Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?"

Transkript

1 Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række af andre forhold gør det fornuftigt at sige, at vi må forholde os specifikt til mænds sundhed og sygdomme, eller som specialet hedder internationalt: Men s Health. Derfor har vi har oprettet et Selskab for Mænds Sundhed. Artiklen beskriver paradokser og de punkter, som det er vigtigt at fokusere på, når man sætter manden som køn i centrum. Indtil omkring 1970erne var sundhedsvæsenet primært indrettet til hvide mænd fra middel- og overklassen. Forskning i sundhed og sygdomme, medicinsk forskning, havde ligeledes gennemgående denne målgruppe som område, hvorfra man så har overført resultater til resten af befolkningen, bl.a. kvinderne. Når man siden begyndte at tale om køn i sundhedsvæsenet, handlede det om at få øje på kvinden og de særlige behov, hun kan have i forhold til sundhed og sygdomme (White 2004). Mændene var som sædvanlig langsomme i optrækket og meget usikre, når det gjaldt at forholde sig til fænomenet køn og ikke mindst det selv at være et køn. Hvis man endnu i dag blandt mænd fx til et møde taler om mandens køn, bliver der straks moro, urolig skraben med fødderne og der gåes hurtigt væk fra emnet. Imidlertid kan vi i dag se, at det er kommet manden til skade ikke at blive set som et køn, for dermed er manden i virkeligheden blevet lige så usynlig, som kvinden var. Manden har ikke fået alle de fordele, det er at blive set som et køn. Ingen er i tvivl om fornuften i den specificering af sundhedsydelser, der ligger i at aldersopdele befolkningen i børn, unge, voksne og gamle. Vi ved også, at social ulighed i sundhed og sygdom er en særdeles vigtig parameter. Der kan tænkes andre gruppe-opdelinger, som kan være af betydning, fx hvor man er vokset op, både imellem lande og selv inden for landets grænser. Og som sagt har det været en kæmpe fordel for kvinder, at de har set sig selv og er blevet set som køn i forhold til sundhed og sygdom.

2 Manden som køn Hvad ser vi, hvis vi vil se manden som et køn? Vi ser både noget biologisk, dvs. det som på engelsk er manden som sex, og noget socialt, psykologisk og kulturelt, det som i kønsforskningen på engelsk kaldes gender. Med begge kønsbegreber ser vi: Fagområder inden for sundhed og sygdom, der specifikt er knyttet til den mandlige biologi Epidemiologiske forskelle, hvor mænd inden for visse sundheds- og sygdomsområder skiller sig ud med hensyn til bl.a. forekomst, dødelighed eller andre forhold Sundhedsadfærd, der er typisk for mænd, og opfattelser af symptomer og sygdom, der er fremherskende blandt mænd Sundhedsvidenskabens og sundhedsvæsenets opfattelser af og behandling af mænd Paradokser Hvis vi skal specificere det, kan vi pege på nogle paradokser, der har mandens køn som omdrejningspunkt: For det første det, som mange kvinder vil sige er svaghed og ynkelighed hos manden: Når mænd bliver forkølede, får influenza og andre ret ufarlige sygdomme, griner mange kvinder af mænd og bliver enormt irriterede på deres egen mand og synes, han overdriver og er klynkende. Paradokset her består i, at når mænd bliver alvorligt syge, har de ofte en tendens til ikke at ville snakke så meget om det eller vise det for

3 andre. Nu kan kvinden så ofte ikke forstå, at han ikke vil dele det med hende og opfordrer ham til at sige noget om, hvordan han har (se bl.a. Madsen (2006; 2007a ) Et helt centralt paradoks er, at mænd har ca. fem år lavere middellevetid end kvinder. Men ved spørgsmålet om deres oplevelse af deres sundhedstilstand, svarer stort set alle mænd, helt op i halvfems års alderen, at deres helbred er godt eller endog meget godt (Christensen 2006). Et tredje paradoks er, at mænd bruger den praktiserende læge mindre end kvinder det meste af livet, selvom de jo med den større dødelighed og større sygdomsforekomst har mere brug for forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme. Omvendt fylder mændene mere op i hospitalssengene, hvilket kunne tyde på, at de netop er kommet for sent til lægen med deres problemer (Juel & Christensen. Endnu et paradoks er, at der overalt i de industrialiserede lande er dobbelt så mange kvinder, der er diagnosticeret og i behandling for depression, mens der er næsten tre gange så mange mænd, der begår selvmord, selvom vi ved, at der er en nøje sammenhæng imellem depression og selvmord. Det er også et paradoks i offentligheden om sygdom og sundhed, at selvom der stort set er lige så mange mænd, der årligt dør af prostatakræft, som der er kvinder, der dør af brystkræft, skrives der otte gange så mange avisartikler om brystkræft som om prostatakræft (Infomedia 2008). Et sidste paradoks, jeg vil nævne, er, at i undersøgelser om patienttilfredshed udtrykker kvinder på stort set alle punkter mest utilfredshed. Men det er også kvinder, der får mest ud af hospitalerne og sundhedsvæsenet. Fx har mænd ti procent dårligere overlevelse i forhold til et gennemsnit af de fleste kræftsygdomme og som sagt kortere levetid generelt (Madsen 2007b). Hvor skal der tages fat? Det er disse paradokser og en lang række andre forhold, der gør det fornuftigt at sige, at vi må forholde os specifikt til mænds sundhed og sygdom, hvilket vi derfor gør i Selskab for Mænds Sundhed. De punkter, som det er vigtigt at fokusere på, når man sætter manden som køn i centrum, er:

4 Mænd behøver ikke at leve fem år kortere end kvinder. Mange af de forhold, der ligger bag mænds kortere middellevetid kan forebygges. Mænds dødelighed er for stor ved en række sygdomme. Vi har længe vidst, at midaldrende mænd har en langt større dødelighed af hjerte-kar-sygdomme. Nu er hjerte-kar-sygdomme dalet ned på andenpladsen blandt sygdomme, man hyppigst dør af. I stedet er kræft nu den hyppigste dødsårsag i Danmark med en ganske markant kønsprofil i mændenes disfavør: Mænd har næsten 40 pct. større dødelighed af kræft, og mænd har 16 pct. større risiko for at udvikle kræft. Ser vi bort fra brystkræft, lungekræft og kønsspecifikke kræftformer har mænd næsten 70 pct. større dødelighed af kræft og har mere end 60 pct. større risiko for at få sygdommen (. Når det gælder mandesygdommen - prostatakræft så ser vi en sygdom i stor vækst. Prostatakræft er, med en vækst på to pct. om året, den hurtigst voksende kræftform i Danmark og den mest udbredte alvorlige kræftform blandt danske mænd. Hvert år får flere end 3000 konstateret kræft i prostata, og flere end 1300 dør af sygdommen. Det er dobbelt så mange, som der dør i trafikken. Problemet med den sygdom er, at man stort set ikke ved noget om, hvordan man kan forebygge den. Mulighederne for at opspore den tids nok er usikre. Der er stor uenighed om, hvorvidt man bør lade sig undersøge eller ej. Der er mange negative effekter af operativ behandling og fare for, at mange kan blive behandlet unødigt. Mænd har en dramatisk overdødelighed i de unge år. Generelt har mænd i alderen år en dobbelt så høj dødelighed Det er al det der handler om pludselig død. Fx har mænd ti gange så mange dødsfald årligt af arbejdsulykker.. Denne forskel er udtryk for mænd, at mænd i højere grad højere grad befinder sog i risiko-situationer, men også for mænds risikoadfærd, som også spiller ind på deres forhold til sundhed, livsstil og pasning af behandling. Når det gælder de psykiske problemer er der meget at tage fat på i forhold til mænd. Mænds psykiske problemer er underbehandlede, og mænd har overhyppighed af selvmord. Dette har flere årsager, bl.a. 1) at mænd har mindre kontakt med læger, 2) at de i kontakten med sundhedsvæsenet sjældent får bragt deres psykiske problemer på banen, 3) at de få mænd, der er kendt af sundhedsvæsenet, før de begår selvmord, ikke anses for depressive og selvmordstruede og derfor ikke fården rette behandling. Og nok så vigtigt ses der hos mænd hyppigere symptomer og tilstande, der ikke traditionelt henføres til depression. Hidtil er selve depressionens væsen blevet defineret ved neddæmpede og indadvendte reaktioner med elementer af selvnedvurdering og skyldfølelse. På mange måder er sådanne tilstande forbundet med reaktioner, man hyppigere tillægger kvinder end mænd. De særlige symptomer, man hyppigere (men ikke kun) ser hos mænd, er bl.a. aggressivitet, lav impulskontrol, vredesudbrud, misbrug (specielt alkohol), tilbagetrækning fra relationer, over-engagement i arbejde og rigide krav om autonomi.

5 Selskab for Mænds Sundhed (www.sundmand.dk) arbejder bl.a. ud fra ambitionen om at møde mændene der, hvor de er, og sådan som de er. Der findes endnu ikke nogen politik her i Danmark for at gøre en særlig indsats for mænds sundhed, ligesom der er meget få eksempler på og midler til forskning specifikt i mænds sundhed og sundhedstilbud til mænd. Derfor opfordres sundhedsprofessionelle, politikere og beslutningstagerne i sundhedsvæsenet til at anerkende mænds sundhed som en særskilt og væsentlig problemstilling såvel i den praktiske daglige kommunikation om sundhed og sygdom, som i kampagner og medier. Der er behov for at: Blive bedre til at forstå mænds holdning til sundhed, at udvikle tilbud der tilgodeser mændene, igangsætte sundhedsfremmende projekter målrettet mænd, og at udvikle en sundhedspolitik, der fremmer mænds sundhed. Referencer: Christensen, K. (2006) Mænd og Sundhed. I: Christensen, K., Graugaard, C., Bonde, H., Wulff-Helge, J. & Madsen, S.Aa. (red) Kend din krop, mand. København: Aschehoug. Infomedia (2008)

6 Juel, K. & Christensen. K. (2007) Are men seeking medical advice too late? Contacts to general practitioners and hospital admissions in Denmark Journal of Public Health, Vol 30, 1, Madsen, S.Aa. (2007a) Mænd, køn, sundhed og sygdom. Tidsskriftet Politik, Tema om 'Køn'. Nummer 2: Årgang Madsen, S.Aa. (2007b) Men s special needs and attitudes as patients. Int Journ Men s Health & Gender. Vol 4 Issue 3, Sept, Madsen, Svend Aage 2006, Mænd og sind, i: Christensen, Kaare, Christian Graugaard, Hans Bonde, Jørn Wulff-Helge og Svend Aage Madsen (red.) Kend din krop, mand. Aschehoug, København. White, A., Thomson C., Forman, D. & Meryn, S (2010) Men s Health and the Excess Burden of Cancer in Men. European Urology Supplements 9, White, Alan 2004, Men s Health in the 21st Century. International Journal of Men s Health 5(1), pp

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk &

Forum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Unge mænds tidlige død Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 2 Hvad dør de af? 15-24-årige Sygdomme 25%

Læs mere

Flere mænd på banen!

Flere mænd på banen! Flere mænd på banen! Program Hvem er Forum for Mænds Sundhed? Hvordan ser det ud med mænds sundhed? Hvordan får vi flere mænd til aktiviteter? Hvilken kommunikation er vigtig at føre? Mænds Sundhed Mie

Læs mere

Mænds sundhed kan det lade sig gøre

Mænds sundhed kan det lade sig gøre Mænds sundhed kan det lade sig gøre Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forum for Mænds Sundhed Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler

Læs mere

Mænd og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom

Mænd og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom Mænd og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forum for Mænds Sundhed 1 Godt forsøgt 1.381 personer m. type 2 diabetes undersøgt 6 år efter, at de fik stillet diagnosen

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds

Læs mere

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om

Læs mere

Mænd og psykiske problemer En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed

Mænd og psykiske problemer En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed Mænd og psykiske problemer En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed MÆND OG PSYKISKE PROBLEMER 1 Mænd og psykiske problemer af Forum for Mænds Sundhed 2016 ISBN nr. 978-87-91945-17-5 Den foreliggende

Læs mere

Mænds uopdagede depressioner

Mænds uopdagede depressioner Mænds uopdagede depressioner Svend Aage Madsen Når man taler om mænd og sygdom.. Y+ = Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke

Læs mere

Fra regnorm til anakonda

Fra regnorm til anakonda Fra regnorm til anakonda Gud gav os en penis og en hjerne,...men kun blod nok til at få en af dem til at fungere ad gangen. (Robin Williams fra Penisens natur og kultur) Urininkontinens indenfor 4 uger

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder 2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede

Læs mere

Dagens program. Svend Aage Madsen

Dagens program. Svend Aage Madsen Dagens program Velkommen Intro oplæg Præsentationsrunde Forebyggelsespakker og mænds sundhed MHW erfaringer og fremover Gruppedrøftelser og ideudvikling Afslutning Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Mænd og kommunikation om sundhed - hvor svært er det?

Mænd og kommunikation om sundhed - hvor svært er det? Mænd og kommunikation om sundhed - hvor svært er det? Svend Aage Madsen Forskningsleder, Rigshospitalet Formand for Forum for Mænds Sundhed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme Opfattelsen

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det beh k høver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

13 års forskel i Ålborg

13 års forskel i Ålborg MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Er du klar over det, mand?

Er du klar over det, mand? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference! Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Mænds skjulte depressioner Gå i dialog med mænd om psykiske problemer

Mænds skjulte depressioner Gå i dialog med mænd om psykiske problemer Psykiatri Mænds skjulte depressioner Gå i dialog med mænd om psykiske problemer Af Svend Aage Madsen Biografi Forfatteren er ph.d. og chefpsykolog på Rigshospitalet samt formand for Selskab for Mænds sundhed,

Læs mere

Rigshospitalet MÆND FØDSELSDEPRESSIONER. - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid

Rigshospitalet MÆND FØDSELSDEPRESSIONER. - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid Rigshospitalet MÆND & FØDSELSDEPRESSIONER - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid Indhold 3 Mænd kan få fødselsdepressioner 4 Hvor stort er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Mænds Helbred og Trivsel. Svend Aage Madsen

Mænds Helbred og Trivsel. Svend Aage Madsen Mænds Helbred og Trivsel Hvordan synes de selv det går? 72 70 68 66 64 Godt og Meget godt helbred - 55-64 årige 62 60 58 Mænd Kvinder 56 Siger de har langvarig sygdom Hæmmende langvarig sygdom Vårharer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed

Forum for Mænds Sundhed Selskab for Mænds Sundhed Men's Health Society Forum for Mænds Sundhed et partnerskab der skaber lighed i sundhed I Danmark er den ulighed i sundhed, der især rammer mænd, blevet grundigt belyst, bl.a.

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Svend Aage Madsen MHW 2013

Svend Aage Madsen MHW 2013 MHW 2013 1 MHW 2013 2 MHW 2013 Men s Health Week handler om: Al sundhed og alle sygdomme kræft, ulykker, diabetes, hjerte, psykisk.. Livsstil og Sundhedsadfærd Forebyggelse og information Behandling Manden

Læs mere

Fra regnorm til anakonda

Fra regnorm til anakonda Fra regnorm til anakonda Gud gav os en penis og en hjerne,...men kun blod nok til at få en af dem til at fungere ad gangen. (Robin Williams fra Penisens natur og kultur) Mogens Jørgensen Sygeplejerske

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Hvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU

Hvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU Hvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU Alder Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK: gammel Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK: ung gammel Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK:

Læs mere

Projektbeskrivelse for projekt støttet af Landdistriktspuljen. Formål: andre. deres eget. ved at. partnernes. Baggrund: bedst

Projektbeskrivelse for projekt støttet af Landdistriktspuljen. Formål: andre. deres eget. ved at. partnernes. Baggrund: bedst Projektbeskrivelse for projekt støttet af Landdistriktspuljen Ufaglærte og enlig mænds mødested der for samvær og sundhed s i landdistrikter Formål: Forsøgsprojektet vil afprøve og evaluere opbygning af

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Program Sådan arbejder 3F i forhold til mænd og sundhed v/jane Korczak, Næstformand i 3F Mænds sundhed og fællesskaber? v/svend Aage Madsen, Formand for Forum For Mænds

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Mænd og nære relationer

Mænd og nære relationer 26. november 2016 Mænd og nære relationer En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed Resumé Alt for mange mænd har ingen nære relationer eller nogen de kan tale med om personlige ting Nære relationer

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Erfaringer fra Århus Kommune Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Organisering i Århus Kommune 9 konsulenter i Århus Kommune Hver konsulent dækker et lokalområde med 3-6 lokalcentre.

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Er du opmærksom på dit helbred, unge mand?

Er du opmærksom på dit helbred, unge mand? Nyheder, Social & Sundhed, 11/06 2015, 20:27 Er du opmærksom på dit helbred, unge mand? Tre gange så mange unge mænd som kvinder har ikke været til lægen indenfor det seneste år. Det viser en ny undersøgelse

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Danske mænd taler ikke om depression

Danske mænd taler ikke om depression Forsidehenvisning: Danske mænd taler ikke om depression Depression er for mænd stadig et tabu. Eksperter peger på, at størstedelen af danske depressionsramte, der ikke får hjælp til at håndtere deres kriser,

Læs mere

Den mandlige kræftpatient i teori og praksis

Den mandlige kræftpatient i teori og praksis Den mandlige kræftpatient i teori og praksis FORSTÅ OG KOMMUNIKÉR MED DEN MANDLIGE KRÆFTPATIENT ET UNDERVISNINGSPROGRAM Af chefpsykolog, ph.d. Svend Aage Madsen OM KURSET Kurset er udviklet på Rigshospitalet

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet

Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet Der afsættes en ansøgningspulje på 20 mio. kr. til at gennemføre indsatser, der kan reducere den sociale ulighed i behandling. BAGGRUND Det er velkendt

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen

Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen Konference Kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen 18. Marts 2013 Campus Roskilde Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen Jes Søgaard Managing Partner De store trends 2010-2030 i sundhed, samfund

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere