Analyse af potentialet for landvind i Danmark i Indholdsfortegnelse. 25. januar 2015 LOA-RMS/DGR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030. Indholdsfortegnelse. 25. januar 2015 LOA-RMS/DGR"

Transkript

1 Analyse af potentialet for landvind i Danmark i januar 2015 LOA-RMS/DGR Indholdsfortegnelse 1. Formål og opsummering Opsummering af resultater Opsummering af metoder og begrænsninger Metodebeskrivelse Identificering af områder Opgørelse af eksternaliteter Omkostninger svarende til opkøb af ejendomme inden for 4 møllehøjder Erstatning uden for 4 møllehøjder Tekniske og økonomiske forudsætninger Produktion Resultater Potentiel besparelse i forhold til udbygning med havvind Resumé: I denne analyse undersøges det samfundsøkonomiske potentiale for udbygning af landvind i Danmark. Analysen viser, at der er et potentiale på mindst 12 GW til en samfundsøkonomisk omkostning lavere end for havvind og ved færre, men større møller end de eksisterende. En realisering af blot halvdelen af potentialet kan spare samfundet for ca. 3 milliarder kr. om året i år Dok. 13/ /16

2 1. Formål og opsummering Analysens formål er at belyse det samfundsøkonomiske potentiale for øget vindudbygning på land i forhold til en tilsvarende vindudbygning med havvind. Vindmøller på land (landvind) er karakteriseret ved lavere omkostninger end havvind, både i forhold til etablering og vedligehold. Vindmøller på land har dog en lavere produktion pr. MW installeret, samt et større potentiale for gener for naboer og lokalbefolkning end havvind. Generelt er landvind en meget billig produktionsform, som samfundsøkonomisk kan konkurrere med anden billig energi såsom kulkraft 1, men der har hidtil ikke været analyser af, hvor meget landvind der er plads til i Danmark, når værditab ved nedlæggelse af ejendomme og øvrige gener for naboer værdisættes og inkluderes i den samlede økonomiske betragtning. Analysen giver derfor først et bud på en kvantificering af de samfundsøkonomiske eksternaliteter forbundet med opførelse af vindmøller på land. Dernæst anvendes dette til en estimering af potentialet for landvind i Danmark, som kan sammenholdes med en tilsvarende udbygning af vindkraft med havvind. Energinet.dk analyserer løbende mulige udviklingsveje for energisystemet som helhed og inden for enkelte sektorer. Dette gøres blandt andet fordi Energinet.dk og andre aktører kontinuerligt foretager væsentlige investeringer i elnettet i Danmark. Disse investeringer har typisk lange levetider (20-30 år eller mere), så det er essentielt, at forskellige udfaldsrum for fremtidens energisystem afdækkes. Derudover er Energinet.dk forpligtet til at bidrage til en samfundsøkonomisk effektiv udvikling af energisystemet. Denne analyse peger netop på, at der kan være god samfundsøkonomi i en øget udbygning af landvind i Danmark. En vurdering af det samlede besparelsespotentiale er, at der kan spares ca. 4,5 milliarder kr. pr. år i 2030, såfremt det fulde økonomiske potentiale på 12 GW på land udnyttes, fremfor en tilsvarende energiproduktion med havvind. Analysen og dens resultater er ikke udtryk for, at Energinet.dk forventer eller anbefaler, at alle de identificerede områder skal benyttes til opførelse af nye vindmøller. I praksis vil et nyt projekt diskuteres i dialog mellem kommune, opstiller og naboer samt hensyn tages til gældende lovgivning. Analysen er alene udtryk for en overordnet betragtning på, hvor meget landvind det kan være rentabelt for samfundet at udbygge med i forhold til havvind. Eksisterende rammevilkår og analyser af historiske sager for opførelse af vindmøller på land er anvendt, i sammenhæng med vinddata og ejendomsværdidata til at estimere det samfundsøkonomiske potentiale for opførelse af landvind; også når der inkluderes eventuelle opkøb af ejendomme. 1 Dette understøttes blandt andet af Energinet.dk's egne analyser samt Energistyrelsens (http://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivninger-analyser-modeller/beregningelproduktionsomkostning) og EU-kommissionens rapport fra november 2014 (https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/ecofys%202014%20subsidies%20 and%20costs%20of%20eu%20energy_11_nov.pdf) Dok. 13/ /16

3 1.1 Opsummering af resultater Der identificeres i alt områder, hvorpå der kan opstilles 3 eller 5 vindmøller, men hvori der også er ejendomme beliggende. I størstedelen af de mulige projekter (1.002) vil det dog være billigere at opkøbe de nærtliggende ejendomme til 150 pct. af ejendomsværdien samt yde kompensation til naboer længere væk, end en tilsvarende udbygning med offshore. Samlet set kan der opstilles vindmøller i de fundne områder. Med den benyttede vindmølletypes kapacitet på 3,5 MW giver det et teknisk potentiale for landvind på i alt MW. Når kriterierne for vindmøllernes produktion, og ikke mindst økonomiske forhold vedrørende nabogener og opkøb af ejendomme inkluderes, reduceres dette potentiale dog til områder, med mulighed for opstilling af vindmøller med en samlet kapacitet på MW (eller ca. 12 GW). Dette benævnes det samfundsøkonomiske potentiale for mere landvind. Potentialet er således betragteligt set i forhold til Danmarks eksisterende vindmøllekapacitet på 3,6 GW på land. Ved at opstille ca nye landmøller i ca områder kan altså opnås en kapacitet på ca. 12 GW, som er samfundsøkonomisk billigere end den tilsvarende energiproduktion fra havvind. Der er i dag vindmøller i Danmark over 50 kw, så det identificerede potentiale i denne analyse udgør et mindre antal vindmøller, end Danmark har i dag, men i en større størrelse. Da analysen undersøger potentialet for, hvor mange vindmøller der kan være potentiale for i 2030, og størstedelen af de eksisterende vindmøller vil være udtjente til den tid, identificeres der således et samlet vindmøllepotentiale, som i antal vindmøller er mindre end i dag. Der regnes ikke med større vindmøller end det, der opføres og tillades i dag på land, hvilket er 150 meter totalhøjde. Det fundne samfundsøkonomiske potentiale på 12 GW vil kunne producere ca. 38 TWh årligt, hvilket svarer til ca. 75 pct. af den mængde vindbaserede energi, Energinet.dk i scenarier for et såkaldt "vindspor" hidtil har regnet med i et fossilfrit energisystem i Det skal bemærkes, at nærmere beregninger på, hvorvidt og i hvilket år det vil kunne betale sig at erstatte hver enkelt eksisterende vindmølle med nyere, større møller (såkaldt "re-powering") ikke er inkluderet i denne analyse. Som det fremgår nærmere af kapitel 3, er størstedelen af besparelsespotentialet på op til 4,5 milliarder kr. årligt forbundet med de bedste områder på land. Der kan være lokale forhold m.v., der samlet kan gøre det besværligt at opnå det fulde potentiale. Til gengæld kan der være andre potentielle områder, som ikke er medregnet i denne analyse. Således vurderes en realisering af halvdelen af potentialet at være et konservativt skøn for den opnåelige besparelse. Ved et sådant skøn kan der opnås en potentiel besparelse på ca. 3 milliarder kr. pr. år, alene ved udnyttelse af den billigste halvdel af det fundne potentiale. Det svarer til 507 områder med i alt nye vindmøller, der vil have en samlet kapacitet på ca. 6,5 GW. 2 Se fx Dok. 13/ /16

4 Dette betydelige besparelsespotentiale fremkommer til trods for, at elproduktion fra havvind antages at falde betragteligt i pris frem mod 2030 i forhold til prisen i dag. Den beregnede vindproduktion fra hvert område på land sammenholdes med en tilsvarende energiproduktion fra havvind, det vil sige det faktum, at vindmøllerne er større og producerer i flere timer på havet end på land, er inkluderet i beregningerne. I 2030 er den gennemsnitlige LCOE 3 for landvind, ved udnyttelse af det fulde samfundsøkonomiske identificerede potentiale, ca. 30 øre/kwh. For havvind antages det, at LCOE i 2030 er 40 øre/kwh, jf. Energistyrelsens scenarier. De fundne tekniske og økonomiske potentialer vurderes generelt at være konservative (det vil sige lavt sat), jf. de beskrevne afgrænsninger i kapitel 2. Især vurderes, at en beregning af re-powering forløb af samtlige eksisterende vindmøller at ville kunne forøge det samfundsøkonomiske potentiale for ny landvind væsentligt. 1.2 Opsummering af metoder og begrænsninger Analysen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens offentlige hjælpeværktøj til kommunernes planlægning for nye vindmølleområder, hvilket blandt andet ekskluderer fredede områder m.v. - Naturstyrelsens hjælpeværktøj inkluderer alene nye vindmølleområder, hvor der potentielt kan opføres 3 eller 5 vindmøller på en direkte nord-/sydgående linje. Der må antages at være et ikke uvæsentligt yderligere potentiale for opførelse af enkelte, 2 eller 4 vindmøller, ligesom der givet kan indplaceres yderligere vindmøller ved en anden linjeføring end direkte nord/syd. - Naturstyrelsens hjælpeværktøj inkluderer kun beboede områder. Omkostningerne til eventuelt opkøb af huse samt kompensation for gener er inkluderet i analysen som en udgift for hvert enkelt vindmølleprojekt. Der må desuden forventes et vist potentiale for opførelse af vindmøller uden for beboede områder, som ikke allerede er benyttet af eksisterende vindmøller. Dette potentiale er ikke inkluderet i analysen. - Analysen forholder sig ikke til re-powering, det vil sige analyser af tidsforløb for opkøb og erstatning af eksisterende møller med nye, større møller. Analysens resultat har dog et overlap med 1,5 GW kapacitet, som er etableret i dag. Heraf kan højst 0,4 GW forventes stadig at være i drift i 2030, og dette påvirker således ikke analysens samlede resultat væsentligt, da disse må formodes udskiftet kort efter Metodebeskrivelse 2.1 Identificering af områder Der tages udgangspunkt i Naturstyrelsens hjælpeværktøj for potentielle nye vindmølleområder 4. De er beskrevet som områder på x meter, hvor henholdsvis 5 eller 3 vindmøller på 150 meter kan opstilles ved at nedlægge henholdsvis 1, 2 eller 3 boliger uden at komme i konflikt med fredede områder, fredede områdeforslag, fredskov, Natura2000 eller sommerhuszone. Hjælpeværktøjet er udviklet af Naturstyrelsen til kommunerne med formålet at lave indledende screeninger til kommunal planlægning af vindudbygning. 3 Levelized Cost of Electricity. Et udtryk for nutids-elproduktionsprisen hvor al produktion og udgifter diskonteres til nutidsværdi. 4 Dok. 13/ /16

5 I denne analyse er det formålet at vurdere samfundsøkonomien i at opstille en større kapacitet af landmøller i Danmark. Der er i analysen ikke taget hensyn til forhold, som kan forhindre, at et vindmølleprojekt kan gennemføres efter den nuværende lovgivning, såsom afstandskravet mellem mølleparker, akkumulerede støjforhold, byzone, særlige landskabelige områder, m.v. Det er altså her formålet at undersøge, hvad der samfundsøkonomisk kan betale sig, hvis eksternaliteterne inkluderes såsom nedlæggelse af boliger, støjgener, skyggekast, m.v. Der er 6 typer områder, hvor landmøller kan placeres, nemlig: Plads til 5 møller hvor 1 bolig antages opkøbt Plads til 5 møller hvor 2 boliger antages opkøbt Plads til 5 møller hvor 3 boliger antages opkøbt Plads til 3 møller hvor 1 bolig antages opkøbt Plads til 3 møller hvor 2 boliger antages opkøbt Plads til 3 møller hvor 3 boliger antages opkøbt Områderne er altså begrænsede til kun at være områder med henholdsvis 5 eller 3 møller, 150 meter høje og placeret på en ret nord-/sydgående linje. Der kan formentlig findes flere områder, hvis der ses på andre antal møller, møllestørrelser og formationer. Områderne er overlappende, og i denne analyse er et antal områder efterfølgende udvalgt, som ikke er overlappende. De er udvalgt ved at prioritere områderne efter højeste antal møller pr. bolig, som ligger inden for 600 meter, men der er altså ikke regnet økonomi på områderne før udvælgelsen. Der kan derfor fx være valgt et område med et dyrt hus til nedlæggelse i stedet for et område med to billige huse, som dermed har bedre økonomi end det valgte. Der identificeres ved denne metode i alt ca ikke-overlappende potentielle nye vindmølleområder, som ved etablering af 3 eller 5 vindmøller med en kapacitet på 3,5 MW vil udgøre ca. 13 GW kapacitet (det såkaldt tekniske potentiale). Man kan dog formentlig få bedre økonomi i projekterne ved at undersøge de overlappende områder nærmere, vælge møller der er optimerede til vindforholdene osv. Der er i områderne ikke taget højde for, om der allerede er rejst vindmøller i området. De udvalgte områder overlapper ca eksisterende møller, med en samlet kapacitet på ca. 1,5 GW. Fokusåret i denne analyse er 2030, og der regnes dermed økonomi på opstilling af møller i år 2030 med den teknologi- og prisudvikling, som forventes. I 2030 vil ca af de møller være 25 år gamle og dermed udtjente, og de resterende 250 vil blive udtjent kort efter. Det antages hermed, at udbygningen kan ske efterhånden, som de gamle møller er udtjente, og der ses dermed bort fra tabt produktion fra eksisterende møller. Hvis værdien af produktionen fra de vindmøller, der potentielt stadig kan være i områderne i 2030, fratrækkes det endelige resultat, reduceres besparelsespotentialet maksimalt med ca. 250 millioner kr. Der kan være flere grunde til, at de udpegede områder ikke dækker flere af de eksisterende landmøller. De mest afgørende er formentlig afgrænsningen af afsøgningen, nemlig at der kun ses på 3 eller 5 møller på en nord-/sydgående linje og maksimalt 3 Dok. 13/ /16

6 huse inden for en afstand af 4 møllehøjder. At afsøgningen "kun" finder ca. 40 pct. af de eksisterende møller, giver en indikation af hvor mange potentielle nye vindmølleområder der er, hvis man inkluderer andre antal møller, formationer og antal bygninger inden for området. Den videre analyses formål er at undersøge samfundsøkonomien i disse potentielle nye vindmølleområder inklusive produceret energi, investeringsomkostninger, opkøb af ejendomme, nabogener osv. og finde LCOE for hvert enkelt projekt. 2.2 Opgørelse af eksternaliteter Figur 1 er en grafisk eksemplificering af metoden, der er anvendt til estimering af de samfundsøkonomiske gener ved opførelse af nye vindmøller i de identificerede områder. Huse inden for en afstand af 4 x vindmøllehøjde (det vil sige 600 meter) opkøbes. Det er i overensstemmelse med den nuværende lovgivning. Husstande i afstanden 4-10 møllehøjder forventes at lide gener, som skal værdisættes. Opgørelsen af disse omkostninger er beskrevet i nedenstående. Generelt svarer metoden til de nuværende rammevilkår for opsætning af vindmøller på land, jf. de 4 VE-ordninger 5. Da formålet er at identificere potentielle besparelser ved opførelse af vindmøller på land i forhold til offshore vind, inkluderes kun de direkte relaterede omkostninger til de identificerede mulige opstillingssteder. Eventuelle yderligere kompensationer til naboer, vindmølleejer, kommuner m.v. kan således være en mulighed, men er ikke inkluderet i beregningen. Figur 1 Det lyse område indikerer arealet inden for 4 x møllehøjde, som antages opkøbt, mens husstande i det tilstødende område (4-10 x møllehøjde) kompenseres for gener. (NB: Figuren er ikke i korrekt skala). I tillæg til det illustrerede udbydes også andele af vindmøllen til kostpris. Dette er inkluderet i beregningerne, men ikke nærmere fordelt på husstande og derfor ikke illustreret ved figuren Omkostninger svarende til opkøb af ejendomme inden for 4 møllehøjder 5 Det antages, at alle nye møller er 150 meter, og dermed opkøbes alle bygninger inden for 600 meter af hver vindmølle. De opkøbes til 150 pct. af ejendomsværdien fraregnet grundværdien. Grundværdien fraregnes, da den antages at kunne bruges til land- Dok. 13/ /16

7 brug efterfølgende. For ejendomme, der består af flere bygninger, antages hele ejendommen opkøbt, hvis minimum én bygning ligger inden for 600 meter af nærmeste mølle, da der i ejendomsvurderingerne ikke skelnes mellem bygninger. Dog er der separat vurdering på bygningstypen "Stuehus" (vurderingskode 110). Hvis alene Stuehus(e) ligger inden for 600 meter af nærmeste mølle, inkluderes kun omkostninger til opkøb af dette/disse. Hvis alle stuehuse ligger uden for 600 meter fratrækkes de ejendomsværdien. Der er yderligere inkluderet kr. pr. ejendom til eventuelt nedrivning Erstatning uden for 4 møllehøjder Der indregnes kompensation på baggrund af de nuværende regler, og det antages, at det er et rimeligt estimat for de eksternaliteter, der måtte være, jf. de 4 VEordninger 6. Der ses dog bort fra ordningen "Garantifonden", som giver projektejerne mulighed for långaranti ved forundersøgelser. Det kan diskuteres, hvorvidt udbetalingerne fra VE-ordningerne kan sættes lig de samfundsøkonomiske eksternaliteter ved opførelse af ny vindkraftkapacitet på land. Men da der ikke foreligger en verificeret metode eller anden autoritativ opgørelse af de sande eksternaliteter, og det ikke er realistisk at foretage en skønsmæssig vurdering for hvert af de identificerede sites, benyttes dette som estimat. De 3 øvrige ordninger udgør på forskellig vis en fordeling af kapital til lokalområderne ved nye vindmølleprojekter på land. Da hvert vindmølleprojekt er unikt, vil det være en vurderingssag at opgøre de reelle omkostninger for naboer og lokalsamfund. Det er af den årsag, at de historiske udbetalinger via de eksisterende VE-ordninger er valgt som kilde, da disse netop baseres på Taksationsmyndighedens vurdering af realiserede projekters påvirkning på naboer. I det følgende redegøres kort for, hvorledes udbetalinger til de 3 VE-ordninger er inkluderet i analysen som estimat for eksternaliteterne Værditabsordningen Baseret på udtræk fra de historisk udbetalte erstatninger, jf. Værditabsordningen for vindmøller, er en sammenhæng mellem den udbetalte erstatning, afstand til nærmeste mølle, ejendomsværdi og anvendelsestype blevet bestemt. I analysen inkluderes erstatning til beboelse og landbrugsejendomme, da de udgør ca. 95 pct. af erstatningssagerne. Vurderingen foretages ved lineær regression for de to anvendelsestyper individuelt og hver opdelt i afstandene 4 til 6 møllehøjder og 6 til 10 møllehøjder. Årsagen til denne opdeling er, at der forventes en forskel, idet det er gratis at søge om værditabserstatning fra 4 til 6 møllehøjder, mens det koster ca kr. uden for 6 møllehøjder. Baseret på historiske data fra Værditabsordningen vurderes værditabet for naboer med en afstand større end 4 møllehøjder til nærmeste mølle. Der er taget udgangspunkt i 549 erstatningssager fra 50 vindmølleprojekter, hvoraf 310 har fået tilkendt erstatning. 6 Dok. 13/ /16

8 Ud af 549 ejendomme, som søger værditabserstatning, er 323 Beboelse (vurderingskode 1) og 198 Landbrug (vurderingskode 5). De 2 kategorier udgør således ca. 95 pct. af det samlede antal ansøgere. Af de 310 sager, som får tilkendt erstatning, er 204 Beboelse (vurderingskode 1) og 98 Landbrug (vurderingskode 5). De 2 kategorier udgør altså også ca. 95 pct. af det samlede antal, som får tilkendt erstatning. Den samlede udbetalte erstatning er ca. 20 millioner kr. og 11 millioner kr. til henholdsvis Beboelse og Landbrug ud af ca. 33 millioner kr. i alt. De 2 kategorier udgør altså ca. 94 pct. af den samlede udbetalte erstatning. For simplicitetens skyld medtages kun erstatninger for disse 2 ejendomstyper. Til at vurdere erstatninger under Værditabsordningen tages udgangspunkt i historiske sager. På Figur 2 er vist beboelsesejendomme (Vurderingskode 1), som ligger i nærheden af de historiske projekter. Her er både medtaget dem, som har søgt og fået tilkendt erstatning, dem som har søgt, men ikke fået tilkendt erstatning, og dem som ikke har søgt. Her er medtaget afstanden til nærmeste mølle, højden af nærmeste mølle og ejendomsværdien som væsentlige faktorer i vurderingen. Andre faktorer såsom støj og skyggekast har også indflydelse på vurderingen, men de er sværere at vurdere i de nye potentielle projekter. Figur 2 Statistik for udbetalte erstatninger, jf. Værditabsordningen. På x-aksen vises afstanden til nærmeste mølle målt i møllehøjder. På y-aksen er vist den tilkendte erstatning som procent af ejendomsværdien. Alle beboelsesejendomme er medtaget i statistikken, altså både ejendomme der har søgt og fået erstatning, ejendomme som har søgt, men ikke fået erstatning, og ejendomme som ikke har søgt erstatning. Langt de fleste ejendomme har ikke fået erstatning og ligger dermed på x-aksen. Der er lavet lineær regression på sagerne opdelt i 2 områder, nemlig 4-6 møllehøjder og 6-11 møllehøjder. Bemærk af Figur 2, at mange ejendomme ikke har fået tilkendt erstatning. Der er lavet lineær regression på disse data fra 4 til 6 møllehøjder og fra 6 til 11 møllehøjder, Dok. 13/ /16

9 og denne regression bruges til at vurdere erstatningsbeløbenes størrelse i de nye potentielle vindmølleområder for beboelsesejendomme. Figur 3 Figuren viser det samme som Figur 2, blot for Landbrugsejendomme (Vurderingskode 5). Her resulterer den lineære regression i en svagt voksende relativ erstatning som funktion af afstanden fra 4 til 6 møllehøjder. Det antages ikke for retvisende og derfor bruges i stedet et fladt gennemsnit for dette interval (markeret med grå). Som det ses af Figur 2 og Figur 3, er der forholdsvis stor spredning på erstatningsbeløbene i forhold til ejendomsværdien og afstand til nærmeste vindmølle. Ikke desto mindre vurderes det, at regressionen kan anvendes med god rimelighed til et overordnet estimat af omkostningerne ved et givent potentielt projekt. Den store spredning er udtryk for, at nogle ejendomme historisk har fået relativt store erstatninger (det kan fx være ejendomme, der i særlig grad generes af udsynet til møllerne fra nyligt installerede store vinduespartier, har mere skyggekast, større støjgener eller andet), mens de fleste har fået ingen eller væsentligt mindre i erstatning. Ved anvendelse af de fundne lineære sammenhænge vil et potentielt projekt med mange, eller dyre, ejendomme beliggende tæt ved vindmøllerne samlet set blive dyrere end et tilsvarende projekt med færre ejendomme inden for 10 x møllehøjde. Når den lineære sammenhæng således benyttes, er det udtryk for en fordeling på alle ejendomme, der samlet set vil være på niveau med det, der historisk er blevet observeret. I praksis vil nogle ejendomme dog sandsynligvis få større, og andre mindre, gener og eventuelt værditab som følge af et givent projekt Køberetsordningen Ifølge Køberetsordningen 7 skal 20 pct. af nye landvindmøller udbydes til lokalområdet. Dette kan betragtes som en yderligere afdækning af de samfundsøkonomiske eksternalitets-omkostninger forbundet med opførelse af vindmøller i et lokalområde. Anpar- 7 Dok. 13/ /16

10 ternes normalpris antages at være kr. 8, men værdien af de kwh/år, som en anpart svarer til, vurderes at have en værdi på ca kr. Det svarer til nutidsværdien af produktionen fra den antagende mølletype afsat til en pris på 0,47 kr./kwh de første 6 år og derefter 0,20 kr./kwh. I praksis i dag udbydes flere anparter i projekter med stor produktion end med lille produktion, da det er 20 pct. af produktionen, der udbydes. Der er dog umiddelbart ingen sammenhæng mellem størrelsen af produktion pr. mølle, og generne som er forbundet med møllen. Derfor anvendes et gennemsnitligt antal anparter pr. mølle til alle møllerne. Differencen for anpartshavere er en gevinst på kr. pr. anpart, eller hvad der i alt svarer til ca. 2,23 millioner kr. pr. vindmølle. Denne omkostning er inkluderet i beregningerne, men er ikke fordelt ud på bestemte husstande Grøn Ordning Ifølge den eksisterende såkaldte "Grøn Ordning" 9 udbetales kr./ opført MW til kommunen. Dette er også medtaget som en eksternalitet, da denne omkostning kan betragtes som en samfundsøkonomisk kompensation til de borgere i kommunen, der lejlighedsvis vil se vindmøllerne og eventuelt føle gene herved, men ikke bor inden for en afstand af 10 møllehøjder. 2.3 Tekniske og økonomiske forudsætninger For vindmøllernes økonomi og egenskaber er taget udgangspunkt i teknologikataloget. Antagelserne er vist i Tabel 1 nedenfor. Kun fuldlastimerne adskiller sig lidt fra teknologikataloget, som antager inklusive tid, hvor de ikke er til rådighed. Her er de sat lidt lavere, som et konservativt skøn og fordi det antages, at de bedste vindmølleområder er optagede. Tabel 1 Tekniske og økonomiske forudsætninger for vindmøllerne. Antagelser 2030 Kapacitet 3,5 MW Fuldlasttimer Højde til vingespids Levetid Investeringsomkostninger Drift og vedligeholdelse Rente 150 meter 25 år kr./kw 60 kr. / MWh / år 4 pct. 2.4 Produktion Det antages, at de nye møller er 90 meter høje, har en rotordiameter på 120 meter, en kapacitet på 3,5 MW og i gennemsnit har fuldlasttimer. Der er således ikke Dok. 13/ /16

11 taget udgangspunkt i en specifik vindmøllemodel fra en bestemt producent, men i stedet benyttet en vindmølle med de proportioner og egenskaber, som forventes at være standard i år Beregnede vindhastigheder fra DTU Risø i høj geografisk opløsning bruges til at vurdere vindhastigheden for alle nye potentielle vindmøller i femminutters intervaller i 2008, som ofte anvendes som et normalt vindår. En parametrisk effektkurve kalibreres, så de potentielle nye møller i gennemsnit har fuldlasttimer i vindåret Endelig udregnes den årlige produktion fra hver mølle. 3. Resultater Det tekniske potentiale udgør som tidligere beskrevet ca potentielle områder til vindmøller, der kan opføres i klynger af 3 eller 5 vindmøller. Tilsammen udgør disse klynger af områder mulige "projekter". Ved hvert projekt er der omkostninger til opkøb af boliger inden for 4 møllehøjders afstand, kompensation til naboer i 4 til 10 møllehøjders afstand, samt ensartede omkostninger til salg af andele og kompensation til kommunen. Dertil kommer investerings- og driftsomkostningerne for vindmøllerne, samt den forventede elproduktion som udregnes på baggrund af vinddata for hvert projekt. Således kan et vindmølleprojekt, hvor der er relativt dårlige vindforhold, godt være samfundsøkonomisk bedre end andre projekter med bedre vindforhold, hvis omkostningerne til opkøb af ejendomme, nabogener m.v. er tilsvarende lavere. Figur 4 Produktionsomkostning pr. kwh landvind fordelt på antal GW installeret kapacitet i 2030 sorteret efter levelized cost of electricity. Det ses, at der er potentiale for mere end 12 GW landvind i Danmark, som er billigere end havvind. Af de ca. 13 GW landvind, som det vurderes, at der er plads til i Danmark, er ca. 12,38 GW billigere end havmøller i LCOE i 2030, selv når værditab for naboer og det øvrige lokalsamfund medregnes (se Figur 4). Omkostningsfordelingen for potentialet for landvindmøller er nærmere illustreret i Figur 5. Dok. 13/ /16

12 Figur 5 Resultater med omkostningsfordeling vist, sorteret efter den samlede produktionsomkostning (LCOE, som i Figur 4). Det ses at investering i selve møllen samt opstilling og drift og vedligeholdelse er de største omkostninger for de billigste projekter. Den eneste omkostning som varierer meget mellem vindmølleområderne er opkøb af ejendomme indenfor 4 møllehøjder. Der er et potentiale op til ca. 4 GW landvind, hvor der kun er ringe behov for opkøb af naboejendomme. Dernæst er der et betydeligt potentiale (op til ca. 12 GW), hvor opkøb af naboejendomme udgør den største enkeltpost efter investering og drift/vedligehold af møllerne, men hvor den samlede omkostning (når der ses på LCOE) stadig er under den forventede produktionspris for havvind i 2030 (40 øre/kwh). Efter de ca. 12 GW-potentiale stiger omkostningen til opkøb af ejendomme beliggende inden for 4 vindmøllehøjder af projekterne væsentligt, hvilket både kan være udtryk for, at der ligger flere ejendomme, og/eller at der er en eller flere ejendomme med høj værdi beliggende i området. Den billigste 10 procentfraktil af det fulde tekniske potentiale på 13 GW har en gennemsnitlig LCOE på kun 0,23 kr./kwh. I den 10 pct. dyreste fraktil er den gennemsnitlige LCOE oppe på 0,71 kr./kwh, dog med en væsentlig større spredning på omkostningerne, hvilket også fremgår af Figur 5. De øvrige omkostninger ved landvind (erstatning til naboer, værdien af udbud af andele samt betaling til kommunen) udgør for langt de fleste projekter en lille, men dog ikke uvæsentlig, andel af de samlede omkostninger. Dok. 13/ /16

13 Der er kun en lille korrelation mellem de identificerde områders produktion og den samlede økonomi. Det vil sige, den samlede LCOE domineres af omkostningerne til opkøb, investering, Drift og vedligeholdelse m.v., og hvorvidt det blæser lidt mere på et sted end et andet, har kun en mindre indvirkning på økonomien for projekterne. Dette illustreres yderligere af Figur 6 og Tabel 2. Figur 6 Antal fuldlasttimer pr. projekt sorteret efter LCOE. Det ses, at det ikke nødvendigvis er de projekter med de bedste vindforhold, som har lavest LCOE. Tabel 2 Gennemsnitlige fuldlasttimer for vindmøllerne i intervaller af landvindpotentialet. De bedste 2 GW vindmøller har en større gennemsnitlig produktion pr. MW end de øvrige, hvor det gennemsnitlige antal fuldlasttimer er relativt ens. GW intervaller Gennemsnit fuldlasttimer pr. år Dok. 13/ /16

14 3.1 Potentiel besparelse i forhold til udbygning med havvind I scenarier for fremtidens energisystem regner Energinet.dk som udgangspunkt med et såkaldt vindscenarie, hvor Danmark forfølger den nuværende regerings mål om fossilfri el- og varmesektor i 2035 samt samlet fossilfrit energisystem i 2050, uden at være afhængig af at importere biomasse. I disse scenarier producerer dansk vindbaseret energi en stor del af det samlede energiforbrug; i alt ca. 32,2 TWh i 2035 og 51,2 TWh i Hidtil har det været antaget, at størstedelen af dette bidrag ville blive leveret fra havvind i 2050, og ca. halvdelen ville være havvindsbaseret i Den forventede årsproduktion fra potentialet på 12 GW udgør i alt ca. 38,15 TWh, i det analyserede år Således vil det være muligt at producere mere end den samlede vindbaserede elproduktion i 2035, og ca. 75 pct. af produktionen i 2050 med landvind. For nærmere at kvantificere en mulig samfundsøkonomisk gevinst ved opstilling af flere landmøller skal et eventuelt udbygningsforløb for landvind dog sammenlignes med et eller flere andre alternativer. Det skyldes, at energisystemet er komplekst, hvilket gør, at det sjældent giver mening at sammenligne en massiv udbygning af en enkelt teknologi med en anden. Det kan kun gøres meningsfuldt via simuleringsprogrammer, der både tager forhold såsom varmeforbrug, transportbehov, industriforbrug, udlandets elforbrug og produktion m.v. med, time for time, i de analyserede år. Fx ville besparelsespotentialet for øget udbygning af landvind være betydeligt større, hvis 1 TWh landvind sammenlignes med 1 TWh biomassefyret kraftvarme, men da et kraftvarmeværk er i stand til at tilpasse sin produktion efter elmarkedet, varmeforbrug m.v., vil det ikke være en rimelig sammenligning uden en samlet energisystemmodellering. Årsagen til at det skønsmæssigt alligevel er meningsfuldt at sammenligne en given udbygning af landvind med havvind er, at de to teknologier på mange punkter minder meget om hinanden og derved har stort set samme påvirkning på elpriser, kraftvarmeværker, fleksibelt forbrug m.v. I denne analyse ses der ikke på opførsel i 2016, men i 2030, og der antages produktionsomkostningen for havvind at være reduceret til 40 øre/kwh, jf. Energistyrelsens scenarieanalyse. Den potentielle besparelse ved opførsel af landvind i stedet for havvind i 2030 uddybes i det følgende. Samlet set vil en udbygning af landvind med det fulde samfundsøkonomiske potentiale som nævnt kunne producere ca. 38,15 TWh el pr. år (ca fuldlasttimer for ca. 12 GW landmøller). Det vil have en samlet omkostning på i alt ca. 10,7 milliarder kr. (se Figur 5). En tilsvarende udbygning med havvind i 2030 vil koste ca. 15,3 milliarder kr. (38,15 TWh til 40 øre/kwh). Landudbygningen vil således være ca. 4,6 milliarder kr./år billigere (30 pct.) end en tilsvarende energiproduktion fra havvind. Da der dog allerede i dag er etableret en del vindkraft på havet, og da det som tidligere nævnt må antages, at lokale forhold m.v. vil kunne påvirke udbygningen af landvind, kan en alternativ beregning se på en udbygning svarende til ca. halvdelen af det fundne potentiale. Under antagelse af at den bedste halvdel af det fundne potentiale for nye områder til vindmøller benyttes, vil det udgøre nye vindmøller (6,5 GW samlet), fordelt på 507 områder. Disse møller vil forventeligt kunne have en årlig produktion på ca. 20,16 TWh, hvilket giver en årlig besparelse på ca. 3 milliarder kr. i forhold til en tilsvarende udbygning på havet. Dok. 13/ /16

15 Ved en gradvis udbygning af landvind kan der således opnås relativt store besparelser ved de billigste projekter. Dette fremgår af Figur 7. Figur 7 Potentiel besparelse i forhold til havvind, pr. projekt og akkumuleret ved gradvis udbygning. De bedste projekter har en potentiel besparelse pr. MW på 2 gange projekterne ved 8 GW, der dog stadig er konkurrencedygtige med havvind. Figuren viser kun potentialet, der er billigere end havvind. Dok. 13/ /16

16 I Tabel 3 kan yderligere nøgletal for en gradvis udbygning aflæses. Tabel 3 Forskelle i udbygning i 2 GW intervaller. Tallene er alene udtryk for vindmøller i det angivne interval ved udbygning sorteret efter LCOE (jf. figur 6). GW intervaller Antal områder Total produktion, TWh pr. år Gennemsnit LCOE, øre/kwh Potentiel årlig besparelse, mia. kr., i ,3 23,51 1, ,1 25,03 0, ,1 26,43 0, ,2 28,16 0, ,1 30,24 0, ,1 33,73 0,38 Tabel 4 illustrerer de potentielle besparelser ved en samlet udbygning, det vil sige de akkumulerede værdier fra Tabel 1. Tabel 4 Akkumuleret besparelsespotentiale og antal vindmøller ved etaper af 2 GW. GW kapacitet Samlet besparelse, mia. kr. i 2030 Samlet antal vindmøller 2 1, , , , , , Konkluderende viser analysen således, at der er et potentiale for landvind på mindst 12 GW til en samfundsøkonomisk omkostning lavere end for havvind og ved færre, men større møller end de eksisterende. En realisering af blot halvdelen af potentialet kan spare samfundet for ca. 3 milliarder kr. om året i år Hvis det fulde potentiale på 12 GW realiseres i stedet for havvind, vil besparelsen være ca. 4,5 milliarder kr. Dok. 13/ /16

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark?

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Temadag: Nyt vindmølleprojekt, Fredericia 26. april 2016 Carsten Vittrup, Energianalyse, Energinet.dk Dok. 14-24552-13 26. april 2016 1 Energinet.dk

Læs mere

Værditabsordningen. Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune. Dato - Dok.nr. 1

Værditabsordningen. Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune. Dato - Dok.nr. 1 Værditabsordningen Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune Dato - Dok.nr. 1 Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved klima-, energi- og bygningsministeriet Ejer

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013

VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013 VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013 De fire ordninger: Værditabsordning Køberetsordning (forkøbsret for lokale) Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Værditabsordning Hvad kan der søge

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

Udvikling Ny Overgaard

Udvikling Ny Overgaard Udvikling Ny Overgaard - møde TMU, Randers Kommune 10 december 2015 Indholdsfortegnelse 2030 mål for Randers Kommune Ny Overgaard - forøget grøn produktion fra vind SE Blue Reneswables Idéoplæg Ny Overgaard

Læs mere

Energiaftalen - Vind. Nye højere pristillæg til bl.a. vind. Den nye VE-lov

Energiaftalen - Vind. Nye højere pristillæg til bl.a. vind. Den nye VE-lov Energiaftalen - Vind Den nye VE-lov Nye højere pristillæg til bl.a. vind - 25 øre oven i markedsprisen i 22.000 fuldlasttimer+ 2,3 øre i ballanceomkostninger Fire nye ordninger til fremme af udbygningen

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller. Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx

Debatoplæg om vindmøller. Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx Debatoplæg om vindmøller Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Danmark satser på vindenergi 5 Krav til opstilling af store vindmøller 6 Vindmøller

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om udvidelse af vindmølleparken Lønborg Hede (Lønborg Hede II) Tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Værditabsordning Hvad kan der søge til og af hvem Fast

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING Beskrivelse af projektet Projektet består af 4 møller med en totalhøjde op til 140 m ved Brejning. Møllerne vil stå på en lige linje nordvest mod

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE Beskrivelse af projektet Projektet består af 5 møller med en totalhøjde op til 125 m i Rindum Enge. Møllerne vil stå på en lige linje fra nord til

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller

Læs mere

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2 23. januar 2013 Anmodning om igangsættelse af VVM-behandling for et nyt vindmølleområde i Ringkjøbing-Skjern Kommune indsendt af lodsejer Jørgen Thesbjerg Halkærvej 1, 6980 Tim VVM-anmeldelse for vindmøller

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet Vindmølle-ordninger Køge Bugt området 5. September 2011 Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet VE-lovens 4 ordninger Garantifond Værditabsordning Køberetsordning Grøn ordning Garantifond Der kan

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted DEBATOPLÆG 6. februar 2013 til den 6. marts 2013 Visualisering af 4 nye vindmøller på 130 meter, set fra Hyttenvej Skagen Frederikshavn Sæby Debatoplæg Vindmøller ved Donsted rojekt: Baggrund Frederikshavn

Læs mere

Velkommen. Borgermøde om. vindmøller på Hirtshals havn

Velkommen. Borgermøde om. vindmøller på Hirtshals havn Velkommen Borgermøde om vindmøller på Hirtshals havn Aftenens program 19:00 Velkomst og præsentation, tekniskdirektør Andreas Duus, Hjørring Kommune 19:05 Oplæg om Hirtshals Havns ansøgning ved formand

Læs mere

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller Ideoplæg til temaplan for større vindmøller april 2012 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk Forord Med dette oplæg indkalder

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Forudgående offentlighed

Forudgående offentlighed Forudgående offentlighed Vindmølleplan for Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ 2 FORUDGÅENDE OFFENTLIGHED FOR VINDMØLLEPLAN Forudgående offentlighed For at give borgerne i Horsens Kommune lejlighed til at

Læs mere

Værditabsordningen. - ændringer til VE-loven. v/signe Maj Holm og Janine Lindberg

Værditabsordningen. - ændringer til VE-loven. v/signe Maj Holm og Janine Lindberg Værditabsordningen - ændringer til VE-loven v/signe Maj Holm og Janine Lindberg 1 Grundlag for værditab ( 6, stk. 1) En eller flere vindmøller Tilknyttede lysmarkeringsmaster Vindmøller ved Kragerup Gods

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Odder Kommune Dok. 727-2010-66393 Plan 13.7.2010/CT Sag. 727-209-90049. Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August 2010. side 1

Odder Kommune Dok. 727-2010-66393 Plan 13.7.2010/CT Sag. 727-209-90049. Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August 2010. side 1 Vindmølleplanlægning Debatoplæg August 2010 side 1 Figur 1 Potentielle vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå streg) Figur 2 Prioriterede vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

Debatperiode 5.11. 17.12.2012.

Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Vindmøller i Stevns Kommune! En god idé? Danmark har brug for mere vindkraft Stevns Kommune ønsker at undersøge og eventuelt udnytte mulighederne for vindkraft. I forbindelse

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM VINDMØLLER VED LINDUM I NORDSALLING

INFORMATIONSMØDE OM VINDMØLLER VED LINDUM I NORDSALLING VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE FOR VINDMØLLER VED LINDUM I NORDSALLING I SKIVE KOMMUNE: INFORMATIONSMØDE OM VINDMØLLER VED LINDUM I NORDSALLING Skive Kommune har den 12. januar 2011 offentliggjort

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Nye regler i VE-loven Værditabsordning: Kun værditab ved

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov

Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov - Indkaldelse af forslag og idéer Høringsperiode 27. marts til 24. april 2013 Marts 2013 Vindmøller ved Notmarkskov Forord I Sønderborg Kommune har vi med ProjectZero

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER NORDØST FOR SKAVE

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER NORDØST FOR SKAVE ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER NORDØST FOR SKAVE Beskrivelse af projektet Projektet består af 3 møller med en totalhøjde op til 149,9 m nordøst for Skave. Møllerne vil stå på en lige linje,

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED URUP HEDE

ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED URUP HEDE ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED URUP HEDE Billund Kommune har den 19. december 2011 offentliggjort forslag til Lokalplan nr. 246 samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund Debatoplæg om Lokalplan nr. 358 og Tillæg nr. 73 til Kommuneplan 2013-2025 for Debatperiode: fra den 16. september til den 14. oktober 2016 Herning Kommune Billund

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013. Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller.

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013. Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller. Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013 Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller Eksempelsamling Kontorchef Niels Bjørkbom Naturstyrelsen Arbejdsgruppe

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt Skovengen i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og

Læs mere

Vindmøller ved Hallendrup

Vindmøller ved Hallendrup Debatopl æg Vindmøller ved Hallendrup Indkaldelse af ideer og forslag Vindmølle Område for vindmøller fra 50-80 meter i total højde Område for Vindmøller fra 100 meter i total højde Voldum Vissing erg

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Debatoplæg 8 vindmøller ved Rødby Fjord III September 2016 DEBATOPLÆG TIL 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Vindmøller ved Rødby Fjord III Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Indkaldelse af forslag og ideer

Indkaldelse af forslag og ideer Indkaldelse af forslag og ideer Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord TEKNIK OG MILJØ 2 INDKALDELSE AF FORSLAG OG IDEER Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord Danish Crown A/S

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED NOLUND KIRKEVEJ

ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED NOLUND KIRKEVEJ ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED NOLUND KIRKEVEJ Billund Kommune har den 7. juni 2011 offentliggjort forslag til Lokalplan nr. 243 samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

AFGRÆNSNING AF VINDMØLLEOMRÅDER

AFGRÆNSNING AF VINDMØLLEOMRÅDER AFGRÆNSNING AF VINDMØLLEOMRÅDER MARTS 2013 FORMÅL, BAGGRUND OG METODE FORMÅL Lejre kommune har i et debatoplæg udpeget 24 potentielle vindmølleområder som har været sendt i offentlighed. Efterfølgende

Læs mere

UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II

UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II Nejst Etape II - Brønderslev Kommune UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II 3 stk. Vestas V112 3,075 3,3 MW med en totalhøjde på 140 meter Beskrivelse af projektet 3 stk. Vestas V112 140 meter. Samme

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED VIDEBÆK MOSE

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED VIDEBÆK MOSE ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED VIDEBÆK MOSE Ringkøbing-Skjern Kommune har den 29. marts 2011 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 7A (hovedforslag) og nr. 7B (alternativ) samt lokalplan

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående Indledning offentlighed Ideer, forslag

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse

Læs mere

Vindmøller Blaksmark Nord

Vindmøller Blaksmark Nord Vindmøller Blaksmark Nord Præsentation Niels Mejlholm Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15 9382 Tylstrup Dansk Vindenergi ApS ejer og driver vindmøller i Danmark og har p.t. 39 vindmøller i drift. Vores

Læs mere

Deltag i debatten om nye vindmøller vest for Thorup

Deltag i debatten om nye vindmøller vest for Thorup Til borgere, interesseorganisationer og andre med interesse i det udlagte vindmølleområde Dato: 27. oktober 2014 Kultur, Plan og Fritid Torvegade 15 9670 Løgstør Sagsnr.: 820-2014-26025 Dokumentnr.: 820-2014-218744

Læs mere

Vindmøller ved Stakroge

Vindmøller ved Stakroge Vindmøller ved Stakroge Debatoplæg Debatperiode: 8/10 2015-5/11 2015 Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013-2024 Vindmøller ved Stakroge Med dette debatoplæg indledes planlægningen for et konkret vindmølleprojekt

Læs mere

Vindmøller ved Thorup - Sletten

Vindmøller ved Thorup - Sletten Vindmøller ved Thorup - Sletten Ideoplæg Indkaldelse af ideer og forslag fra den 15. august 2016 til den 12. september 2016 Invitation til borgermøde Der afholdes borgermøde den 22. august 2016, kl. 19-21

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

NYE VINDMØLLEOMRÅDER I KOMMUNEPLAN 2015

NYE VINDMØLLEOMRÅDER I KOMMUNEPLAN 2015 NYE VINDMØLLEOMRÅDER I KOMMUNEPLAN 2015 UDPEGNING AF VINDMØLLEOMRÅDER Afstand til boliger, hvor en eller flere borgere har adresse Arealer, der skal friholdes for vindmøller I den endelige udpegning inkluderes

Læs mere

Hørt om store vindmøller

Hørt om store vindmøller Hørt om store vindmøller Negativt 1. De larmer voldsomt (både vingerne og rotorerne). Det er korrekt, at for de møllertyper vi kender i Danmark i dag gælder det, at de store møller udsender mere støj end

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune I V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune Varde Kommune sigter mod en CO2 neutral energiproduktion Vision Varde Byråd ønsker at medvirke til, at de nationale mål for udnyttelse af alternative energikilder

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED EGEBJERG

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED EGEBJERG ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED EGEBJERG Hjørring Kommune har den 8. maj 2013 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 39 samt lokalplan nr. 800.8111-L01 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL Norddjurs Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 19 samt lokalplan nr. 047-707 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE INFORMATIONSMØDE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP Frederikshavn Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Lars Bracht Andersen og ejendomsmægler Heidi Hansen.

Afgørelsen er truffet af formand Lars Bracht Andersen og ejendomsmægler Heidi Hansen. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Neesvej 117, 7570 Vemb som følge af opstilling af vindmøller ved Nees Vest i henhold til lokalplan nr. 168 for Lemvig Kommune 8. 3. juni

Læs mere

Vindmøllepark Skovengen

Vindmøllepark Skovengen Præsentation af projekt v/ Jacob Jellesen Landinspektør, LE34 1 Præsentation af projektet: Mølleprojektet Værditabsordning Køberetsordning Ekstra tiltag for naboer Spørgsmål er velkomne undervejs 2 Præsentation

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune. Udgivet af Vejle Kommune, september 2012. Teknik og Miljø. Indledning Vejle Kommune har i

Læs mere

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Projektleder: Thomas Jørgensen/Lillian Kristensen Dato: 30. august 2015 Generelt For at DNV-Gødstrup kan opfylde energikravene til bygningsklasse 2020 er der behov for

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Purhusvej 4, Ørrild, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Purhusvej 4, Ørrild, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Purhusvej 4, Ørrild, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Landvind er grøn realisme. Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables

Landvind er grøn realisme. Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables Landvind er grøn realisme Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables SE Blue Renewables er SEBR er etableret i juni 2013 Selskabet er tilført institutionel kapital af PFA. Selskabet

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere