En digital folkeskole. - national strategi for it i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En digital folkeskole. - national strategi for it i folkeskolen"

Transkript

1 En digital folkeskole - national strategi for it i folkeskolen Regeringen - august 2011

2 Indledning Det er regeringens mål, at de danske folkeskoleelever i 2020 skal være blandt de dygtigste i verden. Et vigtigt skridt på vejen er en øget digitalisering af undervisningen i folkeskolen. Regeringen har derfor udarbejdet en national strategi for anvendelsen af it og digitale læremidler i undervisningen i folkeskolen. Digitaliseringen skal først og fremmest øge det faglige niveau og sikre, at flere får en uddannelse. Det skal ske ved at give bedre muligheder for differentieret og varieret undervisning og ved at åbne for nye og mere fleksible lærings- og evalueringsformer. En bedre brug af it skal også understøtte øget inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning i folkeskolen. Digitaliseringen gør det muligt at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der bedst passer til den enkelte elev. Eleverne skal kunne bruge teknologien kreativt og kritisk, vurdere kvaliteten af information på internettet, udtrykke sig i de nye medier og samarbejde digitalt og internationalt. Samtidig kan mere digitalisering hjælpe lærerne i deres forberedelse, undervisning og evaluering, så der frigøres flere ressourcer til at undervise den enkelte elev og dermed skabe mere læring. Regeringen vil gennemføre syv initiativer, der skal give bedre it i folkeskolen: 1. Støtte til indkøb af digitale læremidler. 2. Effektiv distribution af digitale læremidler. 3. Trådløst netværk på skolerne frem mod Adgang til computere for alle elever frem mod Videreudvikling af nationale test og afgangsprøver. 6. Klare mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål. 7. Forskning og udvikling af itbaserede læringsformer. Strategien følger op på regeringens folkeskoleudspil fra december 2010, Faglighed og frihed, hvor det fremgår, at der skal udarbejdes en national strategi for it i folkeskolen. Hvorfor er der behov for en national strategi? Der er et stort uudnyttet potentiale for øget brug af it i folkeskolen. Folkeskolen skal være på forkant med at udnytte og udvikle elevernes it-kundskaber ved at bruge digitale læremidler og værktøjer som bærbare pc er, tablets og mobiltelefoner. Folkeskolen skal udnytte både motivationskraften og læringspotentialet i it, og de muligheder it rummer for differentieret undervisning, herunder undervisning af elever med særlige behov. Eleverne er vant til at kommunikere på internettet med andre børn og unge på tværs af landegrænser. De chatter, søger viden, træner, leger og spiller. PISA 2009-undersøgelsen viser, at 98 pct. af de 15-årige danske elever har adgang til computer med internet i hjemmet, som de kan bruge til deres skolearbejde. I næsten tre ud af fire hjem er der mindst tre computere. Det er det højeste antal i OECD, og kun 0,3 pct. svarer i undersøgelsen, at de ikke har computer i hjemmet, jf. figur 1. 2

3 En digital folkeskole, Regeringen - august 2011 Figur 1. Danske skoleelevers adgang til computere i hjemmet Adgang til computer med internet i forbindelse med deres skolearbejde i hjemmet. Antal computere i hjemmet. 1% 1% 0,3% 4,5% 19,9% Har adgang Ingen Har ikke adgang En Mangler besvarelse To 73,7% Tre eller flere 98% Kilde: PISA 2009, OECD Internationalt set har de danske skoleelever en helt unik it-parathed. 3

4 Målet for den nationale strategi Det er regeringens mål, at it-strategien skal medvirke til at stimulere en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor it i langt højere grad anvendes til at fremme elevernes læring og understøtte de faglige mål. Specielt skal it udnyttes til at forbedre undervisningsdifferentieringen, så flere inkluderes i den almindelige undervisning, og alle elever også de dygtigste udfordres maksimalt i forhold til deres evner. Visionen er, at elever, lærere og forældre via et digitalt læringsmiljø får en samlet indgang til folkeskolen med adgang til skema, lektier, karakterer, læremidler, meddelelser og meget mere. En skoles digitale læringsmiljø kan for eksempel bestå af en portal med adgang til en distributionskanal for digitale læremidler, overblik over elevprogression, mulighed for skole-hjem-dialog mv. (Learning Management-systemer) samt administrative systemer. Figur 2 viser et eksempel på et digitalt læringsmiljø på en skole. Udbredelsen af it i undervisningen skal give den enkelte lærer bedre redskaber til løbende at følge elevens faglige udvikling, og forældrene og eleverne skal kunne få et væsentligt bedre grundlag for at følge med i den faglige udvikling og derved styrke dialogen med skolen. 4

5 Figur 2. Eksempel på et digitalt læringsmiljø på en skole Brugerportal Intranet til elever, lærere, forældre og administration Ekstranet til offentligheden Digitale læremidler App store med brugervenlig adgang til programmer, brugerfeedback, ratings, mulig salgsfunktion mv. Google Apps Sociale medier: Facebook mv. Kahn Academy Undervisningsforløb Learning management-system Administration af læringsressourcer Registrering af elevprogression Undervisningsforløb Administrative systemer Indskrivning Elev- og læreradministration Fælles service/standarder Dataudveksling og brugeradgangsstyring Fælles data Elevernes portfolio, evaluerings- og læringsresultater, progression, læringsmål, brug af digitale læremidler mv. Kommunens forvaltning Offentlige systemer Undervisningsministeriet: Bekendtgørelser, fagbeskrivelser, vejledninger, vidensdeling, inspiration til undervisning mv. Statistik fx karakterer 5

6 Udfordringer i dag Der er i dag en række udfordringer for øget brug af it i undervisningen. De vigtigste er følgende: 1. Adgang til digitale læremidler og kendskab hos lærerne og eleverne. 2. Adgang til stabilt og sikkert trådløst netværk med tilstrækkelig kapacitet. 3. Viden om it-baseret fagdidaktik og digitale læringsformer. Adgang til digitale læremidler og kendskab hos lærerne og eleverne Lærere, elever og forældre er allerede i dag online i vidt omfang og bruger aktivt internettet i forbindelse med skolen. Men selv om lærerne har et grundlæggende it-kendskab, er mange lærere endnu usikre ved at bruge it i selve undervisningen. Kun 20 pct. angiver, at de har et grundigt kendskab til, hvordan forskellige programmer kan supplere hinanden, og at de gerne afprøver programmernes muligheder med henblik på at anvende dem i undervisningen. 1 En undersøgelse fra 2006 viser, at selv om to ud af tre lærere har deltaget i it-kompetenceudvikling fx it-kørekort inden for de seneste tre år, så kan der ikke registreres nogen særlig effekt på anvendelsen af it. It anvendes ofte som et supplement til faget i stedet for at være integreret i faget. 2 De pædagogiske muligheder i brugen af it og elevernes store it-parathed bliver dermed ikke udnyttet fuldt ud. fragmenterede adgang skyldes i høj grad, at markedet for digitale læremidler i Danmark endnu er på introduktionsstadiet med et lavt salgsvolumen og høje opstartsomkostninger for producenterne. 3 Der er endnu ikke udviklet effektive, markedsbaserede distributionskanaler på tværs af udbydere og producenter, som man for eksempel kender det fra indkøb af musik på internettet, hvor brugerne deler erfaringer og bedømmelser med hinanden. Lærernes usikkerhed og manglende kendskab til at integrere it i selve undervisningen, på trods af grundlæggende it-kvalifikationer, kan skyldes flere forhold såsom dårlig it-infrastruktur og begrænset vidensdeling om brug af digitale læremidler i undervisningen. Derudover er der endnu kun et forholdsvis begrænset udbud af digitale læremidler, og adgangen til disse er fragmenteret. Den begrænsede vidensdeling og Undervisningsministeriets styrelse for it i uddannelsessystemet, UNI C, driver i dag en offentligt udviklet tjeneste, Materialeplatformen, der rummer en oversigt over det samlede udbud af trykte såvel som digitale læremidler, men bortset fra denne er adgangen til digitale læremidler i Danmark fragmenteret og spredt ud på de enkelte forlag og producenter. 1. Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser, DREAM: Danish Research Centre on Advanced Media Materials og Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler, It i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver, Danmarks Evalueringsinstitut, Beyond Textbooks Digital learning resources as systemic innovation in the Nordic countries, OECD,

7 Figur 3. Udbud af digitale læremidler i Danmark på Materialeplatformen Læremidler på Materialeplatformen i procent. Antal filtyper i offentlige online lærermidler på grundskoleområdet Trykt + online-komponent Kun online url'er pdf 63 Digital på anden måde word 10 4 Trykt 2271 jpeg-filer Andre Note: Digital på anden måde dækker over audio-cd, cd-rom, dvd mm. Kilde: Materialeplatformen Udbuddet af egentlige digitale programmer til undervisningsbrug, der kan søges via Materialeplatformen, er begrænset. For at styrke udbuddet af digitale læremidler og en mere effektiv markedsbaseret distribution af digitale læremidler er der behov for i en overgangsperiode at skubbe markedet i gang. Adgang til stabilt og sikkert trådløst netværk med tilstrækkelig kapacitet på skolerne Mange lærere har oplevet, at skolernes it og internetadgang ikke fungerer. Det er en grundlæggende forudsætning for øget anvendelse af it i undervisningen, at kommunerne sikrer en adgang til trådløst internet på skolerne, der er sikkert, stabilt og har tilstrækkelig kapacitet, dvs. en velfungerende it-infrastruktur. Denne skal også kunne understøtte elevernes egne medbragte bærbare enheder. Med en væsentlig større brug af bærbare enheder (skolernes såvel som elevernes egne) inden for en kort årrække må mange skoler forventes at overgå fra lokal it-drift med egne servere og fast installerede programmer på stationære pc er i et særligt computerrum til, at eleverne selv går ind på forskellige programmer på internettet. Det giver helt nye muligheder for tilrettelæggelsen af undervisningen og for udvikling af nye organisationsformer. Samtidig øger det efterspørgslen på en nem, internetbaseret adgang til digitale læremidler via de bærbare enheder på markedet. Viden om it-baseret fagdidaktik Der er brug for mere viden om mulighederne for at anvende it i undervisningen og om udvikling af nye itbaserede læringsformer. Det gælder i forhold til integration af it i fagene generelt og til den fagdidaktiske anvendelse af digitale læremidler og særlige it-hjælpemidler til elever med særlige behov. Øget forskning, demonstrationsskoler (dvs. udvalgte modelskoler for udvikling, afprøvning og formidling af gode løsninger, hvor it højner det faglige niveau) og læreruddannelser med særlig it-profil kan medvirke til at opbygge mere viden og fokus på brugen af it i undervisningen. For at møde udfordringerne vil regeringen gennemføre syv initiativer, der skal give bedre it i folkeskolen og øget digitalisering. 7

8 Syv initiativer, der giver bedre it i folkeskolen Initiativer i it-strategien for folkeskolen: 1. Støtte til indkøb af digitale læremidler. 2. Effektiv distribution af digitale læremidler. 3. Trådløst netværk på skolerne frem mod Adgang til computere for alle elever frem mod Videreudvikling af nationale test og afgangsprøver. 6. Klare mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål. 7. Forskning og udvikling af itbaserede læringsformer. Initiativ 1 Støtte til indkøb af digitale læremidler. Der afsættes en pulje til indkøb af digitale læremidler på skolerne. Midlerne skal anvendes til at øge efterspørgslen på digitale læremidler og dermed understøtte et mere udviklet og bæredygtigt marked og et øget udbud af produkter. Markedet for digitale læremidler er endnu på introduktionsstadiet i Danmark. I dag anvendes langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler til bøger og andre traditionelle medier. Men mange børn og unge færdes hjemmevant på mobiltelefoner, internettet osv. Denne udvikling skal afspejles i læremidlerne i folkeskolen. Et centralt indsatsområde for regeringen er derfor at sikre rammerne for en hurtig udvikling af et velfungerende og selvbærende marked for digitale læremidler. For at skubbe markedet i gang har regeringen reserveret 500 millioner kroner over en fireårig periode primært til at styrke skolernes indkøb af digitale læremidler. Støtten til køb af digitale læremidler forudsætter kommunal medfinansiering svarende til mindst det statslige bidrag. Med den kraftige stimulering af efterspørgslen over en fireårig periode sikres rammerne for udviklingen af et mere modent og, efter overgangsperioden, selvbærende marked for digitale læremidler. Når der er udviklet et velfungerende marked med øget konkurrence, vil det medvirke til, at producenterne for at tiltrække flere brugere sikrer lavere priser og en fortsat videreudvikling af produkterne. De skal have høj brugervenlighed og nem adgang til programmerne. Et veludviklet marked vil medvirke til at opretholde en stor efterspørgsel. Skolerne og kommunerne må forventes fremover at anvende en større andel af deres budgetter til indkøb af digitale læremidler end til traditionelle bøger, tavler og kladdehæfter. Den bedre og billigere adgang til digitale læremidler vil i løbet af få år give skoler og kommuner et øget incitament til at indkøbe digitale læremidler for at frigøre lærertid til mere og bedre undervisning. Initiativet indgår i aftalen om kommunernes økonomi for Initiativ 2 Effektiv distribution af digitale læremidler. Regeringen vil styrke grundlaget for, at der inden udgangen af 2012 etableres en eller flere markedsbaserede distributionsplatforme med nem og overskuelig adgang til digitale læremidler. Platformene kan fx være en slags app-store, som man kender det fra indkøb af musik 8

9 og programmer til smartphones og computere på internettet, og de skal bygge på de fællesoffentlige principper om fælles, åbne standarder. Øget anvendelse af it i undervisningen kræver, at lærere og elever har let og overskuelig adgang til og overblik over udbuddet af digitale læremidler. Regeringen vil derfor medvirke aktivt til at sikre grundlaget for en markedsbaseret udvikling af en eller flere brugervenlige distributionskanaler for digitale læremidler inden udgangen af En distributionskanal skal være enkel at anvende, og den skal adressere de behov og ønsker, som den enkelte lærer har. Det bør for eksempel være muligt for lærerne at søge materialer inden for det relevante niveau og fag (eksempelvis dansk i 9. klasse). Løsningen kan med fordel indeholde topti-funktioner og mulighed for brugerkommentarer mv., som det kendes fra mange digitale tjenester. Det vil sige, at en dansklærer kan blive præsenteret for digitale læremidler, som andre dansklærere har downloadet, og læreren kan blive inspireret af kollegers kommentarer. Læremidlerne skubbes ud til lærerne, frem for at lærerne selv skal trække dem ud af et omfattende katalog. Ved denne vidensdeling får lærerne et kvalificeret grundlag for at vurdere de enkelte læremidlers anvendelsesmuligheder. Endelig vil regeringen bakke op om non profit-initiativer til udvikling og distribution af digitale læremidler fx fra lærer til lærer. Der er allerede ansats til sådanne initiativer i Danmark, og de findes i mere udviklet form i bl.a. USA. Initiativ 3 Trådløst netværk på skolerne frem mod Regeringen har aftalt med kommunerne, at alle elever i folkeskolen frem mod 2014 skal have adgang til trådløst internet. Det skal være enten via egne bærbare enheder (computere, tablets mv.) eller enheder stillet til rådighed af skolen. Netværket skal være sikkert og stabilt og have en kapacitet, der modsvarer den øgede anvendelse og de krav, der stilles i forbindelse med digitale test og prøver. Det trådløse internet på skolerne skal frem mod 2014 udbygges til at give sikker og velfungerende adgang for alle lærere og elever. Manglende understøttelse af it i undervisningen i form af stabilt netværk og adgang til hardware må ikke være en barriere for målsætningen om i højere grad at udnytte potentialet for integration af it i undervisningen. Succeskriteriet for regeringen er, at såvel lærere som elever kan fokusere alle kræfter på undervisningen med it, og at it-infrastrukturen ikke opleves som en barriere eller et irritationsmoment. It-infrastrukturen skal være teknologisk gearet til at tilbyde hurtig, sikker og stabil internetadgang for alle elever og lærere. Initiativet indgår i aftalen om kommunernes økonomi for Initiativ 4 Adgang til computere for alle elever frem mod Regeringen har aftalt med kommunerne, at alle elever frem mod 2014 skal have en computer (stationær pc, bærbar pc, tablet eller lignende) i undervisningen. Det forudsættes, at eleverne som udgangspunkt medbringer egen bærbar enhed, og at skolerne stiller udstyr til rådighed for de få elever, der ikke selv har en bærbar enhed. For at brugen af it i undervisningen for alvor kan øges, er det en vigtig forudsætning at hver elev har adgang til en computer eller lignende i undervisningen. Det er derfor en central målsætning, at skolerne stiller en computer til rådighed for de elever, som ikke kan medbringe deres egen. Udviklingen peger mod, at flere og flere elever kan medbringe deres egen bærbare enhed. Samtidig er der investeret massivt i interaktive whiteboards på skolerne til gavn for it-anvendelsen i undervisningen. Initiativet indgår i aftalen om kommunernes økonomi for Initiativ 5 Videreudvikling af nationale test og afgangsprøver som drivkraft for øget anvendelse af it. Det skal være muligt for eleverne at aflevere deres afgangsprøver digitalt, så bedømmerne kan hente besvarelserne digitalt og afgive deres karakterer digitalt. Der skal desuden udvikles et mere effektivt og fleksibelt system til afvikling af de nationale test. Nationale test og digitale prøver er vigtige katalysatorer for udbredelse af it i undervisningen, som kan få en positiv effekt på den daglige undervisning. Regeringen vil fortsætte videreudviklingen af de nationale test, der kan understøtte den løbende evaluering af eleverne. Desuden vil regeringen effektivisere og udvikle nye digitale eksamens- og prøveformer. 9

10 De nationale test Ud over at fungere som drivkraft for øget anvendelse af it i undervisningen vil anden generation af de nationale test muliggøre en forenkling og effektivisering af arbejdsgangene i forbindelse med brugen af testene. De vigtigste muligheder for forenkling og effektivisering er: Udvidelse af den tekniske kapa- citet, så alle elever på en årgang kan aflægge afgangsprøve samtidig. Et fleksibelt forfatterværktøj, der gør det muligt med lavere udgifter end i dag at opdatere de nationale test, fx i forhold til nye faglige mål. Mere brugervenligt design ba- seret på de erfaringer, der er indhentet med brugen af første generation af testsystemet. Dette forventes at kunne effektivisere arbejdsgangene på skolerne i forbindelse med booking og gennemførelse af test og prøver samt reducere omkostningerne til teknisk support. Mulighed for at skolerne kan sende resultatarket til forældrene elektronisk, fx via krypteret eller ForældreIntra. I dag skal skolerne udskrive hver enkelt resultatark og udlevere det manuelt. Folkeskolens skriftlige prøver Folkeskolens skriftlige prøver gennemføres i dag fortrinsvis på papir. Når prøverne digitaliseres, vil prøverne med lukkede svarmuligheder, dvs. hvor svaret er entydigt rigtigt eller forkert, kunne gennemføres elektronisk som selvrettende digitale prøver. Disse vil for eksempel kunne omfatte dansk retskrivning og matematiske færdigheder. En anden type prøve er fri digital fremstilling, som eksempelvis kan omfatte skriftlig fremstilling i dansk og matematisk problemløsning, dvs. opgaver, hvor bedømmelsen må foretages af en eller flere censorer. De to prøveformer kræver forskellig it-håndtering. De selvrettende digitale prøver kan bedømmes digitalt ( computer-censor ), og fri digital fremstilling må vurderes som hidtil ( lærer-censor ). Det eksisterende system, De Nationale test, skal anvendes til de selvrettende digitale prøver, og et nyt system, XIT, skal anvendes til fri digital fremstilling. XIT skal også anvendes i ungdomsuddannelser og de korte og mellemlange videregående uddannelser. XIT vil endvidere indeholde muligheder for at foretage plagiattjek af besvarelserne. Initiativ 6 Klare mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål. Elever, lærere og forældre skal have et klart billede af, hvad eleverne skal lære. Målsætningen er, at læringsmålene skal kunne kobles til digitale læremidler. Evaluerings- og testmuligheder skal knyttes til de digitale læringsmål, så elever, lærere og forældre får hurtig feedback på resultater af læring og undervisning. Lærere, elever og forældre kan derfor bruge de digitale læringsmål til at drøfte og samarbejde om elevens læring på et mere kvalificeret grundlag end i dag. Initiativet skal ses i sammenhæng med forslaget i regeringens folkeskoleudspil, Faglighed og frihed, om præcisering og prioritering af folkeskolens mål. I en spørgeskemaundersøgelse, hvor lederne i folkeskolen blev bedt om at prioritere fem læremidler ud af 17 mulige, angav 88 pct., at de ved indkøb har prioriteret den traditionelle og driftsikre lærebog i perioden Derimod havde kun henholdsvis 41 og 37 pct. prioriteret internetbaserede abonnementer og materialer med log-in blandt de fem prioriterede læremidler. 4 Der er derfor behov for et større fokus i folkeskolernes ledelse på, hvordan øget brug af it og digitale læremidler kan medvirke til både en faglig, pædagogisk og økonomisk gevinst 4. Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser ; DREAM: Danish Research Centre on Advanced Media Materials og Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler,

11 på de enkelte folkeskoler. For at sikre en samlet prioritering og klar linje i skolernes brug af digitale læremidler i undervisningen er det centralt, at skolernes ledelser sætter tydelige mål for anvendelsen af it i undervisningen. Skolerne skal blandt andet opfordre forældre og elever til, at eleverne medbringer egne bærbare enheder i skolen samt sikre, at lærernes undervisning er tilrettelagt, så det er meningsfuldt for eleverne at medbringe eget udstyr. Med henblik på at sætte særligt fokus på skoleledelsens rolle er det aftalt med KL, at der skal etableres et netværkssamarbejde med inddragelse af skolelederne fra de digitale demonstrationsskoler og relevante aktører fra de skoleansvarlige forvaltninger i de respektive kommuner. Netværkssamarbejdet skal understøtte erfaringsopsamling og formidling af viden til andre skoleledere og kommunale forvaltninger for at styrke it-anvendelsen i folkeskolens undervisning. Initiativ 7 Forskning og og udvikling af itbaserede læringsformer. Der skal gennemføres forsøgs- og forskningsprojekter, der har til formål at udvikle it-baserede læringsformer i fagene og formidle resultaterne. Forsøgene baseres bla på et antal digitale demonstrationsskoler som foregangsskoler og skal ses i lyset af forslaget om at uddanne 100 ph.d. er frem mod For at satsningen på it kan lykkes, er det en forudsætning, at it integreres i undervisningen gennem udvikling af nye undervisnings- og læringsformer, så den traditionelle undervisning ikke bare videreføres med strøm på. Der er derfor behov for forsøg og forskning, der generelt øger viden om, hvordan man mest effektivt udnytter it og digitale læremidler til at øge elevernes faglighed og styrke inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Digitale demonstrationsskoler Regeringen vil iværksætte forsøg med fem til ti digitale demonstrationsskoler, der i forvejen har integreret it i undervisningen eller satser på en målrettet udvikling i brugen af it. Forsøget skal bruges til at opnå erfaringer med at flytte en skole fra en overvejende analog til en digital tidsalder. Der skal opstilles strategiske mål for forsøgene, og de skal evalueres. Forsøgene med digitale demonstrationsskoler skal bidrage til udvikling af generaliserbar og praksisorienteret viden om, hvad der virker i undervisningen 5. De skal konkret anvise, hvordan den enkelte demonstrationsskole kan styrke fagligheden gennem øget brug af it. Resultaterne af forsøgene skal gøres tilgængelige for alle folkeskoler. Læreruddannelser med særlig it-profil For på sigt at øge gennemslagskraften af forsøgene med demonstrationsskoler skal der udpeges to til tre professionshøjskoler, hvor de lærerstuderendes praktik skal gennemføres på nogle af demonstrationsskolerne, så professionsskolerne indarbejder erfaringer og viden, der efterfølgende skal anvendes i læreruddannelsen. Dialogforum for øget anvendelse af it i folkeskolen I forlængelse af initiativet til etablering af forsøg med demonstrationsskoler etableres et dialogforum, som skal rådgive om og inspirere til øget anvendelse af it i undervisningen. Forummet skal rådgive kommunerne og regeringen. Det skal sammensættes bredt af KL, Undervisningsministeriet, indholdsproducenter af læremidler, it-branchen, professionshøjskoler, IT-Universitetet i København, skoleledere, lærere, elever, forældre, innovative virksomheder samt øvrige relevante vidensinstitutioner. Forummets sammensætning og dets opgaver skal afstemmes med de øvrige rådgivende organer på området, herunder Skolerådet. Økonomi og organisering Regeringen har afsat 500 millioner kroner til den nationale strategi for it i folkeskolen. Midlerne fordeler sig på med 120 millioner kroner i 2012, 120 millioner kroner i 2013, 130 millioner kroner i 2014 og 130 millioner kroner i 2015, jf. aftalen om kommunernes økonomi for Den konkrete fordeling af midlerne på initiativerne skal drøftes i den nye styregruppe for folkeskole-it. For at koordinere og prioritere den samlede skole-it-indsats er KL og regeringen enige om at etablere en styregruppe med deltagelse af Undervisningsministeriet (formand), Finansministeriet og KL med overordnet reference til undervisningsministeren. Styregruppen skal betjenes af et sekretariat, som etableres i Undervisningsministeriet med deltagelse af Finansministeriet og KL. Parterne aftaler efterfølgende de nærmere betingelser for styregruppens arbejde. Erfaringerne fra skoleledernes netværkssamarbejde og dialogforummet kan inddrages i styregruppens overvejelser. 5. Det kan fx være om god adfærd og sikkerhed på nettet, jf. FNs Menneskerettighedsråds anbefalinger til Danmark om øget indsats i forhold til børn og unges sikkerhed på nettet. 11

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse

Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse Om KMD Analyse KMD Analyse er en vidensenhed i KMD, som udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Kristoffer Lange, kontorchef Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Effekt af digitale - Pædagogiske og tidsmæssige effekter kan bidrage til at understøtte

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

Øget brug af IT på Firehøjeskolen.

Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Med baggrund i love, politikker og bekendtgørelser fra såvel folketing som statslig og kommunal side er der fokus på øget brug af IT i uddannelsessystemet for at dygtiggøre

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Til. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen

Til. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT Til Vision og strategi for digital daginstitution Indledning For noget tid siden blev der talt meget om it, og om hvilke muligheder

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Strategi for digital velfærd m.v.

Strategi for digital velfærd m.v. Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014 www.kl.dk/gevinstrealisering 2 Baggrund for arbejde med digitalisering af

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 03. februar 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 19:00 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Flere computere til skolerne Det indstilles, at der indkøbes ca. 5.700 computere 1 til skolerne, således at de i højere

Læs mere

Skole-it-strategi Forslag, november 2011

Skole-it-strategi Forslag, november 2011 Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD.

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD. Brug af eget it-udstyr i skolen Generel vejledning til forældre April 2015 Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem KL initiativet Over et halvt år vil 15 kommuner blive inspireret til og få ny viden om, hvordan kommunerne skal organisere og koordinere

Læs mere

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Børne- og kulturområdet

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Børne- og kulturområdet Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Børne- og kulturområdet Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 3.1: Den digitale skole digitale

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg App camp 01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Med introduktionen af smartphones og tablets er det muligt at udvikle små programmer, Apps (applikationer), som kan forenkle arbejdsgange for

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg Den 28. januar 2013 Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg 1. Baggrund Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Indsatsen

Læs mere

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

MoMo giver tid til læring og trivsel

MoMo giver tid til læring og trivsel 2 TID TIL LÆRING OG TRIVSEL MoMo giver tid til læring og trivsel SYSTEMATIC VIL GØRE EN FORSKEL Derfor er MoMo en helt ny og visionær læringsplatform. Med MoMo opfylder vi ikke kun de forventelige krav,

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Dato: Dok.nr. Titel: Indhold 1. IT i Børnehaven 2. Politiske mål for digitalisering 3. 10 centrale elementer i strategien 4. Ungerådet har sendt

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Odsherred Kommune. IT strategi

Odsherred Kommune. IT strategi Odsherred Kommune IT strategi 2017 2019 April 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 1. DE STRATEGISKE UDFORDRINGER NU-SITUATIONEN 5 2. VISION 7 3. PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 9 1. IT-PLATFORM 9 1. Principper 9 2.

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Anbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering

Anbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering Anbefalinger På baggrund af skolens selvevaluering Det er vigtigt, at skolen løbende stiller sig selv en række spørgsmål, der stiller skarpt på it-paratheden. ikke mindst fordi mulighederne for itunderstøttelse

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Overordnede strategiske indsatsområder Professionelt samarbejde og videndeling Faglighed, læring og læringsfællesskaber IT Fysiske rammer PR og ekstern

Læs mere

It i undervisning og læring

It i undervisning og læring It i undervisning og læring En ny folkeskole 2 It i undervisning og læring It i undervisning og læring Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP

IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP It-strategi 0-18 år Glostrup Kommune 2014 Indhold Indledning... 2... 3... 4... 5 Side 1 af 5 Indledning It i almindelighed er i dag en fuldstændig integreret del

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere