Evaluering af sprogstimuleringsindsatsen. småbørn folkeskolelovens 4a. Rapport til Undervisningsministeriet. December 2002

Transkript

1 Evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn folkeskolelovens 4a Rapport til Undervisningsministeriet December 2002

2

3 Evaluering af sprogstimule- ringsindsatsen for tosprogede småbørn - folkeskolelovens 4a Rapport til Undervisningsministeriet December 2002

4

5 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af hovedresultater Evalueringens hovedresultater Anbefalinger Kommunernes sprogstimuleringsindsats i overblik Opfylder kommunernes sprogstimuleringsforpligtelsen? Hvilke kommuner tilbyder ikke sprogstimulering? Perspektivering: Er manglende sprogstimulering et problem? Overblik over kommunernes sprogstimuleringsindsats Den administrative og pædagogiske organisering af sprogstimuleringsindsatsen Kommunernes brug af administrative styringsredskaber Brug af og behov for centrale vejledninger Identifikation af målgruppe og visiteringspraksis De pædagogiske overvejelser og udførelsen af sprogstimulering Hvordan og af hvem varetages sprogstimuleringen i stk. 3? Hvordan og af hvem varetages sprogstimuleringen i stk. 4? Information til og samarbejdet med forældrene Information til forældrene Samarbejde med forældrene muligheder og barrierer Forældrenes oplevelse af sprogstimuleringsindsatsen Sprogstimuleringsindsatsen i nærbillede erfaringerne fra seks kommuner Organisering og styring af sprogstimuleringsindsatsen Hvordan foregår sprogtilbuddet i daginstitutionerne? Sammenfatning Nytter det? Resultaterne af sprogstimuleringsindsatsen Sproglige, sociale og pædagogiske effekter af sprogstimuleringsindsatsen Økonomiske effektmål Barrierer for sprogstimuleringsindsatsen Effektvurderinger i nærbillede resultater fra casekommunerne Sammenfatning Bilag A: Metode og datakilder Bilag B: Analyser af brug af sprogvurderinger i to kommuner Bilag C: Perspektivering med tal fra Danmarks Statistik over indvandrere og efterkommere og daginstitutionsprocenter

6 6 Evaluering af folkeskolelovens 4a

7 1. Indledning og sammenfatning af hovedresultater I denne rapport præsenterer PLS RAMBØLL evalueringen af folkeskolelovens 4a, som forpligter kommunerne til at iværksætte særlige sprogstimulerende tilbud over for de tosprogede småbørn, som har et særligt behov. Baggrunden for folkeskolelovens 4a En af de nyere og betydelige udfordringer, som folkeskolen står over for, er at favne en elevgruppe, hvor nogle af eleverne i indskolingsfasen står uden eller med et meget begrænset kendskab til dansk. Det er klart, at disse elever imødeser et andet skoleforløb med et andet udbytte end den typiske elev, som har 5-6 års aktiv erfaring med det danske sprog i bagagen. Folketinget tog i 1996 konsekvensen af det uheldige i dette ulighedsforhold og ændrede folkeskoleloven, således at kommunerne blev opfordret til at stille sprogstimulerende tilbud til rådighed for tosprogede småbørn. Siden 4a blev introduceret i folkeskoleloven er paragraffen blevet ændret. I 1998 tog skærpede man loven, således at kommunerne ikke alene burde tilbyde sprogundervisning, men faktisk fik pligt til at tilbyde sprogstimulering til de tosprogede børn med behov for det. En anden væsentlig ændring er, at Folketinget i 2002 vedtog at sænke alderen for, hvornår kommunerne skal tilbyde sprogstimulering fra 4 til 3 år. Denne ændring træder i kraft pr Folkeskolelovens 4a sigter på to målgrupper. For det første er målgruppen tosprogede børn, der ikke går i daginstitution ( 4a, stk. 3). Mange af disse børn stifter ikke bekendtskab med det danske sprog i hjemmet eller gennem kammerater og risikerer derfor at begynde i folkeskolen med en meget begrænset dansksproglig kompetence. Den kommunale organisering af tilbud for denne målgruppe kan f.eks. være sproglegestuer på folkeskoler. Her deltager de tosprogede børn 15 timer om ugen i pædagogiske aktiviteter. Sprogstimuleringen og sprogtilegnelsen er centrale omdrejningspunkter netop med henblik på, at børnene opnår et grundlæggende kendskab til det danske sprog. Men også det sociale samvær og udviklingen af sociale kompetencer samt forældreinddragelse er væsentlige elementer i tilbuddene. For det andet er målgruppen tosprogede børn, der allerede går i daginstitution, men har begrænsede dansksproglige forudsætninger, og derfor har behov for ekstra og særlige sprogstimulerende aktiviteter ( 4a, stk. 4). Det er kommunerne, som skal skønne, om der er behov for særlig sprogstimulering. Ifølge folkeskoleloven skal der tilbydes sprogstøtte, hvis børnenes sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan Evaluering af folkeskolelovens 4a 1

8 fremmes inden for institutionens egne pædagogiske muligheder. Det fremgår videre af loven, at det er de kommunale skolemyndigheder, som skal tilbyde sprogstøtten, men at sprogstimuleringen kan foregå i daginstitutionsregi på nærmere afgivne vilkår. Målsætningerne med folkeskolelovens 4a kan anskues i tre perspektiver. I et overordnet helhedsorienteret perspektiv er sprogstimuleringsindsatsen en del af regeringens almindelige målsætning om, at alle børn får det optimale faglige og sociale udbytte af undervisningen i folkeskolen. I et mere snævert, fagligt perspektiv er målsætningen at forbedre tosprogede småbørns dansksproglige kompetencer, lette indskolingen og dermed bedre vejen for, at tosprogede elever får et udbytte af undervisningen på lige fod med andre elever. Endelig kan formålet med sprogstimuleringsindsatsen ses i et økonomisk perspektiv, idet den fremrykkede indsats i førskolealderen forventes at indebære behov for færre ressourcer til dansksproglige støtteforanstaltninger i folkeskoleforløbet. Evalueringens formål Målet med evalueringen er i forlængelse heraf at opnå en grundlæggende indsigt i, hvordan kommunerne har arbejdet med de to typer af sprogstimuleringstilbud, hvilke erfaringer kommunerne har gjort sig samt opnå et kendskab til, hvilke resultater der er kommet ud af folkeskolelovens 4a. Resultatdelen gælder særligt analysen af, i hvilket omfang tosprogede børn, der har deltaget i tilbuddene, i højere grad er i stand til at starte i skolen uden sprogmæssige problemer. Ud over dette overordnede formål kan de mere konkrete målsætninger med evalueringen med fordel opdeles i tre faser: Vejen ind i sprogstimuleringstilbuddene Evalueringen skal beskrive, hvordan kommunerne identificerer de tosprogede småbørn, som skal have et særligt tilbud, og hvordan visiteringen til tilbuddene er organiseret. Det drejer sig blandt andet om følgende spørgsmål: Hvordan har kommunerne tilrettelagt informationsindsatsen over for forældrene? Herunder om kommunen selv er opsøgende i forhold til børn og forældre? På hvilke sprog orienterer man? Pædagogisk og administrativ organisering af tilbuddene Evalueringen skal naturligvis også beskrive og analysere, hvordan kommunerne rent faktisk organiserer indsatsen pædagogisk og administrativt, f.eks.: 2 Evaluering af folkeskolelovens 4a

9 Hvem foretager den sagkyndige vurdering af børnenes dansksproglige kompetencer? På hvilken måde foretages vurderingerne? Hvilke metoder for forældreinddragelse har betydning? Hvordan oplever forældrene inddragelsen? Hvad betyder forældreinddragelsen for sprogindlæringen? Resultaterne af indsatsen Endelig skal evalueringen give et overblik over, hvilke resultater sprogstimuleringsindsatsen rent faktisk har resulteret i: Hvordan er udviklingen i antallet af børn i modtageklasserne som en konsekvens af sprogstimuleringsindsatsen efter 4a? Kan det mærkes på børnenes sproglige forudsætninger ved skolestart, at de har modtaget sprogstimulering? Er det muligt at identificere økonomiske gevinster som konsekvens af sprogstimuleringsindsatsen, f.eks. i form af færre modtagelsesklasser? Herudover skal evalueringen identificere barrierer for sprogstimuleringsindsatsen samt komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man fremover kan stimulere tosprogede småbørn sproglige udvikling. Datagrundlag Evalueringens grundlag er en kombination af kvalitative og kvantitative datakilder, som er designet således at de tilsammen giver både et generelt billede af situationen i kommunerne, og derudover giver et nærbillede af hvordan udvalgte kommuner har organiseret indsatsen. For uddybning og vurdering af metode og datagrundlag henvises til Bilag A. Evalueringens kvantitative fundament består af: En spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne: PLS RAMBØLL har gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner med henblik på at få indblik i, hvor mange kommuner som har oprettet sprogstimuleringstilbud, hvordan det er organiseret, hvordan forældreinformation og -samarbejde er grebet an, hvilke effekter tilbuddet har givet m.v. Undersøgelsen er gennemført med en tilfredsstillende svarprocent på 81, og det er også vores vurdering, at resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen generelt giver et dækkede overblik over, hvordan kommunerne har tacklet sprogstimuleringsopgaven, hvilke redskaber man tager i anvendelse og hvilke resultater indsatsen har haft. Ud over spørgeskemaundersøgelsen bygger evalueringen på en række kvalitative datakilder: Evaluering af folkeskolelovens 4a 3

10 Fem eksplorative telefoniske interview: I evalueringens indledende fase gennemførte vi fem telefoniske interview med primært sprogstimuleringskonsulenter for at få et indlede indblik i de konkrete udfordringer af pædagogisk, organisatorisk og praktisk art, som kommunerne står overfor. Casestudier i seks kommuner: I forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen har vi udvalgt seks kommuner, som varierer på størrelse, organisering af sprogstimuleringsindsatsen, oplevelsen af effekterne m.v.. I disse kommuner har vi gennemført 30 personlige interview med dels repræsentanter for de kommunale centralforvaltning skolechefer, pædagogiske konsulenter, tale-høre pædagoger o.l., dels institutionsledere, pædagoger m.v. Herudover har vi i hver kommune haft en stikprøve af forældre i tale primært gennem fokusgruppemøder. De seks kommuner er Otterup, Ishøj, Galten, Næstved, Vejle og Århus. Kommunerne har efterfølgende haft lejlighed til at kommentere på en kommuneprofil med oplysninger om organisering af kommunens tilbud, pædagogiske principper og vurderinger af effekt. Telefoniske interview med kommuner, som har tosprogede småbørn uden at have oprettet sprogstimuleringstilbud: Vi har gennemført en kort, fokuseret telefonisk interviewrunde blandt den ovennævnte målgruppe. Formålet har været at få et mere detaljeret indblik i årsagerne til, at kommuner, som har tosprogede småbørn, ikke har oprettet særlige sprogstimuleringstilbud. Dokumentstudier: Herudover har vi orienteret os i en række skriftlige materialer. Dette materiale omfatter både centrale vejledninger, eksempelsamlinger m.v. og materialer fra de seks kommuner. Herudover har vi i samarbejde med vores eksterne ekspert, lektor Jørgen Gimbel set nærmere på, hvordan kommunerne arbejder med systematiske sprogvurderinger det gælder især de seks casekommuner Evalueringens hovedresultater I det følgende afsnit præsenterer vi de væsentligste resultater af evalueringen. Vi beskriver først resultaterne af sprogstimuleringsindsatsen, hvorefter vi trækker pointer frem i forhold til omfang, organisering og indhold. Det er karakteristisk for resultaterne, at evalueringens forskellige datakilder i høj grad understøtter hinanden, således at de generelle tendenser fra spørgeskemaundersøgelserne bekræftes og perspektiveres i caseundersøgelserne. 4 Evaluering af folkeskolelovens 4a

11 Resultaterne af sprogstimuleringsindsatsen Evalueringen peger entydigt på, at sprogstimuleringsindsatsen har haft en række positive effekter. Kommunerne oplever således selv en række positive effekter på børnenes sproglige udvikling: Andelen af tosprogede børn, der starter i skolen uden at have kendskab til dansk, er faldet. Dette billede understøttes af de (begrænsede) målinger af tosprogede småbørns dansksproglige udvikling, som vi har set i de seks casekommuner. Tilsvarende oplever størstedelen af kommunerne et fald i antallet af modtagelsesklasser 1. De gunstige effekter på børnenes sproglige udvikling rækker dog ikke til, at børnene kan starte på lige fod med danske børn i folkeskolen. Sprogstimuleringsindsatsen har også betydet flere positive effekter på rammebetingelserne for børnenes sociale og sproglige udvikling: Kommunerne tilkendegiver, at forældresamarbejdet i daginstitutioner er blevet bedre. Disse positive effekter forplanter sig dog indtil videre i mindre grad til forældresamarbejdet i folkeskolen. Tilsvarende oplever hovedparten af kommunerne i høj grad en forbedret indskolingsfase for de tosprogede børn. Her tyder materialet fra casekommunerne dog på, at denne positive effekt kan tilskrives en højere daginstitutionsfrekvens, og at tosprogede børn og forældre derved har udviklet kendskab til institutionskultur, samtidig med at børnene starter med et højere dansksprogligt niveau end tidligere, snarere end at der er tale om nye systematiske samspilsrelationer mellem institutioner og børnehaveklasser. Herudover er der også afledte positive effekter, som ligger ud over både rammebetingelser og børnenes dansksproglige udvikling: Store dele af kommunerne tilkendegiver, at sprogstimuleringsindsatsen har resulteret i, at man tidligere identificerer tosprogede børn med specialpædagogiske behov. De gunstige effekter er ikke kun begrænset til gruppen af tosprogede børn. Hovedparten af kommunerne vurderer i høj grad, at den generelle sproglige opmærksomhed blandt pædagoger forplanter sig til hele børnegruppen i en institution, således at både danske og tosprogede børns sproglige udvikling bliver tilgodeset 1 Det skal bemærkes, at kommunerne arbejder meget forskelligt med modtagelsesklasser, og udvikling i antal modtageklasser kan derfor ikke bruges som noget entydigt effektmål. Evaluering af folkeskolelovens 4a 5

12 Endelig er det kommunernes estimat, at en tidlig sprogstøtteindsats vil betyde økonomiske besparelser på støtteforanstaltninger i folkeskolen. Vurderingen bygger dog ikke på specifikke beregninger, men på skøn, og det fremhæves i casekommunerne, at det er vigtigt at sprogstimuleringsindsatsen fortsættes i folkeskolen. Vi har i evalueringen undersøgt, om fordelene ved sprogstimuleringsindsatsen gælder samtlige kommuner, eller om der er systematiske forskelle mellem kommuner. Det viser sig i den forbindelse, at: De store kommuner generelt i kraft af en større volumen arbejder mere systematisk og professionelt med særlig uddannelsesforløb, sprogteam og andre andetsprogspædagogiske fokusområder i forhold til mindre kommuner. Dette slår igennem på effekten af indsatsen, hvor de store kommuner generelt oplever et højere udbytte af indsatsen end de mindre kommuner. Det viser sig også, at brugen af administrative styringsredskaber som f.eks. målstyring af sprogstimuleringsindsatsen, fælles uddannelsesforløb for personale og handlingsplaner har betydning for udbyttet af indsatsen. Kommuner, der anvender disse styringsredskaber, oplever en højere effekt end kommuner, som ikke arbejder med disse redskaber. Samme tendens kan vi se i forhold til kommuner, der bevidst arbejder med forskellige pædagogiske overvejelser samt med efteruddannelse og kompetenceudvikling af pædagogerne. Resultaterne kan ses som et udtryk for, at de kommuner, der har brugt ressourcer og kræfter på at udvikle styringsredskaber og gennemtænke organiseringen af indsatsen og opkvalificere de personalegrupper, der skal arbejde med sprogstimulering, får gevinst af deres anstrengelser i form af øget oplevet effekt. Langt størstedelen af kommunerne vurderer, at der ikke er betydeligt barrierer for sprogstimuleringsindsatsen. De barrierer der tilkendegives i størst grad blandt kommunerne, er manglende kvalifikationer blandt personalet og for få tosprogede børn, og dette er særligt gældende for mindre kommuner og for kommuner med begrænsede erfaringer med sprogstimulering. Vi har spurgt de kommuner, som har tilbud sprogstøtte til aldersgruppen 3-6 år, om deres erfaringer med tilbuddet. Her viser det sig generelt, at jo længere tid kommunerne har tilbudt sprogstimulering, jo større er den oplevede effekt. Erfaringer med sprogstimulering er således ikke overraskende en væsentlig parameter for succes. Samtidig viser evalueringen, at de kommuner, der på nuværende tidspunkt allerede arbejder med sprogstimulering for 3-6årige oplever større effekt af indsatsen 6 Evaluering af folkeskolelovens 4a

13 end de, der arbejder med 4-6årige. Dette understøttes af enslydende meldinger fra aktørerne i de seks casekommuner; jo tidligere tosprogede småbørn deltager i et systematisk sprogstimuleringstilbud, jo bedre muligheder har de ved skolestart og senere i skoleforløbet. På den vis understøtter evalueringen det hensigtsmæssige i ændringen af alderskriteriet fra 4 til 3 år. Uanset de generelle positive effektresultater, viser evalueringen at kommunerne i mindre grad har redskaber eller bruger ressourcer på egentlige effektmålinger af indsatsen. Der kan derfor være behov for en styrket indsats på dette område med henblik på at kunne vurdere, hvilke elementer i indsatsen, der giver de bedste effekter, og hvordan indsatsen bedst organiseres. Systematisk brug af sprogvurderinger og opfølgninger på disse på kommunalt niveau, kan være et virkningsfuldt redskab til dette. Tilbyder alle kommuner sprogstimulering? Undervisningsministeriet har i 2000 og 2001 gennemført spørgerunder i kommunerne for at få klarhed over, hvor mange kommuner som ikke tilbyder tosprogede småbørn sprogstimulering. Disse undersøgelser viste på et kvantitativt grundlag, at en del kommuner endnu ikke har oprettet sprogstimulerende tilbud til tosprogede småbørn. PLS RAMBØLL har forfulgt dette spørgsmål i evalueringen, der viser, at 45 kommuner i evalueringen angiver, at de ikke har oprettet særlige sprogstimuleringstilbud indenfor hverken stk. 3 eller stk. 4. Heraf angiver fire kommuner begrundelser så som at de ingen tosprogede børn har på nuværende tidspunkt. 41 kommuner i undersøgelsen angiver således at have tosprogede børn i alderen 3-6 år, men har ikke oprettet sprogstimuleringstilbud. 30 af disse kommuner har indgivet tal for antal tosprogede, og de viser, at i alt 328 tosprogede børn i alderen 3-6 år er bosiddende i disse kommuner. 15 kommuner angiver derudover, at de pt. er i gang med at oprette sprogstimuleringstilbud. Tilbage er således 26 kommuner, der hverken har eller er i gang med at oprette sprogstimuleringstilbud 2. Spørgsmålet er så i første omgang, hvilket tilbud de tosprogede småbørn i disse kommuner får, og i anden omgang, i hvilket omfang de manglende særlige tilbud er et problem. Det viser sig, at alle kommuner tilkendegiver, at der bliver arbejdet med de 2 Af de 15 kommuner har vi tal på 12 kommuner. I alt 117 tosprogede småbørn i alderen 3-6 år, der ikke er optaget i børnehaveklassen er bosiddende i kommunen. Ud fra evalueringens tal er der således som minimum 211 børn i de 26 kommuner, der hverken er ved at oprette sprogstimuleringstilbud. Evaluering af folkeskolelovens 4a 7

14 tosprogede småbørns sproglige udvikling inden for institutionernes egne pædagogiske muligheder. Argumentationen fra kommunerne er, lidt forenklet, at det handler om at få de tosprogede børn i institution, hvor de vil lære dansk sammen med danske børn. Disse kommuner tilkendegiver, at tosprogede børn faktisk får et positivt udbytte af den almene sprogstimulering. Flere af kommunerne tilkendegiver dog eksempelvis også, at deres pædagoger mangler de påkrævede faglige kompetencer i andetsprogspædagogik o.l. Tilmed er det interessant, at flere af de kommuner, som siger, at de er i gang med at oprette et egentligt tilbud, vurderer, at de ikke kan etablere et tilbud af en kvalitet som de gerne ville på grund af manglende konsulentressourcer o.l. Særligt om sprogstimulering efter folkeskolelovens 4a, stk. 3: Evalueringen viser, at stk. 3 tilbud ofte ses som en residual, som ikke fylder meget hverken kvantitativt eller i kommunernes bevidsthed. Paradoksalt nok er det dog i dette tilbud, at det bedst kvalificerede personale i andetsprogspædagogik o.l. særlige uddannelsesmæssige kompetencer findes. Sprogstimuleringens omfang Evalueringen viser, at daginstitutionsprocenten for de deltagende kommuner samlet set er på 84%. Af de i alt tosprogede børn, kommunerne angiver er bosiddende i kommunerne, modtager 46% sprogstimulering i enten stk. 3 eller stk. 4 tilbud. Heraf modtager langt størstedelen sprogstimulering i daginstitution, nemlig 86%, mens 14% er i stk. 3 tilbud. Særligt de mindre og mellemstore kommuner tilbyder sprogstimulering til børn fra det fyldte 3 år (hhv. 69% og 60%), mens de store kommuner primært tilbyder til børn fra fireårsalderen på nuværende tidspunkt. Det kan ifølge caseinterviewene skyldes, at man har valgt at fokusere og prioritere ressourcerne. For sprogstimulering efter 4a, stk4 kan det præcise omfang være svært at opgøre i timer, fordi mange af kommunerne ser en væsentlig del af sprogstimuleringen som integreret i den almindelige praksis i dagtilbud. Kommunerne har dog givet et estimat, der viser at langt størstedelen (næsten 2/3) sprogstimulerer indenfor 4a stk. 4, 0-3 timer per uge per barn. Casekommunerne sætter dog dette resultat i perspektiv på den måde, at flere kommuner vælger at lægge fokus på en særlig indsats overfor førskolebørn. Resultatet siger derfor ikke noget om, hvordan timerne fordeler sig på de forskellige aldersgrupper. 8 Evaluering af folkeskolelovens 4a

15 Kommunernes administrative og pædagogiske organisering af sprogstimuleringsindsatsen Det er et gennemgående resultat i evalueringen, at en stor del af kommunerne har en høj institutionsprocent som en af de primære mål og strategier for indsatsen med i bred forstand integration og i snæver forstand sprogstimulering af tosprogede småbørn. Det gælder både kommuner, som har oprettet tilbud i folkeskolelovens forstand, og kommuner, der ikke har. Filosofien er, at har man børnene i daginstitution så tidligt som muligt vil en stor del af både de sproglige og sociale kompetence komme af sig selv. Brugen af administrative styringsredskaber er relativt begrænset, og spørgeskemaundersøgelsen viser, at det primært er de større kommuner, der tager administrative styringsredskaber som handlingsplaner, formulering af centrale målsætninger eller styregrupper i brug. Det lader ikke til på baggrund af kommunernes besvarelser, at man oplever problemer med uensartet i tilbud eller koordinering forskellige forvaltninger imellem. Det viser sig dog i nogle kommuner, at koordineringen omkring indskoling kan give vanskeligheder eller utilstrækkeligt fokus, særligt hvor sprogstimulering af førskolebørn og skolen er placeret under to forvaltninger. Kommunerne vægter primært de pædagogisk bedste løsninger i organiseringen af sprogstimuleringsindsatsen. Særligt i de mindre og mellemstore kommuner har dog også praktiske og økonomiske hensyn vægt i tilrettelæggelsen. Inddragelsen af forældrene er tilsyneladende et vigtigt hensyn i langt de fleste kommuner. Derimod indgår modersmålets betydning og tosprogede medarbejderes kompetencer primært som pædagogiske overvejelser i de store kommuner, mens de spiller en noget mindre central rolle i de små og mellemstore kommuner. Kommunerne tilstræber generelt, at det primært er pædagoger, der kender børnene fra det daglige arbejde, der varetager sprogstimuleringen. Langt de fleste af disse pædagoger har fået særlig efteruddannelse indenfor feltet. Det er dog alligevel tankevækkende, at sprogstimuleringen i stk. 4 regi i 23% af kommunerne primært udføres af pædagoger uden særlig efteruddannelse. Dette peger på et behov for en styrkelse af kompetenceudviklingen. Evaluering af folkeskolelovens 4a 9

16 Flere veje til samme mål Både spørgeskemaundersøgelsen og caseinterviewene viser, at der kan være flere veje til at nå samme resultat og mål. For de større kommuner går vejen især gennem administrative styringsredskaber, mens de mindre kommuner, givet på grund af mindre volumen, i langt mindre grad anvender disse redskaber, men alligevel vurderer at opnå ensartethed og koordinering. På linie med dette er der ikke på baggrund af caseanalyserne grundlag for at konkludere håndfast på, hvilke modeller eller administrative praksisser, der er mest virkningsfulde. Kommunens øvrige tilbud og sammensætning og omfang af de tosprogede børn og deres familier må inddrages i vurderingen af, hvilken model, der passer til den enkelte kommunes omstændigheder. Men evalueringen indikerer, at nogle redskaber eller fokuspunkter opleves at have særlig betydning for indsatsen. Der er behov for fokus og opbakning til området fra kommunalt hold. Dette er ikke noget overraskende resultat, og det har været gennemgående i en række tidligere evalueringer på integrationsområdet. Hvordan dette fokus præcis udmønter sig, er ikke entydigt udslagsgivende, men vigtigt er det, at der i forvaltningen er udpeget en eller flere personer, der har til opgave at organisere, prioritere, organisere og følge op på indsatsen med sprogstimulering. Konsulentfunktionen som sparringspartner er god, og giver pædagogerne mulighed for opbakning og coaching, og den ligger inden for rækkevidde for både mellemstore og større kommuner. Samme tanke ligger i vejlederkorpset. På samme måde anvender kommunerne ligeledes flere veje i identificeringen af de tosprogede børn, der skal have tilbud om sprogstimulering. Den mest udbredte er at anvende lister fra folkeregisteret og gennemgå dem for udenlandske navne, men dette kombineres ofte med henvendelser fra tosprogskonsulenter eller andre fra centralt kommunalt hold. Systematikken hænger sandsynligvis sammen med kommunernes primære strategi om at få børnene i institution så hurtigt som muligt. Med hensyn til både stk. 3 og stk. 4 tilbud er der desuden mellem 1/3 og ¼, der giver alle tilbuddet og således ikke visiterer efter sagkyndig vurdering. Kun ganske få kommuner angiver, at de slet ikke anvender sprogvurderinger. Evalueringen viser dog, at det i høj grad varierer, hvor systematisk og hvordan man i kommunerne anvender sprogvurderinger. Både spørgeskema og caseanalyser viser, at den primære anvendelse af sagkyndige vurderinger, primært sker hos pædagoger 10 Evaluering af folkeskolelovens 4a

17 decentralt i daginstitutionerne, og kun i begrænset omfang bruges som et opfølgnings- og styringsredskab. I forhold til brugen af sprogvurderinger i indskolingsfasen tyder evalueringen ligeledes på et urealiseret potentiale i mange kommuner både i forhold til pædagogernes arbejde med vurderinger i daginstitutioner, i forhold til kommunikationen med forældrene, i indskolingsfasen og ikke mindst som styrings- og opfølgningsinstrument fra centralt kommunalt hold. Det er således kun omkring halvdelen af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen, der anvender sprogvurderinger i indskolingsfasen. På trods af at kommunerne generelt har oplevet en styrkelse af indskolingsarbejdet som følge af sprogstimuleringsarbejdet, tyder evalueringen i sammenhæng med dette på, at der stadig er behov for et øget samarbejde. Vurderinger af inspirationsmaterialet Kommunernes brug af Undervisningsministeriet og Socialministeriets vejledninger og øvrigt materiale varierer afhængig af kommunestørrelse. Hvor størstedelen af de store kommuner har anvendt materialet, er det noget mindre anvendt i de mindre kommuner. Materialet har haft betydning i forhold til de pædagogiske overvejelser i lidt under halvdelen af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen, mens materialet tilsyneladende ikke har haft den store gennemslagskraft i forhold til organisering af indsatsen eller faglige politiske diskussioner i kommunen. Både spørgeskemaundersøgelse og caseinterview tyder på behov for inspirations- og vejledningsmateriale. Forældresamarbejdet Samarbejdet med forældrene er en hjørnesten i sprogstimuleringsarbejdet både fordi forældrene meget gerne skal spille med i indsatsen og støtte op om sprogstimuleringen, uanset hvilket tilbud der er tale om, og fordi sidegevinsterne ved et godt forældresamarbejde er store. Kommunerne anvender generelt en kombination af flere metoder i samarbejdet med forældrene. De mest udbredte er ifølge spørgeskemaundersøgelsen besøg af sundhedsplejerske, information gennem brev og hjemmebesøg af talepædagog eller konsulent. Evalueringen viser klart, at den direkte og opsøgende kontakt med forældrene har langt de bedste effekter i forhold til at opnå daginstitutionsstrategien, men også i forhold til en generel inddragelse af forældrene i børnenes sprogstimulering. De trygge rammer i hjemmet tildeles stor betydning, og i denne sammenhæng peger caseanalyserne på, at brugen af tolk har væsentlig indflydelse for at opnå en hensigtsmæssig kommunikation uden misforståelser. Evaluering af folkeskolelovens 4a 11

18 Forældrene selv er ifølge caseanalyserne generelt glade for de tilbud, deres børn modtager, hvad enten det er stk. 3 tilbud eller i daginstitution. De peger netop på, at hjemmebesøg og grundig information er afgørende for dem i forhold til, hvordan de forholder sig til tilbud og deres børns udvikling. De ønsker for en stor dels vedkommende at blive informeret om sprogvurderinger og sprogstimuleringstiltag, og de negative røster, der i evalueringen har været udtalt, har netop handlet om utilstrækkelig information om deres børn sprogstimulering Anbefalinger Evalueringens resultater har dannet baggrund for udvikling af et antal anbefalinger til henholdsvis centralt niveau i Undervisningsministeriet og til kommunerne. Anbefalinger til Undervisningsministeriet Forskning i sproglig progression på lang sigt Evalueringen viser entydigt, at sprogstimuleringen har haft positive konsekvenser for de tosprogede småbørns dansksproglige udvikling. Der er dog med baggrund i bestående forskningsmæssig viden grund til at forholde sig kritisk til, om en tidlig sprogstimuleringsindsats også på lang sigt - dvs. i 4., 5. klasse - manifesterer sig, eller om de tosprogede småbørn sagtner agterud. PLS RAMBØLL anbefaler derfor en egentlig forskningsmæssig belysning af, hvordan tosprogede småbørn, der ikke har haft behov for sprogstimulering, klarer sig i sammenligning med tosprogede børn, som har haft et behov og udviklingen blandt danske børn. Et sådant design kunne også konstrueres, så det indfangede forskelle i organiseringen af sprogstimuleringstilbuddene - f.eks. om udførelsen af eksperter i centralt ansatte sprogteams medfører en højere grad af sproglig progression og stabilitet end andre modeller. Formidling af faglighed Der er både i de kommuner, som ikke har oprettet sprogstimuleringstilbud, og i de mindre kommuner, hvor pædagoger uden særlige uddannelsesmæssige forudsætninger forestår sprogstimuleringen fortsat behov for adgang til en specialiseret faglighed, som ikke kan tilvejebringes på egen hånd. Der er flere veje til dette, og en vej kunne være gennem oprettelse af et centralt formidlerkorps i stil med det, der blev nedsat i forbindelse med Undervisningsministeriets Integrationsprojekt om integration af tosprogede elever i folkeskolen. Et sådan korps af formidlere vil aktivt kunne henvende sig til kommunerne (og reagere på forespørgsler) med fagligt specialiserede oplæg om f.eks.: 12 Evaluering af folkeskolelovens 4a

19 brugen af sprogvurderinger modeller for organisering af sprogstimuleringsindsatsen redskaber i forældresamarbejdet fakta om andetsprogspædagogik etc. Korpset kan ikke afløse forankringen i den (tvær-)kommunale driftsorganisation, men kan være et inspirerende, idéudviklende, afklarende forum for især de mindre kommuner. Udarbejdelse af vejledninger for og kompetenceudvikling i sprogvurderingsmateriale Evalueringen viser, at erfaringerne med en systematisk og opfølgende brug af sprogvurderingsmaterialet er relativt begrænsede. Det kan skyldes, at kommunerne finder det relativt omkostningsfyldt og ressourcekrævende at sætte brugen af sprogvurderinger i funktion. Samtidig peger flere på, at der mangler et sprogvurderingsmateriale, der sammentænker en forskningsmæssig og kvantificérbar brug af vurderinger med den praktiske anvendelse i daginstitutioner og stk. 3 tilbud. Undervisningsministeriet kan derfor overveje at udarbejde vejledninger eller støtte udarbejdelsen af et egentligt sprogvurderingsmateriale til brug i kommunerne. Samtidig tegner evalueringen et billede af behov for fortsat kompetenceudvikling af sprogvurderende pædagoger, og der kan derfor være behov for organisering og koordinering af centralt udbudte kurser. Anbefalinger til kommunerne Målrettet fokus gennem administrative styringsredskaber Evalueringen viser, at de kommuner, som arbejder med redskaber som handlingsplaner og konkrete mål for indsatsen oplever større effekter end kommuner, der ikke gør. PLS RAMBØLL peger derfor på, at kommunerne kan have stor fordel af at fastlægge konkrete mål for indsatsen, fastlægge retningsliner for visiteringspraksis og den pædagogisk linie samt udarbejde handlingsplaner m.v. for at sikre en fokus på området og opnå en fælles forståelse af opgaven. Det centrale er, at det ikke bliver overladt til den enkelte pædagog at implementere sprogstimuleringsindsatsen uden forankring i en kommunal praksis. Det har i den forbindelse vist sig effektfuldt at ansætte en tosprogskonsulent for netop at sikre fokus, ensartethed og opfølgning. Kommuner med begrænsede ressourcer kan i stedet udpege en pædagog til fast at varetage organisering og koordinering. Evaluering af folkeskolelovens 4a 13

20 Tværkommunale samarbejder: En anden mulighed for kommunerne er i højere grad at indgå i tværkommunale samarbejder om ansættelser af f.eks. tosprogskonsulent, der kan sikre fokus, opfølgning og organisere indsatsen. Ansvarsområder kan derudover bl.a. være at uddanne medarbejdere og sætte rammerne for forældresamarbejder. Vi foreslår kommunerne at tænke i tværkommunale rammer, f.eks. ved ansættelse af professionelle tolke, som evalueringen viser har positiv effekt for kommunikation og følelsen af tryghed for både forældre, børn og personale. Direkte kontakt og opfølgning i forældresamarbejdet Evalueringen viser klart, at direkte kontakt og hjemmebesøg har den største effekt for forældresamarbejdet. De kommuner, der ikke allerede har gjort det, kan derfor med fordel sætte dette arbejde i gang og fortsat udvikle det. Læsevejledning I det følgende kapitel 2 giver vi et overblik over hvordan kommunerne har implementeret 4a, stk. 3 og 4. Vi analyserer derudover årsagerne til at nogle kommuner ikke har oprettet sprogstimuleringstilbud. I kapitel 3 ser vi nærmere på hvordan kommunerne har valgt at organisere indsatsen administrativt og pædagogisk, og hvilke redskaber de tager i anvendelse. Derudover ser vi på visitationsprocedurer og forældresamarbejder. Kapitlet indeholder både resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fra caseanalyser. Kapitel 4 indeholder en analyse af resultaterne af sprogstimuleringsindsatsen. Bilag A indeholder en mere detaljeret gennemgang af metode og datakilder. I Bilag B præsenteres Jørgen Gimbels analyse af udvalgte kommuners sprogvurderinger og effekter af sprogstimuleringen. Endelig indeholder Bilag C en sammenligning af tallene over antal tosprogede elever og dagsinstitutionsprocenter med tal fra Danmarks Statistik på indvandrere og efterkommere. 14 Evaluering af folkeskolelovens 4a

21 2. Kommunernes sprogstimuleringsindsats i overblik PLS RAMBØLL giver i dette kapitel et overblik over, hvordan kommunerne har arbejdet med de to typer af sprogstimuleringstilbud efter folkeskolelovens 4a. Vi præsenterer først et generelt vue over kommunernes forpligtelse til at oprette sprogstimuleringstilbud og analyserer begrundelserne for ikke at oprette tilbud blandt de kommuner, som har tosprogede småbørn, men intet sprogstimuleringstilbud Opfylder kommunernes sprogstimuleringsforpligtelsen? Som nævnt er kommunerne på baggrund af folkeskoleloven forpligtet til at tilbyde tosprogede småbørn, som har behov for særlig støtte, et sprogstimuleringstilbud for at fremme børnenes sproglige udvikling. Vi har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt kommunerne, om de har oprettet sprogstimuleringstilbud, og hvorvidt tilbuddet både favner 15-timers tilbud uden for dagtilbud og sprogstimulering i dagtilbud. Tabellen herunder viser, hvordan billedet ser ud på landsplan. Tabel 2.1: Er der oprettet sprogstimulerende tilbud til tosprogede småbørn i din kommune (det gælder både folkeskolelovens 4a stk. 3 og stk. 4 uden for og i dagtilbud)? Antal Procent Ja, vi har både oprettet tilbud i og udenfor dagtilbud Ja, men vi har kun oprettet tilbud til tosprogede børn i dagtilbud Ja, men vi har kun oprettet tilbud til tosprogede børn udenfor dagtilbud 6 3 Nej, vi har ikke oprettet tilbud Total Det fremgår af tabellen, at knap en tredjedel af kommunerne både har oprettet tilbud i og uden for daginstitutioner. Den største gruppe af kommuner har udelukkende oprettet sprogstimuleringstilbud i dagtilbud, mens seks kommuner hvilket svarer til knap 3% kun har oprettet 15-timers tilbud. En femtedel har ikke oprettet sprogstimuleringstilbud. Denne gruppe vender vi tilbage til senere. Hvis vi fortsat ser på de kommuner, som har oprettet tilbud, viser det sig, at størrelsen på kommunerne spiller ind på, hvilke typer af tilbud som er blevet oprettet. Det er især de store kommuner med mere end indbyggere, som tilbyder sprogstimuleringstilbud i to udgaver. 62% af de store kommuner har således begge typer af sprogstimuleringstilbud, mens det til sammenligning kun er 20% af de små kommuner med Evaluering af folkeskolelovens 4a 15

22 under indbyggere. Det er derimod karakteristisk, at det især er de små og mellemstore kommuner, som udelukkende har oprettet sprogstimuleringstilbud i dagtilbud. Ca. 50% af de små og mellemstore har udelukkende sprogstimulering i dagtilbud, mens det gælder for knap en tredjedel af de store kommuner Hvilke kommuner tilbyder ikke sprogstimulering? Som nævnt er der en femtedel af kommunerne, som ikke har oprettet sprogstimuleringstilbud. Det er i den forbindelse for det første interessant at undersøge, om der er tale om en stigning eller et fald i andelen af kommuner, siden sprogstimuleringsindsatsen blev gjort obligatorisk i For det andet er det relevant at dykke nærmere ned i begrundelserne for, hvorfor kommunerne ikke har oprettet tilbud. Der kan således være tale om begrundelser som f.eks., at kommunen ganske enkelt ikke har tosprogede småbørn, eller at de tosprogede børn ikke vurderes at have behov for en særlig indsats. Der kan dog også være andre begrundelser, f.eks. at omkostningerne ved at oprette tilbud for et mindre antal børn er for høje. Det vender vi tilbage til. Tabellen herunder viser nemlig, hvordan andelen af kommuner, som ikke tilbyder sprogstimulering, har udviklet sig fra 2000 til Tabel 2.2: Overblik over udvikling i andelen af kommuner, som ikke har oprettet sprogstimuleringstilbud Undersøgelse Kommuneundersøgelse 2000 Kommuneundersøgelse 2001 Andel kommuner uden sprogstimulering 33% (82 kommuner) 15% (42 kommuner) Spørgeskemaundersøgelse i % (41 kommuner) 4 Ser vi først på udviklingen i andelen af kommuner uden sprogstimuleringstilbud fra 2000 til 2001 og 2002, er der tale om et klart fald i både andel og antal fra 33% til 15%. Det er generelt set de mindre kommuner, som ikke har oprettet sprogstimuleringstilbud. Det gennemsnitlige antal indbyggere for kommuner uden sprogstimuleringstilbud er Der er dog to store kommuner med hhv og indbyggere. Sorteres disse to store kommuner fra, er det gennemsnitlige antal indbyggere Dette tal er et estimat baseret på svarprocenten fra spørgeskemaundersøgelsen ud fra den antagelse, at de kommuner, som ikke har svaret, ville have svaret på samme måde, som fordelingen i stikprøven indicerer. Vi antager således, at der også blandt de kommuner, som ikke har svaret, er 20%, som ikke har oprettet sprogstimuleringstilbud. 16 Evaluering af folkeskolelovens 4a

23 Som nævnt er dette billede interessant i sig selv, men i forhold til en vurdering af, om andelen og udviklingen i andelen udgør et problem, er det væsentligt at analysere nærmere på, hvorfor kommunerne ikke har oprettet sprogstimuleringstilbud. Tabellen herunder viser kommunernes svar på et overordnet niveau, mens vi efterfølgende dykker nærmere ned i begrundelserne. Tabel 2.3: Hvad er grunden til, at din kommune ikke har oprettet sprogstimuleringstilbud? Antal Procent Vi har ingen tosprogede småbørn i alderen 3-6 år 3 7 Vi har før haft sprogstimuleringstilbud, men har ikke p.t. tosprogede småbørn i kommunen 1 2 Der er for få tosprogede småbørn til at oprette et tilbud Der er ikke nogen tosprogede forældre, som har henvendt sig med ønske om sprogstimulering 8 19 Vi har opsøgt de tosprogede forældrene, men de har ikke ønsket sprogstimulering 3 7 Der har ikke været politisk ønske om at prioritere området 5 12 Vi vil undgå, at tosprogede forældre vælger sprogstimulering efter 4a stk. 3 frem for ordinære dagtilbud 3 7 Vi har ikke p.t. sprogstimuleringstilbud, men er i gang med at oprette det Andet, hvilket? Total 43 Det fremgår, at der grundlæggende er to store klumper af begrundelser for ikke at oprette et tilbud. Den største gruppe af kommuner har ikke aktuelt sprogstimuleringstilbud, men er i gang med at oprette et. Det gælder for 35% af kommunerne. Den næstmest anvendte årsag er, at der er for få tosprogede børn i kommunen til at oprette et tilbud (30%). Nogle af kommunerne begrunder også situationen med, at forældrene ikke har henvendt sig med ønske om sprogstimulering til deres børn (19%), eller at der ikke har været politisk ønske om at prioritere indsatsen (12%). To mindre grupper på hver 7% af kommunerne begrunder fravalget af sprogstimuleringstilbud med, at de tosprogede forældre ikke har ønsket tilbuddet, eller at man ikke har villet oprette et tilbud af frygt for, at de tosprogede forældre vælger sprogstimuleringstilbud i stedet for dagtilbud. En stor gruppe af kommunerne (26%) angiver "andet" som årsag. Disse svar omhandler typisk, at daginstitutionerne varetager sprogstimuleringen indenfor den gældende normering. 4 Fra de 45 kommuner, der har angivet ikke at have sprogstimuleringstilbud, har vi trukket de fire kommuner, der har angivet, at dette skyldes, at man ikke har tosprogede børn. Evaluering af folkeskolelovens 4a 17

24 Disse tal indikerer således, at der både er velfunderede grunde til, at kommunerne ikke har oprettet tilbud og praktisk-økonomiske grunde hertil. Vi har i forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen kontaktet de 41 kommuner, som har tosprogede småbørn, men ikke noget sprogstimuleringstilbud i folkeskolelovens forstand, og har gennemført et telefonisk interview med det formål at få et klarere indtryk af årsagerne til de manglende tilbud. 30 af de 41 kommuner har angivet antal tosprogede børn. I disse kommuner er i alt 328 tosprogede børn i alderen 3-6 år der ikke er optaget i børnehaveklasse bosiddende. Begrundelserne i nærbillede Telefoninterviewundersøgelsen viser interessant nok, at selv om kommunerne ikke har noget sprogstimuleringstilbud efter folkeskoleloven, så tilkendegiver samtlige kommuner, at man arbejder med sprogstimulering af tosprogede småbørn. Det er karakteristisk for disse kommuner, at sprogstimuleringen ikke er sat i system, men fungerer sporadisk og ud fra individuelle behov. Børnene skal i dagtilbud, så kommer sproget af sig selv Mange kommuner arbejder ud fra en strategi, som er kendetegnet ved at være minimalistisk i sprogstimuleringssammenhæng med dagtilbuddene som omdrejningspunktet for de tosprogede småbørns sproglige udvikling. Strategien går ud på, at børnene skal i dagtilbud og dermed sikrer man, at de lærer det danske sprog ved at være sammen med danske børn. Derimod er der kun begrænset fokus på det sprogligtpædagogiske indhold i tilbuddet. Flere af kommunerne giver således enten hel eller delvis friplads til tosprogede børn for at sikre, at det ikke er økonomiske hensyn, der gør, at de ikke kommer i daginstitution. Sprogstimulering bliver således primært et problem, hvis børnene enten ikke er i dagtilbud eller ikke er længe nok i børnehave inden skolestart. Førstnævnte problematik har endnu ikke været aktuel i størstedelen af kommunerne. I sidstnævnte situation kan det betyde, at børnene bliver et år længere i børnehave med henblik på, at de bliver skoleklar. Samtidig giver 5 kommuner direkte udtryk for, at de ikke har oplevet nogle problemer med de børn, der er kommet fra børnehaven over i skolen. De børn, der har gået i børnehave, klarer sig godt i skolen. Derfor er det ikke kommunernes oplevelse, at der er behov for ekstra sprogstimulering. Kun én kommune giver udtryk for, at de har haft problemer med børn, der ved skolestart ikke kunne dansk. 18 Evaluering af folkeskolelovens 4a

25 Sprogstimulering ja, men på linje med danske børn I 4 af kommunerne er sprogstimuleringen af de tosprogede børn integreret med sprogstimulering af etsprogede 'danske' børn. I en kommune er børnene samlet i sprogstimuleringsgrupper på tværs af etnicitet. De tosprogede børn får støtte af talehøre konsulenter på lige fod med danske børn. Udgangspunktet i dette ræsonnement er, at der, uanset om barnet er tosproget eller 'dansk', foretages individuelle vurderinger af barnet. Det er for dyrt... Det økonomiske aspekt har også stor indflydelse på både prioriteringen og organiseringen af sprogstimuleringen i de små kommuner. 10 kommuner giver udtryk for, at det ganske enkelt ikke er økonomisk rentabelt at etablere et fast struktureret tilbud med faste medarbejdere, når der er så få tosprogede børn i kommunen. Antallet af børn, der har brug for sprogstimulering, kan variere fra 5 til ingen på et år i disse kommuner. Derfor anses det for hensigtsmæssigt med en mere fleksibel og løst struktureret organisering. Nogle kommuner er i gang... Der er i alt 15 kommuner, der er i gang med at oprette sprogstimuleringstilbud i en eller anden form. 12 af disse kommuner har angivet antal tosprogede børn. I alt 117 tosprogede børn er bosiddende i disse 12 kommuner. For de flestes vedkommende er tilbuddene rettet mod dag-institutionerne. Dette skal ses i lyset af, at de fleste af disse kommuner ikke har nogen tosprogede uden for institution, og at deres primære indgangsvinkel til sprogstimulering er at sikre, at børnene kommer i dagtilbud. I 10 af kommunerne vil sprogstimuleringen blive varetaget af institutionernes pædagoger. Dette vil dog oftest foregå i samarbejde med kommunens tale-høre konsulenter og støttepædagoger, således at pædagogerne får ekstra uddannelse og supervision. Kommunerne er dog skeptiske i forhold til omfanget af tale-høre konsulenternes faktiske involvering. I de små kommuner vil der være tale om yderligere belastning af en enkelt person, hvilket i praksis vil betyde, at konsulenterne kommer til at spille en tilbagetrukket rolle, mens det bliver pædagogerne i dagtilbuddene, som via ekstra midler får ansvaret for at gennemføre sprogstimuleringsaktiviteterne. I 5 kommuner afsættes der et fast antal timer til pædagogerne, i en enkelt kommune er det muligt for institutionen at søge ekstra midler, hvis det er nødvendigt, mens sprogstimuleringen i de resterende kommuner foregår inden for dagtilbuddets almindelige rammer. Her vil det altså være op til en konkret vurdering, om sprogstimuleringstilbuddene i disse kommuner reelt bliver til sprogstimulering i folkeskole- Evaluering af folkeskolelovens 4a 19

26 lovens forstand enten ved at pædagogerne særligt fokuserer på sprogstimulering af de tosprogede småbørn, eller fordi børnenes sproglige udvikling kan håndteres inden for institutionernes pædagogiske muligheder eller om tosprogede småbørn med særlige behov må nøjes med de pædagogiske muligheder, som er til stede i de respektive institutioner. Alternative løsninger Overordnet set handler det således for mange af de små kommuner om at etablere en form for tilbud, der kan håndteres indenfor de begrænsninger, en lille kommune sætter i antal børn og i ressourcer. Der er to kommuner, der har fundet alternative løsninger, som skaber et mere stabilt fundament for sprogstimuleringen. Det drejer sig om samarbejde på tværs af kommunegrænser. En enkelt kommune har reelt et sprogstimuleringstilbud, selv om der er svaret nej til dette i spørgeskemaet. Det drejer sig om en kommune med få indbyggere og få tosprogede børn. I denne kommune eksisterer der på flere områder et nært samarbejde med den lidt større nabokommune. De har tidligere selv haft sprogstimulering af både førskole-børn og børn i skolealderen. Erfaringen har dog været, at fordi der er så få børn, bliver den viden, de udvalgte lærere har fået i form af kurser, ikke vedligeholdt og opdateret. For at sikre en god kvalitet i sprogstimuleringen af børnene, har man derfor valgt at benytte nabokommunens mere strukturerede og større tilbud. Således foregår sprogstimuleringen af børn i alle aldersgrupper i nabokommunens modtageklasser. Dette samarbejde på tværs af kommunerne ses også andetsteds, hvor to mindre og en større kommune har oprettet fælles PPR. Det er tale-høre konsulenterne fra denne fælles PPR, der varetager sprogstimuleringen. Hermed har det været muligt at opkvalificere tale-høre konsulenterne i forhold til sprogstimulering af både danske og tosprogede børn. De store kommuner I de større kommuner tegner billedet sig lidt anderledes end i de mindre kommuner. Det er nogle andre problematikker, der er relevante. Begge disse kommuner er i modsætning til de små kommuner primært fokuseret på de børn, der ikke er i daginstitution. Den ene kommune oplever, at der kommer børn i skole, der har boet i kommunen i flere år, men som ikke kan dansk. I denne kommune arbejder man på at få mere struktur på sprogstimuleringstilbuddet i form af mere 20 Evaluering af folkeskolelovens 4a