Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandramme-direktiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandramme-direktiv"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007 Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandramme-direktiv Udredning for udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø

2 (Tom side)

3 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007 Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandramme-direktiv Udredning for udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø Jesper S. Schou 1) Brian Kronvang 1) Katja Birr-Pedersen 1) Per Lynge Jensen 1) Gitte H. Rubæk 2) Uffe Jørgensen 2) Brian H. Jacobsen 3) 1) Danmarks Miljøundersøgelser 2) Danmarks JordbrugsForskning 3) Fødevareøkonomisk Institut

4 'DWDEODG Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 625 Titel: Undertitel: Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandrammedirektiv Udredning for udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø Forfattere: Jesper S. Schou 1, Brian Kronvang 1, Katja Birr-Pedersen 1, Per Lynge Jensen 1, Gitte H. Rubæk 2, Uffe Jørgensen 2, Brian Jacobsen 3. Institutioner: 1) Danmarks Miljøundersøgelser, 2) Danmarks JordbrugsForskning, 3) Fødevareøkonomisk Institut. Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: Juli 2007 Redaktion afsluttet: Juni 2007 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Følgegruppen: Niels Godtfredsen og Nanna Meilbak (Finansministeriet), Lars Hansen (Fødevareministeriet), Mads Leth-Petersen (Miljøministeriet), Karsten Skov og Mogens B. Kaarsgaard (Miljøstyrelsen), samt Sune Impgaard Schou (Skov- og Naturstyrelsen). Miljøministeriet Schou J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H. Jørgensen, U. & Jacobsen, B. 2007: Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandrammedirektiv. Udredning for udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 132 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Denne rapport dokumenterer analyser af virkemidler til opfyldelse af målene i EUs vandrammedirektiv (VRD). Formålet med arbejdet har været at identificere, beskrive og kvantificere effekter for landbrugs-virkemidler af relevans for realisering af målene i VRD til brug for generelle analyser af Vandrammedirektivets konsekvenser, samt ved udarbejdelse af de konkrete indsatsplaner. Vandrammedirektiv, Virkemidler, Kvælstof, Fosfor, Omkostninger Ann-Katrine Holme Christoffersen ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 128 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

5 ,QGKROG )RURUG 6DPPHQGUDJ Omkostningseffektivitet i relation til VRD 6 Kompleksiteten i analysen 6 Anbefalinger til konkrete vurderinger 6 Oversigt over analyserede virkemidler 7 6XPPDU\ Cost-effectiveness in relation to the Water Framework Directive (WFD) 11 Complexity of the analysis 11 Recommendations for concrete assessments 11 Overview of the analysed measures 12,QGOHGQLQJ 1.1 Vandrammedirektivet Rapportens indhold 16 0HWRGHURJUHVXOWDWHU 2.1 Virkemidler og vidensgrundlag Paradigma for analyse Forudsætninger for de økonomiske analyser Emissioner, retention og belastning Resultater fra VMPIII-analyser af generelle virkemidler Samlede resultater vedr. virkemidler Vurdering af omkostningseffektivitet i relation til VRD Referencer 36 $QDO\VHDIGHHQNHOWHYLUNHPLGOHU 3.1 Omlægning af malkekvægsbrug med under 1,4 DE ha -1 til økologisk produktion Ammoniak i stedet for nitratgødning Efterafgrøder - nuværende praksis Optimeret effekt af efterafgrøder a. Krav om at al gødning indarbejdes eller nedfældes i jorden i forbindelse med gødningsudbringning i perioden mellem høst og 1. april b. Forbud mod gødskning og jordbearbejdning i perioden fra høst til 1. april Reduceret N-norm Flere slæt frem for kontinuert afgræsning af kløvergræs Nedsættelse af N-tilførslen til afgræsningsmarker Brug af efterafgrøder de første to år efter ompløjning af græsmarker Tidlig såning af vintersæd Udelukke vintersæd og etablering af efterafgrøder på erosionstruede arealer Målrettet undergødskning med P (negativ P balance) Erstatning af dybstrøelse med handelsgødning Dyrkning af flerårige energiafgrøder på omdriftsjord Etablere vedvarende græs på erosionstruede arealer Udlægning af udyrkede randzoner ved omdriftsarealer, der støder op til vandløb og søer Udtagning af landbrugsjord på højbund Skovrejsning på landbrugsjord 77

6 3.20 Periodevis oversvømmelse og ekstensivering af landbrugsdrift i ådale Separation og afbrænding af husdyrgødning (og bioforgasning) Ophør af vandløbsvedligeholdelse Vandløbsrestaurering 92 $SSHQGLNV%UXWWROLVWHRYHUYLUNHPLGOHU $SSHQGLNV9XUGHULQJDIYLUNHPLGOHUQHVSUDNWLVNDGPLQLVWUDWLYH LPSOHPHQWHULQJ $SSHQGLNV8GG\EHQGHQRWHU Note vedr. virkemidler målrettet mod kvælstoftab 109 Note vedr. tiltag specielt rette mod nitratudvaskning fra kvægbrug 111 Note vedr. virkemidler målrettet mod fosfortab 114 Note vedr. omkostninger ved arealudtagning 115 Note vedr. økonomisk vurdering af Skovrejsning 118 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU )DJOLJHUDSSRUWHUIUD'08

7 )RURUG Nærværende rapport vedrører arbejdet med landbrugsvirkemidler, som er en del af udredningen for udvalget /DQJVLJWHWLQGVDWVIRUEHGUHYDQGPLOM igangsat af Finansministeriet og Miljøministeriet. Udvalget har til formål at belyse mulighederne og konsekvenserne af en omkostningseffektiv implementering af EUs vandrammedirektiv i Danmark. Rapporten vedrører alene virkemidler af relevans for ændring af belastningen fra landbrugsarealerne. Arbejdet er udført af Uffe Jørgensen og Gitte H. Rubæk (Danmarks Jordbrugsforskning), Brian Jacobsen (Fødevareøkonomisk Institut), samt Brian Kronvang, Katja Birr-Pedersen, Per L. Jensen og Jesper S. Schou (Danmarks Miljøundersøgelser). Jesper S. Schou har koordineret arbejdet. Foruden projektgruppen har Plantedirektoratet bidraget med et appendiks indeholdende en vurdering af de udvalgte virkemidler ud fra Plantedirektoratets erfaringer med eksisterende miljøordninger. Udredningsopgaven har været tilknyttet en følgegruppe bestående af Niels Gotfredsen og Nanna Meilbak (Finansministeriet), Jette Petersen og Lars Hansen (Fødevareministeriet), Mads Leth-Petersen (Miljøministeriet), Karsten Skov og Mogens B. Kaarsgaard (Miljøstyrelsen), Sune Impgaard Schou (Skov- og Naturstyrelsen), Hans Larsen (Skatteministeriet) og Alf Therkildsen (Økonomi- og Erhvervsministeriet). 5

8 6DPPHQGUDJ 2PNRVWQLQJVHIIHNWLYLWHWLUHODWLRQWLO95' Analysen af virkemidler skal bidrage som input til vurdering af, hvorledes målene i VRD kan implementeres omkostningseffektivt. Med omkostningseffektivt forstås, DWGHSnIRUKnQGVSHFLILFHUHGHPnOV WQLQJHUUHDOLVH UHVWLOGHODYHVWPXOLJHRPNRVWQLQJHU. Det er væsentligt at bemærke, at vurderingen af omkostningseffektivitet således er knyttet til specificeringen af målsætningen. Hvor der eksempelvis er tale om en generel national målsætning, som det kendes fra vandmiljø- og pesticidhandlingsplanerne, vil resultatet af omkostningseffektivitetsanalysen være forholdsvis generel. Omvendt vil en konkret målsætning knyttet til en recipient eller et vanddistrikt føre til en analyse (og et resultat) som er specifik herfor. Da sidstnævnte er tilfældet for VRD, er det ikke umiddelbart meningsfuldt at vurdere virkemidlernes generelle omkostningseffektivitet, idet den omkostningseffektive sammensætning af virkemidler vil afhænge af, hvilken lokalitet analysen vedrører. RPSOHNVLWHWHQLDQDO\VHQ Kompleksiteten ved vurdering af den omkostningseffektive sammensætning af virkemidler relaterer sig til flere forhold. Således gælder det både for omkostningerne og emissionseffekten af et tiltag, at disse vil variere mellem lokaliteter. Derudover vil den andel af emissionseffekten, som reelt slår igennem i recipienten afhænge af den retention, som sker under transport særligt for N. Helt generelt vil retentionen stige med afstanden til recipienten, dog meget afhængigt af de hydrologiske forhold. I relation til omkostningseffektivitetsanalysen er det også væsentligt, at der kan være flere målsætninger opstillet for samme distrikt/opland. Et eksempel kan være et opland, hvor en sø er sammenhængende med et vandløb, som løber ud i en fjord. Der vil være målsætninger for alle tre recipienter (sø, vandløb og fjord) og spørgsmålet er derfor, hvorledes målsætningerne for alle tre realiseres samtidigt med at omkostningerne minimeres. For at håndtere denne problemstilling kvantitativt, er det således også nødvendigt, at modellere, hvorledes miljøtilstanden er indbyrdes sammenhængende for de forskellige recipienter. $QEHIDOLQJHUWLONRQNUHWHYXUGHULQJHU Når det konkret skal vurderes, hvilke virkemidler, som mest hensigtsmæssigt vælges i forbindelse med en indsatsplan for et opland anbefales det derfor, at foretage følgende vurderinger, idet udgangspunktet forudsættes at være en samlet reduktion af N og P belastningen til de betragte recipienter: Hvad er potentialet af de enkelte virkemidler i oplandet (hvor udbredt kan det bruges)? 6

9 Vil omkostninger eller effekter variere væsentligt inden for dette potentiale - dvs. kan man tillade sig at arbejde med konstante enhedstal for belastninger og omkostninger? Hvordan ligger de enkelte virkemidlers omkostninger og emissionseffekter i forhold til maks. og min. angivelserne? Hvordan varierer retentionen af N inden for oplandet og hvor stort er arealet af potentielle P-risikoarealer? Krydseffekter mellem virkemidlerne - fx hvilke udelukker hinanden? På grundlag af disse overvejelser kan der opstilles en tabel, hvor de relevante virkemidler i oplandet beskrives. Herudfra opstilles den omkostningseffektive sammensætning af virkemidler for oplandet. 2YHUVLJWRYHUDQDO\VHUHGHYLUNHPLGOHU I tabel 0 er resultaterne af analyserne for de virkemidler, som er medtaget i nærværende rapport opsummeret. Ved konkret brug af resultaterne anbefales det, at inddrage de konkrete beskrivelser for hvert virkemiddel, således at forudsætningerne for deres anvendelse kan afspejles i analysen. 7

10 7DEHO Effekter og omkostninger opgjort ved kilden pr år. Primæøkonomisk N-emission P-emission Budget- effekt Velfærdsøkonomisk Velfærdsøkonomiske omkostninger pr. primær effekt Afledte miljøeffekter 1. Omlægning af kvægbrug med N 6-41 kg/ha under 1,4 de/ha til økologisk produktion 2. Ammoniak i stedet for nitratgødning. N 6-8 kg/ha Efterafgrøder nuværende N kg/ha 0,06-0, kr/ha kr/ha 7-64 kr/kg N + (-) praksis. 4. Optimeret effekt af efterafgrøder. N kg/ha kr/ha kr/ha 4-41 kr/kg N + (-) 5. a. Krav om nedfældning i perioden fra høst til d 1. april; b. forbud mod jordbearbejdning i perioden fra høst til d 1. april P a kg N/ha b kg N/ha a. 0,01-0,125 kg/ha b. 0,025-0,250 kg/ha a kr/ha b kr/ha a kr/ha b kr/ha a kr/ kg P b kr/ kg P a. - b. Klimagasser Ammoniak Pesticider Biodiversitet og landskab b. + b. + b. + b Reduceret N-norm N 3,4-5,0 kg/ha kr/ha kr/ha kr/kg N Flere slæt frem for kontinuert afgræsning af kløvergræs (kvægbrug) N kg/ha (rent slæt) kg/ha (2 x slæt) Nedsættelse af N-tilførslen til afgræsningsmarker (kvægbrug) 9. Brug af efterafgrøder de første to år efter ompløjning af græsmarker (kvægbrug) N kg N/ha (kløvergræs) kr/ha kr/ha 4-76 kr/kg N kg N/ha (rent græs) N kg/ha 415 kr/ha 485 kr/ha 2-4 kr/kg N Tidlig såning af vintersæd N 5-7 kg/ha Udelukke vintersæd og etablering af efterafgrøder på erosionstruede P kg/ha 0,06-0,250 kg/ha kr/ha kr/ha kr/kg P arealer 12. Undergødskning med P P - 0,003-0,10 kg P/ha kr/ha kr/ha kr/kg P 13. Erstatning af dybstrøelse med handelsgødning N kg N/ha 0,01-0,1 kg P/ha kr/ha kr/ha 8-12 kr/kg N - - 8

11 Tabel 0 fortsat. QGUHWDUHDODQYHQGHOVH 14. Dyrkning af flerårige energiafgrøder på omdriftsjord. 15. Etablere vedvarende græs på erosionstruede arealer 16. Udlægning af udyrkede randzoner på omdriftsarealer, der støder op til vandløb og søer 17. Udtagning af landbrugsjord på højbund Primær effekt N-emission P-emission Budgetøkonomisk Velfærdsøkonomisk Velfærdsøkonomiske omkostninger pr. primær effekt Afledte miljøeffekter Klimagasser Ammoniak Pesticider Biodiversitet og landskab N kg/ha 0,003-0,100 kg/ha /- P kg/ha 0,06-0, kg/ha kr/ha kr/ha kr/kg P P kg/ha 1-3 kg/ha kr/kg kr/ha kr/ha P N kg/ha 0,06-0,250 kg/ha kr/ha 18. Skovrejsning på landbrugsjord. N kg/ha? kr/ha 19. Ekstensivering af landbrugsdrift i ådale 0LOM WHNQLVNHWLOWDJ 20. Afbrænding af husdyrgødning (samt bioforgasning). 21. Ophør af vandløbsvedligeholdelse kr/ha kr/ha N/P kg/ha kg/ha* kr/ha kr/ha 6-17 kr/kg N; kr/kg P** Ændre fysiske forhold 22. Vandløbsrestaurering Ændre fysiske forhold kr/kg N kr/kg N /- P 0,7-6,5 kg N/ha Afhænger af kontekst for implementering Projektafhængigt Projektafhængigt Projektafhængigt kg N/ha kg/ha* kr/ha kr/ha Ekskl. sparede omk. til vandløbsvedligeholdelse kg N/ha kg/ha* Projektafhængigt Projektafhængigt Projektafhængigt (+) (-) +/- (+) (+) + (+) (+) + NB. Medfører virkemidlet en reduktion af en afledt miljøeffekt markeres det med et + ; er der tale om en øgning af en afledt miljøeffekt angives dette med et -. En angivelse i ( ) indikerer, at effekten forekommer i visse tilfælde. Generelt gælder det, at for at opnå de angivne P effekter kræves det, at virkemidlet sættes ind i særligt definerede risikområder. *Effekten på P er opgjort pr. hektar oversvømmet areal. Effekten beregnet ud fra sedimentation af partikulært P alene. Eventuel frigivelse af opløst P kan ikke indregnes ud fra eksisterende datagrundlag (se under virkemiddel 19) **Reduktionsomkostningen for P er opgjort under forudsætning af, at 50 % af det ekstensiverede areal vil være periodevis oversvømmet. 9

12 10 De foretagne beskrivelser og resultater er karakteriseret ved at være teknisk/faglige. Dvs. at der i analyserne ikke er taget stilling til hvordan virkemidlerne skal implementeres i praksis, bl.a. hvorledes selve processen for udarbejdelse af indsatsplanerne skal forløbe. Desuden ses der negative omkostninger for enkelte af virkemidlerne. Nøgternt set svarer dette til, at der forventes knyttet en nettogevinst knyttet til disse. Men det er ikke ensbetydende med, at virkemidlet kan forventes at vinde større udbredelse. Dette skyldes, at der er usikkerhed knyttet til vurderingen, fx i forhold til efterspørgsel og politiske forhold, eller der kan være udeståender vedr. den praktiske gennemførsel eller tilgængeligheden af den nødvendige teknologi. Dette taler for, at potentialet for de "gratis" virkemidler opgøres med forsigtighed i forbindelse med konkrete analyser og udarbejdelse af indsatsplaner.

13 6XPPDU\ &RVWHIIHFWLYHQHVVLQUHODWLRQWRWKH:DWHU)UDPHZRUN'L UHFWLYH:)' The analysis of measures will contribute as an input to how the goals in the WFD can be cost-effectively implemented in terms of river basin management plans. Cost-effectiveness means that WKHEHIRUHKDQGVSHFLILHG JRDOVDUHUHDOL]HGDWWKHORZHVWSRVVLEOHFRVWV It is essential to note that the assessment of cost-effectiveness thus is related to the specified goal. In cases with a general national goal, as known from, for example, the water environment and pesticide action plans, the result of the costeffectiveness analysis will be in relatively general terms. On the other hand a specific goal associated with a recipient or a water district will lead to an analysis (and a result) which is specific for that goal. As the latter is the case for the WFD it is not meaningful to assess the general cost-effectiveness of the measures. This is due to the fact the costeffective combination of measures will depend on the locality in question. &RPSOH[LW\RIWKHDQDO\VLV The complexity of assessing the most cost-effective combination of measures is related to a number of conditions. Hence the costs and emission effects of an action will vary between localities. In addition the proportion of the emission effect, which in actual fact feed through in the recipient, will depend on the retention that happens during transport. This goes for especially nitrogen. In general the retention will increase with the distance to the recipient although this depends on the hydrological conditions. In relation to cost-effectiveness analysis it is also important that there can be several goals outlined for the same water district. An example could be a catchment where a lake is connected to a stream which runs out into a fiord. There will be environmental quality goals for all three recipients (lake, stream and fiord) and the question is therefore how can the goals for all three recipients be realized and the costs at the same time minimized? In order to manage this issue quantitatively it is therefore necessary to model how the environmental quality is interconnected between the different recipients. 5HFRPPHQGDWLRQVIRUFRQFUHWHDVVHVVPHQWV When evaluating which measures are the most appropriate to choose in the river basin management plans it is therefore recommended that the following assessment is carried out. It is here assumed that the starting point is a combined reduction of the N and P load to the considered recipients: 11

14 What is the potential of the specific measure in the catchment (how widely can it be used)? Is it assessed that the costs or effects will vary considerably within this potential? How are the costs and emission effects of the specific measures distributed in relation to the maximum and minimum indications? Does retention of N and P vary within the catchment? Consider cross-effects between measures e.g. can some measures exclude each other? On the basis of the above considerations a table can be prepared where the relevant measures in the catchments are described qualitatively and quantitatively. On this background the cost-effective combination of measures in the river basin management plans can be drafted. 2YHUYLHZRIWKHDQDO\VHGPHDVXUHV Table 0 summarizes the results of the analysis of the measures that are included in the present report. When using the results in concrete analyses it is recommended that the specific description for each measure is include thus reflecting the provision for their use in the analysis. 12

15 7DEOH Effects and costs per year measured at the sourceã Primary N-emission P-emission Financial effect economic cost Welfare economic cost Welfare economic cost per unit of primary effect Climate gasses Derived environmental effects Ammonia Pesticides Biodiversity and landscape &KDQJHGIDUPLQJPHWKRGV 1. Conversion of extensive cattle N 6-41 kg/ha production to organic production methods 2. Ammonia fertilisers in stead of N 6-8 kg/ha NO 3 3. Catch crops current practice N kg/ha DKK/ha DKK/ha 7-64 DKK/kg N + (-) 4. Optimised use of catch crops N kg/ha DKK/ha DKK/ha 4-41 DKK/kg N + (-) 5. D Demand for injection of manure P a kg N/ha a. 0,01-0,125 a DKK/ha a a a. b. + from harvest to April 1. E kg/ha b DKK/ha DKK/ kg P b. b. + b. + b. + No tilt or plowing from harvest to April 1 b kg N/ha b. 0,025-0,250 kg/ha DKK/ha b DKK/ha b DKK/ kg P 6. Reduced N-application by 80% N 3,4-5,0 kg/ha DKK /ha DKK /ha DKK/kg N Harvest of hey in stead of permanent cattle grassing N kg/ha (pure mowing) Reduced N-application to pastures N kg/ha (2 x mowing) kg N/ha (clower grass) DKK/ha DKK/ha DKK/kg N kg N/ha (pure grass) 9. Catch crops in two years after N kg/ha 415 DKK/ha 485 DKK/ha 2-4 DKK/kg N + plowing of permanent pastures 10. Early sowing of winter crops N 5-7 kg/ha Only winter crops and under P kg/ha 0,06-0, DKK/ha DKK/ha sowing of catch crops on fields kg/ha DKK/kg P with high risk of soil erosion 12. Reduced P-application P - 0,003-0,10 kg DKK/ha DKK/ha P/ha DKK/kg P 13. Fertilisers in stead of manure N kg N/ha 0,01-0,1 kg DKK/ha DKK/ha 8-12 DKK/kg N - - P/ha 13

16 Table 0 continued Primary effect N-emission P-emission Financial economic cost Welfare economic cost Welfare economic cost per unit of primary effect Climate gasses Derived environmental effects Ammonia Pesticides Biodiversity and landscape &KDQJHLQODQGXVH 14. Permanent energy crops on land N/P kg/ha 0,003-0, /- in rotation kg/ha 15. Permanent grassland on with P kg/ha 0,06-0, high risk of soil erosion kg/ha DKK/ha DKK/ha DKK/kg P 16. Buffer zones with permanent P kg/ha 1-3 kg/ha grassland adjacent to lakes and streams DKK/ha DKK/ha DKK/kg P 17. Permanent grassland on high N kg/ha 0,06-0, DKK/kg N lying fields kg/ha DKK/ha DKK/ha 18. Afforestation of agricultural land N kg/ha? DKK/kg N /- DKK/ha DKK/ha 19. Permanent pastures or grassland in river valleys N/P kg/ha kg/ha* DKK/ha DKK/ha 6-17 DKK/kg N; DKK/kg P** (+) HFKQLFDOPHDVXUHV 20. Incineration of livestock manure P 0,7-6,5 kg N/ha Case dependent 21. Stop dredging of streams Changes kg N/ha kg/ha* physical DKK/ha conditions 22. Restoration of streams Changes physical conditions Case dependent Case dependent Case dependent + (-) +/ DKK/ha Excl. saved costs dredging (+) (+) kg N/ha kg/ha*?? (+) (+) + NB. Derived environmental effects are indicated with an + (positive effect) and - (negative effect). *The effect on P relates to the number of hectares occasionally flooded. **The per unit abatement costs for P are calculated assuming that 50 percent of the extensivated area are occasionally flooded. 14

17 The figures are all results from technical/economic analysis of measures designated for changing loads from agricultural areas. Issues related to the practical implementation, e.g. the process leading to preparation of the river basin management plans, are not reflected. For some measures negative cost are identified. This should not be seen as an expectation for the measures being widely implemented. This is because of uncertainties related to the demand for the products produced, political uncertainties and uncertainties about the practical application of the measure. Therefore, the potential of the free lunch measures should be estimated conservatively in practical analysis. 15

18 ,QGOHGQLQJ 9DQGUDPPHGLUHNWLYHW EUs vandrammedirektiv (VRD) fastsætter bindende mål for miljøkvaliteten af søer, vandløb, kystområder og grundvand. Målene relaterer sig principielt til hver enkelt recipient, fx en konkret sø, og derved adskiller VRD sig fra den tidligere danske nationale vandmiljøpolitik for landbrugsområdet, som opererer med generelle nationale målsætninger for reduktion af emissioner (N-udvaskning og P-tab), og med ikke bindende virke for mål i amternes regionplaner. Administrativt lægger VRD op til, at indsatsen, som skal føre til realisering af VRD-målene, formuleres af de såkaldte vanddistriktsmyndigheder, vanddistriktsvist. Dette arbejde omfatter: 1. beskrivelse af den nuværende tilstand for recipienterne omfattet af VRD (basisanalyse); 2. beskrivelse af målet for hver recipient; 3. risikovurdering for om målet kan realiseres for recipienterne; 4. kvantificering af den ændring af påvirkningen, som realiserer målsætningen for recipienterne (afstanden til målet); 5. stillingstagen til om undtagelsesbestemmelsen skal anvendes; 6. udarbejdelse af en indsatsplan, som sikrer den nødvendige ændring af påvirkningen. Det er et direktivkrav jf. artikel 11 og bilag 3, b, og endvidere intentionen både udmeldt fra EU kommissionen og fra danske myndigheder, at udarbejdelsen af indsatsplanen skal ske, så målsætningerne realiseres omkostningseffektivt, dvs. til de lavest mulige omkostninger. Arbejdet med identifikation og analyse af virkemidler relaterer sig til ovennævnte punkt 6, idet virkemidlerne så at sige er de byggesten, som indgår i indsatsplanerne. Da ønsket er, at virkemidlerne skal indgå i omkostningseffektivitets-analyser, analyseres både deres miljømæssige og økonomiske effekter. 5DSSRUWHQVLQGKROG Indholdet i denne rapport er opdelt i tre kapitler samt tre appendiks. Kapitel 2 (Metoder og resultater) udgør rapportens hovedtekst, således, at der først gives en beskrivelse af den metode og de overvejelser, der ligger bag analyserne af virkemidlerne. Derefter gives en oversigt over resultaterne af virkemiddelanalyserne, som følges af overvejelser og anbefalinger for, hvorledes virkemiddelbeskrivelserne skal indgå i konkrete analyser, som har til formål at understøtte valg af omkostningseffektive indsatsplaner i VRD. Der gives endvidere en diskussion af perspektiverne for anvendelse af en generel ensartet regulering in forhold til opnåelse af målene i VRD. Hovedteksten for rapporten afsluttes med en referenceliste hertil. 16

19 Herefter følger analysen af virkemidlerne, omfattende den detaljerede gennemgang og analyse af virkemidlerne følger inklusive referencerne angivet under de enkelte virkemidler. Afslutningsvis følger tre appendiks, et med bruttoliste over virkemidler, et med vurdering af virkemidlernes praktisk/administrative implementering, og endelig et med uddybende noter for de af virkemidlerne, hvor beskrivelsen har fordret ekstra ny analyser eller opdatering af data i forhold til tidligere arbejder. 17

20 0HWRGHURJUHVXOWDWHU 9LUNHPLGOHURJYLGHQVJUXQGODJ Formålet med arbejdet er at identificere, beskrive og kvantificere effekter for virkemidler af relevans for realisering af målene i EUs vandrammedirektiv. Der skal identificeres virkemidler af betydning for ændring af kvaliteten i søer, vandløb og kystvande. Derfor skal virkemidlerne kunne bidrage til ændring af de økologiske forhold forårsaget af fysiske forhold (primært for vandløb), fosforbelastning, og kvælstofbelastning. Virkemidlerne søges beskrevet så præcist, at de meningsfuldt kan relateres til ændret belastning af konkrete lokaliteter. Der er i forbindelse med dette arbejde udarbejdet en bruttoliste af virkemidler, som er gengivet i appendiks. Visse af disse er velkendte og med veldokumenterede effekter, medens der for andre kun er beskedent eller stort set intet - grundlag for at kvantificere deres virkninger. De virkemidler, hvor der foreligger veldokumenterede beskrivelser, samt hvor det inden for tidsrammerne og med den foreliggende viden, har været muligt at opstille beskrivelser af de miljømæssige og økonomiske effekter, er beskrevet i dette arbejde. Virkemidlerne er til dette formål opdelt efter dyrknings- og driftsmæssige tiltag, ændret arealanvendelse samt miljøtekniske tiltag. Den første kategori af tiltag er en blanding af velkendte tiltag fra den eksisterende vandmiljøindsats (fx øget brug af efterafgrøder), medens andre er nye. Særligt for de nye tiltag er vidensgrundlaget forholdsvis usikkert, og endvidere gør det sig generelt gældende, at tiltagenes gennemførsel kan være svær at kontrollere administrativt, idet de omfatter ændring af gældende driftspraksis (fx gødningstype og såtidspunkt). Dette kompliceres yderligere af, at opnåelsen af den ønskede effekt ofte vil være betinget af, at driftsændringerne sker på bestemte arealer. 3DUDGLJPDIRUDQDO\VH Med henblik på at få en ensartet beskrivelse og analyse af de udvalgte virkemidler, anvendes et paradigma herfor. I paradigmaet beskrives virkemidlerne med hensyn til følgende forhold: 1. Titel 2. Indhold og funktion 3. Anvendelse (fx type af lokalitet) 4. Effekt på N og P emission 5. Potentielt omfang 6. Tidshorisont 7. Afledte miljøeffekter 8. Relevans, målretning og administration 9. Økonomisk vurdering Budgetøkonomisk effekt Velfærdsøkonomisk effekt 18

21 Der anvendes følgende terminologi for beskrivelse af virkemidlernes effekter: Recipient: den lokalitet (vandløb, sø eller kystområde), hvor miljøkvaliteten ønskes ændret Implementering: tidspunkt og varighed for tiltagets gennemførsel. Emissioner: eksempelvis tab af P fra rodzonen eller markoverfladen. Belastning: mængden af N og P som ender i recipienten; beregnes L L som H ( 1 U ), hvor H M M M er ændringen i emissionen af hhv. N og P som følge af tiltag L på lokalitet M, og U er retentionen for hhv. N og P M på lokalitet M. Typisk vil retention alene forekomme for transport af N. Miljøeffekt: ændringen i miljøet som følge af ændret belastning (fx ændret algeproduktion, fiskebestand, osv.) Økonomisk vurdering omfatter den budgetøkonomiske omkostning, som er et estimat for omkostningerne for de berørte parter, samt den velfærdsøkonomiske omkostning, som er en approksimation for ændring i forbrugsmulighederne for det danske samfund, dog uden en monetær inddragelse af de afledte miljøeffekter. For en del af tiltagene er der udarbejdet supplerende noter, som er præsenteret sidst i notatet. Alle værdier angives så vidt muligt ved et gennemsnit og maks. og min. interval, med ledsagende forklaring af, hvilke forhold, som er bestemmende for størrelsen af effekten og variationer omkring gennemsnittet. Alle effekter opgøres i årlige værdier; for økonomiske resultater anvendes annuiserede værdier baseret på 2005-priser. Da der er tale om enhedstal for virkemidlerne, dvs. pr. ha eller DE, er alle økonomisk opgørelser baseret på en forudsætning om af husdyrproduktionen samlet set er uændret. Såfremt dette ikke vurderes realistisk skal de præsenterede omkostningsestimater suppleres med det mistede jordrentebidrag fra den ændrede husdyrproduktion (se fx Schou et al., (2004) for beregningseksempler). Tilsvarende skal N- og P-effekterne justeres tilsvarende i relevant omfang. De angivne intervaller har til formål at angive den kendte variation i estimaterne, eksempelvis variationen i omkostninger og N og P emissioner ved udtagning af landbrugsjord afhængigt af jordtypen. Derudover vil der naturligvis være en usikkerhed knyttet til estimaterne, som er betinget af både datausikkerhed samt manglende viden. Med henblik på at signalere denne type usikkerhed anvendes et stjernesystem (se tabel 2.1). 7DEHO Angivelse af estimaternes usikkerhed *** Estimaterne anses for rimeligt sikre og er baseret på et velafprøvet datagrundlag ** Estimaterne anses for noget usikre og er baseret på ekspertskøn med et foreløbigt datagrundlag * Estimaterne anses for usikre og er baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag 19

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet: Resultatrapport

Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet: Resultatrapport Fyns Amt Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet: Resultatrapport Endeligt udkast - Fortroligt November 2006 Fyns Amt Økonomisk analyse af indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet:

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

Vådområders. En erfaringsopsamling og analyse af omkostningerne ved at gennemføre vådområdeprojekter under vandmiljøplanerne VMPI og VMPII

Vådområders. En erfaringsopsamling og analyse af omkostningerne ved at gennemføre vådområdeprojekter under vandmiljøplanerne VMPI og VMPII Vådområders omkostningseffektivitet En erfaringsopsamling og analyse af omkostningerne ved at gennemføre vådområdeprojekter under vandmiljøplanerne VMPI og VMPII Faglig rapport fra DMU nr. 835 AU 2011

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord Scenarier for reduktion af næringsstoffer Faglig rapport fra DMU, nr. 485 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse

Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse Faglig rapport fra DMU, nr. 443 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab

Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab Danmarks JordbrugsForskning Oktober 2003 Forord I forbindelse med forberedelsen

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008. jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008. jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt øvrige kvælstofrelaterede indsatser i VMP III aftalen Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 2015 ddd Der Der 2 Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Titel: Pilotprojekt for ny målrettet

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM GENERELLE VIRKEMIDLER. Del II

FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM GENERELLE VIRKEMIDLER. Del II Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM GENERELLE VIRKEMIDLER Del II December 2003 1 Del II for Arbejdsgruppen for generelle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL REALISERING AF 2. GENERATIONS VANDPLANER OG MÅLRETTET AREALREGULERING

VIRKEMIDLER TIL REALISERING AF 2. GENERATIONS VANDPLANER OG MÅLRETTET AREALREGULERING VIRKEMIDLER TIL REALISERING AF 2. GENERATIONS VANDPLANER OG MÅLRETTET AREALREGULERING JØRGEN ERIKSEN, POUL NORDEMANN JENSEN OG BRIAN H. JACOBSEN (REDAKTØRER) DCA RAPPORT NR. 052 DECEMBER 2014 AARHUS AU

Læs mere

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans 1 Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner Introduktion til ATV/IAH tema-dag 2013: Groundwater status, climate change and river basin management plans Geological Survey Klaus of Denmark Hinsby,

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Jordbrug og klimaændringer - samspil til vandmiljøplaner

Jordbrug og klimaændringer - samspil til vandmiljøplaner Jordbrug og klimaændringer - samspil til vandmiljøplaner Jørgen E. Olesen, Steen Gyldenkærne, Søren O. Petersen, Mette Hjorth Mikkelsen, Brian H. Jacobsen, Lars Vesterdal, Anne Mette K. Jørgensen, Bent

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove 1 Formål Formålet er at etablere kommunale skovområder, som beskytter vigtige grundvandsinteresser,

Læs mere

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Afsluttende eksamensprojekt af Anne Kirkegaard Juni 2007 Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Damgårdsallé 5 8330 Beder Projektperiode:

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 Case historien Usserød Å, kort Projektverdenen ifølge LIFE Kontrakten med LIFE Hvorfor er planen så vigtig? Hvad

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere