 IB Senior kajak 2001 IBBER Junior kajak 2004 Nakke 4-åres inrigger 2004 Stenhuggeren Single-sculler 2004 Festival Junior kajak 2004 Odsherred Brand Junior kajak 2004 Isefjord 2-åres inrigger Side 28

29 Kilometerstatistik: Af Merete Jensen De tal, der er markeret med en * er ikke de helt nøjagtige tal, da de ikke kan findes i de gamle protokoller. Km-tallene er derfor regnet ud fra medlems-top ti eller ud fra antal bådture og medlemmer i indeværende år * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * ** * * * * * til og med 20. sept * *Højeste antal roede km på én sæson Samlet antal km der er roet fra september 2004: km Side 29