Inspirationsgruppen for itunderstøttelse lægepraksis. Formål Deltagere Møderne Afrapportering Eksempler på ideer og ønsker

Transkript

1 1 Inspirationsgruppen for itunderstøttelse af fremtidens lægepraksis Formål Deltagere Møderne Afrapportering Eksempler på ideer og ønsker

2 Formål Inspirationsgruppen for it-udvikling af fremtidens lægepraksis er nedsat af MedCom i forbindelse med regeringens satsning på praksisområdet. Inspirationsgruppen skal med afsæt i fremtidens udfordringer i almen praksis sætte fokus på kliniske behov og ønsker og ideer til it-udviklingen i almen praksis i bred forstand. Arbejdet omfatter både den meddelelsesbaserede kommunikation, opslagsløsninger, fælles services og telemedicinske løsninger rettet mod patienter.

3 Deltagere Rasmus Dahl-Larsen, praktiserende læge i Odense Carl Brandt, praktiserende læge i Stenstrup, ph.d.-studerende Niels Ulrich Holm, praktiserende læge i Roskilde Jens Søndergaard, praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor i almen medicin, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU Kurt Rasmussen, praktiserende læge i Skødstrup. Gik pga. tidspres ud af gruppen sommeren Joachim Nørmark, praktiserende læge i Aalborg Jørgen Granborg, repræsentant fra praksissystemleverandørerne Jens Parker, praktiserende læge i København. Udpeget af PLO. Stoppet april 2016.

4 Møderække Der har været afholdt 7 møder med temaerne: Patientinddragelse understøttet af teknologi Tidlig opsporing af kroniske sygdomme Beslutningsstøtte Opsamling af data til kvalitetsudvikling Anvendelse af fælles systemer (REFHOST, WEBREQ, sundhedsjournalen mv.) Den kronisk syge patient Samarbejde med kommunerne Lægebetjening af yderområderne Udviklingsønsker til journalsystemet Udviklingsønsker til klinikkens hjemmeside Mulighed for rådgivning fra sygehuset

5 Oplæg Eksterne oplægsholdere: Sundhedschef Sten Dokkedahl, Faaborg-Midtfyns Kommune Sygehusdirektør Peder Jest, Odense Universitetshospital Praksiskoordinator, praktiserende læge Erik Holk, Odense Oplæg fra deltagerne: Rasmus Dahl-Larsen om sit forskningsprojekt vedr. videokommunikation med patienter Carl Brandt om sit forskningsprojekt vedr. e-sundhed og livsstilsunderstøttende løsninger for patienter med kroniske sygdomme Jens Søndergaard om erfaringer med telemedicinske løsning i almen praksis i Skotland Jørgen Granborg om nye funktioner i fremtidens lægesystemer

6 Rapport og bilag (Inspirationskatalog) Forelagt på MedComs styregruppemøde 6. oktober Indgår nu i arbejdet med at analysere fremtidens digitale lægepraksis, som igangsættes af Sundheds- og Ældreministeriet efteråret 2016 Rapporten er holdt på mere overodnet niveau: - Vision - Principper - Overvejelser over anvendelse af telemedicin Bilaget indeholder alle de konkrete ideer og ønsker, der er kommet frem på møderne Rapporten kan findes her: Bilaget kan findes her:

7 Vision Vi vil fortsat være førende i verden med anvendelse af it og telemedicin i almen praksis. Inspirationsgruppens vision for it-anvendelse og telemedicin er, at almen praksis fortsat skal være førende i verden. It og telemedicin skal anvendes til at drive en effektiv praksis i tæt samarbejde med det omgivende sundhedsvæsen og patienterne. Og således at praksis kan anvende data til at sikre en høj kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen. Visionen tager afsæt i overenskomsten 2014.

8 Principper for digitalisering af fremtidens lægepraksis: It skal anvendes til at sikre hurtig og effektiv dokumentation af patientdata for at monitorere og validere behandlingsindsats, forløb og opfølgning It skal medvirke til at effektivisere arbejdsgange gennem bl.a. automatisering, genbrug af data, så data kun skal registreres én gang, og ved at give hurtig adgang til relevante data. It skal gøre det muligt at arbejde med evaluering ift. kvalitet bl.a. i form af beslutningsstøtteværktøjer og nationale indikatorer. Der skal udvikles dataanalyseredskaber ift. patientniveau og klinik-niveau Der skal være samme mulighed for kvalitetsopfølgning i form af ens og sammenlignelige data for alle praktiserende læger It skal udvikles, så det er muligt at have en flerleverandør-strategi, så man ikke bliver afhængig af blot én leverandør. Der skal anvendes nationale standarder, fælles koder, fælles datadefinitioner og national rammearkitektur skal overholdes. Der skal sikres kvalitet i systemerne kommunikationen skal certificeres af MedCom.

9 Anvendelse af telemedicin Overvejelser i forhold til at anvende telemedicin i almen praksis Anvendelse af telemedicin flytter ikke nødvendigvis sundhed, men kan bidrage med andre aspekter, som fx Bidrage til at effektivisere, så det er de rigtige patienter, der ses Bidrage til at sikre tidlig opsporing af patienter Virke tryghedsskabende i forhold til patienterne Spare transport gælder både patienter og læge Elementer, der bør undersøges nærmere ift. fx anvendelse af videokonference med patienter: Hvilke patientgrupper har gavn af teknologien: de akutte, de kroniske? Hvor mange drejer det sig om? Er der patientgrupper, der har behov for den tættere relation, en fysisk konsultation giver? Kan en konsultation afsluttes ved blot en videokonference og kan video anvendes asynkront?

10 Overblik over patientens forløb: Der er behov for bedre og hurtigt overblik over patientens forløb og årskontroller. Fx et cancerforløb med overblik over det fremtidige forløb med kontrol-tider. Her er der desuden behov for en funktion, der kan sende en reminder, så kontrollen huskes. Der kunne måske sendes til patienten om at huske årskontrollen og bestille tid. Også /sms til patienten som reminder om den bookede tid (ligesom WebPatientløsningen). Der er behov for redskaber til at systematisere årskontroller. Evt. som sandsynligt patientforløb på grundlag af diagnose. Der er behov for at data kan kobles sammen og dermed skabe overblik og sammenhæng i patientens journal. Fx diagnose, medicin og lab.svar. Det kræver at data er tagget, så de kan sammenholdes (diagnose, ATC, lab.kode.) Der skal være overblik over data, fx over vedhæftede filer som skal kunne kodes, så de let kan fremsøges. Der skal et unikt ID (gerne mulighed for flere) på alle meddelelser, så de kan knyttes sammen i meningsfulde forløb. Postsortering: Håndtering af elektronisk post tager mindst 1 timer dagligt for en lægepraksis. Der er behov for optimering, automatisering samt filtreringsmekanismer efter alvorlighed : - Korrespondancekommunikationen kunne måske deles op i korrespondance, der vedrører patientens behandling uden patientens tilstedeværelse og mere simpel information til orientering fra samarbejdspartnere. - Der kunne anvendes en alert på de meddelelser/korrespondancer, der skal handles på Generelt: De meningsløse meddelelser skal fjernes eller være lettere at overskue og derefter arkivere. Evt. via et filter.

11 Algoritmer: Der er behov for bedre kartoteker med indbyggede algoritmer, der kan hjælpe lægen: Fx i forbindelse med behandling med blodfortyndende medicin: INR-måling og fornyelse af maravan. Fx i forbindelse med opfølgning på osteoporose og data om sidste skanning. Fx i forbindelse med øjenlægebesøg (diabetes) Algoritmer skal baseres på DSAM s/kliniske vejledninger Der kan etableres et hotel for algoritmer. Lægesystemet kan sende data ind til hotellet, som på baggrund af algoritme(r) foretager en beregning. Lægesystemet modtager resultatet. Kan anvendes til tidlig opsporing af kronisk sygdom, kvalitetsopfølgning osv. Alle de områder, hvor kliniske vejledninger kan omsættes til algoritmer. CE-mærkning: Det er et spørgsmål, om systemer, der indeholder beregninger på grundlag af algoritmer, vil blive betragtes som medicinsk udstyr og derfor skal CEmærkes. Lægesystemerne kunne implementere beslutningsstøtte som kunne advisere ved ændret henvendelsesmønster til praksis. Det kunne måske hindre akut indlæggelse. Automatisering: Fornyelse af recepter/udskrivning af recepter kunne måske automatiseres, så man huskes på det ved årskontrol. Udskrivning for ½ år ad gangen. Målinger fra vægt og højdemåler kunne automatisk blive lagt ind i journalen fra måleinstrumenterne, så man ikke skulle skrive det ind. Stregkoder på fx vacciner kunne aflæses og lægges ind i patientens journal hvis de vel at mærke indeholder de relevante informationer. Beslutningsstøtte på baggrund af medicin-ordination knyttet til FMK. Medicinordination kan foreslå diagnosekode, fx sammenhæng mellem insulin og diabetes.