Turisme som erhvervspolitik for udkantsområder og små øer
|
|
- Helge Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Turisme som erhvervspolitik for udkantsområder og små øer Lise Lyck Centerleder, Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, C5.13, 2000 Frederiksberg Tlf.: , E mail: ll.tcm@cbs.dk Præsenteret på visionsmøde om udkants Danmark, maj Tunø, Arrangeret af netværket Ø og Land. Indledning Turisme regnes som et af verdens største erhverv. UNWTO, der er turismens hovedorganisation globalt har opgjort antal ansatte til 235 mio., dvs. 9,2 % af alle job, og turismens andel af verdens bruttonationalprodukt (BNP) til 9,7 %. Turismen fortsætter med at vokse, og finanskrise og økonomisk krise, askesky mv. har alene betydet kortvarige afvigelser fra væksttrenden og enkelte destinationsændringer. Europa modtager langt de fleste turister, og turismen er derfor et meget stort erhverv i de fleste EU lande. Fra EU Kommissionens side er der nu siden turisme med Lissabon traktaten er blevet et EU anliggende pr. 30. juni 2010 udformet et mål om, at EU skal være verdens turismedestination nr. 1 og en politik, der omfatter 21 punkter. Dette er yderligere fyldt op med en detaljering fra 2011, se venligst Lise Lyck En handlingsplan for dansk turisme samt opdateringer på internettet. Dansk turisme har desværre haft betydelige problemer med konkurrenceevnen og har som det eneste EU land gennem en årrække har haft en aftagende markedsandel i udenlandske overnatninger. Det er baggrunden for, at erhvervets aktører og nogle politikere har arbejdet for at erhvervet kan blive konkurrencedygtigt og bidrage mere til at skabe økonomisk vækst, velfærd og arbejdspladser i Danmark. Hvad er turisme? Turisme er ofte et begreb, som ikke har et fælles definitorisk grundlag. Det bidrager til, at mange taler om turisme ud fra en forskellig opfattelse, hvorved der kan være en indbygget uklarhed om, hvad der diskuteres og om løsningsmuligheder. Det skal derfor indledningsvis præsenteres, hvad der forstås ved turisme. Se nedenfor. 1
2 Hvad er turisme? Overnatning Bespisning Attraktioner Transport Shopping Anmærkning: Hvad er Tourism Satellite Account? Satellite Account er et begreb der er udviklet af FN for at kunne måle størrelsen af en økonomisk sektor, der ikke er defineret som en industri i nationale beretninger. Da turisme er en samling af industrier som f.eks. transport, overnatning, bespisning, fritid og oplevelses, er det nødvendigt at kunne indsamle data og sammenligne denne både regionalt, nationalt samt internationalt. En opgørelse over den danske TSA for 2006 og 2007 kan findes på side 132 i UNWTO s publikation TSA data around the world worldwide summary. Hvad er erhvervsturisme? Erhvervsturisme omfatter overrodnet set to grupper 1. De individuelle forretningsrejsende. 2. MICE turister. MICE arrangementer er karakteriseret ved, at arrangøren i nogen grad kan påvirkes med hensyn til valg af dels destination og dels arrangementets indhold, form og karakter. Hvad er fritidsturisme? Fritidsturisme er en sektor, der bygger på indholdet af forskellige dimensioner i ordet fritid. Disse dimensioner kan være; 1. en tidsdimension, der er modsætningsforhold til begrebet arbejde. 2. En dimension af at det omfatter aktiviteter som individet hovedsagligt selv har indflydelse over. 3. En sindstilstand (Lyck, 2003, s. 53). Hyppigst drejer det Se mere om turismebegreber i bilag 1. Endelig skal bemærkes, at endagsturisme ofte inkluderes i turismebegrebet. (teksten er baseret på: Lise Lyck: Oplæg til handlingsplan for dansk turisme, 2011, ISBN: ). 2
3 Hvad er bæredygtig turisme? Bæredygtig turisme kræver, at carrying capacity er en del af turismebegrebet, således at naturen ikke nedbrydes som følge af turismeaktiviteterne. Der lægges med andre ord vægt på, at naturen kan være en ressource også for fremtidige generationer. Vægten på bæredygtighed blev introduceret i 1987 i FN rapporten: Hvor fælles fremtid, skrevet af Gro Harlem Grundtsland. Begrebet har siden fået større og større vægt i den økonomiske politik, ikke mindst i Danmark. Hvordan måles konkurrenceevnen, og hvordan udvikler turismen sig på verdensplan og i Danmark? Når turismen og dens udvikling måles, kan det ske i relation til mange forskellige dimensioner, der alle udtrykker dele af konkurrencedygtigheden: Det kan dreje sig om: 1. Antal turister. Her tænkes især på, hvor attraktivt er det for folk rent faktisk fysisk at bevæge sig hjemmefra til en anden lokalitet. 2. Hvem er det, der kommer? Er det unge, gamle, familier, enlige etc. Årsagen er, at behovene, der skal tilgodeses, ofte er forskellige. 3. Hvor mange penge bruger turister gennemsnitligt, typisk målt ved døgnforbruget og tiden for besøget 4. Hvad er indtjeningen ved overnatning, bespisning, attraktioner, shopping og transport, og i hvilket omfang kan turismeforbruget betyde, at en lokalitet kan være bedre forsynet med disse goder? 5. Hvor mange arbejdspladser kan turismen skabe? 6. Hvor megen ledig kapacitet er til stede? Ledig kapacitet er et udtryk for spild og for, at turismen ikke drives efficient 7. Hvor international er turismen på produktionssiden og på efterspørgselssiden? 8. Hvordan foregår produktionen? Er der megen sub optimering (osteklokker), potentialer, der ikke udnyttes optimalt, er der mangel på bæredygtighed? 9. Hvor godt måles forbrugertrends, og hvor godt implementeres disse i udbuddet? 10. Hvordan udnyttes oplevelsesøkonomi? 11. Uniqueness, det vil sige hvor enestående er destinationen/attraktionen i forhold til andre destinationer og attraktioner. 12. Konkurrenceevne målt både i relation til materielle og emotionelle faktorer Mange af disse mål bruges ikke systematisk i Danmark. Det betyder, at kun det samlede mål for konkurrenceevnen kendes. Dog skal nævnes, at Travel & Tourism Competitiveness index, der udarbejdes af Tourism World Council i London inddrager en række af disse dimensioner (se bilag 5 i oplæg til handlingsplan for dansk turisme). 3
4 Hvorfor er turisme vigtig? Turisme er vigtig både pga. af de direkte effekter, men i høj grad også pga. af indirekte og afledede effekter, som følger med turismen. Tidligere når man så på spredningseffekter i økonomien, var det især sværindustri, der var fokus på, jf. for eksempel Hirschman. I dag er det derimod omstillingen fra industri til service der er central, og her har turismen en lang række spredningseffekter, der inkludere den samlede økonomi. Nedenfor skal nævnes nogle af de vigtigste positive (12) virkninger og negative virkninger (13 17): 1. Fordi turisme er arbejdskraftintensiv med mange typer af job, skabes beskæftigelsesmuligheder både for højt og lavt uddannet arbejdskraft 2. Turismen skaber ny produkter og tjenester, og bidrager herigennem til innovation 3. Turisme skaber mange små virksomheder, hvor kreativiteten ofte er høj 4. Turisme kan hjælpe med at diversificere økonomien 5. Turisme har vist sig velegnet som forandrings instrument 6. Kravene til infrastruktur og mobilitet, som turismen stiller, kan i høj grad hjælpe det lokale samfund 7. Turisme kan bidrage til bevarelse af kultur og natur attraktioner 8. Turisme kan skabe image og opmærksomhed 9. Turisme kan udnytte og videreudvikle lokale produktioner 10. Gennem indkomstskabelse forbedres både borgernes indkomster og den offentlige sektors indtjening 11. Turisme kan understøtte identitet og udvikling af selvværdsfølelse 12. Turisme udstiller, hvad der sker ude i verden, fungerer som en slags showcase og skaber læring 13. Der kan skabes en sæson afhængig økonomi 14. Dele af turismen kan have en lav produktivitetsudvikling 15. Der kan opstå terror og usikkerhed 16. Lokale beboere kan være imod turisme 17. Naturressourcer kan ødelægges, hvis ikke miljø inddrages i turismeopbygningen. Kan turisme være en erhvervspolitik i alle udkantsområder og mindre øsamfund? I princippet ja, men i realiteten nej. Det har vist sig, at selv de mest umulige steder har kunnet indgå i en turismeudvikling, men at det har krævet enestående entreprenørskab og masser af kapital. Som eksempel kan nævnes opbygningen af Disneyland i Floridas sumpe eller flytningen af London Bridge og skabelse af det engelske miljø i Arizonas ørken ved grænsen til Californien. Da det imidlertid ikke er kapital rigelighed, eller høj grad af entreprenørskab, der præger udkantsområderne, må diskussionen om mulig turisme have et meget mere konkret udgangspunkt i form af en SWOT analyse, hvor der skal tages stilling til grundlaget for turisme. 4
5 Det drejer sig med andre ord ikke om en Brain Storming, som ofte præsenteres som en SWOT analyse, men derimod om, at følgende variable må vurderes: Transportmæssig tilgængelighed (pris, frekvens og tid) Overnatningsmuligheder og ledig kapacitet Attraktioner, deres attraktionskraft i forhold turister og attraktionernes kapacitet Bespisningsmuligheder Shopping Mulighed for at skabe oplevelser Kapital til investeringer og drift Arbejdskraft og uddannelsesmuligheder Entrepenørskab, ledelsesressourcer og entusiasme Befolkningens og politikernes vilje til at medvirke. Samarbejder, der kan skabe tilstrækkelig volumen til, at der kan skabes økonomisk overskud. IT udbredelse Offentlig regulering, der er tilpasset udkantsområder og mindre øsamfund. I forbindelse med disse overvejelser er det vigtigt at inddrage muligheder for fælleskommunale projekter, så volumen kan sikres, og mulighederne for privat offentligt partnerskab. Ved Struktur reformen i 2007 (LOV nr. 537 af 24/06/2005) reduceredes antallet af kommuner i Danmark til 98, men alligevel vil det ofte være tilrådeligt, at flere kommuner arbejder sammen. Det gælder også, at nogle af vore 5 regioner burde overveje tættere samarbejde for at skabe volumen og rentabilitet. De 98 kommuner kan opdeles på: 1. Yderkommuner (i alt 16) 2. Landkommuner (i alt 30) 3. Mellemkommuner (i alt 17) 4. Bykommuner (i alt 35) (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008) Internationalt set (OECD, 2002) er hele Danmark landkommuner undtagen Storkøbenhavn. Udkantsområder og mindre øsamfund har ofte væsentlige elementer fra yderkommuner og landkommuner, men de adskiller sig ved at havde en anden struktur, mindre volumen samt mangel på effektiv transport, institutioner og kommunikation. Udviklingen i samfundet gennem tiden med højere indkomster har betydet, at mange flere har fået bil. Internetudviklingen og teknologien har betydet, at afstand og opdelingen på land/by har fået en anden karakter. Afstand og mobilitet har skiftet karakter. Alligevel er der kommuner, som ikke har ændret sig meget. Det gælder ø kommuner og kommuner langt fra centrene. I disse kommuner er der som regel mange over 65 år, mange på efterløn, mangel på arbejdspladser for højtuddannede. Disse kommuner afleverer som regel mange unge til uddannelser i byerne, unge, der ikke vender tilbage pga. af mangel på arbejdspladser, og 5
6 fordi de gennem uddannelsen får smag for bylivet. Det indebærer, at disse kommuner har et svagt indkomstgrundlag og ofte også mangler job. Som en konsekvens er der derfor som regel et behov for ændret regulering dvs. andre relationer mellem den offentlige og private sektor. For en række af disse kommuner kan turisme være et relevant og muligt erhverv at satse på, men det kræver en satsning på uddannelse (se uddannelse og forskning). Samtidig kræver det investeringer og innovationer, og for de fleste ø kommuners vedkommende lavere transportpriser og hurtigere forbindelser. For at tiltrække private indenlandske og udenlandske investorer kræves incitamenter. De bør være en del af turismepolitikken og kan tilpasses den statslige turismepolitik, således at der skabes bæredygtige konkurrencestærke projekter. Vedr. den offentlige sektors investeringer i turisme og oplevelsesudvikling, turismemarkedsføring og turistinformation er de seneste tal der foreligger for 2008, offentliggjort af Visit Denmark i Turismens økonomiske betydning i Danmark Tabel 7.1 er vist på side 51 i nævnte publikation. Tabellen viser, at de kommunale investeringer var størst (262 mio. kr.) efterfulgt af de statslige (148 mio. kr.) og de regionale (134 mio. kr.). Udover de viste beløb skal tillægges investeringer i transport, uddannelse og kultur, hvorved det offentlige beløb, der investeres inden for turismeområdet er ganske betydeligt. Der er behov for bedre oplysninger om investeringer i udkantsområder og på mindre øer, samt for oplysning om finansiering af disse investeringer. Eksempler En betydelig konkurrenceevne forbedring, måske den største inden for turismeområdet, ligger gemt i nedbrydning af osteklokker. Det gælder produktionsmæssigt, tidsmæssigt, kommunikationsmæssigt, logistisk og mellem København og Jylland og mellem indland og udland. Selv om der kan nævnes eksempler, med en udvikling af nedbrydning af osteklokker, sker der generelt for lidt på dette område. Som gode eksempler blandt heldigvis flere kan nævnes: 1) Krydstogtturismen, hvor forskellige former for trafik, attraktioner, hoteller og shopping er blevet sammenhængende gennem tæt samarbejde med en række aktører på turismeområdet. Et samarbejde, der rummer gode muligheder for fortsat at kunne forøges både volumenmæssigt og i intensitet. 2) Samarbejdet mellem Billund lufthavn, Lego, Lalandia m. fl. Her skabes en sammenhæng, der både har volumen og mulighed for at vokse i intensitet. 3) Samarbejdet mellem 5 nordsjællandske kommuner, WOCO, regionen om aktiviteter og EU finansiering, således at der opnås tilstrækkelig kapital og aktiv partner engagement i turismeudvikling. 4) Samarbejdet i trekantområdet mellem kommuner, kulturinstitutioner og andre aktører inden for turismeområdet. Samarbejdet er nyt, men rummer mange muligheder. 6
7 5) Det gamle samarbejder mellem Jyske Attraktioner og hoteller. Et samarbejde, der med fordel kunne udvides til at omfatte flere aktører. Der har i samarbejdet også været indbygget en læring med dataudveksling mellem de deltagende parter. 6) Odsherreds kommune med de gode erfaringer med at gøre turismepolitikken til en del af kommunens erhvervsafdeling og med at inddrage sommerhusgæster som en del af erhvervenes kundeområde 7) Horsens kommunes fantastiske udvikling fra statsfængselsby til oplevelsescentrum 8) Roskildes fokuserede strategi med Vikingeskibsmuseum, domkirke og Roskilde festival 9) Herning kommune med kongrescenter, kunst og skabelse af sø etc. Nedbrydning af osteklokker kan finde sted med fokus på best practice eksempler, gennem undervisning og forskning. Det offentlige kan også bidrage gennem incitament skabelse på dette område og den private sektor gennem entreprenørskab. Også offentlig/private organisationsmodeller kan bidrage til osteklokkenedbrydning. For udkantsområder og små øsamfund er der et udtalt behov for ny Business modeller der fokusere på behov og muligheder for økonomisk udvikling gennem nye typer af samarbejder både inden for den privat og inden for relationerne mellem privat og offentlige aktiviteter. Guideline Guidelines kan opstilles på flere måder, men nedennævnte har fungeret i praksis bland andet i relation til kommuner: 1. Afklares af om turisme kan forenes med udkantsområderne og de små øsamfunds erhvervsgrundlag. Svinefarme og turisme kan fx ikke være satsningsområder. 2. Borgere og politikere inddrages aktivt, fx gennem borgerpaneler med henblik på, om der skal investeres i en undersøgelse af turismemuligheder. 3. Lokalt udarbejdes en situationsanalyse og en SWOT analyse med de elementer, der er beskrevet ovenfor. 4. Test, hvor turister og potentielle turister inddrages. Ofte kan det ske i forbindelse med afholdelse af en festival eller en gratis præsentation af produktet. Sidstnævnte kan ske i form af pilotforsøg med gratis overnatning etc. 5. kontakt med personer, der er født eller har opholdt sig i et stykke tid i udkantsområderne eller de små øsamfund. 6. Inddragelse af eksperter til sparring og udformning af businessplan med mål fastsættelse, løbende måling og Total Quality Management sikring, så der kan interveneres, hvis virkeligheden udvikler sig anderledes end forudset. 7. Igangsættelse efter investeringsmæssige kriterier og med politisk opfølgning. Hvordan udformes og implementeres en aktiv turismepolitik Politikken skal udformes, så embedsmænd, politikere, lokale virksomheder og borgerer har ejerskab til den og vil deltage. Der skal være indbygget mål der kan kontrolleres. 7
8 For at blive vellykket og konkurrencedygtig skal den være efterspørgselsorienteret og sammenhængende. Det vil normalt være en fordel, hvis den kan udformes med en international vinkling. For udkantsområder og mindre øer kan eksempelvis en relatering til EU's 21 punkter, jf. En handlingsplan for dansk turisme være en fordel da EU finansiering kan være med til at finansiere investeringerne. Det kræver, at der er kompetent bistand til skrivning af EU ansøgninger, og det kunne formentlig være en fordel med et fælles organ, der kunne hjælpe de mindre øer med skrivning af sådanne ansøgninger. Konklusion Da turismen i Danmark hidtil i vidt omfang har manglet konkurrenceevne, er der mange muligheder for at gøre det bedre end i dag, men det skal samtidig være klart, at en professionel turisme erhvervspolitik kræver omtanke, hårdt arbejde og ressourcer, herunder en bedring af de eksisterende rammevilkår. Indsatsen er påkrævet både inden for den private turisme sektor selv, inden for de offentlige instanser og i samspillet mellem stat, region, kommune og private turismeaktører. Idekatalog til udbygning af turismen udformning af sammenhængende produkter, for eksempel et ø hopper produkt der kan give motivation til at besøge flere danske småøer. Fælles transport biletter til små øer. Promovering af små øers bæredygtighed, dvs. bæredygtighed i naturen, bæredygtig attraktive produkter inden for mad og drikke. Projekter henvendt til personer der er født eller har boet på øerne. Film om ø liv til offentlige medier samt til internettet. Ø ferie for a) småbørnsfamilier. b) ældre. c) Personer der ønsker, nær kontakt med naturen, herunder både land og vand. Økonomiske incitamenter til at bo og leve på små øer. Udbygning af IT og bredbånd. Udbygning af IT baserede uddannelse og undervisningsprogrammer. Festival aktiviteter. Ø timeshare produkter. Udvikling af et institut for små øers økonomiske udvikling, herunder kommunikation til den øvrige del af samfundet samt administrativ bistand til aktiv deltagelse i EU samarbejde. Udvikling af bæredygtige afslapningsprodukter, for eksempel i form af litteratur læsning eller fremstilling af kunst og kulturprodukter. Projekter der satser på naturbaserede kvalitet. Slowfood produkter Small scale produkter 8
9 Relationship marekting baserede produkter, dvs. produkter hvor der skabes loyalitet gennem løbende kommunikation. Program med venskabsøer i udlandet. Sundhedsbaserede afslapningsprodukter Litteraturliste Edgell David L,Delmastro Sr Maria, Smith Allen Ginger, Swanson Jason R.(2008): Tourism Policy and Planning Yesterday, Today and Tomorrow, Elsevier Inc. (LOV nr. 537 af 24/06/2005) Lumsdon, L. (1997) Tourism Marketing. London: Thomson Learning. Lyck, L. (2012) En handlingsplan for dansk turisme. 2. udgave, København Lyck, L. (2003a) (red.) Turistattraktionsstudier i et økonomisk perspektiv. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Lyck, L. (2003b) Turismeudvikling og attraktioner i et strategisk perspektiv. Købehavn: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Lyck, L. (2010) Global fremgang dansk stilstand. Presentation at the Conference Vækst i dansk turisme on 29th. of October Lyck, L. (2011) Oplæg til handlingsplan for dansk Turisme, CBS,ISBN OECD. Defining Functional Regions, OLIS. OECD, Page, S. & Connell, J. (2009) Tourism: A modern synthesis. Hampshire: Cengage Learning EMEA VisitDenmark. Turismens økonomiske betydning i Danmark Januar World Economic Forum. The Travel & Tourism Competitiveness Report Editors: Blanke, J. & Chiesa, T. Geneva, Switzerland: Økonomi og Erhvervsministeriet (2010). Rapport om turismens rammevilkår fra tværministerielt udvalg. 9
10 Bilag 1 Turisme: Begreber og definitioner For at kunne måle turisme og dets økonomiske indvirkning er det nødvendigt at klassificerer turisme samt de tekniske begreber relateret til turisme. Af organisationer der har defineret turisme og dets tekniske begreber, er en af de mest anerkendte og brugte definitionen fra World Tourism Organisation (WTO). Den klassificerer tre forskellige slags turisme (WTO, 1991); International Turisme: International turisme består af indgående turisme til et land, foretaget af personer der ikke er bosat i det pågældende land, samt udgående turisme, hvor indbyggere fra et land besøger et andet land. Intern turisme: Beboer af et land, der besøger deres eget land. Indenlandsk turisme: intern turisme plus indgående internationalt turisme (turismemarkedet for overnatninger og attraktioner samt dertil liggende branche, i det pågældende land). National Turisme: intern turisme plus udgående turisme (turismemarkedet for rejser og rejsebureauer, i det pågældende land). Udover selve turismebegrebet, er der behov for at klassificerer to andre aspekter af turismen (Page & Connell, 2009): Type af rejse: Forretningsrejse eller fritidsrejse. Tidsdimensionen af turistbesøget: Tidsrummet brugt på et turistbesøg skal have en minimum og maksimum tidsperiode, som individet skal være væk fra sin bopæl samt tid brugt ved selve destinationen. Denne tidsperiode vil hyppigst være min. 24 timer og max. et år. Slutteligt, er der en række tekniske begreber som det er brugbart at definere (Lumsdon, 1993): Rejsende, besøgende eller turist: Beskriver et individ der befinder sig et sted, væk fra ens normale tilværelsessted, i længere tid end en enkelt overnatning, men kortere end et år, i forbindelse med arbejde, fritid, eller andet grundlag. Long haul: En rejse over længere distancer, f.eks. imellem kontinenter. Short haul: En rejse over kortere distancer, f.eks. imellem EU lande. En dags besøgende/turister: besøgende som begynder og slutter deres visit, fra den samme base (dets pågældende hjem, eller ferie base, f.eks. et sommerhus eller hotel) indenfor 24 timer. 10
Kommunal turismepolitik som kommunal erhvervspolitik
Kommunal turismepolitik som kommunal erhvervspolitik hvorfor og hvordan? Lise Lyck Centerleder, Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, C2.35, 2000 Frederiksberg
Læs mereErhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden 01-04-2014 kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Anne Jeremiassen Curt Købsted Hanne Agersnap Henrik Brade Johansen Ib Carlsen Jakob Engel-Schmidt Karsten Lomholt
Læs mereErhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden 11-03-2014 kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Anne Jeremiassen Curt Købsted Hanne Agersnap Henrik Brade Johansen Ib Carlsen Jakob Engel-Schmidt Karsten Lomholt
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereErhvervspolitik i en nordisk kontekst
Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder
Læs mereEn handlingsplan for dansk turisme. Lise Lyck
En handlingsplan for dansk turisme Lise Lyck En handlingsplan for dansk turisme 1. udgave, 1. oplag, 2011 Forfatteren, København 2011 Forfatter: Lise Lyck (ll.tcm@cbs.dk) Trykt: Frederiksberg bogtrykkeri,
Læs mereWelcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik
Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte
Læs mereNye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA
Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet
Læs mereFAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse
FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på
Læs mereTurisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018
Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 3 Beskrivelse 4 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 8 Vision og mål 9 Investeringsområder 9 Investeringskriterier
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereFælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger
Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region
Læs mereOplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning
Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig
Læs mereDestinationsudvikling af Billund
Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2
Læs mereTurisme: Global fremgang dansk stilstand (Endelig udgave 1/11-2010)
Konference: Vækst i dansk turisme Hvordan udnytter vi styrkepositioner og skaber fornyet vækst? 29. oktober 2010 Fællessalen Christiansborg kl. 9-15 Arrangeret af Venstre ved Eyvind Vesselboe, Christian
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereImageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018
Imageanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammendrag Undersøgelsen viser, at Billund Kommune har en tydelig og overvejende positiv identitet blandt de adspurgte danskere. Kommunen forbindes hovedsageligt
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereKulturøkonomi som vækstgenerator i. Lise Lyck, Centerleder, TCM, mail: ll.tcm@cbs.dk, tlf.: 38153464
Kulturøkonomi som vækstgenerator i landdistriktsudviklingen ikt d ikli Oversigt Hvorfor kulturøkonomi som generator (teori) Hvordan kan kulturøkonomi være vækstgenerator (instrumenter) Erfaringer fra udlandet
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs mereTURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland
Læs mereKKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen
KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,
Læs mereFremtidens turismeudvikling i Syddanmark
Fremtidens turismeudvikling i Syddanmark Præsentation af redegørelse og vækstmodel for turismen i Syddanmark 1 Turismekonference d. 21. oktober 2013 Hvorfor denne redegørelse? Nu skal det virke! Oplevelseserhverv
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereMere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune
Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt
Læs mereDanskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen
Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende
Læs mereAJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND
MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst
Læs mereHVAD ER MIKROTURISME?
HVAD ER MIKROTURISME? Mikroturisme er båret af mindre turismevirksomheder på mindre destinationer uden for de større byer. I projektet Benefit4Regions er der fokus på mikroturisme uden for de større byer
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs merewww.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009
www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009 Forecast for dansk turisme - juli 2009 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2009 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900
Læs mereVæksten i erhvervsturismen er stagneret
Sune Jensen, Fagleder for turisme og oplevelsesøkonomi skj@di.dk, 3377 3923 APRIL 218 Væksten i erhvervsturismen er stagneret Erhvervsturismen har generelt vokset mere i Danmark end i vores nabolande,
Læs mereTURISMEVÆKST I GREATER COPENHAGEN. Adm. direktør Mikkel Aarø-Hansen KKR Hovedstaden Hillerød, 24. april 2017
TURISMEVÆKST I GREATER COPENHAGEN Adm. direktør Mikkel Aarø-Hansen KKR Hovedstaden Hillerød, 24. april 2017 Fondens formål er på non-profit basis at fremme og udvikle erhvervs- og ferie-/fritidsturismen
Læs mere,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereTurismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals
Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske
Læs mereVækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune
Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk
Læs mereDet Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse deb@erst.dk 19. august 2019 19/01035-5 theang-dep Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Turisme
Læs mereErhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum
Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,
Læs mere9707/19 ef 1 ECOMP.3.C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. maj 2019 (OR. en) 9707/19 TOUR 10 IND 186 COMPET 434 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 27. maj 2019 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereErhvervspolitik for Fanø Kommune
Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen
Læs mereVækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013
06-06-2013 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 Danske Regioners bemærkninger Regionerne og de regionale vækstfora prioriterer udvikling af turisme højt. Danske
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereFlere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen
Mio. KOMMUNALT TURISMEPOTENTIALE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 32 JULI 2017 ANALYSENOTAT Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen AF ØKONOM JONAS MEYER OG STUDENT KIRSTINE MØLLER JENSEN
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien Det spanske rejsemarked Fakta om Spanien og rejsemarkedet Befolkning 44,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2008 (2009) BNP: 1,3 pct. (-0,9 pct.) Privatforbrug:
Læs mereNy, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi
Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereEn fokuseret vækstdagsorden for hovedstadsregionen
KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstadsregionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,
Læs mereOpsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop
Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereDanske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet
November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer
Læs mereTURISMEVÆKST I GREATER COPENHAGEN
TURISMEVÆKST I GREATER COPENHAGEN Mikkel Aarø-Hansen, adm. direktør i Wonderful Copenhagen & Martin HH Bender, adm. direktør i VisitSydsjælland-Møn KKR SJÆLLAND Sorø, 25. april 2017 NYT WOCO NY BESTYRELSE
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mereTurismens Udvikling /
Turismens Udvikling / Et overordnet blik på den generelle udvikling samt den specifikke udvikling i Danmark. Lise Lyck Centre Director Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Business School
Læs mereEntreprenørskab i uddannelserne
Entreprenørskab i uddannelserne Informationsmøde 9. marts 2016 Vision Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de
Læs mereThomas Bustrup, Direktør, DI
Thomas Bustrup, Direktør, DI Agenda 1. 2. Det danske 3. Kamp om talenterne 4. Tendenser 5. Hvordan imødekommer vi udviklingen? 6. Hjælp til international rekruttering og mobilitet 2 Talent, not capital,
Læs mereVelkommen til Olie Gas Danmark
Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN
Læs mereRegionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006
N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første
Læs mereLandsplanredegørelse 2013
Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner
Læs mereTurismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst
Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereOverordnede formål med innovationsnetværk:
De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereErhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Protokol 01-04-2014 kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Anne Jeremiassen Curt Købsted Hanne Agersnap Henrik Brade Johansen Ib Carlsen Karsten Lomholt Jakob Engel-Schmidt
Læs mereNaturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010
Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål
Læs mereOplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen
20. april 2018 Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen Turismen er et vigtigt erhverv, der bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark.
Læs mereDestinationsmonitor Januar maj 2014
Destinationsmonitor Januar maj 2014 VisitDenmark, juli 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juli 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj 2014.
Læs mereDen offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i
Projekt Offentlig Sektor Oktober 217 Den offentlige sektor gør til et godt land at drive virksomhed i Den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger. Det er klart: Den offentlige sektor afhænger
Læs mereDestinationsmonitor Januar september 2014
Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.
Læs mereDestinationsmonitor Januar juni 2014
Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni
Læs mereDestinationsmonitor Januar august 2014
Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereAGENDA. 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016
AGENDA 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016 2 GREATER COPENHAGEN -SAMARBEJDET 3 Sara P. Ipsen VISION
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereGreater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed
Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen
Læs mereKvalitets- og servicestandard for turisme
Kvalitets- og servicestandard for turisme Agenda Hvorfor lave en standard for kvalitetsturisme? Idé, baggrund og formål Hvilken form og hvilket indhold får standarden? Myter og virkelighed Hvordan foregår
Læs mereOplevelser og erhverv som udviklingsmotor
Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Fredensborg Kommunes Erhvervs- og Turismepolitik 2019-2023 Godkendt af Byrådet den xx Forord Vi er stolte over, at du nu sidder med Byrådets Erhvervs- og Turismepolitik
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereEnergisparesekretariatet
Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mere