En digital folkeskole. - national strategi for it i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En digital folkeskole. - national strategi for it i folkeskolen"

Transkript

1 En digital folkeskole - national strategi for it i folkeskolen Regeringen - august 2011

2 Indledning Det er regeringens mål, at de danske folkeskoleelever i 2020 skal være blandt de dygtigste i verden. Et vigtigt skridt på vejen er en øget digitalisering af undervisningen i folkeskolen. Regeringen har derfor udarbejdet en national strategi for anvendelsen af it og digitale læremidler i undervisningen i folkeskolen. Digitaliseringen skal først og fremmest øge det faglige niveau og sikre, at flere får en uddannelse. Det skal ske ved at give bedre muligheder for differentieret og varieret undervisning og ved at åbne for nye og mere fleksible lærings- og evalueringsformer. En bedre brug af it skal også understøtte øget inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning i folkeskolen. Digitaliseringen gør det muligt at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der bedst passer til den enkelte elev. Eleverne skal kunne bruge teknologien kreativt og kritisk, vurdere kvaliteten af information på internettet, udtrykke sig i de nye medier og samarbejde digitalt og internationalt. Samtidig kan mere digitalisering hjælpe lærerne i deres forberedelse, undervisning og evaluering, så der frigøres flere ressourcer til at undervise den enkelte elev og dermed skabe mere læring. Regeringen vil gennemføre syv initiativer, der skal give bedre it i folkeskolen: 1. Støtte til indkøb af digitale læremidler. 2. Effektiv distribution af digitale læremidler. 3. Trådløst netværk på skolerne frem mod Adgang til computere for alle elever frem mod Videreudvikling af nationale test og afgangsprøver. 6. Klare mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål. 7. Forskning og udvikling af itbaserede læringsformer. Strategien følger op på regeringens folkeskoleudspil fra december 2010, Faglighed og frihed, hvor det fremgår, at der skal udarbejdes en national strategi for it i folkeskolen. Hvorfor er der behov for en national strategi? Der er et stort uudnyttet potentiale for øget brug af it i folkeskolen. Folkeskolen skal være på forkant med at udnytte og udvikle elevernes it-kundskaber ved at bruge digitale læremidler og værktøjer som bærbare pc er, tablets og mobiltelefoner. Folkeskolen skal udnytte både motivationskraften og læringspotentialet i it, og de muligheder it rummer for differentieret undervisning, herunder undervisning af elever med særlige behov. Eleverne er vant til at kommunikere på internettet med andre børn og unge på tværs af landegrænser. De chatter, søger viden, træner, leger og spiller. PISA 2009-undersøgelsen viser, at 98 pct. af de 15-årige danske elever har adgang til computer med internet i hjemmet, som de kan bruge til deres skolearbejde. I næsten tre ud af fire hjem er der mindst tre computere. Det er det højeste antal i OECD, og kun 0,3 pct. svarer i undersøgelsen, at de ikke har computer i hjemmet, jf. figur 1. 2

3 En digital folkeskole, Regeringen - august 2011 Figur 1. Danske skoleelevers adgang til computere i hjemmet Adgang til computer med internet i forbindelse med deres skolearbejde i hjemmet. Antal computere i hjemmet. 1% 1% 0,3% 4,5% 19,9% Har adgang Ingen Har ikke adgang En Mangler besvarelse To 73,7% Tre eller flere 98% Kilde: PISA 2009, OECD Internationalt set har de danske skoleelever en helt unik it-parathed. 3

4 Målet for den nationale strategi Det er regeringens mål, at it-strategien skal medvirke til at stimulere en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor it i langt højere grad anvendes til at fremme elevernes læring og understøtte de faglige mål. Specielt skal it udnyttes til at forbedre undervisningsdifferentieringen, så flere inkluderes i den almindelige undervisning, og alle elever også de dygtigste udfordres maksimalt i forhold til deres evner. Visionen er, at elever, lærere og forældre via et digitalt læringsmiljø får en samlet indgang til folkeskolen med adgang til skema, lektier, karakterer, læremidler, meddelelser og meget mere. En skoles digitale læringsmiljø kan for eksempel bestå af en portal med adgang til en distributionskanal for digitale læremidler, overblik over elevprogression, mulighed for skole-hjem-dialog mv. (Learning Management-systemer) samt administrative systemer. Figur 2 viser et eksempel på et digitalt læringsmiljø på en skole. Udbredelsen af it i undervisningen skal give den enkelte lærer bedre redskaber til løbende at følge elevens faglige udvikling, og forældrene og eleverne skal kunne få et væsentligt bedre grundlag for at følge med i den faglige udvikling og derved styrke dialogen med skolen. 4

5 Figur 2. Eksempel på et digitalt læringsmiljø på en skole Brugerportal Intranet til elever, lærere, forældre og administration Ekstranet til offentligheden Digitale læremidler App store med brugervenlig adgang til programmer, brugerfeedback, ratings, mulig salgsfunktion mv. Google Apps Sociale medier: Facebook mv. Kahn Academy Undervisningsforløb Learning management-system Administration af læringsressourcer Registrering af elevprogression Undervisningsforløb Administrative systemer Indskrivning Elev- og læreradministration Fælles service/standarder Dataudveksling og brugeradgangsstyring Fælles data Elevernes portfolio, evaluerings- og læringsresultater, progression, læringsmål, brug af digitale læremidler mv. Kommunens forvaltning Offentlige systemer Undervisningsministeriet: Bekendtgørelser, fagbeskrivelser, vejledninger, vidensdeling, inspiration til undervisning mv. Statistik fx karakterer 5

6 Udfordringer i dag Der er i dag en række udfordringer for øget brug af it i undervisningen. De vigtigste er følgende: 1. Adgang til digitale læremidler og kendskab hos lærerne og eleverne. 2. Adgang til stabilt og sikkert trådløst netværk med tilstrækkelig kapacitet. 3. Viden om it-baseret fagdidaktik og digitale læringsformer. Adgang til digitale læremidler og kendskab hos lærerne og eleverne Lærere, elever og forældre er allerede i dag online i vidt omfang og bruger aktivt internettet i forbindelse med skolen. Men selv om lærerne har et grundlæggende it-kendskab, er mange lærere endnu usikre ved at bruge it i selve undervisningen. Kun 20 pct. angiver, at de har et grundigt kendskab til, hvordan forskellige programmer kan supplere hinanden, og at de gerne afprøver programmernes muligheder med henblik på at anvende dem i undervisningen. 1 En undersøgelse fra 2006 viser, at selv om to ud af tre lærere har deltaget i it-kompetenceudvikling fx it-kørekort inden for de seneste tre år, så kan der ikke registreres nogen særlig effekt på anvendelsen af it. It anvendes ofte som et supplement til faget i stedet for at være integreret i faget. 2 De pædagogiske muligheder i brugen af it og elevernes store it-parathed bliver dermed ikke udnyttet fuldt ud. fragmenterede adgang skyldes i høj grad, at markedet for digitale læremidler i Danmark endnu er på introduktionsstadiet med et lavt salgsvolumen og høje opstartsomkostninger for producenterne. 3 Der er endnu ikke udviklet effektive, markedsbaserede distributionskanaler på tværs af udbydere og producenter, som man for eksempel kender det fra indkøb af musik på internettet, hvor brugerne deler erfaringer og bedømmelser med hinanden. Lærernes usikkerhed og manglende kendskab til at integrere it i selve undervisningen, på trods af grundlæggende it-kvalifikationer, kan skyldes flere forhold såsom dårlig it-infrastruktur og begrænset vidensdeling om brug af digitale læremidler i undervisningen. Derudover er der endnu kun et forholdsvis begrænset udbud af digitale læremidler, og adgangen til disse er fragmenteret. Den begrænsede vidensdeling og Undervisningsministeriets styrelse for it i uddannelsessystemet, UNI C, driver i dag en offentligt udviklet tjeneste, Materialeplatformen, der rummer en oversigt over det samlede udbud af trykte såvel som digitale læremidler, men bortset fra denne er adgangen til digitale læremidler i Danmark fragmenteret og spredt ud på de enkelte forlag og producenter. 1. Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser, DREAM: Danish Research Centre on Advanced Media Materials og Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler, It i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver, Danmarks Evalueringsinstitut, Beyond Textbooks Digital learning resources as systemic innovation in the Nordic countries, OECD,

7 Figur 3. Udbud af digitale læremidler i Danmark på Materialeplatformen Læremidler på Materialeplatformen i procent. Antal filtyper i offentlige online lærermidler på grundskoleområdet Trykt + online-komponent Kun online url'er pdf 63 Digital på anden måde word 10 4 Trykt 2271 jpeg-filer Andre Note: Digital på anden måde dækker over audio-cd, cd-rom, dvd mm. Kilde: Materialeplatformen Udbuddet af egentlige digitale programmer til undervisningsbrug, der kan søges via Materialeplatformen, er begrænset. For at styrke udbuddet af digitale læremidler og en mere effektiv markedsbaseret distribution af digitale læremidler er der behov for i en overgangsperiode at skubbe markedet i gang. Adgang til stabilt og sikkert trådløst netværk med tilstrækkelig kapacitet på skolerne Mange lærere har oplevet, at skolernes it og internetadgang ikke fungerer. Det er en grundlæggende forudsætning for øget anvendelse af it i undervisningen, at kommunerne sikrer en adgang til trådløst internet på skolerne, der er sikkert, stabilt og har tilstrækkelig kapacitet, dvs. en velfungerende it-infrastruktur. Denne skal også kunne understøtte elevernes egne medbragte bærbare enheder. Med en væsentlig større brug af bærbare enheder (skolernes såvel som elevernes egne) inden for en kort årrække må mange skoler forventes at overgå fra lokal it-drift med egne servere og fast installerede programmer på stationære pc er i et særligt computerrum til, at eleverne selv går ind på forskellige programmer på internettet. Det giver helt nye muligheder for tilrettelæggelsen af undervisningen og for udvikling af nye organisationsformer. Samtidig øger det efterspørgslen på en nem, internetbaseret adgang til digitale læremidler via de bærbare enheder på markedet. Viden om it-baseret fagdidaktik Der er brug for mere viden om mulighederne for at anvende it i undervisningen og om udvikling af nye itbaserede læringsformer. Det gælder i forhold til integration af it i fagene generelt og til den fagdidaktiske anvendelse af digitale læremidler og særlige it-hjælpemidler til elever med særlige behov. Øget forskning, demonstrationsskoler (dvs. udvalgte modelskoler for udvikling, afprøvning og formidling af gode løsninger, hvor it højner det faglige niveau) og læreruddannelser med særlig it-profil kan medvirke til at opbygge mere viden og fokus på brugen af it i undervisningen. For at møde udfordringerne vil regeringen gennemføre syv initiativer, der skal give bedre it i folkeskolen og øget digitalisering. 7

8 Syv initiativer, der giver bedre it i folkeskolen Initiativer i it-strategien for folkeskolen: 1. Støtte til indkøb af digitale læremidler. 2. Effektiv distribution af digitale læremidler. 3. Trådløst netværk på skolerne frem mod Adgang til computere for alle elever frem mod Videreudvikling af nationale test og afgangsprøver. 6. Klare mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål. 7. Forskning og udvikling af itbaserede læringsformer. Initiativ 1 Støtte til indkøb af digitale læremidler. Der afsættes en pulje til indkøb af digitale læremidler på skolerne. Midlerne skal anvendes til at øge efterspørgslen på digitale læremidler og dermed understøtte et mere udviklet og bæredygtigt marked og et øget udbud af produkter. Markedet for digitale læremidler er endnu på introduktionsstadiet i Danmark. I dag anvendes langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler til bøger og andre traditionelle medier. Men mange børn og unge færdes hjemmevant på mobiltelefoner, internettet osv. Denne udvikling skal afspejles i læremidlerne i folkeskolen. Et centralt indsatsområde for regeringen er derfor at sikre rammerne for en hurtig udvikling af et velfungerende og selvbærende marked for digitale læremidler. For at skubbe markedet i gang har regeringen reserveret 500 millioner kroner over en fireårig periode primært til at styrke skolernes indkøb af digitale læremidler. Støtten til køb af digitale læremidler forudsætter kommunal medfinansiering svarende til mindst det statslige bidrag. Med den kraftige stimulering af efterspørgslen over en fireårig periode sikres rammerne for udviklingen af et mere modent og, efter overgangsperioden, selvbærende marked for digitale læremidler. Når der er udviklet et velfungerende marked med øget konkurrence, vil det medvirke til, at producenterne for at tiltrække flere brugere sikrer lavere priser og en fortsat videreudvikling af produkterne. De skal have høj brugervenlighed og nem adgang til programmerne. Et veludviklet marked vil medvirke til at opretholde en stor efterspørgsel. Skolerne og kommunerne må forventes fremover at anvende en større andel af deres budgetter til indkøb af digitale læremidler end til traditionelle bøger, tavler og kladdehæfter. Den bedre og billigere adgang til digitale læremidler vil i løbet af få år give skoler og kommuner et øget incitament til at indkøbe digitale læremidler for at frigøre lærertid til mere og bedre undervisning. Initiativet indgår i aftalen om kommunernes økonomi for Initiativ 2 Effektiv distribution af digitale læremidler. Regeringen vil styrke grundlaget for, at der inden udgangen af 2012 etableres en eller flere markedsbaserede distributionsplatforme med nem og overskuelig adgang til digitale læremidler. Platformene kan fx være en slags app-store, som man kender det fra indkøb af musik 8

9 og programmer til smartphones og computere på internettet, og de skal bygge på de fællesoffentlige principper om fælles, åbne standarder. Øget anvendelse af it i undervisningen kræver, at lærere og elever har let og overskuelig adgang til og overblik over udbuddet af digitale læremidler. Regeringen vil derfor medvirke aktivt til at sikre grundlaget for en markedsbaseret udvikling af en eller flere brugervenlige distributionskanaler for digitale læremidler inden udgangen af En distributionskanal skal være enkel at anvende, og den skal adressere de behov og ønsker, som den enkelte lærer har. Det bør for eksempel være muligt for lærerne at søge materialer inden for det relevante niveau og fag (eksempelvis dansk i 9. klasse). Løsningen kan med fordel indeholde topti-funktioner og mulighed for brugerkommentarer mv., som det kendes fra mange digitale tjenester. Det vil sige, at en dansklærer kan blive præsenteret for digitale læremidler, som andre dansklærere har downloadet, og læreren kan blive inspireret af kollegers kommentarer. Læremidlerne skubbes ud til lærerne, frem for at lærerne selv skal trække dem ud af et omfattende katalog. Ved denne vidensdeling får lærerne et kvalificeret grundlag for at vurdere de enkelte læremidlers anvendelsesmuligheder. Endelig vil regeringen bakke op om non profit-initiativer til udvikling og distribution af digitale læremidler fx fra lærer til lærer. Der er allerede ansats til sådanne initiativer i Danmark, og de findes i mere udviklet form i bl.a. USA. Initiativ 3 Trådløst netværk på skolerne frem mod Regeringen har aftalt med kommunerne, at alle elever i folkeskolen frem mod 2014 skal have adgang til trådløst internet. Det skal være enten via egne bærbare enheder (computere, tablets mv.) eller enheder stillet til rådighed af skolen. Netværket skal være sikkert og stabilt og have en kapacitet, der modsvarer den øgede anvendelse og de krav, der stilles i forbindelse med digitale test og prøver. Det trådløse internet på skolerne skal frem mod 2014 udbygges til at give sikker og velfungerende adgang for alle lærere og elever. Manglende understøttelse af it i undervisningen i form af stabilt netværk og adgang til hardware må ikke være en barriere for målsætningen om i højere grad at udnytte potentialet for integration af it i undervisningen. Succeskriteriet for regeringen er, at såvel lærere som elever kan fokusere alle kræfter på undervisningen med it, og at it-infrastrukturen ikke opleves som en barriere eller et irritationsmoment. It-infrastrukturen skal være teknologisk gearet til at tilbyde hurtig, sikker og stabil internetadgang for alle elever og lærere. Initiativet indgår i aftalen om kommunernes økonomi for Initiativ 4 Adgang til computere for alle elever frem mod Regeringen har aftalt med kommunerne, at alle elever frem mod 2014 skal have en computer (stationær pc, bærbar pc, tablet eller lignende) i undervisningen. Det forudsættes, at eleverne som udgangspunkt medbringer egen bærbar enhed, og at skolerne stiller udstyr til rådighed for de få elever, der ikke selv har en bærbar enhed. For at brugen af it i undervisningen for alvor kan øges, er det en vigtig forudsætning at hver elev har adgang til en computer eller lignende i undervisningen. Det er derfor en central målsætning, at skolerne stiller en computer til rådighed for de elever, som ikke kan medbringe deres egen. Udviklingen peger mod, at flere og flere elever kan medbringe deres egen bærbare enhed. Samtidig er der investeret massivt i interaktive whiteboards på skolerne til gavn for it-anvendelsen i undervisningen. Initiativet indgår i aftalen om kommunernes økonomi for Initiativ 5 Videreudvikling af nationale test og afgangsprøver som drivkraft for øget anvendelse af it. Det skal være muligt for eleverne at aflevere deres afgangsprøver digitalt, så bedømmerne kan hente besvarelserne digitalt og afgive deres karakterer digitalt. Der skal desuden udvikles et mere effektivt og fleksibelt system til afvikling af de nationale test. Nationale test og digitale prøver er vigtige katalysatorer for udbredelse af it i undervisningen, som kan få en positiv effekt på den daglige undervisning. Regeringen vil fortsætte videreudviklingen af de nationale test, der kan understøtte den løbende evaluering af eleverne. Desuden vil regeringen effektivisere og udvikle nye digitale eksamens- og prøveformer. 9

10 De nationale test Ud over at fungere som drivkraft for øget anvendelse af it i undervisningen vil anden generation af de nationale test muliggøre en forenkling og effektivisering af arbejdsgangene i forbindelse med brugen af testene. De vigtigste muligheder for forenkling og effektivisering er: Udvidelse af den tekniske kapa- citet, så alle elever på en årgang kan aflægge afgangsprøve samtidig. Et fleksibelt forfatterværktøj, der gør det muligt med lavere udgifter end i dag at opdatere de nationale test, fx i forhold til nye faglige mål. Mere brugervenligt design ba- seret på de erfaringer, der er indhentet med brugen af første generation af testsystemet. Dette forventes at kunne effektivisere arbejdsgangene på skolerne i forbindelse med booking og gennemførelse af test og prøver samt reducere omkostningerne til teknisk support. Mulighed for at skolerne kan sende resultatarket til forældrene elektronisk, fx via krypteret eller ForældreIntra. I dag skal skolerne udskrive hver enkelt resultatark og udlevere det manuelt. Folkeskolens skriftlige prøver Folkeskolens skriftlige prøver gennemføres i dag fortrinsvis på papir. Når prøverne digitaliseres, vil prøverne med lukkede svarmuligheder, dvs. hvor svaret er entydigt rigtigt eller forkert, kunne gennemføres elektronisk som selvrettende digitale prøver. Disse vil for eksempel kunne omfatte dansk retskrivning og matematiske færdigheder. En anden type prøve er fri digital fremstilling, som eksempelvis kan omfatte skriftlig fremstilling i dansk og matematisk problemløsning, dvs. opgaver, hvor bedømmelsen må foretages af en eller flere censorer. De to prøveformer kræver forskellig it-håndtering. De selvrettende digitale prøver kan bedømmes digitalt ( computer-censor ), og fri digital fremstilling må vurderes som hidtil ( lærer-censor ). Det eksisterende system, De Nationale test, skal anvendes til de selvrettende digitale prøver, og et nyt system, XIT, skal anvendes til fri digital fremstilling. XIT skal også anvendes i ungdomsuddannelser og de korte og mellemlange videregående uddannelser. XIT vil endvidere indeholde muligheder for at foretage plagiattjek af besvarelserne. Initiativ 6 Klare mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål. Elever, lærere og forældre skal have et klart billede af, hvad eleverne skal lære. Målsætningen er, at læringsmålene skal kunne kobles til digitale læremidler. Evaluerings- og testmuligheder skal knyttes til de digitale læringsmål, så elever, lærere og forældre får hurtig feedback på resultater af læring og undervisning. Lærere, elever og forældre kan derfor bruge de digitale læringsmål til at drøfte og samarbejde om elevens læring på et mere kvalificeret grundlag end i dag. Initiativet skal ses i sammenhæng med forslaget i regeringens folkeskoleudspil, Faglighed og frihed, om præcisering og prioritering af folkeskolens mål. I en spørgeskemaundersøgelse, hvor lederne i folkeskolen blev bedt om at prioritere fem læremidler ud af 17 mulige, angav 88 pct., at de ved indkøb har prioriteret den traditionelle og driftsikre lærebog i perioden Derimod havde kun henholdsvis 41 og 37 pct. prioriteret internetbaserede abonnementer og materialer med log-in blandt de fem prioriterede læremidler. 4 Der er derfor behov for et større fokus i folkeskolernes ledelse på, hvordan øget brug af it og digitale læremidler kan medvirke til både en faglig, pædagogisk og økonomisk gevinst 4. Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser ; DREAM: Danish Research Centre on Advanced Media Materials og Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler,

11 på de enkelte folkeskoler. For at sikre en samlet prioritering og klar linje i skolernes brug af digitale læremidler i undervisningen er det centralt, at skolernes ledelser sætter tydelige mål for anvendelsen af it i undervisningen. Skolerne skal blandt andet opfordre forældre og elever til, at eleverne medbringer egne bærbare enheder i skolen samt sikre, at lærernes undervisning er tilrettelagt, så det er meningsfuldt for eleverne at medbringe eget udstyr. Med henblik på at sætte særligt fokus på skoleledelsens rolle er det aftalt med KL, at der skal etableres et netværkssamarbejde med inddragelse af skolelederne fra de digitale demonstrationsskoler og relevante aktører fra de skoleansvarlige forvaltninger i de respektive kommuner. Netværkssamarbejdet skal understøtte erfaringsopsamling og formidling af viden til andre skoleledere og kommunale forvaltninger for at styrke it-anvendelsen i folkeskolens undervisning. Initiativ 7 Forskning og og udvikling af itbaserede læringsformer. Der skal gennemføres forsøgs- og forskningsprojekter, der har til formål at udvikle it-baserede læringsformer i fagene og formidle resultaterne. Forsøgene baseres bla på et antal digitale demonstrationsskoler som foregangsskoler og skal ses i lyset af forslaget om at uddanne 100 ph.d. er frem mod For at satsningen på it kan lykkes, er det en forudsætning, at it integreres i undervisningen gennem udvikling af nye undervisnings- og læringsformer, så den traditionelle undervisning ikke bare videreføres med strøm på. Der er derfor behov for forsøg og forskning, der generelt øger viden om, hvordan man mest effektivt udnytter it og digitale læremidler til at øge elevernes faglighed og styrke inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Digitale demonstrationsskoler Regeringen vil iværksætte forsøg med fem til ti digitale demonstrationsskoler, der i forvejen har integreret it i undervisningen eller satser på en målrettet udvikling i brugen af it. Forsøget skal bruges til at opnå erfaringer med at flytte en skole fra en overvejende analog til en digital tidsalder. Der skal opstilles strategiske mål for forsøgene, og de skal evalueres. Forsøgene med digitale demonstrationsskoler skal bidrage til udvikling af generaliserbar og praksisorienteret viden om, hvad der virker i undervisningen 5. De skal konkret anvise, hvordan den enkelte demonstrationsskole kan styrke fagligheden gennem øget brug af it. Resultaterne af forsøgene skal gøres tilgængelige for alle folkeskoler. Læreruddannelser med særlig it-profil For på sigt at øge gennemslagskraften af forsøgene med demonstrationsskoler skal der udpeges to til tre professionshøjskoler, hvor de lærerstuderendes praktik skal gennemføres på nogle af demonstrationsskolerne, så professionsskolerne indarbejder erfaringer og viden, der efterfølgende skal anvendes i læreruddannelsen. Dialogforum for øget anvendelse af it i folkeskolen I forlængelse af initiativet til etablering af forsøg med demonstrationsskoler etableres et dialogforum, som skal rådgive om og inspirere til øget anvendelse af it i undervisningen. Forummet skal rådgive kommunerne og regeringen. Det skal sammensættes bredt af KL, Undervisningsministeriet, indholdsproducenter af læremidler, it-branchen, professionshøjskoler, IT-Universitetet i København, skoleledere, lærere, elever, forældre, innovative virksomheder samt øvrige relevante vidensinstitutioner. Forummets sammensætning og dets opgaver skal afstemmes med de øvrige rådgivende organer på området, herunder Skolerådet. Økonomi og organisering Regeringen har afsat 500 millioner kroner til den nationale strategi for it i folkeskolen. Midlerne fordeler sig på med 120 millioner kroner i 2012, 120 millioner kroner i 2013, 130 millioner kroner i 2014 og 130 millioner kroner i 2015, jf. aftalen om kommunernes økonomi for Den konkrete fordeling af midlerne på initiativerne skal drøftes i den nye styregruppe for folkeskole-it. For at koordinere og prioritere den samlede skole-it-indsats er KL og regeringen enige om at etablere en styregruppe med deltagelse af Undervisningsministeriet (formand), Finansministeriet og KL med overordnet reference til undervisningsministeren. Styregruppen skal betjenes af et sekretariat, som etableres i Undervisningsministeriet med deltagelse af Finansministeriet og KL. Parterne aftaler efterfølgende de nærmere betingelser for styregruppens arbejde. Erfaringerne fra skoleledernes netværkssamarbejde og dialogforummet kan inddrages i styregruppens overvejelser. 5. Det kan fx være om god adfærd og sikkerhed på nettet, jf. FNs Menneskerettighedsråds anbefalinger til Danmark om øget indsats i forhold til børn og unges sikkerhed på nettet. 11

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg Den 28. januar 2013 Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg 1. Baggrund Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Indsatsen

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

IT i folkeskolen vision eller realitet

IT i folkeskolen vision eller realitet IT i folkeskolen vision eller realitet Videncenterleder hos Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen kommenterer her rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ingen

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Folkeskolereformen og digitalisering. Rapport

Folkeskolereformen og digitalisering. Rapport Folkeskolereformen og digitalisering Rapport Det Digitale Råd April 2015 Indholdsfortegnelse Resumé 3 1 Indledning 4 1.1 Definitioner 4 2 Digitalisering for kvalitet 6 2.1 Digitalisering og folkeskolereformens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept 170 IT I PRAKSIS DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept Kommunaldirektørerne ser de største barrierer i eksterne

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015

Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015 Postadresse Giørtz Plads. 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. april 2012/ 14. maj 2012 Sagsbehandler Birthe Christensen Telefon direkte 76 16 86 36 Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

VUC Koldings it-strategi

VUC Koldings it-strategi VUC Koldings it-strategi Vedtaget på SU den 4.9.2009 Side 1 Indhold 1. Generelt... 3 2. It infrastruktur... 3 Målsætninger:... 3 Brugerfokuseret infrastruktur... 3 Netværk fysisk... 3 Netværk trådløst...

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Projekt Skole-IT generation II

Projekt Skole-IT generation II Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Strategi 2012 15, vedtaget på bestyrelsesmøde 27. marts 2012

Strategi 2012 15, vedtaget på bestyrelsesmøde 27. marts 2012 Marts 2012 Strategi 2012 15, vedtaget på bestyrelsesmøde 27. marts 2012 Kommunikationsstrategi 2012-15 Kommunikationsstrategien i HF & VUC FYN retter sig indadtil mod medarbejdere, kursister og bestyrelse

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

P r o j e k t b e s k r i v e l s e

P r o j e k t b e s k r i v e l s e P r o j e k t b e s k r i v e l s e Selvbetjening.nu som digitalt redskab i kontakten med borgeren Formål HK og KL har tidligere sammen udviklet den digitale kompetenceprofil for medarbejdere i borgerservicecentre,

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

IT- strategi 2012 2017 for folkeskolerne i Randers

IT- strategi 2012 2017 for folkeskolerne i Randers IT- strategi 2012 2017 for folkeskolerne i Randers Notat til sagsfremstillingen Udarbejdet af: Viceskoleleder, Kristrup Skole: Morten Jakobsen Viceskoleleder, Østervangskolen: Steen Jensen Leder, Skole-it:

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

IT-strategi 2. Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

IT-strategi 2. Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen IT-strategi 2 Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014 1 Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 3. Status på IT-strategi 1... 5 4. IT-strategi

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1 Digitale læringsmiljøer Med vedtagelsen af indkøb til ipads vedtog byrådet et nyt skoleudviklingsprojekt omkring digitale læringsmiljøer. Byrådet vedtog sammen med den nye skolestrategi en handleplan for

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 2014 DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 UDKAST It bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. Informationsteknik indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund,

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Danskernes it-færdigheder

Danskernes it-færdigheder Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 22 Offentligt Danskernes it-færdigheder en målrettet indsats Videnskabsministeriet, december 2007 Danskernes it-færdigheder en målrettet

Læs mere

Vester Hassing 10. dec. 2013. Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1

Vester Hassing 10. dec. 2013. Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1 Ipads på VHS En vejledning ipads på VHS Side 1 Tillykke med det nye arbejdsredskab Vi ved allerede nu, at dette redskab bliver til stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Med uddelingen

Læs mere