Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse 2-4 5-6 7-8 10-11 12-19 20-21 22-23 24-26 27-29 30-31 32-34 36-37 38-42 43-44 45-47 48-50"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Danske Fysioterapeuter Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri (DSFGG) Dansk Selskab for Geriatri (DSG)... 9 Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF) Danske Regioner Dansk sygeplejeråd DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) Ergoterapeutfagligt Selskab for Dysfagi (EFS for Dysfagi) Erfa-gruppen for kliniske diætister FOA, Fag og Arbejde Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) Fødevarestyrelsen Kommunernes Landsforening (KL) Kost og Ernæringsforbundet Odense Kommune Sundhedsstyrelsen Ældre Sagen

2 Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Anbefalingerne er konkrete, velbegrundede og let at læse. DSAM bemærker dog, at der ikke er repræsentanter fra primær sektoren i arbejdsgruppen, hvilket er uhensigtsmæssigt, siden målgruppen er kommuner og almen praksis. Anbefalingerne bærer visse steder præg af en manglende kendskab til den daglige hverdag i sektoren (som eksempel kan nævnes meget varierende henvisningsmuligheder til diætist, nogle steder findes de slet ikke). DSAM vil endvidere påpege, at patient-arbejdet i almen praksis og kommunen er kontinuerligt og helhedsorienteret. Dvs. at de her beskrevne indsatser skal integreres i andre opgaver, og at der løbende sker en prioritering af, hvilke indsatser der skal nyde fremme i forhold til den enkelte patient. Retningslinjen kan derfor kun beskrive en ideel tilstand, der ikke altid er opnåelig. Kommentarer til afsnittet: Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Se afsnit om almen praksis for bemærkninger vedrørende henvisning til diætist og ernæringstilskud på grøn recept. En mere konkret kommentar til dette afsnit er vedrørende opfølgende hjemmebesøg. Opfølgende hjemmebesøg er ikke en del af den nationale overenskomst, men aftales regionalt. Der kan derfor være lokale forskelle. I region Hovedstaden er ikke alle kommuner tilmeldt, og anvendelsen varierer markant fra kommune til kommune. Bemærkninger om de 2 opfølgende besøg kan udgå: som læge kan man altid aflægge de besøg, som lægen vurderer nødvendig. Reference 54 er en efterhånden lidt ældre MTV vurdering, anbefalinger er 2

3 konkretiseret lidt varierende. Det skrives under anbefalinger: Beskrivelse af god praksis ift. iværksættelse af ernæringsindsatser til ældre med uplanlagt vægttab, der udskrives fra hospital til hjemmet: - Praktiserende læge efterspørger, vurderer og handler ift. de oplysninger, der følger med borgeren efter en indlæggelse. Ansvaret for at relevante informationer foreligger, må placeres hos afsenderen, dvs. hospitaler. Formuleringen om, at den praktiserende læge efterspørger og vurderer, foreslås ændret til: At den praktiserende læge følger op på de oplysninger, der fremgår af epikrisen. Kommentarer til afsnittet: Ved genoptræningsindsatser Kommentarer til afsnittet: Ved hjemmepleje og i plejebolig Kommentarer til afsnittet: Ved praktiserende læge Anbefalingerne er overordnet i tråd med DSAM s vejledning om den ældre medicinske patient. DSAM skal gøre opmærksom på, at mulighed for henvisning til diætist/ernæringsprofessionel i praksis er meget begrænset, og mange steder ikke er etableret. Ifølge Vejledning om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) skal følgende betingelser være til stede, før en patient er berettiget til tilskud: Det er en betingelse for at opnå tilskud, at det tilskudsberettigede ernæringspræparat er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse. Gennem dette krav sikres, at der alene ydes tilskud til personer, der har et helbredsmæssigt begrundet behov for ernæringspræparater: 1) Personer med svær sygdom, der medfører, at de ikke kan synke eller optage almindelig kost, kan have behov for ernæringspræparater, der indtages gennem 3

4 sonde. Der er typisk tale om personer med kræft i mund, svælg eller hals, kræft i spiserør og mave, endvidere personer med neurologiske lidelser (f.eks. blodprop i hjernen og ALS-patienter (Amyotrofisk Lateral Sklerose)). I enkelte tilfælde kan visse andre patientgrupper (f.eks. AIDS-patienter og andre med kroniske sygdomme med svær anoreksi (madlede) eller nedsat optagefunktion af tarmen) også have behov for ekstra ernæringstilførsel. 2) Ved alvorlig svækkelse forstås tilstande evt. forudgået af alvorlig sygdom, hvor personen efter lægens vurdering ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer, og hvor indtagelse af et ernæringspræparat gennem mund eller sonde i en periode er indiceret. Der er typisk tale om personer, som har gennemgået langvarig hospitalsbehandling i forbindelse med belastende kemo- eller stråleterapi, store eller gentagne kirurgiske indgreb eller svære infektioner, der er ledsaget af - eller risikerer at være ledsaget af - sygdomsbetinget vægttab på mere end 10 pct. i løbet af 3-6 måneder. Ernæringspræparater til småtspisende ældre, hvis kostindtag er nedsat, uden at det har relation til ovennævnte tilstande, er ikke omfattet af tilskudsordningen. Ernæringsrådgivning givet af diætist må her anses for at være et bedre tilbud end ordination af ernæringspræparater. Fortolkningen af hvornår grøn recept kan ordineres, synes at være noget bredere i de anbefalinger, der nu er i høring end i ministeriets vejledning. Det kan derfor anbefales, at dette udredes, og at det beskrives tydligt i anbefalingen, til hvilke patienter grøn recept kan ordineres. Mange af patienterne i målgruppen vil være i kontakt med både det kommunale system og den praktiserende læge. Anbefalingerne omtaler ikke dette samarbejde ret meget. Det vides, at der sker mange utilsigtede hændelser på baggrund af mangelfuld kommunikation mellem sektorerne og behandlere. DSAM vil derfor anbefale at det bekrives i anbefalingerne at relevante informationer formidles. Der kan med fordel henvises til ISBAR som metode (http://patientsikkerhed.dk/media/563227/100111_dsp_laminat_kort_02.pdf) 4

5 Danske Fysioterapeuter Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkast til Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis til ældre med uplanlagt vægttab, og vil gerne kvittere for de gode, praksisrelaterede anbefalinger. Især er vi glade for det tydelige fokus på helhedsorienterede og koordinerede indsatser, som rummer kombinationen af ernæring og træning. For så vidt angår uddybende faglige bemærkninger, henviser Danske Fysioterapeuter til høringssvaret fra Dansk Selskab for Fysioterapi. Desuden har vi følgende kommentarer til høringsudkastet: Målgruppen for de faglige anbefalinger er fagpersoner, der skal kunne opspore og handle i forhold til borgere med uplanlagt vægttab. Fordi vægttab og funktionstab hyppigt forekommer samtidig, er anbefalingerne højst relevante for fysioterapeuter i den kommunale sundheds- og ældresektor. Dog savner vi en konkretisering af, hvordan ikke-ernæringsfaglige personer kan bidrage til opsporing og screening af borgere, som i tillæg til træning vil have gavn af en ernæringsindsats. Netop fordi anbefalingerne i øvrigt er praksisrelaterede og konkrete, vurderer vi, at en beskrivelse af, hvilke observationer eksempelvis fysioterapeuterne bør gøre, jf. algoritmen i bilag 4, vil kunne bidrage positivt til den systematiske og tidlige opsporing. Mange praktiserende fysioterapeuter behandler ældre med funktionstab i risiko for uplanlagt vægttab, blandt andet under ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Denne gruppe fysioterapeuter vil også have gavn af ovenstående konkrete observationspunkter. Desuden bør det overvejes at tilføje en beskrivelse af god praksis for opsporing målrettet andre sundhedspersoner i praksissektoren i tillæg til beskrivelse målrettet de praktiserende læger. Slutteligt vil vi gerne kommentere på selve ernæringsindsatsen. Der står, at den bør 5

6 tilrettelægges med kompetencer sammensat på tværs af faglighed samt omfatte vurdering af tygge-synke venlig kost. Det tilslutter vi os naturligvis, eftersom diverse funktioner, som knytter sig til spisning er af afgørende betydning for den samlede ernæring. Af samme årsag kunne vi ønske os, at udgangsstilling for spisning f.eks. siddestilling, nævnes. Det er et af de områder, hvor fysioterapeuter kan bidrage afgørende, og som er en forudsætning for tygge- og synkefunktionen og ikke mindst for forebyggelse af fejlsynkning. 6

7 Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri (DSFGG) Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Det er gode anbefalinger, som har tænkt mange ting ind. Jeg tænker dog at der kunne være tænkt mere over Den helbredsrelaterede livskvalitet i forhold til vægttab og fysisk funktionsevne, da det hænger uløseligt sammen. - Side 10 nederst Efter overstået sygdom, behandlet hjemme eller på hospital, vil der følge en kortere eller længere periode, præget af træthed og fysisk svækkelse. Sværere sygdom vil næsten altid medføre dårlig appetit, nedsat energiindtag og deraf følgende vægttab. Dette er temmelig relevant i forhold til tiden efter indlæggelser eller sygdom i hjemmet. - Side 11 Det er vist, at indsatser, som fokuserer på at forbedre både vægt og funktionsevne, er mere effektive hos forskellige målgrupper end en indsats, der udelukkende fokuserer på den ene af delene. Det gælder eksempelvis for, ofte ældre, patienter med KOL, der tilbydes rehabilitering, og for forskellige grupper af patienter, herunder ældre patienter, der tilbydes træning. Se desuden oversigt over studier af omkostningseffektiviteten af ernæringsindsats i Bilag 3. Her tænker jeg også at den helbredsrelaterede livskvalitet har stor betydning i forhold til generel fremgang. - Side 18 3.og 4. afsnit Genoptræning udgør ofte en del af en bredere rehabiliteringsindsats på linje med andre tilbud, som samlet har det formål at forbedre eller vedligeholde patientens funktionsevne og 7

8 livskvalitet. Vedligeholdelsestræning defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab, fastholde eller forbedre den hidtidige funktionsevne. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske funktioner og færdigheder. - Side 18 midt på siden Ved tilrettelæggelsen af et genoptræningsforløb efter Lov om social service kan det fx være relevant, at fysioterapeuter og ergoterapeuter er inddraget i afdækningen af uplanlagt vægttab sammen med de kommunale medarbejdere. Det gælder både i forbindelse med genoptrænings /rehabiliteringsophold og ved genoptræning i fx kommunalt sundhedscenter. Mit speciale af denhelbredsrelateredelivskvalitet for indlagte geriatriske patienter/ viser sammenhængen mellem det fysiske funktionsniveau og den helbredsrelaterede livskvalitet. Hvilket også hænger sammen med ernæring, de tre ben kan ikke stå alene og hænger uløseligt sammen. Mvh. Annette Storm, Dansk Selskab for Gerontologi og Geriatri 8

9 Dansk Selskab for Geriatri (DSG) Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Tak for at vi fra DSG, dansk selskab for geriatri, har fået mulighed for, at give høring på Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæring indsats til ældre med uplanlagt vægttab. Vi har gennemlæst rapporten og finder den faglig velbegrundet, evidensbaseret og af høj kvalitet. Vi har nedestående forstående forslag til vægtning af ernæringsplanen: For at tydeliggøre den konkrete ernæringsplan til patient/borger ved utilsigtet vægttab i lige så stor udstrækning som genoptræningsplanen (GOP) er tydeliggjort i rapporten, vil vi foreslå, at man introducerer og opererer med begrebet (OP) opernæringsplan sådan, at de 2 indsatsområder vægtes lige højt. I så fald vil alle professionelle aktører lettere kunne huske, at der både skal udarbejdes en GOP og en OP. Også fordi GOP og OP så er ligeværdige / går hånd i hånd, når målet er vægtøgning (øgning af muskelmasse, -styrke) og forbedret funktionsniveau. 9

10 Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF) Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Initiativet til et tværfagligt samarbejde og indsats til ældre med uplanlagt vægttab er meget prisværdigt. Ved målet om at bedre den fysiske funktionsevne påpeges relevansen af en plan for rehabiliteringstræning og dermed inddragelse af fysioterapeut. For at optimere fysioterapeutens evne/kapacitet til 1) at opspore ændringer i borgerens ernæringstilstand (der vil påpege behov for øget ernæringsindsats), samt 2) understøtte samtidig ernæringsindsats for at forebygge vægttab og øge effekten af træningen bør dette initiativ følges op med et fokus på at øge fysioterapeuternes faglige viden omkring både ad 1) screening for undervægt og 2) betydningen af ernæring i forbindelse af træning af ældre underernærede borgere. Dette kunne være gennem efteruddannelsesdag med fokus på målrettet faglig viden kombineret med praktiske retningslinjer for kommunikation med borgeren og relevante andre involverede faggrupper. I forbindelse med genoptræning foreligger et gode muligheder for kommunikation med borgeren/patienter for at understøtte en samtidig ernæringsindsats for at forebygge yderligere vægttab og opnå gevinst ved træningsindsatsen. Det anses derfor af stor værdi at ruste fysioterapeuterne til at udnytte denne mulighed. Det skal dog understreges, at fysioterapeuter ikke skal overtage diætisternes/læges rolle, men understøtte deres indsats. S 13: Ved standardisering af vejninger vil det være hensigtsmæssigt at der som standard laves notater om brug vanddrivende midler og ødemdannelse S 13: Borgere med vægttab på minimum 1 kg i løbet af perioden mellem screeningerne bør udredes nærmere. Skal dette forstås som det er uafhængigt af den mellemliggende periodes længde? 10

11 S 23. I cases rådes borgeren til at drikke mælk efter endt træning. Dette er sandsynligt angivet som eksempel på et proteinrig næringsmiddel af høj kvalitet mht. næringsstofsammensætning, optagelse/fordøjelse, samt let at indtage ved tyggebesvær mm. Det bør påpeges at dette er et eksempel og ikke er en generel anbefaling. Kommentarer til afsnittet: Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Kommentarer til afsnittet: Ved genoptræningsindsatser s 18 Ved tilrettelæggelsen af et genoptræningsforløb efter Lov om social service kan det fx være relevant, at fysioterapeuter og ergoterapeuter er inddraget i afdækningen af årsagen til det uplanlagte vægttab. Kommentarer til afsnittet: Ved hjemmepleje og i plejebolig Kommentarer til afsnittet: Ved praktiserende læge 11

12 Danske Regioner Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Danske Regioner: Danske Regioner og regionerne takker for muligheden for at kommentere udkast til Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab. Det er positivt, at der udmeldes anbefalinger på dette vigtige område. Anbefalingerne har været i høring i de fem regioner. I dette høringsskema præsenteres regionernes bemærkninger separat, så alle nuancer og evt. lokale forhold med betydning for de indsendte bemærkninger kommer i betragtning. Det bemærkes, at udkastet blev sendt i høring umiddelbart før juleferien, hvilket har gjort det vanskeligt for regionerne inden den udmeldte høringsfrist at involvere relevante klinikere og fagprofessionelle i udarbejdelse af bemærkninger til udkastet. Den korte svarfrist og udsendelsen lige før juleferien har desværre resulteret i, at ikke alle regioner har nået gennemgå det omfattende og fagligt tunge høringsmateriale så grundigt og detaljeret, som det var håbet og hensigten. I det følgende præsenteres regionernes bemærkninger. Region Hovedstaden: Kommentarer fra Sundhedsfagligt Råd for Geriatri i Region Hovedstaden: 1. Der er multiple årsager til, at ældre er i ernæringsmæssig risiko, herunder vægttab. I flere studier er der beskrevet signifikant sammenhæng mellem depressive symptomer og 12

13 ernæringsmæssig risiko blandt ældre*. Der er ligeledes beskrevet en høj prævalens af depression blandt ældre, hvorfor specifikt depressive symptomer (ex. målt ved Geriatric Depression Scale (GDS)) bør beskrives som en risikofaktor, der skal være fokus på i forbindelse med udredning af årsager til uplanlagt vægttab. 2. Der beskrives nederst side 14, at medarbejdere omkring borgeren skal have mulighed for vejledning fra andre fagligheder. Vi foreslår, at man specifikt beskriver, hvilke fagligheder, ex. læger, diætister og ergoterapeuter inddrages afhængigt af den specifikke ernæringsproblematik. * Johansson Y, Bachrach Lindström M, Carstensen J, Ek AC. Malnutrition in a home living older population: prevalence, incidence and risk factors. A prospective study. Journal of Clinical Nursing 2009;18(9): German L, Feldblum I, Bilenko N, Castel H, Harman-Boehm I, Shahar DR. Depressive symptoms and risk for malnutrition among hospitalized elderly people. J Nutr Health Aging 2008 May;12(5): Målgruppen i dette dokument er ældre borgere med uplanlagt vægttab. I forbindelse med indlæggelse på hospital vurderes ernæringstilstande ud fra NRS2002, og målgruppen her vil således være defineret ved yderligere risikofaktorer end uplanlagt vægttab. Det vil være hensigtsmæssigt, at anbefalingerne lægger op til at benytte de eksisterende målemetoder, og at målgruppen blandt indlagte ældre således er defineret ved at være patienter i ernæringsmæssig risiko målt med NRS2002. Ex. med total score lig eller over 3 eller alternativt alle med 1 point i primær score. 4. Overordnede kommentarer: a. Meget grundig gennemgang af foreliggende materiale (forskning, vurderingsredskaber). Meget omstændelig hvilket gør det vanskeligt at overskue anbefalingerne og dermed vanskelige at implementere b. Ikke præcise anbefalinger de er vagt formuleret c. Mange aktører gør det vanskeligt at koordinere indsatsen Kommentarer fra Region Hovedstadens Ernæringskomité Underernæring/uplanlagt vægttab et hyppigt problem i mange situationer hos ældre. Det vil forhåbentlig styrke indsatsen betydeligt, at de ældres sundhedsfagpersoner nu har en 13

14 vejledning at følge. De faglige anbefalinger styrkes væsentligt ved at indeholde en systematisk litteratursøgning. De enkelte afsnit ville fremstå betydeligt mere overbevisende, hvis der i relation til de givne forslag om God praksis blev refereret direkte til litteratursøgningen, f.eks. ved en fodnote, således at man kunne se, hvilke forslag til God Praksis, der har en veldokumenteret effekt. Region Midtjylland: Der savnes en definition/beskrivelse af, hvilke personalegrupper der hører til hvilke indsatser. Hvad dækker betegnelsen ernæringsprofessionelle over og hvornår er der behov for henholdsvis en klinisk diætist eller en ernæringsprofessionel? Hvilke kompetencer skal der til for at kunne vurdere ernæringstilstand og udarbejde plan? Vi savner generelt eksempler på, hvem de ernæringsprofessionelle kan være. På s. 21 kan vi læse, at den kliniske diætist ikke anses for at være en ernæringsprofessionel. Rapporten beskriver det meget overordnet, og vi kan godt se, at man derved forsøger at gøre betegnelsen anvendelig for mange. Men vi mener, at man derved kan risikere, at den ikke bliver tilstrækkeligt handlingsanvisende, som egentlig var hensigten med rapporten. Senere nævnes endvidere en forebyggende medarbejder hvem er det? Det undrer os, at den kliniske diætist ikke nævnes i større omfang, end tilfældet er, da diætisten flere steder i landet vil være inddraget langt tidligere og hyppigere, end det fremstilles i rapporten. Vi anbefaler, at ansvaret for ernæringsplan og ernæringsindsats fastlægges mere præcist. Vores anbefaling er, at alle ældre med uplanlagt vægttab og deraf følgende ernæringsmæssig risiko diætbehandles, og at dette ansvar placeres hos klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring. Vi anbefaler også, at alle ældre patienter, som ved udskrivelse fra hospital er i ernæringsmæssig risiko, følges op af klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring, og at denne har ansvaret for ernæringsplan og indsats. Der opleves igennem rapporten også en vis forvirring ift. energi- og proteindrikke, ernæringsdrikke og ernæringstilskud. 14

15 I rapporten har man valgt at bruge ordet uplanlagt vægttab i stedet for utilsigtet vægttab, som er det begreb der anvendes i NRS2002. Det kan muligvis skabe forvirring, hvis ikke de samme begreber benyttes i anbefalingerne og i klinisk praksis. Region Midtjylland har endelig flg. kommentarer til specifikke tekststeder i kapitlet Beskrivelse af den rette ernæringsindsats : s. 14 (øverst): Her beskrives det bl.a., at følgende risikofaktorer ikke indgår i NRS2002: uplanlagt vægttab, tygge-/synkebesvær, behov for hjælp til at spise (anretning, tilberedning, servering, spisning), akut sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom. Vi mener, at de nævnte risikofaktorer indgår i NRS2002. I samme afsnit (s. 14) står der, at.. ernæringsindsats på hospital er det derfor vigtigt også at være opmærksom på disse risikofaktorer. På hospitalet er vi allerede opmærksomme på disse risikofaktorer, da de vurderes både i forbindelse med primær og sekundær ernæringsscreening (og i ernæringsplanerne). s. 14: Her får man det indtryk, at behandlingsplan og plan for ernæring er det samme. Men når man som sundhedsprofessionel læser ordet behandlingsplan kan det forstås som noget mere medicinsk orienteret. s. 14: Det fremgår, at kommunale medarbejdere med kontakt til borgerne skal også have kompetencer til at kunne yde en sådan proaktiv indsats. Her bliver vi nysgerrige på, hvad der menes, da det ikke er yderligere beskrevet i anbefalingerne. s. 15 under afsnit D: Opfølgning og revideret plan. Dette afsnit forstår vi ikke helt og synes ikke at det er klart, om det foregår i hjemmet eller på hospitalet. Region Nordjylland: s. 13: Borgere med vægttab på minimum 1 kg i løbet af perioden mellem screeningerne bør udredes nærmere. Kommentar: God praksis vil være at give anbefaling for, hvor ofte borgerne skal vejes. Region Syddanmark: Region Syddanmark har desværre ikke haft lejlighed til at gennemgå materialet i detaljer. Overordnet set finder vi det meget positivt, at der nu udmeldes fælles faglige anbefalinger for dette vigtige område. Anbefalingen beskriver bl.a. brug af ernæringsscreening af indlagte patienter og god praksis for ernæringsindsatser i forbindelse med udskrivning fra hospital til eget hjem. Tendensen går mod kortere og kortere indlæggelser og omlægning til ambulant aktivitet. Også her ved 15

16 ambulant aktivitet - vil sygehuset kunne have en vigtig rolle/opgave i forhold til opsporing af eventuelt behov for ernæringsindsats og videregivelse af oplysninger til primær sektor om behov herfor. Dette kunne med fordel belyses i anbefalingen. Region Sjælland: Konkret skal det præciseres, hvilke kompetencer der skal være til stede, for at kunne yde en proaktiv indsats til vurdering af ernæring til ældre småtspisende samt opsporing af ældre med utilsigtet vægttab, samt kompetence til vurdering af ernæringsbehov og ernæringsplan. Et afsnit med erfarede kosttilbud til småtspisende patienter kunne være ønskværdigt. Kommentarer til afsnittet: Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Region Hovedstaden: Kommentarer fra Sundhedsfagligt Råd for Geriatri i Region Hovedstaden: Da indlæggelsestiden på hospital ofte er kort og håndtering af ernæringsdeficit er langvarig, er der blandt ældre, der udskrives fra hospital, som oftest behov for en tværsektoriel indsats. Det er væsentligt, at der er fokus på det samlede patientforløb på tværs af sektorer, og at anbefalingerne for ernæringsindsatser i højere grad afspejler dette. På side 16 beskrives, at hospitalet er ansvarlig for at dokumentere forslag til opfølgning. Det er vigtigt, at der før udskrivelsen er udarbejdet en målrettet og konkret plan for opfølgning på ernæringstilstanden. Vi anbefaler, at der beskrives, at det er hospitalsafdelingens ansvar, at denne plan er udarbejdet før udskrivelsen, og at denne er dokumenteret i såvel lægeepikrisen samt i plejeforløbsplanen til kommunen. Planen bør beskrive 1) hvad der er iværksat under indlæggelsen og resultat heraf, 2) indgåede aftaler med kommunen omkring ernæringsindsatsen/behandlingsplan efter udskrivelsen, og 3) hvem og hvornår der monitoreres på ernæringsindsatsen. Planen udarbejdes i samarbejde med kommunerne (fx de koordinerende sygeplejersker). På side 17 nævnes forskellige konkrete initiativer, der kan være med til at forebygge unødige genindlæggelser. Flere ældre patienter på geriatriske sengeafsnit er efter udskrivelsen henvist til ambulant opfølgning på forskellige problemstillinger i geriatrisk regi. Det er relevant at inddrage disse (ambulatorier) i monitoreringen på den planlagte plan for optimering af ernæringstilstanden. Særligt set i lyset af at insufficient ernæringsindtag kan 16

17 være relateret til multi-faktorielle problemstillinger, hvoraf flere kræver en tværfaglig indsats i samarbejde med læger, ergoterapeuter og diætister. Det vil være oplagt at inkorporere opfølgning på den anbefalede behandlingsplan, der iværksættes ved udskrivelsen, i disse ambulante opfølgninger. Dette udelukker dog ikke, at man kan have et tværsektorielt ambulant forløb, der udelukkende fokuserer på ernæringstilstanden. Ældre patienter med uplanlagt vægttab konstateret under indlæggelsen har ofte flere kroniske sygdomme, polyfarmaci og funktionstab. Det er udskrivende afdelings ansvar at følge iværksatte initiativer til dørs (tovholder) i samarbejde med primær sektor. Når tilstanden er stabiliseret og afklaret kan den videre kontrol og opfølgning ske i primær sektor. Kommentarer fra Region Hovedstadens Ernæringskomité Gode forslag, men også manglende dokumentation for at netop de foreslåede tiltag i God praksis fører til væsentlige forbedringer. Tilføj evt. fodnoter til den systematiske litteratursøgning. Systematisk afprøvning i foregangskommuner er tiltrængt. Region Midtjylland Hospitalsenheden Horsens bemærker, at den ikke har et følge-hjem-team, da det ikke er hensigtsmæssig brug af ressourcer i betragtning af det store geografiske område, hospitalsenheden dækker. Nogle af opfølgningerne sker i stedet telefonisk, men i mange tilfælde foretages der også et besøg af en geriatrisk teamsygeplejerske. Sygeplejersken konfererer med geriatrien, men i mere komplicerede tilfælde bliver patienter i opfølgning også set af geriatrien enten hjemme eller ambulant. Og ved behov gøres også brug af en terapeut. Derfor foreslås det, at der tilføjes et afsnit om geriatrisk team-forløb som et initiativ, hvor indsatser til forbedring/vedligeholdelse af borgerens ernæringstilstand indgår: Geriatrisk team-forløb kan oprettes mhp. ambulant udredning / behandling af ældre med multimorbiditet og funktionstab. Det kan også etableres alene med det formål at reducere genindlæggelser. Geriatrisk team kommunikerer med primærsektoren og følger patienten, til tilstanden er stabil. Geriatrisk team kommer bl.a. med anvisninger til, hvordan der bør følges op, efter at borgeren er udskrevet fra hospitalet. Geriatrisk team består af en speciallæge i geriatri, en sygeplejerske og evt. en terapeut, der har særlig ekspertise med ældres sygdomme. Region Sjælland: Hvordan sikrer vi, mellem sektorovergange i den individuelle tilpassende ernæringsindsats, at 17

18 der er mulighed for spisestøtte efter udskrivelsen? Kommentarer til afsnittet: Ved genoptræningsindsatser Region Hovedstaden: Kommentarer fra Region Hovedstadens Ernæringskomité: Effekt af genoptræning forudsætter en god ernæringstilstand. Tilføj evt. fodnoter til den systematiske litteratursøgning. Også her er systematisk afprøvning i foregangskommuner er tiltrængt, m.h.p. at belyse effekten Se endvidere Region Hovedstadens kommentarer til afsnittet Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Region Midtjylland: Vi anbefaler, at alle ældre patienter, som skal genoptrænes, og hvor der er risiko for utilsigtet vægttab, og hvor en ernæringsindsats derfor er nødvendig, inddrager klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring mhp. at optimere den ernæringsmæssige del af genoptræningen. På s. 18 undrer vi os over, at der står, at det er en fysio- eller ergoterapeut, som skal afdække uplanlagt vægttab. Heller ikke her nævnes f.eks. samarbejde med diætisten. Kommentarer til afsnittet: Ved praktiserende læge Region Hovedstaden: Kommentarer fra Region Hovedstadens Ernæringskomité: Gode forslag, men også manglende dokumentation for at netop de foreslåede tiltag i God praksis fører til væsentlige forbedringer. Tilføj evt. fodnoter til den systematiske litteratursøgning. Systematisk afprøvning i foregangskommuner er tiltrængt. Region Midtjylland: Vi anbefaler at den praktiserende læge prioriterer at henvise borgere med uplanlagt vægttab til klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring mhp. at få udarbejdet en ernæringsplan og iværksat en relevant ernæringsindsats. s. 21 (4. afsnit): Vi undrer os over rækkefølgen på de handlinger, som man foreslår den praktiserende læge under afsnittet Borgere, der oplever uplanlagt vægttab kombineret med tab af fysisk funktionsevne, herunder at den kliniske diætist først nævnes til sidst, selvom 18

19 det uplanlagte vægttab nævnes først. 19

20 Dansk sygeplejeråd Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Dansk Sygeplejeråd finder det generelt positivt, at Socialstyrelsen kommer med faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab. Nationale faglige anbefalinger skaber mulighed for at løfte arbejdet med ernæringsindsatsen i kommuner og regioner, og i Dansk Sygeplejeråd finder vi de konkrete anbefalinger relevante og aktuelle for sygeplejerskers praksis. Forebyggelse, tidlig opsporing og screening er væsentlige områder at arbejde med. Samtidig skal det bemærkes, at vi ofte erfarer, at det faglige råderum i stigende grad er under pres, da effektivitet og måltal kan være toneangivende i den sundhedsfaglige praksis. Det kan begrænse medarbejdernes muligheder også inden for ernæringsområdet, hvor det fx kan handle om at have nærvær og tid med borgeren til støtte, samvær og etablering af gode rammer for måltidet. Sygeplejerskers faglige vurdering af den individuelle borgers samlede situation er i denne forbindelse væsentlig for ældre mennesker med uplanlagt vægttab. Kommentarer til afsnittet: Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Anbefalingerne påpeger konkrete muligheder for, hvordan der i sektorovergange kan følges op på borgerens ernæringstilstand og iværksatte tiltag. Kommunikation mellem sektorer kan være en udfordring, og mange patienter/borgere med kroniske lidelser har hyppige indlæggelser, hvor ernæringstilstanden i den forbindelse kan overses. Det vurderes dog, at anbefalingerne med fordel kunne være mere tydelige på opgavefordeling i forhold til sektorovergange. Anbefalingerne argumenterer flere steder med, at ernæringstiltag er væsentlige i forbindelse med forebyggelse af genindlæggelser. Vi anbefaler, at det fremgår tydeligt, at det også er et 20

21 spørgsmål om bedre og samlet kvalitet for borgere, som bør være afgørende for de prioriteringer, der vælges i styring og udvikling af indsatser. Kommentarer til afsnittet: Ved genoptræningsindsatser I afsnittet omtales, at der ved tilrettelæggelsen af et genoptræningsforløb efter Lov om social service kan være relevant, at fysioterapeuter og/eller ergoterapeuter er inddraget i afdækningen af uplanlagt vægttab sammen med andre kommunale medarbejdere. Endvidere omtales på side 19, at en genoptræningsplan med fordel kan henvise til inddragelse af madservice og vejledning af borgeren. Dansk Sygeplejeråd anbefaler i den forbindelse, at der i anbefalingerne fremhæves en rehabiliterende tankegang i forhold til spisesituationen, der rækker længere. De sygeplejefaglige medarbejdere der besidder de sundhedspædagogiske kompetencer, bør her sættes i spil, og nævnes som relevante fagprofessionelle. samarbejdspartnere omkring borgerens rehabilitering - og herunder også spisesituationen som et led i dette. Kommentarer til afsnittet: Ved hjemmepleje og i plejebolig Det er en fordel, at der henvises til andet relevant materiale. Samtidig mener vi, at der er behov for at udvikle mere viden om ernæringsområdet fx om metoder, betydning af tværfagligt samspil samt involvering af den ældre i ernæringsinterventioner. Vi mener, at udvikling af viden bør ske i et bredt samarbejde med involvering af relevante aktører som fx myndigheder, videns, fag - og interesseorganisationer. I anbefalingerne finder vi det relevant, at forskellige faggrupper er nævnt i forbindelse med at kende borgerens ernæringstilstand. Det kan med fordel i højere grad fremhæves, at samspillet mellem sygeplejersker og ernæringsprofessionelle og det øvrige tværfaglige samarbejde er vigtigt i forbindelse med indsatser i forhold til uønsket vægttab. På plejecentre, plejeboliger og i hjemmeplejen generelt, er sygeplejersker vigtige medspillere med kompetencer, der iværksætter, koordinerer og udfører behandlings- og plejetiltag i forhold til uønsket vægttab og underernæring i relation til ældre borgere. Det kræver, at rammer og vilkår i kommunerne skaber muligheder for, at sygeplejersker kan arbejde med og udvikle det ernæringsfaglige felt. Kommentarer til afsnittet: Ved praktiserende læge Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at det tværfaglige samarbejde også bør inkludere de praktiserende læger for at øge en optimal indsats og god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, hvilket med fordel kan nævnes i dette afsnit. 21

22 DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte. DKDK er alt overvejende positive ift., at der udarbejdes nationale faglige anbefalinger for ovennævnte. Det er vigtigt, at slå såvel opgavefordeling, som samarbejde og koordinering fast ift. opsporing og behandling af uplanlagt vægttab. Det omfattende materiale samler tillige en væsentlig viden om området i ét dokument, hvilket er interessant. Som fagpersoner, der varetager omsorg for borgere med demens, har borgere med diverse demenssygdomme især DKDKs bevågenhed. Det er med disse briller vi har læst anbefalingerne. En gennemlæsning af materialet lader os tilbage med det indtryk, at anbefalingerne især handler om borgere, der er mentalt velfungerende. Vi savner, at der relevante steder i publikationen nævnes noget om borgere med demens og de særlige udfordringer demenssygdomme udgør dels for borgerne, men også for personalet. Mennesker med nedsat kognitiv funktion glemmer ofte at spise. Da denne borgergruppe udgør en stadigt stigende del af ældrebefolkningen, finder vi det relevant, at de særlige problemstillinger som følger disse borgere nævnes. Borgere med demens kan også have svært ved mundhygiejne og evt. deraf følgende smerter ved måltider. Området er godt nok nævnt som en risikofaktor på side 10. men vi kunne godt ønske os en præcisering af problemer for borgere med demens. Årsagen til vægttab hos mennesker med demens er netop ofte smerter ved indtagelse af mad. I høringsskemaet spørges om "omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer 22

23 i overensstemmelse med gældende praksis?". I forhold til oplysningen på s. 17 om, at den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken kan aflægge hjemmebesøg efter en indlæggelse er det ikke DKDKs erfaring, at det er en opgave som hjemmesygeplejersker prioriterer. DKDK kunne godt tænke sig, at der i anbefalingerne også var medtaget et socialt perspektiv. DKDK mener, at det at spise er mere end blot at få ernæring nok. Måltidet er for de fleste en social aktivitet der kan forebygge ensomhed og skabe kontakt mennesker imellem. Flere og flere kommuner arbejder med spise-venner og andre sociale relationer, der gør måltidet hyggeligt. Flere projekter har vist, at ældre faktisk spiste mere og tog på i vægt, hvis de har 1:1 selskab. DKDK mener, at disse faktorer bør nævnes, når formålet med de faglige anbefalinger også er en forebyggende indsats. Ikke mindst når arbejdet med de faglige anbefalinger er sket i Socialstyrelsens regi og udsendes fra Socialstyrelsen. På vegne af bestyrelsen i DKDK. 23

24 Ergoterapeutfagligt Selskab for Dysfagi (EFS for Dysfagi) Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: - Godt initiativ. Uplanlagt vægttab er et vigtigt problemfelt, som påvirker mange diagnoser og godt at der ikke er taget hensyn til specialer eller sektorer. - EFS-dysfagi er undrende over for, at dysfagi/prebyphagia ikke er set som vigtige faktorer, der kan påvirke uplanlagt vægttab. Dysfagi er nævnt en gang (s. 24) og presbyphagia er ikke omtalt. - Dysfagi ses netop hos målgruppen af Ældre borgere med uplanlagt vægttab kombineret med tab af fysisk funktionsevne (borgeren har en diagnose) der har brug for en ernæringsindsats som en del af et samlet forløb, fx omfattende genoptræning eller rehabilitering, sideløbende med udredning af, hvad der kan have forårsaget det uplanlagte vægttab og/eller tabet af den fysiske funktionsevne. Sura et al (2012) angiver dysfagi prævalensen hos ældre over 60 år til 68% på plejehjem, optil 30% på sygehus, optil 64% efter apopleksi og mellem 13-38% hos borgere i eget hjem. - Presbyphagia ses hos målgruppen af Ældre borgere med uplanlagt vægttab, (borgeren har ikke en diagnose) der har brug for en ernæringsindsats sideløbende med udredning af, hvad der kan have forårsaget det uplanlagte vægttab. Humbert & Robbins (2008) finder at omkring 15% hjemmeboende og omkring 40% hos personer på institution har presbyphagia. - Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom som ses ved mange diagnoser. Presbyphagia er relateret til karakteristiske forandringer i synkemekanismen af ellers friske ældre personer. - EFS-dysfagi er også undrende over for, at anbefalingerne ikke referer til/forholder sig til f.eks. de kliniske retningslinjer Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats og Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne (+18 år) personer 24

25 med øvre dysfagi - EFS-dysfagi finder det positivt, at ergoterapeuter er kædet sammen med udredning af dysfagi, og vi er inddraget i case 3 s. 23 og case 7 s. 24. Vigtigt, at tilføje, i disse casebeskrivelser er dog, at ergoterapeuten ikke kun udreder i forhold til konsistens af mad og drikke, men at der også er fokus på borgerens hoved- og siddestilling i forbindelse med måltidet, hvilken hjælp borgeren har behov for under måltidet, behov for hjælpemidler og vejledning af borger, pårørende og plejepersonale. Der udarbejdes en spiseinformation for den enkelte borger. - I Anbefalinger til god praksis ift. borgere med uplanlagt vægttab og tab af fysisk funktionsevne, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig, side 20. Skrives: Det anbefales, at borgerens ernæringstilstand og fysiske funktionsevne er opmærksomhedspunkt for alle faggrupper i plejeboligen og hjemmeplejen. Især er det væsentligt, at følgende faggrupper og funktioner kender borgerens ernæringstilstand og - behov: o Visitator o Plejepersonale og sygeplejepersonale, og terapeuter o Ernæringsprofessionelle o Leverandør af madservice eller køkkenpersonale o Den praktiserende læge Ville en screening af dysfagi i denne sammenhæng ikke være relevant? Når man ved, at synkeproblemer giver øget morbiditet og mortalitet. Der er en øget risiko for pneumoni, og der er rigtig mange indlæggelser på medicinske afdelinger i DK af ældre med pneumoni på grund af fejlsynkning. Ofte bliver disse pneumonier desværre ikke relateret til dysfagi, hvilket bevirker mange genindlæggelser. Forebyggelse af dette kunne være en screening for dysfagi i den primære sektor f.eks. i forbindelse med ovenstående. Der findes i dag danske versioner af f.eks. EAT-10, som er et symptom-specifikt spørgeskema til borgeren med dysfagi https://www.nestlehealthscience.se/nyheter/eat-10 eller der kunne anvendes MEOF II, som der anbefales i den kliniske retningslinje Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats Kommentarer til afsnittet: Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Da Ergoterapeuter er i Danmark, den faggruppe, der er primær ansvarlige for undersøgelse og behandling af dysfagi i alle sektorer, vil det være relevant at dette bliver skrevet tydeligere frem i anbefalingerne. Desuden er det vigtigt, at ergoterapeutisk behandling beskrives som mere end modificeret mad og væske. Ergoterapeuter har også fokus på borgerens hoved- og siddestilling i forbindelse med måltidet, hvilken hjælp borgeren har behov for under måltidet, 25

26 behov for hjælpemidler og vejledning af borger, pårørende og plejepersonale. Der udarbejdes en spiseinformation for den enkelte borger. Hvis ergoterapeuten ved den kliniske undersøgelse ikke kan afdække borgerens synkeproblem tilstrækkeligt, er det muligt, via egen læge, henvises til instrumentelle undersøgelse af synkefunktionen. Kommentarer til afsnittet: Ved genoptræningsindsatser Da Ergoterapeuter er i Danmark, den faggruppe, der er primær ansvarlige for undersøgelse og behandling af dysfagi i alle sektorer, vil det være relevant at dette bliver skrevet tydeligere frem i anbefalingerne. Desuden er det vigtigt, at ergoterapeutisk behandling beskrives som mere end modificeret mad og væske. Ergoterapeuter har også fokus på borgerens hoved- og siddestilling i forbindelse med måltidet, hvilken hjælp borgeren har behov for under måltidet, behov for hjælpemidler og vejledning af borger, pårørende og plejepersonale. Der udarbejdes en spiseinformation for den enkelte borger. Hvis ergoterapeuten ved den kliniske undersøgelse ikke kan afdække borgerens synkeproblem tilstrækkeligt, er det muligt, via egen læge, henvises til instrumentelle undersøgelse af synkefunktionen. Kommentarer til afsnittet: Ved hjemmepleje og i plejebolig Da Ergoterapeuter er i Danmark, den faggruppe, der er primær ansvarlige for undersøgelse og behandling af dysfagi i alle sektorer, vil det være relevant at dette bliver skrevet tydeligere frem i anbefalingerne. Desuden er det vigtigt, at ergoterapeutisk behandling beskrives som mere end modificeret mad og væske. Ergoterapeuter har også fokus på borgerens hoved- og siddestilling i forbindelse med måltidet, hvilken hjælp borgeren har behov for under måltidet, behov for hjælpemidler og vejledning af borger, pårørende og plejepersonale. Der udarbejdes en spiseinformation for den enkelte borger. Hvis ergoterapeuten ved den kliniske undersøgelse ikke kan afdække borgerens synkeproblem tilstrækkeligt, er det muligt, via egen læge, henvises til instrumentelle undersøgelse af synkefunktionen. Kommentarer til afsnittet: Ved praktiserende læge 26

27 Erfa-gruppen for kliniske diætister Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Socialstyrelsen sendte den 17. december denne høring ud vedr. Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab. Erfagruppen for kliniske diætister der arbejder med ældre borgeres ernæring i kommunalt regi, synes at det er glædeligt, at Socialstyrelsen igen tager dette vigtige emne op. Vi er omkring 60 kliniske diætister der arbejder med udgangspunkt i Serviceloven i kommunalt regi. Vi støtter op om de forskellige faser i en ernæringsindsats i kommunalt regi og vil gerne involveres i arbejdet fra Socialstyrelsen i fremtiden. Det ville yderligere have kvalificeret høringssvaret hvis det var sendt til politikere og ældrecheferne i kommunerne. Erfa-gruppen finder det positivt med den differentierede tilgang til ernæringsindsatser og udfordringer, der beskrives i udkastet. Erfa-gruppen mener, at ønskes en ernæringsindsats med høj kvalitet er det vigtigt at anerkende at Kliniske Diætister har kompetencer og viden til at varetage netop denne opgave. I udkastet er det generelt ikke specificeret hvem fagpersoner, fagprofessionelle, ernæringsfaglige og ernæringsprofessioneller er. Der kan derved opstå tvivl om hvem/hvilken faglighed der skal varetage ernæringsindsatsen. Det vil sikre kvaliteten af den ernæringsindsats, der anbefales, hvis ernæringsfaglige og ernæringsprofessionelle præciseres som værende Autoriserede Klinisk Diætister. At arbejde med ældre med uplanlagt vægttab kræver erfaring og overblik over evidensbaseret viden på området, anbefalinger på området, diætprincipper og afvigelser herfra. Kliniske diætister er uddannet til dette. Yderligere i afsnit om Handling og monitorering, beskrives at borger og medarbejdere 27

28 omkring borgeren, kan få brug for vejledning i at tilpasse ernæringsindsatsen individuelt. Det fremgår ikke af anbefalingen hvilken faglighed, der har kompetencen til at løfte opgaven. Hvorfor der ønskes en præcisering af at en klinisk diætist vil kunne vejlede både borger og medarbejdere omkring borgeren i dette henseende. Erfa-gruppen vil gerne have klarlagt om betegnelsen ældre i de faglige anbefalinger også omfatter demente/kognitivt svage, som ikke kan deltage i en vejledning eller give udtryk for egne ønsker eller behov. Der er stor forskel på, om ældre bor i eget hjem med hjælp fra hjemmepleje eller om de bor på et plejecenter med døgnobservation. Under overskriften: Beskrivelse af den rette ernæringsindsats, fremgår det under afsnit D, side 15 at: Det anbefales, at borgere der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig får foretaget en ernæringsvurdering mindst en gang om måneden. I Sundhedsstyrelsens: Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring sammenfatning af anbefalinger fra 2013, fremgår det på s. 17ff, at ernæringsvurdering anvendes til nærmere udredning af uplanlagt vægttab på minimum 1 kg. Det fremgår, med andre ord ikke, at der skal foretages en ernæringsvurdering en gang om måneden, men at der skal foretages regelmæssig vejning, som hovedregel én gang om måneden. Som diætister i kommunalt regi, vil vi gerne vide, hvad det er vi skal anbefale personalet omkring borgeren. Kommentarer til afsnittet: Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Kommunikation om ernæring på tværs af sektorer er af stor betydning for kvaliteten og videreførelsen af arbejdet med ernæring i kommunalt-/sygehusregi. I de faglige anbefalinger mangler der et snit om Medcoms kommunikationsstandarder og i anbefalingerne bør der henvises til Guide for hjemmepleje-sygehus standarder. En arbejdsgruppe under erfagruppen har arbejdet på at få ernæringsfelter med i den næste udgave af Medcom, og det er lykkes at få ernæringsfelter med i den næste version, som beskrevet i Vejledning om Sygeplejefaglige Optegnelser, samt muligt at vedhæfte filer, f.eks. ernæringsepikrise. I beskrivelsen af god praksis i forhold til iværksættelse af ernæringsindsatser til ældre med uplanlagt vægttab, der udskrives fra hospitalet til hjemmet (side 17), ønskes det præciseret, hvem ernæringsfaglige og ernæringsprofessionelle er- og hvis der er forskel på de to, hvad forskellen i så fald er. Samtidig bør det præciseres hvordan den praktiserende læge kan lave en henvisning til ernæringsfaglige, som I vores optik bør være en klinisk diætist i kommunen. Men mange kommuner har stadig ikke kliniske diætister ansat. 28

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med København, den 17. august 2016 Til: NKR sekretariat, Sundhedsstyrelsen. Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Tværfaglig ernæringsintervention

Tværfaglig ernæringsintervention Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud

Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Business Case nr. I 30X/01

Business Case nr. I 30X/01 Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Notat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Notat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet BALLERUP KOMMUNE Dato: 17. marts 2016 Sagsid: 29.00.00-P23-1-16 Notat Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund Center for Social & Sundhed har en målsætning om at mindske

Læs mere

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient. Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund, Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje)

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje) Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen 1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde

Læs mere

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient

Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient 2017 Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Tidlig Indsats på Tværs

Tidlig Indsats på Tværs F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

NYHEDSBREV. Løbende projekter i kommunen

NYHEDSBREV. Løbende projekter i kommunen BRØNDBY KOMMUNE NYHEDSBREV FEBRUAR 2016, NR 11 Indhold: Løbende projekter i kommunen Årshjul Rygestop Projekt Sundhedsstyrelsens regler for grøn recept Sygeplejeklinik på Æblehaven Opsamling af problemer

Læs mere

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger

Læs mere

Til Nære Sundhedstilbud. Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region Midtjyllands Sundhedsplan.

Til Nære Sundhedstilbud. Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region Midtjyllands Sundhedsplan. Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Til Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region

Læs mere

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere