Lægenog diætisten. -et(u)magepar? Læsogså snakalkoholmedpatienten. gavertilpersonalet -hvadbeskattes? strømgørkemoterapi mereeffektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lægenog diætisten. -et(u)magepar? Læsogså 06 22. snakalkoholmedpatienten. gavertilpersonalet -hvadbeskattes? strømgørkemoterapi mereeffektiv"

Transkript

1 UAFHÆNGIGT ErHvErvsmAGAsIN For private speciallægeklinikker juni 2012 Lægenog diætisten -et(u)magepar? Læsogså snakalkoholmedpatienten gavertilpersonalet -hvadbeskattes? 24 strømgørkemoterapi mereeffektiv

2 ANNONCE

3 ANNONCE

4 INDHOLD 16 juni 2012 udgiver Jyllands-Posten Grøndalsvej 3, 8260 Viby J Tlf.: Fax: ProDukTion Media-Services redaktion Ansvarshavende: Morten Kallmayer Redaktør: Sanne Opstrup Wedel Ib Asmussen, journalist Jon Holm-Pedersen, journalist Niels Jørgen Kristensen, senior manager, Deloitte Anja Bechmann, skattekonsulent, Deloitte Alice Kristensen, tandplejer Henning Juel Møller, statsautoriseret revisor, Aros statsautoriserede revisorer Dennis Veje Rasmussen, revisor, cand.merc.aud., Aros statsautoriserede revisorer annoncer Tlf: Mobil: LayouT Jesper Sørensen Tryk CS Grafisk A/S omdeling Post Danmark Bladkompagniet ForSiDeFoTo Jesper Balleby 14 Diætisten letter lægens arbejde I Skødstrup Lægepraksis har Roar Maagaard valgt at beholde diætist Nancy Nielsen, selvom forebyggelsestaksten er forsvundet, men ifølge PLOs formand er det helt unødvendigt, fordi lægerne sagtens selv kan rådgive patienterne tema om lægen og diætisten. 06 Tag alkoholproblemet op med patienten Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, opfordrer praktiserende læger til i højere grad at tage spørgsmålet om alkohol op med patienterne. 18 Tandlægeskræk Den praktiserende læge kan spille en vigtig rolle i at få bugt med patienters tandlægeskræk. 22 Gaver til personalet Hvilke gaver kan man give sine medarbejdere uden at blive beskattet og hvilke udløser beskatning? 24 Strøm gør kemoterapi mere effektiv Forsker Julie Gehl fra Herlev Hospital åbner cellevægge med korte elektriske impulser og har fundet ud af, at kalk dræber kræftceller. 30 Leasing af bil Når der er taget beslutning om en praktiserende læge skal have bil i privat regi eller som fri bil med beskatning heraf, skal det afgøres, om bilen skal købes eller leases. 14 issn: Erhvervsmagasinet PRAKSIS samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig af foto grafering af magasinets indhold er ikke tilladt. Erhvervsmagasinet PRAKSIS mod tager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.

5 - Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker På gensyn i PRAKSIS udgave 17, som udkommer 28. august Distribution Erhvervsmagasinet PRAKSIS udkommer til samtlige alment praktiserende lægeklinikker og praktiserende speciallægeklinikker i Danmark. Hertil cirka 250 eksemplarer til branchens leverandører og mediabureauer. Oplag:

6 Væk med røgen på arbejdspladser For uambitiøst at tillade rygekabiner på arbejdspladser, mener Kræftens Bekæmpelse Af Ib Asmussen Lægeforeningen roser Sundhedsministerens forslag om at forbyde rygning på arbejdspladser for enkeltpersoner. Røgen siver til kolleger, og de mennesker, der gør rent på enmandskontorer, indånder de sundhedsskadelige stoffer, som tobaksrøgen efterlader i tæpper og møbler. Så vi støtter rygeforbud på enmandskontorer, siger Jette Dam-Hansen, formand for Lægeforeningens forebyggelsesudvalg. Passiv rygning er et alvorligt sundhedsproblem, der ifølge Statens Institut for Folkesundhed koster liv årligt. Forbuddet indgår i regeringens samlede revision Lov om røgfri miljøer. Stadig rygebokse Regeringen foreslår netop, at rygningen ikke skal være tilladt på landets arbejdspladser. Heller ikke på enkeltmandskontorer. Dog skal rygekabiner fortsat være lovlige. Kræftens Bekæmpelse synes, at oplægget til den nye rygelov er for uambitiøst. Både rygerum og rygebokse bør forbydes, synes foreningen. Der er fortsat rigtig mange danskere, som udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen. Hver gang, døren til rygerum eller -boks bliver åbnet, siver røgen ud i lokalet. Det ville man aldrig acceptere, hvis det var ethvert andet lige så kræftfremkaldende stof. Den eneste fornuftige løsning er at forbyde rygning på alle arbejdspladser og sende røgen udenfor, siger direktør Leif Vestergaard Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse. Forbudt for de unge Hvis den nye rygelov gennemføres, vil det blive forbudt at ryge både ude og inde på landets skoler, døgninstitutioner og ungdomsuddannelser. Det skal være med til at forhindre, at de unge begynder at ryge. Når rygningen bliver mindre synlig, mister det sin attraktion. Nye undersøgelser har netop vist, at unge ryger passivt i stor stil. Flere unge udsættes dagligt for passiv rygning, end der er unge, som selv ryger. Mens omkring hver sjette årige dansker ryger dagligt, er hver fjerde ikke-dagligryger mellem 16 og 20 år - svarende til unge på landsplan - udsat for minimum en halv times passiv rygning dagligt. Det gælder helt præcis 25,9 procent af drengene og 24,0 procent af pigerne, og knap hver 10. ung svarer, at de er passive rygere i mindst fire timer om dagen. Det viser rapporten National Sundhedsprofil Unge 2011, hvor unges livsstil og sundhedsvaner kortlægges. Tallet er overraskende højt, mener manden bag undersøgelsen, forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed Knud Juel. Han påpeger, at den udbredte passive rygning blandt unge kan få helbredsmæssige konsekvenser. Det betyder den nye rygelov Forbud mod rygning på ungdomsinstitutioner for unge under 18 år. På ungdomsinstitutioner for unge over 18 må der kun ryges udenfor. Rygning skal være tilladt for patienter og pårørende på sygehuse, så længe andre ikke bliver udsat for passiv rygning. Rygning skal ikke være tilladt på landets arbejdspladser. Heller ikke på enkeltmandskontorer. Dog skal rygekabiner fortsat være lovlige. Bødestraffen for arbejdsgivere og restauratører, der overtræder loven, fordobles. Det skal fortsat være lovligt at ryge indendørs på barer og andet på under 40 kvadratmeter. Det mangler den nye rygelov ifølge Kræftens Bekæmpelse Beskyttelse mod passiv rygning på arbejdspladsen. Rygekabiner og rygerum er ikke sikre. På arbejdet skal alle ryge udenfor. Undtagelsen for serveringssteder under 40 kvadratmeter skal ophæves. Tobaksforurenet luft bliver ikke mindre skadelig af at være i et lille rum. 6 - Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

7 Tag alkoholproblemet op med patienten Opfordring fra direktøren for Statens Institut for Folkesundhed om oftere at spørge ind til problemet Af Ib Asmussen Hver eneste gang en patient dukker op i konsultationen, skal lægen selvfølgelig ikke stikke vedkommende i næsen, om han eller hun har et alkoholproblem. Nej, nej, det slet ikke det, vi er ude på, og vi har heller ikke gang i at pege med fingre af de praktiserende læger. De fleste gange skal man tage sig af de ting, som patienten selv nævner under besøget såsom hovedpine, influenza og så videre, men alligevel kan det være en fordel for hele sundhedsvæsenet, hvis den praktiserende i højere grad tog spørgsmålet om alkohol op med folk. Især når man fornemmer, at noget er galt, siger dr.med. Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed. En undersøgelse viser, at kun 11 procent af dem, der drikker for meget, har fået råd af de praktiserende læger om at sætte forbruget ned (se side 6, red.). Den praktiserende læge har et vist fortrolighedsforhold til sine patienter. Han kender dem. Han er den første, som borgeren henvender sig til, hvis vedkommende bliver syg. Den praktiserende læge har også stadig en anden autoritet end så mange andre, der arbejder med forebyggelse. Det gælder for eksempel i sammenligning med en socialrådgiver. Af alle disse grunde er den praktiserende læge interessant i indsatsen mod alkoholproblemerne. Den praktiserende læge vil på alle måder være en god indfaldsvinkel til indsatsen, siger Morten Grønbæk. Tabubelagt Jeg er selv læge og ved godt, at det er nemmere at tale om ondt i armen og blindtarmen end at tage tabubelagte emner op, som indeholder selvskyld. Men at alkoholisme er en sygdom på linje med andre sygdomme, er de fleste dog med på i dag. Direktøren for Statens Institut for Folkesundhed understreger dog også det modsætningsfulde i de nøgne tal danskere er alkoholafhængige, og kun af disse er under behandling. Det udstiller en kæmpe diskrepans, siger han. Han har selv som nyuddannet læge taget imod mange alkoholskadede patienter på Hvidovre Hospital. Han lagde dengang mærke til, at det var de samme mennesker, der kom igen med leverskader. Jeg vil gerne lægge op til, at de praktiserende læger i højere grad er opmærksomme på, at en større del af borgerne har et stort alkoholforbrug, og at vi får fat i gruppen. Man kan godt tage problemet op, selvom patienten dukker op med andre sygdomme, siger Morten Grønbæk. Folk med alkoholproblemer henvender sig ofte med småskader. Længere henne i forløbet er de tit dårligt ernærede, lider af hovedpine og angstanfald og har nogle gange skeletsygdomme. Den praktiserende læge vil på alle måder være en god indfaldsvinkel til indsatsen mod alkoholproblemer, siger Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed. 7

8 TEMA: Lægen og diætisten Lægerne kan klare sig uden diætisten Formanden for PLO har svært ved at se, hvordan der skal være plads til diætisterne i almen praksis, og i øvrigt kan lægerne sagtens stå for rådgivningen selv ifølge Henrik Dibbern. Af Jon Holm-Pedersen Forebyggelsesydelsen blev afskaffet i april Årsagen var, at Løn og takstnævnet ønskede en mere stram økonomistyring, og udgifterne til forebyggelseskonsultationen var stigende. Ifølge Henrik Dibbern, der er formand for PLO, så stod valget mellem en øvre økonomisk grænse for forebyggelseskonsultationer eller en fjernelse. Valget faldt på det sidste, og i stedet blev pengene fra forebyggelseskonsultationerne lagt oveni basishonoraret. Lægerne har derfor samme muligheder for at lade personale tage sig af forebyggelse, inklusive kostvejledning, som under den sidste overenskomst, men der er ikke økonomisk grundlag for at øge personaleomfanget, siger Henrik Dibbern. Lægen er bedst Det kræver en stor praksis for at kunne holde lønnen hjemme til en diætist, hvilket artiklen fra Skødstrup Lægehus viser (se artikel side 14, red.). Henrik Dibbern mener, at diætisterne mest bør ses som et kommunalt tilbud frem for et tilbud i praksis. Diætisterne kan ikke løse forebyggelsesarbejdet bedre end lægerne. Diætisterne ved meget om ernæring og om kostvejledning. Vi ved til gengæld mere om patienternes samlede situation, om deres sygdomme og eventuelle behandling, og vi har flere muligheder for at gribe de gyldne øjeblikke, hvor patientens motivation og situationen indbyder til livsstilsforandringer, siger Henrik Dibbern. Han mener ikke, at patienternes vilkår er blevet forringet, efter at forebyggelsesydelsen er afskaffet. Vi skal selvfølgelig levere det samme tilbud for det samme honorar, så patienterne bør ikke kunne mærke forskel. Begrænsningen ligger i, at vi ikke kan tilbyde at øge omfanget af forebyggelsesarbejdet efter patienternes behov og ønsker under den nuværende overenskomst, forklarer Henrik Dibbern. Han ser ikke umiddelbart en fordel i at få ydelsen tilbage på menuen. Der er en klar fordel i at sætte mere fokus på forebyggelse. Det er dog svært at bevise, om forebyggelseskonsultationen gjorde en egentlig forskel. Svagheden ved forebyggelseskonsultationen var blandt andet, at vi aldrig ville kunne komme med en dokumentation af, hvad udkommet var. Måske er vores klassiske metode, den opportunistiske forebyggelse, i virkeligheden en metode, som passer bedre til praktiserende lægers arbejdsform, hvad angår det generelle forebyggelsesarbejde, siger Henrik Dibbern. Henrik Dibbern mener, at diætisterne mest bør ses som et kommunalt tilbud frem for et tilbud i praksis. 8 - Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

9 ANNONCE

10 Tema: Lægen og diætisten Diætister er gode for læger De praktiserende læger skal have fokus på forebyggelse. Især KOL, overvægtige og diabetespatienter vil have glæde af at se en diætist, men samarbejdet er nærmest gået i stå efter den nye overenskomst trådte i kraft Af Jon Holm-Pedersen Med fjernelsen af forebyggelsesydelsen forsvandt lægernes incitament til at tage andre faggrupper ind i praksis. Det er simpelthen blevet sværere at få økonomien til at hænge sammen for lægerne. Det er det billede, som Ginny Rhodes, der er formand for Foreningen af Kliniske Diætister, tegner. Det er hendes klare indtryk, at der var og stadig er mange gode samarbejder mellem diætister og praktiserende læger. Mange af de læger, der allerede samarbejdede med en diætist, har fundet en løsning, så diætisten har kunnet fortsætte arbejdet i praksis, men afviklingen af ordningen har stoppet det gode samarbejde, som lægerne også har sat pris på. Jeg har ikke hørt om nogen diætister, der har indgået samarbejde med lægeklinikker siden 0106-ordningen forsvandt, fortæller Ginny Rhodes. bruge sin sparsomme tid på det vigtige lægefaglige arbejde Og det er både til gavn for læge og patient. Hun håber derfor, at flere læger vil overveje muligheden for et samarbejde med en diætist. For har lægen ikke en diætist tilknyttet, så er eneste alternativ for patienten nemlig at betale selv. Det ene problem med egenbetaling er, at folk er vænnet til, at sundhed er gratis og så droppes diætisten, når man selv skal betale. Mange tænker dog også, at det ikke kan være så alvorligt et problem, de har, når lægen ikke kan henvise til diætisten, og så kommer de først i behandling, når det står rigtigt slemt til, siger Ginny Rhodes. Tab for patienterne Diætisterne arbejder typisk en dag om ugen hos lægen og har egen forretning ved siden af. Men det kræver et stort patientgrundlag at holde diætisten beskæftiget. Ifølge Ginny Rhodes så er det patienterne, der i sidste ende rammes af den nye overenskomst. Det interessante er, at man taler meget om forebyggelse, men alligevel fjerner man en af de måder, man kan gøre det på, siger Ginny Rhodes. I de fleste klinikker er det lægen, der også rådgiver om kosten, og det sætter sine begrænsninger. Lægerne er superdygtige på deres felt, men ernæring er ikke en stor del af deres uddannelse, forklarer Ginny Rhodes, så ved at patienten hjælpes af diætisten, kan lægen Ifølge Ginny Rhodes, formand for Foreningen af Kliniske Diætister, så er lægerne glade for samarbejdet med diætisterne. Det er blot svært at skabe en sund forretning ved ansættelsen af en diætist Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

11 ANNONCE

12 Diætisten letter lægens arbejde Skødstrup Lægepraksis har en diætist fast tilknyttet, der kommer en gang om ugen i klinikken. Det giver lægerne mere frihed, og patienterne får bedre behandling, når der er en specialist i kost til at give råd og vejledning 12 - Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

13 Tema: Lægen og diætisten Vi ved ikke, hvor mange flere vi henviser til diætisten, men der er tale om rigtigt mange, og det sker, fordi vi kan se, at patienterne tager imod tilbuddet. Normalt når vi foreslår et tilbud til patienterne, så ser vi ofte, at de ikke tager imod, og så svækkes vores interesse, men det er helt anderledes med diætisten siger Roar Maagaard. Af Af Jon Holm-Pedersen Foto Jesper Balleby Lægehuset i Skødstrup summer af liv. Her deler otte læger kompagniskab, og der er en strøm af patienter ind og ud af huset. Foruden staben af læger, sygeplejersker og uddannelseslæger, så har kompagniskabet valgt at have en diætist fast tilknyttet. Nancy Nielsen er ansat som timebetalt konsulent og arbejder i klinikken en dag om ugen. På en typisk dag ser jeg patienter, der er henvist fra lægerne, fortæller Nancy Nielsen. Hun er uddannet diætist i 1990 og har samarbejdet med lægerne i Skødstrup siden Til trods for at forebyggelsestaksten er forsvundet, så har lægehuset valgt at bibeholde samarbejdet. Det har betydet, at jeg nu varetager opgaver som vægtkontrol. Det er nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen, da jeg ikke kan bruge lige så lang tid på hver enkelt patient, som jeg gjorde tidligere, da der kunne honoreres svarende til forebyggelsestaksten, fortæller Nancy Nielsen. Roar Maagaard er en af de otte læger i kompagniskabet, og han forklarer, at lægerne diskuterede det fortsatte samarbejde, da den gamle ordning ophørte. Vi var enige om at fortsætte. Det vil forringe patienternes forhold, hvis Nancy stopper, og det aflaster os læger at have en diætist, fortæller han. Bedre information Ifølge Roar Maagaard så er diætisten en klar gevinst for praksissen. Nancy Nielsen besidder nogle helt andre kompetencer, end lægerne gør, og hun kan bedre forklare patienterne om, hvad der skal til for at løse problemer med overvægt. Der er en hel del patienter, der stiller uddybende spørgsmål til mig, og jeg kan forklare dem, hvad det egentlig betyder, at de har skæve lipider, siger hun. Her slår lægens ord ikke altid til, og Roar Maagaard tilføjer med et smil, at hans kendskab til fedt i kosten vel nærmest består i, at han ved, at det, der stivner i køleskabet, er slemt. Derfor er det nemmere, at sende patienten til diætisten. Nancy Nielsen kan gå dybere ind i den enkelte patients daglige kost og hjælpe med at finde den rette vej til at forbedre kosten og sikre vægttab. Hun har det udvidede kendskab, som lægerne mangler. Det er også en klar fordel, at når patienterne besøger Nancy, så er det kost, der er på dagsordenen. Hos mig så skal vi også omkring en slem hoste, ondt i højre skulder og spørgsmål om barnet. Patienterne ved godt, at hun er diætist, ikke læge, og så er det nemmere at holde fokus på én ting, siger Roar Maagaard. Nemmere for patienten Roar Maagaard er ikke i tvivl om, at Skødstrup Lægepraksis henviser langt flere patienter til diætisten end lignende huse uden en fast tilknyttet diætist, men det er på ingen måde ensbetydende med, at Skødstrup er en fed by. Sandheden er snarere, at andre områder har et udækket behov. Forskellen for patienterne i lægehuset er, at de har nem adgang til diætisten. Vi ved ikke, hvor mange flere vi henviser, men der er tale om rigtigt mange, og det sker, fordi vi kan se, at patienterne tager imod tilbuddet. Normalt, når vi foreslår et tilbud til patienterne, så ser vi ofte, at de ikke tager imod, og så svækkes vores interesse, men det er helt anderledes med diætisten, siger Roar Maagaard. Der er mange årsager til, at patienterne ikke kommer videre. Det kan hurtigt tage en halv dag, hvis man skal forbi Aarhus for at se en specialist, derudover kræver det, at der be- 13

14 TEMA: Lægen og diætisten Patienterne ved, at de ikke skal begynde forfra, når de ser mig. Jeg har adgang til deres journaler og prøveresultater, og det gør det nemt for dem, siger Nancy Nielsen. stilles tid, og ofte kan det virke uoverskueligt og omfattende at skulle tage et nyt sted hen, nu hvor man har set lægen. Det er langt nemmere at lade lægens ord gå i glemmebogen. Der ligger en fysioterapeut blot 50 meter fra klinikken, men selv dét kan virke uoverskueligt, og vi ser, at patienterne ikke får bestilt tid, når de forlader lægeklinikken, siger Roar Maagaard. Men henvisningen til diætist Nancy Nielsen er anderledes nem. Patienten skal blot gå ud i skranken og kan så bestille en ny tid med det samme, og konsultationen foregår i samme hus. Patienterne ved, at de ikke skal begynde forfra, når de ser mig. Jeg har adgang til deres journaler og prøveresultater, og det gør det nemt for dem, siger Nancy Nielsen. Det tætte samarbejde mellem lægen og diætisten har stor betydning for patienterne. Ikke alene er det nemmere at besøge diætisten, men der er også en tættere opfølgning i og med, at lægerne og diætisten går op af hinanden i det daglige. For diætisten er der endnu en fordel ved samarbejdet med lægerne, nemlig at hun ser langt flere patienttyper Nancy Nielsen ser både patienter med hormonforstyrrelser og diabetes. For lægerne giver Nancy Nielsens arbejde omvendt mere tid i dagligdagen til andre patienter. Diætisten kan give langt mere kvalificeret rådgivning om kost, end jeg kan, og jeg kan bruge hende til aflaste mig, så jeg har mere tid til patienternes andre problemer, siger Roar Maagaard. Fakta Skødstrup Lægepraksis er et kompagniskab bestående af otte læger. Roar Maagaard er uddannet fra Aarhuus Universitet i 1982 og har arbejdet i Skødstrup siden Skødstrup Lægepraksis har otte læger, tre uddannelseslæger, tre sygeplejersker, seks klinikassistenter, en alt-mulig-dame og diætisten Nancy Nielsen tilknyttet. Nancy Nielsen er uddannet diætist i Hun er tilknyttet en dag ugentlig i Skødstrup Lægepraksis. Resten af ugens dage driver hun klinikken Diætisterne i Aarhus. Branchen siden sidst 1. Danskerne vil have forebyggelse Et stort flertal af danskerne bakker op om mere forebyggelse og er på flere fronter klar til at tage skrappe midler i brug som forbud og afgiftsændringer. Det viser en ny rapport fra TrygFonden og ugebrevet Mandag Morgen. Daglige idrætstimer i skolen, differentieret moms på sunde og usunde fødevarer, højere aldersgrænse for køb af alkohol og rygestopkurser for unge er eksempler på forslag, der bakkes op af mere end 70 procent af danskerne. Det viser en ny rapport, hvor mere end danskere er blevet spurgt om deres holdninger til forebyggelse. Dermed gør rapporten op med et billede af danskerne som et folkefærd, der principielt er imod tiltag, der regulerer vores adfærd. Selv når man ser på forebyggelsestiltag, der tidligere har vakt stor debat, som for eksempel rygeloven og øgede afgifter på cigaretter, er et massivt flertal af danskerne nu imod en lempelse af reglerne. Det kan godt være, at danskerne i første omgang vil være stærkt skeptiske over for nye lovforslag, men hvis politikerne tør gå to skridt foran og lovgive, er danskerne til gengæld parate til at tilgive hvis det vel at mærke viser sig at virke i deres dagligdag, siger forskningschef i TrygFonden Anders Hede Hormonspiral tager forstadier af kræft Ny forskning viser, at en hormonspiral i høj grad beskytter mod kræft i livmoderen. Hormonspiralen er overlegen sammenlignet med piller i behandlingen af livmoderkræft, siger en professor ifølge videnskab.dk. Når kvinder bruger hormonspiral som prævention, forebygger de ikke alene livmoderkræft. Ifølge ny norsk forskning forsvinder samtidig forstadier til livmoderkræft. Forstadierne til livmoderkræft gik helt tilbage ved brug af spiralen, siger professor og gynækolog Anne Ørbo, som står bag den nye forskning, ifølge videnskab.dk. Kvinderne i forsøget viste ikke tegn på celleforandringer, som kan udvikle sig til ondartede svulster, så længe de brugte spiralen. Og det kan få betydning for, hvilken behandling man bør tilbyde kvinder med forstadier til livmoderkræft, siger Anne Ørbo. Alt for mange kvinder har fået fjernet livmoderen. Vores resultater viser, at det i fremtiden må gøres anderledes. Ved at plukke de ud med højst risiko og få sat en hormonspiral ind hos dem kan vi reducere både antal kræfttilfælde og de kirurgiske indgreb. Den positive effekt af hormonspiralen varer så længe, kvinderne har den i livmoderen. Når man fjerner spiralen, vil cirka 50 procent af forstadierne optræde igen. Det ser ud til, at kvinder, særligt de, der er i risikogrupper for denne kræftform, bør bruge spiral kontinuerligt for at opnå en beskyttende effekt. Anne Ørbo er leder af forskningsgruppen for gynækologisk kræft i Tromsø Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

15 Er du klar til en udfordring med lidt mere faglighed og indflydelse og lidt mindre sygehuse? GRØNLAND HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønland på Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland. ANNONCE gjob.dk Det Grønlandske Sundhedsvæsen

16 Det kræver ofte stor overvindelse at kontakte tandlægen, hvis man er angst. Tandlægeskræk Den praktiserende læge kan spille en vigtig rolle i at få bugt med patienters tandlægeskræk Af tandplejer Alice Kristensen Camilla på 24 år får et indkaldekort fra sin tandlæge. Det er tid til eftersyn. Allerede da hun opdager kortet i postkassen, får hun en knugende fornemmelse i maven, og sveden springer frem i håndfladerne. Det er mange år siden, at Camilla sidst var til eftersyn på tandklinikken. Hun har kun været der én gang, siden hun blev smidt ud af børnetandplejen som 16-årig. Det er ikke, fordi hun ikke har haft behovet, for hun har haft tandpine adskillige gange. Tandsættet er temmelig misligholdt efter en noget vild teenageperiode. Hver gang hun får ondt, ringer hun til vagtlægen, der udskriver noget stærkt smertestillende. Det hjælper lidt, resten af smerterne prøver hun at holde ud. Hun skal for alt i verden ikke ned til tandlægen. Lige siden dengang, hvor hun som 10-årig fik boret fem huller uden bedøvelse, og hvor tandlægen og klinikassistenten holdt hende fast, mens de skældte hende ud og sagde, hun skulle lade være med at skabe sig, har hun med alle midler forsøgt at undgå at komme på tandklinikken. Camilla smiler sjældent, da flere af de synlige tænder er stærkt carierede, hun syntes det er pinligt, føler sig mislykket og ved godt, at hun nok skal have gjort noget ved de tænder. Når man spørger hende, fortæller hun, at hun gerne vil have tandbehandling i narkose. Camilla hører til de 10 % af Danmarks befolkning, som har en alvorlig tandlægeskræk. Undersøgelser foretaget af Tandlægeskolen, Aarhus Universitet viser, at op mod 40 % af den voksne befolkning lider af tandlægeskræk i mere eller mindre udtalt grad. 10 % af disse i så alvorlig en grad, at de helt undgår tandlægebesøg på tandklinikkerne, selv om de har meget ondt i tænderne eller kun kommer til nødbehandling, når smerterne bliver uudholdelige. 4 % af den voksne danske befolkning lider af en decideret odontofobi. Vi ved fra undersøgelser, at der er en nøje sammenhæng med smertefulde og ukontrollable oplevelser i tandlægestolen i barneårene og udviklingen af tandlægeskræk. Når børn og unge udsættes for traumer, som f.eks. behandling uden tilstrækkelig smertelindring, eller når de udsættes for en hensynsløs behandler, som gennemtvinger tandbehandlinger, selv om barnet stritter imod, lægges kimen til den angst, som på sigt kan være både yderst pinefuld samt invaliderende. Camilla er ikke i tvivl om, at hendes egen tandlægeskræk opstod, da hun faldt i kløerne på et tandplejepersonale, der ikke respekterede hendes personlige grænser. Den dårlige oplevelse har, hos hende, sat gang i en ond cirkel af angst, undgåelse af behandling, skam og flovhed. Kan tandlægeskræk behandles? Når man skal behandle patienter med tandlægeskræk, er det vigtigt, at man har sig for øje, at der er to lidelser der skal behandles: 1) angsten og 2) de tandmæssige problemer. For at kortlægge graden af tandlægeskræk kan man bruge forskellige odontologiske, psykometriske spøgeskemaer f.eks. Dental Fear Survey. Et skema der kortlægger undgåelsesadfærden, de fysiologiske reaktioner og hvad patienterne specifikt er bange for 16 - Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

17 under tandbehandling. Når dette resultat af spørgeskemaet foreligger, kan man begynde at udarbejde specificerede planer for, hvordan angsten kan reduceres, da dette er en forudsætning for at kunne udføre den nødvendige tandbehandling. Flere undersøgelser, foretaget de seneste år i Skandinavien og nu senest i Danmark, viser, at psykoterapi eller psykologbehandlinger på op til 3-5 seancer har en dokumenteret god effekt på patienter. Den vigtigste målsætning med terapeutseancerne er at reducere angsten og øge tilliden til tandbehandleren, så man på et tidspunkt bliver i stand til at modtage konventionel tandbehandling. Sidegevinsten for patienterne er den forbedrede livskvalitet, der følger, når man igen tør smile og ikke længere føler sig socialt udsat på grund af et miserabelt tandsæt. Og ikke mindst at man tør at kontakte tandklinikken ved symptomer inden det går galt igen. Hvad med økonomien? At skulle opsøge en psykolog eller psykoterapeut inden en evt. tandbehandling kan være en bekostelig affære. 3-5 timer hos en psykolog og så en tandlægeregning oveni kan få mange med tandlægeskræk til at opgive allerede inden startskuddet. Ifølge sundhedsloven kan patienter, der lider af moderat angst og er mellem år, henvises til psykolog med ret til tilskud til behandlingen. Forudsætningen er, at patienten er lægefaglig udredt, og at der er foretaget en psykometrisk test (f.eks. Dental Fear Survey). Desuden skal lægen have diagnosticeret patienten med en diagnose (angsttilstand), og patientens funktionsevne skal være nedsat i lettere til moderat grad pga. angsttilstanden. Sidst men ikke mindst skal patienten ifølge lægefaglig vurdering kunne profitere af behandlingen hos psykolog. Hvis vi vender tilbage til Camilla, som i mange år har undveget tandbehandling, og hvis livskvalitet nu tydeligt er påvirket af det dårlige tandsæt, er der ingen tvivl om, at hun ville kunne få både forbedret sin livskvalitet og sit tandsæt ved at konsultere en psykolog inden tandbehandlingen, som kan hjælpe hende med at reducere angsten. Ved at kontakte egen læge for en samtale, må lægen i samarbejde med Camilla, finde ud af hvad der er bedst for hende. Nogle patienter vil af individuelle grunde aldrig kontakte en psykolog. Til disse patienter kan anbefales at konsultere en tandplejer som opstart på en evt. senere behandling hos en tandlæge med speciale i tandlægeskræk. Tandplejere er uddannet med speciale i pædagogik, kommunikation og forebyggelse og kan medvirke til at reducere angsten samt øge følelsen af igen at kunne få tillid til tandbehandlingsverdenen. Når man skal behandle patienter med tandlægeskræk, er det vigtigt, at man har sig for øje, at der er to lidelser der skal behandles: 1) angsten og 2) de tandmæssige problemer, fortæller tandplejer Alice Kristensen. Branchen siden sidst 1. Flere ønsker at dø derhjemme Langt de fleste patienter, der får den besked, at de ikke kan blive helbredt, ønsker at dø hjemme. Men det sker kun for cirka en fjerdedel. Nu skal tre forskningsprojekter støttet med 26 millioner kroner af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse undersøge, om en særlig indsats kan hjælpe med til at opfylde uhelbredeligt syges ønske om at dø hjemme. Flere end danskere får hvert år stillet diagnosen kræft, og cirka halvdelen kan ikke helbredes. Flere danske undersøgelser viser, at cirka 80 procent af de uhelbredeligt syge kræftpatienter ønsker at dø i eget hjem. I dag sker det kun for 25 procent. På trods af deres ønske om at dø hjemme ender hovedparten alligevel med at dø på et hospital, plejecenter eller hospice. I TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse ønsker vi derfor at bane vejen for, at flere får mulighed for at dø i eget hjem. Med de tre forskningsdonationer håber vi at få skabt ny viden om, hvilke behov, hvilken hjælp og omsorg, der skal være til stede, for at flere uhelbredeligt syge kan dø, hvor de selv ønsker det, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden. Den palliative indsats i eget hjem bliver først tilfredsstillende, når der er et optimalt samarbejde mellem almen praksis, hjemmepleje, palliative teams, hospitaler og hospices. Derfor er det nødvendigt med yderligere forskning på området, siger Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen Gennembrud for forskning i aggressiv brystkræft Kræftens Bekæmpelses nye Center for Kræftforskning har gjort afgørende fremskridt i jagten på de mekanismer, som får aggressiv brystkræft til at sprede sig. Hvis man afbryder forbindelsen mellem det vigtige protein ErbB2 og nogle specielle enzymer, som findes omkring kræftsvulsterne, kan man stoppe spredning af kræftcellerne. Jo mere ondartet en kræftknude er, jo hurtigere vokser den, og jo mere aggressivt spreder den sig rundt om i kroppen. Men nu har forskere fra Kræftens Bekæmpelse gjort en vigtig opdagelse, som nu offentliggøres i det ansete fagtidsskrift Molecular Cell. Forskerne har opdaget en del af det netværk, som får brystkræft til at sprede sig. Det drejer sig om ErbB2, som er et protein, der er med til at stimulere celledeling, vækst og metastase. Forhøjet ErbB2 aktivitet findes i 25 pct. af alle brystkræfttilfælde. Opdagelsen kan være med til at udvikle nye behandlingsmetoder for den ondartede form af invasiv brystkræft, som har udviklet modstandskraft over for behandling. Selvom disse typer af brystkræft behandles med kemoterapi og ErbB2 antistoffer (Herceptin) i dag, har vi endnu ikke udviklet den optimale behandling, som kan helbrede alle patienter for denne type brystkræft. Den aggressive type kræft kan nemlig være svær at behandle i dag. De nuværende behandlingsmetoder virker ikke på alle patienter, og nogle patienter udvikler resistens undervejs i behandlingen, fortæller seniorforsker Tuula Kallunki fra Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse. 17

18 Gaver til personalet Hvilke gaver kan man give sine medarbejdere uden at blive beskattet og hvilke udløser beskatning? Af skattekonsulent Anja Bechmann og senior manager Niels Jørgen Kristensen, begge Deloitte Vi giver her lidt klarhed over nogle af de gaver, som du kan give dine medarbejdere, uden at det udløser beskatning, og hvilke gaver der kan medføre beskatning. Gaver (personalegoder) Værdien af gaver (personalegoder) i naturalier (tingsgaver) er som udgangspunkt skattepligtig B-indkomst for medarbejderen. Visse gaver/ goder er dog særskilt fritaget for beskatning. Andre gaver/goder skal kun beskattes, hvis den samlede værdi overstiger en bagatelgrænse. Den nye bagatelgrænse er kr. fra og med For bagatelgrænsebeløbet gælder, at der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse. Det betyder, at hvis grænserne overskrides, skal den fulde værdi af goderne/ gaverne beskattes og ikke kun den del af beløbet, der overskrider grænserne. I begge tilfælde er det dog medarbejderen, der har pligt til at kontrollere, om grænserne overskrides, og i så fald indberette beløbet til SKAT. Omfattet af den nye bagatelgrænse er eksempelvis blomster, vin og chokolade (som ikke anses for generel personalepleje), gaver, præmier og påskønnelser og belønning i øvrigt og receptioner af privat karakter. Overstiger det enkelte godes værdi kr., har du som arbejdsgiver indberetningspligt. Anses nogle af gaverne for generel personalepleje er de ikke omfattet af bagatelgrænsen. I vurderingen af, om den nye skattefri bagatelgrænse er overholdt, skal den årlige julegave også medregnes. Dog skal den årlige julegave i naturalier aldrig beskattes, hvis værdien ikke overstiger 700 kr. uanset om den nye bagatelgrænse i øvrigt overskrides. Gavekort Gavekort ligestilles skattemæssigt som værende pengegave, da det kan sammenlignes med en kontant gave og løn. Giver du som arbejdsgiver en medarbejder et gavekort i gave, f.eks. i forbindelse med en særlig indsats i en afdeling eller som præmie i en intern konkurrence, vil denne form for gave være skattepligtig for medarbejderen som A-indkomst. Der er i praksis i forbindelse med den årlige julegave tilfælde, hvor et gavekort under særlige betingelser ligestilles med en gave i naturalier og ikke en kontantgave. Er gavekortene udstedt til specifikke naturalier, kan gavekortet være skattefrit. Lejlighedsgaver Praksis for beskatning af såkaldte lejlighedsgaver gaver der gives i anledning af den ansattes eksempelvis runde fødselsdag, bryllup og sølvbryllup er skattefri. Det er dog en betingelse for skattefriheden, at der er tale om gaver af mindre omfang. Der findes ikke nogen fast beløbsgrænse for værdien af lejlighedsgaver, men ved bedømmelsen af om der kun er tale om gaver af mindre omfang, skal værdien af den enkelte gave tages i betragtning. Hvis du som arbejdsgiver har givet flere gaver til samme medarbejder, skal der dog foretages en samlet bedømmelse af gavernes værdi. Lejlighedsgaver med en værdi der overstiger, hvad der almindeligvis anses for passende, vil være fuldt skattepligtige. Ifølge praksis på området for gaver kan den ansatte fra arbejdsgiveren modtage en julegave på maksimalt 700 kr., og en lejlighedsgave på maksimalt 700 kr. samme år begge i naturalier uden at det udløser beskatning. Det er ikke afprøvet i praksis, om lejlighedsgaven kan overstige 700 kr., uden beskatning som følge. Jubilæumsgaver I forbindelse med en ansats jubilæum, kan der, såfremt visse nærmere betingelser er opfyldt, udbetales kr. skattefrit til den ansatte. Beløb herudover skal beskattes som A-indkomst. Jubilæumsgratialet skal gives af den ansattes arbejdsgiver, og den ansatte skal have været ansat i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5. Ved et 10- eller 20 års jubilæum kan der således ikke udbetales kr. skattefrit til medarbejderen som følge af jubilæet. Yderligere skal udbetalingen ske på én gang for alle. Der kan også udbetales jubilæumsgratiale til de ansatte i forbindelse med en virk- somheds jubilæum. Her er betingelserne for skattefriheden bl.a., at alle fuldtidsansatte får samme beløb (maks kr.), og at gratialet udbetales i anledning af, af virksomheden har bestået i 25 år eller i åremål, der er deleligt med 25. Gratialet skal ydes af arbejdsgiveren, og udbetalingen skal ske på én gang. Eksempler på gaver Î Julegave til 800 kr., og der modtages øvrige skattepligtige goder i løbet af året for 300 kr.: - Fuld beskatning af kr. (skal selvangives af medarbejderen) Î Julegave til 700 kr., og der modtages øv- rige skattepligtige goder i løbet af året for 400 kr.: - Kun beskatning af 400 kr. (skal selvangives af medarbejderen) Praksis for beskatning af såkaldte lejlighedsgaver gaver der gives i anledning af den ansattes eksem- pelvis runde fødselsdag, bryllup og sølvbryllup er skattefri. Det er dog en betingelse for skattefri- heden, at der er tale om gaver af mindre omfang Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

19 ANNONCE

20 gør kemoterapi mere effektiv Forsker Julie Gehl fra Herlev Hospital åbner cellevægge med korte elektriske impulser og har fundet ud af, at kalk dræber kræftceller På Herlev Hospital er forskerne nået langt med elektrokemoterapi og genterapi de seneste år Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

21 Julie Gehl har haft et stort gennembrud med sin forskning i elektroporation, som hun har udført på Herlev Hospital. Der er tale om en metode, der kan overføre molekyler kemoterapi, DNA eller eller andre molekyler - ind i celler. Man åbner cellens membran med korte elektrisk impulser og får dermed presset de ønskede molekyler ind i cellen. Foto: Af Ib Asmussen Ved at sætte strøm til en kræftcelle (elektroporation) kan man skabe kortvarige sprækker i cellens membran. Mens cellens væg er åben, kan man overføre forskellige molekyler til cellens indre det kan være kemoterapi, calcium, gener eller ioner. Efter få minutter lukker cellens membran sig igen og heler op. Cellen vil prøve at genoprette sin balance. De molekyler, man har tilført, bliver inde i cellen, og dermed lukkes for eksempel kemoterapien effektiv inde, og det giver en voldsom øgning af effekten. Kemoterapien virker 300 gange så effektivt om vanligt. Alle kræftceller i det behandlede område dør, og det gør kemoterapien til en engangsbehandling. Samtidig udvaskes den kemoterapi, der ikke er optaget i cellen. Forsker og overlæge Julie Gehl fra Herlev Hospital er en af pionererne bag den nye, banebrydende metode. På onkologisk afdeling er et team på 11 forskere ved at skrive medicinsk historie. Når man åbner cellen med strøm og sprøjter kemoterapi ind, kaldes metoden for elektrokemoterapi. Den overordnede metode med at tilføre forskellige molekyler til cellen, rask eller syg, via strøm kaldes for elektrotransferterapi. Færre bivirkninger Metoden er nænsom over for patienten. Vedkommende slipper for mange af de bivirkninger, kemobehandling ellers ofte giver. Julie Gehl nævner en patient, der havde metastaser på huden som følge af sin brystkræft. Tidligere havde patienten gennemgået en del kemoterapi. I løbet af tre år har hun nu fået i alt fem enkeltbehandlinger mod hudkræften, og det har vist sig at være en god løsning. Hun kan passe sit liv imens. Elektrokemoterapi erstatter ikke andre behandlingsmetoder, men skal ses som et supplement. Elektrokemoterapi kan være en god løsning, og med en enkeltbehandling kan man behandle lokale tumorer. På Herlev Sygehus har vi især taget os af metastaser til huden, men i princippet kan metoden også bruges mod dybereliggende tumorer, og aktuelt afprøver vi behandlingen til patienter med hjernemetastaser, fortæller Julie Gehl. Opfører kræftcellen sig anderledes end den raske celle, når den behandles på denne måde? Det gør den nok. Det er et spændende område, som vi ikke har forsket nok i endnu. Selve cellemembranen er nok den samme, men det handler også om, hvordan cellerne hænger uregelmæssigt sammen i svulsten, mens de normale celler sidder sammen i et regelmæssigt mønster. Det påvirker også måden, cellen heler op igen og prøver på at genoprette sin balance, fortæller Julie Gehl. Kalk dræber kræftceller En samtale med nobelprismodtageren professor emeritus, dr.med. Jens Chr. Skou fra Aarhus, førte til et langvarigt samarbejde med Aarhus Universitet om udveksling af ioner over cellemembranen efter elektropora- Fortsættes side 26 21

22 Overlæge Julie Gehl og resten af forskerteamet får støtte til deres arbejde gennem EU bevillinger og midler fra Højteknologifonden og Det nationale Forskningsråd. Hertil kommer private fonde, der også har bevilget forskningsmidler. tion. Dette har blandt andet ført til et nyligt publiceret arbejde om brug af kalk og elektroporation til kræftbehandling. Det har ved dyreforsøg vist sig, at det har en betydelig effekt at lukke kalk ind i kræftcellen. Cellens energiindhold falder den bruger så mange kræfter på at holde kalken nede, at mitokondrierne - cellens kraftværker - går i stykker. Herlev Hospital arbejder nu på at få lov til at udføre godkendte kliniske forsøg med mennesker. En sådan enkeltbehandling altså elektrotransferterapi med calcium vil koste blot få kroner, mens kemoterapi ofte løber op i kroner. Gener til cellen Hvordan ser overlæge Julie Gehl fremtidsperspektiverne for den nye metode? Hvor vil vi være henne om 10 år? Jeg tror, at teknikken vil blive bedre udviklet. Også behandlingen af indre tumorer, hvor man med et lille ydre snit og via et rør kan komme ind til svulsten. Vi har fundet en måde, så vi kan sprede elektroderne ud inde i vævet og dermed behandle metastaserne, og aktuelt er et forsøg åbent for patienter med hjernemetastaser, hvor anden behandling ikke har virket, siger hun. Genterapi, hvor man overfører gener ind i cellerne ved hjælp af de elektriske pulse, vil også være et felt, hvor vi vil se en stor udvikling, tror jeg. Ved at tilføre gener kan man f.eks. få patientens muskelceller til at producere det, man mangler for eksempel et protein. Man bruger patienten til at producere sin egen medicin. Når man spørger forskeren, om hun ikke tror, at metoden vil være udbredt til mange sygehuse til den tid, svarer hun: Det er en gammeldags måde at tænke på, om andre sygehuse tager det op. Det betyder ikke så meget, hvor man får behandlingen henne. Især ikke, når der som her, stort set er tale om en engangsbehandling. Det er ikke et stort problem at komme til Herlev Hospital, og vi får patienter fra hele landet, ligesom vi også fra Herlev henviser til specialbehandlinger på andre hospitaler. Gør en forskel Overlæge Julie Gehl og resten af forskerteamet får støtte til deres arbejde gennem EU bevillinger og midler fra Højteknologifonden og Det nationale Forskningsråd. Hertil kommer private fonde, der også har bevilget forskningsmidler. Støtten har været utrolig vigtig for at kunne gøre det, vi gør. Det kræver tid og ressourcer at gennemføre denne forskning. Til gengæld er indsatsen utr olig givende for alle deltagende. Julie Gehl fortæller: For mig personligt giver det mig en stor glæde at se, hvordan også de yngre forskere oplever, at de er med til at gøre en forskel med deres indsats. Som forsker handler det om at kunne vælge de rette muligheder, og netværk betyder alt. Man kan læse mere om elektrokemoterapi på Herlev Hospitals egen hjemmeside, der hedder herlevhospital.dk. Man skal gå efter Onkologisk Afdeling, derefter Center for Kræftforskning og til sidst følge linket til elektrokemoterapi. Både patienter og fagfolk kan have glæde af at læse mere her Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

23 ANNONCE

24 Leasing af bil Når der er taget beslutning om en praktiserende læge skal have bil i privat regi eller som fri bil med beskatning heraf, skal det afgøres, om bilen skal købes eller leases. Af Henning Juel Møller, statsautoriseret revisor og Dennis Veje Rasmussen, revisor, cand. merc. aud., Aros statsautoriserede revisorer I/S Når der er taget beslutning om en praktiserende læge skal have bil i privat regi eller som fri bil med beskatning heraf, skal det afgøres hvorledes bilen skal anskaffes. Bilen kan købes regulært, eller den kan leases. Leasing af biler kan enten foregå som privat leasing, eller hvor arbejdsgiver leaser bilen og stiller den til rådighed for en klinikejer. Der er flere faktorer med betydning for dette valg, og flere forhold bør indgå i overvejelserne, inden der tages beslutning om, hvorledes bilen anskaffes. Traditionelt har leasing af biler alene været anvendt af virksomheder, men gennem de seneste år er leasing også blevet en mulighed for private. De forskellige udbydere har reklameret massivt, og forskellige modeller har medvirket til at gøre leasing attraktivt. I foråret har lovgivningen vedrørende leasingkontrakter gennemgået mindre ændringer. Disse ændringer har dog ikke haft betydning for leasingtager, og forholdene er stort set som tidligere. Denne artikel vil beskrive fordele og ulemper forbundet med leasing, herunder forhold i leasingkontrakten som er af væsentlig betydning. Desuden vil valget mellem leasing eller køb af en bil blive gennemgået med særlig opmærksomhed på de forhold, som en praktiserende læge og eventuelt kommende leasingtager skal være opmærksom på. I efterfølgende udgave af Praksis vil vi bringe en artikel om flexleasing, som gennemgår de Den væsentligste fordel ved leasing er, at bilen ikke skal finansieres, som det er tilfældet ved et køb Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

25 ANNONCE

26 fordele og ulemper, der er forbundet hermed, samt hvilke muligheder denne form for leasing giver en tandlæge. Fordele Den væsentligste fordel ved leasing er, at bilen ikke skal finansieres, som det er tilfældet ved et køb. Der skal betales en engangsydelse i forbindelse med oprettelsen af leasingaftalen og efterfølgende betales faste månedlige leasingydelser. Anskaffelse af en bil ved leasing er dermed væsentligt mindre likviditetskrævende end køb af samme bil. Dette kan have betydning, alt efter hvilket likviditetsbehov der findes i virksomheden i øvrigt, når det vurderes, at bilen skal anskaffes i virksomheden, eller med hensyn til lånemulighederne og budgetteringen såfremt der er tale om privatleasing. Ved leasing har værditabet ikke betydning for leasingtager. Det er leasingselskabet, som har ejerskabet over bilen, og derfor skal bære værditabet. Det er almindeligt kendt, at en ny bil er udsat for et stort værditab i de første år, samt at en dyr bil ofte er udsat for et ganske stort værditab i netop de første år. Dette værditab er leasingselskabets. Derfor ses ofte, at leasing kan være en fordel, såfremt bilen udskiftes med jævne intervaller. Leasingaftalen omfatter i mange tilfælde fuld service på bilen i leasingperioden. Dette er en udgift, der spares, i forhold til hvis man ejede bilen. Leasingaftalerne kan variere med hensyn til omfang af dækning af service, men bilen bør altid mindst sikres service svarende til det krævede ifølge servicebogen. Fabriksgarantien bør ligeledes forløbe i hele leasingperioden. Ulemper Ved leasing er der ikke forbrugerbeskyttelse som ved køb, hvor man er omfattet af købeloven. Købeloven gælder ikke ved leasing, da leasingtager ikke køber bilen. Desuden er der et utal af forskellige forhold, som kan binde leasingtager i en leasingkontrakt. Vi anbefaler derfor, at der tages kontakt til rådgiver i forbindelse med indgåelse af en leasingkontrakt. Ved indgåelse af en leasingkontrakt binder leasingtager sig i en given periode. Dermed mistes en vis fleksibilitet både finansielt, samt hvad angår kørselsbehov med videre. Det er ofte muligt at finde en løsning på et sådant forhold med leasingselskabet. Men hvis en kontrakt skal ophæves, vil det almindeligvis koste leasingtager. Leasingkontrakten Gennemgangen af en leasingkontrakt er et væsentligt element i overvejelserne omkring indgåelse af en leasingaftale. Derfor anbefaler vi, at der tages kontakt til virksomhedens rådgiver i forbindelse med gennemgangen af kontrakten. De væsentligste punkter i leasingkontrakten er opstillet herunder. En række af disse punkter er omtalt i forbindelse med ovenstående beskrivelse. Leasingkontrakten skal indeholde: - En klar definition af aftalens varighed typisk mellem 24 og 48 måneder - Beskrivelse af såvel engangsydelsen og den månedlige ydelse - Hvor mange kilometer bilen må køre i aftalens løbetid - Hvem der afholder udgifter til service - Forventninger til hvilken stand bilen leveres tilbage i - Hvordan forholdene er ved skader og eventuelle reparationer - Punkt omkring forholdene ved længerevarende reparationsforløb stilles der eventuelt en erstatningsbil til rådighed? Valg mellem leasing eller køb Som beskrevet oven for er der en lang række forhold, der bør indgå i overvejelserne omkring indgåelse af en leasingkontrakt. Hvis bilen skal leases privat, er det vigtigt, at der tages højde for lægens hyppighed med Bilmarkedet er i øjeblikket præget af store rabatter, hvorfor forventede rabatter skal indgå i beregningerne Erhvervsmagasinet for private speciallægeklinikker

27 hensyn til udskiftning af bil. Privatleasing fordrer, at der anskaffes en ny bil hvert andet eller tredje år. Desuden skal den praktiserende læges finansielle forhold indgå i overvejelserne. Det vil sige, om lægen har mulighed for at låne pengene til bilen, samt til hvilken rente det er muligt at låne til. Samtidig skal leasingselskabets rente indgå. Er det lægevirksomheden, der leaser og står for anskaffelsen samt afholdelse af alle omkostninger forbundet hermed, jf. foregående artikel, skal mulighederne for finansiering ligeledes indgå. Normalt vil den alternative lånerente være lavere end den rente, som leasingselskabet har anvendt til beregning af leasingydelserne, men tilsvarende vil der være en pengebinding ved købet af bilen. For lægevirksomheden er der store forskelle forbundet med leasing i stedet for at eje. Ved leasing omkostningsføres hele ydelsen, hvor der ved køb foretages afskrivninger på anskaffelsesværdien. Leasingydelserne er pålagt moms, hvoraf en lægevirksomhed alene kan få en mindre del refunderet, derfor vil leasing være dyrere i en lægevirksomhed end i en momspligtig virksomhed. Afslutningsvist vil en brugt bil ofte indgå i bytte ved købet af en ny bil. Prisen for bilen, der gives i bytte samt den endelige købspris, er ofte genstand for forhandlinger, hvor personligt kendskab og tidligere handlinger har indflydelse. Således kan der ofte gøres en god handel. Samme muligheder er der som regel ikke ved indgåelse af en leasingkontrakt. De beregninger, som offentliggøres, tager ikke højde for gode handler, men anvender listepriser. Bilmarkedet er i øjeblikket præget af store rabatter, hvorfor forventede rabatter skal indgå i beregningerne. Beskatning af en leasingbil Der bliver ofte reklameret med leasingbiler, der har et ganske lavt beskatningsgrundlag. Disse lave beskatningsgrundlag fremkommer ved, at bilproducenterne holder salgspriserne lave for at reducere registreringsafgiften. SKAT interesserer sig for emnet, og det kan ikke afvises, at de hæver beskatningsgrundlaget ved leasing. Flere overvejelser Som beskrevet herover er der både fordele og ulemper forbundet med leasing. Der er en række forhold, som skal vurderes, inden man foretager sit valg. Hyppigheden af bilskift er et væsentligt element, men ligeledes skal det indgå, om der skal være tale om privat leasing, eller om lægen skal beskattes af fri bil. Ved tanker om anskaffelse af en ny bil, anbefaler vi, at der træffes beslutning om, hvilken bil der skal være tale om inden for de økonomiske rammer. Herefter indhentes oplysninger omkring prisen for leasing af pågældende model, samt hvilken pris bilen kan anskaffes til hos en forhandler under hensyn til rabatter med videre. Efterfølgende afgøres, om der skal være tale om bil i privat regi eller som fri bil med beskatning heraf. Dette valg afhænger af kørselsbehov med videre. Vi anbefaler, at der tages kontakt til rådgiver i tilfælde af overvejelser omkring ovenstående problemstilling, da en lang række forhold bør vurderes i forbindelse med valget imellem leasing af personbil eller ej. Det er en betingelse for den optimale løsning, at samtlige økonomiske forhold og planer indgår i overvejelserne. Gennemgangen af en leasingkontrakt er et væsentligt element i overvejelserne omkring indgåelse af en leasingaftale. Branchen siden sidst 1.Praktiserende læger er pressede Udgifterne til sygehjælp til de praktiserende læger steg med hele 20 procent fra 2010 til 2011 fra cirka 55 millioner kroner til cirka 66 millioner kroner. Det viser Administrationsudvalgets regnskab for 2011, der blev godkendt på PLO s repræsentantskabsmøde i Sønderborg. Væksten i antallet af medlemmer, som har modtaget udbetalinger, har været på 5,7 procent fra 2010 til At de praktiserende læger er pressede understøttes af en medlemsundersøgelse, som blev gennemført i januar og februar i år. Den viste, at hver tredje praktiserende læge sjældent eller aldrig har tid nok til deres arbejdsopgaver, samt at hver ottende føler sig i konstant tidspres og er meget generet af det yngre læger risikerer at falde for fireårsreglen Op mod 80 yngre læger risikerer at komme i klemme i fireårsreglen. Det er alt for mange, siger formand for Yngre Læger Lisbeth Lintz, der møder opbakning blandt politikere. I efteråret 2012 risikerer de første yngre læger at falde for fireårsreglen. Yngre Læger frygter, at op mod 80 ud af en årgang på 300 rent faktisk vil falde for reglen, og at et stort antal yngre læger dermed ikke bliver speciallæger. Det virker tåbeligt, at man bringer sig i en situation, hvor man har indført en regel, som er skabt med henblik på at skaffe speciallæger, men som faktisk får den modsatte effekt, siger Lisbeth Lintz til Politiken. Hun opfordrer den nye regering til at afskaffe reglen. Sundhedsordfører for Enhedslisten Stine Brix opfordrer også ministeren til at droppe reglen. Fireårsreglen er alt for firkantet, siger hun. Vi har brug for, at så mange læger som muligt bliver speciallæger. 1 Fireårsreglen - som blev indført i betyder, at der maksimalt må gå fire år, fra man som yngre læge starter sin Kliniske Basis Uddannelse (KBU), og til man er i gang med et hoveduddannelsesforløb. Ventetid og andre udsættelser før KBU tæller ikke med i de fire år. Man kan få dispensation for fristen, hvis man for eksempel er på barselsorlov, afleverer en ph.d. eller arbejder på deltid i KBU/introstilling. 27

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest - 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Page 1 of 6 Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Dokumentets dato 24 aug 2010 Dato for 27 aug 2010 11:17 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Små skattefri personalegoder

Små skattefri personalegoder - 1 Små skattefri personalegoder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen og Socialdemokratiet blev i marts enige om at indføre en skattefri bagatelgrænse for personalegoder. Tanken er,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Skat på det velgørende arbejde

Skat på det velgørende arbejde - 1 Skat på det velgørende arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mange mennesker udfører frivilligt arbejde i forskellige sammenhænge. En del af dette arbejde ville næppe blive udført

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

AP NYT. September 2010. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve

AP NYT. September 2010. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve Side 1 AP NYT September 2010 Velkommen til AP Nyt! AP Nyt er et nyhedsbrev til vores klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011)

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011) Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige personalegoder. På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje Samsø Kommune Kvalitetsstandard for Specialtandpleje 15.12.2015 Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap)

Læs mere

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuOmsorgstandpleje urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Omsorgstandpleje 1. Overordnede rammer 1. Formål Formålet med omsorgstandpleje er - gennem opsøgende, regelmæssige undersøgelser,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 121 Offentligt. Psykiatrisk Afdeling. Psykiatrisk Afdeling

Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 121 Offentligt. Psykiatrisk Afdeling. Psykiatrisk Afdeling Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 121 Offentligt 1 Indhold 3 Velkommen 5 En plan for behandlingen 6 Værd at vide -om husorden 8 Hvilke rettigheder har jeg

Læs mere