Dokumentet indeholder også definitioner på de otte nøglekompetencer. Definitionen på at lære at lære er:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentet indeholder også definitioner på de otte nøglekompetencer. Definitionen på at lære at lære er:"

Transkript

1 Project: P.R.E.S.T.O. Peer Related Education Supporting Tools LLP -1 IT COMENIUS -CMP Guide to learning to learn activities in the schools Guide til at lære at lære Final Version Redigeret af Istitutul de Stiinte Ale Educatiei, Bukarest Februar

2 INDHOLD AKTIVITET 1: HVORFOR LÆRE? HVORFOR LÆRE, HVORDAN MAN LÆRER? AKTIVITET 2: POSITIV INDRE DIALOG AKTIVITET 3: 10 ÅR FREM I TIDEN AKTIVITET 4: AT VINDE OG AT TABE HVEM FÅR ÆREN OG HVEM FÅR SKYLDEN? AKTIVITET 5: FOKUSER PÅ DIN SUCCES AKTIVITET 6: MINE STÆRKE SIDER AKTIVITET 7: DAVIE SKAL TAGE EN EKSAMEN AKTIVITET 8: TIDSSTYRING AKTIVITET 9: KONTROLLER DINE OMGIVELSER AKTIVITET 10: STRESSFRI AKTIVITET 11: NYHEDSANALYTIKEREN AKTIVITET 12: STUDIETEKNIK - ANALOGI AKTIVITET 13: MIND-MAPPING AKTIVITET 14: AT SKABE ET OVERBLIK AKTIVITET 15: RESUMÉ OG REFERAT AKTIVITET 16: AT TAGE NOTER AKTIVITET 17: UNDERSTREGNING HVAD OG HVORDAN? AKTIVITET 18: REPETITION AT LÆSE OP AKTIVITET 19: UDENADSLÆRE AKTIVITET 20: MOBILFILMFESTIVAL AKTIVITET 21: BLIV GOD TIL AT LÆRE Supplerende aktiviteter Litteraturliste 2

3 INDLEDNING At lære at lære er én af de vigtigste kompetencer i nutidens samfund, der er et vidensbaseret samfund. For tiden er vidensområdet uendeligt, den teknologiske udvikling sker meget hurtigt, og samfundets behov ændres konstant. For at kunne tilpasse sig et sådant samfund skal folk vide, hvordan de lærer. Den traditionelle uddannelsesmodel baseret på overførelsen af viden fra den ældre generation til den yngre kan ikke længere anvendes, eftersom viden konstant ændres og dermed ikke er gyldig særligt længe. Som konsekvens heraf må folk tilegne sig livslange læringsfærdigheder, som gør dem i stand til at tilpasse sig samfundets ændringer. I 2006 vedtog Det Europæiske Råd og Europaparlamentet (Uddannelsesrådet, 2006) en række anbefalinger vedrørende vigtige kompetencer for livslang læring. Anbefalingerne omfatter en liste med otte nøglekompetencer, defineret således: Kompetencer defineres her som en kombination af viden, færdigheder og holdninger, der er relevante i konteksten. Nøglekompetencer er kompetencer, som alle individer har brug for i forhold til personlig realisering og udvikling, aktivt medborgerskab, social inklusion og beskæftigelse. Referencerammen omfatter otte nøglekompetencer: 1) Kommunikation på modersmålet 2) Kommunikation på fremmedsprog Matematisk kompetence og basale kompetencer i naturvidenskab og teknologi 3) Digital kompetence 4) At lære at lære 5) Social kompetence og borgerskabskompetence 6) Sans for initiativ og iværksætteri 7) Kulturel opmærksomhed og udtryksevne Dokumentet indeholder også definitioner på de otte nøglekompetencer. Definitionen på at lære at lære er: At lære at lære er evnen til at dyrke og fastholde læring, at organisere ens egen læring herunder at håndtere tid og information effektivt både individuelt og i grupper. Denne kompetence inkluderer bevidsthed om egen læreproces og behov, identifikation af tilgængelige muligheder og evnen til at overvinde forhindringer for at lære succesfuldt. Denne kompetence betyder forøgelse, bearbejdning og tilegnelse af ny viden og nye færdigheder såvel som at opsøge og gøre brug af vejledning. Ved at lære at lære bygger man på tidligere læring og livserfaringer for at kunne bruge og anvende viden og evner i adskillige sammenhænge: i hjemmet, på arbejde, på uddannelse og i undervisning. Motivation og tillid er afgørende for et individs kompetencer. Efter udfærdigelsen af disse anbefalinger blev en ekspertgruppe etableret til at formulere en ramme til vurdering af at lære at lære (den såkaldte Expert Group, som blev etableret af det Europæiske Netværk af Planlæggere, the European Network of Policy Makers, 2006). Denne ramme blev vurderet i adskillige europæiske lande. I 2008 offentliggjorde CRELL en revideret ramme til vurdering af at lære at lære, som for tiden anvendes (Den nye ramme for at lære at lære, The new Learning to learn framework, CRELL): DEN NYE RAMME FOR AT LÆRE AT LÆRE: Den følelsesmæssige dimension: Motivation for læring, læringsstrategier og orientering imod forandring 3

4 Intellektuel selvopfattelse og selvtillid Læringsmijø Den kognitive dimension: Identificering af forestillinger Anvendelse af regler Afprøvning af regler og forestillinger Anvendelse af mentale værktøjer Metakognition: Problemløsning (metakognition) Metakognitive afprøvende/kontrollerende fremgangsmåder Metakognitiv nøjagtighed Metakognitiv tillid Rammen og redskabet, der blev udviklet til at teste at lære at lære, blev baseret på fire eksisterende nationale redskaber vedr. at lære at lære: en test udviklet af University of Helsinki (Hautamäki et al., 2002), the Effective Lifelong Learning Inventory (ELLI) udviklet af University of Bristol (Deakin-Crick, Broadfoot & Claxton, 2004), testen om tværkulturelle færdigheder udviklet af University of Amsterdam (Elshout-Mohr, Meijer, Oostdam & van Gelderen, 2004) og en test af metakognition udviklet af University of Madrid (Moreno, 2002). Den foreliggende guide er udarbejdet med baggrund i relevant videnskabelig litteratur indenfor området og til den nye europæiske måleramme. Hovedstrukturen følger den europæiske ramme for at lære at lære: den affektive dimension (motivation), den kognitive dimension (forståelse, organisering, studiefærdigheder) og den metakognitive dimension. Guidens hovedstruktur er som følger: AT LÆRE AT LÆRE MOTIVATIONS- STRATEGIER LÆRINGS- STRATEGIER METAKOGNITIVE STRATEGIER Hver aktivitet indeholder en beskrivelse til brug for facilitatoren eller underviseren. Til hver aktivitet er der desuden hand outs til uddeling blandt deltagerne, sådan som det beskrives i hver aktivitet. Nogle af aktiviteterne indeholder et afsnit kaldet nogle teoretiske ankre, som kort præsenterer den teoretiske baggrund for aktiviteten. Vi opfordrer undervisere til at tilpasse guiden og aktiviteterne til det konkrete uddannelsessystem og den konkrete uddannelsesinstitution. Det er vigtigt at bevare målet med aktiviterne, men fremgangsmåderne kan ændres og tilpasse i forhold til undervisernes erfaringer med eleverne. Hver uddannelsesinstitution kan desuden udforme egne aktiviteter, som fremmer elevernes læringskompetence. 4

5 AKTIVITET 1 HVORFOR LÆRE? HVORFOR LÆRE, HVORDAN MAN LÆRER? 1. Formål: at øge bevidstheden om vigtigheden ved at lære at identificere elevers motivation for at lære at understrege forbindelsen mellem læring i skolen og fremtidigt voksenliv at understrege vigtigheden ved at lære, hvordan man lærer at identificere læringsstrategier, som bruges af elever 2. Materialer: flip-over eller tavle skriveredskaber eller kridt uddelingskopier Uddannelse er vigtig og At lære at lære til hver deltager 3. Fremgangsmåde Begynd med at fortælle deltagerne, at i dag skal I snakke på en åben måde om at lære. Hver enkelts synspunkt er velkomment og værdsat, og de må gerne udtrykke tilfredshed og utilfredshed med læring og uddannelse generelt. Opdel tavlen i tre kolonner. Bed deltagerne overveje, hvorfor skolen eksisterer i samfundet. Hvad er dens nytte? Få dem til at dele deres ideer, og skriv dem i første kolonne. Blandt svarene skal der være en antydning af forbindelsen mellem skole og voksenliv f.eks. skole som forberedelse. Hvis ikke, så vær sikker på at tage det med på listen. Valgfrit Bed deltagerne forestille sig, hvordan et samfund uden skole/uddannelse ville se ud. Ville det være meget anderledes? Bedre? Dårligere? Bed deltagerne overveje deres personlige grunde for at gå i skole og for at lære, og skriv ideerne i den anden kolonne. Du vil højst sandsynligt se forskelligeartede grunde nogle kommer fra andre (eks. for at behage mine forældre) og nogle kommer fra dem selv (eks. fordi jeg vil have et godt liv, fordi jeg kan lide at lære). Læg vægt på, at de grunde, som højst sandsynligt giver styrke og ukuelighed, er dem, der kommer fra én selv. Giv deltagerne uddelingskopien Uddannelse er vigtig. Sig, at disse kun er et par gode grunde til at studere, ikke alle. Hvis deltagerne gerne vil, så giv tid til en diskussion om 5

6 uddelingskopien. Spørg deltagerne, om de er bevidste om konceptet at lære at lære. Bed dem beskrive, hvad dette betyder. Læg vægt på, at konceptet at lære at lære refererer til to hovedkategorier: at ville lære (være motiveret) og vide, hvordan man lærer (læringsstrategier). Læg vægt på, at det at lære kan læres, så hvis man ikke er god i skolen nu, kan man blive bedre ved at gøre en større indsats og anvende nyttige strategier. Bed deltagerne reflektere over deres læringsstrategier. På hvilken måde lærer de? Har de favoritmetoder? Læser de forskelligt afhængigt af studieemnet (eks. dansk i forhold til matematik)? Anvender de læringsstrategier bevidst, eller følger de bare strømmen? Ved at lave denne del af aktiviteten kan du få en ide om hvilke aktiviteter, du skal vælge til næste runde afhængigt af, hvad deltagerne allerede ved, og hvad de skal vide. Giv deltagerne uddelingskopien At lære at lære. Giv tid til en diskussion herom. 6

7 NOGLE TEORETISKE ANKRE Hvad er motivation? Hvad er motivation for at lære? Motivation er det, der driver os til at gøre nogle bestemte ting. Vi gør ting med et motiv. For eksempel er jeg sulten, så behovet for mad motiverer mig til at spise. Eller jeg er træt, og behovet for at sove motiverer mig til at falde i søvn. Eller jeg skal flytte til en ny by og har brug for et sted at være, så dette motiverer mig til at finde et hjem. Desuden har jeg på dette nye sted brug for at møde nogle mennesker, at få nye venner, så jeg har en motivation for at deltage i sociale aktiviteter. Med alt dette føler jeg behovet for at opnå noget, for at respektere mig selv og for at blive respekteret for det, jeg laver, så jeg bliver motiveret for at forsøge at lykkes med min karriere og mit familieliv. Og mange siger, at livet ikke ville være fuldendt, hvis vi ikke forfulgte vore egne drømme ved at udvikle vores talenter, kreativitet, moralske udvikling, ved at forsøge at blive bedre mennesker dette motiverer mennesker til at finde forskellige måder til at udvikle deres personlighed på. Abraham Maslow var en forsker, der studerede motivation, og han udviklede en pyramide af menneskelige behov, som har fem niveauer: Selvrealisering Agtelse Sociale behov Sikkerhed Fysiologisk moral, kreativitet, spontanitet, problemløsning, fordomsfri, acceptering af fakta selvagtelse, tillid, kunnen, anerkendelse af andre, anderkendelse fra andre venskab, familie, seksuel intimitet sikkerhed vedr. krop, job, resurser, moral, familien, helbred, ejendom trække vejret, mad, vand, sex, søvn, homøostase, udskillelse Behovene er placeret i en pyramide, fordi Maslow mente, at først når behovene på det nederste niveau er opfyldt, kan behovene fra de øvre niveauer bringes i fokus. Hvis vi eksempelvis ikke får nok mad, og vi ikke føler os sikre, vil vi forsøge at tilfredsstille disse behov, mens de andre behov fra de højere niveauer på dette tidspunkt er inaktive. Hvad er motivation for at lære? Motivation for at lære er i grunden det, der driver os til at lære. Hvor ville du placere motivationen for at lære på Maslow s behovspyramide? Motivation for at lære kan komme fra os selv, og så kalder vi den indre motivation, eller den kan komme udefra, og så kalder vi den ydre motivation. Indre motivation repræsenterer vore egne målsætninger, værdier, interesser, overbevisninger, mens ydre motivation inkluderer målsætninger, værdier og interesser hos andre, som påvirker os. Undersøgelser har vist, at når vi motiveres af den indre motivation, gør vi en større indsats, er mere ihærdige, prøver på flere forskellige måder at få succes og lærer mere i dybden, end når vi motiveres af den ydre motivation. Men blot fordi den indre motivation har vist sig at være mere 7

8 effektiv, betyder det ikke, at den ydre motivation er dårlig. Nogle gange lærer vi ting ved at være påvirket af den ydre motivation, og vi gør det ganske udmærket. Enhver form for motivation er bedre end ingen motivation. Motivationen for at lære afhænger af mange faktorer: værdien forbundet med læring i vores sociale miljø, karakteristika ved uddannelsessystemet, personlige faktorer som selvagtelse og dygtighed, personlige teorier omkring intelligens, etc. Det, der er vigtigst, er, at vi kan påvirke vores motivation, at vi kan øge den og få den til at fungere for os. 8

9 AKTIVITET 2 POSITIV INDRE DIALOG 1. Målsætning: at understrege vigtigheden af indre dialog i hverdagsaktiviteter at skelne mellem hjælpsom og ikke-hjælpsom indre dialog at hjælpe deltagerne med at identificere deres indre dialog vedrørende læring at fremme positiv indre dialog 2. Materialer: uddelingskopi Mark og Edward skal lære at køre bil til hver deltager 3. Fremgangsmåde: Begynd med at fortælle, at under denne aktivitet skal gruppen analysere historien om to venner. De er atten og er til deres første køretime. Deres evner er meget ens, men deres indre dialog er meget forskellig. Vil denne forskel påvirke deres præstation? Du kan ændre navnene på personerne, især hvis nogen i din gruppe har ét af disse navne. Eller du kan bestemme, at personer skal være piger, ikke drenge, afhængigt af din gruppe. Giv hver deltager uddelingskopien Mark og Edward skal lære at køre bil. Læs det sammen. Få to frivillige til at læse det, hvor hver spiller en af de to venner. Diskutér spørgsmålene fra uddelingskopien med gruppen. Lad alle deltage. Der er ikke noget svar, der er godt eller skidt, der er bare forskellige meninger. Bed deltagerne overveje deres indre dialog omkring læring. Hvis de ønsker det, er de velkomne til at dele det med gruppen, hvis ikke kan de holde det for sig selv. Læg vægt på, at den gode nyhed er, at vi har kontrol over vores indre dialoger, vi kan ændre dem, så de bliver nyttige for os. Eksempelvis hvis vi fortæller os selv Jeg er ikke god i skolen, og jeg bryder mig ikke om det, og gør denne indre dialog til en vane, så tager vi modet fra os selv og formindsker vores motivation til at lære. Vi vil synes, at skolen er mere kedelig, end den egentlig er, og det vigtigte er, at vi mister overblikket og dermed vores stræben efter personlige drømme i fremtiden. I stedet for kan en indre dialog, som lyder nogenlunde sådan her: Jeg ved, jeg kan opnå mere, hvis jeg gør mig mere umage eller Hvis jeg klarer mig godt i skolen, kan jeg selv vælge lige det job, jeg gerne vil have, øge vores motivation og sikre vores energi til studiet. Afslut aktiviteten med at bede deltagerne om at reflektere over deres indre dialog i forskellige situationer og om at få deres indre dialog til at fungere for dem. 9

10 NOGLE TEORETISKE ANKRE Vi bliver alle påvirket af, hvad vi bliver fortalt af andre mennesker og endnu mere påvirket af, hvad vi fortæller os selv. Bevidst eller ubevidst indlader vi os hver dag på indre dialog, hvor vi fortæller os selv ting, som hjælper os, eller som har den modsatte effekt, som hæmmer os. Undersøgelser har vist, at studerende med positiv indre dialog klarer sig bedre i skolen end dem, der har negativ indre dialog. Mere vigtigt kan indre dialog - både positiv og negativ - læres og er tilbøjelig til at blive en vane. Børn som normalt har positiv indre dialog, er tilbøjelige til at gøre det til en vane og til at have flere positive indre dialoger som voksne sammenlignet med dem, der brugte negative indre dialoger, da de var børn. Dette er især vigtigt, eftersom folk med positive indre dialoger også klarer sig bedre i deres karrierer end dem med negativ indre dialog. 10

11 AKTIVITET 3 10 ÅR FREM I TIDEN 1. Formål: at skabe en forbindelse mellem skole og fremtidigt voksenliv at sætte sig overordnede eller generelle mål 2. Materialer uddelingskopi 10 år frem i tiden til hver deltager VALGFRIT - uddelingskopi Forestil dig din fremtid til facilitator/træner/peer educator til den, der gennemfører aktiviteten 3. Fremgangsmåde: Fortæl deltagerne, at i dag skal I foretage en fantasirejse ind i fremtiden. Bed dem forestille sig, at de nu er 10 år ældre, mødes igen i den samme gruppe og fortæller hinanden om deres liv. Hvis 10 år er for lang tid, kan det ændres til 5 år. Bed dem tænke over deres situation i et par minutter i stilhed. Giv hver deltager uddelingskopien 10 år frem i tiden. Giv dem tid til at udfylde rubrikkerne. Få dem til at være optimistiske og til at skrive om deres egne drømme, interesser og ønsker. VALGFRIT Hvis du mener gruppen vil sætte pris derpå, så læs uddelingskopien Forestil dig din fremtid højt. Sørg for, at deltagerne er afslappede og rolige. Når det er læst op, så bed deltagerne skrive de ideer, de fik, mens du læste Forestil dig din fremtid på deres 10 år frem i tiden -uddelingskopi. Bed deltagerne om at dele deres ideer. Spørg deltagerne, hvorfor uddannelse er vigtigt for at sikre en god fremtid. Spørg deltagerne, hvad de synes, de kan gøre nu for at få deres drømme til at gå i opfyldelse? 11

12 AKTIVITET 4 AT VINDE OG AT TABE HVEM FÅR ÆREN OG HVEM FÅR SKYLDEN? 1. Formål: at anerkende vigtigheden af den måde, hvorpå folk tænker på vinder- og tabersituationer at skelne mellem forskellige måder at tænke på personlig succes og fiasko at identificere egen måde at tænke om succes og fiasko 2. Materialer: uddelingskopier Drenge om Rachel og Piger om drenge til de fire frivillige, som vil optræde i de korte stykker papir og skriveredskaber til alle deltagerne 3. Fremgangsmåde: Begynd med at fortælle deltagerne, at i dag skal de optræde i fire korte stykker. Der vil være fire karakterer, og der bliver brug for fire frivillige. De vil få de korte manuskripter og skal spille efter dem. Fortæl, at dagens aktivitet omhandler den måde, hvorpå vi opfatter succes og fiasko. Eksempelvis kan du sige noget i retning af: Vi oplever alle både succes og fiasko på forskellige tidspunkter i livet. Men vi opfatter ikke tingene på samme måde. De fleste mennesker er stolte af sig selv, når de opnår noget, fordi de tror på, at succesen skyldes deres evner, viden og personlige indsats. Jeg har arbejdet hårdt på denne eksamen, og jeg fortjener den gode karakter, jeg fik! Nogle mennesker synes dog ikke at kunne få tilfredsstillelse ved deres succes, fordi de mener, at resultatet skyldtes faktorer, der ligger udenfor deres kontrol, eksempelvis skæbne eller held. Jeg var heldig at få lige nøjagtigt de spørgsmål, som jeg havde forberedt mig på, det er derfor, jeg fik den gode karakter. Det betyder ikke, at jeg fortjener det. Det samme kan forklare fiasko. Vi kan tro, at vi fik en dårlig karakter, fordi vi er dårlige i skolen eller dumme, eller vi kan tro, at vi fik en dårlig karakter, fordi vi ikke arbejdede nok, eller vi ikke gjorde os nok umage. Bed om fire frivillige, og giv dem manuskripterne. Der skal være to piger og to drenge. Drengene skal have manuskriptet til det korte drengestykke og pigerne manuskriptet til det korte pigestykke. Giv dem 5 minutter til at læse manuskriptet. I mellemtiden gives instruktioner til de andre deltagere: Bed dem være opmærksomme på stykkerne. Fortæl dem, at hvert par faktisk vil opføre to situationer at vinde og at tabe. Bed dem skrive meget korte kommentarer til karakterernes tænkemåde ned på deres papirer: På hvilken måde er de forskellige? Hvis tænkemåde fører som oftest til succes, 12

13 og hvis fører som oftest til fiasko? Hvad tænker hver karakter om at vinde og at tabe? Tag en diskussion efter de to stykker om: hvordan éns måde at tænke om succes/fiasko påvirker éns præstation? hvordan de kan relatere disse to historier til deres eget liv? hvordan de kan relatere disse historier til læring i skolen? Hvad med forberedelse til eksamen? hvordan deres egen tænkemåde er? deres tænkemåde er nyttig for dem med hensyn til succes i skolen, eller står den i vejen for dem? Hvad kan de gøre for at forbedre det? 13

14 NOGLE TEORETISKE ANKRE Subjektiv forklaring på succes og fiasko repræsenterer en vigtig del af motivation. Nogle mennesker tilskriver det ydre faktorer, andre tilskriver det indre. I vestlige kulturer plejer mennesker som regel at tilskrive succes indre faktorer og fiasko ydre faktorer. Selv om det passer, at den samme person kan have begge forklaringer i forskellige situationer, er det vigtige den generelle måde, fordi tilskrivelse af succes og fiasko kan læres og kan blive en vane. Psykologer kalder det tilskrivelsesmåde og kategoriserer det som ekstern og indre. Både eksterne og indre tilskrivelser kan være stabile eller ustabile. Stabile faktorer kan ikke ændres, mens ustabile faktorer kan ændres og kan kontrolleres. Se på tabellen nedenfor og bemærk forskellen mellem forskellige tilskrivelsesmåder: TILSKRIVELSESMÅDE indre ydre ustabile faktorer indsats skæbne stabile faktorer personlige evner/kompetencer opgavens sværhedsgrad Personlige teorier om intelligens og indsats Tilskrivelsesmåder hænger tæt sammen med personlige teorier om intelligens. De er personlige, men vi udvikler dem under påvirkning af den gængse opfattelse i vores sociale miljø. Mange kulturer opfatter normalt intelligens som et stabilt og generelt anlæg, der er medfødt, og som ikke kan ændres i løbet af vores levetid. En sådan teori antyder, at det, vi opnår, skyldes den intelligens, vi blev født med, og at vores indsats ikke kan ændre stort på, hvad vi opnår. Undersøgelser har vist, at teorier som denne ikke er givtige og som regel formindsker motivationen for at lære. Derudover er de ikke videnskabeligt korrekte, for i virkeligheden er intelligens et bredt begreb og dens komponenter kan ændres og kan læres. Faktisk kan intellektuelle færdigheder sammenlignes med fysiske færdigheder, og hjerne kan sammenlignes med muskler. Hvis vi har en stillesiddende livsstil, udvikles vores muskler ikke, men hvis vi dyrker sport i fritiden, kan vi forbedre vores fysiske kondition. Hvis vi bliver professionelle idrætsudøvere, så bliver vores muskler virkeligt stærke og vores kondition optimal. Det samme gælder for intellektuel kondition og udvikling af hjernen. Hvis vi ikke bruger den, vil den være tilbøjelig til at ruste, men hvis vi bruger den og sætter den på arbejde, styrkes den, og vi kan sige, at vores intelligens vokser. Og som muskler udvikles ved bevægelse, udvikles intelligens ved at skaffe sig viden og bearbejde den jo mere viden vi har, jo flere koblinger kan vi lave, og desto mere intelligente er vi. Der er også forskellige populære teorier om indsats. Nogle er tilbøjelige til at tro, at indsats bruges til at kompensere for mangel på evner. Han er ikke særlig begavet, men han arbejder hårdt, eller Han er meget begavet, han behøver ikke at yde en særlig stor indsats. Dette går ofte hånd i hånd med teorien, der betragter intelligens som værende stabil og uforanderlig. Men hvis vi ser på livsforløbet for store personligheder, som opnåede fantastiske ting i løbet af deres liv, kan vi se, at 14

15 de arbejdede hårdt og ydede en kontinuerlig indsats, og endda nød det. En mere hensigtsmæssig og faktisk videnskabeligt korrekt teori er én, der betragter indsats som et middel til at forbedre intellektuelle evner. Hvis vi arbejder hårdt, kan vi forbedre vores viden, vores evner og endelig vores resultater. Det er op til os at få succes med det, vi vil, og til at opnå dette må vi yde en stor indsats og bruge vores resurser med omtanke. 15

16 AKTIVITET 5 FOKUSÉR PÅ DIN SUCCES Denne aktivitet kan kombineres med aktivitet nummer Formål: at fokusere på deltagernes personlige erfaring med succes i skolen at fremme overførelsen af færdigheder og erfaringer fra et felt til et andet 2. Materialer: papir og skriveredskaber uddelingskopi Fokusér på din succes til hver deltager 3. Fremgangsmåde: Begynd med at fortælle deltagerne, at selvom de for tiden oplever vanskeligheder i skolen, betyder det ikke, at det altid har været sådan. Højst sandsynligt var der en gang, hvor de havde succes, men de er nu så optaget af den nuværende situation, at de har glemt, hvordan det var. Der sker for os alle, at vi har gode perioder og dårlige perioder, og vi kan afkorte vores dårlige perioder ved at gøre adskillige ting, herunder at se tilbage på vores succes. Fortæl deltagerne, at denne aktivitet er en invitation til at reflektere over deres fortid, især over deres positive erfaringer. Udlever uddelingskopierne Fokusér på din succes til alle deltagere. Bed deltagerne tænke over spørgsmålene i uddelingskopien. Hvis de gerne vil, må de skrive deres svar på deres blanke papir. Bed deltagerne om at dele nogle af deres tanker omkring dette emne. Tilskynd til en diskussion om det. 16

17 AKTIVITET 6 MINE STÆRKE SIDER Denne aktivitet kan kombineres med aktivitet nummer Formål: at anerkende vigtigheden af at kende sine stærke sider at identificere personlige stærke sider vedrørende læring 2. Materialer: papir og skriveredskaber uddelingskopi Mine stærke sider til hver deltager 3. Fremgangsmåde: Begynd med at fortælle deltagerne, at vi alle har stærke og svage sider. Forskellen på dem, der som regel har succes, og dem, der ikke har succes, findes i måden, hvorpå de fokuserer: nogle fokuserer på deres stærke sider og prøver at forbedre de svage, mens andre fokuserer på deres svage sider, føler sig uduelige og uværdige, og dermed er de tilbøjelige til at sidde fast i fiasko. Det, der er godt, er, at det er op til os selv at rette vores fokus, vi har selv indflydelse! Bed deltagerne tegne deres livslinje på et blankt stykke papir. Dette vil sige en linje, der starter ved en meget ung alder, hvor de har deres første minder, og ender i nuet. Linjen vil være en kurve med op- og nedture. Opture repræsenterer gode tidspunkter, hvor de havde det godt, opnåede noget vigtigt, vandt noget, fik en værdifuld erfaring, mens nedture repræsenterer tidspunkter, hvor de stødte på svære perioder. Midten repræsenterer perioder, hvor de ikke synes, der skete noget specielt. Tilskynd deltagerne til at fokusere på de gode tidspunkter, især i skolen, for at forsøge at huske flest muligt. Fortæl deltagerne, at deres livslinjer er private, de skal kun dele dem, hvis de gerne vil, ingen vil bede dem herom. Giv ca. ti minutter til at færdiggøre opgaven. Fortæl nu deltagerne, at de skal overveje hvilke personlige kvaliteter, der hjalp dem i deres opture på livslinjen. De skal især overveje de opture, som har med læring at gøre. Eksempelvis ihærdighed, indsats, opmærksomhed, sociale evner, positiv indstilling, god tidsplanlægning, stærk motivation, osv. De bør ikke påtvinge disse eksempler, men blot tilbydes nogle forslag, hvis gruppen virker forvirret. Udlever uddelingskopien Mine stærke sider. 17

18 Bed deltagerne skrive deres stærke sider på uddelingskopien. Afslut med en diskussion om aktiviteten, eksempelvis: Var det svært at identificere dine stærke sider? Hvorfor? Plejer du at tænke sådan? Denne aktivitet kan også udføres på en anden måde ved at bede deltagerne om at nedskrive deres kammeraters stærke sider og derefter formidle dem til hinanden. 18

19 AKTIVITET 7 DAVIE SKAL TAGE EN EKSAMEN 1. Formål: at understrege vigtigheden af planlægning at udforske motiver, som får folk til at mislykkes med at planlægge effektivt at identificere effektive måder at planlægge på at understrege vigtigheden af at have en studierutine 2. Materialer: uddelingskopi Davie skal tage en eksamen til hver deltager uddelingskopi Davie bliver organiseret til hver deltager papir og skriveredskaber 3. Fremgangsmåde: Fortæl deltagerne, at i dag skal de diskutere en krisesituation, og de skal analysere den, finde årsagerne til situationen og foreslå løsninger. Hovedemnet er relateret til, hvordan man planlægger sine aktiviteter for at undgå kriser på grund af tidsmangel. Udlever uddelingskopierne Davie skal tage en eksamen til alle deltagere. Læs situationen beskrevet i uddelingskopien højt, eller bed en frivillig om at læse det. Diskuter Davies situation ved hjælp af disse spørgsmål: Hvorfor var Davie så bange nu? Hvorfor endte hun i denne situation? Hvad gjorde hun forkert? Hvad ville have været en bedre fremgangsmåde for hende? Tror I, at bedre planlægning ville have hjulpet hende? Fortæl deltagerne, at de nu skal diskutere en uddelingskopi, som giver nogle forslag til effektiv planlægning. Det er ikke den eneste måde, blot forslag. Uddelingskopien handler om Davie i en alternativ situation, hvor hun snakker med sig selv. Hun stiller spørgsmål til sig selv og besvarer dem derefter. Fortæl deltagerne, at folk ofte planlægger på denne måde, skønt vi ikke altid er klar over vores indre dialog. Udlever uddelingskopien Davie bliver organiseret til hver deltager. Læg vægt på, at det er vigtigt at have et langsigtet, generelt mål og så præcise, kortsigtede mål at arbejde henimod. Tilskynd deltagerne til at arbejde på deres personlige mål ved hjælp af planlægning. De kan skrive en plan på deres papirer. 19

20 NOGLE TEORETISKE ANKRE Planlægning er udover at være en kognitiv og metakognitiv strategi også et meget effektivt værktøj til at bevare motivation. Og dette skyldes, at vi ofte gerne vil gøre en masse gode ting, men vi ved bare ikke, hvordan vi skal planlægge dette, og vi ender med at tøve vanen med at udskyde igen og igen. Som oftest sker det, fordi vi sætter urealistiske og uklare mål, og når det går op for os, at vi ikke kan indfri dem, bliver vi nedslåede, umotiverede og udskyder handling. Vi gør dette mere end én gang, og så har det det med at blive en vane, og vi lærer, at dette er vores måde. Vi kan endda tro, at dette skyldes vores personlighed, at det er et medfødt træk, og at der ikke kan gøres noget ved det. Forkert! Det er blot en anden tillært handlemåde, fordi vi ikke har lært at planlægge realistisk. Det, vi har brug for, er specifikke og meget præcise målsætninger knyttet til vores generelle og langsigtede mål. 20

21 AKTIVITET 8 TIDSSTYRING Denne aktivitet kan kombineres med aktivitet nummer Formål: at skabe bevidsthed om vigtigheden ved tidsplanlægning at give indspark til, hvordan tid kan organiseres 2. Materialer: flipover eller tavle, skriveredskaber eller kridt papir og skriveredskaber uddelingskopi Tidsstyring til hver deltager 3. Fremgangsmåde: Tegn på tavlen en cirkel, der repræsenterer et ur. Skriv dagens klokkeslæt på deres rigtige plads. Bed deltagerne tegne det samme på deres papirer. Bed deltagerne tænke over, hvordan de brugte tiden den foregående dag. Bed dem tænke over, hvad de lavede hver time, og at skrive det på det ur, de tegnede før. Spørg dem, om de havde en plan for, hvordan de brugte tiden. Synes de, at tiden blev brugt godt? Igangsæt en diskussion om tid, der bruges godt, og tid, der spildes. Hvad betyder disse koncepter efter deres mening? Hvordan relateres tidsstyring til succes? Hvad betyder punktlighed for dem? Hvad med tidsfrister? Spørg deltagerne, hvordan de kan relatere tidsstyring til at lære i skolen. Bed dem skrive ideer til effektiv tidsstyring ned på deres papirer. Giv et par minutter til denne opgave. Tilskynd til, at ideer deles. Udlever uddelingskopien Tidsstyring til hver deltager. Giv et par minutter til at læse uddelingskopien. Igangsæt en diskussion om uddelingskopien ført an af disse spørgsmål, men andre ideer er også velkomne: Bruger du allerede nogle af de forslag, der står på uddelingskopien? Synes du, at du har en effektiv tidsstyring? Hvad kan du gøre for at forbedre det? Afslut med at opfordre deltagerne til at yde en bevidst indsats for at forbedre deres tidsstyring. 21

Project: P.R.E.S.T.O. Peer Related Education Supporting Tools 142301 LLP -1 IT COMENIUS -CMP. Guide to learning to learn activities in the schools

Project: P.R.E.S.T.O. Peer Related Education Supporting Tools 142301 LLP -1 IT COMENIUS -CMP. Guide to learning to learn activities in the schools Project: P.R.E.S.T.O. Peer Related Education Supporting Tools 142301 LLP -1 IT COMENIUS -CMP Guide to learning to learn activities in the schools Guide til at lære at lære Prepilot Version Edited by Istitutul

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

At turde følge dit hjerte

At turde følge dit hjerte At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 8.-9.-KLASSE Markér på en skala fra 0-10, hvor 10 er den højeste score, hvorvidt sætningerne nedenfor kan bruges om dig. Hvor bange er du for at sige noget forkert i timerne? Hvor

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Drømmer du om nyt job, et godt kærlighedsliv eller varigt vægttab? Så skal du først og fremmest droppe 'plejer'. Lær hvordan du får nye og bedre vaner

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA sion sionrefleksion e Tale Refleksion le Lytte DIALOG TALE Dialog g Dialog RefleksionR TERefleksion R efleksiontale DI Dialog Refleksion Tale DIA Dialog Lærervejledning til BuildToExpress LEGOeducation.com

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Innovation afhænger af vaner

Innovation afhænger af vaner Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S y s t e

Læs mere