LILLE ORDBOG FOR SLÆGTSFORSKERE FREMMEDORD OG GAMLE UDTRYK ÆLDRE MÅL- OG VÆGTANGIVELSER PENGEVÆSEN ROMERTAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LILLE ORDBOG FOR SLÆGTSFORSKERE FREMMEDORD OG GAMLE UDTRYK ÆLDRE MÅL- OG VÆGTANGIVELSER PENGEVÆSEN ROMERTAL"

Transkript

1 LILLE ORDBOG FOR SLÆGTSFORSKERE FREMMEDORD OG GAMLE UDTRYK ÆLDRE MÅL- OG VÆGTANGIVELSER PENGEVÆSEN ROMERTAL

2 Ordbog 7bris... 8bris... 9bris... 10bris... september oktober november december A A latin - efter Absolution latin - skriftemål, syndsforladelse - publice absolution = offentligt skrifte. Absolutus, absoluta, absoluti Absolvere Accidens Accise Accisebod Adelbonde Adkomstbrev Aetatis Aftægt latin - person(er), som har været til skrifte og har fået syndsforladelse. latin - give syndsforladelse. betegnelse for en embedsmands uvisse indtægter, d.v.s. indtægter ud over den faste løn - f. eks. præstens betaling for at holde en ligprædiken. afgift af de varer, som bønderne bragte til torvs i købstæderne. stedet, hvor bønderne betalte Accise - oftest beliggende ved byporten. selvejerbonde i modsætning til fæstebonde. dokument, som beviser en persons lovlige ejerskab eller brugsret til en ejendom eller lign. - f. eks. et skøde, et skiftebrev, en lejekontrakt eller lign. latin - i en alder af - aetatis 50 = 50 år gammel en form for alderdomsunderstøttelse, hvor ejeren eller brugeren af en ejendom som hel eller delvis kompensation for at sælge eller afstå sin ejendom, modtager en livsvarig ydelse fra den nye ejer eller bruger.

3 Side 3 Aftægtskontrakt Agerren Agnatiske slægtslinie Alb. Allehelgensdag Alminding Aner Anetavle Anno Anno aetatis Anno et die ut supra Anno ut supra Annuntiatio Mariae (virginis) Anonymu, anonyma,anonymi Anordning Ante Arbejdspenge Arre dokument, hvori en aftægtsydelse er specificeret i form af penge, naturalier, tjenesteydelser eller andre rettigheder. en rende eller fordybning, undertiden en strimmel upløjet jord, der danner skel mellem to agre. Undertiden blot kaldet en ren (udtales rénn) den mandlige slægtslinie. forkortelse for album - se afsnittet om mål og vægt. 1. november et hede- eller mosedrag, et stykke skov eller et gadekær, som ikke ejes af nogen bestemt, men som kan benyttes og udnyttes af samtlige beboere i landsbyen, sognet eller det større område, hvori almindingen ligger Danmarks mest kendte alminding er skovområdet Almindingen på Bornholm, som kunne udnyttes af alle øens beboere. en persons forældre, bedsteforældre, oldeforældre o.s.v. en skematisk oversigtstavle over en persons - probandens - aner. latin - år. i en alder af - anno aetatis 75 = 75 år gammel. latin - år og dag som nævnt ovenfor. latin - ovennævnte år latin - Marias bebudelsesdag = 25 marts. latin - uden navn - anvendes undertiden om død-fødte og/eller udøbte personer. det samme som forordning - lovbestemmelse udstedt af en enevældig konge. latin - før - f. eks. Dom: ante Paschat: = søndagen før påske. undertiden kaldet erridspenge - en pengeydelse, som en fæster betalte til godsejeren i stedet for at yde korporligt hoveriarbejde for ham. en art havre, som tidligere var almindeligt dyrket her i landet.

4 Side 4 Ascendens Ascendenter A.u.s. Avia Avus slægtsskab i opadgående linie - forældre, bedsteforældre, oldeforældre o.s.v. aner. forkortelse for anno ut supra = ovennævnte år. latin - bedstemor. latin - bedstefar B Badskær Bapt. barber, som også beskæftiger sig med lægekunst, navnlig åreladning og ki-rurgi - det samme som bartskær forkortelse for latin baptizatus, baptizata, baptizati. Baptizatus, baptizata,baptizati latin - døbt(e) Bartskær... barber som også beskæftiger sig med lægekunst, navnlig åreladning og ki-rurgi - det samme som badskær. B. B. Forkortelse for bar barnet, ofte M. b. B. d.v.s. Moderen bar barnet. Beneficeret gods Bindingsværk Birk det samme som mensalgods - det gods, som var afsat til underholdning for en præst. Omfattede det mere end præstegården med dens jordtilliggende, blev det som regel bortfæstet. murværk bestående af et skelet af tømmer udfyldt med lerklining eller mursten i mellemrummene. en retskreds, jurisdiktion, hvori retten til at udnævne rettens embedsmænd inde-haves af en privatperson. Et birk er som regel geografisk koncentreret omkring en hovedgård, og udnævnelsesretten til birkets embedsmænd tillagt ejeren af hovedgården. Birkedommer birkets øverste embedsmand, som indehaver politi- og domsmyndighed - kaldes også birkefoged. Birkefoged den samme person som birkedommeren. Birkeskriver birkets skrivekyndige embedsmand - birkedommer- og birkeskriverem-bedet er undertiden forenet hos samme person.

5 Side 5 Bislag Beatus, beata, beati Blidemåned Blomstemåned Blå mandag Blå påskedag Blå tirsdag Boel- Bol- bolsted Bondefoged Bomærke Brandstod = brandstød Branstodsmand brandstødsmand Byfoged Byskriver Byting Børnehuset udbygning, der danner vindfang foran husets indgangsdør. latin - salig (i betydningen afdød). februar måned. maj måned. fastelavns mandag (varierende dato) palmesøndag (varierende dato) tirsdagen efter palmesøndag (varierende dato) se bol- et mindre landbrug, som regel af størrelsen 1 til 2 ½ tdr. hartkorn. kongelig embedsmand i 16- og 1700-tallet - varetog kongens interesser på tingene og havde en vis politimyndighed - kaldes også delefoged. et eller flere simple tegn, hvormed en ikke-skrivekyndig person kan un-derskrive sig - består ofte af underskriverens initialer, f. eks. I. P. S. for Jens Peder(s) Søn - og kaldes i så fald også navnemærke. hjælp eller erstatning til en person, som har lidt skade ved brand. person, som modtager hjælp eller erstatning efter brandskade. kongelig embedsmand i en købstad - øverste politi- og domsmyndighed i en købstad. Øverste skrivekyndige embedsmand ved bytinget. Købstædernes retsinstans - oftest med underretsstatus, men visse købstæders byting havde dog landsretsstatus. - Lededes af byfogeden. Institution oprettet i København af Chr. IV som hjem og opdragelsesanstalt for forældreløse børn og tiggerbørn.

6 Side 6 C Circumcisio Domini Cognatiske slægtslinie Commater Compater Confitens Conjux Contributioner Copulatus,copulati, copulata, Cordon Corpus delicta Cum curate marita Cum curate patria Cum omnibus oneribus Cum omnibus pertinentibus Curator Curriculum vitae Cyprianus latin - Christi omskærelsesdag = 1. Januar den kvindelige slægtslinie. latin - kvindelig fadder. latin - mandlig fadder. latin - altergæst. latin - ægtefælle. afgifter - kongelige contributioner... skatter latin - ægteviet. militært udtryk - kæde af soldater eller politi opstillet til beskyttelse af et eller andet - kan også staves kordon. latin - genstanden for en forbrydelse, f. eks. den myrdede person, den stjålne genstand o.s.v. latin - med ægtemanden som værge. latin - med faderen som værge. latin - med alle påliggende skatter. latin - med alt tilliggende (jord). latin - formynder, værge. latin - levnedsbeskrivelse. bog om spådomskunst og drømmertydning, navngivet efter eremitten og spåmanden Cyprianus. D Danske Kancelli Det regeringskontor, som indtil 1848 forestod statens indenrigske anliggender, herunder bl. a. justitsvæsenet, kirke- og undervisningsvæsenet m.m. Et særligt kontor under Dansk Kancelli, Rente-kammeret, forestod statens finans- og regnskabsvæsen. I

7 Side afløst af og opdelt i statsministeriet, indenrigsministeriet, justitsministeriet og ecclesiastikministeriet. Rentekammerets funktioner blev overtaget af finansministeriet Datum ut supra Dca. Decimantes Deducta latin - ovennævnte dato. forkortelse for Dominica, d.v.s. søndag. latin - tiendeydere latin - bevis, følgeslutning, deraf følger. Defunctus, defuncta, defuncti latin - afdød(e). Delefoged Delemål Delinkvent Delinkventskat kongelig embedsmand i og 1700-tallet - varetog kongens interesser på tingene og havde en vis politimyndighed - kaldes også bondefoged. retsforfølgning, rettergang. forbryder en skat, der opkrævedes til afholdelse af omkostningerne i forbindelse med straffesager, fængsling og straffenes eksekution, når den dømte forbryder ikke selv kunne udrede disse omkostninger. Delicta Demat Denatus, denata, denati Deprecatrix Deputat Descendens Descendenter Designation latin - forbrydelse. et arealmål, navnlig anvendt i marskegne og efterhånden i store dele af Søn-derjylland. 1 demat er lig med så stort et stykke høland, som 1 karl kunne afhøste på en dag. latin - afdød(e). latin - kvinde, som aflægger skriftemål. en fast indtægt, der kunne lægges til en embedsmands normale løn, oftest ud-betalt i naturalier, f. eks. i form af deputatkorn eller deputatbrænde. latin - slægtskab i nedadgående linie - børn, børnebørn o.s.v. latin - efterkommere. latin - en fortegnelse over arkivalier, som skal medfølge som følgeseddel, når en myndighed afleverer arkivalier til et arkiv.

8 Side 8 Desponsatus,desponsata, desponsati latin - trolovet, trolovede. Detachement militært - mindre miltærafdeling, som er adskilt fra hovedenheden. Dies Dies accepti baptismi Dies copulationis Dies dominicus Dies Jovis Dies lavationis Dies Lunae Dies Martis Dies Mercurii Dies mortis Dies natalis Dies Saturni Dies sepulturae Dies Veneris Disk Dom. eller Domin. Dom. Esto mihi Dom. Exaudi Dom. Invocavit Dom. Jubilate dag latin - dåbsdag latin - bryllupsdag latin - søndag, oftest blot kaldet Dominica, forkortet til Dom.,Domin. eller Dca. latin - torsdag. latin - lørdag. latin - mandag. latin - tirsdag. latin - onsdag latin - dødsdag latin - fødselsdag latin - lørdag. latin - begravelsesdag latin - fredag et fad, hvorpå oblater ombæres under en nadver forkortelser for Dominica, søndag fastelavns søndag (varierende dato) 4. søndag efter påske. 1. søndag i fasten (varierende dato) 3. søndag efter påske (varierende dato)

9 Side 9 Dom. Judica Dom. Laetare Dom. Misericordia. Dom. Oculi Dom. Paschati Dom. Pentecosta Dom. Qvasimodogeniti Dom. Reminiscere Dom. Vocem jucunditatis Dominica Dragkiste Dæle Døjt Dørns eller dørnsk 5. søndag i fasten Midfaste søndag (varierende dato) 2. søndag efter påske (varierende dato) 3. søndag i fasten (varierende dato) Påskesøndag (varierende dato) Pinsesøndag (varierende dato) 1. søndag efter påske - i ældre tid fast konformationssøndag (varierende dato) 2. søndag i fasten (varierende dato) 5. søndag efter påske. latin - søndag skuffemøbel på lave ben og sædvanligvis 4-5 skuffer, svarende til nutidens kommode. bræt, planke. en hollandsk kobbermønt - duit - i Danmark brugt om en toskilling. stuehus E E Ecclesiastikministeriet fra fra 1848 et ministerium med portefølje inden for kultur, kirke, og undervisning. Senere opdelt i kulturministeriet, kirkeministeriet og undervisningsministeriet Efterslægtstavle tavle eller skematisk opstillet fortegnelse over en persons - proban-dens - efterkommere. Egekisteskat Ejusdem særskat på kister af egetræ, primært anvendt efter tabet af flåden i1808, hvorefter egetræ primært skulle anvendes til skibsbygning. latin - samme måned

10 Side 10 Emmerdag Enestegård Enklave Eodem eller eodem die det samme som tamperdag, se dette. en gård, som allerede før udskiftningen, havde sin jord uden for dyrk-ningsfællesskabet. - som regel lå enestegårde uden for landsbyerne. betyder egentlig et område, som er indesluttet i et andet område. Bruges navnligt om de sønderjyske enklaver, d.v.s. de områder i Sønderjylland, der hørte under kongeriget, men lå omgivet af områder, der hørte under hertug-dæmmet Slesvig- Holsten. Bruges bl. a. også i det bornholmske skovområde Almindingen, hvor nogle sogne har enklaver, der ligger inden for et andet sogns grænser. latin - samme dag. Epiphan eller Epiphanius Hellig 3 kongers dag, 6. januar - Epitaf eller epitafium Erhvervsarkivet Erridspenge Eskadron Ex latin - mindetavle over en afdød person - mange epitafier er bevaret og findes ophængt rundt omkring i kirkerne. et landsdækkende arkiv, hvor der opbevares erhvervshistoriske arkivalier fra forskellige erhvervsvirksomheder fra de største aktie-selskaber til den lokale grønthandler. Arkivet ligger i Århus. Pengebeløb, som en fæster betalte til sin husbond i stedet for at yde hoveriarbejde for ham. militær rytterenhed, sædvanligvis på mand. latin - fra F Fag Fattigfoged Fattigkommission Fdk. mellemrummet mellem 2 bærende stolper i et bindingsværkshus en (mands)person, som havde til opgave at holde fremmede tiggere borte fra sognet, ofte en af sognets egne fattiglemmer. - Også kaldet stodderkonge. siden udstedelsen af fattigloven af 1803 det udvalg, som med sognepræsten som formand bestyrede sognets fattigvæsen. forkortelse for fjerdingkar - se afnittet om mål og vægt.

11 Side 11 Feldbereder Feria Feria 2da eller Feria secunda Feria 2da Pasch. Eller Feria secunda Paschatus Feria 2da Pentec. eller Feria secunda Pentecosta Feria 3tia eller Feria tertia Festum Festum Annuncio Mariae Festum Assumptio Christi håndværker, som garver og forarbejder skind. ofte forkortet til Fer. - latin - egentlig hverdag, senere brugt i betydningen ugedag. mandag 2. påskedag. 2. pinsedag. tirsdag latin - kirkelig højtid, højtidsdag. latin - Marias bebudelsesdag - 25 marts. latin - Kristi himmelfartsdag Festum Candelarum latin - egentlig lysets højtid - fordansket til Kyndelmisse = 2. februar. Festum Circumcisio Festum Purificatio Mariae Festum Nativitas Christi Filius, filia, filii Fiskemåned Fkr. Forbandt Formynder Forordninger Forprang latin - Kristi omskærelsesfest - nytårsdag latin - Marias renselsesfest - 2. Februar latin - Kristi fødselsdagsfest - juledag - 25 december. latin - søn, datter, børn. september måned. forkortelse for fjerdingkar - se afsnittet om mål og vægt. byggemetode, hvor de korte fuger mellem teglstenene ligger forskudt for hinanden. Afhængigt af fugemønsteret tales om forskellige typer forbandt. person, som i retsanliggender, bl. a. skiftesager, handler og træffer afgø-relser på vegne af en umyndig person - kaldes også værge - se dette og se også lavværge. lovbestemmelser udstedt af en enevældig konge - kaldes også anord-ninger. køb af varer inden disse er bragt til torvs.

12 Side 12 Frater Fripas latin - broder. dokument, der løser en person fra stavnsbåndet. Frøkenskat også kaldet prinsessestyr - Særskat til finansiering af prinsessebryllupper og deres medgift. Fæstebrev Dokument, hvori en godsejer på visse betingelser, som enten kan være lovbestemte eller aftalte og fremgår af fæstebrevet, overlader brugsretten af en ejendom - jordstykke, gård eller hus - til en anden person, kaldet fæsteren. Fæsteboelsmand Fæsteren af een mindre landbugsejendom på mellem 1 og 3 tønder hartkorn. Fæstebonde Fæstegårdmand Fæstehusmand Fæstepenge Fåremåned Fællesbetegnelse for fæstegårdmænd og fæstehusmænd med bopæl på landet. fæsteren af en bondegård med et jordtilliggende på 3 tønder hartkorn eller derover. fæsteren af et jordløst hus eller et hus med et jordtilligende på mindre end 1 tønde hartkorn. Engangsafgift til en godsejer betalt af fæstebønderne ved fæsteover-tagelsen. april måned. G Garnison Garnisonskort Hjemsted for en militærafdeling - kaserne, lejr og lignende, hvor enheden opholder sig i fredstid. Kort, som viser, hvor de militære enheder er garnisoneret, d.v.s. har deres kaserne og lejre i fredstid. Gemen almindelig, dagligdags, jævn (uden nogen nedsættende betydning) Genealogi Gens Glugmåned Gregorianske kalender Slægtshistorie, slægtsforskning. latin - slægt. januar måned kalendersystem, som omkring år 1700 stort set over hele Europa

13 Side 13 afløste den foregående julianske kalender - se dette. Grunden til systemskiftet var, at årene efter den julianske kalender var lidt for lange.! Danmark skete overgangen i februar måned år 1700, idet den 18 febr er sidste dag, som dateres efter den julianske kalender, og 1. marts er den første dag, der dateres efter den gregorianske kalender. Datoerne fra og med 19. febr. til og med 28. febr fore-kommer altså ikke i Danmark. Grundværdikort Gudmoder Guider kopier af formindskede matrikelkort, som viser jordens værdi pr. arealenhed - Kortene fremstilles af Statens Ligningsdirektorat i forbindelse med den almindelige ejendomsskyldvurdering - kaldes også vurderingskort. Den kvinde, der bærer et barn til dåb. Refererer her til statsarkivernes håndbøger med oversigter over de arkivalier, som arkiverne opbevarer. Guiderne har følgende titler: Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse (2 bind) Landsarkivet for Sønderjylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse (1 bind) Landsarkivet for Fyn og hjælpemidlerne til dets benyttelse (1 bind) Landsarkivet for Sjælland m.m. og hjælpemidlerne til dets benyttelse (1 bind) Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse (mange bind - endnu ikke komplet) Erhvervsarkivets arkivoversigter (3 bind) Alle guiderne kan ses på Byhistorisk Arkiv i Esbjerg. Gørtler Håndværker der fremstiller ting af messing - omtrent det samme som rotgies-ser, men gørtlerens arbejder er som regel større eller mere komplicerede. H Halvgård mellemstort landbrug med et jordtilliggende fra ca. 3 til godt 5 tønder hart-korn. Helgård Hemmelighed større landbrug med et jordtilliggende på ca. 6 tønder hartkorn eller mere. toiletrum på herregårdsbygning, hvor afføringen i frit fald gennem en muret skakt udvendig på huset endte i voldgraven.

14 Side 14 Herred et geografisk område bestående af et varierende antal, normalt 6-20 sogne, som stort set siden vikingetiden har haft et fælles tingsted, hvor retslige uo-verensstemmelse blev afgjort og pådømt. Allerede i den tidlige middelalder udgjorde herrederne grundlaget for landets inddeling i retskredse. Herredsfoged kongelig embedsmand, som indehaver højeste politi- og domsmyndig-hed i herredet. Herredsskriver Herredets skrivekyndige embedsmand - undertiden er herredsfoged- og herredsskriverembedet lagt sammen. Herregård Hjelmet Hor en hovedgård - se dette - tilhørende en herre, d.v.s. en adelig person - betegnelsen bruges ofte om ejendommens hovedbygning alene. med hvidt forhoved - om køer. seksuelt samkvem mellem personer, hvoraf den ene eller begge parter er gift med en anden end den aktuelle partner - strafbart - se også lejermål. Hora latin - time - 8 hora = klokken 8. Hovedgård større gård, med et jordtilligende af såvel privilegeret som uprivilegeret jord. Den privilegerede jord, hovedgårdsmarken, dyrkedes fra selve hovedgården og var skattefri - den uprivilegerede jord kaldes bøndergodset og var bort fæstet til bønderne. Når en og samme person ejer flere hovedgårde, kaldes den af hovedgårdene, hvor han bor, for sædegården. Huemoder den kvindelige fadder, som følger med gudmoderen til døbefonten og holder barnets hue under selve dåbshandlingen. Humatus, humata, humati Hysken Hømåned Høstmåned latin - begravet, begravede. toilet, lokum juli måned august måned Ibd. eller ibid. eller ibm. Ibidem Ildstedsskat forkortelser for ibidem = latin: samme sted latin - samme sted. ekstraskat, der pålignedes efter antallet af ildsteder i husene.

15 Side 15 Inderste Indsidder Introducere Introduktion Item person, som bor til leje hos en anden - det samme som indsidder person, som bor til leje hos en anden - det samme som inderste. latin - genindlede en barselkvinde i menighedsfællesskabet - se også introduktion. en kirkelig ceremoni i forbindelse med barselkvinders første kirkegang efter en fødsel - fandt som regel sted ca. 6 uger efter denne - Intro-duktionen var en fast (tvungen) ceremoni indtil 1797, men praktiseredes fortsat langt op i 1800-tallet. latin - ligeledes. J Jordebog Julemåned eller Julmåned julianske kalender Jus Jus patronatus Jus vocandus en fortegnelse over en hovedgårds jordtilliggende af privilegeret (skattefri) og uprivilegeret jord. Indeholder oplysninger om fæstebøndernes navne og størrelse af deres fæstede ejendomme samt oplysninger om deres skatter og landgilde (fæsteafgifter til godsejeren). Jordebøgerne anvendtes i forbindelse med afregningerne af de kongelige skatter. december måned ældre, lidt unøjagtig kalendersystem, som tidligere blev anvendt i størstedelen af Europa, men omkring år 1700 erstattedes af den gregorianske kalender. Unøjagtigheden ved den julianske julianske kalender består i, at den indeholder lidt for mange skudår, og over en periode derfor kommer foran i forhold til soltiderne, d.v.s. at jævndøgn og solhverv indtræffer på tidligere og tidligere datoer. latin - ret, rettighed. latin - kaldsretten til præsteembede - pritvatpersoner eller institutioner, f.eks. hospitaler eller latinskoler kunne tidligere indehave retten til at kalde og udnævne præsterne ved en eller flere bestemte kirker. Præsterne skulle dog godkendes af biskoppen. latin - retten til at udnævne (birke)rettens embedsmænd. Jus vocandus var oftest tillagt ejeren af den hovedgård, som det pågældende birk var knyttet til.

16 Side 16 K Kag Kagstrygning Kaldsmænd Kapitelstakst Katechumeni Kersdag skampæl - den pæl, hvortil misdædere var bundet under eksekvering af en idømt korporlig straf. korporlig straf bestående af piskning ved byens kag. stævningsmænd. den årlige middelpris på korn - kapitelstaksten beregnedes af domka-pitlet til kapitalisering af korntienden. latin - elever der undervistes af præsten, før de kunne antages til altergang -forløber for kónfirmationen. kyndelmisse = 2. februar. Kirkebog Protokol, hvori sognepræsten - i nyere tid kordegnen i byerne - registrerer de kirkelige handlinger, som fandt sted i hans sogn. Føring af kirkebøger blev påbudt ved lov i 1646 af Christian d.!v. Der var oprindeligt ikke faste regler for hvordan kirkebøgerne skulle føres udover at barnedåb, ægteskaber og begravelser skulle registreres, og derfor er de ældste kirkebøger frem til ca 1814 temmelig forskellige i form og indhold. De ældste kirkebøger giver således oplysning om dåbsdato, mens fødselsdatoen meget ofte er udeladt. Ved dødsfald er det begravelsesdatoen, der registreres, mens dødsdatoen langt sjældnere anføres. Kvinder og børn registreres ofte uden anførsel af navn som f. eks. Jens Pedersens kone, søn eller datter eller blot som Jens Pedersens barn. Ved kirkebogsreformen 1814 fremkom nye skematiske kirkebøger, hvori registreres såvel fødselsdag som dåbsdag, barnets og begge forældrenes navne m.m. Desuden registreres konfirmationer, vielser og dødsfald, sidstnævnte altid med både dødsdag og begravelsesdag. I visse perioder registres tillige koppevaccinationer, tilflytninger til sognet samt fraflytninger fra dette. I 1892 gennemføres den 2. kirkebogsreform, hvorefter der registreres fødsel og dåb, konfirmation, vielser og dødsfald som tidligere, men nu mere de-taljeret. Arkiverne udleverer ikke originale kirkebøger til studiebrug, når de er ældre end 1892, men derimod kan de studeres som fotokopier eller som mikro fotos. Nyere kirkebøger udleveres i original, dog kun når de er mindst 50 år gamle regnet fra sidste indførsel.

17 Side 17 Byhistorisk Arkiv i Esbjerg råder (medio 2001) over en samling mikrofotograferede kirkebøger, altså kirkebøger ældre ned 1892, fra hele Nørre- og Sønderjylland samt foreløbigt et mindre antal kirkebøger fra øerne. Kirkelig datering Kirkens disciplin Kirkeåret Klinede vægge Knebelsbart Koffardiskib datering med kirkeåret som grundenhed, som jævnlig anvendes i kirkebøger, der er ældre end se også kirkeåret. kirkens krav om, at personer, som havde forsyndet sig mod visse kirkelige regler og bud, skulle stå offentligt skrifte, d.v.s. aflægge skriftemål foran den forsamlede menighed - de vigtigste af disse forseelser var hor og lejermål, udeblivelse fra regelmæssig altergang samt uagtsomhed i forbindelse med børnedød, ofte det, der i nutiden kaldes vuggedød. regnes fra og med 1. søndag i advent i et kalenderår til dagen før 1. søndag i advent i det følgende kalenderår - f. eks. begynder kirkeåret 1795 den 1. søndag i advent i kalenderåret 1794 = 30. nov.1794 og slutter lørdagen før 1. søndag i advent i kalenderåret 1795 = 28. nov Datering efter kirke-året benyttedes jævnligt i de ældste kirkebøger frem til bindingsværk, hvor mellemrummet mellem stolperne er en grenfletning med lerklining på begge sider. overskæg handelsskib Konduitelister detaljerede bedømmelser af underordnedes kundskaber, duelighed og opførsel, som ledende lokalembedsmænd periodisk udarbejdede og indsendte til deres foresatte i centraladministrationen. Konsumtion forbrugsafgift på indenlandske varer - ophævet Kopskat Kordon Korsbrødre Kvægskat at tysk Kopf = hoved - ekstraskat, der pålignedes efter antal hoveder, d.v.s. personer i husstanden - børn indtil en varierende alder, afhængig af stats-kassens øjeblikkelige tilstand, medregnedes ikke. militærudtryk - kæde af soldater eller politi opstillet til beskyttelse af et eller andet - kan også staves cordon. munke af Johaniterordenen. periodisk opkrævet ekstraskat pålignet efter antallet af køer på de enkelte landbrug.

18 Side 18 Kyndelmesse eller kyndelmisse 2. februar. Kyras Kyrassérer Kæmner Kåg let rustning bestående af en bryst- og en rygplade af jern, båret af ryttersol-dater ryttersoldat, der bærer kyras. købstadens regnskabsfører fladbundet fiskerfartøj, som kun fører ret små sejl - almindelig især til Limfjords-fiskeriet. L Landemode Landgilde et møde mellem stiftsøvrigheden, d.v.s. biskop, stiftamtmand og stiftets provster, undertiden også sognepræsterne eller en del af disse, hvor der drøftes kirkelige anliggende og dømtes i gejstlige retssager. den årlige afgift, som en fæstebonde betalte til husbonden (herremanden, godsejeren) for retten til at bebo fæstegården eller -huset og udnytte fæste-jorden. Landsarkiv Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, beliggende i København. Landsarkivet for Fyn, beliggende i Odense. Landsarkivet for Nørrejylland, som dækker Jylland fra Skagen til 1864-grænsen og ligger i Viborg Amt. Landsarkivet for Sønderjylland beliggende i Åbenrå. Landsting Lav Lavværge 2. retsinstans, hvortil domme afsagt ved underretterne, d.v.s. ved birketin-gene, bytingene eller herredstingene kunne appelleres. Landstings-dom-mene kunne videreappelleres til højesteret, der var 3. og sidste retsinstans. Sammenslutning af håndværksmestre indenfor samme fag med det formål at støtte hinanden, når det påkrævedes. betød oprindeligt lovlig værge, senere anvendes betegnelsen lavværge om den værge, som en enke vælger og antager i bl. a. skiftesager. Lavværgen kan dog også beskikkes af retten. Lavværgen optræder altid sammen med den lavværgede som dennes rådgiver, og han har ikke myndighed til at træffe afgørelser, som den lavværgede er uenig i.

19 Side 19 Legitimus, legitima, legitimi Lejermål Lensbesidder Lensmand Lepra Liber daticus Lime Locus sigili Lokkebarn L.S. Lægd Lægdsrulle latin - legitime, d.v.s. ægtefødte børn. ægteskabeligt samkvem mellem to ugifte partnere - var ulovligt, men straffedes normalt kun i gentagelsestilfælde, dog skulle parterne udstå kirkens disciplin d.v.s. aflægge offentligt skriftemål - såfremt én eller begge parter var gift til anden side, tales om hor - se dette. ejeren af et grevskab, et baroni eller et friherreskab. kongelig embedsmand, som bl. a. bestyrede kronens godser inden for det tildelte len. Lensmændene afløstes ved enevældens indførelse af amt-mænd. latin - spedalskhed latin - præstens embedsbog, hvori noteres forskellige oplysninger vedrørende embedet og sognet. Disse bøger har meget varierende indhold og historisk værdi. fejekost fremstillet af lyngris. latin - ofte forkortet til L.S. - latin - seglets plads. Anvendes i afskrifter af for-seglede dokumenter for at angive seglets plads på originaldokumentet. barn avlet uden for ægteskab. forkortelse for Locus sigili - se dette. det geografiske område, hvis potentielle soldater registreres i samme lægds-rulle, fra 1788 som regel svarende til sognet. fortegnelse over lægdets potentielle soldater. M Magistrat Manu propria Maritus, marita, mariti Markbøger bystyret, bestående af borgmestre og rådmænd. latin - med egen hånd, egenhændig (om underskrift) - ofte forkortet til m.p. latin - ægtemand, hustru, ægtefæller. protokoller anvendt ved matrikuleringen 1688 til notering af opmålingsresultater og boniteringsangivelser vedr. hver enkelt af bøndernes ager- og engstykker. De originale markbøger opbevares på matrikelsarkivet, kopier eller mikrofotograferede

20 Side 20 udgaver findes på landsarkiverne. Martini eller Martini Dag Mater Matrikel Matrikelkort Matrikelsarkivet Matrimonium Matrina 11. november - ofte regnet som forfaldsdag for skatter og landgilde - også kaldet Mortensdag. latin - moder. fortegnelse over ejendomme (jorder) med angivelse af deres beskatnings-grundlag. kort over et ejerlavs enkelte jordlodder, tegnet af landmålere og opbe-varet i Matrikelsarkivet. landsdækkende arkiv, som opbevarer oplysninger om opmålinger og beregninger vedr. matriklerne samt matrikelkort og andet kortma-teriale. latin - ægteskab latin - gudmoder M. b. B. forkortelse for Moderen bar barnet til dåb -gudmoderen og den biologiske mor er i sådanne tilfælde en og samme person. med ført pen eller med om underskrifter udført af en skrivekyndig per-son, når den påholdt pen egentlige ansvarlige for vedkom-mende dokuments gyldighed ikke kunde skrive - ofte forkortet til m. f. p. eller m. p. p. Memorial Mensalgods Mestermand Meus, mea, mei skriftlig påmindelse, erindring om et eller andet, rykkerbrev. det jordegods, som var afsat til underholdning for sognets præst - kaldes også beneficeret gods. - hvis dette omfattede mede end sognets præstegård med dennes jordtilligende, blev det som regel bortfæstet og drevet af en fæstebonde. bøddel, skarpretter. latin - min, mit, mine M. f. p. forkortelse i forbindelse med underskrifter for med ført pen - se dette. Michaelis Midsommer Mikkelsdag helligdag for ærkeenglen Michael september. juni måned 29. september - dansk navn for Michaelis

21 Side 21 Ministerialbog det samme som en kirkebog. Protokol hvori præsterne registrerede de kirkelige handlinger, som forekom i deres sogn. Fra 1814 førtes mini-sterialbøgerne i to ens eksemplarer, kaldet hovedministerialbogen, der var præstens eksemplar, og kontraministerialbogen, der var degnens eksemplar. De to ministerialbøger måtte af hensyn til brandfare aldrig opbevares under samme tag. Minorerede kort Mk. Modelbøger Monita Mortuus, mortua, mortui kort over de enkelte sogne tegnede som formindskelser af matrikelkortene, især fremstillet i begyndelsen af 1800-tallet. Opbevares i Ma-trikelsarkivet. forkortelse for mark - se afsnittet om pengevæsen. Protokoller anvendt ved 1688-matrikuleringen ved beregning af de en-kelte bønders hartkorn. Beregningerne foregik på grundlag af markbø-gernes opmålings- og jordbonitetsnotater. Der blev anlagt en modelbog for hvert herred. latin - en biskoppelig formaning til sine underordnede. latin - død(e), afdød(e). M. p. forkortelse for manu propria = med egen hånd, egenhændig om underskrift. M. p. p. forkortelse for med påholdt pen - om underskrift, som en skrivekyndig afgiver på vegne af en person, der ikke selv kan skrive, mens denne berører penneskaftet med en finger. Musketer Målebordsblade fodfolkssoldat bevæbnet med en musket, en geværtype, der var så tung, at det var nødvendigt at understøtte den under en såkaldt musketergaffel. Grundkort i den geodætiske kortlægning - tegnet på et såkaldt målebord og udgivet i størrelsesforholdet 1:20.000, d.v.s. at 5 cm på kortet svarer til 1 km i terræn. N Natførere de renovationsarbejdere, der om natten fjernede byernes skarn - også kaldet natmænd. Nathus Natmand lokum. bøddelmedhjælper, rakker, renovationsarbejder.

Gammeldags tidsregning

Gammeldags tidsregning 2 Overskrift Tekst spalte Gammeldags tidsregning Den gammeldags tidsregning Navnlig i kirkebøger fra før 1812-14, vil du som regel finde datoer, som er lavet ud fra kirkeårets inddeling. Præsten har da

Læs mere

GAMMEL TIDSREGNING. Her finder du nogle af de vigtigste betegnelser for uge- og festdage, kirkeårets dage, m.m.

GAMMEL TIDSREGNING. Her finder du nogle af de vigtigste betegnelser for uge- og festdage, kirkeårets dage, m.m. GAMMEL TIDSREGNING Her finder du nogle af de vigtigste betegnelser for uge- og festdage, kirkeårets dage, m.m. Gammeldags tidsregning i kirkebogen I de tidlige kirkebøger, dem, der kaldes enesteministerialbøger,

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Trolovelse og vielse

Trolovelse og vielse Trolovelse og vielse Trolovelsen var en kirkelig ceremoni, der fandt sted forud for vielsen, altså kirkens velsignelse af ægteskabet. Den var juridisk bindende og kunne kun ophæves ved dom, hvis den var

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

Faderskabssager (indtil 1919)

Faderskabssager (indtil 1919) Børn født uden for ægteskab - Hvordan finder vi de udlagte barnefædre? Disposition: 1. Indledning 2. Børn født uden for ægteskab - definition, kirkegangskone og stå åbenbart skrifte 3. Straffe 4. Lovgivning

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Grundlag for købstaden Fra katolicisme til protestantisme Chr.3 1537 Chr. 4 købstadsforordning 1619 Frederik

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Testamenter Folder nr.

Testamenter Folder nr. Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

Lidt om skifteprotokoller

Lidt om skifteprotokoller Lidt om skifteprotokoller Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede

Læs mere

Lægdsruller og Søruller

Lægdsruller og Søruller Lægdsruller og Søruller Ulrich Alster Klug - 2008 - dannebrog@dk-yeoman.dk - www.dannebrog.biz Lægdsruller og søruller indeholder oplysninger om værnepligtige drenge og mænd, dvs. dem der kunne udskrives

Læs mere

BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN

BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN DISPOSITION 1. Indledning 2. Begravelser i kirker og på kirkegårde 3. Landet: eksempel fra Gelsted sogn

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Skøde- og panteprotokoller

Skøde- og panteprotokoller Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler 1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler For at lette arbejdet på arkiverne gives herefter nogle eksempler på skemaer til afskrift af kirkebøger efter 1814 og af folketællinger. -

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

Generation X Ane nr. 1356/1357. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1356/1357. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Laursen og Boel Sørensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Niels Laursen & Boel Sørensdatter Sømarke 1356/1357 Laurids

Læs mere

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller 7 Lægds- og søruller 7.1 Lægdsruller Lægdsrullen er listen over de drenge og mænd, der kan udskrives til hæren. Lægdsrullerne føres af den civile administration, som har udskrivningspligten. Hæren fører

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Slægtsforskning i Sønderjylland

Slægtsforskning i Sønderjylland Slægtsforskning i Sønderjylland v. Arkivar Mai-Brit Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland www.sa.dk Formålet med i dag Formålet med foredraget i dag er at give inspiration til, hvordan man kan komme

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Ejendomshistorie. Michael Dupont

Ejendomshistorie. Michael Dupont Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO (indgangsmidler) Realregistre (indgangsmidler) Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed JP 154-0008 Rasmus Pedersen, Bederslev Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed Født:????? Død: før 20-4-1749 KB Bederslev er mangelfuld i perioden 1740-1749:

Læs mere

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Lægdsruller Hvad er lægdsruller? Fortegnelser over de mænd, der skulle udskrives til militærtjeneste i hæren Fortæller hvor og hvornår en værnepligtig opholder sig Lægdsruller

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer 1. Navn Stk. 1: Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vingeager", dens hjemsted Glostrup kommune. Stk. 2: Foreningens vedtægter vil være at godkende af kommunalbestyrelsen for Glostrup kommune, ligesom

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang"

Vedtægter for Grundejerforeningen Fuglevang Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang" 1. Grundejerforeningens navn er "Grundejerforeningen Fuglevang". Dens hjemsted er Kirke Såby. Dens værneting er Roskilde Herredsret. 2. Grundejerforeningen

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet Rigsarkivet, Regnskaber 1433-1559 (udgave 3. maj 2013) Hald lens regnskab 1541-46 Ny pakke 29, indeholder 2 hovedlæg Hovedlæg 1, Regnskab 1541-45 Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er

Læs mere

Generation IX Ane nr. 646/647. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 646/647. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Nielsen Eyesen og Ellen -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Rasmussen Eiesen & Bodil Bagers Ane nr. 1292/1293 Jens

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Vinding Sogn Provsti: Vejle Kommune: Vejle Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Munkebo Kommune: Kerteminde Provsti: Kerteminde Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. 1 2 1. Kirkegårdens

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010.

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010. Sognefoged Af, 12. juli 2010. E n sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtman- den udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed. Sognefogedbestallingen, som

Læs mere

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Supplement til Kures gårdregister på Bornholm

Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle, der beskæftiger sig med lokalhistorie eller slægtshistorie på Bornholm, støder på - og værdsætter - det gårdregister, som Kr. Kure har udarbejdet ud

Læs mere