Turisme som erhvervspolitik for udkantsområder og små øer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turisme som erhvervspolitik for udkantsområder og små øer"

Transkript

1 Turisme som erhvervspolitik for udkantsområder og små øer Lise Lyck Centerleder, Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, C5.13, 2000 Frederiksberg Tlf.: , E mail: Præsenteret på visionsmøde om udkants Danmark, maj Tunø, Arrangeret af netværket Ø og Land. Indledning Turisme regnes som et af verdens største erhverv. UNWTO, der er turismens hovedorganisation globalt har opgjort antal ansatte til 235 mio., dvs. 9,2 % af alle job, og turismens andel af verdens bruttonationalprodukt (BNP) til 9,7 %. Turismen fortsætter med at vokse, og finanskrise og økonomisk krise, askesky mv. har alene betydet kortvarige afvigelser fra væksttrenden og enkelte destinationsændringer. Europa modtager langt de fleste turister, og turismen er derfor et meget stort erhverv i de fleste EU lande. Fra EU Kommissionens side er der nu siden turisme med Lissabon traktaten er blevet et EU anliggende pr. 30. juni 2010 udformet et mål om, at EU skal være verdens turismedestination nr. 1 og en politik, der omfatter 21 punkter. Dette er yderligere fyldt op med en detaljering fra 2011, se venligst Lise Lyck En handlingsplan for dansk turisme samt opdateringer på internettet. Dansk turisme har desværre haft betydelige problemer med konkurrenceevnen og har som det eneste EU land gennem en årrække har haft en aftagende markedsandel i udenlandske overnatninger. Det er baggrunden for, at erhvervets aktører og nogle politikere har arbejdet for at erhvervet kan blive konkurrencedygtigt og bidrage mere til at skabe økonomisk vækst, velfærd og arbejdspladser i Danmark. Hvad er turisme? Turisme er ofte et begreb, som ikke har et fælles definitorisk grundlag. Det bidrager til, at mange taler om turisme ud fra en forskellig opfattelse, hvorved der kan være en indbygget uklarhed om, hvad der diskuteres og om løsningsmuligheder. Det skal derfor indledningsvis præsenteres, hvad der forstås ved turisme. Se nedenfor. 1

2 Hvad er turisme? Overnatning Bespisning Attraktioner Transport Shopping Anmærkning: Hvad er Tourism Satellite Account? Satellite Account er et begreb der er udviklet af FN for at kunne måle størrelsen af en økonomisk sektor, der ikke er defineret som en industri i nationale beretninger. Da turisme er en samling af industrier som f.eks. transport, overnatning, bespisning, fritid og oplevelses, er det nødvendigt at kunne indsamle data og sammenligne denne både regionalt, nationalt samt internationalt. En opgørelse over den danske TSA for 2006 og 2007 kan findes på side 132 i UNWTO s publikation TSA data around the world worldwide summary. Hvad er erhvervsturisme? Erhvervsturisme omfatter overrodnet set to grupper 1. De individuelle forretningsrejsende. 2. MICE turister. MICE arrangementer er karakteriseret ved, at arrangøren i nogen grad kan påvirkes med hensyn til valg af dels destination og dels arrangementets indhold, form og karakter. Hvad er fritidsturisme? Fritidsturisme er en sektor, der bygger på indholdet af forskellige dimensioner i ordet fritid. Disse dimensioner kan være; 1. en tidsdimension, der er modsætningsforhold til begrebet arbejde. 2. En dimension af at det omfatter aktiviteter som individet hovedsagligt selv har indflydelse over. 3. En sindstilstand (Lyck, 2003, s. 53). Hyppigst drejer det Se mere om turismebegreber i bilag 1. Endelig skal bemærkes, at endagsturisme ofte inkluderes i turismebegrebet. (teksten er baseret på: Lise Lyck: Oplæg til handlingsplan for dansk turisme, 2011, ISBN: ). 2

3 Hvad er bæredygtig turisme? Bæredygtig turisme kræver, at carrying capacity er en del af turismebegrebet, således at naturen ikke nedbrydes som følge af turismeaktiviteterne. Der lægges med andre ord vægt på, at naturen kan være en ressource også for fremtidige generationer. Vægten på bæredygtighed blev introduceret i 1987 i FN rapporten: Hvor fælles fremtid, skrevet af Gro Harlem Grundtsland. Begrebet har siden fået større og større vægt i den økonomiske politik, ikke mindst i Danmark. Hvordan måles konkurrenceevnen, og hvordan udvikler turismen sig på verdensplan og i Danmark? Når turismen og dens udvikling måles, kan det ske i relation til mange forskellige dimensioner, der alle udtrykker dele af konkurrencedygtigheden: Det kan dreje sig om: 1. Antal turister. Her tænkes især på, hvor attraktivt er det for folk rent faktisk fysisk at bevæge sig hjemmefra til en anden lokalitet. 2. Hvem er det, der kommer? Er det unge, gamle, familier, enlige etc. Årsagen er, at behovene, der skal tilgodeses, ofte er forskellige. 3. Hvor mange penge bruger turister gennemsnitligt, typisk målt ved døgnforbruget og tiden for besøget 4. Hvad er indtjeningen ved overnatning, bespisning, attraktioner, shopping og transport, og i hvilket omfang kan turismeforbruget betyde, at en lokalitet kan være bedre forsynet med disse goder? 5. Hvor mange arbejdspladser kan turismen skabe? 6. Hvor megen ledig kapacitet er til stede? Ledig kapacitet er et udtryk for spild og for, at turismen ikke drives efficient 7. Hvor international er turismen på produktionssiden og på efterspørgselssiden? 8. Hvordan foregår produktionen? Er der megen sub optimering (osteklokker), potentialer, der ikke udnyttes optimalt, er der mangel på bæredygtighed? 9. Hvor godt måles forbrugertrends, og hvor godt implementeres disse i udbuddet? 10. Hvordan udnyttes oplevelsesøkonomi? 11. Uniqueness, det vil sige hvor enestående er destinationen/attraktionen i forhold til andre destinationer og attraktioner. 12. Konkurrenceevne målt både i relation til materielle og emotionelle faktorer Mange af disse mål bruges ikke systematisk i Danmark. Det betyder, at kun det samlede mål for konkurrenceevnen kendes. Dog skal nævnes, at Travel & Tourism Competitiveness index, der udarbejdes af Tourism World Council i London inddrager en række af disse dimensioner (se bilag 5 i oplæg til handlingsplan for dansk turisme). 3

4 Hvorfor er turisme vigtig? Turisme er vigtig både pga. af de direkte effekter, men i høj grad også pga. af indirekte og afledede effekter, som følger med turismen. Tidligere når man så på spredningseffekter i økonomien, var det især sværindustri, der var fokus på, jf. for eksempel Hirschman. I dag er det derimod omstillingen fra industri til service der er central, og her har turismen en lang række spredningseffekter, der inkludere den samlede økonomi. Nedenfor skal nævnes nogle af de vigtigste positive (12) virkninger og negative virkninger (13 17): 1. Fordi turisme er arbejdskraftintensiv med mange typer af job, skabes beskæftigelsesmuligheder både for højt og lavt uddannet arbejdskraft 2. Turismen skaber ny produkter og tjenester, og bidrager herigennem til innovation 3. Turisme skaber mange små virksomheder, hvor kreativiteten ofte er høj 4. Turisme kan hjælpe med at diversificere økonomien 5. Turisme har vist sig velegnet som forandrings instrument 6. Kravene til infrastruktur og mobilitet, som turismen stiller, kan i høj grad hjælpe det lokale samfund 7. Turisme kan bidrage til bevarelse af kultur og natur attraktioner 8. Turisme kan skabe image og opmærksomhed 9. Turisme kan udnytte og videreudvikle lokale produktioner 10. Gennem indkomstskabelse forbedres både borgernes indkomster og den offentlige sektors indtjening 11. Turisme kan understøtte identitet og udvikling af selvværdsfølelse 12. Turisme udstiller, hvad der sker ude i verden, fungerer som en slags showcase og skaber læring 13. Der kan skabes en sæson afhængig økonomi 14. Dele af turismen kan have en lav produktivitetsudvikling 15. Der kan opstå terror og usikkerhed 16. Lokale beboere kan være imod turisme 17. Naturressourcer kan ødelægges, hvis ikke miljø inddrages i turismeopbygningen. Kan turisme være en erhvervspolitik i alle udkantsområder og mindre øsamfund? I princippet ja, men i realiteten nej. Det har vist sig, at selv de mest umulige steder har kunnet indgå i en turismeudvikling, men at det har krævet enestående entreprenørskab og masser af kapital. Som eksempel kan nævnes opbygningen af Disneyland i Floridas sumpe eller flytningen af London Bridge og skabelse af det engelske miljø i Arizonas ørken ved grænsen til Californien. Da det imidlertid ikke er kapital rigelighed, eller høj grad af entreprenørskab, der præger udkantsområderne, må diskussionen om mulig turisme have et meget mere konkret udgangspunkt i form af en SWOT analyse, hvor der skal tages stilling til grundlaget for turisme. 4

5 Det drejer sig med andre ord ikke om en Brain Storming, som ofte præsenteres som en SWOT analyse, men derimod om, at følgende variable må vurderes: Transportmæssig tilgængelighed (pris, frekvens og tid) Overnatningsmuligheder og ledig kapacitet Attraktioner, deres attraktionskraft i forhold turister og attraktionernes kapacitet Bespisningsmuligheder Shopping Mulighed for at skabe oplevelser Kapital til investeringer og drift Arbejdskraft og uddannelsesmuligheder Entrepenørskab, ledelsesressourcer og entusiasme Befolkningens og politikernes vilje til at medvirke. Samarbejder, der kan skabe tilstrækkelig volumen til, at der kan skabes økonomisk overskud. IT udbredelse Offentlig regulering, der er tilpasset udkantsområder og mindre øsamfund. I forbindelse med disse overvejelser er det vigtigt at inddrage muligheder for fælleskommunale projekter, så volumen kan sikres, og mulighederne for privat offentligt partnerskab. Ved Struktur reformen i 2007 (LOV nr. 537 af 24/06/2005) reduceredes antallet af kommuner i Danmark til 98, men alligevel vil det ofte være tilrådeligt, at flere kommuner arbejder sammen. Det gælder også, at nogle af vore 5 regioner burde overveje tættere samarbejde for at skabe volumen og rentabilitet. De 98 kommuner kan opdeles på: 1. Yderkommuner (i alt 16) 2. Landkommuner (i alt 30) 3. Mellemkommuner (i alt 17) 4. Bykommuner (i alt 35) (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008) Internationalt set (OECD, 2002) er hele Danmark landkommuner undtagen Storkøbenhavn. Udkantsområder og mindre øsamfund har ofte væsentlige elementer fra yderkommuner og landkommuner, men de adskiller sig ved at havde en anden struktur, mindre volumen samt mangel på effektiv transport, institutioner og kommunikation. Udviklingen i samfundet gennem tiden med højere indkomster har betydet, at mange flere har fået bil. Internetudviklingen og teknologien har betydet, at afstand og opdelingen på land/by har fået en anden karakter. Afstand og mobilitet har skiftet karakter. Alligevel er der kommuner, som ikke har ændret sig meget. Det gælder ø kommuner og kommuner langt fra centrene. I disse kommuner er der som regel mange over 65 år, mange på efterløn, mangel på arbejdspladser for højtuddannede. Disse kommuner afleverer som regel mange unge til uddannelser i byerne, unge, der ikke vender tilbage pga. af mangel på arbejdspladser, og 5

6 fordi de gennem uddannelsen får smag for bylivet. Det indebærer, at disse kommuner har et svagt indkomstgrundlag og ofte også mangler job. Som en konsekvens er der derfor som regel et behov for ændret regulering dvs. andre relationer mellem den offentlige og private sektor. For en række af disse kommuner kan turisme være et relevant og muligt erhverv at satse på, men det kræver en satsning på uddannelse (se uddannelse og forskning). Samtidig kræver det investeringer og innovationer, og for de fleste ø kommuners vedkommende lavere transportpriser og hurtigere forbindelser. For at tiltrække private indenlandske og udenlandske investorer kræves incitamenter. De bør være en del af turismepolitikken og kan tilpasses den statslige turismepolitik, således at der skabes bæredygtige konkurrencestærke projekter. Vedr. den offentlige sektors investeringer i turisme og oplevelsesudvikling, turismemarkedsføring og turistinformation er de seneste tal der foreligger for 2008, offentliggjort af Visit Denmark i Turismens økonomiske betydning i Danmark Tabel 7.1 er vist på side 51 i nævnte publikation. Tabellen viser, at de kommunale investeringer var størst (262 mio. kr.) efterfulgt af de statslige (148 mio. kr.) og de regionale (134 mio. kr.). Udover de viste beløb skal tillægges investeringer i transport, uddannelse og kultur, hvorved det offentlige beløb, der investeres inden for turismeområdet er ganske betydeligt. Der er behov for bedre oplysninger om investeringer i udkantsområder og på mindre øer, samt for oplysning om finansiering af disse investeringer. Eksempler En betydelig konkurrenceevne forbedring, måske den største inden for turismeområdet, ligger gemt i nedbrydning af osteklokker. Det gælder produktionsmæssigt, tidsmæssigt, kommunikationsmæssigt, logistisk og mellem København og Jylland og mellem indland og udland. Selv om der kan nævnes eksempler, med en udvikling af nedbrydning af osteklokker, sker der generelt for lidt på dette område. Som gode eksempler blandt heldigvis flere kan nævnes: 1) Krydstogtturismen, hvor forskellige former for trafik, attraktioner, hoteller og shopping er blevet sammenhængende gennem tæt samarbejde med en række aktører på turismeområdet. Et samarbejde, der rummer gode muligheder for fortsat at kunne forøges både volumenmæssigt og i intensitet. 2) Samarbejdet mellem Billund lufthavn, Lego, Lalandia m. fl. Her skabes en sammenhæng, der både har volumen og mulighed for at vokse i intensitet. 3) Samarbejdet mellem 5 nordsjællandske kommuner, WOCO, regionen om aktiviteter og EU finansiering, således at der opnås tilstrækkelig kapital og aktiv partner engagement i turismeudvikling. 4) Samarbejdet i trekantområdet mellem kommuner, kulturinstitutioner og andre aktører inden for turismeområdet. Samarbejdet er nyt, men rummer mange muligheder. 6

7 5) Det gamle samarbejder mellem Jyske Attraktioner og hoteller. Et samarbejde, der med fordel kunne udvides til at omfatte flere aktører. Der har i samarbejdet også været indbygget en læring med dataudveksling mellem de deltagende parter. 6) Odsherreds kommune med de gode erfaringer med at gøre turismepolitikken til en del af kommunens erhvervsafdeling og med at inddrage sommerhusgæster som en del af erhvervenes kundeområde 7) Horsens kommunes fantastiske udvikling fra statsfængselsby til oplevelsescentrum 8) Roskildes fokuserede strategi med Vikingeskibsmuseum, domkirke og Roskilde festival 9) Herning kommune med kongrescenter, kunst og skabelse af sø etc. Nedbrydning af osteklokker kan finde sted med fokus på best practice eksempler, gennem undervisning og forskning. Det offentlige kan også bidrage gennem incitament skabelse på dette område og den private sektor gennem entreprenørskab. Også offentlig/private organisationsmodeller kan bidrage til osteklokkenedbrydning. For udkantsområder og små øsamfund er der et udtalt behov for ny Business modeller der fokusere på behov og muligheder for økonomisk udvikling gennem nye typer af samarbejder både inden for den privat og inden for relationerne mellem privat og offentlige aktiviteter. Guideline Guidelines kan opstilles på flere måder, men nedennævnte har fungeret i praksis bland andet i relation til kommuner: 1. Afklares af om turisme kan forenes med udkantsområderne og de små øsamfunds erhvervsgrundlag. Svinefarme og turisme kan fx ikke være satsningsområder. 2. Borgere og politikere inddrages aktivt, fx gennem borgerpaneler med henblik på, om der skal investeres i en undersøgelse af turismemuligheder. 3. Lokalt udarbejdes en situationsanalyse og en SWOT analyse med de elementer, der er beskrevet ovenfor. 4. Test, hvor turister og potentielle turister inddrages. Ofte kan det ske i forbindelse med afholdelse af en festival eller en gratis præsentation af produktet. Sidstnævnte kan ske i form af pilotforsøg med gratis overnatning etc. 5. kontakt med personer, der er født eller har opholdt sig i et stykke tid i udkantsområderne eller de små øsamfund. 6. Inddragelse af eksperter til sparring og udformning af businessplan med mål fastsættelse, løbende måling og Total Quality Management sikring, så der kan interveneres, hvis virkeligheden udvikler sig anderledes end forudset. 7. Igangsættelse efter investeringsmæssige kriterier og med politisk opfølgning. Hvordan udformes og implementeres en aktiv turismepolitik Politikken skal udformes, så embedsmænd, politikere, lokale virksomheder og borgerer har ejerskab til den og vil deltage. Der skal være indbygget mål der kan kontrolleres. 7

8 For at blive vellykket og konkurrencedygtig skal den være efterspørgselsorienteret og sammenhængende. Det vil normalt være en fordel, hvis den kan udformes med en international vinkling. For udkantsområder og mindre øer kan eksempelvis en relatering til EU's 21 punkter, jf. En handlingsplan for dansk turisme være en fordel da EU finansiering kan være med til at finansiere investeringerne. Det kræver, at der er kompetent bistand til skrivning af EU ansøgninger, og det kunne formentlig være en fordel med et fælles organ, der kunne hjælpe de mindre øer med skrivning af sådanne ansøgninger. Konklusion Da turismen i Danmark hidtil i vidt omfang har manglet konkurrenceevne, er der mange muligheder for at gøre det bedre end i dag, men det skal samtidig være klart, at en professionel turisme erhvervspolitik kræver omtanke, hårdt arbejde og ressourcer, herunder en bedring af de eksisterende rammevilkår. Indsatsen er påkrævet både inden for den private turisme sektor selv, inden for de offentlige instanser og i samspillet mellem stat, region, kommune og private turismeaktører. Idekatalog til udbygning af turismen udformning af sammenhængende produkter, for eksempel et ø hopper produkt der kan give motivation til at besøge flere danske småøer. Fælles transport biletter til små øer. Promovering af små øers bæredygtighed, dvs. bæredygtighed i naturen, bæredygtig attraktive produkter inden for mad og drikke. Projekter henvendt til personer der er født eller har boet på øerne. Film om ø liv til offentlige medier samt til internettet. Ø ferie for a) småbørnsfamilier. b) ældre. c) Personer der ønsker, nær kontakt med naturen, herunder både land og vand. Økonomiske incitamenter til at bo og leve på små øer. Udbygning af IT og bredbånd. Udbygning af IT baserede uddannelse og undervisningsprogrammer. Festival aktiviteter. Ø timeshare produkter. Udvikling af et institut for små øers økonomiske udvikling, herunder kommunikation til den øvrige del af samfundet samt administrativ bistand til aktiv deltagelse i EU samarbejde. Udvikling af bæredygtige afslapningsprodukter, for eksempel i form af litteratur læsning eller fremstilling af kunst og kulturprodukter. Projekter der satser på naturbaserede kvalitet. Slowfood produkter Small scale produkter 8

9 Relationship marekting baserede produkter, dvs. produkter hvor der skabes loyalitet gennem løbende kommunikation. Program med venskabsøer i udlandet. Sundhedsbaserede afslapningsprodukter Litteraturliste Edgell David L,Delmastro Sr Maria, Smith Allen Ginger, Swanson Jason R.(2008): Tourism Policy and Planning Yesterday, Today and Tomorrow, Elsevier Inc. (LOV nr. 537 af 24/06/2005) Lumsdon, L. (1997) Tourism Marketing. London: Thomson Learning. Lyck, L. (2012) En handlingsplan for dansk turisme. 2. udgave, København Lyck, L. (2003a) (red.) Turistattraktionsstudier i et økonomisk perspektiv. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Lyck, L. (2003b) Turismeudvikling og attraktioner i et strategisk perspektiv. Købehavn: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Lyck, L. (2010) Global fremgang dansk stilstand. Presentation at the Conference Vækst i dansk turisme on 29th. of October Lyck, L. (2011) Oplæg til handlingsplan for dansk Turisme, CBS,ISBN OECD. Defining Functional Regions, OLIS. OECD, Page, S. & Connell, J. (2009) Tourism: A modern synthesis. Hampshire: Cengage Learning EMEA VisitDenmark. Turismens økonomiske betydning i Danmark Januar World Economic Forum. The Travel & Tourism Competitiveness Report Editors: Blanke, J. & Chiesa, T. Geneva, Switzerland: Økonomi og Erhvervsministeriet (2010). Rapport om turismens rammevilkår fra tværministerielt udvalg. 9

10 Bilag 1 Turisme: Begreber og definitioner For at kunne måle turisme og dets økonomiske indvirkning er det nødvendigt at klassificerer turisme samt de tekniske begreber relateret til turisme. Af organisationer der har defineret turisme og dets tekniske begreber, er en af de mest anerkendte og brugte definitionen fra World Tourism Organisation (WTO). Den klassificerer tre forskellige slags turisme (WTO, 1991); International Turisme: International turisme består af indgående turisme til et land, foretaget af personer der ikke er bosat i det pågældende land, samt udgående turisme, hvor indbyggere fra et land besøger et andet land. Intern turisme: Beboer af et land, der besøger deres eget land. Indenlandsk turisme: intern turisme plus indgående internationalt turisme (turismemarkedet for overnatninger og attraktioner samt dertil liggende branche, i det pågældende land). National Turisme: intern turisme plus udgående turisme (turismemarkedet for rejser og rejsebureauer, i det pågældende land). Udover selve turismebegrebet, er der behov for at klassificerer to andre aspekter af turismen (Page & Connell, 2009): Type af rejse: Forretningsrejse eller fritidsrejse. Tidsdimensionen af turistbesøget: Tidsrummet brugt på et turistbesøg skal have en minimum og maksimum tidsperiode, som individet skal være væk fra sin bopæl samt tid brugt ved selve destinationen. Denne tidsperiode vil hyppigst være min. 24 timer og max. et år. Slutteligt, er der en række tekniske begreber som det er brugbart at definere (Lumsdon, 1993): Rejsende, besøgende eller turist: Beskriver et individ der befinder sig et sted, væk fra ens normale tilværelsessted, i længere tid end en enkelt overnatning, men kortere end et år, i forbindelse med arbejde, fritid, eller andet grundlag. Long haul: En rejse over længere distancer, f.eks. imellem kontinenter. Short haul: En rejse over kortere distancer, f.eks. imellem EU lande. En dags besøgende/turister: besøgende som begynder og slutter deres visit, fra den samme base (dets pågældende hjem, eller ferie base, f.eks. et sommerhus eller hotel) indenfor 24 timer. 10

Kommunal turismepolitik som kommunal erhvervspolitik

Kommunal turismepolitik som kommunal erhvervspolitik Kommunal turismepolitik som kommunal erhvervspolitik hvorfor og hvordan? Lise Lyck Centerleder, Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, C2.35, 2000 Frederiksberg

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden 01-04-2014 kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Anne Jeremiassen Curt Købsted Hanne Agersnap Henrik Brade Johansen Ib Carlsen Jakob Engel-Schmidt Karsten Lomholt

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden 11-03-2014 kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Anne Jeremiassen Curt Købsted Hanne Agersnap Henrik Brade Johansen Ib Carlsen Jakob Engel-Schmidt Karsten Lomholt

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018

Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 3 Beskrivelse 4 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 8 Vision og mål 9 Investeringsområder 9 Investeringskriterier

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Turisme: Global fremgang dansk stilstand (Endelig udgave 1/11-2010)

Turisme: Global fremgang dansk stilstand (Endelig udgave 1/11-2010) Konference: Vækst i dansk turisme Hvordan udnytter vi styrkepositioner og skaber fornyet vækst? 29. oktober 2010 Fællessalen Christiansborg kl. 9-15 Arrangeret af Venstre ved Eyvind Vesselboe, Christian

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

En handlingsplan for dansk turisme. Lise Lyck

En handlingsplan for dansk turisme. Lise Lyck En handlingsplan for dansk turisme Lise Lyck En handlingsplan for dansk turisme 1. udgave, 1. oplag, 2011 Forfatteren, København 2011 Forfatter: Lise Lyck (ll.tcm@cbs.dk) Trykt: Frederiksberg bogtrykkeri,

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND

INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND Antallet af biosupermarkeder er steget og vurderes fortsat at stige Vi vil have sund og næringsrig mad, men det skal gå hurtigt INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND Danskerne skaber fællesskaber

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Kulturøkonomi som vækstgenerator i. Lise Lyck, Centerleder, TCM, mail: ll.tcm@cbs.dk, tlf.: 38153464

Kulturøkonomi som vækstgenerator i. Lise Lyck, Centerleder, TCM, mail: ll.tcm@cbs.dk, tlf.: 38153464 Kulturøkonomi som vækstgenerator i landdistriktsudviklingen ikt d ikli Oversigt Hvorfor kulturøkonomi som generator (teori) Hvordan kan kulturøkonomi være vækstgenerator (instrumenter) Erfaringer fra udlandet

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009

www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009 www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009 Forecast for dansk turisme - juli 2009 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2009 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Status for turisterhvervet

Status for turisterhvervet Status for turisterhvervet Indhold Indledning 3 Oversigt over udvalgte nøgletal 4 1. Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 5 1.1 Turisternes forbrug 5 1.2 Turismeforbruget fordelt på overnatningstype

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Turismens Udvikling /

Turismens Udvikling / Turismens Udvikling / Et overordnet blik på den generelle udvikling samt den specifikke udvikling i Danmark. Lise Lyck Centre Director Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Business School

Læs mere

Udkastet til tursimestrategi for Region Sjælland er udarbejdet for Vækstforum Sjælland i samarbejde med Eskild Hansen Strategibureau, ehsb.

Udkastet til tursimestrategi for Region Sjælland er udarbejdet for Vækstforum Sjælland i samarbejde med Eskild Hansen Strategibureau, ehsb. Udkastet til tursimestrategi for Region Sjælland er udarbejdet for Vækstforum Sjælland i samarbejde med Eskild Hansen Strategibureau, ehsb.dk Strategien er udarbejdet i perioden september til december

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Destinationsmonitor Januar maj 2014

Destinationsmonitor Januar maj 2014 Destinationsmonitor Januar maj 2014 VisitDenmark, juli 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juli 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj 2014.

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Protokol 01-04-2014 kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Anne Jeremiassen Curt Købsted Hanne Agersnap Henrik Brade Johansen Ib Carlsen Karsten Lomholt Jakob Engel-Schmidt

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek Copenhagen Capacity Ca. 55 medarbejdere Årligt budget på ca. 50 mio. kr. Forretningsområder: Cleantech Lifescience IKT Tiltrækning

Læs mere

Turismerelaterede arbejdspladser

Turismerelaterede arbejdspladser TURISMEN I RANDERS Hovedkonklusioner 1 Der er forholdsvist få turismerelaterede arbejdspladser i Randers Kommune Dog er etableringsraten for iværksætteri højest i denne branche Overnatningsraten er faldet

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien Det spanske rejsemarked Fakta om Spanien og rejsemarkedet Befolkning 44,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2008 (2009) BNP: 1,3 pct. (-0,9 pct.) Privatforbrug:

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

FORNYELSE OG VÆKST I DANSK TURISME

FORNYELSE OG VÆKST I DANSK TURISME FORNYELSE OG VÆKST I DANSK TURISME Juni 2011 Forord I en globaliseret verden må et lille land som Danmark hele tiden arbejde for at have de bedste rammevilkår, hvis vi skal klare os i konkurrencen med

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010

Naturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI-UDGAVE revideret september 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Destinationsmonitor Januar juli 2014 Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

MADKVALITET I DANSK TURISME

MADKVALITET I DANSK TURISME MADKVALITET I DANSK TURISME AGENDA Data Egne observationer og analyse Erfaringer fra udlandet FOODs egne projekter plus et par bonus-events Bud på fremadrettet indsats Data fra Danmark TURISMEERHVERVET

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Drøftelse af udkast til fremtidig strategi

Drøftelse af udkast til fremtidig strategi Drøftelse af udkast til fremtidig strategi Formålet med vores strategi er: Generere flere overnatninger Generere flere arbejdspladser Generere større turismeomsætning Forbedre konkurrenceevnen Skabe bedre

Læs mere

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt Notat Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt 1 1. Introduktion Dette oplæg til Vækststrategi for kyst- og naturturismen i Danmark er udviklet i bestyrelsen for Dansk Kyst- og

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling

Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling International forretningsudvikling Invio - Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi (Danmark) og Innovationsnetværket Arena USUS (Norge)

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af?

Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af? Logistikkens dag 2013 Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af? Kenn Steger- Jensen Professor in Manufacturing & Supply Chain Systems, Ph.D., M.Sc., M.Eng. Main activities CELOG's main activities

Læs mere

Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009.

Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009. Frederikssund den??. februar 2009 Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009. 1 Baggrund og målsætning Denne aftale udgør grundlaget for samarbejdet mellem FETC

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Derfor turisme og oplevelsesøkonomi Turisme er et af verdens hurtigst voksende erhverv og Fyn har gode

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Statistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism

Statistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism Statistik og analyse af dansk turisme Statistik och analys af turism Mittuniversitetet, Östersund, 10 11, november 2014 Indhold 1. Omfang af turismen (mest overnatningsstatistik) 2. Økonomiske effekter

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere