Faxe Kommuneplan 2009

Transkript

1 Faxe Kommuneplan 2009

2 Faxe Kommuneplan 2009 Endeligt vedtaget af Faxe Byråd 14. oktober 2010 Faxe Kommune Frederiksgade Ha s l e v Telefon: w w w.f a x e k o m m u n e.d k Re d a k t i o n : Udviklingsenheden La y o u t : Udviklingsenheden Foto : Sara Lindskov, Bo Tureby, Anders Wickström og Udviklingsenheden, Faxe Kommune

3 Forord Byrådet har den 14. oktober 2010 vedtaget Faxe Kommuneplan planen er den første kommuneplan for Faxe Kommune og den første plan, der alene fastlægger den fremtidige anvendelse af både byerne og det åbne land. Faxe Kommuneplan 2009 er en fusion af to regionplaner og tre kommuneplaner. Disse fem planer har dannet basis for den nye kommuneplan, der indholdsmæssigt følger direkte op på visionen og målsætningerne i plan & agenda 21 strategien. Faxe Kommune har i flere år oplevet en stærk vækst, hvor mange nye borgere og virksomheder er flyttet til kommunen. Finanskrisen har påvirket mange kommuners budgetlægning i 2009 og 2010, men da kommuneplanen omfatter en planperiode på 12 år, har dette ikke påvirket planens mange arealudlæg og øvrige muligheder i større grad. Det skyldes, at Byrådet har en klar forventning om, at Faxe Kommunes placering tæt på hovedstadsområdet og på vejen mod Femern Bælt forbindelsen vil betyde yderligere vækst i mange år frem. med kommuneplanen introduceres en ny centerstruktur for Faxe Kommune med Haslev som kommunecenter, Faxe by som primært udviklingscenter og to mindre udviklingscentre: Faxe ladeplads og Rønnede. Hertil kommer de tre lokalcentre, Karise, Dalby og Terslev. Centerstrukturen tager afsæt i byernes størrelse og indbyrdes placering samt i byernes potentialer for udvikling. Kommuneplanen omfatter en række nye forhold i det åbne land, som hidtil har været en del af amternes regionplaner. Det gælder bl.a. anvendelsen og beskyttelsen af landskab, natur og kulturmiljøer. og det gælder de overordnede retningslinjer for at placere vindmøller, fritidsanlæg og veje. Ved at samle planlægningen for byerne, naturen og landskabet i én plan er Faxe Kommuneplan 2009 blevet det første bud på, hvordan by og land kan planlægges ud fra et helhedssyn. Byernes muligheder for udbygning er alle steder tænkt sammen med mere natur og grønne kiler ind i byerne. I det åbne land er der stor fokus på at passe på vores værdifulde natur og de landskaber med godser, kyster og landsbyer, der er så vigtig en del af kommunens kulturarv og identitet. Kommuneplanen kan tages op til revision hvert fjerde år, og der kan udarbejdes tillæg til planen, hvis en given udvikling påkræver det. efter hvert kommunalvalg udarbejder det nye byråd en strategi for kommunens langsigtede udvikling, og beslutter i hvilket omfang kommuneplanen eventuelt skal revideres. Byrådet takker for den interesse, der har været for at debattere planen, og håber at borgere, erhvervsliv og organisationer også vil gå aktivt ind i arbejdet med at udvikle kommunen. Selv om kommuneplanen er en omfattende plan, er arbejdet slet ikke slut. Der er lagt op til en hel række af politikker, projekter og lokalplaner, som vil kræve dialog og samarbejde. på byrådets vegne Borgmester Knud erik Hansen Faxe Kommuneplan 2009 Indledning Forord 3

4 InDHolD InDleDnIng SåDan læses planen SåDan er planen SKReVeT STøRRe ændringer og nyheder FoRHolD TIl andre planer nabokommunernes planlægning tværkommunale samarbejder den regionale udviklingsstrategi vandplan og natura 2000 råstofplanen Faxe Kommune I DeT SToRe perspektiv udviklingen I Faxe Kommune lokal agenda HoVeDSTRuKTuR 0.1 BymønSTeR og CenTeRSTRuKTuR 0.2 ByeRne Haslev Faxe rønnede Faxe ladeplads Karise dalby terslev 0.3 landdistrikter 0.4 naturen og landskabet 0.5 TRaFIK 0.6 KySTnæRHeDSzonen BolIg og FRITID 1.1 BolIgomRåDeR I ByeRne Haslev Faxe rønnede Faxe ladeplads Karise dalby terslev 1.2 nærrekreative områder og STIeR 1.3 landsbyer 1.4 KulTuRaRV Kulturmiljøer KirKer og deres omgivelser BygningsBevaring og Fredning arkæologisk Kulturarv og Kulturarvsarealer 1.5 FRIluFTSlIV og TuRISme FriluFtsområder stier og tilgængelighed sommerhusområder campingpladser Hoteller og anden overnatning lystbådehavne større Fritidsanlæg støjende Fritidsanlæg Indledning Faxe Kommuneplan 2009

5 2 erhverv, BuTIKKeR og SeRVICe 2.1 erhverv 2.2 DeTaIlHanDel 3.3 offentlig SeRVICe TeKnIK 3.1 VInDmølleR 3.2 affald 3.3 anvendelse og udlæg af jord I landskabet 3.4 TelemaSTeR 3.5 energi- og FoRSynIngSanlæg 3.6 SpIlDeVanDSanlæg 3.7 elforsyning 3.8 naturgas TRaFIK 4.1 Veje 4.2 CyKelSTIeR 4.3 KolleKTIV TRaFIK 4.4 HaVne og FlyVeplaDSeR DeT åbne land 5.1 ByggeRI og aktiviteter I DeT åbne land 5.1a jordbrugsområde VeST 5.1B jordbrugsområde øst 5.2a landskabsområde 5.2B jordbrugs- og BeSKyTTelSeSomRåDeR 5.3a BeSKyTTelSeSomRåDe 5.3B RegIonale naturbeskyttelsesområder 5.4 naturpark præstø FjoRD 5.5 natura 2000-omRåDeR 5.6 økologiske FoRBInDelSeR 5.7 lavbundsområder og potentielle VåDomRåDeR 5.8 SKoVRejSnIng 5.9 geologiske InTeReSSeomRåDeR miljø 6.1 STøj 6.2 KlIma 6.3 VVm-anlæg 6.4 anvendelsen af VanDløB, SøeR og KySTVanDe 6.5 VanDmIljø RammeR FoR lokalplanlægning FælleS RammeBeSTemmelSeR generelle RammeBeSTemmelDeR SpeCIFIKKe KommuneplanRammeR BIlag: SammenFaTTenDe ReDegøRelSe af planens miljøvurdering Faxe Kommuneplan 2009 Indledning 5

6 IndlednIng Disse indledende afsnit fortæller om, hvordan planen er blevet til ud fra to regionplaner og tre kommuneplaner, og hvordan planens centrale begreber skal læses og forstås. I afsnittet om de større ændringer og nyheder oplistes alle nye byudlæg, vejreservationer og andre fysiske tiltag i planen. listen omfatter også de væsentligste ændringer i forhold til regionplanerne. afsnittet om planens forhold til andre planer beskriver de mulige konsekvenser, planen kan have for nabokommunernes planlægning og udvikling. Forholdet til Region Sjællands og statens overordnede planlægning indgår også i afsnittet. Indledningen ser på Faxe Kommune i et større perspektiv både internationalt, nationalt og regionalt, og den kigger ind i kommunen, bl.a. på befolkningsprognosen og kommunens økonomiske vilkår. Til sidst i indledningen vises planens relationer til kommunens arbejde med lokal agenda 21, herunder bæredygtighed, sundhed og klima. SåDan læses planen Faxe Kommuneplan 2009 erstatter kommuneplanerne for Haslev, Rønnede og Fakse kommuner samt hovedparten af regionplanerne for Vestsjællands og Storstrøms amter. Råstofdelen og vanddelene overgår til hhv. Region Sjællands og miljøministeriets planlægning. planens hovedstruktur er en sammensmeltning af alle fem planers hovedstruktur. Retningslinjerne stammer primært fra regionplanerne, mens rammedelen stammer fra de tre kommuneplaner. I det følgende beskrives, hvordan planens enkelte dele skal læses og forstås. HovedstruKtur Kommuneplanens hovedstruktur omfatter hele kommunens geografiske område opdelt i byzone, sommerhusområder og landzone. Hovedstrukturen afspejler de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen og er udtryk for den interesseafvejning, byrådet har foretaget. Hovedstrukturen fastlægger kommunens centerstruktur, og den indeholder generelle retningslinjer for kommunens byudvikling. Den giver en samlet præsentation af arealanvendelser til eksisterende og fremtidige byområder, veje samt områder med jordbrugs-, landskabs- og naturinteresser. Kommunens byer er kort beskrevet og deres muligheder for udvikling er beskrevet i rapporter af plan- og udviklingsvirksomheden 11CityDesign. De anbefalinger, der er fremført gennem 11CityDesigns arbejde, kan sammen med de fremtidige byvækstretninger, veje mv. tegne et billede af kommunens fremtidige opbygning. 6 Indledning Faxe Kommuneplan 2009

7 retningslinjer på baggrund af de vurderinger af udviklingen i kommunen, som er præsenteret i indledningen og i hovedstrukturen, er der opstillet retningslinjer for udlægning af arealer til byzone, veje mv. samt retningslinjer for beliggenheden af arealer til forskellige byformål inden for byzonen. Kommuneplanen indeholder desuden retningslinjer for de emner, der tidligere indgik i regionplanerne. Retningslinjerne udgør et grundlag for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens administration af andre lovgivninger, bl.a. natur-, miljø-, bygge-, og vejlovgivningen samt husdyr-godkendelsesloven. Retningslinjerne og de tilhørende områdeudpegninger oplyser om, hvilke hensyn byrådet vil lade indgå i afvejningen af en ansøgning om tilladelse eller dispensation efter en given lovgivning. ofte vil en konkret lovgivning også forudsætte, at kommunen foretager et konkret skøn. Desuden udgør retningslinjerne grundlaget for kommunens naturforvaltning og andre tiltag til nye aktiviteter mv. Kommuneplanen indeholder kort, der viser de afgrænsede områder, som knytter sig til retningslinjer og rammer. Kortene er sammen med kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjerne og rammerne for lokalplaner bindende for kommunalbestyrelsen, som skal virke for planens gennemførelse. nogle retningslinjer fastsætter lokaliseringsprincipper, f.eks. principper for placering af golfbaner eller virksomheder med særlige beliggenhedskrav. endelig er der retningslinjer, som består af bestemte målsætninger for et områdes miljøkvalitet, f.eks. vejledende, maksimale støjgrænser i forskellige områder. redegørelse Kommuneplanen indeholder en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelsen udgør baggrunden og begrundelsen for byrådets vedtagelse af kommuneplanen, og den giver borgere og andre myndigheder bedre muligheder for at forstå kommuneplanen. I planens indledende afsnit redegøres for planens sammenhæng med sektorlovgivning og den overordnede planlægning mv. (landsplandirektiver, vandplan, råstofplan og den regionale udviklingsstrategi). Indledningen sætter også kommuneplanen ind i de større regionale, nationale og internationale perspektiver. endelig er der en kort præsentation af relevante nøgletal om kommunens befolkningsprognose og budget. planens sammenhæng med byrådets plan & agenda 21 strategi fremgår af de enkelte afsnit. Her findes også relevante oplysninger om befolknings-, bygge- og erhvervsudvikling. endelig redegøres der i de enkelte afsnit for den hidtil førte planlægning, herunder afgrænsning af byzoner, igangværende bolig- og erhvervsbyggeri, registranter over bevaringsværdig bebyggelse. rammer For lokalplanlægningen Kommuneplanen indeholder rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Der er således en nøje sammenhæng mellem lokalplanlægningen og kommuneplanens rammedel. Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er opstillet kommuneplanrammer for. Rammer er kun fastsat for de områder, hvor der forventes gennemført lokalplaner. Der er altså ikke pligt til at fastsætte rammer for hele kommunens areal. Rammerne giver offentligheden mulighed for at vurdere, hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte områder. Rammerne, der er opdelt i generelle og specifikke bestemmelser, findes i en særskilt del af kommuneplanen. De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens rammer, er vist på kort. Faxe Kommuneplan 2009 Indledning 7

8 SåDan er planen SKReVeT udgangspunktet for at smelte de fem, hidtidige planer sammen til Faxe Kommuneplan 2009 har været: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Ændringer i lovgivningen siden vedtagelsen af de fem planer Den forløbne udvikling siden vedtagelsen af de fem planer Byrådets vision og målsætninger i Plan & Agenda 21 strategien Indkomne ønsker og ideer på baggrund af forudgående, offentlig høring Offentlig debat om planforslaget, inklusiv møder og modtagne breve til hvidbogen. undervejs i processen er kommuneplanlægningen behandlet på temamøder i byrådet. erhvervs- og Kulturudvalget har desuden behandlet udvalgte emner mere dybtgående på et seminar og på flere temamøder. Den offentlige debat om planforslaget bød bl.a. på offentlige møder i Haslev og Faxe samt møder mellem kommunen og forskellige organisationer. Kommunen har modtaget i alt 53 breve med bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag. alle breve er behandlet i en hvidbog, der har været en central del af byrådets endelige vedtagelse af planen. Forud for den endelige vedtagelse af planen har der været gennemført en partshøring vedrørende en række større ændringer i forhold til det offentliggjorte planforslag. planloven stiller en række krav til indholdet i kommuneplanens retningslinjer og rammer. I flere tilfælde skal der formuleres både retningslinjer og rammebestemmelser for det samme emne eksempelvis byformål, butikker, trafik og fritidsformål. Hidtil har det været naturligt, at både amtets og kommunens plan indeholdt bestemmelser om byerne, trafikken, butikker mv. Planloven er imidlertid ikke ændret væsentligt i forbindelse med kommunalreformen. opbygningen med retningslinjer og rammer er opretholdt nu i én og samme plan, og altså med en del emnemæssige overlap. de to regionplaner De to regionplaner har haft retningslinjer for de samme emner. nogle emner er behandlet ensartet, og udpegning af områder på kort er umiddelbart blevet samlet til ét korttema i kommuneplanen. andre emner har af politiske, faglige eller regionale årsager været behandlet forskelligt i regionplanerne. alle retningslinjer fra regionplanerne er samlet i et regneark, hvor det er noteret, om retningslinjen er optaget i kommuneplanen hvor og i hvilken form, eller om den er slettet. Denne oversigt er primært rettet mod miljøcenter Roskildes gennemgang af planforslaget, men alle interessenter kan på den måde på overblik over, hvordan regionplanerne er indarbejdet i kommuneplanen. Tilgangen til sammensmeltningen af de to regionplaner har været, at adoptere de enkelte temaer uændrede, så der ikke i forbindelse med denne kommuneplan skal udarbejdes nye analyser og baggrundsstudier. Det har medført, at hvor de to regionplaner har haft forskellig tilgang til et emne, er retningslinjer og tilhørende kortudpegninger forsøgt smeltet sammen uden væsentlige ændringer - men dog justeret, så der kan vedtages et ensartet administrationsgrundlag i hele kommunen. på baggrund af den offentlige debat om planforslaget har Byrådet besluttet, at udpegning af jordbrugs-, landskabs- og naturområder føres tilbage til det, der hidtil har været gældende i regionplanerne. Der er redegjort mere detaljeret for dette i de relevante afsnit. Her vil det også fremgå, om der i planperioden overvejes større ændringer i plantemaet. en anden væsentlig tilgang til arbejdet har været at slette unødvendige retningslinjer, ud fra den holdning, at en overskuelig og letlæst plan er mest anvendelig både set fra borgerens, politikerens og fra sagsbehandlerens synspunkt. Det gælder selvfølgelig amtslige retningslinjer, der omhandler områder uden for Faxe Kommune. Det gælder også retningslinjer, der er formuleret som amtsrådets anbefaling til samtlige kommuner i amtet. Sådanne retningslinjer er søgt omformuleret til en kommunal kontekst hvis det er fundet relevant. endelig er der slettet en del retningslinjer, der efter kommunens opfattelse er afskrift af lovtekst eller andre statslige krav til kommunens planlægning og administration. Sådanne krav vil være gældende, uanset om de optages som retningslinjer i kommuneplanen. I mange tilfælde er retningslinjerne omskrevet til redegørelsestekst, da de indeholder vigtige oplysninger til at forstå planen. Der hvor regionplanerne har indeholdt retningslinjer, som i detaljeringsgrad ligner kommuneplanens rammebestemmelser for det samme emne, er emnet nu behandlet detaljeret i kommuneplanens rammedel. Samtidig er retningslinjerne gjort mere overordnede. 8 Indledning Faxe Kommuneplan 2009

9 Retningslinjerne og især kortudpegninger til sikring af kulturmiljøer er meget forskellige i de to regionplaner. Kun i den tidligere Haslev kommune, som lå i Vestsjællands amt, er der udpeget kulturmiljøer. Storstrøms amt nåede kun konkrete kulturmiljøudpegninger i kommunerne på Falster. I de øvrige kommuner har der blot været opstillet nogle generelle retningslinjer til løbende sikring af de kulturmiljøer, der har været omfattet af en given plansag. Det betyder, at der forestår et arbejde med registrering og udpegning af kulturmiljøer i de områder, der tidligere lå i Rønnede og Fakse kommune. de tre Kommuneplaner udgangspunktet for arbejdet med kommuneplanens rammeområder og -bestemmelser har været de tre gamle kommuneplaner og de i alt mere end 60 kommuneplantillæg. Indholdet og formen i de tre kommuneplaner var meget forskellig. gl. Fakse kommuneplan fra 1994 indeholdt de mest detaljerede rammebestemmelser, men var samtidig den mindst opdaterede. De mere end 50 kommuneplantillæg gjorde planen meget uoverskuelige. Første skridt var at skabe et overblik over samtlige rammebestemmelser. overblikket viste, at en række emner med fordel kunne flyttes til de generelle rammer. De gamle kommuneplaner anvendte forskellig nummerering og navngivning, hvorfor det har været nødvendigt at tildele rammeområderne nye numre og navne. overordnet er kommuneplanen inddelt i 8 rammeområder efter de 7 byzone byer og det åbne land. anvendelsen i de enkelte rammeområder er fastsat efter en landsdækkende standard, kaldet plan DK. generelle rammer alle tre gamle kommuneplaner indeholdt generelle rammer for bl.a. detailhandel, lege- og opholdsarealer mv. Ligeledes indeholdt de specifikke rammer mange gentagelser, der med fordel kunne flyttes til de generelle rammer. De tre gamle kommuner har arbejdet efter forskellige normer, hvorfor det er nødvendigt at udvikle fælles minimumsnormer samt afklare definitioner. Da mange bestemmelser nu er overført til de generelle rammer, er det vigtigt, at borgere og brugere bliver gjort opmærksomme på dette. specifikke rammer De specifikke rammer er blevet harmoniseret mht. opsætning, indhold mv., hvilket i sidste ende skal sikre en ensartet sagsbehandling af plan- og byggesager i hele kommunen. Rammerne for kommunens erhvervsområder og landsbyer er dog ikke blevet harmoniseret i samme grad som de øvrige rammer. når det gælder erhvervsområderne, vil en harmonisering kræve en grundig analyse af de enkelte områder og kategorisering jf. miljøstyrelsens virksomhedsklasser. et arbejde der af ressourcemæssige grunde er udskudt til perioden frem mod næste kommuneplanrevision. ligeledes er det vurderet, at en harmonisering af landsbyrammerne vil tage forskud på en kommende landdistriktspolitik, hvor der skal redegøres for, hvordan man politisk ønsker, at det åbne land og landsbyerne skal udvikles. Faxe Kommuneplan 2009 Indledning 9

10 ændringer med Bygningsreglement Br08 Bygningsreglement 2008 (BR08) indeholder bl.a. en ny beregningsmetode for bebyggelsesprocenter for tæt lav og åben lav boligbebyggelse samt sommerhuse. ændringerne betyder, at bebyggelsesprocenterne er hævet med 5 % for de nævnte bebyggelser. Ligeledes er definitionen af begrebet udnyttelig tagetage, også kaldet ½ etage, ændret i BR08. med BR08 betragtes en udnyttelig tagetage som én etage, dvs. et hus i en etage og med udnyttelig tagetage betragtes fremover som et hus i to etager. Da de eksisterende boligkvarterer i Faxe Kommune alt overvejende består af bebyggelse i henholdsvis 1 og 1½ etage, er begrebet ½ etage fastholdt i kommuneplan 2009, ligesom det maksimale etageantal i eksisterende boligkvarterer er fastholdt uændret. Til gengæld er bebyggelsesprocenterne for de nævnte bebyggelser generelt blevet justeret iht. BR08. De nye regler gælder som udgangspunkt alle steder, hvor der ikke er udarbejdet en lokalplan. er området lokalplanlagt, er det lokalplanens bestemmelser, der er gældende. I kommuneplanens rammer kan der fastlægges bebyggelsesprocenter og etage antal, som Byrådet har besluttet at arbejde for. FysisK afgrænsning De specifikke rammer er fysisk afgrænsede områder med tilhørende bestemmelser. mht. den fysiske afgrænsning er der foretaget mindre justeringer, ligesom enkelte områder er blevet skilt ud, hvor det er fundet hensigtsmæssigt. F.eks. er biobrændselvarmeværket i Faxe, der før lå i et erhvervsområde, blevet skilt ud og har nu fået sin egen ramme under tekniske anlæg. det åbne land Kommuneplanerne for gl. Haslev og Fakse indeholdt rammer for det åbne land. I Kommuneplan 2009 er rammer for det åbne land erstattet af retningslinjer. I den forbindelse er en række større enkeltanlæg, der tidligere var omfattet af åben land rammer, blevet tildelt deres egen ramme f.eks. Feddet Camping og Svalebæk Skole. 10 Indledning Faxe Kommuneplan 2009

11 STøRRe ændringer og nyheder I det følgende oplistes alle væsentlige, konkrete ændringer og nyheder i forhold til de fem hidtidige planer. Kapitel 0 HovedstruKtur Der fastlægges en centerstruktur bestående af: Haslev som kommunecenter Faxe som primært udviklingscenter Rønnede og Faxe ladeplads som udviklingscentre Karise, Dalby og Terslev som lokalcentre Der udlægges en 200 m zone omkring Ny Næstvedvej fra motorvejen til kommunegrænsen mod næstved Kommune til sikring af vejens udbygningsmuligheder. Der reserveres areal til anlæg af nordvendte til- og frakørselsramper til Sydmotorvejen ved ulse. Kapitel 1 Bolig og Fritid Der udlægges nye arealer til boligformål: 0,5 ha på Troelstrupvej 36 og 38 i Haslev 0,5 ha ved nordskovvej 34 i Haslev 2 ha til lavenergihuse ved Bråbyvej 57 i Haslev 4,4 ha nord for gl. næstvedvej i Rønnede 4 ha ved jørslevlyst syd for Karise 5,7 ha nord for byen vest for Karl af Riises Vej i Karise 3,2 ha syd for Terslev Der udpeges grønne kiler fra byernes nærrekreative områder til det åbne land. mulighed for gennem en lokalplan at udvide lægårdens Camping i Store Spjellerup. mulighed for gennem en lokalplan mm. at udvide lystbådehavnen i Faxe ladeplads. Kapitel 2 erhverv, ButiKKer og service Det eksisterende erhvervsområde i Rønnede udvides med 2,8 ha mod nord. afgrænsningen af de centrale bydele i kommunens centerbyer reduceres generelt. Samtidig udvides centerområdet i Rønnede for at muliggøre en ny dagligvarebutik. Der udlægges areal til nyt område til pladskrævende butikker vest for Vordingborgvej i Rønnede. Der reserveres areal til planlægning af en ny folkeskole ved Søndermarken i Haslev. Der åbnes mulighed for etablering af et sundhedscenter på Faxe Sygehus. Kapitel 3 teknik Der udlægges et nyt vindmølleområde ved Turebylille. I seks af kommunens otte vindmølleområder kan en VVm-redegørelse skabe beslutningsgrundlaget for eventuelt at opstille høje møller op til 150 meters totalhøjde. Der opstilles generelle retningslinjer for lokalisering af solenergianlæg i kommunen. Specifikt ved det nye erhvervsområde i Rønnede skal der sikres plads til solenergianlæg og andre former for vedvarende energi. Kapitel 4 trafik Der er udlægges areal til anlæg af følgende veje: østre Ringvejs forlængelse nordøst om Haslev til Stadionvej omfartsvej nordøst om Rønnede fra Faxevej til Vordingborgvej omfartsvej nordvest om Rønnede fra Vordingborgvej til ny næstvedvej Kapitel 5 det åbne land Skovrejsning: Ved Borreshoved, Rosendal gods ændres minusområde til neutral område. Ved Strandhoved, Rosendal gods ændres areal fra neutral til skovrejsningsområde. Ved Ty Hastrup ændres minusområde til neutral område. Kapitel 6 miljø Der opstilles nye retningslinjer til at sikre, at problematikken omkring klimaændringer indgår i planlægningen og i sagsbehandlingen. et afsnit om vandmiljø retter opmærksomheden på de dele af regionplanerne, der skal afløses af statens vandplaner. Kommuneplanens rammedel ud over den harmonisering, der er beskrevet i læsevejledningen, er der foretaget en del konkrete ændringer i rammerne for lokalplanlægning. orup landsby landsbyafgrænsningen ændres for at muliggøre lokalplanlægning for et mindre boligområde i den nordøstlige del af orup samt en mindre udvidelse af virksomheden Ta Service. endelig er erhvervsområdet i den nordlige del af orup taget ud af planlægningen. Heerings arealer i Dalby af hensyn til lokalplanlægning af Heerings arealer i Dalby justeres afgrænsningen af landsbyen Dalby- Borup, rammerne på Heeringområdet samt mod institutionen nordstjernen. ligeledes er der åbnet mulighed for åben-lav byggeri på små parceller i et udpeget rammeområde. Faxe Kommuneplan 2009 Indledning 11

12 lægårdens Camping Campingpladsen er udskilt som et selvstændigt rammeområde og er blevet afgrænset i henhold til campingpladsens nuværende udstrækning samt med mulighed for en større udvidelse umiddelbart nord for den eksisterende campingplads. Centerområdet i Rønnede Som udgangspunkt er afgrænsningen af centerområder i kommunens byer ikke ændret, da det vil kræve en større analyse af de enkelte områder. I Rønnede by er detailhandelsområdet imidlertid blevet udvidet på baggrund af detailhandelsanalysen, hvorfor centerområdet også udvides. I kommuneplanen omfatter centerområdet i Rønnede nu også Rønnede Kro og det udvidede detailhandelsområde vest for Vordingborg mellem gl. næstvedvej og ny næstvedvej. ændringer som følge af Kommuneplantillæg nr. 1 I forbindelse med vedtagelsen Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 blev det besluttet, at en række erhvervsudlæg i kommunen skulle genovervejes i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan I Kommuneplan 2009 er områdernes status ændret som følger: areal nord for orup udtages af planlægningen. en del af arealet nord for Faxevej i Rønnede bibeholdes som erhvervsområde. Den østlige del ændres til centerformål. areal ved Industrivej i Faxe ladeplads fastholdes til erhvervsformål, men overvejes fortsat udlagt til boligformål. Det nye erhvervsområde i Rønnede I Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 fremstår erhvervsområdet ved Sydmotorvejen som ét rammeområde, der er underopdelt i en række delområder med tilhørende rammebestemmelser. Disse delområder er udskilt som selvstændige rammeområder. I rammeområde R-e2 (Tidligere delområde 1a.) er bestemmelsen om transporttunge erhverv ændret, så området nu hovedsageligt er forbeholdt virksomheder, der har et særligt transportbehov. Indholdet i de øvrige rammebestemmelser er fastholdt uændret. Den udlagte bufferzone mellem Rønnede by og erhvervsområdet er fastholdt som landzone. Lokalplanprocessen skal afklare, om de grønne kiler skal være en ubebygget del af erhvervsområdet, eller om de skal ligge som rekreative områder. I sidstnævnte tilfælde skal det sikres, at der ikke dermed pålægges virksomheder skærpede støjkrav. Skuderløse landsby afgrænsningen af landsbyen reduceres mod nord og udvides mod syd, hvilket vil muliggøre udstykning af grunde til helårsboliger. Førslev landsby afgrænsningen af landsbyen udvides mod sydvest, hvilket vil muliggøre udstykning af 4-5 grunde til helårsboliger. Rosenkilde mejeri i Faxe området omkring Rosenkilde mejeri er udskilt som et selvstændigt rammeområde. Det er nu udlagt til Blandet bolig og erhverv. 12 Indledning Faxe Kommuneplan 2009

13 FoRHolD TIl andre planer planlægningen i Faxe Kommune kan ikke ses isoleret, da udviklingen inden for alle sektorer afhænger af samspillet med omverdenen. Kommuneplanen indeholder derfor en redegørelse for, hvordan planlægningen i Faxe Kommune spiller sammen med relevante planer fra andre myndigheder. Det gælder statens og Region Sjællands planlægning og det gælder nabokommunernes kommuneplaner. Denne redegørelse har flere formål. For det første giver den byrådet og kommunens forvaltning et overblik over de væsentlige forhold, der skal tages hensyn til i planlægningen. For det andet giver den borgere, virksomheder m.fl. i kommunen indblik i de ydre rammer, der gælder for det kommunale råderum i planlægningen. endelig skal redegørelsen hjælpe andre myndigheder til at vurdere, om planen på afgørende vis er uhensigtsmæssig i forhold til deres egen planlægning. nabokommunernes planlægning planloven stiller krav om, at kommunen skal redegøre for kommuneplanens sammenhæng til kommuneplanlægningen i nabokommuner. på den måde kan byrådet i en nabokommune vurdere, om de vil gøre brug af planlovens mulighed for at fremsætte indsigelse mod et planforslag, hvis planen vurderes at få væsentlig betydning for kommunens udvikling. Byerne Kommuneplanens hovedstruktur skitserer en udvikling, der ligger i direkte forlængelse af den hidtidige planlægning i de to regionplaner og de tre kommuneplaner. De syv byzonebyer, der hidtil har været udpeget som centerbyer, udgør fortsat kommunens centerstruktur. Byernes størrelse, deres indhold af funktioner samt deres potentiale for udvikling ligger til grund for at udpege Haslev som kommunecenter Faxe som primært udviklingscenter - Rønnede og Faxe ladeplads som udviklingscentre - samt Karise, Dalby og Terslev som lokalcentre. med planen udlægges enkelte, nye bolig- og erhvervsområder, ligesom de centrale byområder til detailhandel justeres. Dette ændrer ikke på den hidtidige struktur af centerbyer eller på byernes interne rollefordeling. Dermed vurderes det heller ikke at have indflydelse på nabokommunernes planlægning det åbne land I det åbne land er regionplanernes arealudpegninger og retningslinjer indarbejdet i kommuneplanen. plantemaerne i det åbne land har været drøftet med nabokommunerne i forbindelse med planens udarbejdelse. nabokommunerne har vedtaget kommuneplaner og tager ligeledes udgangspunkt i regionplanernes arealudpegninger. I denne første generation af nye kommuneplaner har de enkelte kommuner grebet opgaven forskelligt an. I de kommende år vil der være behov for at gå mere i dybden med planlægningen for natur og landskab. Faxe Kommunes nabokommuner Fremadrettet ønsker Faxe Kommune et løbende samarbejde omkring åben land planlægning indenfor alle relevante områder. Kommunen samarbejder allerede med næstved og Vordingborg kommune om en mulig etablering af en naturpark i området ved præstø Fjord. Der er også foretaget landskabskarakteranalyse og naturkvalitetskortlægning i området. For at sikre en sammenhængende indsats på vandområdet har Faxe Kommune sammen med næstved, Ringsted og Sorø kommuner etableret et samarbejde omkring vandplaner og handleplaner i oplandet til Susåen. Samarbejdet har en politisk koordinationsgruppe. vindmøller Seks af kommunens eksisterende vindmølleområder samt et nyt område ved Turebylille ligger så tæt på kommunegrænsen, at de eksisterende møller ses fra nabokommunerne. Det gælder alle fire nabokommuner. muligheden for at opstille væsentligt højere møller i flere af disse områder vil medføre, at møllerne i højere grad kan ses fra nabokommunerne. Det betyder, at den konkrete planlægning for møllernes placering og højde i lokalplanprocessen skal koordineres med nabokommunernes vindmølleplanlægning. Det betyder også, at VVm-redegørelser skal beskrive og vurdere møllernes indvirkning på miljøet ind i nabokommuner i relation til landskaber, støj mv. Koordineringen med vindmølleplanlægningen i nabokommuner er særlig relevant i landskabet mellem Haslev og Ringsted, hvor der i begge kommuner i dag står grupper af vindmøller, som kan indgå i saneringsprojekter. Faxe Kommuneplan 2009 Indledning 13

14 veje Kommuneplanen omfatter ingen nye strækningsanlæg, der løber på tværs af kommunegrænser. De vejreservationer, der skal sikre udbygning af kommunens veje, ligger omkring Haslev og Rønnede med det sigte at flytte trafik uden for byerne. Kommuneplanen udlægger en zone omkring næstved-rønnede vejens forløb i Faxe Kommune, for at sikre, at der ikke planlægges eller tillades byggeri og anlæg, der vil besværliggøre en kommende udbygning af denne vejforbindelse. Dette vurderes ikke at få konsekvenser for planlægningen i næstved Kommune, da der ikke er tale om en egentlig vejreservation. Udlæg af zonen vil heller ikke på nogen måde binde staten, som vil have ansvaret for planlægning og udførelse af et kommende vejprojekt. øvrige anlæg lystbådehavnen i Faxe ladeplads ønskes udvidet med 100 nye bådpladser. Der er foretaget en behovsanalyse, der bl.a. peger på ventelister i havnene i præstø og Rødvig. I den videre planlægning skal det bl.a. vurderes, om materialetransport langs kysten som følge af havneudvidelsen kan få konsekvenser for indsejlingen til præstø Fjord. udvidelse af lægårdens Camping i St. Spjellerup kan få betydning for belægningsprocenten på områdets øvrige campingpladser. TVæRKommunale SamaRBejDeR Faxe Kommune udgør én af Region Sjællands 17 kommuner. Faxe Kommune deltager i en række regionale og tværkommunale samarbejder; KKR, K17, 9-kommunerssamarbejdet, Kulturregion Sjælland, Vækstforum mfl. Derudover deltager Faxe Kommune sammen med Vordingborg og næstved Kommuner i et tværkommunalt samarbejde kaldet Sjælland Syd. Her samarbejdes der om regional planlægning, infrastruktur, erhvervsudvikling, bosætning, kultur og turisme. den regionale udviklingsstrategi Faxe Kommunes plan & agenda 21 strategi er knyttet tæt sammen med kommuneplanen. Disse to dokumenter skal opfattes som en helhed, når planlægningen ses i forhold til Region Sjællands Regionale udviklingsstrategi (RuS). Det skyldes, at kommuneplanen direkte har indarbejdet plan & agenda 21 strategiens målsætninger, hvor det har været muligt at fortolke dem i forhold til den fysiske planlægning. Overordnet set er der fin overensstemmelse mellem regionens udviklingsstrategi og Faxe Kommunes planlægning. De temaer og indsatsområder, som den regionale udviklingsstrategi er bygget op om, ligner de indsatsområder, kommunens plan & agenda 21 strategi indeholder, og som for en dels vedkommende er indarbejdet i kommuneplanen. Den regionale udviklingsstrategi er bygget op omkring temaerne Den Tilgængelige Region, Den Lærende Region, Den Innovative Region, Den Sunde Region og Den Bæredygtige Region. den tilgængelige region Dette tema stemmer godt overens med kommunens indsatsområder God trafikal tilgængelighed i hele kommunen. Indsatsområdet indeholder en række målsætninger, der beskæftiger sig med at styrke infrastrukturen og den kollektive trafik i og uden for kommunen. endvidere handler de om, at udvikle vores cykelstinet i kommunen ud fra en sundheds- og miljømæssig betragtning, hvilket stemmer godt overens med målsætningerne i RuS. En lang række at disse tiltag genfindes i Faxe Kommuneplan. den lærende region uddannelsesniveauet er en generel udfordring i vores region og ikke mindst i Faxe kommune. Det er en af baggrundene for, at plan & agenda 21 strategien arbejder med indsatsområderne Ressourcestærke børn og unge og Livslang læring i et veludbygget uddannelsessystem. En række af målsætningerne indenfor de to indsatsområder handler ikke kun om at hæve uddannelsesniveauet. De handler også om at styrke grundlaget for læring på alle alderstrin. Disse målsætninger stemmer godt overens med RuS en. den innovative region Dette tema handler om vigtigheden i, at virksomhedernes innovationsevne sikres og udvikles for at sikre væksten og beskæftigelsen i Region Sjælland. I plan & agenda 21 strategien arbejdes der med flere indsatsområder, som medvirker til at styrke innovationsevnen. Det gælder spørgsmålet om uddannelse og efteruddannelse samt i forhold til sikringen af de rigtige rammer for erhvervslivets udvikling i kommunen. Sidstnævnte behandles i indsatsområdet Et velfungerende erhvervsliv i konstant udvikling. Indsatsområdet indeholder en lang række målsætninger, der skal medvirke til at styrke vækstbetingelserne og dermed virksomhedernes konkurrenceevne. en af målsætningerne handler om etableringen af et nyt spændende erhvervsområde i Rønnede med en placering ud mod motorvejen. Det nye erhvervsområde skal medvirke til at styrke udviklingsrammerne for eksisterende og nye virksomheder i kommunen og tiltrække virksomheder, der i større omfang kræver videnstung arbejdskraft. Dette og andre mål er omsat til fysiske retningslinjer i kommuneplanen. 14 Indledning Faxe Kommuneplan 2009

15 den sunde region Temaet stemmer godt overens med Faxe Kommunes plan & agenda 21 strategi, der bredt arbejder med spørgsmålet om sundhed, ikke mindst under indsatsområdet Sundhed for alle borgere. Faxe Kommune arbejder da også med en lang række af de projektemner, som fremgår af RuS en samt statens målsætninger. eksempelvis i forhold til forbedring af børns fysiske sundhed, herunder at undgå vægtproblemer. en række af målsætningerne om at styrke sundheden er at finde i kommuneplanen i forhold til måden infrastrukturen udvikles på, rammer for fritids- og kulturaktiviteter, adgangen til naturen mv. den Bæredygtige region Faxe Kommunes planlægning handler på mange niveauer om at sikre en balance i det, vi gør miljømæssigt, socialt og kulturelt samt økonomisk. Vi udvikler og sikrer derfor ikke kun naturen for at tiltrække turisme og bosætning. Vi gør det også for at sikre naturens egne værdier. Det generelle spørgsmål om arbejdet med bæredygtighed, der også beskæftiger sig med sundhed, stemmer fint overens med RuS en. De overvejelser, kommuneplanen bygger på, arbejder da også med spørgsmålet om at opnå denne balance - ikke mindst i udfordringen mellem beskyttelse og benyttelse at vores natur og miljø. vandplan og natura 2000 Der kommer nye planer på natur- og vandområdet i Det statslige miljøcenter i nykøbing Falster skal med afsæt i to eu-direktiver udarbejde vandog naturplaner for alle vandløb, søer og kystvande samt for de udpegede natura 2000 områder. efterfølgende skal Faxe Kommune udarbejde handleplaner for de mange forskellige indsatser, der er nødvendige, for at vand- og naturområderne kan få en god tilstand. De gældende retningslinjer for vandløb, søer, kystvande og grundvand findes i regionplanerne for Storstrøms og Vestsjællands amt. De er gengivet i kommuneplanens kapitel 6. I 2010 vedtages de statslige vandplaner, som herefter vil være gældende. Den kommende natura 2000 plan har ikke direkte indflydelse på kommuneplanens retningslinjer, da planerne kun omfatter de internationale beskyttelsesområder, som allerede er medtaget i kommuneplanen. De internationale beskyttelsesområder omfatter Holmegårds mose, Susåen, Karrebæk og Dybsø Fjorde samt præstø Fjord. Indirekte vil planerne dog få betydning, idet de negative påvirkninger på de internationale beskyttelsesområder skal begrænses. Børn var med til at samle affald ved projekt Ren Strand, som er et samarbejde mellem Region Sjæland og Faxe Kommune Faxe Kommuneplan 2009 Indledning 15

16 råstofplanen med kommunalreformen er der kommet ny myndighedsstruktur for råstofindvinding på landjorden. Tidligere var det amterne, der havde ansvaret for både planlægning, gravetilladelser og tilsyn. Fra 2007 er det nu Regionsrådet, der har ansvaret for kortlægning af råstoffer og planlægning af råstofindvinding, mens Byrådet har fået ansvar for at meddele gravetilladelser og føre tilsyn med råstofindvinding. Ifølge regionens råstofplan er Faxe Kalkbrud det eneste aktive graveområde i Faxe Kommune. Den nuværende tilladelse til at indvinde kalk mv. udløber i Tilladelsens vilkår kan tages op til revision hvert 10. år. Herudover er der større råstofinteresseområder for sten, grus og sand nord for Haslev, syd for Bråby, syd for Teestrup samt umiddelbart vest og øst for Faxe by. arealerne er udlagt som en reservation for senere råstofudnyttelse. Inden arealerne kan tages i anvendelse til andet formål, skal det først undersøges, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. I et råstofinteresseområde ved Vester Egede har Brødebæk grusgrav tilladelse til at indvinde grus frem til udlæg af interesseområderne skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse. Denne reservation for råstof i interesseområderne vil i praksis betyde, at inden arealerne kan tages i anvendelse til andet formål, byudvikling eller anden arealanvendelse, skal det først undersøges om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Herefter vil regionen tage stilling til om råstofferne skal udnyttes før arealerne beslaglægges til andre formål. Kommuneplanen indeholder ikke nye arealudlæg til byudvikling, veje mv. i graveområder eller i råstofinteresseområder. Dog ligger den gamle reservation til færdiggørelse af østre Ringvej nordøst om Haslev i et interesseområde. Faxe Kommune i et større perspektiv 16 Indledning Faxe Kommuneplan 2009

17 Faxe Kommune I DeT SToRe perspektiv Faxe Kommune er en del af et globaliseret europa i konstant udvikling. eu lovgivning præger beslutninger og projekter i kommunen. Turister besøger egnen og borgere i kommunen nyder godt af de gode forbindelser ud i europa via Kastrup lufthavn og Sydmotorvejen. globaliseringens konsekvenser er nok mest udtalte på erhvervsområdet, hvor der pågår en stadig omfordeling af produktion, service, udvikling og logistik. Virksomhederne i kommunen kan være truet af nye lavtlønsområder, når det gælder produktion på efterhånden også udvikling. omvendt kan udviklingen åbne for nye samarbejdsrelationer i form af aftaler om underleverancer, produktudvikling samt salg og logistik. eu og metropolerne Det europæiske netværk for fysisk planlægning (espon) har gennemført en undersøgelse af, hvor udviklingen er størst i europa. udviklingen er særligt koncentreret i et udviklingscentrum afgrænset af london, Hamburg, münchen, milano og paris. Danmark og Sverige ligger således i udkanten af det primære udviklingscentrum, der oplever den største økonomiske vækst og som har stor indflydelse på europas udvikling. Danmark og Sverige ser gerne, at dette vækstområde flytter sig eller udvides, så øresundsregionen bliver en mere integreret del af europa. Her må der ventes en konkurrence fra nogle af de nye medlemslande i eu, der vil søge at trække udviklingen mere mod øst. udviklingen af øresundsregionen forudsætter, at en del af den nationale vækstindsats målrettes regionens primære kraftcenter omkring København og malmø. en national og regional fokus vil medvirke til at tiltrække vækst og indflydelse i forhold til Europa. Det er vigtigt i spillet om økonomisk vækst, og det er med til at sikre og styrke øresundsregionens konkurrenceevne. udviklingen betyder bl.a. en styrkelse af erhvervslivet, arbejdsmarked, uddannelsesområdet, viden, bosætningen, kulturen osv. en udvikling der smitter af som en dynamo for øget vækst på Sjælland og i resten af Danmark. national og regional plan en væsentlig udfordring, Danmark står overfor, er udviklingen af infrastrukturen, ikke mindst i forhold til øresundsregionen, der er smeltet sammen med resten af Sjælland som et sammenhængende arbejdsmarked. Den udvikling har betydet, at pendlingen mellem Sjælland og øresundsregionen er steget markant i de senere år. Dertil kommer den demografiske udvikling, som har betydet en kraftigere befolkningstilvækst på Sjælland end på landsplan. Væksten har typisk været på bekostning af yderområderne i Danmark, der flere steder oplever en tilbagegang i befolkningstallet. Samme udviklingstendens gør sig gældende for lokaliseringen af arbejdspladser, hvorfor beskæftigelsesmulighederne ind mod øresundsregionens centrum er i vækst, hvor det omvendte gør sig gældende i yderområderne. Den øgede pendling på Sjælland betyder, at hovedfærdselsårerne bliver belastet af tiltagende trafik. For Sydmotorvejen betyder det konkret, at der dagligt dannes køer på motorvejen. Resultatet er tab af arbejdstid samt ikke mindst en øget miljøbelastning, hvilket hæmmer væksten og konkurrenceevnen. Infrastrukturelt er der behov for at udvikle hovedfærdselsårerne herunder udvikling af motorveje og banenettet for at binde Danmark bedre sammen og derigennem styrke vækstpotentialerne og konkurrenceevnen. Skal Faxe Kommune ligeledes styrke vækstbetingelserne, er det afgørende at foretage nogle strategiske valg i forhold til placeringen og udvikling af serviceydelser, kulturelle aktiviteter, erhvervslokalisering, turisme, attraktive bymiljøer, detailhandel mm. Her er det vigtigt at tage udgangspunkt i de enkelte bysamfunds potentialer for at afklare den rolle, de skal spille i kommunens samlede bymønster. 11 CityDesign har gennemført en undersøgelse af byernes roller, der bl.a. bygger på deres individuelle udviklingspotentialer. De har peget på, at den primære vækst bør placeres i Haslev og dernæst i Faxe by og Faxe ladeplads. De sidstnævnte to byer kan udefra opleves som samlede, rent mentalt. undersøgelsen kommer desuden med forslag til, hvilke tiltag de enkelte byer især bør satse på. Her gør især turisme sig gældende for Faxe ladeplads. en styrkelse og udvikling at bysamfundene i bl.a. Haslev vil ikke kun medvirke til en styrkelse af byen. Det vil virke som en dynamo for resten af kommunen. Faxe Kommuneplan 2009 Indledning 17

18 udviklingen I Faxe Kommune erhvervslivet og Krisen I Faxe Kommune er der flest beskæftigede indenfor industri, produktion og service samt byggeri og anlæg. Sidstnævnte branche tegner sig også for flest virksomheder sammen med landbruget og detailhandlen. De mange små virksomheder er spredt på mange brancher en variation, der er blevet større ved kommunesammenlægningen. Der etableres ca. 400 nye virksomheder pr. år. Det er dog ikke alle, der overlever de første år. mange af de nye virksomheder er udsprunget af samfundets generelle byggeboom, dvs. mange håndværksvirksomheder med en eller få ansatte. I har Danmark været præget af den økonomiske krise. Vi har i forhold til krisen oplevet en historisk hurtig opbremsning i den danske økonomi, hvilket bl.a. har ført til et fald af Danmarks Bnp. Krisen har i Danmark ikke kun ført til virksomhedslukning og belastning af den finansielle sektor. Krisen har også ført til, at danskerne er blevet meget tilbageholdende med at bruge penge. Det har bl.a. indflydelse på boligmarkedet, der er gået meget ned i gear. Derfor oplever vi, at mange af de virksomheder, der i vores kommune er udsprunget af byggeboomet, desværre må lukke igen. Denne udvikling kan også ses i antallet af fuldtidsledige. af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands tal fremgår det, at der i december 2007 var 1,8 % fuldtidsledige i Faxe Kommune. Det niveau faldt yderligere til 1,3 % i august men allerede i december 2008 sås en stigning til 2,2 %, og ved udgangen af januar 2009 var ledigheden steget til 3,0 %. antallet af ledige er steget yderligere til 4,7 % i april 2010 og prognosen for 2011 siger 5,1 %. Vi står derfor overfor en stor beskæftigelsesmæssig udfordring de næste år, og undersøgelser viser, at efterspørgslen på arbejdskraft i fremtiden i langt større grad end tidligere vil være efter faglært arbejdskraft og i mindre grad ufaglært. For Faxe Kommune betyder det, at der skal sættes ekstra ind på opkvalificeringen af arbejdskraften, så den kan matche fremtidens behov. Befolkningsprognosen for Faxe Kommune Faxe Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Faxe Kommune vil fremover øge prognosehorisonten, så den løber over 12 år svarende til kommuneplanens planperiode. Se desuden afsnit 1.1. Boligområder i byerne. prognosen viser, at folketallet frem til 2016 vil stige fra personer til personer. Det svarer til en stigning i folketallet på eller 4,6 % over de syv år Historiske H ke folketal l prognose Prognos e De faktiske folketal i Faxe Kommune pr. 1. januar samt prognosens forventninger til befolkningsudviklingen frem til 1. januar Indledning Faxe Kommuneplan 2009

19 prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene , som alle har været år med vækst i folketallet. Dog har 2008 haft en betydeligt mindre vækst end sædvanligt, hvilket hænger meget sammen med den økonomiske krises indflydelse på bl.a. bosætningsmønster i Danmark. Den primære årsag til vækst i Faxe kommune har gennem årene været flere tilflyttere end fraflyttere (helt op til 475 nettotilflyttere på et enkelt år). I prognoseåret 2009 ventes for første gang i seks år et tilflytningsunderskud som følge af en relativ lille boligudbygning. Fra 2010 og frem ventes igen en fremgang i boligbyggeriet og dermed også et tilflytningsoverskud. antallet af fødsler har i de fem historiske år ligget mellem 343 og 404 pr. år. Det ventes, at antallet af nyfødte i prognoseårene vil ligge omkrig pr. år. antallet af døde ventes, som følge af en aldrende befolkning, at stige over hele prognoseperioden, og der ventes i alle prognoseår at være flere dødsfald end fødsler og dermed hvert år et fødselsunderskud. Fødselsunderskuddet er stigende over hele prognoseperioden (fra -47 til -90). alt i alt tager prognosen således udgangspunkt i, at der (bortset fra 2009) vil være et tilflytningsoverskud, og at dette vil overstige det ventede fødselsunderskud. I 2009 ventes et lille fald i folketallet, mens der i de efterfølgende år ventes et stigende folketal i Faxe Kommune. mens Faxe Kommune venter en meget beskeden vækst over de næste to år, viser Danmarks Statistik en fortsat vækst på godt 200 personer årligt. efter 2011 venter Faxe Kommune dog, at vækstraten igen vil stige, og faktisk overgå den vækstrate som Danmarks Statistik regner med. Faxe Kommune regner således med et højere folketal end Danmarks Statistik efter Den store forskel på de to prognoser i de førstkommende år skyldes, at Danmarks Statistik regner med en boligtilvækst, der ligger på linje med de seneste fem års udvikling i Faxe kommune, mens kommunen selv venter en væsentligt reduceret boligudbygning frem til 2011 på grund af den økonomiske krise Faxe prognose '09 Danmarks Statistik ' Sammenligning af Faxe Kommunes 2009-prognose med 2009-prognosen fra Danmarks Statistik. Faxe Kommuneplan 2009 Indledning 19