om forebyggelse Tema Brobygning mellem forskning og praksis

Transkript

1 om forebyggelse Tema Brobygning mellem forskning og praksis

2 Region Syddanmark og Sundhedsstyrelsen afholdte den 27. november 2009 et regionalt seminar om brobygning mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet. Med dette tidsskrift ønsker vi at stimulere debatten og sprede de fremtidige visioner og gode erfaringer med forskningssamarbejde på forebyggelsesområdet Forskning og praksis skal bringes tættere sammen Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune Ole Skøtt, professor, dekan, Syddansk Universitet Per Busk, direktør, Region Syddanmark Viden er en afgørende forudsætning for en succesfuld forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. Vi har i dag en solid viden om risikofaktorerne for de store folkesygdomme. Således ved vi ganske meget om, hvordan genetiske faktorer, livsstil, sociale og miljømæssige forhold indvirker på sygdom og dødelighed. Vi ved til gengæld langt mindre om, hvordan forebyggelsesindsatser bedst tilrettelægges, så de påvirker disse risikofaktorer, og der råder usikkerhed om effekten i mange forebyggende indsatser, som har til formål at påvirke sundhedsadfærd. For eksempel er det en udfordring at hjælpe borgere med en uhensigtsmæssig livsstil til at forandre den og fastholde nye vaner. Samtidig er det en særlig udfordring at tilrettelægge en indsats, der øger sundheden hos de socialt dårligst stillede. At skabe og sprede viden Der er således et stort behov for at skabe og udbrede viden om forebyggelsesindsatser. Dette kræver et styrket samspil mellem forskning og praksis mellem dem, der planlægger samt udfører forebyggelsesindsatsen og dem, der behersker relevante forskningsmetoder. Forskningpraksis-samarbejdet bør særligt fokusere på at skabe to typer af viden: For det første er der behov for viden om, hvilke forebyggelsesindsatser der er effektive. En sådan viden er en nødvendig baggrund for at foretage fornuftige lokale og nationale prioriteringer, så ressourcerne anvendes der, hvor de giver mest folkesundhed. Denne type af viden skabes ved egentlig interventionsforskning af høj metodisk kvalitet eller ved mere lokale, kontekstafhængige effektevalueringer, som kan give en lokalt brugbar viden. For det andet mangler vi viden om, hvordan forebyggelsesindsatserne bedst organiseres og implementeres, så potentialet i indsatserne bliver indfriet. Muligheder og udfordringer Der er en række udfordringer ved samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet. Forebyggelse er en multifaktoriel disciplin, der foregår i en kompleks virkelighed. Det er udfordrende for forskere at fastholde en nødvendig forskningsmæssig stringens. For praktikerne er det udfordrende at indpasse indsatserne i forskningens absolutte krav til design. Yderligere er det et vanskeligt dilemma for en politisk styret organisation, at skabelse af viden sætter handling for en bred kreds af borgere på standby for en tid, mens det at handle altså sætte indsatser i gang nu og her uden at have viden om deres effekt kan være en dårlig prioritering af ressourcer på lang sigt. En anden udfordring er at tilvejebringe den nødvendige finansiering dels til selve forskningsindsatsen, dels til de konkrete indsatser, forskningen omfatter. I en helt ny rapport fra Sundhedsstyrelsen fremhæves det blandt 2 dialog om forebyggelse Læs mere om seminaret om brobygning på Dialog-Net.dk

3 andet, at det er vigtigt, at forskellige forskningstraditioner nærmer sig hinanden i en fælles forståelse af forebyggelsesområdets udfordringer, og at folkesundhedsområdet bliver styrket uddannelsesmæssigt og institutionelt. Struktur og samarbejde Der kan være mange bud på, hvordan der kan etableres en infrastruktur, der styrker forskningpraksis-samarbejdet. Det afgørende er, at udvikling og forskning ses som tæt forbundne elementer. Jo tættere samspillet er mellem aktørerne, desto nemmere er det at identificere relevante forskningsprojekter i forbindelse med udvikling af forebyggelsesområdet samt at anvende forskningsresultater til udvikling af praksis. Et godt eksempel på et projekt med potentiale for samarbejde er projektet Space rum til fysisk aktivitet, hvor regionen og en række kommuner samarbejder med forskere fra Trygfondens Forebyggelsescenter på Statens Institut for Folkesundhed, der er en del af Syddansk Universitet. Her vil aktørerne sammen skabe helt ny viden på internationalt niveau om, hvordan strukturelle tiltag i kommunerne kan øge børn og unges fysiske aktivitet. Projektet kræver en tæt dialog mellem aktørerne og skaber allerede i forberedelsesfasen en øget gensidig forståelse for hinandens værdier, vilkår og kulturer. Et andet eksempel er de regionale sundhedsprofiler, der i 2010 for første gang udføres ensartet på tværs af landet. Sundhedsprofilerne kan være et afsæt til at udvikle en infrastruktur, der systematisk kobler forskningsbaserede data til kommunale prioriteringer, og hvor de fælles kompetencer for praksisrelevant forskning udbygges Stå sammen og skab status til forebyggelsesområdet Vi skal vide, at vi gør det rigtige Sundhedsprofiler skal trække i samme retning Fælles fodslag mellem kommunerne er et stort ønske CASE: Brobyggere kan være en nødvendighed CASE: Tænk forskning ind fra begyndelsen CASE: Vi tror på en helheds orienteret model CASE: Positivt at kunne bidrage til forskningen Siden sidst Kommende aktiviteter 3

4 Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til udgivelse af en ny rapport om forskningssamarbejde og regionale seminarer om emnet. Direktør Jesper Fisker indledte seminaret og uddybede her Sundhedsstyrelsens tanker om brobygningen mellem forskning og praksis. Sundhedsstyrelsen planlægger et nationalt møde primo 2010 med udvalgte kommuner, regioner og forskningsinstitutioner. Mødet skal fungere som en uformel tænketank, der kan være med til at diskutere, hvordan parterne bedst understøtter den videre proces med at styrke samarbejdet mellem forskning og praksis. Den tværgående opsamling fra de regionale seminarer vil blive fremlagt og drøftet i dette regi. Vi har brug for et fælles sprog Hvordan bliver vi bedre til at bruge de forskningsresultater, som allerede foreligger? Hvordan oversætter vi forskningen til praksis? Det kan vi blandt andet gøre ved at hive forskerne i en mere anvendelsesorienteret retning, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Jesper Fisker. Jesper Fisker peger på, at kommunalreformen i høj grad er en sundhedsreform. Da den blev gennemført, havde vi alvorlige problemer, fordi vi reelt ikke stod med et samlet sundhedsvæsen, men mere med et sygehusvæsen. I reformen kobles delene sammen, og forebyggelsen bringes i fokus. Det ønske var drivende, for at vi overhovedet fik gennemført kommunalreformen. Jeg er glad for, at kommunerne er kommet til at spille en større rolle, men vi skal inddrage kommunerne endnu mere, end vi gør i dag, ligesom både regionerne og universiteterne skal noget på det her område, siger Jesper Fisker. Han efterlyser, at der bliver skabt et fælles sprog på området og en fælles referenceramme, når det gælder samarbejdet mellem forskning og praksis. Det er blandt andet for at fremme det fælles sprog, at Sundhedsstyrelsen har udgivet rapporten Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet. Find link til den elektroniske udgave af rapporten og Sundhedsstyrelsens evidensbase på Dialog-Net.dk 4 dialog om forebyggelse

5 Det er ikke manglen på viden, der er det største problem. Det er manglen på implementering, siger professor Finn Diderichsen, Københavns Universitet Stå sammen og skab status til forebyggelsesområdet Der er en række problemer at tage fat på, når det gælder den borgerrettede forebyggelse og forskning i kommunernes indsats. Forskningen på forebyggelsesområdet er for usystematiseret og ukoordineret. Men med al respekt for kommunernes potentiale, så er problemet af historisk omfang, for der mangler en statslig politik på området. Den indsats, der sker, er mere patientrettet, ikke nok borgerrettet, og selv om der er områder, hvor vi ikke har viden nok, mangler vi i endnu højere grad viden om, hvordan forebyggelsestiltag implementeres. Desuden har området i mange år lidt af et puljemiddel-tyranni med tidsbegrænset finansiering og krav om evaluering, men ikke penge nok til at man kan give svar på, om det rent faktisk virker, siger Finn Diderichsen, som efterlyser manglende analyse af lokal epidemiologi: Hvad giver mest sundhed for pengene i forhold til lokale behov og politiske prioriteringer? Desuden efterlyser han politisk legitimitet til området, som i dag er præget af åbenlys splittelse og uenighed. Forklaringen på Danmarks efterslæb i sundhedsudviklingen er først og fremmest manglende implementering af effektiv forebyggelse og sundhedsfremme, påpeger Finn Diderichsen med et citat fra Forebyggelseskommisionen Behov for overblik I den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen står der blandt andet, at mens der er lang tradition for samarbejde om klinisk forskning, som bidrager til en konstant udvikling af indsatsernes virkning og kvalitet, så er samarbejdet mellem praktikere og forskere på det forebyggende område meget mindre udviklet. Det er et felt uden kvalitetssikring og standarder, som vi ellers er vant til på det kliniske område, og der er ingen tradition for store strukturelle interventioner, som både er dyre og kræver samarbejde mellem mange parter, siger Finn Diderichsen. Viden og analyse I rapporten fra Sundhedsstyrelsen har han været med til at udvikle en matrix, der gør det klart, hvilke typer af analyser og vidensområder, som forskere og praktikere kan samarbejde om i kommunerne. De tre vidensområder, der fremhæves, er: Årsager til og udbredelse af sygdom Effekt af forebyggende indsatser Organisering og implementering af indsatser De tre analysetyper, der fremhæves, er: Forskning (gennemførte undersøgelser af høj validitet) Dataindsamling og monitorering Lokale kontekst-afhængige analyser Kombinerer man de tre vidensområder og de tre typer analyser, får man en matrix, som indikerer ni områder, hvor et samarbejde mellem forskningsinstitutioner og kommuner kan være relevant, siger Finn Diderichsen. 5

6 Samarbejde om forebyggelse er nødvendig, fordi vi handler på vegne af fællesskabet. Desuden skal vi gøre op med nogle af de dogmer, der findes på forebyggelsesområdet, påpeger professor Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed Vi skal vide, at vi gør det rigtige Forskning på forebyggelsesområdet griber ind i menneskers hverdagsliv, og vi rører ved balancen mellem individ og samfund. Derfor handler samarbejde på området også om etik. Vi skal vide, at vi gør det rigtige, siger professor Morten Grønbæk, der har siddet i Forebyggelseskommissionen og været med til at udarbejde de anbefalinger, som kom tidligere i 2009 og siden blev kraftigt barberet ned i regeringens Sundhedspakke Morten Grønbæk ønsker et opgør med tre dogmer, som ustandseligt dukker op i talen om forskning og forebyggelse, nemlig: Vi ved ingenting og da slet ikke, hvad der virker Forebyggelse er for komplekst til rigtig forskning og det, der virker det ene sted, virker ikke det andet Vi kan ikke sidde og vente på, at der er skabt viden nok det tager jo mange år Vi har viden, vi skal handle Faktisk har vi meget viden om risikofaktorers betydning for sygdomme og sygdommenes påvirkning af middellevetiden. Vi har også en del viden om effekter af indsatser over for individer i klinisk praksis og effekter af strukturelle tiltag. Der, hvor vi mangler viden, er på brede befolkningsmæssige tiltag i ikke-kliniske rammer, for eksempel i skoler og institutioner, påpeger Morten Grønbæk. Han understreger, at blandet andet SIF, Statens Institut for Folkesundhed, har lavet undersøgelser, der viser, at forebyggelsesområdets kompleksitet, for eksempel i skoleregi, godt kan håndteres forskningsmæssigt, og at vente, blot fordi man ikke tror, der kan skabes resultater, er uetisk. Vi venter måske nok på de mere hårde resultater, men mens vi venter, kan vi godt igangsætte forskningsprojekter med interventioner her og nu. Det kræver imidlertid samarbejde på tværs af kommunerne, pointerer Morten Grønbæk. Statens Institut for Folkesundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) er et nationalt forskningsinstitut, som forsker i folkesundhed. SIF har nationale forpligtelser. SIF fusionerede med Syddansk Universitet (SDU) 1. januar 2007 og hørte tidligere under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. SIF hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. 6 dialog om forebyggelse

7 En række udfordringer Han stiller de særlige forudsætninger og udfordringer for praktikerne i kommunerne op i forhold til ordene: Volumen Kontinuitet Fleksibilitet Investering Forskning kræver volumen, altså at mange kommuner går sammen. Det kræver også, at praktikerne forpligter sig ud over dagens politiske Trygfondens forebyggelse Morten Grønbæk er professor hos Statens Institut for Folkesundhed og leder som forskningschef, sammen med centerchef Tine Curtis, Trygfondens Forebyggelsescenter. Her forskes i hvilke sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser, der virker for hvem, under hvilke betingelser, samt i, hvordan indsatserne bedst føres ud i livet med de tilgængelige ressourcer. dagsorden. Desuden skal praktikerne være villige til at indrette indsatsen forskelligt for forskellige borgere, deri ligger fleksibiliteten. Endelig må vi erkende, at det er dyrt at forske. Der er brug for risikovillige ressourcer og for politikere, der tør give støtte til arbejde på områder, som ikke altid er moderne eller attraktive lokalpolitisk, siger Morten Grønbæk. For forskerne er forudsætningerne anderledes. Her handler det, ifølge Morten Grønbæk, om at få skabt: Interventioner, som er realiserbare Simple designs Simple spørgsmål Simple svar Udfordringerne er at få accept af randomiserede studier ude i kommunerne, siger Morten Grønbæk. Desuden er det vigtigt at få økonomi til projekterne og at opfylde behovet for viden om implementering. Endelig ønsker forskerne, at forskningen kan gøres generaliserbar, så ny viden kan bruges/overføres til andre steder end i den enkelte kommune. Find link til centret på Dialog-Net.dk og læs mere 7

8 Et samarbejde om sundhedsprofiler mellem kommuner og regioner over hele landet bliver en fordel for alle parter Nationale sundhedsprofiler sammenlignelige resultater Sundhedsprofiler er et værktøj for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne. Profilerne leverer data om borgernes helbred, sundhedsvaner, motivation for sundhedsfremme med videre, sådan som borgerne selv vurderer det. Området har været præget af, at der var for mange forskellige sundhedsprofiler i gang, men nu er der opnået en aftale om organisering og finansiering af sammenlignelige sundhedsprofiler for alle regioner og kommuner i Danmark, forklarer forskningsleder Knud Juel, SIF, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Parterne bag aftalen er enige om, at SIF får til opgave at drive og finansiere en national database for sundhedsprofiler med sammenlignelige data for alle kommuner. Et redskab til prioritering De oplysninger, som kan hentes via sundhedsprofiler, er oplysninger, som ikke i forvejen står i et register. Svar på hvordan man har det, og hvordan man gør, for eksempel i forhold til motion, kan ikke trækkes andre steder fra, så derfor har det en særlig værdi at lave den slags profiler, understreger Knud Juel. Han mener, profilerne kan bruges som et politisk prioriteringsredskab, og kommunerne vil have gavn af at kunne sammenligne på tværs, også udenfor ens egen region. Den bedste måde at bruge profilerne på er, hvis man på forhånd har en hypotese, som man vil have af- eller bekræftet, så man ved, hvad man kigger efter. Man skal lade være med at bruge den til at sammenligne sig selv med nabokommunen og slå hinanden oven i hovedet med profilernes resultater, for sådan kan de ikke bruges. Det handler om at være ydmyg og realistisk med de mål, I stiller op, lyder rådet fra Knud Juel, som også advarer mod at tro, at profilerne kan bruges til hvad som helst og give svar på alt. I den regionale sundhedsprofil, som udkommer i 2010, deltager ca borgere over 16 år. Undersøgelsen indeholder både en regional kerne og nationale spørgsmål, der kan anvendes på tværs af regionerne. Samarbejde på tværs via ansættelser Adjunkt Peter Lund Kristensen er ansat i en dele-stilling mellem Syddansk Universitet og Region Syddanmark; en stilling, som kan være med til at bygge bro mellem forskellige miljøer. Det overordnede formål med stillingen er at fremme udviklingen i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme i Region Syddanmark samt forskning i samme område. Arbejdsområder: Planlægning af og rådgivning til kommuner om evalueringsopgaver og forskningsprojekter Formidling af ny viden til kommuner i regionen Indgå i evalueringsopgaver og forskningsprojekter på Syddansk Universitet Læs mere om erfaringer med dele-stillingen på Dialog-Net.dk 8 dialog om forebyggelse

9 Eksempler på anvendelse af sundhedsprofiler i kommuner: Politisk og administrativ gennemslagskraft Prioriteringsredskab Planlægning af sundhedsindsatser Monitorering af udvikling Kvalitetssikring Kompetenceudvikling af medarbejdere Sundhedskonsekvensanalyser af kommunale beslutningsforslag 9

10 Hellere en god, målrettet og fælles forskningsbaseret indsats frem for mangfoldigheden af små projekter spredt udover mange kommuner. Det var en gennemgående vision i paneldebatten på seminar om forskningssamarbejde Fælles fodslag mellem kommunerne er et stort ønske Det skal helst ikke ende med, at vi er 98 forskellige kommuner, som kæmper mod hinanden om at komme på forsiden med det bedste tilbud. Sådan lød advarslen fra Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed og Omsorg i Esbjerg Kommune, i et indlæg i paneldebatten på seminar om forskningssamarbejde den 27. november i Odense. Han efterlyste, at man i kommunerne arbejder mere med holdningen til forskning, især i forhold til at måle på effekten af tiltag; et område, som kommunerne er uvant med. Hvis man ikke finder ud af at lave mere overordnede forskningsprojekter, som kommunerne kan samarbejde om, så ender vi med 98 forskellige tilbud, sagde Arne Nikolajsen. Direktør Klaus Majgaard, Odense Kommune, var enig i, at der er grund til at advare mod den mangfoldighed af kommunale forsøgsprojekter, som er opstået i forbindelse med, at den borgerrettede forebyggelse er lagt ud i kommunerne. Det bør ændres til en mere målrettet forskningsbaseret indsats. Lige nu er området præget af ildsjæle og enkelt-fagligheder, men fremover er vi nødt til at tænke mere i partnerskaber og samarbejde, gerne også på nationalt plan, sagde han. Politisk projekt Direktør i Sundhedsstyrelsen, Jesper Fisker, understregede i debatten, at øget fokus på forskning i kommunerne kun vil lykkes, hvis det bliver et politisk projekt. Hvis lokale politikere ikke ser det som relevant, vil det ikke rykke. Vi har en gylden anledning til at gøre det politisk interessant her og nu. De beløb, vi bruger på sundhedsområdet, er konstant stigende, og vi har desuden en aktuel finanskrise. Det peger alt sammen hen imod øget behov for forskning og viden på forebyggelsesområdet, understregede Jesper Fisker. Dekan Ole Skøtt, Odense Universitet, bakkede op om behovet for en øget politisk legitimitet omkring forskning på folkesundhedsområdet. Samspil med kommuner og region er centralt for os. Man kan godt misunde for eksempel kræftlægernes meget stærke politiske legitimitet, når man ser på, hvor velorganiserede de er, og hvordan de kan kombinere det videnskabelige med praksisudfoldelsen hos den enkelte. Vi er også på forebyggelsesområdet nødt til at tænke mere i at samle magten og komme med fælles udspil, sagde Ole Skøtt. Hvordan kan indsatsen struktureres? Per Busk, direktør i Region Syddanmark, pegede på, at forebyggelse burde være et område, der havde den allerstørste interesse, fordi feltet går på tværs af mange forskellige kommunale forvaltningsområder. Jeg ser frem til den tid, hvor forebyggelse indgår i daglig drift og ikke er et projektområde. Men forskning skal plejes, det kommer ikke af sig selv. 10 dialog om forebyggelse

11 Forskning og praksis bør tage hinanden alvorligt og anerkende hinandens rationaler, pointerede han og tilbød, at regionen kan være brobygger mellem kommuner og forskningsinstitutioner. Forebyggelsesindsatsen blev placeret fornuftigt i forbindelse med reformen. Det helt afgørende lige nu er, hvordan vi bedst får faciliteret en forskningsindsats i kommunerne. Vi vil gerne tage problemstillingen op i forbindelse med kommende forhandlinger om sundhedsaftalerne mellem region og kommuner, sagde Per Busk. Afrunding på paneldebat Afdelingschef Peter Simonsen, Region Syddanmark og professor Finn Diderichsen, Københavns Universitet, rundede paneldebatten af med følgende opsamling: Det er vigtigt at få sat en politisk dagsorden for temaet Der er et stort behov for at etablere en infrastruktur til samarbejde på tværs mellem forskning og praksis Samarbejdet mellem forskere og kommuner skal gøres konkret, gerne med afsæt i sundhedsaftalerne Der er efterspørgsel efter partnerskaber, gerne også på nationalt plan Sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab skal tænkes mere sammen Tænk i kombinationsstillinger, som man kender fra den kliniske verden, så de forskellige verdener forenes En tværkulturel forståelse og en øget kompetenceudvikling er nødvendig, gerne med regionen som brobygger Vi skal ikke vente, til nogen beder os om at gå i gang, men selv tage ansvar her og nu I Paneldebatten deltog direktør Per Busk, Region Syddanmark, direktør Jesper Fisker, Sundhedsstyrelsen, dekan Ole Skøtt, Syddansk Universitet, direktør for Sundhed og Omsorg, Arne Nikolajsen, Esbjerg Kommune, direktør for Børne- og Ungeforvaltningen, Klaus Majgaard, Odense Kommune. Nogle af de spørgsmål, der blev drøftet, lød: Hvad kan vi få ud af et øget samarbejde mellem forskning og praksis hvad er visionen? Hvilke udfordringer oplever vi i dag, og hvordan kan vi skabe et øget samarbejde? 11

12 CASE Kommunernes praktikere skal anerkende, at forskning tager tid, og at man ikke kan ændre ret meget gennem kortvarige projekter, påpeger Anette Søgaard Nielsen, centerleder og seniorforsker, der har et ben i hver lejr både hos kommunen og hos forskerne Brobyggere kan være en nødvendighed Er der noget, personalet har kendskab til i Alkoholbehandlingen i Odense Kommune, så er det samarbejde med forskere. Det har været en del af afdelingens hverdag i næsten 15 år, hvor det begyndte som et samarbejde, der blev skabt via Fyns Amt. I dag er forskning implementeret i Alkoholbehandlingens hverdag, blandt andet via udviklingen af Odensemodellen og gennem systematisk kvalitetssikring af arbejdet. Anette Søgaard Nielsen er daglig leder af Odense Kommunes Alkoholbehandling, men hun er også forskeruddannet og arbejder stadig som seniorforsker i Statens Institut for Folkesundhed. Derfor har hun flere års erfaring med at bygge bro mellem kommunernes verden og forskningens verden. Jeg tror nogle gange en brobygger kan være en nødvendighed og en fornuftig strategi, men der er ikke meget tradition for den type ansættelser i kommunerne. I sygehusvæsenet er det helt almindeligt, at man både har et ben i universitetsverdenen og i praksis, og jeg tror, kommunerne skal skæve til den mulighed, siger Anette Søgaard Nielsen. Ingen barrierer Ingen ansatte i Alkoholbehandlingen i Odense Kommune undrer sig længere over, at det er nødvendigt hele tiden at lave forskning på det arbejde, de udfører. Vi har ingen barrierer. Men det er også af afgørende betydning, at man som forsker gør rigtig meget ud af at involvere praktikerne. Der skal lyttes til, hvad der er interessant for kommunerne, og vi skal som forskere høre efter, hvad det er, for eksempel behandlerne er optaget af. Men når først praktikerne finder ud af, at det er en gave at få dokumenteret det arbejde, de udfører, så overvinder man meget modstand, mener Anette Søgaard Nielsen. Det koster tid Hun påpeger, at det er en reel bekymring for mange praktikere, at forskningen kommer til at tage urimeligt meget tid fra deres daglige arbejde. Det er helt reelt at have overvejelser over, hvad det faktisk koster af tid at inddrage forskning i en kommune. Der er mange myter om forskning, og om hvor tidskrævende det er dem må man bruge tid på at overvinde. Forskerne skal desuden anerkende praktikernes indsats og honorere dem for det, de bidrager med, pointerer Anette Søgaard Nielsen og understreger, at implementering af resultaterne skal tænkes ind fra starten. Kontinuerlig overvågning, for eksempel via kvalitetsmodellen, er et eksempel på, at man får forskningen ind i en rutine, det er ikke bare engangsprojekter, men forskning over tid, og det er vigtigt. 12 dialog om forebyggelse

13 Fakta om Odensemodellen Et af de forskningsprojekter, som i dag er implementeret i alkoholbehandlingen i en række fynske kommuner, er Odensemodellen, som blev udviklet, fordi man fandt, at effekten af den daværende alkoholbehandling var for ringe. Odensemodellen har sikret et behandlingstilbud, der indeholder akut hjælp til afrusning, kortlægning forud for den psykosociale behandling, en systematisk visitation samt tilbud om en vifte af evidensbaserede, psykosociale behandlingstilbud. Læs rapporter om Odense modellen på Dialog-Net.dk 13

14 CASE Tænk forskning ind fra begyndelsen I bydelsprojektet i Fredericia har det været centralt ikke bare at sætte en masse nye tiltag i gang uden at have tænkt ind, hvordan ny viden skal kunne opsamles og omsættes, og her kan forskerne bidrage Det overordnede mål i Fredericia Kommunes sundhedspolitik er at fremme lighed i sundhed, og det er centralt i projektet i Korskærparken, hvor der er høj arbejdsløshed, bor mange kontanthjælpsmodtagere, flere forskellige etniske grupper og i det hele taget beboere med komplekse problemer i deres liv. 14 dialog om forebyggelse

15 Vi har hele tiden ønsket, at projektet skulle generere ny viden. Derfor har det været vigtigt for os fra begyndelsen at have et samarbejde med forskere og i den forbindelse især om at indtænke evaluering, så vi sikrer os en høj kvalitet i den viden, vi får ud af projektet, siger Susanne Vangsgaard, strategisk sundhedskonsulent i kommunen. Sundhedsprofiler som værktøj Som en del af projektet har kommunen selv lavet en sundhedsprofil i området, og det har skabt et godt vidensgrundlag, også til forskerne fra Syddansk Universitet. På den måde er der også et direkte brugbart værktøj for dem. De har haft mange studerende til at arbejde med disse data, og det er der igen kommet projekter ud af, som vi har kunnet bruge, forklarer Susanne Vangsgaard om det gensidigt frugtbare samarbejde mellem kommune og forskere. Vægt på strategisk arbejde Kommunen lægger i forvejen vægt på at arbejde strategisk og systematisk og det betyder ifølge Susanne Vangsgaard, at man ikke er så fremmed overfor forskernes måde at arbejde på. Forskerne har andre ressourcer, end vi har. De kan for eksempel arbejde mere dybdegående, og det trækker vi på, ikke mindst i et projekt som dette, hvor indsatser kræver tid for at virke. Men samtidig skal forskerne være praksisorienterede for at imødekomme den virkelighed, vi arbejder under. Det er en meget kompleks virkelighed, som kræver forskellige tilgange og metoder; både kvalitative og kvantitative. Vi kan ikke arbejde ud fra et naturvidenskabeligt syn, vi ser meget bredere på sundhed og er nok mere samfundsvidenskabelige/humanistiske i vores tilgang, og her er det en fordel, at vores samarbejdspartnere ved Syddansk Universitet deler denne tilgang. De er også en vigtig sparringspartner omkring kommunens rolle i området og de organisatoriske udfordringer ved at samarbejde på tværs af kommunens afdelinger. Vi skal afgive magt Vi lægger vægt på borgerinddragelse som et styrende princip, og kommunen skal øve sig i at afgive magt for at få beboerne til at tage ansvar. Derfor er det ligeledes vigtigt, at der også evalueres på selve processen, hvis ønsket er større viden om empowermentprocesser, som kan bruges andre steder sidenhen, forklarer Susanne Vangsgaard. Fakta om bydelsprojekt i Fredericia Projekt Bydelssundhed i Korskærparken i Fredericia går ud på at understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og sundheden hos beboerne. Korskærparken er et fireårigt projekt, og metoder, erfaringer med videre skal danne grundlag for udviklingen af sundheden i andre bydele i Fredericia. Projektet gennnemføres i et samarbejde mellem beboere og kommune. I forbindelse med projektet har Fredericia Kommune indledt et samarbejde med Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, Esbjerg. Læs mere: Korskaerparken.dk 15

16 CASE Et fælles afsenderperspektiv er vejen frem, når det gælder forskning i forebyggelse i kommunerne, mener Jens Troelsen, projektleder for Space rum til fysisk aktivitet Vi tror på en helhedsorienteret model Forskningsprojektet Space, der handler om at skabe rum til fysisk aktivitet i kommunerne, har fra dag 1 satset på at tage kommunerne med i udformningen af projektet. Vi tror på den helhedsorienterede model, hvor vi ikke tænker for eksempel børn og unge som isolerede individer, men tænker dem ind i den kontekst, de bor i, for eksempel en kommune, for kommunerne ligger inde med en meget stor mængde viden om hverdagen, påpeger Jens Troelsen, lektor på Syddansk Universitet og projektleder på Space. Viden skal omsættes i praksis Jens Troelsen peger på, at det er to vidt forskellige former for virkelighed, der mødes, når en kommune og for eksempel et universitet går sammen om at forske. Men personligt er jeg meget bevidst om, at vi fra universitetet skal fremmane en viden, som kan omsættes i praksis. Vi skal ikke holde til i et elfenbenstårn, men det kræver pædagogik at få formidlet og omsat forskningsbaseret viden til en kommunal kontekst, og det skal vi gøre os umage med. Ved fra begyndelsen at inddrage kommunerne i Space mener Jens Troelsen, at projektet har fået et fælles afsenderperspektiv, og det er meget afgørende, hvis man skal bekæmpe nogle af de barrierer, der ligger mellem kommunerne og forskningsmiljøerne. Forvaltninger spiller sammen Vi har set de sidste år, at kommunerne får en mere og mere professionel tilgang til forebyggelsesområdet, og det skaber en fælles interesse for evidensbaseret viden, hvor man i kommunerne måske tidligere mere gik ud fra en lidt diffus mavefornemmelse, når man for eksempel valgte at prioritere idræt i skolerne. Det er imidlertid stadig en barriere for os med de mange forskellige forvaltninger, som kommunerne opererer med, og hvor forebyggelse skal tænkes på tværs. I Space er det lykkedes i samarbejdet med kommunerne at få forvaltningerne til at spille sammen. De har dannet styregrupper, hvor alle er repræsenterede og det gør klart arbejdet mere spændende, at forskellig viden bringes i samme gryde. Desuden er implementeringen tænkt ind i Projekt Space rum til fysisk aktivitet Projektet, der begynder i 2010 og slutter i 2012, er udviklet i samarbejde med Esbjerg, Varde, Nordfyn, Vejle og Sønderborg Kommuner, Region Syddanmark og Syddansk Universitet. Trygfondens Forebyggelsescenter udfører den forskningsmæssige del, mens regionen er koordinator mellem parterne med Brian Linke som projektkoordinator. Space arbejder med fire områder for intervention: Aktiv transport skal gøre det lettere at gå og cykle i lokalområdet Skolernes udeområder skal gøres til lokal arena for leg, idræt og aktivitet Playspots selvorganiserede aktiviteter, for eksempel asfalteret område til basket, rulleskøjter etc. Foreningsfitness målrettet motion i et lokalområde Læs mere på Dialog-Net.dk 16 dialog om forebyggelse

17 projektet fra starten. Vi følger hele processen, så vi kan se, hvordan selve implementeringen foregår og med det samme lære af den til kommende projekter, forklarer Jens Troelsen og fremhæver til slut et sidste afgørende træk, som hjælper parterne på vej nemlig at regionen har sat en stilling af til at være bindeled mellem forskning og praksis. Det er en helt afgørende forudsætning for, at projektet er kommet så langt, som det er. Uden et bindeled mellem parterne ville alting tage længere tid, siger Jens Troelsen. 17

18 CASE Videnskaben skal opdage, at kommunerne kan blive gode medspillere, lyder rådet fra Faaborg-Midtfyn Kommune, og for overlægen har det været en øjen åbner at lære kommunernes opgaver at kende Positivt at bidrage til ny viden For mig at se har det været en positiv oplevelse at få lov at afprøve de nye forventninger til sundhedsloven, hvor det fremgår, at kommunerne skal medvirke til forskning. Det er spændende for os at kunne bidrage med vores eget felt, siger Sundheds- og handicapchef i Faaborg-Midtfyn Kommune, Sten Dokkedahl. Men når det er sagt, mener Sten Dokkedahl også, at man skal være meget opmærksom på en række kulturforskelle mellem kommuner og vidensinstitutioner, samt sygehuse, universiteter og lignende. Jeg tror, at man fra den lægevidenskabelige side skal gøre sig mere bevidst om, den ændrede rolle kommunerne har fået. De har os ikke under huden 18 dialog om forebyggelse

19 som en aktiv medspiller. Vi er omvendt nødt til at være bevidste om det forskningsmæssige perspektiv og om at informere for eksempel sygehuse og universiteter om, hvad vi kan yde. Kommunikation er vigtigt Den betragtning er overlæge Claus Tveskov, Hjertemedicinsk Afdeling, OUH Svendborg, helt enig i. For ham har det været en øjenåbner at være med i hjerterehabiliteringsprojektet, fordi det først var her, han opdagede, hvilke opgaver det er kommunerne har fået overdraget på forebyggelsesområdet. Det har været meget givtigt for os at forstå de opgaver, kommunerne skal løfte, og så har vi blandt andet lært, at kommunikation mellem sygehus og kommuner er af utrolig stor betydning for patienterne. På det felt er der rigtig meget at hente i Fakta om hjerterehabilitering Patienter med nyopdaget iskæmisk hjertesygdom tilbydes hjerterehabilitering som en integreret del af behandlingen af deres hjertesygdom. Rehabiliteringen foregår i et samspil mellem OUH Svendborg, Faaborg- Midtfyn og Nyborg Kommune og Hjerteforeningen. Projektet evalueres af Dansk Sundhedsinstitut og projektet er støttet af Forebyggelsesfonden. Gennem hjerterehabiliteringen hjælpes patienten med at tage hånd om risikofaktorer (blodtryk, kolesterol, rygning, kost og eventuel diabetes), så genindlæggelser undgås, og patienten kan opnå et tilfredsstillende liv med en kronisk hjertesygdom. form af ny viden og et bedre samarbejde. Claus Tveskov fremhæver også, at den store variation fra kommune til kommune, både i økonomi, størrelse og ressourcer hos borgerne, er noget som forskerne skal lære at forholde sig til, når man laver samarbejdsprojekter. Man siger nok, at i kommunerne foregår alting tæt på borgerne, men det er faktisk ikke altid rigtigt. Nogle kommuners geografi er sådan, at borgerne har langt til ydelserne, og det vil især gå ud over de ressourcesvage borgere. Vi har skullet lære meget undervejs i projektet, og derfor er det også vigtigt at evaluere på selve processen, så vi kan lære af den i det næste samarbejdsprojekt. Vanskelig manual Sten Dokkedahl fra Faaborg-Midtfyn Kommune siger, med erfaringen fra Hjerterehabiliteringsprojektet i baghovedet, at især projekter med fokus på den sociale ulighed i forhold til sundhed kan være vanskelige at sætte de rigtige evalueringskriterier op for. I kommunerne har vi tit fokus på de sårbare borgergruppe, de socialt udsatte dem som netop vil være vanskelige at inkludere i et forskningsprojekt. Og her tror jeg virkelig, det er vigtigt, at vi som forskere og praktikere skal lære at lytte til hinanden, siger han og peger på, at kommunerne skal lære at være meget mere bevidste om, hvad de vil have ud af forskningsprojekterne. Vi skal passe på ikke bare at sige, at en idé lyder fornuftig, for hvis der ikke samtidig kan skaffes evidens eller sættes kriterier op for, hvordan der kan forskes i det, så er det ikke godt nok. Omvendt så kan forskningen ikke stå alene. Jeg har den tilgang til det, at hvis jeg siger ja til et projekt, så er det fordi, jeg har overvejet, hvordan det kan implementeres bagefter. Vi skal ikke bruge en masse ressourcer på noget, som så højst sandsynligt lægges død tre år efter. Læs mere om projektet på Dialog-Net.dk 19

20 siden sidst Kursus om implementering den 10. og 11. november 2010 Forebyggelse er multidisciplinært og et udviklingsområde, som indebærer forandringer i eksisterende systemer samt udvikling af nye tiltag. Rigtig mange indsatser handler om at få forskellige niveauer i kommunen som ledere, planlæggere, fagpersoner/frontpersonale til at prioritere forebyggelse og sundhed som led i deres arbejde. Her er udfordringen at skabe rum for forandringen på alle niveauer og at arbejde bevidst med at lede processen. Frontpersonalet er ofte dem, der har den største ændring af hverdagen og kræver derfor et særligt fokus. Traditionen med at lave projekter på forebyggelsesområdet giver en udfordring med at skabe varige indsatser, der rækker ud over projektperioder. Implementering af forebyggelsesprojekter er en fælles udfordring for kommuner, og der har været et ønske fra kommuner i Region Syddanmark om at gå i dybden med dette emne. Deltagerne havde meget høj tilfredshed med kurset. Der blev sat fokus på teoretiske perspektiver på forandringsledelse, sundhedskonsulenternes rolle og organisatoriske spillerum, samt arbejdet med hvordan forandringer ledes, og hvordan man som sundhedskonsulent kan navigere på dette felt. Læs mere om opfølgende temamøde den 14. april 2010 på Dialog-Net.dk Temamøde om forebyggelse på tværs den 27. september Centerleder Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet gav bud på fordele og ulemper ved tre måder at organisere forebyggelsesopgaven i kommunen, ligesom han gav ti anbefalinger til, hvordan forebyggelses området organiseres. Læs de ti anbefalinger på Dialog-Net.dk Sundhedstiltag kan italesættes som et middel til, at andre fagområder i kommunen løser deres opgaver bedre. Det var en af øjenåbnerne på temamødet, der overordnet handlede om, hvordan forebyggelsesarbejdet kan implementeres som en driftsopgave på tværs af fagområder i kommunen. Som sundhedskonsulent i kommunen er det vigtigt, at man lægger egne mål om borgernes sundhed fra sig og forstår målene hos de fagområder i kommunen, som man ønsker at samarbejde med. Herudover holdt professor Søren Winter fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd oplæg om muligheder og udfordringer ved implementering af forebyggelsesopgaven. Han var blandt andet inde på, hvordan man kan arbejde bevidst med forskellige typer af afhængighedsrelationer

21 Seminar om etniske minoriteter den 8. september 2009 En væsentlig udfordring for sundhedsprofessionelle i mødet med etniske minoriteter er manglende kendskab til fremmede kulturer. Det er vigtigt at erkende, at der er kulturforskelle, og at man ikke nødvendigvis skal forstå den kultur, man møder. Barrieren er ofte manglende opmærksomhed på egen kultur, således at man møder en fremmed kultur med lukkede øjne. Den mest fornemme opgave for den sundhedsprofessionelle er at lægge alle forforståelser fra sig og i stedet møde borgeren åbent og fordomsfrit uanset kulturbaggrund. Betegnelsen etniske minoriteter dækker over meget heterogene grupper lige fra svært traumatiserede flygtninge til velintegrerede indvandrere. Derfor er behovene også forskellige. Læs mere på Dialog-Net.dk Sundhedsvæsenet kan styrke mødet og kommunikationen med etniske minoriteter: God tolkning. Der er en række udfordringer ved tolkning. Eksempelvis er det et dilemma for tolken, om vedkommende skal oversætte det, der siges, eller betydningen af det, der bliver sagt. Samtidig påvirkes tolkens objektivitet af relationen mellem tolk og borger. Her er anbefalingen, at den sundhedsprofessionelle trækker tolken over på sin side det er den sundhedsprofessionelles ansvar at skabe gode rammer for tolkeseancen. Mediatorer. Et afprøvet organisatorisk tiltag er kulturelle mediatorer i sygehusvæsenet. Mediatorerne fungerer som brobyggere mellem den sundhedsprofessionelle og borgeren med henblik på at skabe bedre patientforløb. Mediatorernes opgave er dels vejledning af patienter, dels uddannelse af det øvrige personale i kulturforståelse. Sundhedsformidlere. Et lignende tiltag er sundhedsformidlere i et lokalområde med en stor andel af etniske minoriteter. Formidlernes funktion er at viderebringe sundhedsbudskaber på de lokale beboeres modersmål. mellem forvaltninger, og hvilken rolle frontmedarbejderne og ledelse af denne gruppe spiller. Deltagerne bidrog aktivt med refleksioner dagen igennem. Blandt pointerne var eksempelvis, at kommunerne frem for at lave forebyggelsesprojekter som knopskydning til driften kan se projekter som en mulighed for organisationsudvikling. Kommuners erfaringer I Langeland Kommune arbejdes der på struktureret at få forebyggelsestiltag ind i driften i kommunen. Det er er der gode projekt erfaringer med. Blandt andet skal medarbejdere inddrages i at drøfte, hvordan sundhedstiltag kan understøtte opgaverne i de forskellige serviceområder i kommunen. Fredericia Kommune arbejder med at udvikle et koncept for opbygning af social kapital og et koncept for at skabe fælles læring om sundhedsrelaterede projekter i kommunen. Læs mere om de kommunale erfaringer i oplæg fra tema mødet på Dialog-Net.dk 21

22 Temamøde om patientuddannelse den 27. august 2009 Patientuddannelse er et udviklingsområde for både sygehuse og kommuner. En bred vifte af eksperter og sundhedsprofessionelle gav på temamødet inspiration til udvikling af sundhedsvæsenets indsats på patientuddannelsesområdet. De mere end 120 deltagere fra sygehuse og kommuner bidrog aktivt i debatten om, hvordan vi i fællesskab kan udvikle området. Vi skal turde gå tættere på. Det var hovedbudskabet fra Bjarne Bruun Jensen fra Steno Diabetes Center, som også kom med bud på sundhedspædagogiske kernebegreber som en ramme for patientuddannelse. Overordnet handler det om, at vi som sundhedsprofessionelle skal blive bedre til at tale sundhed ind i de værdier, der fylder hos borgeren i hverdagen. Det forudsætter, at vi i højere grad er bevidste om anvendelsen af sundhedspædagogiske tilgange og metoder. Britta Bjerrum Mortensen fra Sundhedsstyrelsen orienterede om det igangværende arbejde med udarbejdelse af en MTV. Læs den nye MTV om patientuddannelse på Dialog-Net.dk Lars Iversen fra COWI gav sit bud på løsninger på de væsentligste udfordringer: Manglen på evidensbaseret viden imødekommes ved, at sygehuse og kommuner i fællesskab gennemfører systematiske evalueringer gennem forsknings- og multiprogrammer. Borgeren/patienten bør opleve et sammenhængende patientuddannelsesforløb for eksempel ved, at sygehuse og kommuner opnår et fælles fokus for patienternes forløb, frem for at sygehusene blot har fokus på diagnosen, og kommunerne har fokus på funktionsevnen, og måske de begge undervurderer den psykiske dimension. Den organisatoriske udfordring i mindre kommuner med et tilsvarende lille patientflow kan for eksempel løses ved at tilbyde patientuddannelse på tværs af sygdomme. Kommuner og sygehuse gav bud på, hvordan de i dagligdagen arbejder med at sikre effektive og sammenhængende patientuddannelsesforløb på tværs af region og kommuner: Samarbejdsmodel inden for astmaområdet mellem Odense Universitetshospital og Odense Kommune. Læs mere om modellen på Dialog-Net.dk. Den Motiverende Samtale er et godt sundhedspædagogisk redskab til at udvikle evnen til egenomsorg hos borgeren/patienten. Differentiere patientuddannelsestilbud er vigtigt, så individuelle behov kan tilgodeses. Læs mere om aktiviteterne på Dialog-Net.dk Her kan du læse oplæg, hovedpointer og litteraturhenvisninger med mere. 22 dialog om forebyggelse

23 Rådgivning om forebyggelse Ring og få en uforpligtende snak om dine muligheder for rådgivning Anne Smetana, chefkonsulent Tlf Birgitte Lund Møller, konsulent Tlf Ann Iversen, konsulent Tlf Anne Sophie Hensgen, konsulent Tlf Brian Linke, projektkoordinator Tlf Peter Lund Kristensen, adjunkt Tlf Ansat i samarbejde med Syddansk Universitet Anne Bach Stisen, specialkonsulent Tlf anne.b.stisen@regionsyddanmark.dk Ingvild Gundersen Little konsulent Ingvild.gundersen@regionsyddanmark.dk (Barselsorlov til 1. februar 2010) Arne Gårn, konsulent Tlf arne.gaarn@regionsyddanmark.dk Vores kompetencer Viden om forebyggelse og sundhedsfremme Strategi, planlægning og implementering Design og evaluering af projekter Projekt- og procesledelse Idégenerering og metodeudvikling Facilitering af vidensdeling og dokumentation Rådgivning er gratis for kommuner. I for bindelse med seminarer, kurser og ved internater er der deltagerbetaling. Læs mere på Dialog-Net.dk Redaktionsgruppe: Chefkonsulent Anne Smetana Konsulent Birgitte Lund Møller Kommunikationskonsulent Trine Ravn, Region Syddanmark. Direktør Arne Nikolajsen, Esbjerg Kommune. Konsulent Mette Birk-Olsen, Odense Kommune. Journalist: Inger Anneberg Tegninger: Niels Bo Bojesen Foto: Jørgen Diswald Design og produktion: Aakjærs a/s Oplag: 650 Papir: BalanceSilk 60 % genbrugspapir Udgivelser: 2 gange årligt ISSN:

24 Kommende aktiviteter Rådgivning om forebyggelse Formålet med rådgivningen er at imødekomme kommunernes behov for at have bedst mulig viden om at løse forebyggelsesopgaven. Region Syddanmark videreudvikler i øjeblikket rådgivningen i samarbejde med kommuner i Region Syddanmark og under hensyn til Sundhedsstyrelsens faglige vejledning om de regionale forebyggelsesopgaver. Chefkonsulent Anne Smetana fortæller om rådgivningen: Rådgivningen omhandler emner inden for både borgerrettetog patientrettet forebyggelse, men også strategi, planlægning og implementering, projekt- og procesledelse samt idégenerering og metodeudvikling. Vi søger at opfylde formålet ved at bygge bro mellem forskning og praksis samt medvirke til at skabe ny viden og evidensbaserede forebyggelsesindsatser. Herudover faciliterer vi samarbejde og videndeling på tværs af kommuner og mellem kommuner og region. Vi etablerer kontakt mellem kommuner og til relevante samarbejdspartnere som for eksempel Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet, herunder Trygfondens Forebyggelses center. Rådgivningen udmønter vi i forskellige former blandt andet gennem forsknings- og udviklingsprojekter, individuel rådgivning samt formidling via dette tidsskrift og på Dialog-Net.dk. Grundkursus for rygestoprådgivere den og 11. februar 2010 Comwell Middelfart Temamøde om egenomsorg den 2. marts 2010 Comwell Middelfart Temamøde om sundhedsprofiler den 15. marts 2010 Comwell Middelfart Temamøde om implementering den 14. april 2010 Comwell Middelfart