Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg"

Transkript

1 Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg

2 Indholdsfortegnelse AFRAPPORTERING FRA SYGEDAGPENGEUDVALGET...3 SPOR 1 - EN BEDRE SYGEDAGPENGEINDSATS...9 FORSLAG 1.1 TIDLIG INDSATS TTA-AFKLARING...12 FORSLAG 1.2 NY VISITATIONSMODEL...15 FORSLAG 1.3 MINIMAL INDSATS FOR DE SNART RASKMELDTE (KATEGORI-1- SAGER)...18 FORSLAG 1.4 EN ARBEJDSFASTHOLDENDE INDSATS MED AFSÆT I TTA-TRAPPEN FOR DE LÆNGEREVARENDE SYGEMELDTE (KATEGORI 2-SAGER)...20 FORSLAG 1.5 INDSATSEN FOR SYGEMELDTE MED KOMPLEKSE PROBLEMER (KATEGORI 3-SAGER)...22 FORSLAG 1.6 ARBEJDSGIVERE FÅR IKKE REFUSION, HVIS DE BLOKERER FOR GRADVIS TILBAGEVENDEN...24 FORSLAG 1.7 ØKONOMISK FORDEL TIL SÆRLIGT FLEKSIBLE ARBEJDSGIVERE...25 FORSLAG 1.8 ØGET OPMÆRKSOMHED OM MULIG FORSIKRING HOS PENSIONSSELSKAB...26 FORSLAG 1.9 SYGEMELDTE LEDIGE BLIVER I A-KASSEN OG FÅR UDBETALT YDELSE VED KORTVARIG SYGDOM (OP TIL 2 UGER)...27 FORSLAG 1.10 BRUG AF KLINISK FUNKTION I TVIVLSSAGER...28 SPOR 2 ET MERE DIGITALT SYGEDAGPENGESYSTEM...30 FORSLAG 2.1 ÆNDREDE BESKÆFTIGELSESKRAV OG BEREGNINGSREGLER, DER UNDERSTØTTER DIGITALISERING OG AFBUREAUKRATISERING...31 SPOR 3 OVERVEJELSER OM SYGEDAGPENGEMODELLER...35 FORSLAG 3.1 EN OPSAMLENDE FORLÆNGELSESREGEL EFTER 6 MÅNEDER MED EN TIDLIGERE OG STYRKET, AKTIV INDSATS...38 BILAG 1 KOMMISSORIUM...40 BILAG 2 VIDENSGRUNDLAG OM INDSATSEN FOR DE SYGEMELDTE...43 BILAG 3 FAKTAARK OM SYGEDAGPENGE OG FORLÆNGELSESREGLER...47 BILAG 4 FAKTAARK OM TIDLIGERE ERFARINGER MED ÆNDRINGER I SYGEDAGPENGELOVENS FORLÆNGELSESREGLER...49 BILAG 5 FAKTAARK OM KONSEKVENSERNE AF FORSLAG ÆNDREDE BESKÆFTIGELSESKRAV OG BEREGNINGSREGLER...51 BILAG 6 AUTOMATISERET BEREGNING AF SYGEDAGPENGE FOR LØNMODTAGERE

3 Afrapportering fra sygedagpengeudvalget Baggrund Det fremgår af regeringsgrundlaget, at Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. I stedet vil regeringen styrke den aktive indsats. I forlængelse heraf har regeringen nedsat et tværministerielt udvalg, som skal se på modeller for ophævelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet. Det tværministerielle udvalg består af repræsentanter fra Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet. Det følger af kommissoriet for udvalget, at Afskaffelse af varighedsbegrænsningen vurderes ( ) at nødvendiggøre en generel revision af ydelsens regelgrundlag, fordi varighedsbegrænsningen udgør et centralt element i ydelsens design og snitfladerne til andre ydelser. Målet er, at en afskaffelse af varighedsbegrænsningen ikke medfører en reduktion af arbejdsstyrken. Ligeledes fremgår, at modellerne skal ( ) samlet være fuldt finansieret i tråd med regeringens forsigtighedsprincip på det økonomiske område, jf. kommissorium bilag 1. Sygedagpengeydelsen Udvalget har drøftet forskellige modeller for sygedagpengeydelsen: En simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen En simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen, hvor sygemeldte kan modtage sygedagpenge på det hidtidige niveau, indtil de blive raske eller overgår til anden ydelse, vil betyde, at ingen risikerer at stå uden lønindkomst eller offentlig forsørgelse. Modellen er dog forbundet med meget betydelige merudgifter, ikke mindst når der medregnes omkostninger som følge af adfærdsændringer. Udvalget har beregnet udgifterne ved en simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, dvs. at sygemeldte kan modtage sygedagpenge på det hidtidige niveau, indtil de påbegynder arbejde eller overgår til anden ydelse. Det skønnes, at de direkte merudgifter ved en simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen udgør ca. 290 mio. kr. årligt ved uændret adfærd. Udgifterne dækker bl.a. over, at personer årligt mister retten til sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen eller ophør af forlængelsesmuligheder efter de gældende regler. Heraf overgår ca personer til anden offentlig forsørgelse, herunder kontanthjælp, mens ca af disse personer ikke kan få kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse. De sidste ca personer overgår til egen lønindkomst. 3

4 Heraf er der merudgifter på 65 mio. kr. til personer, der efter gældende regler modtager anden offentlig forsørgelse efter ophøret af sygedagpenge. 1 Der kan forventes en samlet strukturel svækkelse af de offentlige finanser på i størrelsesordenen 1 mia. kr. årligt og en reduktion af arbejdsudbuddet på helårspersoner. Ovenstående bygger på, at man ud fra data kan se følgende: At 40 pct. af de personer, der falder for varighedsbegrænsningen til selvforsørgelse, kommer i beskæftigelse umiddelbart efter, svarende til ca. 900 personer, At der sker en stigning i antallet af raskmeldinger op mod varighedsbegrænsningen. Desuden viser erfaringer fra tidligere udvidelser af sygedagpengelovens forlængelsesregler, at de afledte adfærdsændringer indebærer merudgifter, der er 4 til 10 gange større end de anslåede direkte merudgifter. Dog skal det bemærkes, at de enkelte forlængelsesregler i nogen grad aflaster og substituerer hinanden. Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, og det kan ikke udelukkes, at adfærdsændringen, og dermed de offentlige merudgifter, kan afvige væsentligt fra det skønnede. En simpel ophævelse af varighedsbegrænsningen tilgodeser ikke alene gruppen på ca personer, jf. ovenfor, der mister retten til en offentlig forsørgelse, men indebærer også øgede udgifter til forsørgelse til den gruppe på ca personer, som i dag overgår til en anden forsørgelsesydelse efter varighedsbegrænsningen og eventuelle forlængelser. Ligeledes rykkes ved den eksisterende balance i sygedagpengesystemet mellem på den ene side en relativ høj ydelse set i forhold til kontanthjælp, som det er forholdsvis let at få adgang til set i forhold til dagpenge, og på den anden side, at ydelsen er af begrænset varighed. Det er udvalgets vurdering, at modellen ikke kan leve op til kommissoriets krav om en økonomisk ansvarlig løsning. Overgang til minimumssatsen for ressourceforløb efter 6 eller 12 måneder Udvalget har ligeledes drøftet en model, hvorefter sygedagpengeydelsen efter en periode på 6 eller 12 måneder reduceres til niveauet for minimumssatsen for ressourceforløb. En nedsættelse af ydelsen efter en periode vil betyde, at der fortsat er en bagkant i form af en ydelsesnedsættelse, der medvirker til at sikre fokus fra såvel den sygemeldte selv som fra kommunen til at arbejde effektivt for at hjælpe den sygemeldte tilbage til arbejde. Modellen kan dog vanskeligt siges at være målrettet de ca borgere, der i dag mister deres forsørgelsesgrundlag, da et større antal borgere vil få en lavere ydelse 1 Ved en simpel afskaffelse af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpengeområdet tilgodeses ikke alene den gruppe, der efter gældende regler mister retten til offentlig forsørgelse, men også den gruppe, som i dag overgår til en anden og lavere forsørgelsesydelse efter 12 måneder med sygedagpenge. Dermed vil flere personer få ret til en relativ høj ydelse i længere tid. Det bemærkes, at det nuværende ydelsesniveau afspejler, at sygedagpenge er konstrueret som en midlertidig ydelse. 4

5 end i dag. En ydelsesnedsættelse efter 12 måneder vil således betyde, at personer vil få en ydelsesnedsættelse, svarende til helårspersoner. En opsamlende forlængelsesregel med en tidligere og styrket, aktiv indsats Udvalget anbefaler en model, hvor varighedsbegrænsningen erstattes af en opsamlende forlængelsesregel med en tidligere og styrket, aktiv indsats. Med denne model vil alle sygemeldte blive revurderet senest efter 6 måneder og dermed få mulighed for en tidligere indsats end i dag. Sygemeldte, der opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene efter de nuværende forlængelsesregler, vil fortsætte med sygedagpengeydelse og indsats efter den 6. måned. Som i dag vil personer kunne blive forlænget flere gange på sygedagpengeydelse, hvis de opfylder de nuværende regler for flergangsforlængelse. For de forlængelsesregler, der har en varighedsbegrænsning indbygget, bliver varigheden forlænget med 6 måneder. Personer, der fortsat er sygemeldte efter 6 måneder, og som ikke opfylder betingelserne for forlængelse, og som dermed er i risiko for at miste retten til forsørgelse, vil i stedet blive omfattet af en ny, opsamlende forlængelsesregel, hvor sygemeldte overgår til det nyetablerede ressourceforløb. Dette indbefatter bl.a. en helhedsorienteret og længerevarende indsats, der både indeholder beskæftigelses-, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Ydelsen vil svare til satsen under ressourceforløb (kontanthjælpsniveau) uden formue- eller ægtefælleafhængighed. Overgang til ressourceforløb vil også gælde for personer, der tidligere er forlænget efter gældende regler, men ikke længere opfylder betingelserne for dette men fortsat er uarbejdsdygtige som følge af sygdom. Modellen vil sikre, at ingen sygemeldte fremover vil risikere at stå uden lønindkomst eller offentlig forsørgelse på grund af modregningsreglerne i kontanthjælpssystemet, hvilket vil betyde, at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge afskaffes og kombineres med en tidligere indsats. De personer, der overgår til ressourceforløbet, vil således på et tidligt tidspunkt få en individuel, bred, helhedsorienteret og koordineret indsats. Modellen medfører, at et antal sygedagpengemodtagere, der i dag vil være berettiget til sygedagpenge, fremover vil overgå til et ressourceforløb med tilsvarende ydelse svarende til omkring personer (svarende til helårspersoner). Sygemeldte, der kan forlænges efter de gældende regler, vil ikke blive berørt. Modellen vurderes at medføre en forøgelse af arbejdsudbuddet på mellem 400 og personer. Det forventes dog, at beskæftigelsen initialt svækkes med ca. 500 fuldtidspersoner. En opsamlende forlængelsesregel skønnes på denne baggrund at indebære en svækkelse af de offentlige finanser på 100 mio. kr. initialt, mens den skønnes at medføre en styrkelse af de offentlige finanser på 150 mio. kr. fuldt indfaset. En opsamlende forlængelsesregel vil medføre, at de syv nuværende forlængelsesregler vil bestå, og at kommunens sagsbehandler skal forholde sig til disse ved hver forlængelse af en sygedagpengesag. Udvalget foreslår, at der efter en periode med 5

6 opsamling af erfaringer med den opsamlende forlængelsesregel og overgangen til ressourceforløb, igangsættes et arbejde med afbureaukratisering sygedagpengelovens gældende forlængelsesregler. En bedre sygedagpengeindsats Det fremgår af kommissoriet for det tværministerielle udvalg at En afskaffelse af reglerne om varighedsbegrænsningen skal ses i sammenhæng med tilrettelæggelsen af den aktive indsats, der skal hjælpe sygemeldte tilbage i arbejde, jf. bilag 1 kommissorium. Desuden fremgår det, at Regeringen ønsker at sætte tidligere ind både med en aktiv indsats og med en bredere indsats for langvarigt syge, så de får en samlet indsats, der kan hjælpe dem tilbage i beskæftigelse. Udvalgets forslag til en bedre indsats I 2008 blev der, som led i finanslovsaftalen for 2009, indgået en politisk aftale om nedbringelse af sygefraværet. Med aftalen fik jobcentrene mulighed for at give sygemeldte en aktiv indsats. Den aktive indsats er i dag implementeret i alle kommuner. En række analyser og evalueringer indikerer imidlertid, at det er muligt at fokusere og forbedre den aktive sygedagpengeindsats, jf. bilag 2 om det eksisterende vidensgrundlag. Udvalget vurderer på den baggrund, at der er brug for en mere målrettet sygedagpengeindsats med et klart fokus på virksomhedsrettede tiltag og fastholdelse i job. Udvalgets forslag til en mere fokuseret sygedagpengeindsats sigter mod følgende: Indsatsen skal dimensioneres, så den i langt højere grad afspejler den enkelte sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage i arbejde: Dem med det største behov skal have den største støtte, og dem med intakt tilknytning til arbejdsmarkedet skal have en minimal indsats. Der skal tidligt i et sygedagpengeforløb etableres et struktureret samarbejde mellem den sygemeldte, arbejdsgiveren, kommunen og den praktiserende læge, hvor fokus er tilbagevenden til arbejdet. De indsatser, der igangsættes for sygemeldte skal i højere grad målrettes arbejdsfastholdelse. Arbejdspladsen skal involveres tidligt og i størst muligt omfang, herunder igennem delvise raskmeldinger. Borgere med en kompleks sygedagpengesag skal fremover mødes af en helhedsorienteret, parallel og mere effektiv indsats og afklaring af deres sociale, beskæftigelses-, og sundhedsmæssige situation med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Et mere digitalt sygedagpengesystem Det fremgår ligeledes af udvalgets kommissorium, at udvalget skal lave en generel revision af sygedagpengeydelsens regelgrundlag, herunder skal det undersøges, hvordan udformningen af optjeningsregler og genoptjeningsregler kan ske uden en varighedsbegrænsning. 6

7 Administrationen omkring sygedagpengeudbetalinger er i vid udstrækning båret af manuelle processer og kræver betydelige ressourcer fra både arbejdsgivere og kommuner. Opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge og beregningen af sygedagpengesatsen sker således i dag på baggrund af oplysninger fra primært arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen. Der er tale om en manuel og papirtung arbejdsgang. Arbejdsgiverens anmeldelse sker på tro og lov, og medfører et betydeligt administrativt arbejde for arbejdsgiveren. Tilsvarende anvender kommunerne tid på at kontrollere om beskæftigelseskravet er opfyldt, samt om grundlaget for beregningen af sygedagpengesatsen er korrekt. Udvalget vurderer, at der er behov for en langt mere effektiv udnyttelse af de digitale muligheder. Ved en udvidet anvendelse af de digitale muligheder, som allerede eksisterer i dag, fx i indkomstregisteret, kan der i sygedagpengesager opnås mere effektive sagsgange, en betydelig afbureaukratisering og en økonomisk besparelse for borgere, kommuner og arbejdsgivere. Dertil kommer, at en digitalisering af sygedagpengeadministrationen vil bidrage til at reducere fejludbetalinger og socialt snyd. Udvalget foreslår derfor følgende: Der indføres et nyt beregningsgrundlag, nye genoptjeningsregler og et nyt beskæftigelseskrav, der kan opgøres via oplysninger i indkomstregistret. Udbetalingen af sygedagpenge vil dermed fremover i langt højere grad foregå automatisk og digitalt. Rapportens opbygning Udvalgets arbejde er afrapporteret i tre spor: Spor 1) Den aktive indsats for sygedagpengemodtagere Det første spor omhandler den aktive indsats for sygedagpengemodtagere. Her giver udvalget konkrete anbefalinger til, hvordan den aktive sygedagpengeindsats kan styrkes, så flere sygemeldte hurtigere kan vende tilbage i job, og færre får lange sygeforløb. Spor 2) Digitalisering af sygedagpengesystemet Det andet spor omhandler sagsgangene i forbindelse med sygedagpengesager. Her giver udvalget konkrete anbefalinger til, hvordan arbejdsgangene i sygedagpengesager kan blive digitale og effektive, så der kan frigøres ressourcer til sygedagpengeindsatsen. Spor 3) Modeller for sygedagpengeydelsen Det tredje spor omhandler modeller for en ny sygedagpengeydelse, hvor varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet ophæves. Her giver udvalget en anbefaling til en ny sygedagpengeydelse, der både sikrer, at varighedsbegrænsningen ophæves, og at der sættes ind med en tidligere aktiv indsats. Læseren kan danne sig et hurtigt overblik over forslagene i de tre spor, da hvert af de tre spor indledes med et indledende afsnit, hvor der redegøres for udfordringer- 7

8 ne i de tre spor og de principper, som ligger til grund for udvalgets løsningsforslag. De indledende afsnit indeholder ligeledes en oversigt over udvalgets konkrete forslag til løsning af udfordringerne. 8

9 Spor 1 - En bedre sygedagpengeindsats 1. Baggrund I 2008 blev der, som led i finanslovsaftalen for 2009, indgået en politisk aftale om nedbringelse af sygefraværet. Med aftalen fik jobcentrene mulighed for at give sygemeldte en aktiv indsats. Den aktive indsats er i dag implementeret i alle kommuner. En række analyser og evalueringer indikerer imidlertid, at det er muligt at fokusere og forbedre den aktive sygedagpengeindsats, jf. bilag 2 om det eksisterende vidensgrundlag. Udvalget vurderer på den baggrund, at der er brug for en mere målrettet sygedagpengeindsats med et klart fokus på virksomhedsrettede tiltag og fastholdelse i job. Udvalgets forslag til en mere fokuseret sygedagpengeindsats sigter mod følgende: Indsatsen skal dimensioneres, så den i langt højere grad afspejler den enkelte sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage i arbejde: Dem med det største behov skal have den største støtte, og dem med intakt tilknytning til arbejdsmarkedet skal have en minimal indsats. Der skal tidligt i et sygedagpengeforløb etableres et struktureret samarbejde mellem den sygemeldte, arbejdsgiveren, kommunen og den praktiserende læge, hvor fokus er tilbagevenden til arbejdet. De indsatser, der igangsættes for sygemeldte skal i højere grad målrettes arbejdsfastholdelse. Arbejdspladsen skal involveres tidligt og i størst muligt omfang, herunder igennem delvise raskmeldinger. Borgere med en kompleks sygedagpengesag skal fremover mødes af en helhedsorienteret, parallel og mere effektiv indsats og afklaring af deres sociale, beskæftigelses-, og sundhedsmæssige situation med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 9

10 På denne baggrund har udvalget følgende konkrete forslag: 2. Konkrete forslag Forslagsnummer Forslagets titel Forslagets indhold Intention 1.1 Tidlig indsats TTA-afklaring Alle sygemeldte skal møde et tidligt jobfokus. En TTA (Tilbage-Til-Arbejde) afklaring skal etablere en ramme for et tidligt, målrettet samarbejde mellem den sygemeldte, jobcenter, læge og virksomhed 1.2 Ny visitationsmodel Sygemeldte skal visiteres i 3 spor: 1) de snart raskmeldte, som skal have en minimal indsats, 2) de længerevarende syge, som skal have støtte til tilbagevenden i job, eller 3) komplekse sager, som skal have en tværfaglig indsats 1.3 Minimal indsats for de snart raskmeldte 1.4 En arbejdsfastholdende indsats for de længerevarende sygemeldte 1.5 Tværfaglig indsats for sygemeldte med komplekse problemer 1.6 Arbejdsgivere får ikke refusion, hvis de blokerer for gradvis tilbagevenden 1.7 Økonomisk fordel til særligt fleksible arbejdsgivere 1.8 Øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensionsselskab 1.9 Sygemeldte ledige bliver i a-kassen og får udbetalt ydelse ved kortvarig sygdom Opfølgningen skal ske digitalt med selvbetjeningsmuligheder. Ingen centrale lovkrav til, hvornår og hvordan der skal følges op Trappemodel som understøtter fastholdelse af sygemeldte i job Komplekse sager skal behandles i tværfaglige rehabiliteringsteam Sygedagpengerefusionen nedsættes, hvis en arbejdsgiver ikke ønsker, at den sygemeldte vender gradvist tilbage Gradvis tilbagevenden under 5 timer ugentligt berører ikke virksomhedernes sygedagpengerefusion Arbejdsgiver gøres digitalt opmærksom på, at medarbejderens sygefravær kan være dækket af en forsikring Sygemeldte ledige forbliver i a- kassen under de første 2 ugers sygdom, og får udbetalt dagpenge ved sygdom, der følger reglerne for a-dagpenge Den sygemeldte og relevante aktører skal tidligt indgå i et konkret, målrettet samarbejde med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til job. Der skal ske en handlingsunderstøttende visitation, som understøtter, at sygemeldte får en målrettet hjælp til at fastholde jobbet. Sygemeldte med minimal risiko for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet får den mindste indsats Et klart fokus på arbejdsfastholdelse Komplekse problemstillinger skal tidligt håndteres helhedsorienteret og velkoordineret Brugen af gradvis tilbagevenden skal styrkes Brugen af gradvis tilbagevenden skal styrkes blandt sygemeldte, som kun kan arbejde meget lidt Det skal understøtte, at længevarende syge fastholder deres job At sikre kontinuitet i a-kasseforløbet for ledige, som kun er kortvarigt syge. 10

11 1.10 Brug af klinisk funktion i tvivlssager Den enkelte borger får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de tilfælde, hvor kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene som følge af manglende deltagelse i behandling Den enkelte borger sikres mulighed for at afvise behandling, som pågældende ikke ønsker 11

12 Forslag 1.1 Tidlig indsats TTA-afklaring Problemstilling Omkring 4 ud af 5 personer er i job, når de bliver sygemeldt. Men mange personer mister deres job undervejs i sygemeldingen og ender på langvarig, offentlig forsørgelse. Samtidig er der solid viden om, at både a) en tidlig indsats med fokus på arbejdsfastholdelse og b) tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har en positiv effekt på den sygemeldtes muligheder for at fastholde jobbet, jf. bilag 2. I den gældende sygedagpengeopfølgning er det en udfordring, at afklaringen af den sygemeldte og den aktive og virksomhedsrettede indsats kommer for sent i gang. Ofte sker afklaringen af den sygemeldte først efter, at den sygemeldte har været til den første opfølgning hos kommunen, det vil sige efter, at der er gået 2 måneder. På dette tidspunkt kan den sygemeldte være i risiko for at miste sit arbejde. Den konkrete udfordring med den tidlige afklaring og indsats består i følgende: En betydelig del af de sygemeldte har ikke været hos lægen, inden de kommer til den første samtale hos kommunen (efter 8 ugers sygemelding). Der mangler informationer om, hvad den sygemeldte og arbejdsgiveren har aftalt om den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet i forbindelse med den lovpligtige samtale, som arbejdsgiveren skal holde med den sygemeldte senest 4 uger efter sygemeldingen. Der er i en række sager sparsom eller manglende kontakt mellem kommune og arbejdsgiver. Der er i en række sager usikkerhed hos både sygemeldte, kommunen og arbejdsgiveren om, hvilke forhold vedrørende den sygemeldte, det er relevant at drøfte. Det manglende og usystematiske samarbejde mellem den sygemeldte, arbejdsgiveren, den praktiserende læge og kommunen tidligt i sygedagpengeforløbet betyder ligeledes, at der i mange sager kan gå lang tid, før alle de relevante oplysninger foreligger. Dette øger risikoen for, at den nødvendige indsats trækker i langdrag, og at den sygemeldte mister arbejdet. Forslag Det foreslås, at alle sygemeldte med risiko for længere sygedagpengeforløb fremover får en tidlig TTA (Tilbage-Til-Arbejde)-afklaring. Fremover skal der i langvarige sygedagpengesager (sager, hvor en raskmelding ligger mere end 8 uger frem) etableres et systematisk samarbejde mellem syge- 12

13 meldte, arbejdsgiver og praktiserende læge, inden den første opfølgning (8 ugers opfølgningen) hos kommunen en TTA-afklaring. Sigtet er, at sagen i videst muligt omfang er oplyst ved den første opfølgning hos kommunen med henblik på tilbagevenden til arbejde. TTA-afklaringen sker i 3 trin og igangsættes med udgangspunkt i den nuværende arbejdsgiversamtale efter 4 ugers sygemelding: 1) Arbejdsgiversamtalen (4-ugers samtalen) TTA-afklaringen igangsættes i forbindelse med den lovpligtige 4-ugers samtale mellem sygemeldte og arbejdsgiver om muligheden for tilbagevenden. Parterne skal sammen tage stilling til, hvordan borgerens tilstand påvirker arbejdsfunktionerne, hvordan man eventuelt kan indrette arbejdet anderledes, og om borgeren eventuelt i en periode kan udføre andre opgaver i virksomheden. Samtalens konklusioner dokumenteres skriftligt i TTA-afklaringen. 2) Konsultation hos praktiserende læge Næste led i TTA-afklaringen er konsultation hos den praktiserende læge. Ved konsultation tager praktiserende læge stilling til, om den plan for tilbagevenden, som borgeren og arbejdsgiveren har lagt, er hensigtsmæssig ud fra en helbredsmæssig betragtning. Og lægen tager stilling til eventuelle behov for skånehensyn. Desuden vurderer lægen borgerens helbredsforhold, herunder eventuelt diagnose, behandlingsforløb og prognose og forholder sig til, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de helbredsmæssige fund og de symptomer, som borgeren beskriver. Lægens vurdering dokumenteres skriftligt i TTA-afklaringen (lægeerklæring). 3) Første opfølgning hos kommunen Ved den sygemeldtes første opfølgningssamtale hos kommunen 8 uger efter 1. fraværsdag, danner den samlede TTA-afklaring grundlag for samtalen. Der foreligger således sammenhængende oplysninger fra borgeren, virksomheden og praktiserende læge til brug for kommunens planlægning af opfølgningen. Med en TTA-afklaring har kommunen således allerede inden den første samtale med den sygemeldte både lægelige oplysninger og oplysninger fra arbejdsgiveren om den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet. TTAafklaringen vil således kunne understøtte, at den sygemeldte og kommunen får et bedre grundlag for at indgå en aftale om den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet i samarbejde med virksomheden. Herudover får kommunen tidligt et grundlag for at vurdere, om der er behov for en mere tværfaglig indsats (fx via rehabiliteringsteams). Det foreslås ligeledes, at kommunen kan beslutte, at der også for sygemeldte uden job og sygemeldte selvstændige skal udarbejdes en TTA-afklaring, når den sygemeldte ikke har en raskmelding efter senest 8 uger. Det skal være op til kommunen, om kommunen vil bruge TTA-afklaringen i opfølgningen for sygemeldte selvstændige og sygemeldte uden job. Den aftale, som kommunen og den sygemeldte indgår om den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet på baggrund af TTA-afklaringen, skal fremgå af Min side på Jobnet. Aftalen erstatter den nuværende opfølgningsplan. 13

14 TTA-afklaringen udvikles i to faser. Fase 1 der kan træde i kraft umiddelbart, og en fase 2, hvor modellen digitaliseres. I fase 2 etableres en digital kommunikation mellem arbejdsgiver, sygemeldte, praktiserende læge og kommunen, således at der sker en digitalisering af arbejdsgangen i forbindelse med udarbejdelsen af TTAafklaringen. I fase 2 belyses også i hvilket omfang, der kan ske en afbureaukratisering og digitalisering af arbejdsgivers og den sygemeldtes afgivelse af oplysninger i forbindelse med anmeldelse af sygefravær, udfyldelse af oplysningsskema og udarbejdelsen af TTA-afklaringen. Da oplysningerne i TTA-afklaringen er af afgørende betydning for kommunens muligheder for at få iværksat den rette indsats hurtigst muligt, foreslås det, at virksomheden fratages sygedagpengerefusion i en måned, hvis der ikke er udfyldt en TTA-afklaring inden udgangen af 4. fraværsuge. I de tilfælde, hvor sygemeldte ikke medvirker til at udfylde TTA-afklaringen, skal dette ikke have konsekvenser for refusionen til arbejdsgiveren. 14

15 Forslag 1.2 Ny visitationsmodel Problemstilling Indsatsen i dag afspejler ikke altid, at sygemeldte har forskellige behov og forudsætninger for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette kan resultere i spild af ressourcer. Derfor bør indsatsen i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage i arbejde. Dem med det største behov skal have den største støtte, der tager højde for alle aspekter af deres situation, og dem med intakt tilknytning til arbejdsmarkedet skal have en minimal indsats. Forslag Det foreslås, at de nuværende visitationskategorier afskaffes til fordel for en mere handlingsunderstøttende visitation, som sikrer, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag matcher den sygemeldtes behov for støtte til at blive i job. Visitation skal fremover ske til en af følgende kategorier: 1) Sager, hvor der er en klar forventet fuld raskmeldingsdato inden for to måneder fra første fraværsdato 2) Sager, hvor raskmeldingen forventes at ske senere end to måneder, men hvor der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb 3) Sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller borgeren har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde Visitation til kategori 1 sker, når jobcenteret har modtaget borgerens oplysningsskema. Visitation til kategori 2) og 3) sker i forbindelse med den første opfølgningssamtale i jobcenteret. Sygemeldte i kategori 1 skal have en minimal indsats. Der skal som i dag være opfølgning i form af en arbejdsgiversamtale senest i 4. fraværsuge. Jobcenterets opfølgning skal ske digitalt og via selvbetjeningsmuligheder. Det er op til jobcenteret at fastlægge, om, hvornår og hvordan, der skal følges op. Dog skal jobcenteret som minimum følge op på, om der sker raskmelding til forventet dato. Sygemeldte i kategori 2 skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på, at den sygemeldte hurtigst muligt vender helt eller gradvist tilbage i arbejde. Opfølgningen skal ske hver 4. uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Den første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden udgangen af 4. fraværsuge, hvor der skal udarbejdes en TTA-afklaring. Jobcenteret følger som i dag senest op inden udgangen af den 8. fraværsuge. Sygemeldte, der er selvstændi- 15

16 ge eller ledige, og som dermed ikke får en opfølgningssamtale hos arbejdsgiver, skal have første opfølgning i jobcenteret inden udgangen af 4. sygefraværsuge. Ved hver opfølgning skal jobcenteret foretage en vurdering af, om sagen skal omvisiteres til kategori 3. Sygemeldte i kategori 3 skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. De sygemeldte skal have opfølgning hver 4. uge, og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Den første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden udgangen af 4. fraværsuge, hvor der skal udarbejdes en TTA-afklaring. Som det er tilfældet i dag, følger jobcenteret senest op inden udgangen af den 8. fraværsuge. Sygemeldte, der er selvstændige eller ledige, og som dermed ikke får en opfølgningssamtale hos arbejdsgiver, skal have første opfølgning i jobcenteret inden udgangen af 4. fraværsuge. Sygemeldte i kategori 3 skal have deres sag forelagt det tværfaglige rehabiliteringsteam senest 4 uger efter visitationen til kategori 3. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes på baggrund af TTA-afklaringen, hvorfor den kan laves uden ny inddragelse af lægen. Rehabiliteringsteamet skal tilrettelægge en helhedsorienteret indsats i 3 spor - beskæftigelsesmæssigt, sundhedsmæssigt og socialt - med fokus på fastholdelse i job. Oversigt over visitation, opfølgning og antal forløb Visitationskategori Senest i uge 4 8. uge og fremefter Antal årlige forløb (2011- tal) Ingen centrale krav til, hvornår og giver hvordan kommunen følger op. 1 Opfølgning ved arbejds- 2 Opfølgning i jobcenteret med udgangspunkt i TTAafklaringen senest i 8. uge. Herefter opfølgning hver 4. uge 3 Opfølgning ved arbejdsgiver og udarbejdelse af TTA-afklaringen Opfølgning i jobcenteret med udgangspunkt i TTAafklaringen senest i 8. uge. Senest efter 12 uger skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet. Ved henvisning til kategori 3 senere i sygeforløbet gælder ligeledes en 4 ugers frist for sagens behandling i rehabiliteringsteamet. Herefter opfølgning hver 4. uge Jobcenteret kan som i dag følge op telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis: pct pct pct. Forløb fordelt i pct. 16

17 o o o Den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist Den sygemeldte er i tilbud Sygdommen forhindrer personligt fremmøde Sygemeldte i alle kategorier skal kunne booke samtaler, raskmelde sig m.m. via Min side på Jobnet. Sygemeldte, som er omfattet af standby-ordning, skal fortsat fritages for kommunens opfølgning og aktive indsats. For at sikre samarbejdet mellem regionen og kommunerne i sager om beskæftigelse og sundhed foreslås det, at beskæftigelsesområdet bliver obligatorisk samarbejdstema efter sundhedslovens regler om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Endvidere foreslås der afsat en vidensudviklingspulje på 15 mio. kr. årligt til udvikling af indsatsen for sygemeldte. Fokus i udviklingen skal være på forsøg med en tidlig og tværfaglig indsats, hvor der bl.a. kan ske en samtidig beskæftigelsesog sundhedsindsats. Endeligt foreslås, at der skabes en fleksibel adgang til forsøg med opfølgning, indsats og administrative procedurer, herunder yderligere digitalisering. I dag er det alene på sygedagpengeområdet, at forsøg forudsætter aftale med en eller flere kommuner. Dette skaber ofte unødvendigt bureaukrati. Det foreslås, at forsøg fremover kan iværksættes med eller uden aftale med en eller flere kommuner, og at der dermed sker en harmonisering af forsøgsbestemmelsen i lighed med, hvad der gælder for andre målgrupper. 17

18 Forslag 1.3 Minimal indsats for de snart raskmeldte (kategori-1-sager) Problemstilling I dag skal kommunerne følge bestemte tidskadencer i opfølgningen over for sygemeldte, der forventes raskmeldte snart. Det kan være spild af ressourcer, da mange snart raskmeldte ukompliceret selv genoptager arbejdet ved endt sygemelding. Forslag Det foreslås at tilrettelægge indsatsen, så hverken den snart raskmeldte selv eller kommunerne skal bruge unødvendig tid og kræfter på at få støtte og hjælp i jobcenteret. De snart raskmeldte skal have en indsats, der er tilstrækkelig, men ikke mere. Processen skal være let og ukompliceret og køre via digitale selvbetjeningsmuligheder. Antallet af påbegyndte forløb i kategori 1 anslås til at ligge på ca , svarende til ca. 88 pct. af alle påbegyndte forløb. Ses der på fuldtidspersoner anslås det, at der vil være ca fuldtidspersoner i kategori 1, svarende til ca. 33 pct. af fuldtidspersonerne på sygedagpenge. Forslaget indebærer følgende: Fleksibel opfølgning uden centrale lovkrav Det er op til jobcenteret at tilrettelægge opfølgningen over for sygemeldte, der er i job og har en klar forventning om at være fuldt raskmeldt og tilbage i job indenfor to måneder efter den første fraværsdag: o Ingen centrale lovkrav krav til, hvornår der følges op o o Ingen centrale lovkrav til, hvordan der følges op Ingen centrale lovkrav til indholdet af opfølgningen dog skal kommunen sikre sig, at der bliver fulgt op, hvis sygefraværsperioden varer længere end forudsat, og dermed ud over 2 måneder. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering beslutte, at en snart raskmeldt fortsat har pligt til at møde personligt op til opfølgningssamtaler i jobcenteret. Dette er fx tilfældet, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug eller spekulation. Det foreslås samtidig at ophæve 15a, stk. 3 i lov om sygedagpenge: Til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger, regnet fra opfølgningstidspunktet ( ) kan der ikke iværksættes nye tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skal i stedet være frit for kommunerne at beslutte, om et aktivt tilbud er relevant for 18

19 personer i et ansættelsesforhold med en fuld raskmelding indenfor 2 måneder. Der ydes dog ingen statslig driftsrefusion for eventuelle aktive tilbud, og borgeren har ikke pligt til at deltage i tilbuddet. Sygemeldte uden job: Fortsat aktiv indsats Indsatsen for sygemeldte uden job, der forventes raskmeldt indenfor to måneder efter den første fraværsdag, skal varetages sammen med øvrige ledighedssager i jobcenteret. Sagerne skal dermed ikke overdrages til sygedagpengeafdelingen og derefter retur, når den ledige raskmeldes. På denne måde undgås sagsbehandlerskift og unødig tids- og ressourceanvendelse, når sagerne skal frem og tilbage. Forløbene, herunder opfølgning, skal desuden følge helt de samme principper som indsatsen overfor ledige, der ikke er sygemeldt, dog naturligvis tilpasset den lediges evt. skånebehov som sygemeldt. Dette gælder blandt andet både aktive tilbud og tidskadencen for opfølgning. Flere digitale selvbetjeningsmuligheder Sygemeldte skal have adgang til digitale selvbetjeningsmuligheder. Det vil lette sagsgangene for den sygemeldte, virksomhederne og de kommunale sagsbehandlere. Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den sygemeldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administration, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sygeopfølgningsindsats. Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 1 via Min Side på Jobnet at: o indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, information om jobcentertilknytning, osv. o udfylde oplysningsskema digitalt o booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret o se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret o tilmelde sig huskeservice (sms eller mail) o raskmelde sig 19

20 Forslag 1.4 En arbejdsfastholdende indsats med afsæt i TTA-trappen for de længerevarende sygemeldte (kategori 2-sager) Problemstilling Forskningen peger på, at involvering af arbejdspladsen kan medvirke til at bringe sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdspladsen, jf. bilag 2. Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en indsats, der virker. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling. Det vurderes, at der er stort behov for at øge brugen af gradvis tilbagevenden. Forslag Det foreslås, at sygemeldte med længerevarende, men forudsigelige sygeforløb, hvor sygdommen er udredt, og der er igangsat behandling (kategori 2), skal tilbydes en indsats med et klart, arbejdspladsbaseret fokus, der kan støtte dem i at fastholde deres job. Antallet af påbegyndte forløb i kategori 2 anslås til at ligge på ca , svarende til ca. 7 pct. af alle påbegyndte forløb. Ses der på fuldtidspersoner anslås det, at der vil være ca fuldtidspersoner i kategori 2 eller ca. 37 pct. af fuldtidspersonerne på sygedagpenge. Det foreslås at indføre en TTA-trappemodel, som skal sikre bedst mulig understøttelse af gradvis tilbagevenden. TTA-trappen skal bestå af en række hierarkisk ordnede aftalemuligheder, der systematisk bidrager til brug af relevante redskaber til at fastholde den sygemeldte i job, og samtidig gør det klart, at indsatsen entydigt skal have fokus på at få den sygemeldte hurtigst muligt tilbage på sin arbejdsplads. Jobcenteret og den sygemeldte skal ved opfølgningen med udgangspunkt i den sygemeldtes TTA-afklaring (jf. forslag 1.1) indgå den højest mulig rangerende aftale på TTA-trappen: Trin 1: Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet Trin 2: Aftale om jobstart-indsats, hvor den sygemeldte forud for en aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet starter med en periode med virksomhedspraktik på egen arbejdsplads Trin 3: Aftale om virksomhedspraktik på egen arbejdsplads Trin 4: Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte Aftalen mellem jobcenteret og den sygemeldte skal løbende justeres i forbindelse med opfølgningen, og den skal ligge på Min side på Jobnet. 20

21 Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den sygemeldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administration, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sygeopfølgningsindsats. Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 2 via Min Side på Jobnet at: o indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, information om jobcentertilknytning, osv. o udfylde oplysningsskema digitalt o booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret o se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret o tilmelde sig huskeservice (sms eller mail) o raskmelde sig De sygemeldte i kategori 2 skal desuden have ret til lær-at-tackle - tilbud, hvor der undervises i at tackle sygdommen, så chancerne for fastholdelse i arbejde øges. Ifølge den eksisterende viden er der positive effekter af, at sygemeldte lærer mestringsstrategier. Hvis den sygemeldte er ledig For ledige sygemeldte er målet at fastholde et jobrettet fokus i indsatsen. Jobcenteret og den sygemeldte skal derfor ved opfølgningen indgå den højest mulig rangerede aftale blandt følgende: 1. Aftale om en jobstart-indsats, hvor den sygemeldte forud for påbegyndelsen af et arbejde/løntilskud starter med en periode med virksomhedspraktik 2. Aftale om virksomhedspraktik 3. Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte Den sygemeldte skal desuden have ret til lær-at-tackle - tilbud, hvor der undervises i at tackle sygdommen i forhold til at fastholdes på arbejdsmarkedet. 21

22 Forslag 1.5 Indsatsen for sygemeldte med komplekse problemer (Kategori 3-sager) Problemstilling En gruppe sygemeldte oplever i dag, at de offentlige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad sikrer en koordineret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Mange sygemeldte med komplekse problemer ender i dag på langvarig, offentlig forsørgelse. Sygemeldte med komplekse problemer skal så tidligt som muligt have en sammenhængende og koordineret indsats med tilbud, som tager udgangspunkt i den enkelte sygemeldtes konkrete behov, og som tilsammen kan bane vejen for tilbagevenden til et liv med arbejde og selvforsørgelse. Forslag Det foreslås, at de nye tværfaglige rehabiliteringsteam, der etableres fra 1. januar 2013 som led i udmøntningen af aftalen om førtidspension og fleksjob, fremadrettet også skal behandle og give anbefalinger i komplekse sygedagpengesager. Med komplekse sygedagpengesager forstås sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller borgeren har udfordringer udover sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde (kategori 3 sager), jf. forslag 1.2 om nyt visitationssystem. Antallet af påbegyndte forløb i kategori 3 anslås til at ligge på ca , svarende til ca. 5 pct. af alle påbegyndte forløb. Ses der på fuldtidspersoner anslås det, at der vil være ca fuldtidspersoner i kategori 3, eller ca. 30 pct. af fuldtidspersonerne på sygedagpenge. Forslaget betyder, at når kommunen ved opfølgningen har visiteret en sag til kategori 3, så skal sagen hurtigst muligt behandles i rehabiliteringsteamet. Kommunen skal, inden sagen forelægges i rehabiliteringsteamet, udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, som bl.a. skal indeholde den praktiserende læges udtalelse om borgerens muligheder for arbejde og uddannelse. Hvis borgeren har en TTA-afklaring, jf. forslag 1.1, indgår den i forberedelsesmaterialet. Da TTA-afklaringen allerede indeholder den praktiserende læges udtalelse i den konkrete sag, kan det undlades at indhente en udtalelse fra den praktiserende læge. TTA-afklaringens lægedel indgår da i rehabiliteringsplanens forberedende del. 22

23 Det foreslås desuden, at forberedelsen af sagen til behandling i rehabiliteringsteamet følger lovgivningen i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob, herunder bestemmelser om brug af klinisk funktion. Det vil fx sige, at behandlingen af sagen sker på baggrund af den forberedende del af rehabiliteringsplanen, som er udarbejdet af sagsbehandleren i samarbejde med den sygemeldte, og at den sygemeldte og sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets møde, hvor sagen behandles. Det er som hidtil kommunen, der træffer afgørelse om retten til sygedagpenge. Teamets indstilling indgår i kommunens beslutningsgrundlag. Som led i at understøtte behandlingen af sager i rehabiliteringsteamet foreslås det, at der sikres adgang til de nødvendige data. Herudover skal der ske en tilpasning af de lægeattester, som kommunerne i dag bruger på beskæftigelsesområdet. I tilknytning til den opfølgning, der følger efter behandlingen i teamet, udarbejdes rehabiliteringsplanens indsatsdel, og indsatsen iværksættes. Rehabiliteringsplanen skal ligge på Min side på Jobnet. Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den sygemeldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administration, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sygeopfølgningsindsats. Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 3 via Min Side på Jobnet at: o indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, information om jobcentertilknytning, osv. o udfylde oplysningsskema digitalt o booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret o se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret o tilmelde sig huskeservice (sms eller mail) o raskmelde sig 23

24 Forslag 1.6 Arbejdsgivere får ikke refusion, hvis de blokerer for gradvis tilbagevenden Problemstilling Der er eksempler på arbejdsgivere, der ikke ønsker at indgå aftaler om gradvis tilbagevenden til arbejdet, uanset at den sygemeldte godt kan arbejde på nedsat tid. Det er med til at svække den arbejdspladsbaserede indsats. Efter de gældende regler har en sygemeldt, der kun er delvist syg, ret til fulde sygedagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke vil indgå en aftale om gradvis tilbagevenden. Det gælder også sygemeldte, der har ret til løn under fraværet. En arbejdsgiver, der af en eller anden grund ikke ønsker, at medarbejderen vender tilbage til arbejdet, før medarbejderen kan varetage arbejdet fuldt ud, har således ret til refusion af fulde sygedagpenge. Adgangen til fulde sygedagpenge blev indført den 6. juli 2009 som udmøntning af sygefraværsaftalen fra Forskning viser, at arbejdspladsen spiller en helt central rolle i forhold til en effektiv sygefraværsindsats. Det er derfor vigtigt, at der i lovgivningen er det størst mulige incitament til, at arbejdsgiveren og den sygemeldte indgår en aftale om gradvis tilbagevenden, så den sygemeldte bevarer fodfæstet på arbejdsmarkedet. Forslag Det foreslås, at arbejdsgiveren ikke kan få refusion af fulde sygedagpenge, når arbejdsgiveren ikke vil indgå en aftale om gradvis tilbagevenden, hvis det vurderes: at der ud fra den sygemeldtes helbred burde være mulighed for gradvis tilbagevenden og at den sygemeldte kan arbejde i mere end 10 timer. 24

25 Forslag 1.7 Økonomisk fordel til særligt fleksible arbejdsgivere Problemstilling Efter de gældende regler nedsættes sygedagpengene ved gradvis tilbagevenden forholdsmæssigt med det antal timer, som den sygemeldte arbejder. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygefravær, har arbejdsgiveren ret til refusion for de sygedagpenge, som den sygemeldte ville have haft ret til, hvis arbejdsgiveren ikke udbetalte løn. En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en sygemeldt, der kun kan påtage sig at arbejde ganske få timer om ugen, kan opleve, at det arbejde, som den sygemeldte kan nå at udføre ved gradvis tilbagevenden i få timer, ikke står mål med den nedsættelse af refusionen, som følger af den gradvise tilbagevenden. Det kan føre til, at arbejdsgiveren ønsker at udsætte en gradvis tilbagevenden til et senere tidspunkt, hvor den sygemeldte kan påtage sig at arbejde flere timer. Forskning viser, at arbejdspladsen spiller en helt central rolle i forhold til en effektiv sygefraværsindsats. Det er derfor vigtigt, at der i lovgivningen er de bedst mulige rammer for, at arbejdsgiveren og den sygemeldte indgår en aftale om gradvis tilbagevenden, også selv om den sygemeldte kun kan vende tilbage ganske få timer om ugen. Forslag Derfor foreslås det, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær, kan få samme refusion som ved fuldt fravær ved gradvis tilbagevenden i op til 5 timer om ugen. Ved gradvis tilbagevenden i mere end 5 timer om ugen, nedsættes refusionen til arbejdsgiveren som efter de gældende regler. Det vil eksempelvis sige, at ved en gradvis tilbagevenden 8 timer om ugen, nedsættes arbejdsgiverens refusion af sygedagpenge med de 8 timer. 25

26 Forslag 1.8 Øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensionsselskab Problemstilling Mange sygemeldte har pensionsordninger og forsikringer. Nogle pensionsselskaber yder støtte til at bruge sundhedssystemet og ved langvarig og alvorlig sygdom. Giver sygdommen en kraftigt nedsat erhvervsevne, kan en invalidepension være en mulighed. En midlertidig invalidepension kan betyde, at næsten alle arbejdsgiverens udgifter til den sygemeldte er dækket. Pensionen udbetales i visse tilfælde til arbejdsgiver, hvis der forsat udbetales løn. Sammen med sygedagpengerefusionen kan det dække en stor del af lønudgiften. Det kan betyde, at selv alvorligt syge kan bevare en tilknytning til deres arbejdsplads uden store omkostninger for arbejdsgiveren. På kan den sygemeldte danne sig et overblik over, hvordan han er dækket. Der findes også adresser og telefonnumre til de selskaber, der står for dækningen. Problemet er, at ofte glemmer den sygemeldte medarbejder og arbejdsgiveren, at det kan være relevant at kontakte pensionsselskabet ved sygdom. Forslag Det foreslås, at der i det digitale indberetningssystem Nemrefusion indarbejdes en husker til arbejdsgiveren om, at medarbejderens sygefravær kan være dækket af en forsikring som arbejdsgiveren har, fx en sundhedsforsikring. Tilsvarende kan der indsættes en husker i det underretningsbrev, der sendes til den sygemeldte medarbejder om, at det kan være en god idé at tjekke, om medarbejderen har en forsikring, som kan komme i anvendelse. Den sygemeldtes forsikringsforhold indgår endvidere i den nye TTA-afklaring, jf. forslag

27 Forslag 1.9 Sygemeldte ledige bliver i a-kassen og får udbetalt ydelse ved kortvarig sygdom (op til 2 uger) Problemstilling Et ledigt medlem af en a-kasse, der bliver syg, kan i dag ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge (a-dagpenge) fra a-kassen, men skal overgå til at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen. Det gælder uanset, om der er tale om kortvarigt eller langvarigt sygefravær. Der er således tale om både et myndighedsskift og et ydelsesskift. Kommunen, a-kassen og den sygemeldte ledige bruger i dag således unødig tid og ressourcer på administration af lediges kortvarige sygdom, som ikke kræver nogen form for opfølgning. Ifølge KMDs sygedagpengedatasæt startede der i perioden 2. halvår halvår 2012 godt sygedagpengesager, hvor den sygemeldte var forsikret ledig. Sagerne fordelte sig på godt personer. Godt af sagerne dvs. ca. 60 pct. havde en varighed på 2 uger eller derunder. Forslag Det foreslås, at sygemeldte ledige forbliver i a-kassen i de første 2 uger under sygdom, og får udbetalt dagpenge under sygdom, der følger reglerne for a-dagpenge. 27

28 Forslag 1.10 Brug af klinisk funktion i tvivlssager Problemstilling I sager om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension skal kommunen sikre sig, at der er tale om betydeligt nedsat arbejdsevne, og at alle muligheder for gennem behandling at udvikle arbejdsevnen er udtømt. Det indebærer, at kommunen som led i at træffe afgørelse om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension kan stille krav om deltagelse i nødvendig lægebehandling, dvs. en af sundhedssystemet ordineret behandling. Endvidere kan kommunen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en sygemeldt ikke deltager i nødvendig lægebehandling. Kravet i lovgivningen om deltagelse i nødvendig lægebehandling kan medføre, at borgere, der ikke ønsker at deltage i en lægeordineret behandling, kan føle sig presset af den kommunale sagsbehandling til at tage imod behandlingen for at beholde deres ret til sygedagpenge eller få tilkendt fleksjob eller førtidspension. Forslag Det foreslås, at den enkelte borger får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutter ikke at tilkende fleksjob eller førtidspension. Klinisk funktion er betegnelsen for den nye samarbejdsmodel i forhold til regionen, som etableres som led i implementering af rehabiliteringsteam og som sikrer kommunen en entydig indgang til den specialiserede, lægefaglige viden. Kommunen må ikke færdigbehandle sager, herunder stoppe sygedagpenge, før klinisk funktion har udtalt sig. Klinisk funktion skal udarbejde en lægeudtalelse, der indeholder en: Gennemgang af lægefagligt og andet relevant materiale i sagen herunder en vurdering af den foreslåede behandling Anvisning af evt. andre behandlingsmuligheder. Hvis klinisk funktion ikke kan anvise øvrige behandlingsmuligheder, skal klinisk funktion forelægge sagen for en specialist inden for det givne felt, med henblik på at få en fagperson med særlig ekspertise til at overveje mulighederne for anden behandling. 28

29 Hvis der ikke kan peges på andre behandlingsmuligheder eller indsatser, bortfalder kravet om deltagelse i nødvendig lægebehandling. Med forslaget sikres den enkelte mulighed for i særlige tilfælde at afvise en behandling, som pågældende ikke ønsker. Det antages at dreje sig om et mindre antal behandlingstyper, idet de gældende regler sikre, at der ikke kan stilles krav om deltagelse i behandling, som kan indebære risiko for den enkelte borgers liv og førlighed. Forslaget skal køre forsøgsvis i en 3-årig periode. 29

30 Spor 2 Et mere digitalt sygedagpengesystem 1. Baggrund Administrationen omkring sygedagpengeudbetalinger kræver i dag betydelige ressourcer fra både arbejdsgivere og kommuner. Opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge og beregningen af sygedagpengesatsen sker således i dag på baggrund af oplysninger fra primært arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen. Arbejdsgiverens anmeldelse sker på tro og lov, og medfører et betydeligt administrativt arbejde for arbejdsgiveren. Tilsvarende anvender kommunerne tid på at kontrollere om beskæftigelseskravet er opfyldt, samt om grundlaget for beregningen af sygedagpengesatsen er korrekt. Der kan ved opgørelse af beskæftigelseskravet og beregning af sygedagpenge - herunder i forbindelse med genoptjening af sygedagpenge - opnås mere effektive sagsgange ved en intelligent anvendelse af de digitale muligheder, som allerede eksisterer i dag, fx i indkomstregisteret. En udnyttelse af de digitale muligheder vil medføre en betydelig afbureaukratisering og økonomisk besparelse, hvilket vil flytte hænder fra administration til bedre og hurtigere sygeopfølgning. Dertil kommer, at fejludbetalinger kan reduceres og kontrollen i sygedagpengesager, på baggrund af digitaliseringen, vil forbedres væsentligt. Udvalget foreslår derfor følgende: 2. Konkrete forslag Forslagsnummer Forslagets titel Forslagets indhold Intention 2.1 Ændrede beskæftigelseskrav og beregningsregler der understøtter digitalisering og afbureaukratisering. Reglerne om optjening, herunder genoptjening, af beskæftigelseskrav, samt beregning af sygedagpengetimesatsen forenkles, så opgørelserne primært sker på baggrund af oplysninger indberettet til indkomstregisteret. Opgørelsen skal fremover ske digitalt, og der skal være mindre administrativt arbejde for arbejdsgivere. Herudover skal der være mulighed for bedre kontrol. 30

31 Forslag 2.1 Ændrede beskæftigelseskrav og beregningsregler, der understøtter digitalisering og afbureaukratisering Problemstilling I sygedagpengesager er der allerede i dag opnået betydelige administrative gevinster for både arbejdsgivere og kommuner ved indførelse af den digitale indberetningsløsning Nemrefusion. Derudover er der et helt særligt fokus på digital kontrol af sygedagpenge, idet der er etableret et system, der digitalt Validerer for Atypisk Sygefravær (VAS). I sygedagpengesager er der potentiale for endnu mere effektive sagsgange ved en intelligent anvendelse af de digitale muligheder, som allerede eksisterer i dag, herunder indkomstregisteret. Opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge og beregningen af sygedagpengesatsen sker i dag på baggrund af oplysninger fra primært arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen. Arbejdsgiverens anmeldelse sker på tro og love, og medfører et betydeligt administrativt arbejde for arbejdsgiveren. I forbindelse med AMVAB målingerne er de private arbejdsgiveres administrative byrde således opgjort til 5 mio. kr. om året. Der er ligeledes administrative byrder for de offentlige arbejdsgivere. Tilsvarende anvender kommunerne tid på at kontrollere, om beskæftigelseskravet er opfyldt, samt om grundlaget for beregningen af sygedagpengesatsen er korrekt. Forslag Det foreslås, at udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Der foreslås indført et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav, som kan opgøres via indkomstregisteret, jf. Slotsholms notat om automatiseret beregning af sygedagpenge for lønmodtagere i bilag 6. Forslaget er i overensstemmelse med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, fokusområde 6, om en digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats, hvor bl.a. e-indkomst skal fjerne dobbeltarbejde (initiativ 6.3.). Forslag om et nyt beskæftigelseskrav: I dag er der ikke nogen klar skelnen mellem, om man er i beskæftigelse eller ej i forhold til retten til sygedagpenge. Det afgørende princip i den eksisterende lovgivning er et krav om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste seks måneder uden en eneste dags afbrydelse samt et arbejdskrav på 240 timer. 31

32 Tilknytningskravet er for ikke at give en for restriktiv adgang til sygedagpenge defineret sådan, at der godskrives en lang række situationer mht. barsel, ferie mv. Godskrivning af alle disse situationer uden arbejde indebærer, at der også er behov for undtagelser i arbejdskravet, hvor referenceperioden for optjening forlænges efter indviklede regler. Det foreslås, at der i udgangspunktet fremover er tre situationer, hvor man kan få sygedagpenge: Hvis man aktuelt er i beskæftigelse og har været det 240 timer det seneste halve år. De 240 timers arbejde skal være fordelt sådan, at der er mindst 40 timers beskæftigelse i mindst fem af de seneste seks måneder. Forslaget vil som i dag indebære, at der både kræves en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af varighed og i form af et omfang af beskæftigelse. Den foreslåede hovedregel vil kunne understøttes af eksisterende data i indkomstregisteret, og retten kan automatisk og uden manuel sagsbehandling opgøres ved påbegyndelse af ethvert nyt sygedagpengeforløb. Eller hvis man er berettiget til a-dagpenge. Personer uden aktuel beskæftigelse (eller med begrænset beskæftigelse) foreslås alene at kunne opnå ret til sygedagpenge, hvis de er a-dagpengeberettigede. Den foreslåede regel om dagpengeret som eneste kriterium vil være en meget enkel regel at administrere specielt, når den kombineres med det eksisterende afbureaukratiseringsforslag om, at det fremover skal være a-kassen, der administrerer og udbetaler sygedagpengene i de første uger (se forslag 1.9). Retten til sygedagpenge vil hvis forslaget fremmes kunne afgøres på grundlag af data fra a-kassen. Eller hvis man har pådraget sig en arbejdsskade, men ikke lever op til hverken 1) eller 2). Der er meget få sager (ca. 50 sager årligt på landsplan), hvor reglen om arbejdsskaderamte benyttes, da beskæftigelseskravet eller kravet om ret til dagpenge ofte er opfyldt for de berørte. Det vurderes derfor at være uhensigtsmæssigt at opbygge systemer, der kan føre til en automatisering af de resterende tilfælde. Der foreslås en uændret manuel sagsbehandling i disse meget få sager. Den foreslåede model er designet således, at det sikres, at for langt hovedparten af de sygemeldte vil de samme personer opnå ret til sygedagpenge og med den samme udbetaling med anvendelse af indkomstregistret som efter de aktuelle, manuelle processer, jf. bilag 5 om konsekvenserne af forslaget. Forslag om et nyt beregningsgrundlag: I dag er sygedagpenge og refusion til arbejdsgiver ikke beregnet på basis af lønudbetalinger, men på baggrund af tro og love- erklæring fra arbejdsgiver om lønnens størrelse i måneden med første fraværsdag. Det foreslås, at der fremover sondres mellem følgende fire situationer, som afspejler sygemeldtes forsørgelsesgrundlag, når der skal tages stilling til beregning af sygedagpengesatsen eller refusionen pr. time. 32

33 1) Ansat med løn under sygdom Forsørgelsesgrundlag er løn, og der udbetales refusion til arbejdsgiver. Refusionen pr. time til arbejdsgiveren beregnes på basis af arbejdsgiverens lønindberetninger til indkomstregisteret for de seneste tre afsluttede måneder, før sygdom indtræffer. Har ansættelsen varet under tre måneder, tages udgangspunkt i de seneste måneder, der findes i indkomstregistret. 2) Ansat uden løn under sygdom Forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge beregnet på baggrund af hidtidig løn. Når der ikke ydes løn under sygdom, modtager lønmodtageren sygedagpenge fra kommunen. Også i denne situation foreslås, at der udbetales sygedagpenge med udgangspunkt i de seneste tre afsluttede måneder i indkomstregisteret. Eksisterer der ikke løn og løntimer for de seneste tre måneder i indkomstregisteret fx fordi sygdommen indtræder i første måned med beskæftigelse efter barsel fastsættes sygedagpengesatsen til det, vedkommende ville være berettiget til i a-dagpenge. Er vedkommende ikke a-dagpengeberettiget, fastsættes satsen til 82 pct. af de maksimale dagpenge. 3) Ledig med dagpengeret Forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge fortsat til dagpengesatsen. 4) Person udsat for arbejdsskade Forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge fastsat efter særlige regler. For personer ramt af en arbejdsskade skal sygedagpengesatsen pr. time udregnes på basis af den aktuelle løn, eller hvis en sådan ikke eksisterer på basis af et skøn. Sidstnævnte skøn kan i sagens natur ikke registerunderstøttes og automatiseres, hvilket er af mindre betydning, da der er tale om meget få og specielle situationer. Der er kun ca. 50 sygedagpengesager årligt med sagsarten arbejdsskade. Det er målsætningen, at modellen vil medføre, at de samme personer vil opnå ret til sygedagpenge og med den samme udbetaling efter anvendelse af indkomstregisteret som ved den nuværende fremgangsmåde. Desuden foreslås det, at udbetaling af barseldagpenge så vidt muligt efter samme model skal kunne ske via oplysningerne i indkomstregisteret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav og ved beregning af barseldagpengene. Det foreslås ligeledes, at genoptjeningskravet for ret til sygedagpenge ændres, således at det kan opgøres automatisk og digitalt. De nuværende regler for genoptjening skal tilpasses en ny ydelsesmodel (jf. spor 3). Det nuværende genoptjeningskrav er svært at administrere for kommunerne, og svært at forstå for de sygemeldte. Regler kan endvidere ikke administreres automatisk blandt andet fordi det nuværende tilknytnings-, beskæftigelses- og arbejdskrav, der indgår i genoptjeningsreglerne, kræver en manuel administration. Det foreslås, at et nyt regelsæt for genoptjening skal følge følgende principper: 33

34 1. Det skal sikres, at opgørelsen af genoptjening skal ske digitalt, primært på baggrund af oplysning fra eindkomst, samt som udgangspunkt ud fra de samme perioder som anvendes ved opgørelse af forslaget til nye regler for det almindelige beskæftigelseskrav. 2. Der skal sikres, at personen har været arbejdsdygtig siden sidste sygemelding, dvs. at personen som udgangspunkt skal have modtaget løn eller a- dagpenge, i en vis periode siden sidste sygedagpengeperiode. Det kan fx være i en periode, der svarer til forslaget til nyt beskæftigelseskrav. 3. Modellen skal designes således, at det sikres, at for langt hovedparten af de sygemeldte vil de samme personer som i dag kunne genoptjene ret til sygedagpenge som efter de aktuelle, manuelle processer. 4. Modellen skal have et klart regelgrundlag, der kan forstås af borger, virksomhed og jobcenter. 34

35 Spor 3 Overvejelser om sygedagpengemodeller 1. Indledning Ifølge kommissoriet har sygedagpengeudvalget til opgave at ( ) undersøge, hvordan varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet kan afskaffes på en måde, der er økonomisk ansvarlig. Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk tryghed under et sygedagpengeforløb, og ikke belastes yderligere af bekymringer om deres forsørgelsesgrundlag. Udbetalingen af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed og ikke stoppe ved en bestemt dato. Årligt er der ca personer, der ikke kan forlænges og som mister retten til sygedagpenge ved fortsat sygdom, hvoraf ca personer på grund af reglerne om ægtefælleforsørgelse og formue efterfølgende står uden lønindkomst eller anden offentlig forsørgelse. 2. Overvejelser over modeller Udvalget har drøftet forskellige modeller. En simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen, hvor sygemeldte kan modtage sygedagpenge på det hidtidige niveau, indtil de blive raske eller overgår til anden ydelse, vil betyde, at ingen risikerer at stå uden lønindkomst eller offentlig forsørgelse. Modellen er dog forbundet med meget betydelige merudgifter, ikke mindst når der medregnes omkostninger som følge af adfærdsændringer. Det skønnes således, at en simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge vil medføre længere sygedagpengeforløb end i dag, svarende til en reduktion af arbejdsudbuddet på helårspersoner samt en strukturel svækkelse af de offentlige finanser på i størrelsesordenen 1 mia. årligt, inkl. ændret adfærd. Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, og det kan ikke udelukkes, at adfærdsændringen og dermed de offentlige merudgifter kan afvige væsentligt fra det skønnede. Løsningen tilgodeser ikke alene gruppen, der mister retten til en offentlig forsørgelse, men indebærer også øgede udgifter til forsørgelse til den gruppe, som i dag overgår til en anden forsørgelsesydelse efter varighedsbegrænsningen og eventuelle forlængelser. Ligeledes rykkes ved den eksisterende balance mellem på den ene side en relativ høj ydelse, som det er forholdsvis let at få adgang til, og på den anden side, at ydelsen er af begrænset varighed. Alt i alt er det udvalgets vurdering, at 35

36 modellen ikke kan leve op til kommissoriets krav om en økonomisk ansvarlig løsning. Udvalget har ligeledes drøftet en model, hvorefter sygedagpengeydelsen efter en periode på 6 eller 12 måneder reduceres til niveauet for minimumssatsen for ressourceforløb. En nedsættelse af ydelsen efter en periode vil betyde, at der fortsat er en bagkant i form af en ydelsesnedsættelse, der medvirker til at sikre fokus fra såvel den sygemeldte selv som fra kommunen til at arbejde effektivt for at hjælpe den sygemeldte tilbage til arbejde. Modellen kan dog vanskeligt siges at være målrettet de borgere, der i dag mister deres forsørgelsesgrundlag, da et større antal borgere vil få en lavere ydelse end i dag. En ydelsesnedsættelse efter 12 måneder vil således betyde, at berørte personer vil få en ydelsesnedsættelse, svarende til helårspersoner. Udvalget anbefaler derfor en model, hvor varighedsbegrænsningen erstattes af en opsamlende forlængelsesregel med en tidligere og styrket aktiv indsats (forslag 3.1). I denne model vil alle sygemeldte blive revurderet senest efter 6 måneder og dermed få mulighed for en tidligere indsats end i dag. Sygemeldte, der kan forlænges efter en af de gældende regler, vil ikke blive berørt. Borgere, der fortsat er syge efter 6 måneder, og som ikke kan forlænges efter de nuværende forlængelsesregler, vil overgå til ressourceforløb. Dette betyder, at et antal sygedagpengemodtagere, der i dag vil være berettiget til sygedagpenge, fremover vil overgå til et ressourceforløb med tilsvarende ydelse svarende til berørte (4.700 fuldtidspersoner). De personer, der overgår til ressourceforløbet, vil til gengæld på et tidligt tidspunkt få en individuel, bred, helhedsorienteret og koordineret indsats. Modellen sikrer således økonomisk tryghed for sygemeldte, idet ingen risikerer at stå uden lønindkomst eller offentlig forsørgelse. Samtidig vil der fortsat været et økonomisk incitament til at holde fokus på arbejdsmarkedstilknytningen. Modellen vurderes at medføre en forøgelse den strukturelle beskæftigelse på mellem 400 og personer på lang sigt. Det forventes dog, at beskæftigelsen initialt svækkes med ca. 500 fuldtidspersoner, fordi effekten af indsatsen i ressourceforløbene først viser sig på sigt. En opsamlende forlængelsesregel skønnes at indebære en svækkelse af de offentlige finanser på 100 mio. kr. initialt, mens den skønnes at medføre en styrkelse af de offentlige finanser på 150 mio. kr. fuldt indfaset. 36

37 3. Konkrete forslag Forslagsnummer Forslagets titel Forslagets indhold Intention 3.1 En opsamlende forlængelsesregel efter 6 måneder med en tidligere og styrket, aktiv indsats Alle sygedagpengemodtagere, der efter 6 måneder ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler, eller som ikke efterfølgende kan forlænges, vil overgå til ressourceforløb og blive forlænget efter en opsamlende forlængelsesydelse på minimumssatsen under ressourceforløb. Ingen, der fortsat er syge og uafklarede, risikerer at stå uden lønindkomst eller offentlig forsørgelse. 37

38 Forslag 3.1 En opsamlende forlængelsesregel efter 6 måneder med en tidligere og styrket, aktiv indsats Problemstilling Omkring personer modtager årligt sygedagpenge. Heraf mister knap 2 pct. (ca berørte personer) retten til sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen på 12 måneder. Hovedparten overgår efterfølgende til anden offentlig forsørgelse, mens en mindre gruppe på ca berørte personer er uden lønindkomst eller anden offentlig forsørgelse på grund af reglerne om ægtefælle- og formueafhængighed i kontanthjælpssystemet mv. Forslag Det foreslås at indføre en opsamlende forlængelsesregel i form af overgang til ressourceforløb med minimumssatsen for ydelsen under ressourceforløb (kontanthjælpsniveau uden formue- eller ægtefælleafhængighed). Denne gælder for personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på 6 måneder, og som derefter ikke kan forlænges efter en af de gældende 7 forlængelsesregler. Det betyder, at der efter 6 måneder vil skulle ske en revurdering af borgerens ret til sygedagpenge (frem for 12 måneder i dag). Personer, der opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene efter de nuværende forlængelsesregler, vil fortsætte med sygedagpengeydelse efter den 6. måned. Som i dag vil personer kunne blive forlænget flere gange på sygedagpengeydelse, hvis de opfylder de nuværende regler for forlængelse. For de forlængelsesregler, der har en varighedsbegrænsning indbygget, bliver varigheden forlænget med 6 måneder. Kan en person ikke forlænges mere efter de gældende forlængelsesregler, og er personen fortsat uarbejdsdygtig som følge af sygdom, overgår personen til ressourceforløb. På denne baggrund vil ingen miste retten til offentlig forsørgelse. Personerne på ressourceforløb vil samtidig blive berettigede til den individuelt tilpassede, helhedsorienterede og længerevarende indsats. Det sikres dermed, at ingen sygemeldte står uden indtægt eller offentlig forsørgelse, og at der samtidig sker en styrket indsats for at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Ressourceforløbet tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger og behov. Sigtet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det afgørende er, at kommunerne får mulighed for at sammensætte en indsats, der er tilpasset og målrettet de behov, som den enkelte har. 38

39 Det foreslås, at der efterfølgende igangsættes et arbejde med afbureaukratisering og tilpasning af sygedagpengelovens gældende forlængelsesregler. For borgere, der fortsat har en arbejdsgiver og overgår til ressourceforløb som følge af den opsamlende forlængelsesregel, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud svarende til ydelsen under ressourceforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter og personen er på ressourceforløb. Modellen vurderes at medføre en forøgelse den strukturelle beskæftigelse på langsigt mellem 400 og personer. Det forventes dog, at beskæftigelsen initialt svækkes med ca. 500 fuldtidspersoner, fordi effekten af indsatsen i ressourceforløbene først viser sig på sigt. En opsamlende forlængelsesregel skønnes at indebære en svækkelse af de offentlige finanser på 100 mio. kr. initialt, mens den skønnes at medføre en styrkelse af de offentlige finanser på 150 mio. kr. fuldt indfaset. 39

40 Bilag 1 Kommissorium Modernisering og forbedring af sygedagpenge-systemet gennem sikring af en aktiv indsats, der skal få syge hurtigere tilbage i beskæftigelse og afskaffe varighedsbegrænsningen 1. november 2011 Det følger af regeringsgrundlaget, at Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. I stedet vil regeringen styrke den aktive indsats. [ ] I tråd med forsigtighedsprincippet vil ovenstående ændringer blive gennemført, når der er truffet beslutning om finansiering. Regeringen ønsker ikke at tage sygedagpenge fra syge mennesker for at få dem hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Udbetalingen af sygedagpenge skal ophøre, når folk bliver raske, og ikke ved en bestemt dato. I stedet vil regeringen sikre, at sygemeldte får en meningsfuld, helhedsorienteret og effektfuld indsats. Regeringen ønsker at sætte tidligere ind både med en aktiv indsats og med en bredere indsats for langvarigt syge, så de får en samlet indsats, der kan hjælpe dem tilbage i beskæftigelse. Regeringen nedsætter derfor et tværministerielt udvalg, som får til opgave at forbedre indsatsen over for sygemeldte og undersøge hvordan varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet kan afskaffes på en måde, der er økonomisk ansvarlig. KL og Danske Regioner samt eksterne eksperter og forskere inddrages i arbejdet. Arbejdet skal afsluttes, så ændringer af varighedsbegrænsningen og andre regelsæt kan iværksættes og træde i kraft pr. 1. januar Udvalgets arbejde Udvalget skal pege på nye modeller for at afskaffe varighedsbegrænsningen med afsæt i grundige politiske, juridiske og økonomiske udredninger, som rækker ud over sygedagpengeområdet. Afskaffelse af varighedsbegrænsningen vurderes således at nødvendiggøre en generel revision af ydelsens regelgrundlag, fordi varighedsbegrænsningen udgør et centralt element i ydelsens design og snitfladerne til andre ydelser. Målet er, at en afskaffelse af varighedsbegrænsningen ikke medfører en reduktion af arbejdsstyrken. 40

41 En afskaffelse af reglerne om varighedsbegrænsningen skal ses i sammenhæng med tilrettelæggelsen af den aktive indsats, der skal hjælpe sygemeldte tilbage i arbejde. Det tværministerielle udvalg skal derfor bl.a. undersøge følgende: Hvordan understøttes en tværgående indsats, hvor udgangspunktet bliver en helhedsorienteret indsats over for den enkelte sygemeldte? Hvordan kan indsatsen for sygemeldte tænkes sammen med: Sundhedssektoren, herunder eksisterende tilbud bl.a. i psykiatrien, hos speciallæger og de praktiserende læger, så der sker en hurtigere og mere målrettet indsats overfor langtidssygemeldte? Socialforvaltningen, så der mere bredt tages højde for de udfordringer sygemeldte kan stå overfor? Hvordan styrkes tilrettelæggelsen af indsatsen, så flere sygemeldte hurtigere kan vende tilbage i job, og færre får lange sygeforløb? Hvordan kan den sygemeldte gives mere ejerskab for egen situation? Hvordan kan forebyggelse og sikring af arbejdsmiljø, der forhindrer nedslidning, tænkes sammen med indsatsen? Det tværministerielle udvalg skal herudover undersøge følgende: Hvordan kan optjeningsregler og genoptjeningsregler udformes ved en afskaffelse af varighedsbegrænsningen? Hvordan vil sygemeldte forsat have en økonomisk tilskyndelse til at komme tilbage i beskæftigelse? Hvordan sikres det, at sygedagpenge ikke kan medtages til et andet EUland, uden at det kan kontrolleres (eksportabilitet)? Hvordan kan refusionssystemet udformes ved afskaffelse af varighedsbegrænsningen, så det bl.a. sikres, at flere langtidssygemeldte ikke overgår til førtidspension? Det tværministerielle udvalg skal i sit arbejde inddrage erfaringer med regelændringer på sygedagpengeområdet mv. fra andre lande. Udvalgets forslag til nye modeller for at afskaffe varighedsbegrænsningen skal samlet være fuldt finansieret i tråd med regeringens forsigtighedsprincip på det økonomiske område. Organisering Det tværministerielle udvalg sammensættes af repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet (formand), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet. Udvalget skal i arbejdet inddrage KL og Danske Regioner samt eksterne eksperter og forskere. 41

42 Tidsplan Arbejdet med at undersøge en afskaffelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet og en styrket aktiv indsats påbegyndes ultimo Arbejdet forventes afsluttet i løbet af første halvår af 2012 med henblik på, at ny lovgivning kan træde i kraft pr. 1. januar

43 Bilag 2 Vidensgrundlag om indsatsen for de sygemeldte Indledning Der findes et solidt vidensgrundlag om, hvad der hjælper sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Helt gennemgående er det, at aktivitet og hurtig tilbagevenden til job er gavnligt for de fleste sygemeldte. Dette gælder både fysisk og psykisk syge. Gruppen af sygemeldte er en sammensat gruppe. Gruppen indeholder både sygemeldte i job, der har eller i hvert fald forud for sygdommen har haft - en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, og syge, hvis sygdom har været en barriere for overhovedet at indtræde på arbejdsmarkedet. Gruppen dækker også mennesker med muskel/skelet-besvær, mennesker der lider af livstruende sygdomme, mennesker ramt af psykiske lidelser som fx depression, og svært psykisk syge, som fx skizofrene. Den eksisterende viden i forhold til syge og arbejdsmarkedet angår både syge helt generelt samt specifikke grupper af syge. Den her omtalte viden baserer sig primært på fire reviews NFA (2010): Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, NFA (2008) Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, SFI (2012): Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte og Christensen og Nordentoft (2011): Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom. Viden om de syge generelt For langt de fleste sygemeldte er det gavnligt at holde sig i gang og hurtigt vende tilbage til job. Ro kan forværre både fysiske og psykiske lidelser. Der er stærk evidens for, at virksomhedsrettede indsatser, som inddrager arbejdspladsen, har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Der er desuden indikationer for, at arbejdspladsbaserede indsatser øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en arbejdspladsbaseret indsats. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling. Der er indikationer for, at delvise raskmeldinger har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte generelt. 43

44 Der er moderat evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har en positiv beskæftigelseseffekt. Der er indikationer for, at de praktiserende læger kan medvirke til at nedbringe sygefraværet, og at lægerne sidder inde med informationer om borgerens helbredssituation, der er essentielle for at iværksætte den rette indsats. Inddragelse af arbejdspladsen øger effekten af sundhedsindsatser og er i nogle tilfælde en forudsætning. Der er også indikationer for, at borgere, der ikke har ejerskab over egen situation, er sygemeldte i længere tid og oftere går på pension. Der findes desuden studier, der understøtter, at der er en sammenhæng mellem sygemeldtes motivation og egenvurdering af evne til at vende tilbage i job og faktisk tilbagevenden. Viden om psykiske lidelser (ikke-psykotiske) Der findes en del viden om, hvad der virker i forhold til, at personer med psykiske lidelser opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er evidens for, at arbejde er godt for helbredelsen af personer med ikkepsykotiske lidelser. Der er evidens for, at personer med ikke-psykotiske lidelser får det væsentligt bedre, når de kommer ud på det ordinære arbejdsmarked. Der er evidens for, at hvis personer med ikke-psykotiske lidelser skal i job eller tilbage i job, er det afgørende, at der iværksættes en koordineret sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats. Der er indikation for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Der er indikationer for, at TTA-interventioner gennemført af fagpersoner med ekspertise inden for arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsforhold med fokus på både person- og arbejdsrelaterede faktorer forkorter sygefraværsperioden hos sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Der er indikationer for, at personrelaterede faktorer som bl.a. selvtillid, motivation for tilbagevenden og forståelse af eget helbredsproblem fører til mindre sygefravær og mindre stress. Viden om psykotiske lidelser Et stigende antal mennesker med svær psykisk sygdom ender på førtidspension, men svær psykisk sygdom er ikke nødvendigvis ensbetydende med et liv på overførselsindkomst. Op mod en tredjedel kommer sig fuldstændigt efter alvorlig psykisk sygdom, og en lignende del kommer sig i en grad, hvor en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet er realistisk. Endvidere gælder, at de fleste personer med svær psykisk sygdom anser arbejde som en af de vigtigste faktorer for helbredelse. Der er ingen evidens for, at behandling fører til ansættelse på det ordinære arbejdsmarked, uden at der har været tilføjet en arbejdsrettet beskæftigelsesindsats. Forskningen har således ikke kunnet påvise nogen effekter i forhold til inklusion af 44

45 svært psykisk syge på det ordinære arbejdsmarked, uden at der har været tilføjet beskæftigelsesrettede tilbud. Der er stærk evidens for, at Individual Place and Support-indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i et ordinært job hurtigst muligt og efterfølgende får støtte til at beholde jobbet, øger jobsandsynlighederne signifikant mere end andre indsatser. Der er evidens for, at IPS-indsatsen også har positiv effekt ved tilfælde af høj arbejdsløshed. Der er endvidere evidens for, at IPS tegner sig for flere positive resultater end andre indsatser uafhængigt af arbejdshistorik, uddannelsesniveau, alder, køn og etnicitet. (Og også uafhængigt af sociale ydelser, bolig, symptomer, tidligere hospitalsindlæggelser og misbrug, (ibid.)). Endelig er der stærk evidens for, at IPS ikke fører til øget stress, opblussen af symptomer eller andre negative følger. Der er evidens for, at indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i aktive tilbud i beskyttede miljøer, ikke virker. Viden om sygemeldte med fysiske/somatiske lidelser Der er evidens for, at tilpasning af arbejdet i form af lettere arbejdsbyrde, mindre timetal og modificering af udstyr, er den mest succesfulde interventionsform i forhold til at få sygemeldte tilbage i arbejdet, også sammenlignet med kliniske interventioner. Der er evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Der er indikationer for, at sygemeldte med somatiske lidelser vender hurtigere tilbage i job, når den sygemeldte og arbejdspladsen (og jobcenteret) er i dialog om mulighederne for arbejdsomlægning og tilbagevenden til arbejde. Endelig er der indikation for, at en tværfaglig indsats mellem sundhedssystemet og beskæftigelsessystemet virker i forhold til at bringe sygemeldte med fysiske lidelser tilbage i arbejde. Litteratur 1. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2008): "Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær", NFA, København 2. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2010): "Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde", NFA, København 3. Christensen, Thomas og Merete Nordentoft (2011) Review om effekter af beskæftigelsesrettede indsatser til personer med svær psykisk sygdom 4. Høgelund, Jan (2012), Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats. Herunder og derudover: 5. Bond, G. R., (2004): Supported Employment: evidence for an Evidence- Based Practice, Psychiatric Rehabilitation Journal, Vol. 27, number 4. 45

46 6. Bond, G. R.; Drake, R. E.; Becker, D. R.: (2008) An update on randomized controlled trials of evidence-based supported employment. Psychiatr Rehabil J. 7. Burns, T.; Catty, J.; Beckert, T. et al. (2007): The effectiveness of supported employment for people with severe mental illness: a randomized controlled trial, Lancet 2007; 370: Cambell K.; Bond, R. G.; Drake, R. E. (2011): Who benefits from supported employment: A Meta-analytic study, Schizophrenia Bulltin. 9. Cook J. A.; Mulkern, V.; Greya, D.; Millera, J.; Blylerc, C.; Razzanoa, L., et al. (2006): Effects of local unemployment rate on vocational outcomes in a randomized trial of supported employment for individuals with psychiatric disabilities, J. Vocat Rehabil, 25, p Crowther, R.; Marshall, M.; Bond, G. R.; Huxley, P. (2010) Vocational rehabilitation for people with severe mental illness (Review). The Cochrane Collaboration. 11. Danske Regioner (2010), Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. 12. DISCUS: Forsøg med sociale mentorer, TTA-forsøg 13. Dixon L. B.; Dickerson F.; Bellack A.; Bennett M.; Dickinson D.; Goldberg R. W.; Lehman A.; Tenhula W. N.; Calmes C.; Pasillas R. M.; Peer J.; Kreyenbuhl J. (2010): The 2009 Schizophrenia PORT Psychosocial Treatment Recommendations and Summery Statements, Schizophrenia Buultin Vol. 36 no. 1, p Eplov, Lene m.fl. (2009): Shared Care for ikke psykotiske sygdomme. 15. LundT.http://www.arbejdsmiljøforskning.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger- Rapporter-Arbejdsrapporter/410.aspx?lang=da: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA; Millet, P & Sandberg, K. W. (2003). Locus of control and its relationship with vocational rehabilitation of unemployed sick leaves in Sweden. Journal of vocational rehabilitation, 19, OECD: Mental health and work: Evidence, challenges and policy directions, Søefeldt, Majken Blom og Hallin, Charlotte: Mentale helbredsproblemer og sygefravær, Psykiatrifonden Bültmann, U, Sherson, D., Olsen, J., Hansen, C.L., Lund, T. & Kilsgaard, J. Coordinated and tailored work rehabilitation: a randomized controlled trial with economic evaluation undertaken with workers on sick leave due to musculoskeletal disorders, Journal of Occupational Rehabilitation, 2009, vol

47 Bilag 3 Faktaark om sygedagpenge og forlængelsesregler Efter gældende regler ydes sygedagpenge i op til 52 uger (1 år) inden for en referenceperiode på 78 uger (1½ år). Sygedagpenge er grundlæggende en kortvarig ydelse. Den relativt korte udbetalingsperiode sammenlignet med andre ydelser skal ses i sammenhæng med: Lempeligere krav til forudgående beskæftigelse og forsikring sammenlignet med dagpenge. Et relativt højt ydelsesniveau sammenlignet med fx kontanthjælp, social pension mv. Opfølgningsindsatsen og de lempeligere krav til rådighed. Fraværet af modregning for formue og ægtefælles indtægt. Lempelige krav for generhvervelse af sygedagpengeretten. Mulighederne for forlængelse af sygedagpengeperioden. Sygedagpengeperioden kan forlænges ud over de 52 uger efter følgende regler: De enkelte forlængelsesregler 1 Når det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte vil blive revalideret hermed forstås revalideret til det ordinære arbejdsmarked, og altså ikke til støttet beskæftigelse. Hvor længe kan der forlænges? Sygedagpengene kan forlænges indtil den egentlige revalidering iværksættes. 2 Når det er nødvendigt med en virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Sygedagpengene kan forlænges i op til 39 uger. Udvidelsen fra 26 uger til 39 uger skete i april Når den sygemeldte er under, eller venter på lægebehandling, og forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger. Det er en betingelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den pågældende kan være arbejdsdygtig indenfor denne periode. [Reglen tilgodeser den gruppe af personer, der skal igennem et længerevarende behandlingsforløb, og hvor det ofte kan være et problem, at den medicin, som blev Sygedagpengene kan forlænges i op til 2 år Hvis en person i denne periode venter på behandling på et offentligt sygehus, ses der bort fra den tid der går i denne venteperiode. Udvidelsen til forlængelse i 2 x 52 uger skete i april 2007 tidligere var det 2 x 26 uger. 47

48 ordineret i første omgang, viser sig ikke at have den forventede effekt.] 4 Når den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension. 5 Når der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af en arbejdsskade. 6 Når der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension. 7 Når den sygemeldte lider af en livstruende sygdom og de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte. Sygedagpengene kan forlænges i op til 26 uger. Reglen blev indført i juli Sygedagpengene kan forlænges indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erhvervsevnetabserstatning. Sygedagpengene forlænges indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes pension eller der gives afslag på pension. Sygedagpengene kan forlænges uden tidsbegrænsning. Det forudsættes, at den pågældende er i terminalfasen. Forlængelsesreglerne kan i vidt omfang anvendes i forlængelse af hinanden. Anvendelse af forlængelsesreglerne I 2011 blev forlængelsesreglerne samlet set anvendt i alt gange: Anvendelse af forlængelsesreglerne, 2011 Forlængelsesregel Anvendt i Revalidering Afklaring Under lægebehandling Afklaring til fleksjob/føp Arbejdsskade Sag om førtidspension rejst Alvorlig lidelse 552 I alt

49 Bilag 4 Faktaark om tidligere erfaringer med ændringer i sygedagpengelovens forlængelsesregler Erfaringer fra tidligere udvidelser af sygedagpengelovens forlængelsesregler peger på, at afledte adfærdsændringer indebærer merudgifter, der er 4 til 10 gange større end de anslåede direkte merudgifter. Siden 2006 er sygedagpengelovens forlængelsesbestemmelser blevet udvidet ad tre omgange efter aftale mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti: Med aftalen om FL07 blev forlængelsesmuligheden for personer, der er under eller afventer behandling, udvidet fra 1 til 2 år. Med Handlingsplan for nedbringelse af sygefravær fra 2009 blev der indført en ny forlængelsesregel for personer, for hvem det ikke er afklaret, om de er berettiget til fleksjob eller førtidspension. Reglen giver mulighed for forlængelse af sygedagpengeperioden med 6 måneder. Med aftalen om FL10 blev forlængelsesmuligheden for personer, som behøver afklaring af arbejdsevnen, udvidet fra 6 til 9 måneder. Ved udvidelsen af forlængelsesmuligheden for personer, der er under eller afventer behandling i 2007, blev den direkte merudgift til sygedagpenge som følge af ændringen skønnet til ca. 90 mio. kr. årligt, jf. tabel 1. I 2009 udgjorde merudgiften til forlængelsesreglen 354 mio. kr. i faste priser dvs. 4 gange mere end forudsat. Tabel 1 Adfærdsvirkninger ved tidligere udvidelser af forlængelsesregler i sygedagpengesystemet Mio. kr. Forventet merudgift Afventer lægebehandling Afklaring ift. FØP eller fleksjob Påbegyndt sag om tilkendelse af førtidspension (fra 1995) Faktisk merudgift Ved udvidelsen af forlængelsesmulighederne for personer, der afventer at få afklaret, om de er berettiget til fleksjob eller førtidspension, blev merudgiften skønnet til 49

50 ca. 32 mio. kr. årligt uden adfærdsændringer. I 2011 udgjorde merudgiften ca. 200 mio. kr. dvs. 6 gange mere end forudsat. De betydelige merudgifter som følge af ændret adfærd er på linje med tidligere erfaringer. I 1995 indførtes en tidsubegrænset forlængelsesmulighed for personer, hvor der er påbegyndt sag om tilkendelse af førtidspension. I lovforslaget blev merudgiften til sygedagpenge skønnet til 15 mio. kr. årligt. Efterfølgende har merudgiften kunnet opgøres til 145 mio. kr. årligt dvs. næsten ti gange mere end forudsat. Det bemærkes, at de enkelte forlængelsesregler i nogen grad aflaster og substituerer hinanden. Brugen af forlængelsesmuligheden som følge af en igangsat førtidspensionssag er fx faldet efter indførelsen af forlængelsesreglen om manglende afklaring i forhold til førtidspension eller fleksjob. 50

51 Bilag 5 Faktaark om konsekvenserne af forslag ændrede beskæftigelseskrav og beregningsregler Beskæftigelseskrav Det nuværende system Retten til sygedagpenge er i dag betinget af, at lønmodtageren kan vise en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Hovedreglen er et krav om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste seks måneder uden en eneste dags afbrydelse samt et arbejdskrav på 240 timer. Tilknytningskravet er for ikke at give en for restriktiv adgang til sygedagpenge defineret sådan, at der udover ansættelse godskrives en lang række situationer mht. barsel, ferie mv. Godskrivning af alle disse situationer uden arbejde indebærer, at der også er behov for undtagelser i arbejdskravet, hvor referenceperioden for optjening forlænges efter indviklede regler. Derudover er der ret til sygedagpenge, hvis den sygemeldte er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, eller inden for den seneste måned har afsluttet en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, er elev i lønnet praktik eller er ansat i fleksjob. Endelig kan en person, der pådrager sig en arbejdsskade som er omfattet af arbejdsskadelovgivningen, opnår ret til sygedagpenge fra kommunen. Foreslåede ændringer I forslag 2.1 Ændrede beskæftigelseskrav og beregningsregler, der understøtter digitalisering og afbureaukratisering i sygedagpengeudvalgets rapport foreslås, at der ske en ændring af beskæftigelseskravet, således at beskæftigelseskravet fremover som hovedregel kan afgøres ved opslag i indkomstregisteret. Det forslås, at der fremover vil være tre hovedsituationer, hvor man kan få sygedagpenge: Hvis man aktuelt er i beskæftigelse og har haft 240 timers beskæftigelse inden for de seneste seks afsluttede måneder i indkomstregisteret. Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst fem af de seks måneder er mindst 40 timers beskæftigelse. Eller hvis man er berettiget til a-dagpenge (også for nyuddannede) Eller hvis man har pådraget sig en arbejdsskade, men ikke lever op til hverken 1) eller 2) Derudover foreslås, at personer ansat i fleksjob ligeledes har til ret sygedagpenge uden opfyldelse af et beskæftigelseskrav, og at elever i praktik fortsat har ret til sy- 51

52 gedagpenge. Disse beskæftigelseskrav kan dog ikke automatiseres alene via indkomstregisteret, men kræver ligeledes data fra andre systemer. Fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget Slotsholm har udarbejdet Bilag om automatiseret beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, som vedlægges sygedagpengeudvalgets rapport. Af dette bilag fremgår konsekvensberegninger vedr. automatiseret beregning af sygedagpenge via indkomstregisteret. 2 Helt overordnet viser beregningerne, at i ca. 98 pct. af sygedagpengeforløbene i 3. kvartal 2011 ville de sygemeldte også med det nye system være berettiget til sygedagpenge: 91,1 pct. af de sygedagpengeforløb i 3. kvartal 2011 ville opfylde kravet om mindst 120 timers beskæftigelse i de 3 foregående måneder og mindst 40 timers beskæftigelse i 2 af de 3 måneder alene på grund af deres beskæftigelsesomfang indberettet til eindkomst 3,8 pct. herudover ville også opfylde kravet, såfremt deres udbetaling af enten arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller barselsdagpenge blev konverteret til timer og indgik i beskæftigelseskriteriet sammen med arbejdstimerne Hertil kommer 2,8 pct., der var medlem af en A-kasse, og som dermed i langt de fleste tilfælde vil være berettiget til sygedagpenge Restgruppen fordelte sig således: 1,1 pct. havde i løbet af 3 måneders perioden modtaget SU 0,9 pct. opfyldte ikke nogen af de nævnte kriterier 0,3 pct. havde ingen indberetninger til eindkomst i 3 måneders perioden. Konsekvensberegninger viser således, at den foreslåede model tyder på, at et nyt beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge ses at sikre den samme persongruppe ret til sygedagpenge. Beregning af sygedagpenge Det nuværende system Sygedagpenge til lønmodtagere, beregnes på grundlag af det timetal, vedkommende skulle have arbejdet, og den indkomst, som vedkommende i givet fald ville have været berettiget til (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag). Sygedagpenge og refusion til arbejdsgiver er i dag således ikke beregnet på basis af lønudbetalinger, men på baggrund af tro og love- erklæring fra arbejdsgiver om lønnens størrelse i måneden med første fraværsdag. Ledige dagpengeberettigede medlemmer af en a-kasse som bliver syge, modtager i sygedagpenge det tilsvarende beløb som de ville have kunnet modtage i a- dagpenge. Foreslåede ændringer 2 Beregningerne er udarbejdet på baggrund af kravet om tre måneders tilknytning til arbejdsmarkedet og 120 timers beskæftigelse, som var kravet frem til 2. juli Beregningerne skal derfor opdateres, så det svarer det til beskæftigelseskravet pr. 2. juli

53 For at forenkle beregningerne af sygedagpenge foreslås det, at der fremover sondres mellem følgende fire situationer, som afspejler sygemeldtes forsørgelsesgrundlag, når der skal tages stilling til beregning af sygedagpengesatsen eller refusionen pr. time: Ansat med løn under sygdom - Refusionen pr. time til arbejdsgiveren beregnes på basis af arbejdsgiverens lønindberetninger til indkomstregisteret for de seneste tre afsluttede måneder, før sygdom indtræffer. Ansat uden løn under sygdom - beregningen sker med udgangspunkt i de seneste tre afsluttede måneder i indkomstregisteret. Ledig med a-dagpengeret sygedagpengene svarer til a-dagpengesatsen Person udsat for arbejdsskade beregnes manuelt som i dag. Fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget Det fremgår af konsekvensberegningerne, at ca. 85 pct. af de sygedagpengemodtagere fra 3. kvartal 2011, med de nye regler, ville have modtaget sygedagpenge med dagpengemaksimum på 103,51 kr. pr. time. Konsekvensberegningen af dette forslag er besværliggjort af, at sygedagpengesatsen ikke findes i sygedagpengeregisteret. Dog er det muligt ud fra beregningsgrundlaget at beregne, at 88 pct. af de sygedagpengemodtagere fik dagpengemaksimum i 3. kvartal 2011, hvilket er 3,4 pct. mere end beregnet på grundlag af indkomstregistret. Kommunale administrative besparelser ved de foreslåede regler: Der er gennemført en undersøgelse af besparelsespotentialet i kommunerne ved en automatiseret opgørelse af retten til sygedagpenge og sygedagpengesatsen. Undersøgelsen består primært af tidsstudier af 191 sager i fem kommuner. En konsulent har registreret den anvendte tid på forskellige opgaver i relation til de 191 sager. Der er desuden gennemført interview med ydelsesmedarbejdere i de fem kommuner. Undersøgelsen viser, at der er et besparelsespotentiale på ca. 80 mio. kr. årligt ved en automatiseret opgørelse af retten til sygedagpenge og en automatiseret satsberegning. 53

54 Bilag 6 Automatiseret beregning af sygedagpenge for lønmodtagere I dette bilag, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Slotsholm, er samlet en stribe arbejdsnotater, der beskriver en automatiseret opgørelses- og beregningsmodel for sygedagpenge til lønmodtagere. Der gøres opmærksom på, at bilaget er en ubearbejdet samling af arbejdsnotater. Der kan derfor forekomme gentagelser af det samme materiale i flere notater. Arbejdsnotat 1 er et resume af forslag til de ændringer, der kræves af reglerne for sygedagpenge, før automatisering er mulig. I den nuværende lovgivning er en række begreber, som det ikke er muligt at registerunderstøtte. Arbejdsnotat 2 er en mere detaljeret beskrivelse af dels de eksisterende regler og de nuværende barrierer for automatisering. Og dels en mere detaljeret beskrivelse af de forslag til ændringer, som kan muliggøre automatisering. Arbejdsnotat 3 er Arbejdsmarkedsstyrelsens konsekvensberegninger af, hvordan den automatiserede model vil påvirke målgruppen for sygedagpenge og sygedagpengesatsen. Begge dele er i store træk uændret. Arbejdsnotat 4 er en opgørelse af, hvor stor en andel af sygedagpengesagerne for lønmodtagere, der kan automatiseres med de foreslåede ændringer. Det vurderes, at 95 pct. af sagerne eller mere vil kunne opgøres automatisk. Arbejdsnotat 5 er en oversigt over, hvilken lovgivning der skal ændres for at kunne automatisere beregningen. Der skal ændres i sygedagpengeloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. samt muligvis i ferieloven. Arbejdsnotat 6 er en beskrivelse af, hvad der kunne være næste skridt mod en implementering af en automatiseret sygedagpengeberegning for lønmodtagere. 54

55 BILAG OM AUTOMATISERET BEREGNING AF SYGEDAG- PENGE FOR LØNMODTAGERE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN, APRIL 2012

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E Hold fast i jobbet Hold fast i jobbet er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen er en opslagsguide til medlemmer, valgte og ansatte i afdelingerne og tillidsrepræsentanter.

Læs mere

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job 18. april 2013 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance Aftale om en reform

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Afrapportering af nye forsøgstemaer fra frikommune

Afrapportering af nye forsøgstemaer fra frikommune TIL ORIENTERING 31. oktober 2012 Afrapportering af nye forsøgstemaer fra frikommune arbejdsgruppen om nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats til ansøgningsrunde 4 i frikommuneforsøgene J.nr. 2012-0017232

Læs mere

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Helle Bendix Kleif og Leif Olsen Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Publikationen Nye metoder til at finde veje ud af

Læs mere

Det fælles og intensiverede kontaktforløb kan skitseres ved følgende figur. Måned ½ 1 2 3 4 5 6 Jobcenter

Det fælles og intensiverede kontaktforløb kan skitseres ved følgende figur. Måned ½ 1 2 3 4 5 6 Jobcenter Intensiveret kontaktforløb i a-kassen og jobcenteret Fremover skal kontakten med beskæftigelsessystemet være koordineret og sammenhængende, og der skal gøres bedre brug af både jobcentrenes og a-kassernes

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd

Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd September 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Arbejdsmarkedskommissionens opgave... 3 1.2 Beskæftigelsesudsigterne

Læs mere

Ambitioner om mere Nyt kapitel

Ambitioner om mere Nyt kapitel Ambitioner om mere Nyt kapitel Dansk økonomi er fremtidssikret ambitioner om mere I kølvandet på den internationale økonomiske krise manglede der 47 mia. kr. i 2020 for at få indtægter og udgifter til

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen Forord Alt for mange borgere modtager kontanthjælp i årevis uden at få den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse. For dem er kontanthjælp næsten blevet et livsvilkår.

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015 Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark Maj 2015 BERETNING OM SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNERNE OG UDBETALING DANMARK Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Titel: Udgiver: Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Socialministeriet Kontoret

Læs mere

Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen

Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen 18. juni 2014 Forlig mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Regeringen (Socialdemokraterne

Læs mere

Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil

Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil KL 1. udgave, 1. oplag 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Juni 2014 Erfaringsopsamling Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Indhold Formål, evalueringsdesign og baggrund... 3 Resume... 5 Sammenfattende analyse... 8 Hvordan arbejder virksomhederne

Læs mere

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet April 2012 Afrapportering Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet Indholdsfortegnelse Resumé og forslag 3 Resultater af analysen 3 Deloittes forslag til en styrket anvendelse af

Læs mere

Projekt God Løsladelse

Projekt God Løsladelse Projekt God Løsladelse Erfaringer metode og anbefalinger 1 Hanne Ramsbøl Nell Rasmussen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Bilag 1 Metoden - Køreplan for god løsladelse... 5 Bilag 2 Overordnede anbefalinger...

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Public. Lovforslagets 1 nr. 10 Opfølgning i kontaktforløb for personer i ressourceforløb.

Public. Lovforslagets 1 nr. 10 Opfølgning i kontaktforløb for personer i ressourceforløb. Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 1 Offentligt Public En person i Ressourceforløb, som arbejder nogle timer om ugen, tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne for sygedagpenge, sygemelder sig.

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2015

Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Nyt kapitel 3. juni 2014 1. Indledning Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 videreføres de økonomiske rammer i kommunerne til udvikling af den borgernære service

Læs mere

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE EVALUERINGSRAPPORT Jeg Jeg er kommet rigtig langt. Jeg havde ingenting for et år siden (deltager) Vi lærer at håndtere denne gruppe borgere på en helt anden måde (sagsbehandler) Jeg ser virkelig en lettelse

Læs mere

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg

Læs mere

Socialt arbejde med rehabilitering

Socialt arbejde med rehabilitering Dansk Socialrådgiverforening Maj 2011 Socialt arbejde med rehabilitering Indhold Socialrådgiverens rolle i rehabiliteringsindsatsen 4 Cases på socialt arbejde med rehabilitering 5 Cases Sundhedscentre

Læs mere