Tema: DET GODE BØRNELIV. menighedernes daginstitutioner August I dette blad: Kvalitetsmålinger Vi må på ingen måde blive selvfede

Transkript

1 menighedernes daginstitutioner August 2012 Tema: DET GODE BØRNELIV I dette blad: Uddannelsesmoduler forår 2013 Langsomhedens Pædagogik Forpligtende Netværk Fru Flora, Vesterbro Kvalitetsmålinger Vi må på ingen måde blive selvfede Civilsamfund Vuggestuebørn på plejehjem Værdier for livet

2 tema tema Kolofon Udgiver: MDI Enghavevej 31, København V Oplag: 500 stk Annoncekontakt: Heine Bøgsted hb@mdi.dk Redaktion: Else Fergo Ulla Engholm Kirsten Birk Olsen Charlotte Biil Peter Birch Layout og grafik: Heine Bøgsted Fotografer: Heine Bøgsted Else Fergo Ulla Engholm Charlotte Helin Rune Toldam Martin Gravgaard Bladet udkommer kvartalsvis, og udsendes til medlemmer af MDI. Næste nummer udkommer i december Ekstra eksemplarer kan bestilles på info@mdi.dk Fra oliven i Firenze til netværksprojekt i MDI Charlotte Biil Generalsekretær cb@mdi.dk Har du nogensinde smidt en olivensten fra dig, hvor du ikke burde? Det har jeg, må jeg indrømme, og reaktionen kom da også prompte i form af en god omgang skældud fra den olivensælger i Firenze, som havde forsynet mig med den famøse oliven. Jeg samlede rødmende op efter mig og fik den pænt smidt i skraldespanden. Til skue for ikke bare mine egne døtre, men også de omkringstående på markedet flere af dem børn. Så det var altså ikke kun mig, der på min ferie til Italien lærte noget. Olivensælgeren påtog sig helt naturligt med risiko for at få en sur kunde at bestyrke en kultur omkring ryddelighed. Og alle der så på, blev mindet om, at her hjælpes man ad med at holde pænt. Jeg tænkte straks, at han måtte have gået i en af Firenzes daginstitutioner, hvor der er stor bevidsthed omkring at lære børn ansvar og ejerskab for det fælles. Hvad enten det drejer sig om kultur, kunst eller skrald. Sidste forår var vi med ledere og pædagoger fra MDI s institutioner på studietur netop i Firenze. Vi besøgte flere af byens daginstitutioner og blev dybt inspireret af at opleve den orden, ro og æstetik de besidder hvordan alle børn har hver deres lille tjans med at hjælpe til, når legen er færdig, så der også er hyggeligt for de næste, der skal til. Hvor pædagogerne kan koncentrere sig om at formidle den øvrige del af dannelsen i stedet for at gå og rydde op i ring. Hvor de voksne kan lære og vise børnene deres bys fantastiske historie og kultur, ofte på ture ud i et lokalsamfund som tager imod med åbne arme. Her var et stærkt dannelsesideal i kombination med en holdning om, at man, for at være kompetent som leder eller pædagog, er nødt til hele tiden at være i gang med at lære for ikke at risikere at aflære. Det tog vi til os, og det arbejder vi med i vores netværksprojekt lige nu i form af uddannelsestilbud og opfølgning til både koordinatorer og udviklingspædagoger. Til efteråret ruller vi uddannelse ud for udviklingspædagoger og ledere, som fokuserer på samarbejde med og mobilisering af civilsamfund og potentialet er stort, viser de positive forældremeldinger i den første kvalitetsmåling. Vi er inspireret af den ånd og det civilsamfund vi så i Firenze: et samfund hvor alle hjælper til, for at få daginstitutionerne til at fungere - fra lokalsamfund over medarbejdere til forældre. Hvor hver kontakt med børnene er en mulighed for at lære dem om fællesskab og medansvar. Nogle gange synes jeg, vi glemmer den dimension her i Danmark. Når vi tager det som en selvfølge, at det offentlige skal klare hele velfærden og alt det, som giver os livskvalitet og dannelse. Måske gør vi i bund og grund os selv en bjørnetjeneste? For hvad er det egentlig, vi dermed lærer vores børn? At omsorg og engagement er noget, vi betaler os fra over skatten? At den enkelte ikke har et medansvar? At andre nok skal tage sig af det og samle op efter os? - Selv de olivensten vi smider? 2 August 2012 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

3 tema tema Vi står overfor et sporskifte Charlotte Biil Generalsekretær Regeringens udredning af ejerformer på daginstitutionsområdet I april/maj 2011 udkom Socialministeriets Undersøgelser af selvejende daginstitutioners vilkår og rammebetingelser fra Rambøll med fem konkluderende anbefalinger til det selvejende daginstitutionsområde. En af disse anbefalinger kom fra KL, der anbefaler, at de selvejende daginstitutioner kommunaliseres. Et noget bekymrende scenarie for bl.a. MDI s institutioner. En anden anbefaling fra Rambøll er, at man forsøger sig med partnerskabsvejen. Det er MDI s udviklingsprojekt, så vidt vides, stadig det eneste eksempel på i Danmark. Det faktum, at selveje bliver stadig mindre, Rambøll-undersøgelsens konklusioner, kommunernes modvilje osv. har fået både tidligere og ny regering til at interessere sig for selvejet og hvad problemerne egentlig er. For er det muligt at gentænke området? Eller skal de FAKTABOKS Regeringen har i foråret lagt op til gennemgribende forandringer på daginstitutionsområdet. Samtidig er tidligere socialdirektør fra Randers Kommune og tidligere Advisory Board medlem for MDI, Knud Aarup, udnævnt til ny direktør for Socialstyrelsen. Det udsender et politisk signal om krav til en leder, der både forstår selveje og frivillighedssagen og samtidigt forstår kommunernes udfordringer og krav. Et større politisk sporskifte er undervejs, og i det lys må MDI afgøre sin fremtidige retning og navigere reflekteret gennem de kommende forandringer. ikke-kommunale daginstitutioner ende i udbud eller afvikles helt? I foråret 2012 iværksatte regeringen et udredningsarbejde af ejerformerne på daginstitutionsområdet, hvoraf selveje jo er en. MDI afgav høringssvar i den forbindelse, og var til samtale med ministeriet sammen med Dansk Erhverv. Her kom vi med anbefalinger til, hvordan selvejende daginstitutioner atter kan gøres attraktive, og efter sommerferien vil regeringen sandsynligvis komme med et oplæg til nye tiltag. Brancheforeningen Selveje Danmark Selvejende institutioner tegner sig for ca. 25 % af opgaverne inden for socialsundheds- og velfærdsområdet. Andelen har været vigende de senere år, fordi kommunerne ønsker at ensrette tilbuddene til borgerne. De selvejende institutioner står for præcis det modsatte: At give borgerne valgfrihed, at tilbyde variation og skabe plads til forskellige holdninger, ønsker og værdier, der kan komme til udtryk. Det gør de på non-profit basis, hvilket betyder, at selvejet også har en særlig samfundsmæssig værdi, som bør fastholdes og styrkes. For at styrke selvejet som organisationsform dannes nu brancheforeningen Selveje Danmark ( Det sker i samarbejde med Dansk Erhverv, der i forvejen organiserer en lang række brancheforeninger inden for alle dele af det danske samfund. MDI er inviteret med ind i bestyrelsen, og vi ser arbejdet her, som en spændende udfordring. Med denne forening etableres nu en slagkraftig politisk organisation, der kan løfte selvejesagen på en måde, som det hidtil ikke har været muligt for sektoren. Vi befinder os i et historisk øjebliksbillede, hvor selvejet indenfor de nærmeste par år vil få sin fremtid afgjort. Det er derfor helt centralt, hvordan der politisk spilles ind ikke kun fra MDI, men også fra andre aktørers side. Lige nu, er det politiske samarbejde uhyre vigtigt, og MDI s udviklingsprojekt kan blive en vigtig brik i alt dette, men det kan de andre selvejeorganisationer også både dem der står udenfor, og dem der lige nu organiserer sig i Dansk Erhverv i foreningen Selveje Danmark. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

4 tema tema»vi må på ingen måde blive selvfede«else Fergo Kommunikationsmedarbejder Haslev Menigheds Daginstitutioner, HMDI, var blandt de mange MDI institutioner, som deltog i forårets store kvalitetsmåling. Det var en lærerig udfordring, der dokumenterede den succes, de selv fornemmede. Samtidig trak oplevelsen også tænder ud, fordi det var svært at få udfyldt forældredelen i en tid, hvor alle bombarderes med spørgeskemaer og målinger. For institutionsleder Per Løvhøj var kvalitetsmålingen bl.a. et vigtigt værktøj til at gøre status: Hvor lå vi henne i forhold til det intensive pædagogiske arbejde vi har lavet, og de metoder vi bruger? Kunne vi få dokumenteret og bekræftet det ry, vi havde som en god institution? Jeg var også interesseret i at finde ud af, om den tilgang til ledelse jeg har, slog igennem. De truende kraner Da resultaterne kom, fik Per bekræftet, at satsningen havde været rigtig: Medarbejdertilfredshedsdelen havde en høj score, og det er jeg glad for, fordi jeg har vendt op og ned på tilgangen til ledelse her i institutionen. Mod en tidligere mere hierarkisk struktur, har medarbejderne i dag mere selvbestemmelse og selvledelse. Men dét, der overraskede mig mest, var den høje score vi fik på tryghed i ansættelsen. 4,3 ud af 6 er højt, når man lige udenfor døren kan se kranerne, der kan være med til at afgøre, om de ansatte stadig har arbejde om et års tid. Kranerne de ansatte har udsigt til, tårner sig op på matriklen lige ved siden af, hvor kommunen er ved at bygge en helt ny skole med fuldt integreret sfo. Men kombinationen af positivitet og tillid til at institutionens kvalitet nok skal bære igennem, har givet medarbejderne tro på en lys fremtid. Tallene ser ud til at understøtte dem: Vi har over 300 børn og venteliste på alle vores afdelinger, mens andre institutioner har ledige pladser forklarer Per, Så vi er langt den største institution i kommunen og har en række populære tiltag som fx at tage ofte ud af huset og udforske nærmiljøet. Vi bruger vores egne busser meget, og har bl.a. en gammel, rød Bedford bus fra Forældre og andre borgere i byen kan huske bussen fra deres barneog ungdomstid og hvert år, når vi afholder vores præsentation på Fritten, bliver de tilbudt en køretur i bussen. På den måde er vi med til at knytte gamle og små sammen og tilføre byen noget fælles. Skulderklappene og smilene som høstes er rare i hverdagen, men svære at frankere og sende af sted som dokumentation til kommunen, eller at placere på en skala, sådan som det i dag efterspørges. Med kvalitetsmålingerne kan Per gøre institutionens værdi mere håndgribelig, men er der stadig plads til forbedring? Spørgsmålene i kvalitetsmålingen var gode. Der var nogle enkelte forståelsesting, men sådan vil det altid være. Jeg synes derimod godt man kan forbedre den tekniske del. Det ville være rart, hvis man kunne gå ind og opdele resultaterne på afdelinger og få specificeret mere ud. En differentiering, hvor resultatet af tilfredshedsmålingen kunne trækkes ud på de enkelte afdelinger ville være optimal, især som et værktøj i dialogen med forældrene. Satsning på efteruddannelse HMDI nåede en besvarelsesprocent på lige over 50, på forældredelen. En smule i underkanten, vurderer Per, men tilføjer, at man må huske på at brugerne er flest fritidshjemsbørn og klubbørn, så måske er det alligevel ikke så ringe endda. I forældrekommentarerne blev der givet udtryk for glæde over, at medarbejderne var nærværende og anerkendende i tilgangen til børnene, noget som var vigtigt at få bekræftet. Men samtidig fortalte undersøgelsen også, at man ikke skulle hvile på laurbærrene: Vi må på ingen måde blive selvfede understreger han, Derfor sigter vi også pædagogisk på at være på forkant hele tiden, bl.a. ved massivt at satse på efteruddannelse af vores medarbejdere, fx gennem uddannelsesforløb i MDI. 4 August 2012 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

5 Feedbacken bliver taget alvorligt og brugt konkret. På et bestyrelsesmøde er det besluttet, at trække ti statements ud af forældrebesvarelsesdelen Per kalder dem De 10 bud - og hver af dem får puttet narrativer ind på baggrund af det, forældrene selv skriver. De ti statements skal bruges til at fortælle hvad HMDI er for en institution. Hvad opfatter forældrene? Hvilken institution mærker de, at deres børn er i? Den direkte kontakt med forældrene batter Det var ikke en nem opgave at få forældrebesvarelser og der blev både anvendte opslag i selve institutionen og jævnlige nyhedsmail til forældrene, med friske tal over antal besvarelser ud af antal mulige - med tilhørende reminder om at få svaret. Der blev også holdt åbent på institutionen om aftenen efter lukketid, så folk havde mulighed for at komme ind og svare, men det blev ikke benyttet. Jeg tror kun det virker, hvis man kombinerer det med et møde af en slags, for det er den direkte kontakt med forældrene, der batter vurderer han, og tilskriver de fleste svar, at tage fat i den enkelte forælder og spørge, om de har husket at få udfyldt skemaet? tema tema være forsigtig med at lave for mange af den slags. Men det har været det hele værd, og erfaringer er blevet høstet som vil gøre processen nemmere næste gang, når man ved, hvad der virker. I sidste ende er resultatet så værdifuldt, at det overskygger besværet og måske også de truende kraner udenfor døren: Børneog uddannelsesministeren skrev et svar til os i forbindelse med at vi har været inde og forespørge omkring dispensation for dagpasningslovens bestemmelser om forældrebetaling fortæller Per: Her skriver hun, at man i kommunerne skal lade det være op til borgerne, hvad de gerne vil have af tilbud til deres børn. Det vil vi selvfølgelig bruge i vores forhandlinger med kommunen om vores fremtid, og her er resultatet af kvalitetsmålingen en vigtig dokumentation for, at vi faktisk er et godt dagpasningstilbud til kommunens børn, som er værd at beholde i lokalsamfundet. Det med lange svarfrister tror Per ikke på: Når sedlen om målingen først kommer hjem, skal forældrene svare med det samme, ellers bliver den bare hængt op på køleskabet og overset de næste 3 uger. En uge er nok - lige på og hårdt! Værdifuld dokumentation overfor kommunen Mange forældre bliver i dag bombarderet med spørgeskemaer. Man behøver jo bare kigge i sin egen mailboks. Jeg får tilsendt undersøgelser og skemaer næsten dagligt fra alle sider. Man skal FAKTABOKS Den selvejende Haslev Menigheds Daginstitutioner består af to afdelinger - Troelstrupgård og Fritten. Troelstrupgård er en integreret institution for 225 børn i alderen 3-12 år fordelt på børnehave, fritidshjem og klub. Gården ligger i et naturskønt område i udkanten af Haslev med dyrehold, have, gadekær og skov. Bygningerne er kommunalt ejet. Fritten, ligger i hjertet af Haslev by og har 85 fritidshjemsbørn. Denne bygning ejes af HMDI. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August 2012 Per Løvhøj har været pædagog i 26 år - heraf de fleste som leder. Han har arbejdet i HMDI i 3 år og været med til at gennemgå en fusion i foråret 2012 med de to ovenstående afdelinger. 21. maj 2012 har HMDI fremsendt ansøgning til kommunen om overgang til privat institutionsdrift. Denne ansøgning er der i skrivende stund endnu ikke kommet nogen afklaring på. HMDIs hjemmesider: 5

6 tema tema Langsomhedens pædagogik Ulla Engholm Pædagogisk konsulent Der var engang, langt oppe i det kolde nord, en kvinde der elskede det gode barneliv. Hun drømte om - sammen med børn og voksne - at skabe smukke, inspirerende, æstetiske, spændende rammer. Inkluderende lærings og trivselsrum. Hun var nysgerrig på, om der mon var andre steder i den store verden, hvor der også fandtes dejlige rum og mennesker? En dag mødte hun en anden kvinde, der fortalte om et sted i Norditalien, et sted med et menneskesyn, som sagde, at børn er en berigelse. Dér var der eventyrlige børnehuse og voksne, der elsker at være med i børnenes liv Sådan starter sommernyhedsbrevet i en af vores institutioner, Prinsessehøj i Sorgenfri. Kvinden i historien er en daginstitutionsleder som rejste til Pistoia i Norditalien på studierejse med MDI i Hun blev så inspireret af det hun så, at hun året efter rejste tilbage sammen med sine medarbejdere, så de også kunne tage del i eventyret og den blomstrende læring. At rejse ud - fra nærhed til distance og nærhed igen, er en dannelsesrejse for mennesker. Det skaber nyt og, gøres det i fællesskab med andre, udvikler det en fælles virkelighed. I en af de institutioner, som kvinden og hendes medarbejdere besøgte i Norditalien, havde pædagogerne en social og eksperimenterende tilgang til læring, her blev der ikke fokuseret på rigtigt og forkert, men på undring og interesse, og på hvad det enkelte barn bibragte fællesskabet. De voksne lagde vægt på, at børnene havde kendskab til deres bys historie og kultur, og at børnene oplevede, at de selv var en del af den historie og kultur. I en anden institution var der et bibliotek, hvor der var sat bøger op på en systematisk måde: En hylde med naturbøger, en hylde der handlede om børn fra andre lande osv. På hylderne var der tøjdyr, der illustrerede, hvad bøgerne handlede om. De ældste børn måtte gerne låne bøgerne med hjem i weekenden, og når de mødte op mandag morgen, fortalte de til de andre om den enkelte bog. Et lignende bibliotek kan ses i en af vores institutioner: Dronning Louise på Bjelkesvej, Nørrebro. Her er der i alle rum sat rammer, forstået på den måde, at der er tænkt nøje over, hvordan hvert rum og udeareal bruges og fungerer. Refleksion og udforskning Det gode barneliv opleves, når rammerne er sat og der er engagerede voksne, som ved, hvad de vil bidrage med. Engagerede voksne er nysgerrige voksne, der stiller spørgsmål, At levendegøre spørgsmål er en afgørende del af det at vokse. Velformulerede spørgsmål kan være trofaste ledsagere. (Geoffrion, 2003). Spørgsmål fremkalder information. Refleksion muliggør udforskning af denne information og erkendelse af relationer. Kombinationen af refleksion og udforskning sætter børnene i stand til at lære, tænke kreativt og bygge videre på de erfaringer, de i forvejen har tilegnet sig. Når pædagoger stiller spørgsmål til børnene, lærer børnene selv at stille spørgsmål og reflektere. De bliver nysgerrige 6 August 2012 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

7 tema tema og får lyst til at udforske. Når børn selv stiller spørgsmål, bliver de også bedre til at lytte, og mere bevidste om egne og andres tankeprocesser. Det kalder på en læring, hvor pædagoger sammen kan reflektere systematisk over pædagogisk praksis - hvad sker der i barneperspektivet? Hvordan kan vi blive medskabere af små løbende forbedringer i pædagogisk praksis? Når pædagoger er sammen med børn, er de altid på rejse. Denne forestilling om en rejse, hvor pædagogen får plads til at reflektere og lære, er ikke ny. Det har pilgrimsrejsende praktiseret i årevis. Rejsen handler ikke om at nå til vejs ende, men om at være til stede i rejsen, sådan som det også er vigtigt at være til stede i nærværet med barnet. Hvem beskytter barnets tid? John Engelbrecht, mag. art. i filosofi, taler om langsomhedens pædagogik. Hos børn går tiden ikke i stå, den kommer til dem, og derfor gælder det om at forhale tiden og trække den ud, så børn får mulighed for at fortabe sig i øjeblikket. Det gælder om at skaffe børnene pauser, åndehuller og oaser, hvor ydre forstyrrelser holdes ude. Gennem fordybelse udvikler børn evne til at opleve sammenhænge. Gradvist lærer de nye mestringsmuligheder, som gør, at de kan reagere fleksibelt overfor forskellige udfordringer. Men hvem sikrer dem den nødvendige tid til at opbygge disse kompetencer? Hvem beskytter barnets tid? - Den langsomme tid? De mange afbrydelser børn i dag hele tiden udsættes for i deres hektiske hverdag, virker distraherende på opmærksomheden og forstyrrer evnen til nærvær. Pædagogerne i daginstitutionerne må derfor værne om børnenes tid, sådan at der bliver plads til nærvær og fokuseret opmærksomhed med hinanden. I nærværet opstår fordybelse og ro, rytme og harmoni. Lad os tage på rejse, hvor tiden forsvinder, og hvor vi ser børn bliver medskabere af deres egen udvikling, når de f.eks. udforsker det mangfoldige landskab på legepladsen, hvor der er bløde bakker, små vandhuller, gynger, skov, vindharper og måske drypstenshuler og ædelstensgrotter. Lad os sætte rammerne i vores daginstitutioner sådan, at der bliver plads til eventyr, rejser, fordybelse og langsommelighed, hvor alt kan ske i øjeblikket! Hvis én drømmer, er det en drøm. Når vi drømmer sammen, kan det blive vores nye virkelighed Martin Luther King MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

8 tema tema Forpligtende netværk social frihed Peter Rod Chefkonsulent, Cand. pæd. - UCC pero@ucc.dk Lederforummets kommende udfordring er at skabe den flydende netværksform, der løbende inddrager børn, medarbejdere og forældre i den relationelle dialog og udvikling af. I H. C. Andersens eventyr Paradisets Have (1839), beskriver han fuglen Phønix, der brænder op, og i asken genfødes i en fornyet udgave af sig selv. Fuglen Phønix er blevet symbolet for den nye dag og den evige genfødsel. Phønixfuglen og det heliotropiske princip om at mennesket styrer mest effektivt mod energifyldte og livgivende forestillingsbilleder om fremtiden, bliver metaforer for 120 selvejende daginstitutioners fornyelse af sig selv og sin sociale frihed som 16 forpligtende netværk. Det lille og det store fællesskab som forpligtende netværk Organisationsformen forpligtigende netværk er under udvikling gennem eksperimenter og refleksioner over praksis. Forpligtigende netværk er den organisationsform, der mindst respekterer de klassiske hierarkiske ledelsesprincipper. Den har til formål at sammenbinde forskellige faglige miljøer og ansvar til en fælles opgave. Når jeg googler forpligtende netværk, finder jeg kun beskrivelser fra MDI og links til institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune. Organisationsformen er som en anden fugl Phønix en organisatorisk fornyelse, som trækker både på organisationsteori, kommunikationsteori, sociologi og positiv psykologi. Et karakteristisk træk ved et forpligtende netværk er samarbejdet om den fælles målsætning og opgaveløsning. Samarbejdet er kendetegnet ved, at flere personer i fællesskab og med fælles målsætning løser en opgave, samt at medlemmerne af fællesskabet er gensidigt afhængige af hinanden og føler et gensidigt ansvar for tilpasning til den fælles kontekst. Ledelsesopgaven i forpligtigende netværk skabes i fællesskab med fælles ansvar og i en gensidig tilpasning til pejlemærkerne for. Dette gensidige fællesskab med fælles ansvar for fælles opgaveløsning adskiller forpligtende netværk fra andre organiseringsformer, fx klyngeledelse, områdeledelse eller distriktsledelse. Organisationsformer der som grundlæggende styringsprincip har et vertikalt ledelseshierarki. Den gensidige fællesskabsledelse i forpligtende netværk adskiller sig også fra uddelegeret ledelse, hvor forvaltningerne i samarbejde med hinanden uddelegerer ledelsesopgaven til den enkelte institution. Hvor institutionslederne arbejder uafhængigt af hinanden. Når lederne i den uddelegerende organisationsform arbejder uafhængig af hinanden, er det nødvendigt med en præcis afgrænsning, arbejdsdeling og koordinering af arbejdsopgaverne. En vertikal ledelseskoordinering, som forvaltningen tager sig af, når de uddelegerer deres ledelsesopgaver til den enkelte institutionsleder. Den personlige frihed bliver en fælles virkelighed Organiseringen i forpligtigende netværk minder om den organisering, som vi kender fra civilsamfundsorganisationer så som Rotary Club og Lions Club. Her er den enkelte klub en juridisk enhed, og 8 August 2012 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

9 tema tema gennem vedtægter reguleres samarbejdet i distrikter. Distrikterne kan sammenlignes med forpligtigende netværk, hvor samarbejde mellem institutionerne er beskrevet i en netværkskontrakt. Og lederforum i de enkelte netværk fordeler de fælles strategiske ledelsesopgaver, der er formuleret i driftsoverenskomster eller partnerskabsaftalerne med de enkelte kommuner. Formålet er, at det forpligtigende netværk omsætter kommunens strategier og politikker på børneområdet i praksis. Netværk er samtidigt en flydende størrelse, der finder sin form efter omgivelserne og skaber fællesskaber af interessenter på alle niveauer. Den flydende form gør, at ledere, børn, medarbejdere og forældre i fællesskab - og på tværs af traditionelle rollefordelinger og positioner - skaber netværksfora for udvikling af i gensidig afhængighed af hinanden. Den gensidig tilpasning er et central forhold for et forpligtende netværk, og er den store udfordring for organisationsformen. KL beskriver forældrene som en del af det relationelle paradigme i Det gode børneliv (feb. 2012) på følgende måde: Børn har brug for, at deres forældre kommer mere på banen og aktivt tager del i børnenes adfærd, udvikling og læring. Forældrene er de vigtigste i børnenes liv! Det er derfor nødvendigt, at de voksne på hele børneområdet tager forældrene og forældrenes involvering alvorligt og nytænker samarbejdet med forældrene. Og Ministeriet for børn og undervisning for task force for fremtidens dagtilbud følger med: For nutidens børn deler døgnets vågne timer sig i høj grad mellem to verdener den derhjemme og den i dagtilbuddet. Denne deling giver både forældre og dagtilbud en ny rolle. Begge parter har ansvar for barnets trivsel, udvikling og læring. De voksne skal formå at binde de to verdeners ender sammen. ( Fremtidens Dagtilbud, 2012). Forpligtende netværk binder enderne sammen Det gensidige ansvar for børnenes trivsel, udvikling og læring betyder, at forældrene indgår som en del af det forpligtigende netværk på samme måde, som netværket også er forum for medarbejdernes udvikling, læring og nytænkning på kryds og tværs af de tidligere organisatoriske grænser mellem de enkelte institutioner. En fornyelse af selveje som fugl Phønix, der opstår som en ny og smukkere udgave af sig selv. En organisationsform med gensidig tilpasning som styreteknologi er forankret i det styringsparadigme, som chefkonsulent og lektor Leon Lerborg i Styringsparadigmer i den offentlige sektor (2011) kalder Det relationelle paradigme. Styringsparadigmet adskiller sig på væsentlige punkter fra såkaldt NPM-kontrakter, (NPM = New Public Management), der har som styringsprincip, at presse organisationen til at sikre opfyldelse af forud aftalte, ofte detaljerede og målelige aftalte mål. Fx er læreplaner en kontrakt, som forældre og samfund kan måle på, om institutionen leverer den vare, den har lovet. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

10 tema tema Værdier for livet Peter Birch formand for MDI Livet i vuggestuer og børnehaver er blevet et af de hedeste emner i den offentlige debat. Man kan ligefrem tale om, at daginstitutionsområdet er blevet en kampzone i den moderne velfærdsdiskussion. Med indførelse af læreplaner, kvalitetsmålinger og nye ledelsesformer er området i disse år under forvandling. Daginstitutionsområdet er udfordret af nye krav på linje med andre dannelsesinstitutioner som familien, folkeskolen og de videregående uddannelser. I den situation er det vigtigt at have pejlemærker fagligt, pædagogisk og organisatorisk. MDI s grundlægger, Dr. Kjer-Petersen så arbejdet for et bedre børneliv i et helhedsperspektiv. Der var ikke kun tale om en social indsats: vi kan aldrig gøre sociale fremskridt, uden at vi er principielt orienterede, dvs. uden at vi om livet og dets foreteelser har dannet os en ide, i hvis tjeneste, vi prøver at sætte vores kræfter ind. Den principielle orientering er fortsat vigtig. Daginstitutionen er en central del af et barns dannelse og socialisering, og den proces er for vigtig til at blive gjort til et spørgsmål kun om læsefærdighed eller andre målbare kompetencer. Normeringer og læreplaner gør det ikke alene; der skal holdning til. En holdning, der er båret af kærlighed til det at have med børn at gøre og med en ambition om at ruste dem til at se sig selv som en del af fællesskabet. Den principielle holdning viser sig også i synet på barnet i tre dimensioner: Individuelt Socialt Humant På det individuelle plan betyder det, at mennesker er værdifulde i sig selv. I den kristne tradition taler vi om, at ethvert menneske - uanset tro - er skabt i Guds billede og som sådan har en værdi, der er uafhængig af præstationer eller evner. Og det betyder, at vi værner om barndommen, ikke som en gennemgangslejr eller en forberedelse til skolen, men en værdifuld livsfase i sin egen ret. På det sociale plan ser vi mennesket som skabt til fællesskab. Derfor er det afgørende, at det enkelte barn lærer at forstå sig selv som en del af fællesskabet. Den dannelse, som barnet skal møde i daginstitutionen, handler om at forstå sig som både ansvarlig og forpligtet. På det humane plan ser vi eksistentielle spørgsmål (og svar) som en del af barnets identitetsdannelse. Daginstitutionen er ofte det sted, hvor de store spørgsmål første gang melder sig for barnet: Hvem er jeg? Hvorfor skal jeg behandle andre retfærdigt? det er spørgsmål, der stilles af alle børn, og skal tages alvorligt som en del af barnets tydning af sig selv i verden. Alle tre dimensioner har siden MDI s grundlæggelse i 1915 været en del af vores helhedssyn, og vi arbejder stadig på forkant med udviklingen for at skabe pædagogiske miljøer, der åbner døre for barnets selvværd (autonomi), fællesskabsforståelse (relationer) og livstydning (sprog og sansning). Vi vil være en attraktiv partner for kommunerne og paraplyorganisation for institutioner, der opleves som værdifulde af forældre, børn og medarbejdere. Vejen går gennem fortsat udvikling og ved løbende at omsætte vores helhedssyn i daglig praksis. 10 August 2012 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

11 tema tema Bestyrelseskurser kend dit ansvar Kirsten Birk Olsen Organisationskonsulent Bestyrelser i selvejende daginstitutioner har påtaget sig en af landets vigtigste opgaver. De er blevet valgt til at tage hånd om i deres lokalområde. Som bestyrelse er derfor vigtigt, at man kender sit arbejdsgiveransvar og er skarp på, hvilken forskel ens institution skal gøre for. MDI udbyder til efteråret bestyrelseskurser, som understøtter denne opgave. Bestyrelsesarbejdet kan være på forskellige stadier og fokusere på mange forskellige ting. MDI tilbyder derfor både kurser, som giver en generel indføring i bestyrelsesarbejdet og mere skræddersyede kurser, som går i dybden på nogle af de udfordringer, bestyrelsen er optaget af. Bestyrelseskurser i netværkene Med afsæt i hvad de enkelte netværk er optaget af, vil kurserne sætte fokus på: Hvad bestyrelsesansvaret og arbejdsgiveransvaret går ud på. Hvordan man skaber et godt team i bestyrelsen, med fokus på at være professionel i måden man udøver sit bestyrelsesansvar på. Fokus på hvornår bestyrelsen bør give slip og lade beslutninger overgå til den daglige ledelse. At være en inspirerende medspiller i forhold til at sikre institutionens udvikling og forfølge. Bestyrelseskurser på den enkelte institution Med afsæt i hvad den enkelte bestyrelse er optaget af, sammensættes kurser efter behov. Hvad har bestyrelsen fokus på, og hvad kan berige og udvikle bestyrelsesarbejdet? Få uddybet mulighederne ved at kontakte konsulenter Kirsten Birk Olsen eller Ulla Engholm, så drøfter vi hvordan kurserne bedst muligt kan sammensættes. Kurser kan f.eks. omhandle: Generel introduktion til bestyrelsesarbejdet med fokus på den bestyrelsessammensætning, der er. Hvordan får man mest ud af hinanden, og hvordan sikrer man et inspirerende og engageret samarbejde med ledelse og personale? Opstart af nyvalgt bestyrelse efter en fusion. Bestyrelsesarbejdet og civilsamfundet - en introduktion til konkrete værktøjer, der kan byde lokalsamfundet indenfor. Hvordan bliver vi mere strategiske i vores arbejde? En introduktion til forskellige redskaber og metoder, der løfter bestyrelsens strategiske blik. Jo bedre man som bestyrelse er rustet til at løfte det ansvar, man er valgt til at forvalte, jo sjovere, mere berigende og lettere bliver bestyrelsesarbejdet. Et bestyrelseskursus er derfor godt givet ud. Dertil kommer, at kvalitetsmålingerne i foråret viste, at ca. 1/3 af lederne oplever, at de kun i middel grad får hjælp og støtte fra deres bestyrelse, når de har brug for det. Og ca. 1/5 oplever, at de kun i middel grad bliver værdsat af deres bestyrelse. Et målrettet kursus sender et positivt signal og er et effektivt bud på at løfte resultaterne. Bestyrelseskurser i netværket Kurserne har en varighed på ca. 3 timer og er gratis. De afholdes i lokalområdet eller hos MDI på Enghavevej 31. Kurserne vil blive slået op på MDI s hjemmeside i løbet af efteråret, og jeres ledere vil få direkte besked. Bestyrelseskurser i institutionen Kurserne har en varighed på ca. 3 timer og koster kr. pr. kursus. Kurset afholdes på institutionen eller hos MDI på Enghavevej 31. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

12 tema tema»nogle af de demente begyndte at kunne huske børnenes navne«else Fergo Kommunikationsmedarbejder Engagement i civilsamfund bliver mere og mere aktuelt. I et system under forandring, er der en stigende forventning til institutioner om at gøre sig synlige samtidig med, at der trækkes på de frivillighedsressourcer, der ligger utappede hen - særligt i lokalmiljøet. Hvad der indenfor institutionsvægge før kunne betragtes som almindelig praksis og tradition, kan i dag udefra tolkes som isolation og forældet selvtilstrækkelighed. Lukkede døre med fri leg og høje hegn er i tilbagegang, men hvordan får man som institution slået dørene op og engageret sig i civilsamfundet? - Det har en københavnsk vuggestue et godt bud på. Gamle er ikke hvad de har været I det idylliske Nyboder-kvarter i København ligger den selvejende vuggestue Trekløveren med 95 børn. Institutionen har været gennem meget og er gået fra lille til stor i en fusion med to andre institutioner i ejendommen. Leder Helle Lund har arbejdet her i 18 år, og været leder i 12 af dem, hun fortæller hvordan deres civilsamfunds-projekt blev til: Det startede i vinters med at vi i personalet kom til at snakke om, hvordan børn i dag ikke rigtig ser gamle mennesker mere. For at sige det ligeud, så er bedstforældre ikke hvad de har været. Gamle i dag er meget aktive og tit stadig på arbejdsmarkedet - men de virkelig gamle sidder på plejehjem, hvor mange børn ikke ser dem. En af mine kollegaer, Dorthe, får tit gode ideer. Hun besluttede sig for, at det skulle vi lave om på. Så hun tog simpelthen en klapvogn og nogle unger og kørte over på det lokale plejehjem, hvor hun gik ind og sagde Hej! Har I ikke lyst til at få besøg af os?. Det viste sig, at de på plejehjemmet havde en dygtig musikpædagog ansat, som var ansvarlig for at aktivere de gamle. Hun ville rigtig gerne lave et samarbejde med os. Det blev aftalt, at Trekløverens børn skulle komme på besøg på plejehjemmet hver tirsdag, i en periode. Men den ugentlige udflugt var ikke en ubetinget succes fra start. Mange af de gamle var demente og slet ikke vant til et mylder af små, fremmede børn med høje, lyse stemmer og masser af energi. Men efterhånden som ansigterne og navnene ikke var helt så fremmede mere, vendte stemningen hurtigt fra skepsis til glæde. Gamle, der ikke før havde villet stå ud af 12 August 2012 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

13 tema tema deres senge, kom pludselig ud af fjerene, og både store og små begyndte at tælle dagene til tirsdag, fortæller Helle: Børnene genkendte de gamle, og nogle af de demente begyndte at kunne huske børnenes navne. De møder jo også hinanden på ture rundt i kvarteret. Nyboder er lidt ligesom en landsby, hvor alle kender alle, så derfor er det hyggeligt, når børnene får opbygget relationer. En historie at fortælle mor og far Tirsdagsudflugterne til plejehjemmet starter med, at børnene får sko og let overtøj på, for de skal ikke så langt. Så går de der hen i samlet flok. På plejehjemmet synger og danser børnene for de gamle, eller spiller lidt musik. Nogle af beboerne danser og synger med, andre klapper og nogle kigger på. Hvis der er enkelte gamle, der har svært ved at komme ud af sengen, går nogle af børnene sammen med personale ind og opmuntrer dem til at stå op. Når besøget er slut, går børnene tilbage til Trekløveren og snakker om alt det, de har oplevet, over frokosten. Og når de kommer hjem, har de også en historie at fortælle mor og far. Bagved oplevelserne, og den glæde de skaber, ligger også nogle værdifulde gevinster. Børnene får lov at møde og interagere med en generation, som mange af dem måske ikke ser så ofte. De opbygger viden og fortrolighed omkring sådan en relation, mens de gamle liver op, aktiveres mentalt og får rørt sig fysisk. Personalet omkring de gamle oplever oven i købet, hvordan børnenes umiddelbarhed og lette sprog når ind til de demente på en bemærkelsesværdig måde. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August 2012 Det er ikke svært at forestille sig, at projektet tilfører en masse, men det trækker næsten intet ud af regnskabet: Det koster os ingenting - andet end at vi kommer med noget chokolade til højtiderne, fortæller Helle, Og det giver så meget - altsammen takket være nogle mennesker, som så muligheder i stedet for forhindringer og kastede sig ud i det. Venskabsinstitutioner, som man går på besøg i Projektet er nu blevet en permanent ordning, og hvor folk hører om det, er der nysgerrighed og positiv interesse. Som cirkler i vandet bredes effekten hos de gamles pårørernde og børnenes familier. Plejehjemmet fik en bekendt fotograf til at komme og tage billeder af børnene og de gamle sammen, og resultatet blev en udstilling for alle, der var berørt af projektet. De stærke fotos pryder i dag væggene i Trekløveren, og minder dagligt om, hvor stor effekt et engagement med civilsamfund kan have. Som institution har vi fået flere kontakter og styrkede relationer i vores lokalmiljø gennem det her projekt fortæller Helle, som sagtens kan forestille sigt modellen udvidet også til andre grupper - fx et gymnasium: Det er tit vi har vikarer her, som kommer fra gymnasier, og jeg tror også, at teenagere og små børn kan have glæde af hinanden. I lokalområdet er der desuden en god kontakt til nabokirken, som ind i mellem holder fest for børnene, og hvor de også fejrer jul. Jeg tror man skal gøre noget mere ud af at have venskabsinstitutioner, som man går på besøg i, siger Helle og tilføjer: Det har vi jo sådan set også lidt i vores netværk. Og eksemplet med plejehjemmet håber jeg, kan inspirere andre institutioner - det er jo ikke sikkert, at lige den måde vi gør tingene på hos os, passer ind i en anden institution, men man kan altid skære og rette til, så det passer bedre til ens egne forhold. 13

14 tema tema Børn og unges læreprocesser diplommodul i pædagogisk praksis Ulla Engholm Pædagogisk konsulent ue@mdi.dk Den 23. august 2012 skyder vi uddannelserne i gang, og vi glæder os til at hilse på de knap 30 pædagoger, der har tilmeldt sig modulet Børn og unges læreprocesser. Flere ledere har spurgt, om vi kunne oprette nyt hold i det nye år, og ja, det kan vi. Så jer, der ikke har haft mulighed for at tilmelde jer dette efterår, er velkommen til at springe på i det nye år. Opgave i feltarbejdet forud for Børn og Unges læreprocesser : Du skal i feltarbejdet lave en undersøgelse af børn og unges læringsrum i institutionen. Gerne gennem billededokumentation og narrativer. Der bliver udarbejdet en skabelon til støtte for undersøgelsen. Brug gerne de netop afsluttede kvalitetsmålinger. Sammen med en makker i netværket afdækker du, hvad særligt der er ved din institution og drøftelsen tages op i personalegruppen. Makkerskabet som du etablerer, vil understøtte din aktionslæring gennem hele modulet. Prøvehandlinger i egen praksis Modulets formål Formålet er, at styrke den pædagogiske faglighed gennem udforskning af praksis, gennem forståelse for hvad der rører sig i barneperspektivet, og gennem studiet af forskellige forestillinger om, hvad børn skal i en daginstitution. Formålet er endvidere, at pædagogen bliver medskaber af det gode barneliv. Med afsæt i en anerkendende og socialkonstruktionistisk tilgang - og med aktionslæring som metode - vil modulet understøtte et daginstitutionsmiljø, der kan udvikle og forandre sig. Indhold og aktiviteter Der skabes en professionsforståelse samt positioner og perspektiver i det pædagogiske relationsarbejde. Forløbet vil stille skarpt på barnets/ den unges eget perspektiv, og hvad det gode unge-/ børneliv er, ved at afdække unges/ børns perspektiver, meninger og oplevelser i forhold til deres eget liv. Den studerende vil arbejde med storyline i pædagogisk praksis og som refleksiv pædagogik, hvor iagttagelser, fokuseret opmærksomhed, anerkendende tilgang til den unge/barnet og narrativer bliver omdrejningspunkt for det gode unge-/ børneliv. Den studerende vil arbejde med de unges/børnenes læring og lave iscenesættelse af læringsprocessen, hvor den unge/barnet ses som den aktivt lærende. Den studerende vil endvidere udforske begrebet æstetik og dets udviklingshistorie for derigennem at opnå en forståelse af, hvad det betyder at arbejde med æstetiske læreprocesser. Der vil blive arbejdet med de fysiske æstetiske læringsrum, fordi omgivelser, farver, former osv. taler til os og stimulerer læreprocessen. Det handler om den sansende krop og om den følelsesmæssige erkendelse - ikke som noget separat og eksklusivt, men som et meget vigtigt fundament for den unges/ barnets videre udvikling. Undervisere Undervisningen bliver varetaget af Unni Lind (hovedunderviser) samt to gæsteundervisere, der underviser i begreberne æstetik, æstetiske læreprocesser og børne-/ ungekultur samt fortællinger. Desuden vil Ulla Engholm, pædagogisk konsulent i MDI, fungere som klasselærer, vejleder og facilitator. FAKTABOKS Praksis situation 1 Refleksion og læring TID Praksis, viden teori og metoder Praksis situation 2 Underviser Unni Lind er socialpædagog og cand.mag. i pædagogik fra Københavns Universitet. Hun er lektor ved Pædagoguddannelsen København/Gentofte (UCC), hvor hun underviser i pædagogik. Hun har gennem 20 år arbejdet med pædagogik i relation til daginstitutionsområdet - som pædagog, seminarielærer i pædagogik og pædagogisk konsulent i BUPL. 14 August 2012 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

15 tema tema En bedre online-oplevelse Heine Bøgsted IT konsulent MDIs hjemmeside får et ansigtsløft Med et meget flottere og mere tidssvarende grafisk udtryk understøtter MDI s redesignede hjemmeside nu den kvalitet, som organisationen repræsenterer fagligt. Vi har bygget ud og forenklet vores menuer, så det er blevet nemmere at få overblik og navigere rundt på siden. Og vi har boostet teksterne, så læsere kan komme hele vejen rundt om både pædagogik, politik, værktøjer til drift og nyheder på daginstitutions- og selvejeområdet. Med optimerede rammer glæder vi os til at fortælle aktuelle historier fra institutionernes og bestyrelsernes hverdag og holde jer løbende orienteret om, hvad der rører sig. Besøg os på: Fokusartikler og nye sociale- og virale medier Med det nye design følger også nye måder at kommunikere på. Vi har i vores valg af design gjort plads til at highlighte forskellige fokusområder, som rører sig i MDI og institutionerne. Vi har desuden valgt at indtage nogle af de sociale medier, som udgør en væsentlig kommunikationskanal i dagens Danmark. Derfor vil det i bunden af hjemmesiden være muligt at trykke sig videre og følge MDI på henholdsvis Facebook, LinkedIn og Twitter. Det er desuden muligt at dele artikler m.m. på forskellige medier, hvis du synes at verden omkring dig burde læse mere om det. Henover efteråret vil vi begynde at lancere videoer på hjemmesiden, som kan være alt fra et interview, til en vejledning i brugen af en af vores værktøjer. Blog - det politiske hjørne Vi lancerer også en blog, som er et medie vi ønsker at eksperimentere med. Bloggen giver mulighed for at du kan kommentere og deltage i diskussionen om et bestemt emne. Til at starte med bliver overskriften for bloggen Det politiske hjørne og vil indeholde refleksioner over den politiske situation indenfor institutions- og selveje verdenen. Partnerskabsprojektet har fået egen hjemmeside MDI har med finanslovsmidler fået penge til at fremme eksistensberettigelsen for de selvejende dag- og fritidstilbud. Projektet skal kortlægge mulige partnerskabsformer mellem selvejende institutioner og kommunen og understøtte udviklingen af bæredygtige netværk. Læs mere om projektets formål, indhold og fremdrift på: www. detgodeboerneliv.dk MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

16 tema tema»vi er nok alle sammen lidt civilt ulydige«else Fergo Kommunikationsmedarbejder I Fru Floras Netværk på Vesterbro er ungerne travlt beskæftiget, vægge og inventar er inspireret af eventyr, farver og eksotiske kulturer. Der er en livlig summen, som afspejler lokalområdet der selv er farverigt. Er man ikke i hjertet af Vesterbro, så har man i hvert fald Vesterbro i hjertet. Det tror jeg er kendetegnende for alle os i netværket fortæller Kathrine: At vi identificerer os meget med bydelen, og går op i at samarbejde med folk her. I udviklingen af vores forretningsmodel har vi fokus på, hvordan vi bliver bedre til at bruge vores lokalområde. Når vi handler, gør vi det lokalt og sammen med børnene. I min institution går vi tit gennem Vesterbro midt i myldretiden ned til Skydebanegade, og børnene får lov at se det hele: både ludere, lommetyve og narkomaner. Den sociale bevidsthed er stærk, og der er klare holdninger til, at børn ikke skal pakkes ind i vat og lulles ind i en censureret virkelighed. Tvært imod betragtes det som en lejlighed til at lære børnene om livet og hvordan man tackler forskellige svære situationer og skæve eksistenser og ikke bare hvordan, men også at det er vigtigt ikke bare at lades som om, de ikke findes. Det er netop menneskesynet, som er den fælles base, der er vigtig for samarbejdet mellem institutionerne. 7 mennesker om 5 linjer Vi uddelegerer ikke rigtig opgaverne, men laver alt sammen, forklarer Katrine Det er ret interessant, men gør også processerne lange. Vi sidder 7 mennesker om et bord og arbejder på at formulere 5 linjer, vi alle kan være enige om - det gør, at man kommer enormt tæt på hinanden. Vores forretningsmodel er omfattende - 25 sider og stadig ikke færdig - men man bliver tvunget ind i gode fokuspunkter fx at se sig selv udefra og tænke over, hvordan man bliver opfattet af politikere, interessenter og civilsamfund. Rikke supplerer: Den kreative proces, hvor man skal prøve at finde nye veje, er også super spændende. Med den her model får vi udviklet ideer, og så kobler man sig på de projekter, man synes er spændende. Til trods for fælles værdier er der stadig udfordringer, når 7 forskellige ledere skal ro den samme båd. Nogle fylder mere end andre, og der er løbende opmærksomhed på at holde balancen i gruppen og sikre, at kursen bliver holdt. Metoden er en enkel, men effektiv refleksion: Med alt hvad vi gør, spørger vi os selv, om vi arbejder os hen mod eller væk fra vores hovedprincipper om nærhed og nærvær, forklarer Kathrine. Mangfoldighedsprincippet Før netværksmodellen blev sat i søen, var der stort pres på den enkelte institution, husker Rikke: Det var forvirrende, vi vidste ikke hvad det hele gik ud på, og vi skulle spare, bevise og dokumentere alt muligt. Vi blev kørt benhårdt af kommunen, og så ku vi jo også bare blive kommunale alle sammen - det ville være meget nemmere. Men vi ville det selvejende, for her er den mangfoldighed, vi tror på. Der skal være plads til både kommunale, og selvejende, store og små. Vi 16 August 2012 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

17 tema tema kan alle sammen noget forskelligt, som er rigtig vigtigt, og vi burde spille sammen frem for at være modstandere. Mangfoldighedsprincippet er dybt rodfæstet og rummelighed og frihed er værd at kæmpe for, mener Rikke: Vi skal ikke altid gøre lige præcis, som kommunen vil have, for vi skal også retningsangive, at det vi har, er værd at bevare. Så vi har taget mere af definitionsmagten tilbage og udviklet et fællesskab på grundlag af vores værdier. Kathrine nikker og tilføjer: Vi er nok alle sammen lidt civilt ulydige. Men hvis ulydigheden i sidste ende udfolder sig som dokumenteret bæredygtige institutioner, glade børn, forældre og medarbejdere, vil modstanden blive svær at få øje på. Og det er scenariet, der satses på: Om et år er vi som netværk meget mere groundet spår Kathrine: Vi er i gang med at lave et fundament, som er værd at bygge på, og som er helt anderledes end alle havde tænkt sig i starten - inklusiv os selv. Men vi er her stadig, og vi vil blive mere synlige, både som institutioner og som en del af Vesterbro. Vi vil tydeliggøre, hvad vi står for, og hvad vi kan bidrage med - ikke bare lokalt, men for København. Der vil komme mange flere små projekter på kryds og tværs af netværk, civilsamfund og lokalmiljø. Synlighed er vigtig Arbejdet i netværket er endnu mest på leder-plan og medarbejderne stadig mere orienterede end aktive. Vi må tage det i forskellige tempi, forklarer Kathrine Og selv blive klædt ordentligt på først som ledere mht. hvad det hele er for noget, og hvad kan vi bruge hinanden til. Men det har allerede givet medarbejderne noget ift. at få samlet op på pædagogik, og værdier som er fælles ude i institutionerne. På den måde føler de sig mere forbundet. Vi har også lavet nogle store fælles foredrag med dygtigere oplægsholdere end vi havde råd til hver for sig, så det giver også et kompetenceløft til hele gruppen. Med tiden vil vi gerne have alle mere med, men vi må også være realistiske og lytte fx til medarbejdere, der lige har været gennem en fusion og er i en omstillingsproces, hvor man ikke bare kan hive dem med videre med det samme, for så drukner de simpelthen. I mellemtiden føler lederne hinanden efter på tænder og procedurer med afsæt i åbenhed og tillid. Fx er bæredygtighed ift. økonomi noget, man i netværket har forventning om, at den enkelte har i orden, og ellers sparrer med gruppen for at få. Nogle af os skal have indhentet et underskud, og så taler vi åbent med hinanden om hvordan om tilpasninger i personaletimer, minimum antal børn osv., uddyber Kathrine. FAKTABOKS Vesterbro netværket Fru Flora består af 7 institutioner, som inkluderer både vuggestue, fritidshjem, børnehave og 0 6 års institutioner. Vi besøgte to af lederne: Kathrine Emilie With, som leder Tante Olgas Børnehus for børn i alderen 0 6 år og Rikke Haugen Sørensen, som leder fritidshjemmet (6 10 år) Krudtuglen. De har været i institutionerne henholdsvis 3 ½ og knapt 6 år. Synlighed er blevet en vigtig faktor, men også vanskelig at opnå. De gode værdiers og metoders fremtid afhænger af at blive set og hørt - og hvordan skal kommunen, politikerne og civilsamfundet ellers opdage at små, selvejende institutioners pædagogiske kvalitet er et solidt grundlag for og fremtidens velfungerende borgere? Hvordan skal de ellers høre historierne om rummelighed og mangfoldighed, nærhed og nærvær, om socialt ansvar og bekæmpelse af berøringsangst med samfundets udsatte, om civilsamfund og stolthed over sit lokalmiljø, og om at finde nye måder at gøre tingene på uden nogensinde at give slip på det, som altid har været rigtigt? MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

18 tema tema Partnerskaber, Klods-Hans og civilsamfund på Årsmødet 2012 Else Fergo Kommunikationsmedarbejder Med overskriften Partnerskaber, kvalitet og nærhed i barnelivet holdt MDI årsmøde og repræsentantskab på Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter d maj En af de inviterede hovedtalere var den omdiskuterede ph.d. stipendiat ved Aarhus Universitet, Ole Henrik Hansen, som desværre i sidste øjeblik aflyste sin deltagelse pga. skarp kritik og voldsomme medieoverskrifter oven på sine udtalelser om pædagogers svigt af små børn i landets institutioner. Klods-Hans snublede ind i programmet Mange af de fremmødte havde set frem til at høre oplægget, men heldigvis var det muligt for lektor ved UCC, Peter Rod at springe til i sidste øjeblik og sikre et program uden huller. Han leverede et inspirerende indslag med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr om Klods- Hans, den snarrådige optimist der her blev præsenteret som rollemodel for en pædagogisk tilgang baseret på improvisation, umiddelbarhed og leg, fri for tyngende bagage i form af vaner og regler. Kommuneflirt og speeddating for institutioner Dagens første taler var professor Niels Åkerstrøm Andersen, fra Institut for ledelse, politik og filosofi på CBS, som gik på talerstolen for at belyse partnerskabsbegrebet. Han påpegede, at kommunens rolle, når den leder via partnerskaber, bliver den superviserende forvaltning. Den model vil institutionerne gerne ind i, fordi den supplerer både penge og frihed. Det udvikler sig hurtigt til en omgang speeddating, forklarede Åkerstrøm, hvor den enkelte institution forsøger at gøre sig lækker for kommunen og for hinanden. 18 August 2012 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

19 tema tema Der blev alt i alt leveret et skarpt og humoristisk oplæg med en tankevækkende, filosofisk og kritisk tilgang til partnerskaber, som mange har fået indlejret, helt uimodsagt, som noget ubetinget positivt. I en tid hvor nøgleord som partnerskaber og netværk er meget populære, fik tilhørerne indblik i nogle af de problematikker, som også er en del af begreberne og deres modeller. De fremmødte blev med oplægget præsenteret for et godt navigationsværktøj til identifikation og tackling af faldgruberne. En bestyrelsesformands personlige vinkel Dagens sidste oplægsholder var Jesper Christiansen, bestyrelsesformand for den selvejende institution Udflytteren på Østerbro. Hans meget personlige og konkrete vinkel lå i modvægt til de mere hypotetiske og akademiske vinkler, fra de øvrige oplæg. Med titlen En historie der lige så godt kunne være endt ulykkeligt! øsede han af egen erfaring med forældre- og civilsamfundsrollen, og senere bestyrelsesmedlemsrollen. Tilhørerne fik en detaljeret beskrivelse af, hvordan han selv var kommet ind i bestyrelsesarbejdet i en selvejende institution, hvilke udfordringer der havde været, og hvad der havde virket. Kvalitetsmålingsresultater og Open Space Ved årsmødet blev der kort evalueret på de friskt indkomne kvalitetsmålingsresultater og generalsekretær i MDI, Charlotte Biil, kunne afsløre, at tallene peger på stor interesse og opbakning i forhold til bl.a. civilsamfund. Efter dagens oplæg var der et par timers Open Space, faciliteret af Peter Rod. Her var der livlig meningsudveksling og meningsdannelse i grupper på hver ti deltagere, hvor øvelserne inviterede til lytning og refleksion. Festmiddag og fejring Ved aftenens festmiddag talte MDIs bestyrelsesformand Peter Birch, og der blev oplæst telegram fra protektor, grevinde Alexandra. Konsulenter Ulla Engholm og Kirsten Birk Olsen læste op af de mange gode forældrekommentarer, der er strømmet ind med kvalitetsmålingerne, og der blev uddelt gavekurve til institutioner, som havde gjort sig særligt bemærket gennem høj svarprocent eller meget positiv tilbagemelding fra forældre. Kurven for flotteste forældre-kommentar gik til Husumvold og med imponerende 86 % og 89 % svarprocent fra forældre, kunne Fritidshjemmet Thorshave og Lutherkirkens Udflytterbørnehave hver især også indkassere gavekurve. Der var både sang og livlig snak ved bordene før festen fortsatte i Stjernebaren. Gennem hele dagen blev de gode relationer styrket mellem konferencens deltagere og netværkene kom tættere på hinanden På MDI s hjemmeside kan man finde uddybende beskrivelser af årsmødet, resume af de tre oplæg fra Niels Åkerstrøm Andersen, Peter Rod og Jesper Christiansen samt testimonials fra de deltagende, og referat fra den følgende dags repræsentantskabsmøde: Sæt kryds i kalenderen til Årsmøde 2013 Det bliver stadig vigtigere for ledere og bestyrelsesmedlemmer at holde sig orienteret; at løbende tage den politiske temperatur, sætte sig ind i aktuelle udfordringer, pædagogiske strømninger og muligheder indenfor selveje. På MDI s årsmøde bliver man både inspireret med viden og øvelser, opdateret med hvad der rører sig på dag- og fritidsinstitutionsområdet m.m., man kan mærke efter hvor kollegerne i branchen står, og samtidigt få en værdifuld lejlighed til at udbygge og pleje sit personlige og faglige netværk. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen ved d maj 2013, så du er sikker på ikke at gå glip af noget! Årsmødet finder igen sted på Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter og tilmeldingen skal ske på MDI s hjemmeside inden d. 12. april Anne Reiter og Leif Christensen takker hver især for mange års samarbejde og oplevelser i MDI, i forbindelse med deres udtræden af MDIs bestryrelse på dette årsmøde. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

20 tema tema Gerdaprisen 2013 Gerdaprisen er stiftet af Menighedernes Daginstitutioner i 1996 og tildeles personer eller institutioner, der er gået foran på det pædagogiske arbejdsfelt, har udvist mod og særligt initiativ og/eller udviklet nye metoder, der er omsat i handling. Formålet er at fremme nytænkning og engagement indenfor daginstitutions- og socialpædagogik med det mål at tage medansvar for børns levevilkår. Næste uddeling af gerdaprisen sker på Københavns rådhus d. 13/ Gerdaprisen bliver uddelt af foreningens protektor, Alexandra, Grevinde af Frederiksborg. Prisen er på kr. og er sponsorfinansieret. Prisen kan ikke søges, men MDI modtager gerne forslag til prismodtagere. Forslaget sendes til MDI, info@mdi.dk Prisen er opkaldt efter Gerda Tillisch, der var eksamineret børnehavelærerinde. Hun reagerede på en kronik i dagbladet Hovedstaden, skrevet af foreningens stifter, kommunelæge Richard Kjer-Petersen. En septemberdag 1915 begyndte Gerda Tillisch at lege Fröbelske sanglege med baggårdsbørn i Absalonsgade. Et banebrydende pædagogisk pionerarbejde var startet Uddannelsesmoduler forår 2013 Bliv opkvalificeret - tilmeld dig en kompetencegivende uddannelse hos MDI. Vælg mellem: Innovation og Civilsamfund for ledere (uge 2) Børn og Unges læreprocesser for pædagoger (uge 9 16) Facilitering af og civilsamfundet - for ledere og pædagoger (uge 14 17) Derudover arrangeres en studietur til Pistoia (Italien) i uge 8 for både ledere og pædagoger. Læs mere om uddannelserne og tilmeld dig på MDI s hjemmeside Deadline for tilmelding er fredag d. 12. oktober August 2012 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER