Analyse af potentialet for landvind i Danmark i Indholdsfortegnelse. 25. januar 2015 LOA-RMS/DGR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030. Indholdsfortegnelse. 25. januar 2015 LOA-RMS/DGR"

Transkript

1 Analyse af potentialet for landvind i Danmark i januar 2015 LOA-RMS/DGR Indholdsfortegnelse 1. Formål og opsummering Opsummering af resultater Opsummering af metoder og begrænsninger Metodebeskrivelse Identificering af områder Opgørelse af eksternaliteter Omkostninger svarende til opkøb af ejendomme inden for 4 møllehøjder Erstatning uden for 4 møllehøjder Tekniske og økonomiske forudsætninger Produktion Resultater Potentiel besparelse i forhold til udbygning med havvind Resumé: I denne analyse undersøges det samfundsøkonomiske potentiale for udbygning af landvind i Danmark. Analysen viser, at der er et potentiale på mindst 12 GW til en samfundsøkonomisk omkostning lavere end for havvind og ved færre, men større møller end de eksisterende. En realisering af blot halvdelen af potentialet kan spare samfundet for ca. 3 milliarder kr. om året i år Dok. 13/ /16

2 1. Formål og opsummering Analysens formål er at belyse det samfundsøkonomiske potentiale for øget vindudbygning på land i forhold til en tilsvarende vindudbygning med havvind. Vindmøller på land (landvind) er karakteriseret ved lavere omkostninger end havvind, både i forhold til etablering og vedligehold. Vindmøller på land har dog en lavere produktion pr. MW installeret, samt et større potentiale for gener for naboer og lokalbefolkning end havvind. Generelt er landvind en meget billig produktionsform, som samfundsøkonomisk kan konkurrere med anden billig energi såsom kulkraft 1, men der har hidtil ikke været analyser af, hvor meget landvind der er plads til i Danmark, når værditab ved nedlæggelse af ejendomme og øvrige gener for naboer værdisættes og inkluderes i den samlede økonomiske betragtning. Analysen giver derfor først et bud på en kvantificering af de samfundsøkonomiske eksternaliteter forbundet med opførelse af vindmøller på land. Dernæst anvendes dette til en estimering af potentialet for landvind i Danmark, som kan sammenholdes med en tilsvarende udbygning af vindkraft med havvind. Energinet.dk analyserer løbende mulige udviklingsveje for energisystemet som helhed og inden for enkelte sektorer. Dette gøres blandt andet fordi Energinet.dk og andre aktører kontinuerligt foretager væsentlige investeringer i elnettet i Danmark. Disse investeringer har typisk lange levetider (20-30 år eller mere), så det er essentielt, at forskellige udfaldsrum for fremtidens energisystem afdækkes. Derudover er Energinet.dk forpligtet til at bidrage til en samfundsøkonomisk effektiv udvikling af energisystemet. Denne analyse peger netop på, at der kan være god samfundsøkonomi i en øget udbygning af landvind i Danmark. En vurdering af det samlede besparelsespotentiale er, at der kan spares ca. 4,5 milliarder kr. pr. år i 2030, såfremt det fulde økonomiske potentiale på 12 GW på land udnyttes, fremfor en tilsvarende energiproduktion med havvind. Analysen og dens resultater er ikke udtryk for, at Energinet.dk forventer eller anbefaler, at alle de identificerede områder skal benyttes til opførelse af nye vindmøller. I praksis vil et nyt projekt diskuteres i dialog mellem kommune, opstiller og naboer samt hensyn tages til gældende lovgivning. Analysen er alene udtryk for en overordnet betragtning på, hvor meget landvind det kan være rentabelt for samfundet at udbygge med i forhold til havvind. Eksisterende rammevilkår og analyser af historiske sager for opførelse af vindmøller på land er anvendt, i sammenhæng med vinddata og ejendomsværdidata til at estimere det samfundsøkonomiske potentiale for opførelse af landvind; også når der inkluderes eventuelle opkøb af ejendomme. 1 Dette understøttes blandt andet af Energinet.dk's egne analyser samt Energistyrelsens (http://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivninger-analyser-modeller/beregningelproduktionsomkostning) og EU-kommissionens rapport fra november 2014 (https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/ecofys%202014%20subsidies%20 and%20costs%20of%20eu%20energy_11_nov.pdf) Dok. 13/ /16

3 1.1 Opsummering af resultater Der identificeres i alt områder, hvorpå der kan opstilles 3 eller 5 vindmøller, men hvori der også er ejendomme beliggende. I størstedelen af de mulige projekter (1.002) vil det dog være billigere at opkøbe de nærtliggende ejendomme til 150 pct. af ejendomsværdien samt yde kompensation til naboer længere væk, end en tilsvarende udbygning med offshore. Samlet set kan der opstilles vindmøller i de fundne områder. Med den benyttede vindmølletypes kapacitet på 3,5 MW giver det et teknisk potentiale for landvind på i alt MW. Når kriterierne for vindmøllernes produktion, og ikke mindst økonomiske forhold vedrørende nabogener og opkøb af ejendomme inkluderes, reduceres dette potentiale dog til områder, med mulighed for opstilling af vindmøller med en samlet kapacitet på MW (eller ca. 12 GW). Dette benævnes det samfundsøkonomiske potentiale for mere landvind. Potentialet er således betragteligt set i forhold til Danmarks eksisterende vindmøllekapacitet på 3,6 GW på land. Ved at opstille ca nye landmøller i ca områder kan altså opnås en kapacitet på ca. 12 GW, som er samfundsøkonomisk billigere end den tilsvarende energiproduktion fra havvind. Der er i dag vindmøller i Danmark over 50 kw, så det identificerede potentiale i denne analyse udgør et mindre antal vindmøller, end Danmark har i dag, men i en større størrelse. Da analysen undersøger potentialet for, hvor mange vindmøller der kan være potentiale for i 2030, og størstedelen af de eksisterende vindmøller vil være udtjente til den tid, identificeres der således et samlet vindmøllepotentiale, som i antal vindmøller er mindre end i dag. Der regnes ikke med større vindmøller end det, der opføres og tillades i dag på land, hvilket er 150 meter totalhøjde. Det fundne samfundsøkonomiske potentiale på 12 GW vil kunne producere ca. 38 TWh årligt, hvilket svarer til ca. 75 pct. af den mængde vindbaserede energi, Energinet.dk i scenarier for et såkaldt "vindspor" hidtil har regnet med i et fossilfrit energisystem i Det skal bemærkes, at nærmere beregninger på, hvorvidt og i hvilket år det vil kunne betale sig at erstatte hver enkelt eksisterende vindmølle med nyere, større møller (såkaldt "re-powering") ikke er inkluderet i denne analyse. Som det fremgår nærmere af kapitel 3, er størstedelen af besparelsespotentialet på op til 4,5 milliarder kr. årligt forbundet med de bedste områder på land. Der kan være lokale forhold m.v., der samlet kan gøre det besværligt at opnå det fulde potentiale. Til gengæld kan der være andre potentielle områder, som ikke er medregnet i denne analyse. Således vurderes en realisering af halvdelen af potentialet at være et konservativt skøn for den opnåelige besparelse. Ved et sådant skøn kan der opnås en potentiel besparelse på ca. 3 milliarder kr. pr. år, alene ved udnyttelse af den billigste halvdel af det fundne potentiale. Det svarer til 507 områder med i alt nye vindmøller, der vil have en samlet kapacitet på ca. 6,5 GW. 2 Se fx Dok. 13/ /16

4 Dette betydelige besparelsespotentiale fremkommer til trods for, at elproduktion fra havvind antages at falde betragteligt i pris frem mod 2030 i forhold til prisen i dag. Den beregnede vindproduktion fra hvert område på land sammenholdes med en tilsvarende energiproduktion fra havvind, det vil sige det faktum, at vindmøllerne er større og producerer i flere timer på havet end på land, er inkluderet i beregningerne. I 2030 er den gennemsnitlige LCOE 3 for landvind, ved udnyttelse af det fulde samfundsøkonomiske identificerede potentiale, ca. 30 øre/kwh. For havvind antages det, at LCOE i 2030 er 40 øre/kwh, jf. Energistyrelsens scenarier. De fundne tekniske og økonomiske potentialer vurderes generelt at være konservative (det vil sige lavt sat), jf. de beskrevne afgrænsninger i kapitel 2. Især vurderes, at en beregning af re-powering forløb af samtlige eksisterende vindmøller at ville kunne forøge det samfundsøkonomiske potentiale for ny landvind væsentligt. 1.2 Opsummering af metoder og begrænsninger Analysen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens offentlige hjælpeværktøj til kommunernes planlægning for nye vindmølleområder, hvilket blandt andet ekskluderer fredede områder m.v. - Naturstyrelsens hjælpeværktøj inkluderer alene nye vindmølleområder, hvor der potentielt kan opføres 3 eller 5 vindmøller på en direkte nord-/sydgående linje. Der må antages at være et ikke uvæsentligt yderligere potentiale for opførelse af enkelte, 2 eller 4 vindmøller, ligesom der givet kan indplaceres yderligere vindmøller ved en anden linjeføring end direkte nord/syd. - Naturstyrelsens hjælpeværktøj inkluderer kun beboede områder. Omkostningerne til eventuelt opkøb af huse samt kompensation for gener er inkluderet i analysen som en udgift for hvert enkelt vindmølleprojekt. Der må desuden forventes et vist potentiale for opførelse af vindmøller uden for beboede områder, som ikke allerede er benyttet af eksisterende vindmøller. Dette potentiale er ikke inkluderet i analysen. - Analysen forholder sig ikke til re-powering, det vil sige analyser af tidsforløb for opkøb og erstatning af eksisterende møller med nye, større møller. Analysens resultat har dog et overlap med 1,5 GW kapacitet, som er etableret i dag. Heraf kan højst 0,4 GW forventes stadig at være i drift i 2030, og dette påvirker således ikke analysens samlede resultat væsentligt, da disse må formodes udskiftet kort efter Metodebeskrivelse 2.1 Identificering af områder Der tages udgangspunkt i Naturstyrelsens hjælpeværktøj for potentielle nye vindmølleområder 4. De er beskrevet som områder på x meter, hvor henholdsvis 5 eller 3 vindmøller på 150 meter kan opstilles ved at nedlægge henholdsvis 1, 2 eller 3 boliger uden at komme i konflikt med fredede områder, fredede områdeforslag, fredskov, Natura2000 eller sommerhuszone. Hjælpeværktøjet er udviklet af Naturstyrelsen til kommunerne med formålet at lave indledende screeninger til kommunal planlægning af vindudbygning. 3 Levelized Cost of Electricity. Et udtryk for nutids-elproduktionsprisen hvor al produktion og udgifter diskonteres til nutidsværdi. 4 Dok. 13/ /16

5 I denne analyse er det formålet at vurdere samfundsøkonomien i at opstille en større kapacitet af landmøller i Danmark. Der er i analysen ikke taget hensyn til forhold, som kan forhindre, at et vindmølleprojekt kan gennemføres efter den nuværende lovgivning, såsom afstandskravet mellem mølleparker, akkumulerede støjforhold, byzone, særlige landskabelige områder, m.v. Det er altså her formålet at undersøge, hvad der samfundsøkonomisk kan betale sig, hvis eksternaliteterne inkluderes såsom nedlæggelse af boliger, støjgener, skyggekast, m.v. Der er 6 typer områder, hvor landmøller kan placeres, nemlig: Plads til 5 møller hvor 1 bolig antages opkøbt Plads til 5 møller hvor 2 boliger antages opkøbt Plads til 5 møller hvor 3 boliger antages opkøbt Plads til 3 møller hvor 1 bolig antages opkøbt Plads til 3 møller hvor 2 boliger antages opkøbt Plads til 3 møller hvor 3 boliger antages opkøbt Områderne er altså begrænsede til kun at være områder med henholdsvis 5 eller 3 møller, 150 meter høje og placeret på en ret nord-/sydgående linje. Der kan formentlig findes flere områder, hvis der ses på andre antal møller, møllestørrelser og formationer. Områderne er overlappende, og i denne analyse er et antal områder efterfølgende udvalgt, som ikke er overlappende. De er udvalgt ved at prioritere områderne efter højeste antal møller pr. bolig, som ligger inden for 600 meter, men der er altså ikke regnet økonomi på områderne før udvælgelsen. Der kan derfor fx være valgt et område med et dyrt hus til nedlæggelse i stedet for et område med to billige huse, som dermed har bedre økonomi end det valgte. Der identificeres ved denne metode i alt ca ikke-overlappende potentielle nye vindmølleområder, som ved etablering af 3 eller 5 vindmøller med en kapacitet på 3,5 MW vil udgøre ca. 13 GW kapacitet (det såkaldt tekniske potentiale). Man kan dog formentlig få bedre økonomi i projekterne ved at undersøge de overlappende områder nærmere, vælge møller der er optimerede til vindforholdene osv. Der er i områderne ikke taget højde for, om der allerede er rejst vindmøller i området. De udvalgte områder overlapper ca eksisterende møller, med en samlet kapacitet på ca. 1,5 GW. Fokusåret i denne analyse er 2030, og der regnes dermed økonomi på opstilling af møller i år 2030 med den teknologi- og prisudvikling, som forventes. I 2030 vil ca af de møller være 25 år gamle og dermed udtjente, og de resterende 250 vil blive udtjent kort efter. Det antages hermed, at udbygningen kan ske efterhånden, som de gamle møller er udtjente, og der ses dermed bort fra tabt produktion fra eksisterende møller. Hvis værdien af produktionen fra de vindmøller, der potentielt stadig kan være i områderne i 2030, fratrækkes det endelige resultat, reduceres besparelsespotentialet maksimalt med ca. 250 millioner kr. Der kan være flere grunde til, at de udpegede områder ikke dækker flere af de eksisterende landmøller. De mest afgørende er formentlig afgrænsningen af afsøgningen, nemlig at der kun ses på 3 eller 5 møller på en nord-/sydgående linje og maksimalt 3 Dok. 13/ /16

6 huse inden for en afstand af 4 møllehøjder. At afsøgningen "kun" finder ca. 40 pct. af de eksisterende møller, giver en indikation af hvor mange potentielle nye vindmølleområder der er, hvis man inkluderer andre antal møller, formationer og antal bygninger inden for området. Den videre analyses formål er at undersøge samfundsøkonomien i disse potentielle nye vindmølleområder inklusive produceret energi, investeringsomkostninger, opkøb af ejendomme, nabogener osv. og finde LCOE for hvert enkelt projekt. 2.2 Opgørelse af eksternaliteter Figur 1 er en grafisk eksemplificering af metoden, der er anvendt til estimering af de samfundsøkonomiske gener ved opførelse af nye vindmøller i de identificerede områder. Huse inden for en afstand af 4 x vindmøllehøjde (det vil sige 600 meter) opkøbes. Det er i overensstemmelse med den nuværende lovgivning. Husstande i afstanden 4-10 møllehøjder forventes at lide gener, som skal værdisættes. Opgørelsen af disse omkostninger er beskrevet i nedenstående. Generelt svarer metoden til de nuværende rammevilkår for opsætning af vindmøller på land, jf. de 4 VE-ordninger 5. Da formålet er at identificere potentielle besparelser ved opførelse af vindmøller på land i forhold til offshore vind, inkluderes kun de direkte relaterede omkostninger til de identificerede mulige opstillingssteder. Eventuelle yderligere kompensationer til naboer, vindmølleejer, kommuner m.v. kan således være en mulighed, men er ikke inkluderet i beregningen. Figur 1 Det lyse område indikerer arealet inden for 4 x møllehøjde, som antages opkøbt, mens husstande i det tilstødende område (4-10 x møllehøjde) kompenseres for gener. (NB: Figuren er ikke i korrekt skala). I tillæg til det illustrerede udbydes også andele af vindmøllen til kostpris. Dette er inkluderet i beregningerne, men ikke nærmere fordelt på husstande og derfor ikke illustreret ved figuren Omkostninger svarende til opkøb af ejendomme inden for 4 møllehøjder 5 Det antages, at alle nye møller er 150 meter, og dermed opkøbes alle bygninger inden for 600 meter af hver vindmølle. De opkøbes til 150 pct. af ejendomsværdien fraregnet grundværdien. Grundværdien fraregnes, da den antages at kunne bruges til land- Dok. 13/ /16

7 brug efterfølgende. For ejendomme, der består af flere bygninger, antages hele ejendommen opkøbt, hvis minimum én bygning ligger inden for 600 meter af nærmeste mølle, da der i ejendomsvurderingerne ikke skelnes mellem bygninger. Dog er der separat vurdering på bygningstypen "Stuehus" (vurderingskode 110). Hvis alene Stuehus(e) ligger inden for 600 meter af nærmeste mølle, inkluderes kun omkostninger til opkøb af dette/disse. Hvis alle stuehuse ligger uden for 600 meter fratrækkes de ejendomsværdien. Der er yderligere inkluderet kr. pr. ejendom til eventuelt nedrivning Erstatning uden for 4 møllehøjder Der indregnes kompensation på baggrund af de nuværende regler, og det antages, at det er et rimeligt estimat for de eksternaliteter, der måtte være, jf. de 4 VEordninger 6. Der ses dog bort fra ordningen "Garantifonden", som giver projektejerne mulighed for långaranti ved forundersøgelser. Det kan diskuteres, hvorvidt udbetalingerne fra VE-ordningerne kan sættes lig de samfundsøkonomiske eksternaliteter ved opførelse af ny vindkraftkapacitet på land. Men da der ikke foreligger en verificeret metode eller anden autoritativ opgørelse af de sande eksternaliteter, og det ikke er realistisk at foretage en skønsmæssig vurdering for hvert af de identificerede sites, benyttes dette som estimat. De 3 øvrige ordninger udgør på forskellig vis en fordeling af kapital til lokalområderne ved nye vindmølleprojekter på land. Da hvert vindmølleprojekt er unikt, vil det være en vurderingssag at opgøre de reelle omkostninger for naboer og lokalsamfund. Det er af den årsag, at de historiske udbetalinger via de eksisterende VE-ordninger er valgt som kilde, da disse netop baseres på Taksationsmyndighedens vurdering af realiserede projekters påvirkning på naboer. I det følgende redegøres kort for, hvorledes udbetalinger til de 3 VE-ordninger er inkluderet i analysen som estimat for eksternaliteterne Værditabsordningen Baseret på udtræk fra de historisk udbetalte erstatninger, jf. Værditabsordningen for vindmøller, er en sammenhæng mellem den udbetalte erstatning, afstand til nærmeste mølle, ejendomsværdi og anvendelsestype blevet bestemt. I analysen inkluderes erstatning til beboelse og landbrugsejendomme, da de udgør ca. 95 pct. af erstatningssagerne. Vurderingen foretages ved lineær regression for de to anvendelsestyper individuelt og hver opdelt i afstandene 4 til 6 møllehøjder og 6 til 10 møllehøjder. Årsagen til denne opdeling er, at der forventes en forskel, idet det er gratis at søge om værditabserstatning fra 4 til 6 møllehøjder, mens det koster ca kr. uden for 6 møllehøjder. Baseret på historiske data fra Værditabsordningen vurderes værditabet for naboer med en afstand større end 4 møllehøjder til nærmeste mølle. Der er taget udgangspunkt i 549 erstatningssager fra 50 vindmølleprojekter, hvoraf 310 har fået tilkendt erstatning. 6 Dok. 13/ /16

8 Ud af 549 ejendomme, som søger værditabserstatning, er 323 Beboelse (vurderingskode 1) og 198 Landbrug (vurderingskode 5). De 2 kategorier udgør således ca. 95 pct. af det samlede antal ansøgere. Af de 310 sager, som får tilkendt erstatning, er 204 Beboelse (vurderingskode 1) og 98 Landbrug (vurderingskode 5). De 2 kategorier udgør altså også ca. 95 pct. af det samlede antal, som får tilkendt erstatning. Den samlede udbetalte erstatning er ca. 20 millioner kr. og 11 millioner kr. til henholdsvis Beboelse og Landbrug ud af ca. 33 millioner kr. i alt. De 2 kategorier udgør altså ca. 94 pct. af den samlede udbetalte erstatning. For simplicitetens skyld medtages kun erstatninger for disse 2 ejendomstyper. Til at vurdere erstatninger under Værditabsordningen tages udgangspunkt i historiske sager. På Figur 2 er vist beboelsesejendomme (Vurderingskode 1), som ligger i nærheden af de historiske projekter. Her er både medtaget dem, som har søgt og fået tilkendt erstatning, dem som har søgt, men ikke fået tilkendt erstatning, og dem som ikke har søgt. Her er medtaget afstanden til nærmeste mølle, højden af nærmeste mølle og ejendomsværdien som væsentlige faktorer i vurderingen. Andre faktorer såsom støj og skyggekast har også indflydelse på vurderingen, men de er sværere at vurdere i de nye potentielle projekter. Figur 2 Statistik for udbetalte erstatninger, jf. Værditabsordningen. På x-aksen vises afstanden til nærmeste mølle målt i møllehøjder. På y-aksen er vist den tilkendte erstatning som procent af ejendomsværdien. Alle beboelsesejendomme er medtaget i statistikken, altså både ejendomme der har søgt og fået erstatning, ejendomme som har søgt, men ikke fået erstatning, og ejendomme som ikke har søgt erstatning. Langt de fleste ejendomme har ikke fået erstatning og ligger dermed på x-aksen. Der er lavet lineær regression på sagerne opdelt i 2 områder, nemlig 4-6 møllehøjder og 6-11 møllehøjder. Bemærk af Figur 2, at mange ejendomme ikke har fået tilkendt erstatning. Der er lavet lineær regression på disse data fra 4 til 6 møllehøjder og fra 6 til 11 møllehøjder, Dok. 13/ /16

9 og denne regression bruges til at vurdere erstatningsbeløbenes størrelse i de nye potentielle vindmølleområder for beboelsesejendomme. Figur 3 Figuren viser det samme som Figur 2, blot for Landbrugsejendomme (Vurderingskode 5). Her resulterer den lineære regression i en svagt voksende relativ erstatning som funktion af afstanden fra 4 til 6 møllehøjder. Det antages ikke for retvisende og derfor bruges i stedet et fladt gennemsnit for dette interval (markeret med grå). Som det ses af Figur 2 og Figur 3, er der forholdsvis stor spredning på erstatningsbeløbene i forhold til ejendomsværdien og afstand til nærmeste vindmølle. Ikke desto mindre vurderes det, at regressionen kan anvendes med god rimelighed til et overordnet estimat af omkostningerne ved et givent potentielt projekt. Den store spredning er udtryk for, at nogle ejendomme historisk har fået relativt store erstatninger (det kan fx være ejendomme, der i særlig grad generes af udsynet til møllerne fra nyligt installerede store vinduespartier, har mere skyggekast, større støjgener eller andet), mens de fleste har fået ingen eller væsentligt mindre i erstatning. Ved anvendelse af de fundne lineære sammenhænge vil et potentielt projekt med mange, eller dyre, ejendomme beliggende tæt ved vindmøllerne samlet set blive dyrere end et tilsvarende projekt med færre ejendomme inden for 10 x møllehøjde. Når den lineære sammenhæng således benyttes, er det udtryk for en fordeling på alle ejendomme, der samlet set vil være på niveau med det, der historisk er blevet observeret. I praksis vil nogle ejendomme dog sandsynligvis få større, og andre mindre, gener og eventuelt værditab som følge af et givent projekt Køberetsordningen Ifølge Køberetsordningen 7 skal 20 pct. af nye landvindmøller udbydes til lokalområdet. Dette kan betragtes som en yderligere afdækning af de samfundsøkonomiske eksternalitets-omkostninger forbundet med opførelse af vindmøller i et lokalområde. Anpar- 7 Dok. 13/ /16

10 ternes normalpris antages at være kr. 8, men værdien af de kwh/år, som en anpart svarer til, vurderes at have en værdi på ca kr. Det svarer til nutidsværdien af produktionen fra den antagende mølletype afsat til en pris på 0,47 kr./kwh de første 6 år og derefter 0,20 kr./kwh. I praksis i dag udbydes flere anparter i projekter med stor produktion end med lille produktion, da det er 20 pct. af produktionen, der udbydes. Der er dog umiddelbart ingen sammenhæng mellem størrelsen af produktion pr. mølle, og generne som er forbundet med møllen. Derfor anvendes et gennemsnitligt antal anparter pr. mølle til alle møllerne. Differencen for anpartshavere er en gevinst på kr. pr. anpart, eller hvad der i alt svarer til ca. 2,23 millioner kr. pr. vindmølle. Denne omkostning er inkluderet i beregningerne, men er ikke fordelt ud på bestemte husstande Grøn Ordning Ifølge den eksisterende såkaldte "Grøn Ordning" 9 udbetales kr./ opført MW til kommunen. Dette er også medtaget som en eksternalitet, da denne omkostning kan betragtes som en samfundsøkonomisk kompensation til de borgere i kommunen, der lejlighedsvis vil se vindmøllerne og eventuelt føle gene herved, men ikke bor inden for en afstand af 10 møllehøjder. 2.3 Tekniske og økonomiske forudsætninger For vindmøllernes økonomi og egenskaber er taget udgangspunkt i teknologikataloget. Antagelserne er vist i Tabel 1 nedenfor. Kun fuldlastimerne adskiller sig lidt fra teknologikataloget, som antager inklusive tid, hvor de ikke er til rådighed. Her er de sat lidt lavere, som et konservativt skøn og fordi det antages, at de bedste vindmølleområder er optagede. Tabel 1 Tekniske og økonomiske forudsætninger for vindmøllerne. Antagelser 2030 Kapacitet 3,5 MW Fuldlasttimer Højde til vingespids Levetid Investeringsomkostninger Drift og vedligeholdelse Rente 150 meter 25 år kr./kw 60 kr. / MWh / år 4 pct. 2.4 Produktion Det antages, at de nye møller er 90 meter høje, har en rotordiameter på 120 meter, en kapacitet på 3,5 MW og i gennemsnit har fuldlasttimer. Der er således ikke Dok. 13/ /16

11 taget udgangspunkt i en specifik vindmøllemodel fra en bestemt producent, men i stedet benyttet en vindmølle med de proportioner og egenskaber, som forventes at være standard i år Beregnede vindhastigheder fra DTU Risø i høj geografisk opløsning bruges til at vurdere vindhastigheden for alle nye potentielle vindmøller i femminutters intervaller i 2008, som ofte anvendes som et normalt vindår. En parametrisk effektkurve kalibreres, så de potentielle nye møller i gennemsnit har fuldlasttimer i vindåret Endelig udregnes den årlige produktion fra hver mølle. 3. Resultater Det tekniske potentiale udgør som tidligere beskrevet ca potentielle områder til vindmøller, der kan opføres i klynger af 3 eller 5 vindmøller. Tilsammen udgør disse klynger af områder mulige "projekter". Ved hvert projekt er der omkostninger til opkøb af boliger inden for 4 møllehøjders afstand, kompensation til naboer i 4 til 10 møllehøjders afstand, samt ensartede omkostninger til salg af andele og kompensation til kommunen. Dertil kommer investerings- og driftsomkostningerne for vindmøllerne, samt den forventede elproduktion som udregnes på baggrund af vinddata for hvert projekt. Således kan et vindmølleprojekt, hvor der er relativt dårlige vindforhold, godt være samfundsøkonomisk bedre end andre projekter med bedre vindforhold, hvis omkostningerne til opkøb af ejendomme, nabogener m.v. er tilsvarende lavere. Figur 4 Produktionsomkostning pr. kwh landvind fordelt på antal GW installeret kapacitet i 2030 sorteret efter levelized cost of electricity. Det ses, at der er potentiale for mere end 12 GW landvind i Danmark, som er billigere end havvind. Af de ca. 13 GW landvind, som det vurderes, at der er plads til i Danmark, er ca. 12,38 GW billigere end havmøller i LCOE i 2030, selv når værditab for naboer og det øvrige lokalsamfund medregnes (se Figur 4). Omkostningsfordelingen for potentialet for landvindmøller er nærmere illustreret i Figur 5. Dok. 13/ /16

12 Figur 5 Resultater med omkostningsfordeling vist, sorteret efter den samlede produktionsomkostning (LCOE, som i Figur 4). Det ses at investering i selve møllen samt opstilling og drift og vedligeholdelse er de største omkostninger for de billigste projekter. Den eneste omkostning som varierer meget mellem vindmølleområderne er opkøb af ejendomme indenfor 4 møllehøjder. Der er et potentiale op til ca. 4 GW landvind, hvor der kun er ringe behov for opkøb af naboejendomme. Dernæst er der et betydeligt potentiale (op til ca. 12 GW), hvor opkøb af naboejendomme udgør den største enkeltpost efter investering og drift/vedligehold af møllerne, men hvor den samlede omkostning (når der ses på LCOE) stadig er under den forventede produktionspris for havvind i 2030 (40 øre/kwh). Efter de ca. 12 GW-potentiale stiger omkostningen til opkøb af ejendomme beliggende inden for 4 vindmøllehøjder af projekterne væsentligt, hvilket både kan være udtryk for, at der ligger flere ejendomme, og/eller at der er en eller flere ejendomme med høj værdi beliggende i området. Den billigste 10 procentfraktil af det fulde tekniske potentiale på 13 GW har en gennemsnitlig LCOE på kun 0,23 kr./kwh. I den 10 pct. dyreste fraktil er den gennemsnitlige LCOE oppe på 0,71 kr./kwh, dog med en væsentlig større spredning på omkostningerne, hvilket også fremgår af Figur 5. De øvrige omkostninger ved landvind (erstatning til naboer, værdien af udbud af andele samt betaling til kommunen) udgør for langt de fleste projekter en lille, men dog ikke uvæsentlig, andel af de samlede omkostninger. Dok. 13/ /16

13 Der er kun en lille korrelation mellem de identificerde områders produktion og den samlede økonomi. Det vil sige, den samlede LCOE domineres af omkostningerne til opkøb, investering, Drift og vedligeholdelse m.v., og hvorvidt det blæser lidt mere på et sted end et andet, har kun en mindre indvirkning på økonomien for projekterne. Dette illustreres yderligere af Figur 6 og Tabel 2. Figur 6 Antal fuldlasttimer pr. projekt sorteret efter LCOE. Det ses, at det ikke nødvendigvis er de projekter med de bedste vindforhold, som har lavest LCOE. Tabel 2 Gennemsnitlige fuldlasttimer for vindmøllerne i intervaller af landvindpotentialet. De bedste 2 GW vindmøller har en større gennemsnitlig produktion pr. MW end de øvrige, hvor det gennemsnitlige antal fuldlasttimer er relativt ens. GW intervaller Gennemsnit fuldlasttimer pr. år Dok. 13/ /16

14 3.1 Potentiel besparelse i forhold til udbygning med havvind I scenarier for fremtidens energisystem regner Energinet.dk som udgangspunkt med et såkaldt vindscenarie, hvor Danmark forfølger den nuværende regerings mål om fossilfri el- og varmesektor i 2035 samt samlet fossilfrit energisystem i 2050, uden at være afhængig af at importere biomasse. I disse scenarier producerer dansk vindbaseret energi en stor del af det samlede energiforbrug; i alt ca. 32,2 TWh i 2035 og 51,2 TWh i Hidtil har det været antaget, at størstedelen af dette bidrag ville blive leveret fra havvind i 2050, og ca. halvdelen ville være havvindsbaseret i Den forventede årsproduktion fra potentialet på 12 GW udgør i alt ca. 38,15 TWh, i det analyserede år Således vil det være muligt at producere mere end den samlede vindbaserede elproduktion i 2035, og ca. 75 pct. af produktionen i 2050 med landvind. For nærmere at kvantificere en mulig samfundsøkonomisk gevinst ved opstilling af flere landmøller skal et eventuelt udbygningsforløb for landvind dog sammenlignes med et eller flere andre alternativer. Det skyldes, at energisystemet er komplekst, hvilket gør, at det sjældent giver mening at sammenligne en massiv udbygning af en enkelt teknologi med en anden. Det kan kun gøres meningsfuldt via simuleringsprogrammer, der både tager forhold såsom varmeforbrug, transportbehov, industriforbrug, udlandets elforbrug og produktion m.v. med, time for time, i de analyserede år. Fx ville besparelsespotentialet for øget udbygning af landvind være betydeligt større, hvis 1 TWh landvind sammenlignes med 1 TWh biomassefyret kraftvarme, men da et kraftvarmeværk er i stand til at tilpasse sin produktion efter elmarkedet, varmeforbrug m.v., vil det ikke være en rimelig sammenligning uden en samlet energisystemmodellering. Årsagen til at det skønsmæssigt alligevel er meningsfuldt at sammenligne en given udbygning af landvind med havvind er, at de to teknologier på mange punkter minder meget om hinanden og derved har stort set samme påvirkning på elpriser, kraftvarmeværker, fleksibelt forbrug m.v. I denne analyse ses der ikke på opførsel i 2016, men i 2030, og der antages produktionsomkostningen for havvind at være reduceret til 40 øre/kwh, jf. Energistyrelsens scenarieanalyse. Den potentielle besparelse ved opførsel af landvind i stedet for havvind i 2030 uddybes i det følgende. Samlet set vil en udbygning af landvind med det fulde samfundsøkonomiske potentiale som nævnt kunne producere ca. 38,15 TWh el pr. år (ca fuldlasttimer for ca. 12 GW landmøller). Det vil have en samlet omkostning på i alt ca. 10,7 milliarder kr. (se Figur 5). En tilsvarende udbygning med havvind i 2030 vil koste ca. 15,3 milliarder kr. (38,15 TWh til 40 øre/kwh). Landudbygningen vil således være ca. 4,6 milliarder kr./år billigere (30 pct.) end en tilsvarende energiproduktion fra havvind. Da der dog allerede i dag er etableret en del vindkraft på havet, og da det som tidligere nævnt må antages, at lokale forhold m.v. vil kunne påvirke udbygningen af landvind, kan en alternativ beregning se på en udbygning svarende til ca. halvdelen af det fundne potentiale. Under antagelse af at den bedste halvdel af det fundne potentiale for nye områder til vindmøller benyttes, vil det udgøre nye vindmøller (6,5 GW samlet), fordelt på 507 områder. Disse møller vil forventeligt kunne have en årlig produktion på ca. 20,16 TWh, hvilket giver en årlig besparelse på ca. 3 milliarder kr. i forhold til en tilsvarende udbygning på havet. Dok. 13/ /16

15 Ved en gradvis udbygning af landvind kan der således opnås relativt store besparelser ved de billigste projekter. Dette fremgår af Figur 7. Figur 7 Potentiel besparelse i forhold til havvind, pr. projekt og akkumuleret ved gradvis udbygning. De bedste projekter har en potentiel besparelse pr. MW på 2 gange projekterne ved 8 GW, der dog stadig er konkurrencedygtige med havvind. Figuren viser kun potentialet, der er billigere end havvind. Dok. 13/ /16

16 I Tabel 3 kan yderligere nøgletal for en gradvis udbygning aflæses. Tabel 3 Forskelle i udbygning i 2 GW intervaller. Tallene er alene udtryk for vindmøller i det angivne interval ved udbygning sorteret efter LCOE (jf. figur 6). GW intervaller Antal områder Total produktion, TWh pr. år Gennemsnit LCOE, øre/kwh Potentiel årlig besparelse, mia. kr., i ,3 23,51 1, ,1 25,03 0, ,1 26,43 0, ,2 28,16 0, ,1 30,24 0, ,1 33,73 0,38 Tabel 4 illustrerer de potentielle besparelser ved en samlet udbygning, det vil sige de akkumulerede værdier fra Tabel 1. Tabel 4 Akkumuleret besparelsespotentiale og antal vindmøller ved etaper af 2 GW. GW kapacitet Samlet besparelse, mia. kr. i 2030 Samlet antal vindmøller 2 1, , , , , , Konkluderende viser analysen således, at der er et potentiale for landvind på mindst 12 GW til en samfundsøkonomisk omkostning lavere end for havvind og ved færre, men større møller end de eksisterende. En realisering af blot halvdelen af potentialet kan spare samfundet for ca. 3 milliarder kr. om året i år Hvis det fulde potentiale på 12 GW realiseres i stedet for havvind, vil besparelsen være ca. 4,5 milliarder kr. Dok. 13/ /16

VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013

VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013 VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013 De fire ordninger: Værditabsordning Køberetsordning (forkøbsret for lokale) Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Værditabsordning Hvad kan der søge

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Værditabsordning Hvad kan der søge til og af hvem Fast

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet Vindmølle-ordninger Køge Bugt området 5. September 2011 Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet VE-lovens 4 ordninger Garantifond Værditabsordning Køberetsordning Grøn ordning Garantifond Der kan

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Nye regler i VE-loven Værditabsordning: Kun værditab ved

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Værditabsordningen. - ændringer til VE-loven. v/signe Maj Holm og Janine Lindberg

Værditabsordningen. - ændringer til VE-loven. v/signe Maj Holm og Janine Lindberg Værditabsordningen - ændringer til VE-loven v/signe Maj Holm og Janine Lindberg 1 Grundlag for værditab ( 6, stk. 1) En eller flere vindmøller Tilknyttede lysmarkeringsmaster Vindmøller ved Kragerup Gods

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II

UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II Nejst Etape II - Brønderslev Kommune UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II 3 stk. Vestas V112 3,075 3,3 MW med en totalhøjde på 140 meter Beskrivelse af projektet 3 stk. Vestas V112 140 meter. Samme

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL Norddjurs Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 19 samt lokalplan nr. 047-707 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025.

Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025. Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025. Forslaget er i høring frem til 30. april 2013 hvor efter alle indkomne høringssvar samles i en

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

5.1 Udbygning med vindkraft

5.1 Udbygning med vindkraft Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 5.1 Udbygning med vindkraft 12/5-2014, Gunnar Boye Olesen 5.1.1 Opsummering I dette kapitel vurderes potentialerne for udbygning med vindkraft, baseret på

Læs mere

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Tirsdag d. 14.8.2012 kl. 19-21 Skole Nord, afd. Svartingedal, Kirkegade 4, 3790 Hasle Deltagere: 16 borgere var mødt op, hele

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 6. september 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedgaden 1, 7260 Sdr. Omme.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 6. september 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedgaden 1, 7260 Sdr. Omme. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende mølle 3, nr. 1301, beliggende på matriekl 5u, Urup By, som følge af opstilling af vindmøller ved Urup Hede i henhold til lokalplan nr. 246

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Trædemarkvej 9, 7200 Grindsted som følge af opstilling af vindmøller ved Klink i henhold til lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune sagsnr. 13/81553

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Anmeldelse om Vindmølleprojekt

Anmeldelse om Vindmølleprojekt Marts 2015 Side 1 Anmeldelse om Vindmølleprojekt Projekt Stakroge Vindmølleområde T22 ved Stakroge i Herning Kommune Tre af de nye møller med de eksisterende vindmøller i baggrunden set fra Pension Lyng

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

20. oktober 2012. Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 Kbh. K

20. oktober 2012. Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 Kbh. K Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 Kbh. K Bemærkninger til forslag til ændring af VE-loven jf. Energistyrelsens høringsbrev af 24. september 2012. 20. oktober 2012 Danmarks Vindmølleforening er enig i

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Langdyssevej 4, 4750 Lundby som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Tvedemosevej 2, Tvedemosevej 4 og Tvedemosevej 1, Snesere, 4750 Lundby, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Vesterskovvej 13, Bårse, 4750 Lundby, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Baggrund... 4 Anvendelse af kortlægningen... 4 Kortlægning og ikke planlægning... 4

Baggrund... 4 Anvendelse af kortlægningen... 4 Kortlægning og ikke planlægning... 4 Kortlægning af vindenergipotialet på Fyn Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund.... 4 Anvendelse af kortlægningen.... 4 Kortlægning og ikke planlægning.... 4 2. Status for vindenergi Status for vindenergien

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

BOM/JLI. Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 8. oktober 2010 samledes Taksationsmyndigheden på Mådevej 67.

BOM/JLI. Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 8. oktober 2010 samledes Taksationsmyndigheden på Mådevej 67. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmøller på Mådevej 67, 6705 Esbjerg Ø, matrikel nr. 2i, Måde, Esbjerg Jorder som følge af opstilling af vindmøller i henhold til lokalplan

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk

Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk Dato Århus N, den 09. september 2014 Forord Med et tilbageblik på tidligere tiders udvikling af møller, hovedsageligt

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Sneserevej 28, Bårse, 4750 Lundby, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Vejledning om køberet til vindmølleandele for lokale borgere

Vejledning om køberet til vindmølleandele for lokale borgere Vejledning om køberet til vindmølleandele for lokale borgere Indhold 1. Indledning 2. Køberetsordningen kort 3. Der skal udbydes mindst 20 pct. af ejerskabet til nyopførte vindmøller 3.1. Hvilke vindmøller

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Samsø Havvindmøllepark. Nøgletal for projektøkonomi. Marts 2001

Samsø Havvindmøllepark. Nøgletal for projektøkonomi. Marts 2001 Green Globe International I/S BILAG 1 BJ J/2-3-1 Samsø Havvindmøllepark Nøgletal for projektøkonomi Marts 21 Baggrund for projektet Samsø Energiselskab Smba forbereder for øjeblikket opførelsen af en hawindmøllepark

Læs mere