KBBEBHiVHS KOKHOHEBIELIOTBItSJR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KBBEBHiVHS KOKHOHEBIELIOTBItSJR"

Transkript

1 KBBEBHiVHS KOKHOHEBIELIOTBItSJR li

2 X s A T z 3 1 gn tjøiji mcctftiærti U p Vt c Bit fplitircnt>c Xiboli mr» ftfmt & t» ^»Digbedcc. aieieign ti '^Jg berfom bu mover big baarlig i)i i i n n i t.iantjimimmnri PfUg.m«"l Bnfn^ Saa JRofenlunb og paa ftrebéberg, tm*g'i. tø * 4»(wu«lf' f«din, («di ln«(ujunto* Saa ffal bu tae inb paa lioaali, aurjimiua aj ISolt Jjij-i (Mi«.fnimi ' 2n». Cg fce om bu morer big bcr. re«nltlhmvciwliui»rtoihntais htrtun J 2. fan gier en TOartfor SBerfoiien,*) Eg iffuu bet >al»e for Sprit. Ki»»t»ta>* IS«, S!eb forten ftaaer Sibriftiouen»ae SurUjn^ti W 3 ffitlunfc. SiHigemeb (Sntrepeuørn. 3. Et Jpurrn for ntre^enøren. fflitb gtobe pati«tlpgtige Strop dan fif ffu bog Oitbenpreu Sil at lulle Safttonen op. 4. der fan bu rutfrpe faa beilig, 6er faaer paa TOaffine bu jpee. Cg tommer bu rigtig beleilig, Saa Ijpver bu ber Jiummer jre. 5. Cg iiunfcp tau bu fnae IjoS Siarbcllt Cg StaaeU iftettatiou. Saa Speatret feer bu iierrss el li, fian farerfaa (mut en Serfon. 6. fflfan feer paa Seribberue«Sfunfter 3 Sra'ngfelen tftt og»arm. Sil Srob«for $umicumi Suufter Sennbre«ben Strerfemanb«Slrm. ielobi: D gortibs ftolte Stiuber !an buibtcr 3 e a n 3 e n f e11 ubuenbig, Og brejer pam runbt paa en 53Iof, Cg ftjønbt lian er ganfte le&enbig, Saa ftaaer pan faa fti» font en Stol. 8. Og ber er min SjitUebtegge, éun pebber ffiabam3eau øpp, 6un Sar faaban pimmelffe Saigge Cg Sugler puit bcerer af Slp Og per pat bu S u ni P p e f f e Sanbfe 9J!eu Sfioget feer be bog altib, Cg i n b c r u p 3 SRefteratiou Dg fommetibfen«be pf>r, Cg Srpaferfte Sainper meb ranbfe»jiaar be PIccfer rigtig geoaltig CgSjSotelSapH Slfeeufion. eroppe l)»or 3eriibanen tjor. 10. fios ginnen id) fpifer luait SJauer, Som man faa gierne»il pae; Og aafer, fom gjpre«af Slatter, S)ent feer man»eb Siben af Stat?gra»en pubigt ntait feiler 3 Saabe»eb fiampernelstinb, So«S e t e r f e n (piller utait ffiegler Dg gaaer faa til Siielfen«iub. *) 9Iaar bet er SSojfat, fpnger man 2 TOart. 12. Dg atle Stationerne«Raner Snbgpber faa ftor eit SRefpect. 3 magelige i»aner TOan fnufer fin SpeebaubStucrgt. 13. Saa mange Ulptfer fppre«, Wen bet er flet«inte fanbt, Spi 31It, pbab periube gitres, Sr pberft uret og galant. 14. SauffeefenS be inte forftob'et en førfte ag«sib eller fieer. erior fit pan Sogneit paa $o'bet, 9!u faaer pan ben inte nteer. 15. ler Hage«fra Spminerplabfen Sif bem, fom ftjitrer Siangfaug;!en pa»be be faaet paa ÉaSfen, Saa paobe be not ffreget: 2lu!" 16. Saa lae»i ba itu ucere glabe Dg inte»(tre forftemt. SEiooli«SIfetirabe eu pa»be jeg nccr at forglemt a per Solig, 3a per par Sru Senil«fin gart, $»or er ber bog ffjønt i Siooli, D ub, p»or er per bog rart. 21 n I) a JI (j. 18. $uor gjiar bet mig onbt for be Statler, Som ubeufor monne ftaae. Dg Iptter til»ore Spettatler, SJormebetft be inte par flfaab. 20. Og Jlogle tager til Satte 9J!eb oppe fra SUoIben at fee; fflien libe paa SSalPn Satte er ftaaer be 8oruuftigfte. 21. Dg faa er bet ganfte umulig, 9faar Pientab i fgorten man gaaer, \'lt fee poem ber»ar i Stuoli Dg p»cm ber ftob ubeufor. Cestraltrykkeriet. Kjøbenhavx C., r^vvj. b 0

3 rrrrw. -n-iw' "Ah * *Jl. 4 ril oeutmnter efter ttrnjrfetyaptø goror&itittgeité 5, ]itt. d. 42 SfføtaifffiBiRø #(». ty li!'«!* 1841: '/. i / /M m X Tyatawi }» SJ ) / ou- t / a / u s y // J V T* ^ / f t/l a/ra LA X -/*, 1 S s / / s, * * J } Å / r *. ' i t 6 fif -* -r? / 7 c - 4 ' /,, o ',. ~ TO ^ i A// v-x.-p-rrf, -Ci tf 7 V *> r. / 7 ^ # V - S ' C': S // / \ / / C SJ 4S.C&- rse, sse/t^?^? e/ i a I C 4 - ', ø v sr/"*s/sj/v sy//a _ ^ '-.y J/,, > y- -T-ft / / '' ^ ^ ^ ^ /. /-Z^C t^. -ft -f L'i 4 7 ' ^.^y/^/^o s/ti* &» Z -r- r- i # Li, >. ' J f! V i' C r ' /

4 / t b - é t * } / s f ir /fæ. V '. S, [ * -., / yf S / > lp Jt^ + * y <^rrr r-r-r-is'. / ' tr -C* & s*, -r-r-r r-.fe^f* / JJ K/c cv S / - Q ^ U j Z ffi/ts- r ^ ^ -J. _ r^ J* ^ / / v ~ ^, -Ur / Å / Ø/f^Jrp-*«^ // S-T*.**-*? ''./^-l J^t-lir?-* -r-r^*/, -52' y y f ^^f / / ^ / U - r t^ /^e T é&rlpv/xstac S

5 7/ dæc-rz/y? - ^ 'Zr-v-'t* c- -r- z- Jf-'t- (^tl-^ ^-x- tc fa. 7 ^ x 7 A^ / ÅZt, _ / i r V 7 ^ ' * r f i t f r-x-y / X yfcy-5 / v j t f /p > c -Ty S y ' i s

6 Stor Fest Tirsdag den 15de August i Anledning af Tivolis 50-aarige Jubilæum. Glimrende Illumination hvori Boulevard-Pavillonen ved Søen for første Gang er indbefattet, Fregatten St Georg' 1, Stenhøjene o.s.v. M Afrfftopn LUg^iaCll Bet italienske Festarrangement ved Søen vil blive oplyst om Aftenen med elektrisk Lys, Balloner og orientalske Lamper. Det store Springvand belyst af 180 Gasblus. Stor Transparent der forestiller Tivolis Stifter. Festblus. P aa den italienske Klippeø i Tivoli Søen og fra en Gondol ville to Sanger- selskaber i Aftenens Løb underholde Publikum. Det ny Anlæg paa Sportspladsen vil for første Gang være aaben for Publikum. Paa det ny Terrain ved Udstillingsbygningen: ki s Gratis Dans f Estrade, Fremstilling af Gamle Minder Tivolis tidligste Dage Kl. 8% I Koncertsalen afsynges Fest-Sangen af et Mandskor, Publikum bedes istemme. Kl. 4. Salut hvorpaa Tivoli Garden trækker op og besætter Posterne, Kl 4. Labyrinthen aaben. Illumineres ved Mørkets Frembrud. ki. 5 Den pragtfulde, a 25 Fod høj e, blaa Grotte aabnes. Fra Kl Aften oplyses den med elektrisk Lys. En Rotur paa Søen gennem den blaa Grotte koster for en Voxen 25 k). og for et Barn Fregatten St. Georg", der er sat i Forbindelse med Land ved en Bro. Første Klasses Konditori ombord. Solsejl over Dækket. Optræden af den svenske Damekvintet Nordstjernen,, samt Koncert af Hr. Carl Leser. Adgang til Fregatten over Broen koster paa Hverdage 25 Øre, Søn- og Festdage 35 Øre. Kl, 4. I Udstillingsbygningen forevises: A. Dioramaet: Vallø Slotsbrand, B. Det elektriske Modeltheater. Kl, 5V2. paa Pantomime-Theatret. H, Kleye's Balletselskab EXCELSIOR; Postillon Dans. Kl. 6y2. 1 den aabne Musikpavillon, (iste Afdeling) Konc'ert under Anførsel af Musikdirektør C. C MØLLER. Kl. 7. I Koncertsalen, (iste Afdeling) Koncert af det store Orkester under Anførsel af Musikdirektør GEORG LUMBYE, Kl, 7 Vi- Paa Kunstnerplainen: Stor Beriderforestilling. 1. Galop og Barriere Voltige af Hr. AGUIMOFF. 3. Matrosen udf. af Prk. HODGINI. 2. Satanella af Klown OLSCHANSKY, 4. Hr. HESS som Jockey. Adgang til Plainen og, forsa'avidt Pladsen tillader det, tillige til dens Siddepladser (Tribunen og Bænkene): En Voxen 35 fc!re. Et Barn 20 Øie. I, Tilfælde af ugunstigt Vejr ingen Forestilling. KL 8. I den aabne Musikpavillon (2den Afdeling) Koncert under Anførsel af Musikdirektør CARL LUMBYE. KL 8Vi- I Koncertsalen. (2den Afdeling) Kl. 8%. Paa Pantomime-Theatret. H. Kleye's Balletselskab EXCELSIOR Grand valse de violette Balletdivertissement. Solo: Marian Kounchman KL 9. I Arena-Theatrets Cirkus: Stor Forestilling: af Ernst Schumanns Kunstberiderselskab. Billetpriserne ere; Loge 1 Kr. 50 ø., Tribune og Parket 1 Kr. 2den Plads 50 <". Kanonskud bliver affyret Kl. 8 a U og ved Porestillingens Begyndelse Kl. 9. Kl. 9V4. I den aabne Musikpavillon. (3die Afdeling). Koncert under Anførsel af Musikdirektør C. C. MØLLER. Kl. 10. I Koncertsalen. Koncert (3die Afdeling).

7 MUSIK-INSTRUMENTER. Største og billigste Lager af Orgel-Harmoniums, Spilledaaser, Ariston, Herophon etc. Dreje-Instrumenter med Strenge. Violiner, Guitarer, Zithre etc. Harmonikaer og afstemte Mundharmonikaer i stort Udvalg. Nyt! Polyphon! ^IsHNyl! Pia til al dreje! F. Thomsens Musikvarelager. Store Koiig-ensgade 21. Ved Kongens Nytorv. J. H. Ehlert' 8 Flygler og opretstaaende Pianoer anbefales 1 Vestervoldpade Nr ISP^ Grundlagt Telefon G til Y ORIGINAL Normal-Beklædnings-Forretningen Østergade 19. Katalog gratis og f'ranleo. 38 Vimmelskaftet 38 Laurits True' s Vinforretning anbefaler som Specialiteter BORDVINE COGNAC. Udsalg af Fodtøj. Stort Udvalg af Brunelfodtoj, Promenadesko, Herre-, Dame- og Hornefodtøj, Turistsko, Morgensko og Træt'odtej. Billige og bestemte Priser (2 Butikker). 6, Larsbjørnstræde 6. R. Rasmussen. ^ (Frederiksberg^ K4L, DANSK PATENT Halvsigtet Rugbrød er udmærket. Anbefalet af de mest ansete Læger. Guld- og Selvarbejde, Forlovelsesringe, 14 og 18 Karats kontrolleret, billigst fra Guldsmed F. Hanson, Crainle Frederiksborggade 3. Conrad Christensen. Naalemager, 41, St. Strandstræde 41. Medaille af 1. Klasse i Kbhvn Specialitet r Redskaber til Salt- og Fersmiits-Meri. N. Poulsens Briller, Kikkerter og Uhre. Vestergade 27. J. Chr. Andersen, A # I T Vimmelskaftet 41, o, G. IS \ 1 eforretning ^^ ^^ en gros & en detail. Direkte Import. Udelukkende Handel med Ost af udsøgte, fine Kvaliteter. Billigste Priser her paa Pladsen. Telefon Forlov s o mandelen Vesterbrogade 2 D., Axelhus (ved Siden af National"). Stort Lager af Musikalier for alle Instrumenter. Alle i Tivoli opførte Kompositioner føres eller kunne skaffes. Orgel-Harmoniums for Skole, Kirke og Hjem fra 150 Kr., Automatisk Piano 875 Kr. Alle Slags Stryge-, Blæse- og Slaginstrumenter. Strenge. Største Lager af Legetøjs-Instrumenter, Lirekasser med Pap-, Papir- og Zink-Nodeblade. Spilledaaser i største Udvalg. Beparationer udføres. elsesringe. Kjøbenhavns første Specialforretning, * Theod. Halgreen, '. lipfor og bliv viis i: 180,000 Bindbrugte Boger. JENS HA1TSE1T, Vestergade 15, K J Ø B E N H A Y N K. Mit Komfur til 20 Kr. med 3 Kogehuller, Stegeovn, Stegepande, Vandgryde og Endeplade, har følgende Størrelse. Bredde 28>/2", Dybde 22>/a". Kogehullerne 12',/,,, 10'/, og 572", Stegeovnen 10" bred, 9'/i" høj, ca. 18" lang, Vandgryden rummer 6'/a Pot, Komfuret vejer 200 l'd. Største og vægtigste Komfur i Danmark til 20 Kr. kan kun faas hos mig. Komfur. Overpladen 25 17", 2 Kogehuller 12>/s og 8", Vægt 85 Pd., 7 Kr. Komfur 26" bred, 20" dyb, med 3 Kogehuller, Stegeovn, Stegepande, Endeplade, Vægt 165 Pd., 15 Kr. Komfur 25" bred, 20" dyb, 3 Kogehuller, Stegeovn, Vandgryde 17 Kr. Komfurer faas i over 93 forskjellige Størrelser. Komfurer med støbt eller smedet Stegeovn samme Pris, nærmere af Prislisten. Udmærkede Magasinovne med Kogeindretning 18 Kr. Rensedøre 9" I Kr., Fyrdøre I Kr. 35 Ore, Gryder til Indmuring paa 60 Potter 6 Kr. Snedkerkomfurer 16" brede, 36" lange, med.jerntræk uden Murværk, 24 Kr. Skræder-Pressejernsovn til ca. 6 Pressejern, 16 Kr. Fodvarmende Magasinovne med opog nedgaaende Træk og Rysterist, 63 Tommer liøj, 29 Kr. Fodvarmende Magasinovne 3 Al. 14 Tommer liøj, med 3 op- og nedgaaende Træk, Rysterist, 47 Kr. Frostfri Pumper med Rør, 17 Kr. Stald- og Kjøkkenpumper 8 Kr. 50 Ore. Kjædepumper, Åilepumper, Staldvinduer 350 Størrelser fra 35 Ore. Største og billigste Udsalg i Danmark. Nærmere af Prislisten. Varerne leveres fragtfrit paa Bestillerens nærmeste Dampskibs- el. Jernbanestation. Det bemærkes udtrykkelig, at Varerne kun kan erholdes lios mig. Jeg sælger ikke til forhandlere <g bar intet Udsalg noget Steds. JENS HMNSEH, Vesterg-ade KJØBENHAVN K. Dag 4 Nat (( Herreskjorter, lma Stof god Pasning, moderate Priser. Sophus Larsen, N i c o l a i s r a d e 1. s SI I

8 I. Galle & Jessen' s Brud-Chocolade til 1 Kr., da den er mest nærende. Blomster- og Blade-Fabrik. Nørregade 27, Kjøbenhavn. Hæders-Diplom: 1885, KiffMavn n Mis største Korset-Magasin. Filialer og Udsalg over hele Landet. Hovedudsalg Gstergade 45. Filial-Udsalg Vesterbrog-ade 45. Udsalg Nygade S og Østerbrog-ade <3. ved-filial for Jylland, og- Fyen: St. Torv, Aarhus. Yesterg-ade, Odense. id Saison og Udlandets Nyheder I), 3 Kr., 4 Kr., 5 Kr., 6 Kr., 7 Kr. til 45 Emil Felumbs Pianofabrik Vesternade 20, Kjohenhavn K. Grundlagt Leverer ugentlig ca. 4 Flygler eller opretstaaende Pianoer, alle med hel Jernramme af egen Konstruktion. Prisbelønninger Paris 1878, Malme 1881, K j « ny Patent Ringgribermaskine Kr. el tj&zøad^ri O O O O O O O O O O O O Q Carlshamns & Caloric Punch Præmieret i Malmø, _ Kjøbenliavn & Paris, o o EMIL BRANDT, 0 Q Hyskenstræde Telefon Q o o o o o o o o o o o o o Circushaven. Hver Aften: Concert 3Lgt Kl, Og Ser-treriai Alle existevende l Trylle-Apparater Laterna magica'er, Taagebilled- 5 Apparater o. 1. samt diverse g> Specialiteter anbefales fra 83 Gothersgade 83. Kjøbenhavn K. f H. V. Vald. Pedersen. Overtager af afdøde Richard Bellers Lager. I usikinstrumentfabrik og Lager af Stryge-, Blæse-, Drejeog selvspillende Instrumenter. Mund- og Haandharmonikaer, Strenge og Noder. Gamle Instrumenler j repareres, k.jøbes og tages i Bytte. Fk Hemme, 8, Lille Kongensgade 8. Fabrik og Udsalg anerkjendes overalt her paa Pladsen som den bedste og benyttes paa alle store- Systuer. Største Spole (indh.) ca. 600 Fod Undergarn. Billig Afbetaling. - Billigste Priser. Iste Klasses Symaskiner fra 35 Kroner. Adelgade 29. Udsalget Grund le forenede Skrsderaestre, XviDen-ievi., (BlJtA cttcwicvi <& 7ly Østergade 9, Wz-céDicn, anbefaler største Udvalg af Specialiteter af Sfyheder for Saisonen. to S) p o m w M 39 æ H (C P ^ - 0) tf 0 CO» I :CD crq CD p. co ^ Cl pj a. C p w *S aq s? "> s SM s +t5 o O M O i=l Kjøbenhavns Corset-Magasin Vimmelskaftet 49, Rtnen. over "Vildtliandelen. Største Lager af Corsetter. Særligt anbefales T.P. Lindhard &Co/s fortrinlige Fabrikata fra 2'/j 30 Kr pr. Stk. Stadig Saison-toraiités, St. o. Vi dthandelen. oooooooooooosooooooooooo bd»-i o co Z* CO Fox Normal Underbeklædning. Fox- TJldgam, Jilix"- Livstyhke, fanes hun i første Klasses Varer hos C. Jespersen, 34, Kjøbmagerg. 34. TJirkcfriSikktrhcds A -tfivibmdlpws/ålsrf^ Ægte YecCeJUecccst J5. EN gros DCtail. - stetcjccde-io«. ^^anscns&impiliabi'iy* J. fotografiske Atelier, Vesterbrogade 30_ Søren Daldorph, Frederiksberggade 17. anbefaler ejpgant og solidt haandsyet Fodtøj. Lager af Promenadesko, Turistsko og Bornefodtoj. Reparationer udfares paa 2 å 3 Timer. E. A. Olsen, Uhrmager, 12 Borgergade 12, Husk Nr. 12, Guld- og Sølvuhre, Regnlateurer, Taffel og Yækkeulire sælge$ saavel paa Afbetaling som pr. Contant til billigste Priser. Tr, ^»jsl-j, TX n TT Kgl, Hof (MoMe- & Confect-FaM fåtsabethsminde. * ^Chokolader & Kakaopulver. <HKola Chokolade & Tabletter. H. P. Erichsens Smørforretning, 8, Admiralgade 8, anbefaler Smør og Margarine til billigste Dagspriser laer paa Pladsen. anbefaler Herre-, Dame- og Borne- Linned i alle Facons til de billigste Priser. Bomuldskjoler fra 6,50. Pro ve værelse forefindes. Dame. corsetter i meget stort Udvalg haves paa Lager. Bomuldsforklæder til Damer og Børn haves altid færdige i kolossalt Oplag. 17, Grønnegade 17, den høje Stue.

9 Kl. i o. Paa Pantomime-Theatret. Pjerrot og Harlekin paa Reise e.ler Gamle Minder 1. Komisk Pantomime i 1 Akt af P. Busholm (sen) Personerne: Jokumsen, Skomagermester og Brandmester, Hr. Sheiding (sen). Margrete, hans Husholderske, Fru Hesse, Sophie, bans Datter, Frk. West. Pjerrot og Harlekin, reisende Skomagere, d'hrr. Busholm og Hesse. Jomfru Pjerrot, Frk Kjærumgaard. En hot Herre, Sophies Tilbeder, Hr. Carl Scheiding. En'gammel Bekjenclt, Hr. Oskar Larsen. Sørensen, Brandbud, Hr. Charles Scheiding. En Vagtkommandør, Hr. Schmidt Kraft, Slagter, Hr. Olsen. Peter, Skomagerdreng, Lauritz. Den gode Fee. Frk. A. Pttersen. Soldater, Vægtere, Brandfolk, Borgere, Politi, En gammel Kone, Gadedrenge. Kl. io 3 /4. I den aabne Musikpavillon, (tde Afdeling). Koncert under Anførsel af Musikdirektør CARL LUMBYE. K. IO 3 /4. Tappenstreg ved Fakkeibelysning af Tivoli-Garden, Kl. xi. I Koncertsalen. (4de Afdeling). KL 11 Vi- Stort Fest'Fyrværkeri af Kunstfyrværker Busch NB. 1 Tilfælde af ugunstigt Vejr gives intet Fyrværkeri. Fra Kl Bal i Dansesalonen. Entren erlægges ved Kontrolapparaterne med 25 Øre i aftalte Penge, en af Salens Sider. 1, Der vexles ikke. Udgang er indrettet i Koncertprogram for det store Orkester. Første Afdeling Kl. 7. Leve Tivoli! Marclie Ouvert, til Op.»Elverhøj«i.... *Die Osmanen, Vals *Kavatine af Op. Lucia di Lammermoor Venetiansk Tambour Polka.. *Døllers Zauber Galop Georg Lumbye. Kuhlau. Jos. Lanner. Donizetti, Georg Carstensan. H- C. Lumbye Anden Afdeling Kl. 8Vs. Festsangen afsynges af et Mandskor. Ouvert. til Op.»Jægerbruden«.. * Kvadrille {La reine de Chypré) Tolbetqiie G. M- V. Weber, (Citer-Soloen udf. af den 13-aarige Tli Lumbye ). Jubilæums Polka (ny) Georg Lumbye Tredie Afdeling Kl. 10. Fest-Polonaise [komp, i Anledn. af Tivolis 50-aarige Stiftelsesfest.. *Deutsche Lust, Vals Koncert-Polka for 2 Solo-Violiner G- Christriip. Joh. Strauss sen, H. C. Lumbye. Tivolis 50-aars Fest-Galop.... Georg Lumbye. (Georg Carstensens Minde tilegnet) Fjerde Afdeling Kl. 11. *OuverttilOp.DenStumme i Fortid * Amors Flugel, Vals * Kvadrille (La reine dun j'our). Annen Polka (Nr. 3). a] *Rustchbane Galop.. b l Champagne Galop.... Auber. Jos. Lanner. Musard. Job. Strauss sen. H. C. Obs. De med Stjerne udhævede Numre bleve udførte af det Lumbyeske Orkester for 50 Aar side i i Konsertsalen Koncert-Program for Orkestrene i den aabne Musikpayillon. Første Afdeling KL 6Va. (C. C. Møller) Fest-Marche Nr. 1 C. C. Møller. Ouvert. til Op Tryllefløjten.... Mozart. Soldater Danse, Vals Jos. Lanner. Helga og Bjørn, Scene af Ball. Vaihjnen Min lille Due, Polka Anden Afdeling Kl 8. icarl Lumbye) Festmarche Ouvert. til Op. Den Stumme i Fortid Abendsterne, Vals Drømmebilleder, Fantasi J. p. E. Hartmann C. C, Møller. * Fortuna Galop H- G. Lumbye. Drømmebilleder, Fantasi H- C. Lumbye- HG- Lumbye. Auber- JOS. Lanner. H. C- Lumbye. Tivolis Jubilæums Galop 1893 (ny) Carl Lumbye, 3 Kanonskud Fyrværkerl-Proflram Signalraketter. Raketter med Guldregn i Buket. 2 store Sole med røde og blaa Illuminationslys 4. og Koloinber. Raketter med kulørte Stjerner I Midten en stor transparent Globus med dob- 11. belt Farveskifte og Finale af Blomsteiild, paa Siderne 2 Vandfald af Blomsterfontæner Raketter med Sværmere. 1 dobbelt Mølle garneret med- Illuminationsflammer i alle Farver, i Midten af samme 1 Sol med røde og blaa Flammer, stor Straalefinale. 8. Raketter med kulørte Stjerner. For at undgaa Ulykkestilfælde anmodes Publikum Plainen og Koncertsalen. Tredie Afdeling Kl. 9V4 (C. C. Møller) Festmarche til Tivolis 50 aarige Stiftelsesdag (ny) C. C. Møller. Ouvert. til >Kong Stephan*..... L. Y. BeetllOYI Kys Vals Joh. Strauss. Clicquot Galop Fjerde Afdeling Kl (Carl Lumbye) C- C- Møller. Tivolis Fest-Tappenstreg Carl Lumbye. Polonaise ("med Cornet Solo)... H. C- Lumbye. Ouvert. til > Elverhøj«Kuhlau. Amelie Vals Kjærlighedsdrømme i Lejren, Fantasi Annen Polka (Nr. 3) Gamle Lumbye, Fantasie-Potpourri. (J. H- C. Lumbye. Joh. Strauss (sen). G. G. Bohlmann. Stort Fest-Slutningstablau. 9. s TIVOLI «udført i Diamantlys og omgivet af Stjerner og Guirlander af Illuminationslys i alle Farver. Alt i en Dekoration af Palmetræer med Blomsterild, bengalske Flammer og Finale af Sølv-Straaleild. Raketter med farveskiftende Stjerner. 1 Brillantinebombe. Stort Fest-Bombardement. 3 store Kapricer, der kaste Brillantinesværmere, Bomber og Kastanier, fra Siderne kolossalt Bombardement af Bomber, Raketter, Kastanier og romanske Lys med Magnium Stjerner. Finalerne danne Straalesøjler af Brillantild og fra Baggrunden kastes store Bomber. 3 Kanonskud, om ikke at se Fyrværkeriet fra Alléen mellem Neiendams Hotel PhoenixBredgadeKjøbenhavn og Tivoli'Bazarens Restaurant benleder Publikums Opmærksomhed paa sine idsøgte Diners å prix fixe og Service å la carte.» NB. Aarets Specialiteter haves.«for lagrede Vine garanteres.. Koldt Bord forefindes. Volte; sous Cut««U'U. (J. II. ScLarlfeJ KUivn.

10 M6 Æ I TIVOLI. Dets Stiftelse, Udvikling og- Liv i 50 Aar. PROFESSOR P. HANSEN. HVO som endnu kan erindre den gamle Vesterport, vil ogsaa mindes, at den var den mest yndede af de fire Aabninger i Volden, gjennem hvilke Forbindelsen mellem Fæstningen Kjøbenhavn og det øvrige Danmark fandt Sted tillands. Grunden til denne Vesterports Popularitet var den, at den tilbød et Hvilepunkt paa den lange Promenade fra Kjøkkenkurven ved Kallebodstrand og ud til Kastellet", som det hedder i Kaalunds bekjendte Digt 0111 Voldenes Fald. Portens Tag var nemlig en flad Spaserevei med en muret Balustrade til liver af Siderne: ud imod Vesterbro og ind imod Byen. Sjeldent passerede en Fodgænger dette Udsigtspunkt uden at standse et Øieblik for at kaste et Blik enten ned over Halmtorvet og ind gjennem den mørke Frederiksberggade eller ud over Broen med Ravelinen og den lave Vagtbygning, hvor Toldbetjentene havde deres Stade. Især denne sidste Balustrade mod Landsiden var et meget søgt Belvedere. Kom man gaaende over Broen ind mod Byen, saae man Hoved ved Hoved deroppe; adstadige Borgermænd og forfløine Læredrenge, alderstegne Matroner og sorgløse Barnepiger, der satte Ungen" op paa det brede Brystværn og lod den fra dette ikke farefrie Sæde kaste et første Blik ud i den vide Verden. Mange dvælede baade halve og hele Timer her, og Udsigten var ogsaa fængslende nok. Det er den, Kaalund skildrer i sit ovenfor nævnte Digt, hvor han læser sin Fødeby Texten og i et Par skjønne Strofer minder den om, hvad det er, den er ifærd med at demolere: Din Stadsgrav og din Kirsebærgang, hvor Violer vi plukked, hvor den blomstrende Tjørn over Vandet hang og Sivene vugged, hvor den vilde Drossel i Buskene sang, mens Aftenen dugged, og Fiskeren med sin Bambusstang over Bredden sig bukked Og de gamle Broer, som speiled sig smukt dernede i Vandet og Udsigten lige til Kjøgebugt og Synet af Landet, naar Solen gik ned og i Aftnen sval den første Stjerne tændtes paa Himlen - mens Hornsignal lod fra det Fjerne. I Sommeren 1843 var Brystværnet over Vesterport en særlig søgt Udkigspost. Der var ikke altid Plads til de Skuelystne, saa at deres Flokke trak sig længer og længer tilvenstre, helt hen til Terrainet bag Lucie- Mølle, hvor man egenlig ogsaa var Gjenstanden for sin Interesse nærmere, thi her lige overfor, paa den anden Side af Stadsgraven, foregik den mystiske Syssel, hvis Enkeltheder man saa gjerne vilde have et Indblik i, og hvis Besultat man imødesaa med den mest spændte Forventning, eftersom Rygtet fortalte hverken mere eller mindre, end at der paa dette hidtil uænsede Parti af Glaciet, hvor de græssende Vognmandsheste hidtil havde været de eneste levende Væsner, skulde reise sig en Tryllehave af feagtig Pragt og fuld af Vidundere, hvis Lige Verden, eller da ialfald den Del af den, som laa indenfor Kjøbenhavns Volde, endnu aldrig havde skuet. Og man var ikke utilbøjelig til at tro, at Bygtet talte sandt, thi Troldmanden, paa hvis Bud Forvandlingen skulde ske, var den meget omtalte Lieutenant (i Studenterkorpset) Carstensen, og hans Evne til at arrangere havde man allerede havt god Ledighed til at beundre. GEORG JOHAN BERNHARD CARSTENSEN var af exotisk Oprindelse og kosmopolitisk Udvikling allerede nok til at gjøre ham til et Særsyn i det lille og snevre Kjøbenhavn, som hans Optræden og Foretagender desuden gav Stof nok til alskens Betragtninger. Hans Moder var født i Reval, hans Fader var dansk Generalkonsul i Marokko, og selv kom han til Verden i Algier 7 J&1449

11 den 31. August 1812 som den ældste af tolv Søskende. En Del af sin Barndom tilbragte han i Danmark, blev Discipel paa Herlufsholm, privat dimitteret i en Alder af tyve Aar og bredte saa sine Vinger ud til Langveisfart i fremmede Lande: tog over Spanien til Fædrehjemmet i Marokko, derfra til Paris, efter et Aarstids Dvæl en der til Amerika og over Frankrig, Spanien og Portugal tilbage til Kjøbenhavn. Litteraire Foretagender havde han tidligt havt Sands for; i Philadelphia havde han udgivet et fransk-engelsk Tidsskrift og stiftede nu efter sin Tilbagekomst Ugebladet Portefeuillen", en fin Salonjournal med lithografiske Tillægsblade af danske og fremmede Kunstnere. 1841, da Carstensen efter en ny Udflugt til Paris omsider tog fast Stade i Kjøbenhavn, skød Bladet Ham og fremtraadte under Navnet Figaro". Fra dette Blad har Tivoli sit Udspring, tlii det var som Udgiver af Figaro", at Carstensen først fik Ledighed til at aabenbare sit sjeldne Talent som Festarrangeur. Han lik Tilladelse til at benytte om Vinteren Christiansborgs Ridehus, om Sommeren Rosenborg Have og Classens Have til de forskjelligartede Festiviteter, han gav for sit Blads Abonnenter som gratis Tillæg til dets Underholdningsstof, for andre Besøgende mod en ret rundelig Entrée. Disse Arrangementer gjorde Epoke i Hovedstadens Forlystelsesliv, især -Fyrværkerierne i Classens Have og endnu mere Vauxhall-Belysningen af Rosenborg Have. Fra Omegnen og fra de svenske Kystbyer strømmede Fremmede til for at faae deres Del af denne nye Herlighed, og Carstensen tjente gode Penge. Den Tanke laa da meget nær, at gaa videre ad denne Vei og grunde et fast Etablissement for Afholdelsen at saadanne Fester. De havde fundet en god Jordbund hos Kjøbenhavns Befolkning, og de fandt en ikke mindre villig hos Kongen og Regeringen, der kjendte Historien godt nok til at vide, at lige siden Romerfolkets Dage havde circenses" været et virksomt Middel til at mildne og berolige politisk Misfornøielse; just den samme Baggrunds-Betragtning var Aarsagen til, at den liberale Presse fra Begyndelsen af slillede sig vrantent overfor Carstensens Plan, thi den politiske Opposition var ikke tjent med et Folk, som i kritiske Tider vænnedes til at foretrække lette Adspredelser for alvorlige Tanker. Under Carstensens Overveielser angaaende Planen for dette nye Forlystelses-Etablissement formede dets Anlæg sig i de store Træk omtrent saaledes, som det senere blev udført, og som vi nu Alle kjende det. Herom vidner hans foran meddelte Ansøgning, hvis Enkeltheder gjenfindes i det Privilegium, der tilstodes ham under 7. April 1842 paa Betingelse af, at Hr. Carstensen saavel med Hensyn til Valget af det Sted, hvor han vil anlægge Etablissementet, som i Henseende til Alt, hvad der angaaer Overholdelsen af Orden, Sikkerhed og Velanstændighed, forholder sig efter de specielle Forskrifter, som af Politiet eller andre vedkommende Autoriteter maatte blive ham givne; at han forbryder dette Privilegium enten ganske eller for en enkelt Del, saafremt det maatte belindes, at der jevnlig forefalder Uordener ved Etablissementet, eller at det i anden Henseende bliver det Almindelige til Skade; at Etablissementet under Privilegiets Fortabelse inden eet Aar fra I. Juli 1843 at regne skal være til Afbenyttelse for Publikum; og at dette Privilegium ikke har nogen Indflydelse med Hensyn til saadanne Etablissementer, der ikkun indbefatte enkelte Dele af, hvad det her beskrevne Anlæg i sin Totalitet indeholder; og endelig at Carstensen i Henseende til Fortolkningen af dette Privilegii Bud er underkastet Cancelliets Kjendelse." Med sit Privilegium i Lommen begyndte Carstensen nu at se sig om efter en Plads, hvor han kunde reise sine Pauluner efter de Linier, Cancelliets Pen havde draget. En Byggegrund indenfor Voldene vilde let blive for kostbar og desuden medføre en Indskrænkning paa et meget væsenligt Punkt, idet Fyrværkeriets store Tiltrækningskraft da vilde gaa tabt, eftersom Anlæget af en Fyrværkeri- Estrade var betinget af Etablissementets Beliggenhed udenfor Voldene; at søge for langt ud i Forstæderne var misligt under Datidens Forhold, da Veiene vare daarlige, Kommunikationerne mangelfulde og Afstandene for den almindelige Bevidsthed stod som mangefold større end nuomstunder. Da lik Carstensen en Ide, der var genial som en stor Feltherres, naar han vælger sit Terrain for at levere en Kamp: tæt udenfor Vesterport, paa Fæstningens Glacis, skulde Slaget staa. Som alle geniale Tanker havde ogsaa denne noget næsten Dumdristigt ved sig det maatte nærmest tage sig ud som Afsind at ville trænge ind paa Fæstningsterrainet og aabne det for en Indvandring af hele det civile Kjøbenhavn, for hvilket Stadens Porte lukkedes hver Aften paa Slaget Tolv. Men hvilke indflydelsesrige Introduktioner eller veltalende Demonstrationer Carstensen nu end har havt til sin Raadighed nok er det: han naaede sit Maal og fik, som det hedder i Tivolivisen, s'gu dog Gouver-

12 nøren", den militairstrenge Landgreve af Hessen, til at lukke Bastionen op". I den kongelige Resolution af 29. Mai 1843 hedder det om Carstensen, at da han antager, at denne smukt beliggende Plads i Nærheden af Byen fortrinlig egner sig til et Forlystelsessted, saa har han besluttet her at etablere sit Sommer-Tivoli", hvorfor Leieretten til det store Terrain, som er beliggende paa Kjøbenhavns Fæstnings Glacis imellem Vesterport og Tømmerpladsen" tilsammen omtrent elleve Tønder Land overlades ham mod en aarlig Afgift af 472 Bd. 4 Mark. Denne første Bresche i Fæstningens Ukrænkelighed førte snart til andre i militair Henseende mislige Indrømmelser; naar Tivolis store Fester varede til over Midnat, gav Kommandantskabet Tilladelse til, at Vesterport maatte holdes aaben til Kl. 1, ja ved de allerstørste Festiviteter, der først vare til Ende ud paa Morgenstunden saasom naar Entreprenøren" havde Benefice var der Passage gjennem Fæstningsporten hele Natten, som om den ikke i fjerneste Maade havde noget med Hovedstadens Forsvar at gjøre. Men vi have her foregrebet Begivenhederne. Endnu var der intet Tivoli, ja, der var end ikke begyndt paa det. Tre vigtige Betingelser for dets Tilblivelse vare tilstede: Pladsen, hvorpaa det skulde staa, Tilladelsen til at drive det og Manden, som skulde lede denne Drift. Men en fjerde, ikke mindre vigtig Faktor gjaldt det om at skaffe tilveie: IDAG Pengene. Selv kunde Carstensen ikke magte Foretagendet, og da Begyndelsen af Fyrrerne just var Aktie væsnets vilde Tid, laa det nær nok at paakalde Offentlighedens Interesse for det nye Etablissement. Den var ogsaa, som ovenfor fremstillet, levende nok som Forventning om det Overraskende, der skulde skabes, men temmelig tam og forbeholden, hvor Talen var om positiv Støtte. Sagen kom dog imidlertid i Gang, hvor trevent det end gik. Ved at tage Tilbud om Levering af Materiale og Arbeide som jevngode med kontante Indbetalinger og ved at ansætte hver Aktie til den beskedne Sum af 25 Rdl., fik man det tegnede Beløb op til 25,000 Rdl., hvorved Aktieselskabet rigtignok kom til at bestaa af et uforholdsmæssigt stort Antal Deltagere, da kun Faa turde vove noget Klækkeligt, idet man snarere ansaa det tegnede Beløb for en halvt bortkastet Kapital end for Noget, man virkelig ventede sig Udbytte af. Med den saaledes tilveiebragte Sum mente man at turde paabegynde Arbeidet. Tiltiden til Værkets Fremme var imidlertid saa ringe, at den valgte Komite allerede fik Skrupler paa Halvveien og tænkte paa at standse Arbeidet, da Udgifterne begyndte at overskride det foreløbig tegnede Beløb; især blandt Aktionairerne af Haandværkerstanden herskede der en saadan Modløshed, at de for Rigsdaler solgte Masser af Aktier, for hvilke der var ydet Arbeide til 25 Rigsdalers Værdi. Dette er Carstensens egen Fremstilling af Sagen ved en senere Leilighed, og at den er rigtig nok, bekræftes af den offentlige Stemme, forsaavidt den er naaet til os gjennem Datidens Blade. Saaledes indeholder Corsaren" for 30. Juli følgende: Ouverture til Tivoli. A. (Ved Indgangen lil Tivolimarken). Med Forlov! maa jeg se mig lidt om paa Byggepladsen? Portneren. Ja, har De Adgangskort? A. Lieutenanten har glemt at sende mig det; men jeg forsikkrer paa Ære, at jeg er Aktionair. GIVES TIL BENEFICE FOR ENTREPRENEUREN. Iloved fra Tivoliavisen ved el) Carstensensk Benefice. En Haandværkssvend. Behoves ikke: vi troer Dem nok. (Til Portneren). Luk op Du! Herren har jo et langt Ansigt. Inde paa den omtalte Byggeplads var der imidlertid Travlhed og Liv fra den tidlige Morgen til sent ud paa den lyse Sommeraften. Carstensen var Sjælen i det Hele. Han dirigerede i store Træk, udkastede løseligt Planerne til Terrainets Benyttelse, til Haveanlæg og Bygninger, og lod saa sin Stab af ledende og udførende Mænd om den videre Legeniliggjørelse af sine Tanker. Hans Arkitekt var den otteogtyveaarige HARALD CONRAD STILLING, der havde vundet Akademiets Belønninger særligt som Ornamenttegner, og Haand i Haand med ham arbeidede som Dekorateur CARL JOH. ALBR. LØFFLER, der lige var kommen hjem fra sin Studiereise i Sydeuropa med Mappen fuld af Dekorationsmotiver. For Carstensen var der samtidig en anden stor Virksomhed at tage fat paa og føre til Ende: Engagementet af de kunstneriske Kræfter, der skulde optræde, og Kontraktafslutning med de Leiere, som skulde tage Tivolis forskjellige Lokaler og Arrangementer i Brug. Jevnlige Bekjendtgjørelser i Adresseavisen" holdt Forbindelsen mellem Entrepreneuren og hans Leiere vedlige, samtidig med at de virkede hensigtsmæssigt paa Læserne som en stadig fortsat Reklame; de sidste af dem anmodede Leierne om at have tilendebragt deres Indflytning af Varer og have deres Inventar færdigt og malet senest Mandag den 14. August Kl. 8 Aften. Næste Dag efter knap to Maaneders Arbeide, tilmed hindret af det ustadige Veir stod Tivoli rede til at 9

13 modtage sine Gjæster, hvorom den første Plakat underrettede Kjøbenhavnerne med følgende Ord: TIVOLI. Tirsdagen den 15. August, Eftermiddag Kl. 4-, aabnes Kjøbenhavns Tivoli og Vauxhall og staaer fremdeles aaben hver Dag fra Kl. 6 Morgen til Kl. 11 Yg Aften. Entreen betales med 1 Mark pro persona indtil Kl. 12 Middag og 1 Mark 8 Skilling fra heden: en nogenlunde rummelig Bræddebarak, bygget udenom Træerne, hvis Stammer steg op igjennem Gulvet og forsvandt gjennem Loftet; her beværtede Konditor Lardelli sine Gjæster, hvis musikalske Underholdning besørgedes af en spillende Herre og en syngende Dame. Paa Theatret, flankeret af to smaa Beværtningstelte, kunde man se Hr. Belli, der fører saa smuk en Person", producere sig i Egenskab af Jongleur, hans Børn som Gynmastikere, de danske Artister Westerblaa og Jean Jensen som Athleter, medens Sidstnævnte, naar der skulde fremstilles plastiske Marmorfigurer, som bekjendt blev hvidtet udvendig" og stod saa stiv TIVOLIS INDGANG Tegning af Hans Tegner. Middag indtil Aften; for Børn under 10 Aar det Halve. Billetter erholdes ved Indgangen. Musiken i Koncertsalen, Præstationerne paa Theatret og Cirkus finde afvexlende Sted imellem Kl. 5 og Kl. 11. Signalet til Lukningen af Tivoli om Aftenen Kl. 11 præcis gives ved Klokkeringning eller Kanonskud. \IØgr Med Hensyn til Arrangementet af Dans, som vil finde Sted paa Abonnement i enkelte Aftener af Ugen i Løbet af Saisonen, vil en Anmeldelse nærmere blive bekjendtgjort. Programmet gjør endvidere i sexten Rubriker Rede for de forskjellige Lokaliteter, som findes paa Etablissementet. Istedetfor at meddele dette Skema ville vi i korte Træk give Tivolis Topografi paa Aabningsdagen; i Grundlinierne er den som den Dag idag, hvorvel dens enkelte Led næsten alle ere fornyede og forandrede. Til venstre for Indgangsporten laa, som nu, en Pavillon, men af et saa beskedent Ydre, at dens Afløser ikke har Andet tilfælles med den end Beliggensom en Stok;" Kraftkunster udførtes ligeledes af Jean Dupuis og hans af Tivolidigteren paa Grund af hendes legemlige Fuldkommenheder besungne Kone. Ikke langt fra Theatret, mellem dette og den første Divan, havde Mad. Schaffer sin Buffet, hvor der bødes paa Punsch og andre Drikkevarer samt Harpespil og Sang. Mellem de to Divaner, hvis Buffetter forestodes af Konditor Grandjean og Ffrmaet Mini & Cloetta, laa Koncertsalen, den ene af de to Hovedbygninger, hvis Omfangog Pragt især imponerede de Besøgende; med sin lette Glaskonstruktion afgav dette Koncertlokale Kjøbenhavns største et tiltalende Skue, navnlig om Aftenen, naar de mange Lys brød sig gjennem de farvede Ruder, hvorvel det endnu kun var Olielamper, man maatte nøies med. Serveringen her forestodes af Konditor Firmenich. Bag Koncertsalen var der Anlægsbroer folde fire Baade, med hvilke man mod en Afgift af otte Skilling kunde foretage en Lystsejlads rundt i Stadsgraven; fra dette Sted udførte tillige den skandinaviske Badoutspringer," Nordmanden Poul Dahl, og hans Kone 10

14 deres Ascension tversover Vandet. Paa Veien til Rutschhanen passerede man Spjiths Voxkabinet og stod nu i det mere borgerlige Kvarteer af Tivoli, hvor et Komplex af en Keglebane med Beværtning, Karousselbanen med sit Orkester, hvis sex Blæsere atter og atter maatte foredrage den populaire Numer Tre" (Strauss's Armen- Polka"), samt den lukkede Skydebane for Riffel- og Pistolskydning lokkede det jevnere Publikum til alskens fornøielig Sport. Lige for Skydebanen laa Cirkus, et tildels aabent Telt, hvor Familien Berg gav Kunstberider-Forestillinger. En Række Lysthuse af Løvværk med faststaaende Borde og Bænke førte i en Halvbue ned til den første saakaldte T h e - Pavillon og forbi denne hen til Bazaren, Tivolis anden store Hovedbygning, Gjenstand for almindelig Beundring, og med Rette, thi de særdeles heldige Dimensionsforhold. den lette Leddeling ved Hjælp af stumpe Vinkler, de fine Linier og de lyse Farver frembragte i Forening et ualmindelig harmonisk Indtryk, ikke mindst naar vedvauxhallfester Papirlampernes brogede Farver kraftigt fremhævede Vexelvirkningen mellem Buerne 1. Indgangen og Vognpladsen. og de lige Linier. I Bazarens Midtparti, der dog 5. Voliererne. 13. Øen og Broen. 2. Bazaren og Restaurationen. 3. The-Pavillons. 11. Keglebanen. 4. Colonnen. 12. Ishuset. 0. Kilden. 14. Panorama. først Sommeren efter 7. Fyrværkeri-Fortet. 15. Gyngen. 8. Billardet. 10. Laboratorium. 9. Jernbanen. 17. Divaner. modtog sit Taarn med 10. Rutschbanen. 18. Koncertsalen. det senere saa uundværlige Uhr, hvis transparente Skive har været et veiledende Fyr for Saamange, var den store Restaurant installeret, forpagtet det første Aar af Carl Ginderup, Saisonen efter af Domenico Capozzi. Til begge Sider strakte sig en Række Boutiker med LTdsalg af Cigarer, Blomster, Frugt, Konfekturer o. s. v.; her havde Schandorff en 01- og Posteihandel", Staal en Destillation, Petersen en Handskeboutik og Cohen en Manufakturhandel; hos Firmenich kunde man, ifølge Visen, spise Kaver og Daaser, som gjøres af Slaver, dem seer man ved Siden af," nemlig i det franske Udsalg af Galeislavernes Arbeider; fremdeles var her et Daguerreotyp-Atelier og et Bogtrykkeri, hvorfra Tivoli-Avisen" udgik. En ny Række Lysthuse dannede Forbindelsen mellem Bazarens nederste Ende og The-Pavillonen Nr. 2, der især fik sit Besøg fra Middelstanden, hvad enten den nød Husets egne Varer eller selv medbragte Proviant og kun lod sig udlevere Vand paa Maskine", Tallerkener o. 1. Faa Skridt fra denne Beværtning gjenfinde vi vort Udgangspunkt, Porten med Overskrift Tivoli & Vauxhall", og have fuldendt vor, Rundvandring. Midt i Terrainet laa den store Kunstnerplaine, og paa passende Steder vare dekorative Trægrupper og Blomsterpartier anlagte. Længe varede det ikke, før nye Arrangementer optog de ledige Pladser: en Søile med Canovas Hebe paa Toppen og Thorvaldsens Aarstider paa Fodstykkets Sider, en Voliere for Sangfugle og Papegøier, et Abebur, en Indhegning til et Par Hjorte, en nordisk Kraftprøve", en Kastegynge bag den første Divan, Flagstænger, Piedestaler m. m. Øen var endnu ikke inkorporeret i Tivoli; den droges først den næste Saison ind i Ensemblet og sattes i Forbindelse med det øvrige Termin ved en Bro, som det kostede en Skilling at passere; paa Toppen af Skrænten blev der hygget en Beværtnings- Pavillon og ovenpaa dens Tag anlagt et lille astronomisk Observatorium. Senere plantede VILH. RANTZAU sin Stander paa Øpavillonnens Tribune som Direkteur for det Valentinske Selskab, hvis Traditioner i en til Tidens Udvikling svarende Skikkelse han senere flyttede til Kisten", det forhenværende Slukefter." Hele Tivoli-Anlægget havde kostet paa det Nærmeste 10. Observatorium. 20. Gondol-Havnen, 21. Belvedere. 60,000 Rdl. og overskredet 22. Oaffé'er. 23. Theatret. 24. Kontoret. 25. Haveanlæg. Overslaget med ca Rdl. Oprindelig Grundplan. A. Vesterport. B. Acciseboden og Bommen. C. Vesterbro. D. Alleen, E. Dronningens Enghave. F. Fæstningsgraven. g. Templer, kinesiske Paraplyer, Kraftprøver etc. h. Flag- og Illuminations- Stænger. Mellem tre og firetusind Mennesker 3,615 er Billetsalgets nøiagtige Tal besøgte Tivoli paa Aabningsdagen og spredte dets Ry rundt i hele Byen, saa at Tilløbet blev alt større og større. Paa den første Søndag gjæstede omtrent 10,000 Mennesker Etablissementet, et ganske betydeligt Tal, naar man erindrer, at Kjøbenhavn dengang kun havde noget over 120,000 Indbyggere; i de første otte Dage solgtes der i det Hele 30,000 Billetter. Paa Vauxhall-Aftenerne, naar Tivoli var oplyst med henved 10,000 orientalske Lamper i Kranse, Guirlander, Festons o. s. v." og Adgangsprisen var 2, ja en enkelt Gang endog 3 Mark, var Indtægten særlig rigelig, som f. Ex. Vauxhallet den 19. September, der havde samlet over 10,000 Besøgende. Fra Begyndelsen af den nævnte Maaned blev den ordinaire Entrée forøvrigt nedsat fra en Rigsort til en Mark, hvilket sikkert var en klog Imødekommen af Bestyrelsen, da den sikkrede Anstalten et varigere Publikum. End fastere blev dette bundet til den nye Anstalt, da der fra Begyndelsen af Saisonen 45 indførtes Abonnementskort, 11

15 som kostede 8 Rdl. Stykket. Et Held for det unge Etablissement var den udmærkede Høst 1843; selv de bekjendte ældste Landmænd kunde ikke mindes Mage til frugtbart Aar, og Tanken 0111 de fyldte Lader satte Humeur i Folk, saa at man tourede ind fra Provinserne for at se det nye Vidunder; Dampskibet Iris" førte saaledes i Slutningen af September halvfjerdsindstyve Aalborgensere til Kjøbenhavn paa Tivolibesøg, og paa den anden Side Sundet stimuleredes der til Indvandring i den nye kjøbenhavnske Trylleverden ved Journalartikler som f. Ex. Orvar Odds (Sturzenbeckers): O Tivoli, Tivoli! Dette Kjøbenhavnernes Paradis og Verdens ottende Underværk, hvilken Mangfoldighed, hvilken Afvexling, hvilket Kaleidoskop af Forestillinger i dette eneste Ord! Hvorledes vil min fattige Pen finde Udtryk for at gjengive blot et nogenlunde taaleligt Billede af al denne Herlighed?" Intet Under, at Besøget overgik Forventningerne. Da Saisonen sluttedes Søndagen den 1. Oktober, var der i dens halvhundrede Dage solgt noget over 173,000 Billetter til et Beløb af godt og vel 34,000 Rdl. I et Nu havde Tivoli vundet Kjøbenhavnernes, Provinsernes og det svenske Oplands Yndest, og ligefra Kongehusets Medlemmer ned til den jevne Almuesmand havde Hovedstadens Befolkning været dets Gjæster. Kun den liberale Presse surmulede, som sagt, over denne nye Kilde til godt Humeur og politisk Indifferentisme. Skjøndt denne Presse jo tillige var demokratisk, savnede den Blik for Tivolis strax fremtrædende og senere saa ofte fremhævede folkelige Karakter, der gav det konservative Aftenblad" rigt Stof til Studium Rasmus Petersens Pavillon (nuværende Harmoniorchester). Tegnet efter et gammelt Maleri af H. T e g n e r. i den brogede Vrimmel af Løver i enhver Genre, Hoffets Elegants, Grisetter, ærbare Familiefædre, letsindige Studenter og den ubeskrivelige Klasse af amfibialske Væsner, der udgjør Hovedelementet i enhver Folkemasse." Kun forsaavidt Enkeltheder i Tivolis Arrangementer kunde tjene den politiske Tendens, omtalte Corsaren" dem i sin satiriske Jargon. I Bazaren, hvor jeg først traadte ind," siger dens Anmelder i Nr. 155 for 1. Septbr. 1843, interesserede mig især Udsalget af Galeislavernes Arbeider. Man seer der, hvad Slaver kunne bringe det til, naar de med uafbrudt Kraft, Flid og Taalmod arbeide til Maalet. Jeg beder Den oprindelige Circus. (Træsnit fra Tivoliavisen). Eder, danske Brødre, gaaer ret ofte ind og betragter disse Sager og tænker paa Salomons Ordsprog: Gak til Myren og bliv viis! Lidt fra Bazaren finder man Karousselbanen. Ret en dansk national Fornøielse! Det gaaer bestandig rundt. Den skal i den Grad have vundet Vedkommendes Bifald, at en Model skal opstilles i en af Kancelligangene. Paa Theatret saae jeg først endel Smaadrenge gjøre Kunster. Gud, hvor de var smidige, sikke Hofmænd der kunde blive af dem! Senere gjorde Jean Dupuis Kraftkunster. Gid enhver Dansk havde saadanne Kræfter dog, hvad kunde det hjælpe?" Spartansk Alvorsmand, som Kjøbenhavnsposten" var, opstillede den det menige Folks Nød som Modstykke til Overdaadigheden paa Tivoli og fremhævede Husmandsstandens trange Kaar til Advarsel for det danske Folk, som efter den velsignede Høst syntes at ligne Høstmanden i Parablen, der efterat have faaet sin Lo fuld kun tænkte paa at nyde." Mest glubende var dog Fædrelandet". Kort efter Aabningsdagen profeterede det i dyster Stemning, at den sidste Rest af drømte Friheder og Rettigheder kunde forsvinde mellem vore Hænder, Høsten kunde slaa feil, Kvægsygen udbryde, Øresundstolden tabes, Slesvig og Holstein løsrive sig og Jylland gaa under ved Vandflod, Kjøbenhavnerne vilde i denne Tid dog kun have een Interesse, og den hedder Tivoli." Der gik

16 SLUKEFTER (Tivolis første Sangerindepavillon) med det Valentinske Selskab. Tegning at H. Tegner. Rygter om, at Prins Frederik af Hessen skulde indgaa Ægteskab med den russiske Storfyrstinde Alexandra, og denne politiske Eventualitet stilledes sammen med Tivolis Arrangementer i følgende Diatribe: Vi ere forlovede med Rusland, siges der, eller rettere, det maa ikke siges, skjøndt Enhver veed, det er sandt; men hvad gjør det? Rusland har rigtignok Livegne og Knutstraf, men det har ogsaa Rutschbaner, og hvor der er Rutschbaner, er der godt at være. Lad os i Guds Navn blive russiske... Vi kunde formæle os med Fandens Oldemoer; hendes Rige, Helvede, er rigtignok beboet af Djævle uden Fipskjæg og Glacéhandsker [Hentydning til Carstensens Ydre]; men der er stadigt Fyrværkeri. Helvede er et interessant Sted; lad os gaa ad Helvede til!" Ogsaa udenfor Dagspressen blev Tivoli et litterairt Emne. Allerede til de kongelige Skuespilleres Sommerkomedie næste Aar havde F. J. Hansen skrevet Vaudevillen E11 Aften i Tivoli", og for Studenterne forfattede P. Faber den kaade Farce Familien Oxliall eller Fiskebløderen i Tivoli" med Motiver fra Etablissementets første Dage. En Hærskare af Viser besang dets Herligheder, men kun een af dem har trodset Tidens Magt og staaer endnu efter et halvt Aarhundredes Forløb som et klassisk Exemplar af en Gadevise: det berømte Kvad af T. I. Voli, Dreiersvend," bag hvilket Pseudonym tre velkjendte Akademikere skjule sig: Landsoldatens" senere Forfatter PETER FABER, Mathematikeren ADOLF STEEN og Theologen J. F. HAGEN, Samboer paa Borchs Kollegium, hvor Visen blev skreven eller ialfald paabegyndt en Efter- ^,,, - middag -,. j umiddelbart følen Tivolitour, medens den muligvis som Legenden beretter er bleven fortsat og afsluttet ved et Glas Punsch iigg i Madam Schaffers Pavillon. Den meclae- - Bazar. Tegning at Knud Larsen. IB

17 Carl Bø^hs Billeder i Tivolis Variété. les andensteds i dette Mindeskrift, hvis foregaaende Fremstilling vil have forklaret alle dens Hentydninger med Undtagelse af et Par, nemlig Klagen fra dem, som skjærer Langsaug," hvormed sigtes til den Ulempe, at nogle af Projektilerne fra Tivolis Skydebane fløi ind paa den bagved liggende Tømmerplads; samt Bemærkningen om ham, der,, (ik Vognen i Ho'det," hvilket hentyder til den Malheur, at en Rutschbanevogn en af de første Dage løb ud af Skinnerne og faldt ned paa en ikke ubekjendt Komponist, som dog ikke tog anden Meen af Slaget, end at han endnu den Dag idag lever iblandt os i bedste Velgaaende. Direkte knyttet til Tivoli var det journalistiske Foretagende Tivoli-Avisen", der udgik hver Dag i de tre Saisoner , redigeret af G. SIESBY. Den bragte foruden Aftenens Program en Text, der paa Vers eller Prosa dreiede sig om Tivolis Anliggender, og hvor lette disse Artikler end vare og efter Opgavens Natur ogsaa burde være, maatte man anerkjende det Talent, hvormed Redakteuren forstod at variere sit Thema, hvad enten han skildrede Folkelivet paa Anstalten eller besang de forskjellige Lokaliteter i den Stemning og den Form, som Emnet krævede; T^t ^ ^ hvad enten han T^fe^ veiledede de Besøgende med en Beskrivelse af Miniaturstaten paa Glaciet eller tog den i Forsvar saavel mod dens Fjenders Angreb som mod den bekjendte kjøbenhavnske Blaserthed. Æsthetik og Polemik, Elegi og Dithyrambe, Epigram og Program vexlede med hinanden i dette nyttige Blad, som desuden fik en To Hoveder fra Tivoliavisen. særlig Tiltrækning derved, at man ved et Besøg i Louis Kleins Trykkeri i Bazaren kunde faae sit Exemplar trukket ud af Haandpressen med det Samme og saaledes kaste et lille Blik ind i Typografiens Mekanisme, medens man derimod kun lidet ænsede det udenfor ophængte Løvehoved", som var bestemt til at modtage Publikums Bidrag til Bladet, men sædvanligvis enten var tomt eller indeholdt Dumheder, som Redakteuren ikke kunde benytte. Tivoli-Avisen" var Carstensens Moniteur. Gjennem den talte han til sit Folk, naar han havde et retledende Ord at sige det. Tivolis glimrende Debut havde ikke alene strammet Modet op hos de forsagte Aktionairer, men endogsaa gjort Tivoli-Aktierne til et søgt Papir, som blev Gjenstand for livlig Spekulation. Da de vare spredte paa saamange Hænder Totalantallet var Aktier å 25 Rdl. og de fleste af Indehaverne ikke havde anden finansiel Indsigt end den nærliggende og praktiske, at Rutschbanen. Tegning- af H. T e g n e r. i

18 de hurtigst muligt vilde have saameget som muligt ud af deres Penge, var det let nok at faae baade en Baisse og en Hausse sat i Gang, alt som den kyndige Børsmanoeuvrering ønskede det; Rygtet om Anlægget af Vandkuranstalten paa Klampenborg og et andet Rygte om, at Roeskildebanen vilde bortskjære en Del af Tivolis Terrain, fremkaldte næsten en Panik. Der var overhovedet en Mangel paa Fasthed i Aktionairernes Holdning, som klart viste, at de kun tænkte paa den øieblikkelige Gevinst istedenfor at sikkre sig en varig Fordel. Det var Carstensen 0111 at gjøre at faae denne feilagtige Synsmaade forandret, og han skrev i den Anledning: Det ligger i Sagens Natur, at Aktionairernes og Etablissementets Interesser her ere forbundne paa en ganske anden Maade end ved slige Foretagender i Almindelighed. Ved ethvert betydeligt Foretagende, der udfordrer store pekuniaire Kræfter, er det naturligt, at de deltagende Kapitalister ene se paa deres Fordel og søge at gjøre sig deres Entreprise saa indbringende som muligt. Her derimod grundlagdes en Indretning ved svage, men forenede Kræfter, som var paatænkt ligesaa meget til fælles Glæde som til fælles Gavn. Flora-Søilen og Burene. Tegnet af Knud Larsei Her var ikke saameget Tale 0111 en øieblikkelig betydelig Gevinst som 0111 at opnaa det tilsigtede Øiemed og dog være skadesløs. Efter vor Formening har man imidlertid aldeles forrykket Standpunktet, idet man strax har kastet sig over Gevinsten, fra det Øieblik af man antog Tivoli for at staa fix og færdigt." Men, siger Carstensen og her udtaler han den gyldne Læresætning, der bør være enhver Ti vol i I»es tyrelses Motto og Devise Tivoli bliver saa at sige aldrig færdigt. Det maa, som enhver Luxusartikel, være betænkt paa idelige Forandringer og Forskjønnelser, kun derved sikkres dets Existens. Nu at ville slaa sig til Ro og kun tænke paa forøgede Indtægter uden forøgede Udgifter vilde være det Samme som at blive staaende paa Halvveien, ja næsten at opgive det Hele. Publikum er desuden i høieste Grad variabelt; det vil idelige Forandringer, idelig Afvexling. Man byde det noget nok saa Smukt, nok saa Fuldkomment, dets Tiltrækningskraft vil kun vare meget kort. Kun ved bestandig at sørge for noget Nyt, kan Interessen vedligeholdes." Carstensens forretningsmæssige Forhold til Tivoli var oprindelig dette: at han drev Anstalten paa sit Privilegium og modtog som Vederlag herfor 400 Aktier, fem Procent af Bruttoindtægten samt Udbyttet af en aarlig Benefice; det øvrige Netto- Overskud skulde fordeles blandt Aktionairerne i 3 senere forlænget til 5 Aar, efter hvilket Tidsforløb Aktierne skulde være amortiserede, saa Carstensen stod som Eier af Etablissementet og kunde drive det for egen Begning, forudsat at han fik sit Privilegium fornyet. Men dette Program viste det sig snart umuligt at gjennemføre. Carstensen forstod ikke den Kunst at holde Ballance mellem Indtægter og Udgifter. Jo rigeligere de første flød, des yppigere strømmede ogsaa de sidste. Han havde en grand seigneur's kost- Lucie Mailen. 15 EØBEEHAVHS KOBMOIEBIBMOTEKEIt

19 bare Vaner, var extravagant i sin Luxus og holdt sin Pung aaben for den Skare af Venner og Bekjendte, der flokkedes om ham som Hovedstadens moderneste Figur. Fornyede og atter fornyede Transaktioner med Aktieselskabet gjorde mere og mere dette til hans Herre, istedenfor at Forholdet fra først af havde været lagt an paa det Modsatte. Uden Rivninger løb disse Arrangementer og den daglige Samvirkgn ikke af. Gjennem Generalforsamlingsforhandlinger og Avisdebatter flød disse Trakasserier ud i Offentligheden og frembragte Indtrykket af, at Entrepreneuren" og hans Aktionair-Komite enedes omtrent som Hund og Kat. Carstensen, flot og myndig og Opfinder af det Hele, som han var, havde ondt ved at lade sig Love og Veie foreskrive af en Komite, der vel havde en Lektor ved den polytekniske Læreanstalt til Formand, men forøvrigt hverken i ham eller i de andre Medlemmer: en Uhrmager, en Partikulier og en Kancelliraad, besad Overblik og Fart nok til at lede det nyskabte Etablissement frem ad de Baner, der kunde føre til en stor og varig Succes. Var denne Komite ofte smaalig i sine Forholdsregler overfor Tivolis Stifter, saa manglede den paa den anden Side ikke Grund til at se Driftsherren skarpt paa Fingrene f. Ex. i det daarlige Aar 1845, da hans Disposi- 'tioner viste sig høist forfeilede og efterlod et Underskud paa 10,000 Rdl. Sanmie Aar kastede Carstensen sig ind i et nyt Foretagende, idet han dannede Aktieselskabet Casino", hvis Etablissement som et Slags Vinter-Tivoli skulde supplere hans kjøbenhavnske Forlystelses- Regime, saa det kunde svinge sit Scepter Aaret rundt. Det nye Lokale aabnedes i Begyndelsen af 1847, men viste sig strax som en Overflødighed i Hovedstadens Liv, en ny Form for selskabelig Samværen, som der ikke var Brug og Betingelser for. Aa- Carstensens Skive paa Skydebanen. 16 ret efter brød Krigen ud, og Carstensen drog i Felten som Frivillig, ladende Tivoli og Aktie-Komiteen i Stikken med den Besked, at hvis Krigens Gang skulde give Anledning tit Glædesfester, kunde man sende Bud efter ham til at arrangere dem. Det var det foregaaende Aar gaaet stærkt ned ad Bakke baade med hans egne og med Tivolis Affairer, og han havde saa ringe Haab for Fremtiden, at han end ikke gjorde sig den Uleilighed at ansøge om sit Privilegiums Fornyelse; dette overlod han til Aktieselskabet, der som Følge heraf fik det overdraget til sig. Nogen Tid derefter reiste Carstensen til Vestindien som Premierlieutenant ved den derværende Hærstyrke, tog 1852 sin Afsked som Kapitain og reiste til Nordamerika, hvor han udførte de Tegninger til Industriudstillingsbygningen i New-York, som vandt Prisen, men paa Grund af en finansiel Katastrofe ikke indbragte ham det paaregnede Vederlag var han paany i Kjøbenhavn, begyndte en haabløs Kamp med Tivoli om den formelle Besiddelsesret, stiftede som en Konkurrent til sit eget populaire Ungdomsværk Forlystelsesanstalten Albambra, men oplevede ikke dens Aabning, end mindre dens kortvarige Tilværelse. Georg Carstensen døde i Kjøbenhavn den 4. Januar Tegnet af R.Christiansen. 1857, kun femogfyrretyve Aar gammel et kort og med Fart levet Liv, et Lys, tændt paa eengang i begge Ender: blussende og flammende, men hurtigt udbrændt. Paa sin Femogtyveaars- Stiftelsesdag reiste Tivoli hans Brystbillede, og Publikum sang til ham med Erik Bøghs Ord: Og selv om Georg Carstensen ikke fik sig gjort udødelig ved andre Bedrifter, og om Kritiken ikke just fandt, der var Stort ved hans Kompositioner og Skrifter: herinde staaer hans Minde med Alles Sympathi, herinde kan den Blinde knap nægte hans Geni. Ja, er her Een at finde, der ikke stemmer i et liflit I Iinya for Tivolis Stifter? V L_

20 / Aften ved Tivolis første Concertsal. Tegning af H. Tegner. Musik og Gymnastik under disse to Hovedformler indbefattede Grækerne de Kunster og Videnskaber, Ungdommen burde oplæres i. Uden at ville hævde Tivoli nogen særlig Plads som pædagogisk Institution, kan man dog sige, at Hovedmassen af dets Ydelser, baade hvad Betydning og Omfang angaaer, falder ind under denne klassiske Tvedeling og bekvemmest lader sig omtale paa Grundlag af den. Vi begynde da med Musiken. I Koncertsalen var der oprindelig to Orkestre, der afvexlede med hinanden: et for Hornmusik, dirigeret af Braunstein, og et andet, der efter sin Anfører kaldtes Det Lumbyeske Selskab." Ligefra Tivolis første Dag var dette berømte Navn knyttet til Etablissementet, og det er ikke let at afgjøre, hvilken af de to Parter der har liavt mest Udbytte af Forbindelsen: om Lumbye mere er i Tivolis Gjæld end det i hans. Uadskilleligt vare de knyttede til hinanden i næsten tredive Aar, og saalænge det ene Navn nævnes, vil strax det andet træde frem for Tanken. HANS CHRISTIAN LUMBYE var Søn af Vagtmester ved Dragonerne Rasmus Lumbye og en svenskfødt Moder; han kom til Verden i Kjøbenhavn den 2. Mai 1810, fik sin første Musikundervisning i Banders og blev i Odense Trompeter ved Dragonregimentet, men blev 1829 efter Ansøgning forsat til Hestgarden i Kjøbenhavn, hvor han vel mente at faae bedre Anvendelse for det Kompositionstalent, han tidlig havde lagt for Dagen. Han øvede sig flittigt paa Violinen, skrev nogle Marscher, Danse og Sangmelodier, men kom først rigtig til Bevidsthed om sit Kald og sine Evner ved at høre de Dansekompositioner af Lanner og Strauss, som udførtes af et steiermarksk Orkester, der gav Koncerter i Kjøbenhavn En Gjenklang af disse henrivende Toner, dog med en Eiendommelighed, der smagte af den hjemlige Sangbund," lod sig snart efter høre herhjemme, fortæller Bournonville i sine Erindringer. Disse Forsøg bleve efterhaanden dristigere, og snart gjenlød de fra Balsalene ned til Lirekasserne; de blæstes paa Vagtparaden og fløitedes af Drengene paa Gaden, men Ingen anede, at Opfinderen af disse liflige Strofer var den samme Trompeter, der paa sin Graaskimmel red foran Hestgardens Afløsning, naar den om Middagen drog gjennem Byen til Amalienborg, og kun ganske Faa vidste, at hans smukke Danse vare inspirerede og udarbeidede i det snevre Kaserneværelse, der paa eengang indesluttede hans Musa, hans Kjærlighed og en voxende Børneflok." Personlig kjendt af et større Publikum begyndte Lumbye først at blive, da han med et lille Orkester gav Koncerter i Hotel dangleterre - det er om dette Lokale, Emilie taler, naar hun siger, at hendes Hjertebanken paany kom til Udbrud, da forleden min Tante til Lumbye tog mig hen." At dog de Kyndige tidligt havde anerkjendt hans Talent, sees bedst deraf, at Bournonville 1842 søgte hans Hjælp til Balletten Napoli", der efter Paullis fyrige Tarantel skulde sluttes af med et endnu fyrigere Effektnummer; Lumbye komponerede da sin uimodstaaelige Finale, der svulmer og sprudler af Sydens mest potenserede Liv som han aldrig selv havde seet. Snart skidde hans Person dog blive en af de bedst kjendte: fra det Øjeblik af, han i Spidsen for sine toogtyve Musici betraadte Dirigentpladsen i Tivolis Koncertsal, steg hans Popularitet med hver Dag og med hvert Aar efter en saa stærkt voxende Proportion, at ikke mange, om nogen, af hans Landsmænd kunde maale sig med ham i denne Henseende. Sovende kom Lumbye ikke til denne Folkeyndest. Det nye Etablissement regnede paa hans Kompositioner som paa et af sine vigtigste Tiltrækningsnudler, og en Tidlang var han endog kontraktmæssig forpligtet til at levere et nyt Nummer hver Uge. Saa strømmede da Melodiernes Væld, og kunde de ikke alle være lige friske og oprindelige, saa var der til Gjengjæld dem iblandt dem, som fløi Verden rundt og have bevaret deres unge Humeur til den Dag idag.. Adskillige af dem gjorde Propaganda for Anstaltens Lokaliteter ved at tage Navn efter dem: Tivolis Skydebane-Galop, Tivolis Dampkarousselbane- Galop, Tivoli Theater-Galop, Cirkus Galop, Rutschbane-Galop, Gon- dol-galop,bazar- Galop, Vauxhall- Vals og saa fremdeles i glad Uendelighed. Blandt Kompositioner fra den første Tid, som enten gjorde stærk øie- 17

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle. Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

4. oktober 1956. Bare hun nu er der. Tredje sal til venstre. Hr. Burma? Nestor Burma? Ja, det er mig.

4. oktober 1956. Bare hun nu er der. Tredje sal til venstre. Hr. Burma? Nestor Burma? Ja, det er mig. 4. oktober 1956 Bare hun nu er der Tredje sal til venstre. Hr. Burma? Nestor Burma? Ja, det er mig. 3 Mit navn er Colin, Auguste Colin, eller Nikolson med K, det er mit kunstner navn Siger det Dem noget?

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

BREV - Kilden Brev fra Amerika. Landsarkivet for Sjælland

BREV - Kilden Brev fra Amerika. Landsarkivet for Sjælland BREV - Kilden Brev fra Amerika. Landsarkivet for Sjælland Oversættelse Søndag den fireogtyvende februar. Jeg vil tage til pennen og spørge sognerådet om de ikke vil sende min kone og børn her op. Hvis

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø -144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det

Læs mere

En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002

En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002 En biograf i provinsen Hvalsø Bio 1942-2002 En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002 Redaktion: Hans Cornelius og Martin Tanggaard Layout og produktion: Schwander Kommunikation Foto: Christian Mikkelsen

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere