Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse"

Transkript

1 Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

2 Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf Mobil AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Mads Eriksen Tlf Mobil

3 Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Indledning... 1 Hovedkonklusioner Omveje på vejen til seneste erhvervskompetencegivende uddannelse... 3 Stort set alle har omveje... 3 Der bruges mellem 5 og 6 år ekstra på at få en erhvervskompetencegivende uddannelse... 4 Gennemgang af de forskellige omveje... 6 Mellem hver tredje og hver anden har et afbrudt uddannelsesforløb bag sig Unge uden uddannelse har i gennemsnit brugt mellem 2 og 3 år i uddannelsessystemet Forældrenes uddannelse har betydning for omvejene Ressourceforbrug på omveje frem til erhvervskompetencegivende uddannelse Sådan har vi gjort Hvad tæller med? Omveje på vejen til seneste erhvervskompetencegivende uddannelse koster over 7 mia. kr Omveje i uddannelsessystemet for 35-årige uden uddannelse koster 1,6 mia. kr mia. kr. bruges på omveje til de erhvervskompetencegivende uddannelser Bilag Appendiks. Metodebeskrivelse Appendiks 1.A - Kodning af erhvervskompetencegivende uddannelse ) Afbrudte uddannelser ) Gennemførte uddannelser Appendiks 1.B - Kodning af erhvervsuddannelserne Appendiks 1.C - Kodning af videreuddannelse Appendiks 1.D - Kodning af kategorier til afbrudt uddannelse Appendiks 1.E - Kodning af kategorier til dobbeltuddannelse Appendiks 1. F - Forudsætninger bag økonomiberegninger Gennemsnitligt SU-stipendium Undervisningsudgifter... 32

4 Indledning Dansk Industri, DI, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, lancerede i januar 2013 en rapport, der kortlagde de unges veje gennem uddannelsessystemet fra 9. klasse til seneste fuldførte ungdomsuddannelse. Formålet med analysen var at vise, hvor meget tid de unge bruger på omveje i uddannelsessystemet samtidig med at sætte fokus på de mange ressourcer, der i dag bruges på omveje i uddannelsessystemet frem til ungdomsuddannelserne. Men det er ikke kun på vejen til ungdomsuddannelserne, at omvejene er mange. Denne rapport viser, at både dem, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dem, der ikke gør, ofte har omveje fra 9. klasse og fremadrettet, både i og uden for uddannelsessystemet. Omvejene kan f.eks. være afbrudte uddannelsesforløb, forsinkelse, uddannelsespause eller tid brugt på at tage mere end én uddannelse. Denne rapport fokuserer på unges veje gennem hele uddannelsessystemet til opnåelsen af en erhvervskompetencegivende uddannelse. Formålet er først og fremmest at vise, hvor mange unge der har haft omveje i uddannelsessystemet, samt hvor langt tid der bruges på omveje, når man måler på de unge fra 9. klasse og frem til den senest afsluttede erhvervskompetencegivende uddannelse. Rapporten viser også, hvor mange ressourcer, der bruges på disse omveje. Det er vigtigt at slå fast, at rapporten ikke er en effektmåling af den ekstra tid, der er brugt. Der tages således ikke stilling til, hvorvidt det, som de unge bruger ekstra tid på, styrker deres vej gennem uddannelsessystemet. Rapporten er derimod en nøgtern kortlægning af, hvor mange unge der bruger tid ud over den lige vej fra 9. klasse, og hvad det anslås at koste i undervisningsressourcer. Når hver sjette ung ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, samtidig med at de offentlige finanser er stramme, så er det nødvendigt at spørge, om vi ikke kan indrette vores uddannelsessystem lidt bedre, så vi kan sikre, at alle unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Lars Andersen, Direktør, AE Lars B. Goldschmidt, Direktør, DI 1

5 Hovedkonklusioner Færre end 1 ud af 20 går den lige vej Kun fire procent af dem, der færdiggjorde deres erhvervskompetencegivende uddannelse i 2011 har taget den lige vej fra 9. klasse. Samlet set har de nyuddannede i 2011 i gennemsnit brugt 5,1 år ekstra på at opnå deres seneste erhvervskompetencegivende uddannelse. Omkring halvdelen af tiden 2,3 år i gennemsnit er brugt i uddannelsessystemet på f.eks. afbrud, dobbeltuddannelse, forsinkelse, 10. klasse etc. Mellem hver tredje og hver anden af de nyuddannede i 2011 har et afbrudt uddannelsesforløb bag sig. Professionsbachelorer bruger længst tid på omveje (5,7 år), mens faglærte bruger 4,8 år på omveje og er den gruppe, der i gennemsnit bruger mindst tid. Analysen viser desuden, at børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse bruger mest tid på omveje. Børn af ufaglærte bruger i snit mere end 6 år ekstra på at gå fra 9. klasse til at fuldføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er 1 år mere end gennemsnittet unge uden uddannelse vidner om massive frafaldsproblemer Unge, der som 35-årige ikke har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse, har i gennemsnit brugt 2,5 år i uddannelsessystemet. Hovedparten af tiden er brugt på afbrudte uddannelser. Både blandt dem, der alene har grundskolen som højeste uddannelse, og dem, der har en studentereksamen, har omkring 7 ud af 10 mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig på de erhvervskompetencegivende uddannelser. 30 procent af de 35-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse har ikke brugt deres studentereksamen til at få en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Dyre studenterhuer Mange uddannelsesressourcer bruges på ubrugte gymnasiale uddannelser. Enten ender de unge med at tage en erhvervsuddannelse i stedet for at bygge en videregående uddannelse ovenpå studentereksamen, eller også får de unge aldrig en uddannelse. Hver ottende (13 procent) af de nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2011, gjorde ikke direkte brug af sin studentereksamen, men tog i stedet en erhvervsuddannelse ovenpå, og knap 30 procent af de voksne, der i dag ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har ikke brugt deres studentereksamen. Det at unge med en studenterhue tager en erhvervsuddannelse koster årligt samfundet næsten 1,7 mia. kr., mens ubrugte gymnasiale uddannelser årligt koster knap 800 mio. kr. Samlet set bruges der årligt næsten 2,5 mia. kr. på hvad man kunne karakterisere som ubrugte studenterhuer. Milliarder til bedre uddannelse af unge, der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse Omvejene i uddannelsessystemet for de nyuddannede i 2011 beløber sig til over 7 mia. kr. Omvejene i uddannelsessystemet for 35-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse koster over 2 mia. kr., når man tillægger prisen for ubrugte gymnasiale uddannelser, der ikke munder ud i en erhvervskompetencegivende uddannelse. Samlet set bruges 10 mia. kr. på omveje fra 9. klasse til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse. Af det samlede beløb kan mere end 3 mia. kr. tilføres frafald og dobbeltuddannelse. Rapporten vidner om et enormt ressourcespild med mange omvalg og potentielle nederlag for den enkelte. Det er især her, vi som samfund bør se på, hvordan ressourcerne kan allokeres på en bedre må- 2

6 de. Selv en mindre begrænsning af omvejene på 10 procent ville kunne frigive 1 mia. kr. på bedre uddannelse til de unge, der i dag ikke opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. 1.1 Omveje på vejen til seneste erhvervskompetencegivende uddannelse I dette afsnit undersøges, hvor meget tid de unge, der i 2011 fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse, har brugt på omveje i uddannelsessystemet, i stedet for at tage den lige vej siden 9. klasse. De erhvervskompetencegivende uddannelser dækker over erhvervsuddannelserne, korte videregående uddannelser, professionsbacheloruddannelser og lange videregående uddannelser. 1 Boks 1 viser en række eksempler på, hvordan der er talt op. Kortlægningen bygger på Danmarks Statistiks elevregister, der indeholder meget detaljerede oplysninger om start- og slutdatoer på forskellige uddannelsesforløb samt oplysninger om, hvorvidt uddannelsen er fuldført. Boks 1. Eksempler på, hvordan vi har optalt tidsforbrug på omveje i uddannelsessystemet Hovedreglen i kortlægningen er, at der måles fra 9. klasse til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. frem til fuldførelse af erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse, professionsbacheloruddannelse eller lang videregående uddannelse. Alt, der ikke er en del af den lige vej fra 9. klasse til den seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse, kategoriseres som omveje i uddannelsessystemet. Alle de forløb, der ikke kan anses som den lige vej mellem 9. klasse og seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse, defineres som en omvej. Nedenfor er eksempler på omveje illustreret ved en gennemstregning. Ex. A) 9. klasse- 10. klasse - STX - pædagog Ex. B) 9. klasse - STX- tømreruddannelsen Ex. C) 9. klasse- STX- elektriker - elinstallatør Ex. D) 9. klasse - grundforløb Mad & Mennesker - grundforløb Merkantil - salgsassistent Ex. F) 9. klasse klasse - forberedende kursus - pause - ejendomsmægler Ex. G) 9. klasse klasse - tømrer - STX - Kandidat i psykologi Der er taget højde for videreuddannelse inden for sit fag, se mere i appendiks 1.C, og der er også taget højde for at 10. klasse er en forudsætning for at begynde på HF. Derfor er 10. klasse for unge, der senere gennemfører HF, ikke en omvej Der er ikke taget højde for meritgivning i godkendelsen af forrige uddannelsesforløb, da det ikke er muligt at se i registrene, om dele af en uddannelse godskrives. Det vurderes, at f.eks. omfanget af merit, hvor man får dele af uddannelsen godkendt fra tidligere afbrudte eller fuldførte uddannelser, er relativt begrænset. Stort set alle har omveje I 2011 færdiggjorde knap unge en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. tabel 1. Kun fire procent har taget den lige vej siden 9. klasse til deres seneste erhvervskompetencegivende uddannelse. Det generelle billede er altså, at stort set alle, på en eller anden vis, har haft en eller flere omveje på deres vej til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse. Samlet set har de nyuddannede i 2011 i gennemsnit brugt 5,1 år ekstra på at opnå deres seneste erhvervskompetencegivende uddannelse målt fra 9. klasse. Mere end halvdelen af den ekstra tid er brugt uden for uddannelsessystemet. Hvis man fraregner pauser, der både kan være erhvervsarbejde, rejser eller højskoleophold, har de nyuddannede i gennemsnit brugt 2,3 år på omveje i uddannelsessystemet. 1 I analysen er ph.d.'ere og universitetsbachelorer holdt uden for. På langt hovedparten af universitetsuddannelserne ses bachelorgraden som første del af den samlede kandidatuddannelse, dvs. meget få bruger bachelorgraden i sig selv. Det betyder ikke, at tid på bachelorstudierne på universiteterne ikke indgår i kortlægningen men, at omvejen ikke gøres op for færdiguddannede universitetsbachelorer alene, eftersom de fleste læser videre til en kandidatgrad. Mertidsforbruget for professionsbachelorer (diplomingeniører, sygeplejersker, pædagoger etc.) er angivet. 3

7 Tabel 1. Andel unge med omvej på vej til seneste erhvervskompetencegivende uddannelse 2011 Gns. tid brugt på omveje Gns. tid brugt på omveje (uden pause) Antal pers. Andel, pct. Unge uden omveje 0,0 0, ,4 Unge med omveje 5,3 2, ,6 Alle nyuddannede 5,1 2, ,0 Anm: Tabellen viser antallet af unge med og uden omveje, når der måles på, om de unge har taget den lige vej fra 9. kl. til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsuddannede, KVU, MVU (excl. universitetsbachelorer), LVU). Omfatter unge, der har oplysninger om 9. klasse i Danmark. Analysen ser bort fra uddannelsesforløb, der er påbegyndt efter 35-årsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Figur 1 viser, at flest erhvervsuddannede har taget den lige vej fra 9. klasse til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse. Syv procent af nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse i 2011 havde ingen omveje, mens det samme gør sig gældende for under én procent af de nyuddannede akademikere. Figur 1. Andel nyuddannede i 2011 helt uden omveje fordelt på uddannelsesniveau Pct. Pct Erhvervsudd. Kort. vid Prof.bach. Kandidater Andel uden mertid på vej til seneste uddannelse Anm: Figuren viser andelen af alle nyuddannede i 2011 inden for uddannelsesgrupperne, der ikke har brugt tid på omveje fra 9. klasse og til seneste fuldførte uddannelse. Omveje kan både være uden for uddannelsessystemet og i uddannelsessystemet. Omfatter unge, der har oplysninger om 9. klasse i Danmark. Analysen ser bort fra uddannelsesforløb, der er påbegyndt efter 35-årsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Der bruges mellem 5 og 6 år ekstra på at få en erhvervskompetencegivende uddannelse Figur 2 viser, hvor mange år der i gennemsnit er brugt på omveje for dem, der fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse i Erhvervsuddannede, som f.eks. håndværkere og SOSU-assistenter, er den uddannelsesgruppe, der har brugt mindst tid på omveje, idet der i gennemsnit er tale om 4,8 år brugt på omveje. Professionsbachelorer, som f.eks. sygeplejersker, lærere og pædagoger har et gennemsnitligt tidsforbrug på omveje på 5,7 år, og er den gruppe, der har brugt mest tid på omveje. Personer med en kort videregående uddannelse har brugt 5,2 år ekstra på deres uddannelsesvej, mens kandidater har brugt 5,0 år i gennemsnit. 4

8 Figur 2. Gennemsnitlig tid brugt på omveje blandt alle færdiguddannede i 2011 Antal år 7,0 6,5 6,0 5,7 Antal år 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,8 5,2 5,0 5,1 5,5 5,0 4,5 4,5 4,0 4,0 3,5 3,5 3,0 Erhvervsudd. Kort. vid Prof.bach. Kandidater Alle 3,0 Tidsforbrug på omveje siden 9. kl. Anm: Gennemsnitligt tidsforbrug på omveje, når der måles på, om de unge har taget den lige vej fra 9. kl. til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsuddannede, KVU, MVU (excl. universitetsbachelorer), LVU). Omfatter unge, der har oplysninger om 9. klasse i Danmark. Analysen ser bort fra uddannelsesforløb, der er påbegyndt efter 35-årsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Figur 3 viser fordelingen af, hvor meget tid nyuddannede har brugt siden 9. klasse til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse. Her ses med al tydelighed, at meget få nyuddannede er gået den lige vej. 2 Den fjerdedel, der har brugt mindst tid på omveje, har brugt mellem 1,0 og 2,5 år. De gennemsnitlige tal for, hvor meget tid der bruges på omveje, dækker altså ikke over, at nogle få personer trækker gennemsnittet op. Figur 3. Fordeling af antal år brugt på omveje Antal år Antal år Erh. Kort. vid Prof.ba. Kand kvartil Median 3. kvartil Gns. Anm: Figuren viser en række fordelingsmål for den samlede tid, der er brugt på omveje fra 9. klasse til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 2 I bilaget ses en figur med den totale fordeling af omveje. 5

9 Gennemgang af de forskellige omveje Tabel 2 og 3 viser en underopdeling af, hvad de nyuddannede har brugt omvejen på. Tabel 3 viser antallet af år, der gennemsnitligt er brugt på de forskellige omveje, mens tabel 4 viser den relative fordeling af omvejene inden for hver uddannelsesgruppe. Det er endnu engang vigtigt at skelne imellem, hvor meget af tiden på omveje der bruges i uddannelsessystemet, og hvor meget der bruges udenfor systemet. For alle uddannelsesgrupper bruges ca. halvdelen af det ekstra tidsforbrug på pauser. Pauserne kan f.eks. være tid uden for uddannelse, der bruges på rejser eller erhvervsarbejde, men det kan også være højskoleophold. Professionsbachelorer bruger med deres 3,2 år mest tid på pauser, mens kandidater med 2,4 år bruger mindst. Det skal bemærkes, at en pause for nyuddannede bachelorer eller kandidater kan dække over, at der er tale om en tidligere faglært eller person med lavere uddannelse, der har videreuddannet sig. Pausen kan dermed dække over erhvervsarbejde. Formentligt er der stor forskel på, hvad de forskellige uddannelsesgrupper har brugt pausen på. Derfor er det vigtigt også at se på, hvor lang tid der bruges på omveje i uddannelsessystemet. Her har de højest uddannede brugt mest tid nemlig 2,6 år imod 2,3 år i gennemsnit. I gennemsnit bruger hver nyuddannet et halvt år på afbrudte uddannelser og tilsvarende et halvt år på 10. klasse. Således bruges lidt over 10 procent af den samlede tid brugt på omveje både på afbrudte uddannelser og 10. klasse. Der er dog store variationer uddannelsesgrupperne imellem. Mens erhvervsuddannede i snit bruger 0,6 år på 10. klasse, bruger nyuddannede med videregående uddannelser 0,4 år. Generelt bruges mindre tid på 10. klasse, des længere uddannelse den nyuddannede har gennemført, men samtidig sker der en forskydning i forhold til, at færre har gået i almindelig 10. klasse og flere været på efterskole. Dobbeltuddannelse er mest udbredt for erhvervsuddannede. En dobbeltuddannelse betyder, at den unge har taget en uddannelse før den fuldførte i 2011, som ikke var nødvendig for den fuldførte, dvs. det har ikke været en videreuddannelse. Dobbeltuddannelse er ikke, når en elektriker læser til elinstallatør, men i stedet når en elektriker bliver kok 3. For erhvervsuddannede bruges 16 procent af den tid, der bruges på omveje på dobbeltuddannelse, hvilket primært drejer sig om, at en del erhvervsuddannede har taget en gymnasial uddannelse først. Blandt personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2011, er omkring en tiendedel af tidsforbruget for omveje brugt på dobbeltuddannelse. For nyuddannede med korte videregående uddannelser og professionsbachelorer er dobbeltuddannelsen typisk sket ved, at man ovenpå en gymnasial uddannelse har taget en erhvervsuddannelse, hvorefter man har fuldført en videregående uddannelse. Her vil den gymnasiale uddannelse være dobbelt, hvis den videregående uddannelse er en videreuddannelse af erhvervsuddannelsen, men det kan også være erhvervsuddannelsen, der er dobbelt, hvis den videregående uddannelse i stedet er taget ovenpå den gymnasiale uddannelse. 4 Syv procent af den gennemsnitlige tid brugt på omveje bruges på forsinkelse på den fuldførte uddannelse svarende til lidt over fire måneder per person. Variationen over uddannelsesgrupperne er dog 3 Læs mere om hvordan vi har taget højde for videreuddannelse i appendiks1.c. Der er f.eks. taget højde for, at en tømrer kan læse videre til bygningskonstruktør, eller at en sygeplejerske kan tage en diplomeksamen i ledelse. Videreuddannelse tæller IKKE som dobbeltuddannelse. 4 Eksempler på dette kan være en ung, der først tog HF, dernæst blev uddannet frisør for så at begynde på uddannelsen til finansøkonom. Det kan også være en student, der er blevet elektriker, hvorefter man er gået i gang med uddannelsen til elinstallatør. Her vil den gymnasiale uddannelse være dobbelt. 6

10 stor. Kandidater er i snit forsinkede 0,9 år, mens forsinkelsen for erhvervsuddannede er 0,1 år. Det betyder, at mens forsinkelse på kandidatuddannelser står for 19 procent af den samlede tid, der bruges på omveje, så udgør forsinkelse kun tre procent af tiden på omveje for en erhvervsuddannet. Tabel 2. Omveje til seneste erhvervskompetencegivende uddannelse, gns. antal år Erhvervsudd. Kort. vid Prof.bach. Kandidater Alle Antal års gennemsnitligt forbrug af omveje for alle nyuddannede 10. klasse 0,6 0,5 0,5 0,4 0,5 heraf alm. 10.kl. 0,4 0,3 0,3 0,2 0,3 heraf 10. kl. efterskole 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Enkeltfag HF 0,1 0,2 0,4 0,2 0,2 GSK 5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forberedende udd. 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 Afbrudte uddannelser 0,5 0,7 0,6 0,5 0,6 heraf folkeskole eller forb. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 heraf gymnasial 0,1 0,2 0,2 0,1 0,1 heraf EUD 0,3 0,2 0,2 0,0 0,2 heraf KVU 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 heraf prof.bach. 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 heraf bach. el. kand. 0,0 0,1 0,2 0,3 0,1 Dobbeltuddannelse (før seneste) 0,8 0,5 0,5 0,5 0,6 heraf gymnasial først 0,6 0,2 0,2 0,1 0,4 heraf EUD først 0,2 0,2 0,2 0,0 0,1 heraf KVU først 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 heraf prof.bach. først 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 heraf bach. el. kand. først 0,0 0,0 0,0 0,2 0,1 Forsinkelse på fuldført udd. 0,1 0,3 0,4 0,9 0,4 Samlede omveje i uddannelsessystemet 2,1 2,2 2,5 2,6 2,3 Pause 2,7 2,9 3,2 2,4 2,8 Omveje i alt 4,8 5,2 5,7 5,0 5,1 Antal pers Anm: Gennemsnitligt tidsforbrug udover den lige vej fra 9. kl. til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse blandt unge, der fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse i Omfatter unge, der har oplysninger om 9. klasse i Danmark. Analysen ser bort fra uddannelsesforløb, der er påbegyndt efter 35-årsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 5 Idet analysen er lavet på de 35-årige i 2011, er deltagelsen i GSK ikke på højde på med den aktuelle deltagelse. Blandt de unge, der i 2011 fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse, har knap deltaget i et GSK-kursus. 7

11 Tabel 3. Omveje til seneste erhvervskompetencegivende uddannelse, andele Erhvervsudd. Kort. vid Prof.bach. Kandidater Alle Andel af samlede gennemsnitlig omvej, pct. 10. klasse 11,7 9,9 9,0 7,4 10,0 heraf alm. 10.kl. 7,7 6,2 5,3 4,2 6,3 heraf 10. kl. efterskole 4,0 3,7 3,7 3,2 3,7 Enkeltfag HF 2,3 4,3 6,2 4,2 3,8 GSK 0,0 0,6 0,4 0,6 0,3 Forberedende udd. 0,4 0,6 0,9 0,6 0,6 Afbrudte uddannelser 11,0 12,6 11,2 9,6 11,0 heraf FSK eller forb. 0,6 0,4 0,4 0,2 0,4 heraf gymnasial 2,5 2,9 3,0 1,8 2,5 heraf EUD 6,0 4,1 2,8 0,6 4,0 heraf KVU 0,2 0,8 0,5 0,2 0,3 heraf prof.bach. 0,8 1,7 1,8 1,2 1,2 heraf bach. el. kand. 0,8 2,7 2,8 5,6 2,5 Dobbeltuddannelse (før seneste) 15,8 9,7 9,3 9,8 12,4 heraf gymnasial først 11,7 4,3 2,8 2,6 7,0 heraf EUD først 3,1 3,9 3,9 0,6 2,9 heraf KVU først 0,4 0,4 1,4 0,4 0,7 heraf prof.bach. først 0,4 0,6 0,5 1,4 0,7 heraf bach. el. kand. først 0,2 0,6 0,7 4,8 1,3 Forsinkelse på fuldført udd. 2,7 5,6 6,5 18,9 7,1 Samlede omveje i uddannelsessystemet 44,0 43,1 43,4 51,2 45,2 Pause 56,0 56,9 56,6 48,8 54,8 Omveje i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Andel af gennemsnitligt tidsforbrug udover den lige vej fra 9. kl. til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse blandt unge, der fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse i Omfatter unge, der har oplysninger om 9. klasse i Danmark. Analysen ser bort fra uddannelsesforløb, der er påbegyndt efter 35-årsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Det generelle billede i tabel 3 og 4 er, at erhvervsuddannede har færrest omveje, og samtidigt er omvejene for erhvervsuddannede, i højere grad end for de andre uddannelsesgrupper, brugt på pause, dobbeltuddannelse og 10. klasse. Til gengæld bruger professionsbachelorer mest tid på omveje, når man tæller alt med. Andelen af tiden brugt på omveje, der bruges på 10. klasse og afbrudte uddannelser, er generelt faldende med uddannelsesniveauet, sådan at kandidater bruger relativt mindre tid herpå. Omvendt bruger kandidater relativt mere af deres omveje på forsinkelse og dobbeltuddannelse. Mellem hver tredje og hver anden har et afbrudt uddannelsesforløb bag sig Tabel 4 viser, hvor mange af de nyuddannede inden for de forskellige uddannelsesgrupper, der har brugt tid på de forskellige omveje, mens tabel 6 viser, hvor mange forløb og hvor meget tid, de, der har haft en af de pågældende omveje, har brugt. Eksempelvis viser tabellerne, at nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse har taget en dobbeltuddannelse svarende til 24 procent. Typisk har de, 8

12 der har taget dobbeltuddannelse, brugt 3,1 år på den dobbelte uddannelse fordelt på gennemsnitligt 2,8 uddannelsesforløb. Blandt erhvervsuddannede er størstedelen (19 ud af 24 procent) af dobbeltuddannelse unge, der først har taget en gymnasial uddannelse, for dernæst at tage en erhvervsuddannelse. Set over alle nyuddannede har mellem 7 og 19 procent af nyuddannede først taget en gymnasial uddannelse, som de ikke har brugt på vejen til deres erhvervskompetencegivende uddannelse. 6 Tabel 4. Antal og andel nyuddannede med omveje Erh. Kort. vid Prof.ba. Kand. Erh. Kort. vid Prof.ba. Kand. Antal nyuddannede med omvejen Andel af alle nyuddannede med den givne omvej 10. klasse ,9 50,6 52,2 37,4 Afbrudte udd ,2 46,0 44,0 31,9 Dobbelt udd ,0 15,6 18,3 17,9 - heraf ubrugt gymnasial udd ,2 8,1 6,9 7,8 Pause ,7 88,7 93,1 92,1 Forsinkelse ,1 27,4 46,5 59,3 Alle nyuddannede ,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Tabellen viser antallet og andelen af alle nyuddannede inden for gruppen, der har haft en omvej på de forskellige forløb. Omfatter unge, der har oplysninger om 9. klasse i Danmark. Analysen ser bort fra uddannelsesforløb, der er påbegyndt efter 35-årsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Tabel 5. Tid og antal forløb for nyuddannede med omveje Erh. Kort. vid Prof.ba. Kand. Erh. Kort. vid Prof.ba. Kand. Gennemsnitligt tidsforbrug for dem, der har brugt tid på den givne omvej Gennemsnitligt antal forløb for dem, der har brugt tid på omvejen 10. klasse 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Afbrudte udd. 1,1 1,4 1,5 1,5 1,7 1,7 1,7 1,5 Dobbelt udd. 3,1 3,2 2,9 2,8 2,8 2,2 1,9 1,5 Pause 3,9 3,3 3,5 2, Forsinkelse 0,8 1,1 0,8 1, Anm: Tabellen viser antallet og andelen af alle nyuddannede inden for gruppen, der har haft en omvej på de forskellige forløb. Omfatter unge, der har oplysninger om 9. klasse i Danmark. Analysen ser bort fra uddannelsesforløb, der er påbegyndt efter 35-årsalderen. På gymnasiale uddannelser er hver årgang et forløb. En hel STX er således 3 forløb. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Andelen af nyuddannede, der har lagt vejen forbi 10. klasse er markant lavere blandt kandidater end for de øvrige uddannelsesgrupper. Lidt over hver tredje kandidat har taget vejen forbi 10. klasse, mens det samme gælder for mere end hver anden erhvervsuddannede. Samme variation ses på afbrudte uddannelser. Næsten hver anden nyuddannet med erhvervsfagliguddannelse eller kort videregående uddannelse har et afbrudt uddannelsesforløb bag sig. Blandt professionsbachelorer er det lidt færre og blandt kandidater under hver tredje. Det er dog interessant, at den tid, der er brugt på afbrudte forløb ikke desto mindre, er større for nyuddannede des højere uddannelse. De faglærte, der på deres vej har afbrudt en uddannelse, har i snit brugt 1,1 år. Nyuddannede med en videregående uddannelse, der har et afbrudt uddannelsesforløb bag sig, har i snit har brugt 1,4-1,5 6 Blandt de videregående uddannelser er der tale om, at unge først har taget en STX, dernæst en EUD, og så derigennem en videreuddannelse til videre KVU, MVU eller LVU. 9

13 år. Ser man på antallet af forløb, har kandidater i gennemsnit lidt færre afbrudte forløb end de øvrige uddannelsesgrupper. Omkring hver anden nyuddannet professionsbachelor og knap 60 procent af nyuddannede kandidater har været forsinket på deres seneste fuldførte uddannelse. Det samme gør sig gældende for mindre end 30 procent af de nyuddannede med en kort videregående uddannelse og for hver sjette erhvervsuddannet. Samme tendens ses for hvor længe de studerende har været forsinkede. Den gennemsnitlige forsinkelse for forsinkede kandidaterne er på 1,6 år, hvilket er mere end for de øvrige grupper. Blandt professionsbachelorer og kandidater har lidt under hver femte en dobbeltuddannelse. Det kan både være en anden erhvervskompetenceuddannelse (som ikke er en videreuddannelse), og det kan også være to ungdomsuddannelser. For personer med en kort videregående uddannelse, gælder det tilsvarende for hver sjette, og for erhvervsuddannelse gælder det for næsten hver fjerde. Ser man på den tid, der bruges på dobbeltuddannelse og antallet af forløb, så viser det også, at dobbeltuddannelse er mest udbredt for erhvervsuddannede i forhold til på de videregående uddannelser. Opsummering Ovenfor blev det vist, at pause udgør mere end halvdelen af den samlede tid, der bruges på omveje for alle nyuddannede bortset fra akademikere, der bruger lidt mindre tid på pauser. Igen skal man huske på, at pause er mange ting. Det er tid uden for det ordinære uddannelsessystem i Danmark, men det kan både være, at den pågældende har været i arbejde, på udlandsophold, på højskole eller andet. Omkring 90 procent af nyuddannede med videregående uddannelser har holdt uddannelsespause siden 9. klasse. Det samme gælder for to-tredjedele af nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Ser man på hvor længe de nyuddannede har været uden for uddannelsessystemet, så har erhvervsuddannede holdt de længste uddannelsespauser Unge uden uddannelse har i gennemsnit brugt mellem 2 og 3 år i uddannelsessystemet Mens der ovenfor er set på tidsforbruget for nyuddannede, der fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2011, ser dette afsnit på, hvor meget tid 35-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse har brugt i uddannelsessystemet. Her ses alene på tid inden for uddannelsessystemet, hvorfor pauser ikke indgår. I 2011 var der i alt årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tallet dækker over knap , der kun har grundskolen som højeste uddannelse og lidt over med en gymnasial uddannelse, jf. tabel 7 nedenfor. Det ses, at de 35-årige med en gymnasial uddannelse i gennemsnit har brugt knap 3 år på omveje i uddannelsessystemet, mens 35-årige med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har brugt 2,3 år. For dem, der har taget en gymnasial uddannelse, er den gymnasiale uddannelse ikke talt med som en omvej, men lægger man tiden brugt på den gymnasiale uddannelse oveni omvejene på 2,9 år, jf. tabel 7 Man skal huske på, at des længere en uddannelse varer, des mindre skal der til, før end den studerende bliver forsinket. 10

14 6, skal man tillægge 2,8 år. Således vil den gennemsnitlige tid på omveje ikke være 2,9 år, men i alt 5,6 års omveje i uddannelsessystemet siden 9. klasse. 8 Tabel 6. Gennemsnitlig tid brugt på omveje for 35-årige uden erhvervskompetencegivende udd. Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Antal år Pct. Antal år Pct. 10. klasse 0,7 29,9 0,4 13,3 heraf alm. 10.kl. 0,5 23,3 0,3 11,4 heraf 10. kl. efterskole 0,2 6,6 0,1 1,9 Enkeltfag HF 0,4 15,7 0,4 12,7 GSK 0,0 0,0 0,0 0,5 Forberedende udd. 0,2 6,9 0,1 1,9 Afbrudte uddannelser 1,1 47,5 2,1 71,7 heraf FSK eller forb. 0,1 3,6 0,0 0,6 heraf gymnasial 0,2 8,1 0,3 8,7 heraf EUD 0,7 31,2 0,3 10,6 heraf KVU 0,0 0,5 0,1 4,0 heraf prof.bach. 0,0 2,2 0,5 15,6 heraf bach. el. kand. 0,0 2,0 0,9 32,1 I alt 2,3 100,0 2,9 100,0 Hertil ubrugt gymnasial uddannelse 2,8 Antal pers Anm: Gennemsnitligt tidsforbrug på uddannelsesforløb siden 9. kl. blandt 35-årige, der ikke har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i Analysen omfatter årige, der ikke har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse og har oplysninger om 9. klasse i Danmark. Tid brugt udenfor uddannelsessystemet er ikke talt med. Tabellen viser gennemsnittet for alle 35-årige, der ikke har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Både blandt 35-årige med grundskolen og med en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, er der brugt mest tid på afbrudte uddannelser. De, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har brugt 1,1 år i gennemsnit på afbrudte uddannelser, mens de, der har en gymnasial uddannelse, har brugt næsten det dobbelte, nemlig 2,1 år. For de unge, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har flest afbrudt en erhvervsuddannelse, mens der blandt de, der har en gymnasial uddannelse, er flest, der har afbrudt en universitetsuddannelse. 9 De, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har brugt mest tid i 10. klasse. Næsten en tredjedel af den samlede tid brugt på omveje er brugt i 10. klasse, og det er fortrinsvis de almindelige 10. klasser. Tilsvarende udgør tid brugt på 10. klasse kun en ottendedel af omveje for de, der har taget en gymnasial uddannelse. 8 Cirka hver fjerde af de 35-årige, der har en gymnasial uddannelse men ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, har taget en 2-årig gymnasial uddannelse, som f.eks. HF eller studenterkursus. 9 Tallet kan dækker over nogle, der mangler at færdiggøre sidste del af deres uddannelse, men alle, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse indgår ikke i denne opgørelse. 11

15 For både unge med en gymnasial baggrund og unge med grundskoleuddannelse har 9 ud af 10 af de 35-årige, der i 2011 ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, været i kontakt med uddannelsessystemet, jf. tabel 1. Tabel 7. Antal 35-årige, der ikke har erhv.kom. uddannelse med og uden omveje Antal pers. Pct. Gns. Tid på omveje Kun grundskole ,0 2,3 heraf uden omveje 741 7,4 0 heraf med omveje ,0 2,5 Kun gymnasial uddannelse ,0 2,9 heraf uden omveje ,2 0 heraf med omveje ,5 3,5 Alle 35-årige uden erhvervskompencegivende udd ,5 Anm: Tabellen viser antal år brugt i uddannelsessystemet for 35-årige, der ikke har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse opdelt på, om man har været i berøring med uddannelsessystemet eller ej. Tid brugt på pauser mellem uddannelser er ikke talt med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Tabel 8 og 9 viser, hvor mange 35-årige der har været i gang med forskellige uddannelsesforløb. Blandt de 35-årige, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, har over et afbrudt uddannelsesforløb bag sig. Det svarer til lidt over tre ud af fire af alle 35-årige, og det ses, at der tale om, at man har været i uddannelse i gennemsnit 1,4 år. Faktisk har de grundskoleuddannede ofte været i gang med lidt over 2 uddannelser. Mere end hver anden har afbrudt en erhvervsfaglig uddannelse, men her er der i gennemsnit kun tale om lidt over 1 år. 15 procent har afbrudt en gymnasial uddannelse, mens 18 procent har afbrudt et forløb i folkeskolen (f.eks. 10. klasse) eller en forberedende uddannelse. Det ses også, at 30 procent har taget en forberedende uddannelse. 10 Blandt de, der kun har grundskolen, har 62 procent gået i 10. klasse, mens 17 procent har taget fag på HF. 10 Forberedende uddannelser er hverken erhvervs- eller studiekompetencegivende. Det er f.eks. den fri ungdomsuddannelse og teknisk introduktionskursus samt teknikerforkursus. 12

16 Tabel 8. Omveje i uddannelsessystemet for 35-årige, der har grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse Antal unge med den givne omvej Andel unge med den givne omvej af alle unge kun med grundskole Antal forløb pr. ung med omvej 10. kl ,9 1,1 1,1 HF-enkeltfag ,6 1,0 2,1 Afbrudt ,9 2,1 1,4 heraf afbrudt FSK eller forb. udd. heraf afbrudt gymnasial Afbrudte erhvervskompetencegivende udd. Gns. Tid ,1 1,1 0, ,1 1,8 1, ,1 1,8 1,4 heraf EUD ,1 1,8 1,1 heraf KVU 106 1,1 1,1 1,1 heraf prof.bach ,2 1,1 2,2 heraf bach. El. kand ,4 1,2 3,1 Forberedende kurser ,1 1,0 0,5 GSK I alt ,0 11 3,4 2,5 Anm: Tabellen viser antallet af 35-årige med en grundskoleuddannelse, der har været berøring med uddannelsessystemet. Der ses på antallet på de forskellige uddannelser, antallet af forløb og den brugte tid, blandt de, der har været på de forskellige uddannelser. Bemærk, at man godt kan have afbrudt flere forskellige uddannelser. Andel med omvejen er regnet i forhold til de årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse med en grundskoleuddannelse alene. Tid brugt på pauser mellem uddannelser er ikke talt med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Blandt de lidt over årige, der har en gymnasial uddannelse uden at have fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, har over 70 procent en afbrudt uddannelse bag sig, jf. tabel 9. Typisk har hver person over to afbrudte uddannelser bag sig, og de har brugt 3 år på de afbrudte uddannelser. Næsten to-tredjedele har afbrudt en erhvervskompetencegivende uddannelse, og ser man på, hvilke uddannelser der er afbrudt, så har flest personer afbrudt en erhvervsfaglig uddannelse, mens den tid, der er brugt på afbrudte uddannelser, er størst for de videregående uddannelser. Tabel 9 vidner dermed om, at cirka en tredjedel af studenterne ikke har forsøgt at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt de 35-årige, der har en gymnasial baggrund, uden at have taget en erhvervskompetencegivende uddannelse, har under 40 procent taget 10. klasse, mens hver femte har taget fag på HF. 11 Andelene summer til 92 procent svarende til, at det netop er 92 procent af de 35-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, der har haft omveje siden 9. klasse, jf. tabel 8. 13

17 Tabel 9. Omveje i uddannelsessystemet for 35-årige, der har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse Antal unge med den givne omvej Andel unge med den givne omvej af alle unge kun med grundskole Antal forløb pr. ung med omvej Gns. Tid 10. kl ,7 1,0 1,0 HF-enkeltfag ,0 1,0 1,9 Afbrudt ,9 2,1 3,0 heraf afbrudt FSK eller forb. udd. heraf afbrudt gymnasial Afbrudte erhvervskompetencegivende udd ,3 1,1 0, ,3 1,5 1, ,8 1,7 2,8 heraf EUD ,7 1,3 0,9 heraf KVU 387 9,4 1,1 1,2 heraf prof.bach ,7 1,2 2,7 heraf bach. El. kand ,7 1,4 3,8 Forberedende kurser 366 8,9 1,0 0,6 GSK ,7 1,0 0,6 I alt ,5 3,5 3,5 Anm: Tabellen viser antallet af unge, der har været berøring med uddannelsessystemet. Der ses på antallet på de forskellige uddannelser, antallet af forløb og den brugte tid, blandt de, der har været på de forskellige uddannelser. Bemærk, at man godt kan have afbrudt flere forskellige uddannelser. Andel med omvejen er regnet i forhold til de årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse med en grundskoleuddannelse alene. Tid brugt på pauser mellem uddannelser er ikke talt med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 1.3 Forældrenes uddannelse har betydning for omvejene I dette afsnit er det undersøgt, hvad forældrenes uddannelsesniveau betyder for antallet af omveje i uddannelsessystemet både for dem, der fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse og også for dem, der ikke har fuldført en uddannelse i en alder af 35 år. Tabel 10 viser, at børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse bruger mest tid på omveje til seneste erhvervskompetencegivende uddannelse. I gennemsnit har nyuddannede af ufaglærte forældre brugt 6,3 år i uddannelsessystemet udover den lige vej. Den gruppe, der har brugt næstmest tid, er børn af forældre med mellemlange uddannelser, som har brugt 5,1 år i gennemsnit. Nyuddannede, hvis forældre har en erhvervsfaglig, kort videregående eller akademisk baggrund bruger mindst tid nemlig lige under 5 år på omveje. 12 Ser man både på forældrenes uddannelsesniveau og de nyuddannedes uddannelsesniveau, er der et par interessante betragtninger. Børn af ufaglærte og akademikere bruger relativt lang tid på omveje til en erhvervsfaglig uddannelse. For de, der får en videregående uddannelse, er det især nyuddannede med ufaglærte forældre, der bruger lang tid. 12 Opgjort blandt de biologiske forældre. Hvis der kun er en forælder, er dennes uddannelsesniveau brugt. Forældre med uoplyst uddannelsesniveau er lagt i samme kategori som ufaglærte forældre (både hvis forældrenes uddannelsesniveau er uoplyst, eller forældrene ikke findes i registrene). 14

18 Tabel 10. Omveje på vejen til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på forældrenes uddannelsesniveau Uddannelsesniveau for nyuddannede i 2011 Forældrenes uddannelse Erhvervsudd. Kort. vid Prof.bach. Kandidater Alle Ikke erhv.komp. (incl. uoplyst) 6,1 6,1 7,2 5,9 6,3 Erhvervsfaglig 4,3 5,0 5,7 5,3 4,8 KVU 4,5 4,9 5,2 4,6 4,7 MVU 5,0 5,1 5,3 5,0 5,1 LVU 5,6 4,9 5,2 4,6 4,9 Alle 4,8 5,2 5,7 5,0 5,1 Anm: Gennemsnitligt tidsforbrug på uddannelsesforløb udover den lige vej fra 9. kl. til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Ser man i stedet på de 35-årige, der ikke har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, så er det i stedet akademikernes børn, der bruger mest tid, jf. figur 3. I gennemsnit har de 35-årige uden erhvervskompetencegivende brugt 2,5 år i uddannelsessystemet, mens akademikernes børn har brugt næsten 4 år. Til gengæld har 35-årige, hvis forældre ikke selv har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kun brugt lidt over 2 år i uddannelsessystemet. Figur 3. Omveje for 35-årige uden erhvervskompetencegivende udd. efter forældrenes udd. Antal år 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ikke Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Alle erhv.komp. (incl. uoplyst) Antal år 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Antal år brugt på omveje i uddannelsessystemet Anm: Gennemsnitligt tidsforbrug på uddannelsesforløb siden 9. kl. blandt 35-årige, der ikke har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2011, og som har været på de forskellige uddannelser samt andel af alle unge uden uddannelse, der har været på uddannelsen. Tid brugt på pauser mellem uddannelser er ikke talt med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 15

19 2. Ressourceforbrug på omveje frem til erhvervskompetencegivende uddannelse Der er store samfundsmæssige omkostninger forbundet med omveje i uddannelsessystemet. Det gælder f.eks. i forhold til driftsudgifter til uddannelsesinstitutioner, udbetalingen af uddannelsesstøtte, lavere arbejdsstyrke og lavere produktivitet. I det følgende gives et overslag over, hvad de unges omveje i uddannelsessystemet frem til seneste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse skønsmæssigt koster i direkte driftsudgifter og i uddannelsesstøtte til de unge. Dermed ses der i overslaget bort fra de indirekte omkostninger, såsom lavere arbejdsstyrke, mindre skatteindbetalinger osv. Beregningerne bygger på det samlede tidsforbrug på omveje, der blev kortlagt i forrige afsnit. Det er kun tiden brugt på omveje i uddannelsessystemet, der er prissat, dvs. tid, der er brugt på pauser, er ikke talt med. Sådan har vi gjort Den økonomiske beregning af de unges omveje til ressourceforbrug i kroner og øre er imidlertid behæftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes først og fremmest, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem start og slutdatoerne i Danmarks Statistiks elevregister og taxameterudbetalingerne for den pågældende elev. Grundprincippet for taxameterudbetalingerne er, at der kun udløses taxametre ved studieaktivitet, men der foreligger ikke oplysninger i elevregisteret om studieaktivitet, og om den enkelte løbende består de obligatoriske prøver og eksaminer. Det er meget forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvor tit studieaktiviteten opgøres. På nogle uddannelser kontrolleres der så tit som hver uge, mens der på andre uddannelser kontrolleres to gange årligt. 13 Eftersom det ikke er muligt at se den studerendes studieaktivitet i Danmarks Statistiks elevregister, er det ikke muligt præcist at opgøre det driftsøkonomiske træk for de unges tid på brugt på omveje. Det må formodes, at en del af de personer, der f.eks. afbryder en uddannelse, ikke har været studieaktive i hele indskrivningsperioden på uddannelsen, og derfor ikke har udløst taxametre i hele studieperioden. Det bidrager isoleret set til, at det beregnede ressourcetræk er overvurderet i forhold til den faktiske taxameterbetaling for disse elever. For at imødekomme denne usikkerhed, der ligger i at omregne tiden brugt på omveje til ressourceforbrug, regnes der i det følgende med en sikkerhedsmargin på 20 procent, hvilket betyder, at det kun er 80 procent af den tid, de unge bruger på omveje, der er omsat til ressourceforbrug i uddannelsessystemet. 14 Samtidig er det også kun tid i undervisningssystemet, der indgår, dvs. at uddannelsespauser holdes helt udenfor og ikke medregnes i forhold til, at de studerende færdiggør senere end ellers. De økonomiske beregninger i dette afsnit skal derfor ses som et overslag over de økonomiske ressourcer, der bruges på omveje i uddannelsessystemet for de unge, der fuldfører og for de unge, der ikke fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. 13 Forud for de økonomiske beregninger er foregået en grundig research i tælle- og udbetalingssystemet for undervisningstaxametre. I denne proces er det blandt andet blevet klarlagt, at man på nogle hovedforløb tæller aktivitet hver uge, mens man på nogle gymnasiale retninger tæller to gange årligt. 14 Beregningsprincipperne i denne rapport er de samme, som der er anvendt i rapporten om omveje til ungdomsuddannelserne, se 16

20 I appendiks 1. F beskrives metoden bag de økonomiske beregninger. Hvad tæller med? I beregningerne er undervisningstakster fra finanslovens takstkatalog brugt til at prissætte driften. Taksterne for undervisningstaxameter, bygningstaxameter og fælles-taxameter er brugt. 15 Det skal desuden bemærkes, at de økonomiske beregninger alene bygger på omvejene beregnet i forrige afsnit, hvilket vil sige, at det kun er omveje for unge op til 35 år, der sættes pris på. 16 Udgifterne til SU indgår to steder i beregningerne. SU medregnes i forhold til de ekstra ressourcer, det koster, at unge har taget en dobbeltuddannelse. Overslaget over udgifterne til dobbeltuddannelse er både undervisningsudgifter og SU. Derudover bruges SU-udgiften også i beregningen af forsinkelse, dvs. at man ved studieforlængelse får udbetalt mere SU. Det, som uddannelsespause og forsinkelse koster i form af tabt erhvervsindkomst og heraf mindre velstand og skatter, er ikke medregnet. 17 I de økonomiske beregningerne er udgifterne til omveje på HF-enkeltfag ikke medtaget, da det ud fra registerdataene ikke er muligt at afgøre, om der er tale om brugerbetaling eller offentlig finansiering. Omveje på vejen til seneste erhvervskompetencegivende uddannelse koster over 7 mia. kr. Tabel 11 viser et overslag over, hvad omvejene til seneste erhvervskompetencegivende uddannelse koster samfundet. 18 De samfundsmæssige omkostninger forbundet med omvejene i uddannelsessystemet, dvs. de 2,3 år brugt på f.eks. afbrudte uddannelser, dobbeltuddannelse, 10. klasse etc., for de mere end nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse, har kostet 7,4 mia. kr. Dobbeltuddannelse, dvs. at de nyuddannede har gennemført en anden uddannelse tidligere, der ikke var nødvendig, eller at den nye uddannelse ikke kan regnes som en videreuddannelse, er den tungeste post med godt 3 mia. kr. Af de knap 3 mia. kr. skyldes 43 procent, at erhvervsuddannede forud for erhvervsuddannelsen har taget en gymnasial uddannelse. Ser man på dobbeltuddannelse generelt for de erhvervsuddannede, og altså ikke blot på unødig gymnasiale uddannelser, er mere end halvdelen af de 3 mia. brugt på dobbeltuddannelse. Det er vigtigt at huske på, at de økonomiske overslag for, hvad omvejene koster for de forskellige uddannelsesretninger, hænger sammen med, hvor mange nyuddannede, der er inden for hver retning. En del af forklaringen på, at dobbeltuddannelse blandt faglærte fylder relativt meget, er, at omkring halvdelen af de nyuddannede i 2011 var faglærte. Nederst i tabel 11 ses det gennemsnitlige ressourceforbrug pr. nyuddannet brugt på omveje, og her er der ikke stor forskel mellem uddannelsesgrupperne. 15 For at tage højde for, at der er forskellige takster på forskellige uddannelsesretninger, er tidsforbruget udtrukket på et mere detaljeret niveau, end der er angivet i første afsnit af rapporten. Eksempelvis er der taget højde for forskellige takster på ungdomsuddannelserne og på retningerne på videregående uddannelser. I appendiks 1.F ses deltaljeringsgraden i beregningerne.. 16 Derudover er det kun omvejene for unge, der har oplysninger om 9. klasse fra Danmark. 17 Afledte effekter er heller ikke medtaget. Det er alene omkostninger til drift og ekstra SU til de unge, der forsinkes eller dobbeltuddannes, der er medtaget. 18 Som beskrevet i fodnote 1 og i appendiks er der i omvejene for nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse set bort fra dem, der i 2011 har færdiggjort en universitetsbachelor. Enuniversitetsbachelorer betragtes i denne analyse som første del af en samlet kandidatgrad. Derfor er den tid som færdige kandidater har brugt på bachelordelen og de omveje, der måtte være forbundet herved, talt med i omvejene for færdige kandidater. 17

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Analysen giver et overordnet bud på udgifterne ved etableringen af en fleksuddannelse. Der foreligger imidlertid meget lidt konkret information

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

2. Elever på erhvervsuddannelserne

2. Elever på erhvervsuddannelserne 2. Elever på erhvervsuddannelserne 2.1 Indledning og sammenfatning 67 2.2 Tilgang til erhvervsuddannelserne 68 2.3 Høj alder ved start 77 2.4 For mange falder fra 84 2.5 Hvad med dem, der falder fra? 88

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere