Patientvejledning. Gastric sleeve. Operation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Gastric sleeve. Operation"

Transkript

1 Patientvejledning Gastric sleeve Operation

2 Konsekvenser af overvægt Overvægt er et hastigt voksende problem i Danmark som i resten af den vestlige verden. Ca. 21 % af den voksne danske befolkning, svarende til ca personer, lider af svær overvægt (BMI > 30), mens ca. 0,5 % skønnes at lide af ekstrem overvægt (BMI > 40). Overvægt skyldes oftest, at vi spiser for meget og forkert samt dyrker for lidt motion. Mad og det at spise handler ikke kun om at være sulten eller mæt. Det er også bundet op omkring mange kulturelle, psykologiske og sociale mønstre. Fra barndommen har vi lært at bruge maden i mange situationer f.eks. til hygge, ved festlige lejligheder, som belønning, men også som trøst eller til at dulme følelser. Mange andre forhold herunder arv spiller også en rolle for udvikling af overvægt. At være overvægtig er ikke alene en daglig belastning af kroppen, der besværliggøre hverdagen. De overflødige kilo giver lige ledes psykiske og sociale problemer samt øger risikoen voldsomt for en række alvorlige følgesygdomme, der påvirker levetiden og forringer livskvaliteten. Følgesygdommene kan f.eks. være: Åreforkalkning Hjertesygdomme Diabetes Forhøjet blodtryk Lungelidelser Lidelser i bevægeapparatet Søvnapnø Vægttab nedsætter afgørende risikoen for udvikling af de alvorlige følgesygdomme, og allerede udviklede følgesygdomme bedres eller forsvinder helt. For mange overvægtige slår konventionel diætbehandling alene kun sjældent til. Der er såvel i Danmark som internationalt bred enighed om, at operation er den eneste dokumenterede, effektive behandling af ekstrem overvægt og følgesygdomme heraf. Hvem kan opereres? Operationen foretages ikke af kosmetiske grunde men for at forhindre alvorlige følgesygdomme til overvægt og forbedre patientens livskvalitet. En persons vægt kan udtrykkes i BMI, som står for Body Mass Index. BMI beregnes således: BMI (Body Mass Index) Eksempel Vægt = 120 kg Højde = 1,70 m 120 = BMI 41,5 1,70 x 1,70 Et normalt BMI ligger mellem 18,5 og 25. Såfremt BMI er højere end 40, kan det være hensigtsmæssigt at foretage et kirurgisk indgreb. 2

3 I Danmark accepteres ikke patienter med et BMI under denne grænseværdi til operation, men har patienten allerede udviklet komplikationer som følge af sin overvægt i form af f.eks. diabetes eller forhøjet blodtryk, kan vi operere patienter med et BMI ned til 35. Hos disse patienter forbedres følge sygdommen ofte, og hos en del forsvinder den helt. Derudover kræves det, at patienten er mellem år. For personer over 60 år, vil det være en individuel vurdering, om der kan tilbydes operation. Ovennævnte kriterier er baseret på Sundheds styrelsens anvisninger for området. Forberedelser Forberedelserne foregår i flere etaper: 1. besøg Individuel forundersøgelse hos medicinsk speciallæge og diætist. 2. besøg Vejledning hos specialsygeplejerske, diætist og kirurg. Dette foregår i hold. Forundersøgelse hos medicinsk læge Indledningsvis kommer du til en forundersøgelse hos vores medicinske speciallæge, der vurderer din almene sundhedstilstand. Det er vigtigt at vide, om der er forhold, der taler imod et kirurgisk indgreb. Din overvægt kan også skyldes andre sygdomme, som skal behandles medicinsk. Aleris- Hamlet følger Sundhedsstyrelsens kriterier for godkendelse til operation. Forundersøgelse hos kirurg Såfremt en operation vurderes at være hensigtsmæssig, vil du komme til at snakke med vores kirurgiske speciall æge. Kirurgen vejleder dig om den bedst egnede operation. Det er vigtigt, at du forstår konsekvenserne af denne type operation. Et kirurgisk indgreb kræver en livslang ændring af livsførelsen. Ændringer i kostindtaget kombineret med øget fysisk aktivitet og motion er en uund gåelig del af behandlingen. Endelig taler I om mulige bivirkninger og komplikationer. Forundersøgelse ved diætist Inden operationen anbefaler vi, at du taber dig i vægt, gerne minimum 8 % af din kropsvægt. Dette for at mindske fedtvævet i bughulen og dermed forbedre oversigtsforholdene under operationen. Vægttabet vil ligeledes have en positiv indvirkning på forløbet efter operationen. Du kan få udleveret skriftlige diætforslag til vægttab, og vi tilbyder opfølgning ved diætist pr. telefon eller mail. Forundersøgelse ved specialsygeplejerske I en gruppe sammen med andre over vægtige, der også skal opereres, vejleder vores special sygeplejerske om indlæggelses dagene, ambulante kontroller inkl. blodprøver, om motion og livsstil i fremtiden, om vægttab før operationen samt diæten efter operationen. 3

4 Indlæggelsen Det er vigtigt, at du har læst denne skriftlige information og har fået svar på alle spørgsmål. Før operationen er det nødvendigt, at vi får din accept af, at der bliver givet blod transfusion under operationen, hvis dette skulle blive påkrævet. Det skal dog understreges, at blodtransfusion kun meget sjældent er nødvendig. Medicinvejledning Forskellig medicin hindrer blodet i at størkne og giver derfor større blødnings tendens. Der findes derfor en del præparater, som du ikke må tage i forbindelse med operationen. I din journal fra forunder søgelse kan du se, hvilken medicin du evt. skal holde pause med eller helt stoppe med at tage i forbindelse med operationen. Denne bedes du læse grundigt. Her er listet nogle af de vigtigste præparater: Acetylsalicylsyreholdig medicin (f.eks. Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.) Gigtmidler (f.eks. Brufen, lpren, Confortid, Naproxen, Voltaren, Diclon etc.) Blodfortyndende medicin (AKbehandling og Plavix). En nærmere plan vil blive fastlagt ved forundersøgelsen Fiskeolie og anden naturmedicin Behandling for diabetes Du må ikke indtage tabletter eller insulin på operationsdagen. Vanddrivende medicin Vanddrivende medicin må ikke tages på operationsdagen. Endvidere må vand drivende medicin ikke anvendes som middel til at tabe sig. Dette kan medføre en øget risiko ved bedøvelsen. Mavesyredæmpende medicin For at skåne sammensygningen af mave sækken skal du dagen inden operationen begynde at tage den mavesyredæmpende medicin (Pantoloc). Denne medicin skal du fortsætte med i mindst 2 måneder efter operation. Du får udleveret recept på dette ved forundersøgelsen. Hygiejne På operationsdagen skal du tage bad og især være omhyggelig med at rense navlen. Du må ikke bruge creme eller lotion på huden efter badet. Evt. behåring på maven fjernes med en barbermaskine, ladyshaver eller hårtrimmer (ikke skraber). Du må ikke bære kontakt linser, smykker, piercing eller neglelak. Faste Operationen foregår i fuld bedøvelse og kræver derfor at du møder fastende. Ankomst På operationsdagen møder du på det aftalte tidspunkt. Medbring bekvemt tøj, indesko, toiletsager, din sleeve mappe samt (hvis du er kvinde) en gammel BH. Hvis du får fast medicin, bedes du medbringe denne. 4

5 På sengeafsnittet bliver du vejet og du får evt. taget en ekstra blodprøve. Du får udleveret operationsskjorte og underben klæder. Inden operationen skal du have forebyggende, smertestillende medicin, og anæstesilægen samt kirurgen kommer og taler med dig. Sammen med personalet går du selv til operationsstuen. Fordøjelsesprocessen For at forstå operationen, er det vigtigt at kende den normale fordøjelsesproces. Den starter med, at vi tygger og synker maden. Herefter bevæger føden sig ned gennem spiserøret til maven, hvor en stærk syre fortsætter Fordøjelsesprocessen Spiserør Mavesæk Tyktarm Tolvfingertarm Tyndtarm fordøjelsesprocessen. Fra mavesækken bevæger indholdet sig ud i tolvfinger tarmen, hvor bugspyt og galde fremskynder den videre fordøjelse. Største delen af den jern og kalcium, der findes i vores føde, optages i tolvfingertarmen. Optagelse af de resterende kaloriegivende næringsstoffer samt vitaminer og mine raler sker efterfølgende i tyndtarmen. De føde partikler, som ikke kan fordøjes i tynd tarmen, passerer ud i tyktarmen, indtil disse udskilles gennem endetarmen. Operationen Gastric sleeve er et kirurgisk indgreb, der udføres som en kikkertoperation. En gastric sleeve medfører et vægttab ved at begrænse fødeindtagelsen og mindske sultfølelsen. Metoden er veletableret i mange andre lande, herunder USA og Sverige. Ved en gastric sleeve fjerner man ca. 85 % af mavesækken, således at mavesækken får form som et langt rør (sleeve betyder ærme), der kan rumme mellem 50 ml og 200 ml. Nerverne til mavesækken og mavemunden bevares, og der bypasses ikke noget tarm område som ved en gastric bypass. Derfor beholder mavesækken sin funktion, mens mavens størrelse er drastisk for mindsket. Det betyder, at du kan indtage en mindre mængde føde end tidligere og opnår derved 5

6 Gastric sleeve operation Mavelomme Ny mavesæk Tolvfingertarm Fjernet mavesæk Tyndtarm en hurtig og langvarig mæthedsfornemmelse. Idet mavemunden bevares, undgår man dumping. Bevaring af tarmsystemet nedsætter risikoen for tarm forsnævring, fejlernæring, blodmangel, vitaminmangel, proteinmangel og afkalkning af knoglerne. Operationen kan ikke gøres om, idet en større del af mavesækken fjernes helt ved operationen. Gastric sleeve foretages primært, hvis man af en eller anden grund ikke kan gennemføre en gastric bypass (fx pga tidligere operationer) eller hvis du selv har et ønske om netop denne operation. Ved en gastric sleeve kan du forvente at få et vægttab på ca. 2/3 af din overvægt. Vægttabet er typisk mindre end efter en gastric bypass, men mere end ved en gastric banding. Kikkertoperation Operationen udføres som en kikkertoperation (laparoskopisk) og foregår i fuld bedøvelse. Der anlægges en række små huller i den øvre del af maven. Gennem et af hullerne indføres der en kikkert, som er forbundet med en fjernsynsskærm. På skærmen kan kirurgerne se bughulens organer meget tydeligt. Ved at indføre lange, tynde instrumenter gennem de øvrige huller kan operationen gennemføres. Åben operation I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at udføre operationen som en åben operation. Den åbne operation udføres gennem et snit i mavens øvre midterlinje fra brystbenet til navlen. Begge operationer varer sædvanligvis under 1 time. Mavebælte Efter en åben operation får du et bælte rundt om maven. Det letter hoste og vejrtrækning samt mindsker risikoen for at udvikle brok. Du skal bære bæltet i 4 uger efter operationen. 6

7 Efter operationen Når operationen er afsluttet, bliver du observeret tæt de første timer, inden du senere bliver fulgt til din stue på afdelingen. Medicin Med start dagen før operationen og i to måneder efter operationen skal du tage medicin mod mavesyre. Hvis det er muligt, skal du også tage denne på operationsdagen. Mobilisering For at undgå blodpropper og lungebetændelse er det vigtigt, at du er oppe at gå på gangen allerede få timer efter operationen. Du skal også vippe med fødderne (venepumpeøvelser), når du ligger i sengen. Smerte og kvalme På Aleris-Hamlet har vi udviklet effektive rutiner til lindring af smerte og kvalme. Pep-fløjte Under indlæggelsen får du udleveret en pep-fløjte. Vi anbefaler, at du bruger den hver time (2 x 10 pust) det første døgn efter operationen. De første uger an befaler vi, at du bruger den 4-6 gange om dagen mhp. at forebygge komplikationer i luftvejene. Væskeindtag Allerede på selve operationsdagen begynder du selv at indtage væske. Du får også væske via drop, men det er vigtigt at du også selv drikker for at få dækket dit behov. Det resterende væske behov dækkes via et drop. Væskeindtaget øges gradvist de næste dage. Udskrivelse Du kan forvente at blive udskrevet om formiddagen dagen efter operationen. Efter udskrivelsen Plastre Det er som hovedregel kun nødvendigt at have plaster over såret det første døgn, idet huden heler hurtigt. Hud og sår har herefter bedst af at få luft. Hvis det stadig siver fra såret, skal du bruge plaster, indtil sivningen er stoppet. Husk at tage et rent plaster på efter badning. Fjernelse af hudclips Hudclips fjernes hos din egen læge ca. 12 dage efter operationen. Sygemelding Sygemeldingsperioden er normalt 2-6 uger efter operationen. Du taler med den medicinske speciallæge om, hvad du skal forvente i din situation. Bilkørsel Bilkørsel kan normalt genoptages efter få dage. Hvornår du er klar til at køre bil afhænger af din almene tilstand samt dit forbrug af f.eks. smertestillende medicin. 7

8 Fysisk aktivitet Efter operationen er der i princippet ingen begrænsninger for dine udfoldelses muligheder. Du kan gå ture, løbe, cykle, løfte, bære og have et normalt seksualliv. De første 4-6 uger skal du dog være opmærksom på ikke at udløse smerter fra operationssåret. Svømning må genoptages efter ca. 4 uger, når sårene i huden er helet op. Træning af mavemuskler bør ligeledes udskydes til ca. 4 uger efter operationen. Kontrol Efter operationen følges du af Aleris- Hamlet i 2 år. Du er resten af livet afhængig af regelmæssig kontrol, idet der altid er en risiko for, at forskellige mangeltilstande kan opstå. Dette kan foregå hos din egen læge. Medicinering Den nye, mindre mavelomme er ikke nogen hindring for at indtage piller. Tarmpassagen kan imidlertid være hurtigere, hvorfor der af og til skal fore tages ændringer i medicineringen mod for højt blodtryk, diabetes, astma og andre sygdomme. Tag dette spørgsmål op ved kontro lbesøgene eller tal med den læge, som normalt behandler disse sygdomme. Du bør så vidt muligt undgå at tage gigt medicin samt acetylsalicylsyreholdig medicin. Graviditet Gastric sleeve er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil mulig heden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er ikke hensigts mæssigt, at du bliver gravid i den periode, hvor vægten falder. En graviditet vil påvirke dit ønskede vægttab samt øge risikoen for fejlernæring. Mange gravide vil døje med utilpashed, træthed, problemer med at spise samt dårlig almentilstand. Vi anbefaler kvinder at vente mindst 18 måneder efter operationen, indtil vægten er stabiliseret på et nyt niveau. Idet vi ikke kan garantere, at p-piller optages fuldt ud efter operationen, råder vi dig lige ledes til at diskutere dette med din læge. Det er normalt, at der kan forekomme blødningsforstyrrelser efter operationen. Før en eventuel graviditet er det nødvendigt at kontrollere, at du ikke mangler nogen næringsstoffer. Dette bør undersøges via blodprøver hos egen læge og ligeledes følges gennem hele graviditeten. Ændring af motionsvaner Ændring af dine motionsvaner er vigtigt for at opnå det fornødne vægttab, og det er afgørende for, at du senere kan bevare dit vægttab. Det er en god idé allerede inden operationen at undersøge, hvilke mulig heder du har for motion i dit nærområde. Sæt kortsigtede, realistiske mål f.eks. ½ times gang dagligt og øg herefter gradvist. Stavgang, cykling og svømning er godt at starte med, idet forbrændingen er stor, og mange 8

9 muskelgrupper inddrages uden at overbelaste knæ- og hofteled. Det vigtigste er dog, at du kommer i gang med en motionsform, som du selv synes er sjov og spændende gerne sammen med andre. Du kan også undersøge, om din region har motion på recept. Du skal sørge for at finde en god rytme i hver dagen, så du dyrker motion regelmæssigt. Senere er styrketræning relevant, idet du skal sørge for at træne alle muskelgrupper. Fordelen ved styrketræning er desuden, at det strammer op samtidig med, at for brændingen fortsætter efter træningen. Udover den planlagte motion, skal du også tænke på mulighederne for en øget fysisk aktivitet i dagligdagen. F.eks. kan småture i bilen med fordel klares til fods eller på cykel. Det er også oplagt at tage trapperne frem for elevatoren. Selv små ændringer kan give store resultater. Når du når dine mål, skal du huske at belønne dig selv med andet end mad. Det kunne f.eks. være en god bog, nyt tøj, massage e.l. Mulige Bivirkninger Tarmfunktion Nogle patienter føler sig meget oppustede og forstoppede lige efter operationen specielt i den flydende kostperiode. Dette skyldes dels, at det mindskede fødeindtag fører til færre affaldsprodukter, dels at kosten er mindre fiberrig. Det er således normalt med færre toiletbesøg. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, om dit væskeindtag er stort nok. Efter operationen er det normalt, at der den første uge kan forekomme blod i afføringen. Mange oplever, at maven rumler meget, og det er ikke ualmindeligt at have mere tarmluft og luftafgang. Utilpashed Lige efter operationen klager en del patienter over en diffus følelse af utilpas hed og øget træthed. Mange patienter oplever dette men bemærker samtidig, at følelsen ikke bliver værre, når man spiser. Endvidere mærker en del patienter sidestik i venstre side. Disse fænomener er ikke farlige, og de forsvinder i de fleste tilfælde inden for de første par måneder. Du skal regne med at være kuldskær i hele vægttabsperioden. Fastsiddende fødeemner Hvis du spiser for store madstykker eller madmængder er der risiko for, at maden kan tilstoppe tarmen. Dette vil medføre smerter og opkastninger. Maden passerer næsten altid af sig selv, hvorefter tilfældet går over. 9

10 Opkastninger Hvis du oplever at få smerter eller opkastninger, når du spiser, er det fordi du spiser for meget eller for hurtigt. Spis stille og roligt og lær at lytte til signalerne fra din mave. Stop med at spise, inden du bliver dårlig, får ondt eller kaster op. Kaster du regel mæssigt op, er dette et advarselstegn. Det kan skyldes forkerte spisevaner, men kan i sjældne tilfælde også skyldes, at udstrømningen fra mavelommen er blevet for snæver, og dette kan kræve foranstaltninger. Kaster du ofte op, skal du tage dette op til diskussion ved kontrolbesøgene eller kontakte Aleris- Hamlet. Du skal være opmærksom på, at en almindelig maveinfektion med opkastninger kan give de samme symptomer og kræve de samme foranstaltninger. Hårtab Øget hårtab er noget, som rammer nogle patienter især 4-8 mdr. efter operationen. Dette fører dog aldrig så langt som til skaldethed, og hårvæksten bliver efter hånden normal igen. Hårtab skyldes ofte lavt kalorie og proteinindtag. Mulige komplikationer Alle patienter, der opereres, kan rammes af komplikationer. Risikoen er meget lille, men findes altid. Ved større operationer, som f.eks. gastric sleeve, må man altid regne med, at nogle patienter rammes af komplikationer. Komplikationer efter gastric sleeve kan inddeles i to kategorier. Dels de generelle komplikationer, der kan forekomme efter alle typer kirurgi, og dels komplikationer, der er specifikke for dette indgreb. Generelle komplikationer De generelle komplikationer i forbindelse med operationen er f.eks. sårinfektion, blodansamling ved såret, blodprop, lunge betændelse, urinvejs infektion etc. Man regner med, at disse indtræffer hos nogle få procent af patienterne. Denne type af komplikationer kan ofte behandles med stor succes og fører sjældent til langvarige mén. Den hyppigste sene komplikation, især efter en åben operation, er brok i operations såret. Man regner med, at dette opstår i nogle få tilfælde. Brok må for det meste afhjælpes med en operation. Specifikke komplikationer Komplikationer specifikt relateret til gastric sleeve er primært lækage fra sammen syningen af maven. Lækage er en alvorlig komplikation og medfører ofte umiddelbart en ny operation. Dette indtræffer i 0,5-1 % af tilfældene. Lækage giver ofte langvarige problemer, som kræver forlænget indlæggelse i flere uger og behandling med antibiotika. 10

11 Sene komplikationer relateret til gastric sleeve er hyppigst mavesmerter og fejlernæring. Mavesmerterne kan være forbi gående og kan være relateret til måltiderne i form af øget mængde tarmluft eller tendens til forstoppelse. Men smerterne kan også skyldes galdesten, forsnævring ved en sammen syning, tarmslyng og mavesår. Disse forhold kræver behandling nogle gange akut. Ved svære akutte smerter skal du derfor reagere, som du ville have gjort også uden din sleeve-operation. Hvis du ikke er akut syg, kan du henvende dig til din egen læge eller spørge os ved en af dine kontroller. Spiseteknik Drik ikke til maden Spis langsomt Tyg maden godt! Mavesår kan frem provokeres ved vedvarende forbrug af acetyl salicylsyreholdig medicin (f.eks. Magnyl, Idotyl, Kodimagnyl, Hjerte magnyl) eller gigtmedicin (f.eks. Brufen, Ipren, Confortid, Voltaren, Naprosyn, Diclon). Daglig indtagelse af disse typer medicin skal så vidt muligt undgås efter en sleeveoperation, og du bør skifte til en anden type medicin. Dødelige komplikationer er ekstremt sjældne men kan indtræffe i ca. 0,5-1 tilfælde ud af opererede. Ernæringsvejledning Generel information Operationen er første skridt til en stor omvæltning i dit liv. I tiden lige efter opera tionen skal vævene hele, og du skal ind arbejde en ny livsstil og nye vaner. Det gælder i første omgang især dine spise vaner men også dine motionsvaner. Idet du fremover skal spise små mængder, er det vigtigt, at du vælger den rigtige kost dvs. næringsrig mad af høj kvalitet. Det er vigtigt, at du tygger maden omhyggeligt. Tag dig god tid, når du spiser. Måltiderne må gerne vare 30 minutter i hvert fald mindst 20 minutter. Gastric sleeve er forbundet med en klar risiko for, at forskellige mangelsymptomer kan opstå, hvis du ikke passer mål tiderne (f.eks. proteinmangel og vitamin mineralmangel). Måltiderne skal derfor være regelmæssige med flere små måltider mad om dagen. Du skal undgå at småspise mellem måltiderne. 11

12 Drik ikke til måltidet, men imellem mål tiderne. Vi anbefaler, at du venter min. 30 minutter efter måltidets afslutning med at drikke. Maden bliver derved længere i mave lommen, og du opnår en bedre mæthedsfornemmelse af små mængder mad. Det er hensigts mæssigt at drikke vand, sukkerfri saft, te og kaffe men absolut ingen store mængder søde eller kalorierige drikke, da dette kan modvirke vægttabet. I sleeve mappen findes en mere detaljeret information. Ernæring under indlæggelsen På selve operationsdagen kan du indtage en begrænset mængde væske. Dette skal tages i små mængder ad gangen f.eks. med en teske. Resten af væskebehovet dækkes via et drop. Væskeindtaget øges hurtigt efter operationen, og du kan som regel forsyne dig selv med væske efter 1-2 dage. Ernæring efter udskrivelsen Fødeindtaget kan efter udskrivelsen inddeles i 4 perioder. Den første periode efter udskrivelsen må du kun indtage flydende kost. Dette skyldes, at vævene skal have tid til at hele og blive tilstrækkelige stærke. Erfaringer viser, at patienter, som får fast føde for tidligt, risikerer at udvide den nye mave sæk. Endvidere skal tarmsystemet langsomt vænne sig til at arbejde med mindre forarbejdet mad, idet madens vej fra mund til tarm er kortere efter operationen. Efter den første periode på flydende kost, skal du indtage pureret kost i en kortere periode, før du kan gå over til små portioner normal kost. Du skal supplere kosten med proteinholdige drikke, indtil du selv kan indtage tilstrækkelig føde. Diætisten vejleder dig gennem diætperioderne. Når du er begyndt at spise helt almindelig mad igen, hjælper diætisten dig med at udarbejde en næringsberegnet kostplan, der er tilpasset din hverdag og dine foretrukne fødevarer. Det er nemlig vigtigt, at du fremover får valgt den rigtige kost, dvs. næringsrig mad af høj kvalitet fordelt på ca. 6 små måltider gennem dagen. Kosten skal være baseret på proteinog fiberrige føde varer såsom magert kød, fisk, fjerkræ og magre mælke- og osteprodukter samt groft brød, frugt og grønt. Individuel tolerance overfor fødevarer Der findes nogle fødevarer, som kan være svære at tolerere, og du må prøve dig frem med disse. Undgå derfor fødevarer med højt sukkerindhold eller højt fedtindhold. Dernæst drejer det sig om trævlede og klistrende fødevarer (f.eks. asparges og hvidt brød), der kan sætte sig fast i mavemunden og dermed medføre en risiko for at forårsage smerter og opkastninger. 12

13 Foruden ovenstående skal du være opmærksom på, at du kan have svært ved at spise helt kød (specielt oksekød). Hakket kød tolereres bedre. Det vigtigste er dog, at du vælger mørt kød af god kvalitet og tygger det meget omhyggeligt. Indtagelse af alkohol Alle former for alkohol er meget kalorie rige og passerer let ned og modvirker dermed formålet med operationen. Et glas vin eller lignende ved specielle lejligheder er dog i orden. Mange patienter oplever, at de tåler mindre mængder alkohol end før operationen. Vitaminer og mineraler For at undgå mangeltilstande anbefaler vi, at du supplerer med multi-vitamin-mineraltabletter samt B12 vitamin. Du får rådgivning om valg af præparat og får udleveret de nødvendige recepter. Din vitamin og mineral status skal resten af livet kontrolleres med fastlagte, regelmæssige blodprøver. Dette skal foregå hos din egen læge. Opbakning Da du skal indarbejde en ny livsstil og nye vaner, er opbakningen fra familie og venner utrolig vigtig for, at dette kan lykkes. Det kan dog også være vigtigt at tale med andre, som går igennem det samme forløb. Du kan evt. benytte dig af de patient støttegrupper, som arrangeres af GB-foreningen. En stabil psyke og et personligt overskud har ligeledes stor betydning for et godt resultat. Har du nogle personlige problemer, som ikke er ordentligt bearbejdet, er det derfor vigtigt at tage fat om disse allerede før operationen. Mange har i den forbindelse glæde af at tale med en psykolog. Ligeledes kan det for nogle være gavnligt efter operationen at få hjælp til at bearbejde deres nye krops forståelse samt kravene til livstilsændringer. En stor omvæltning En fedmeoperation kræver en livslang ændring af livsførelsen både i forhold til kost- og motionsvaner. Kontakt til støttegrupper GB-foreningen (Gastric Sleeve / Banding Foreningen): 13

14 Egne notater 14

15 Egne notater 15

16 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 6. udgave marts Udarbejdet af BIH. Revideres marts Godkendt af STA

Patientvejledning. Gastric banding. Operation

Patientvejledning. Gastric banding. Operation Patientvejledning Gastric banding Operation Konsekvenser af overvægt Overvægt er et hastigt voksende problem i Danmark som i resten af den vestlige verden. Ca. 21 % af den voksne danske befolkning, svarende

Læs mere

Patientvejledning. Gastric bypass. Operation

Patientvejledning. Gastric bypass. Operation Patientvejledning Gastric bypass Operation Konsekvenser af overvægt Overvægt er et hastigt voksende problem i Danmark som i resten af den vestlige verden. Ca. 21 % af den voksne danske befolkning, svarende

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik

Læs mere

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis

Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis Patientvejledning Betændelse i udposninger på tyktarmen Diverticulitis Udposninger - også kaldet divertikler - på tyktarmen er en tilstand, som følger med alderen. I 40-50 års alderen har halvdelen af

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

Patientvejledning. Refluks. Syreopløb Spiserørsbrok

Patientvejledning. Refluks. Syreopløb Spiserørsbrok Patientvejledning Refluks Syreopløb Spiserørsbrok Refluks betyder tilbageløb af mavesyren op igennem spiserøret og skyldes, at spiserørets lukkemuskel ikke fungerer ordentlig. Det kaldes også spiserørsbrok.

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok

Læs mere

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd Patientvejledning Refertilisation Mænd Har du fortrudt, at du blev steriliseret, kan sædledderne sys sammen igen. Sandsynligheden for efterfølgende graviditet afhænger af din og din partners alder samt

Læs mere

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Blærepolypper Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.

Læs mere

Patientvejledning. Halscyste

Patientvejledning. Halscyste Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor

Læs mere

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller

Læs mere

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme

Læs mere

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation Patientvejledning Sammenvoksninger af æggelederne - kikkertoperation Sammenvoksninger af æggelederne kan bl.a. opstå pga. tidligere betændelse i æggelederne, endometriose og som følge af arvæv efter tidligere

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Patientvejledning. Forhudsforsnævring

Patientvejledning. Forhudsforsnævring Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til

Læs mere

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på

Læs mere

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Brystvortereduktion Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en brystvortereduktion. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område

Læs mere

Patientvejledning. Kapselendoskopi. Videooptagelse af tyndtarm

Patientvejledning. Kapselendoskopi. Videooptagelse af tyndtarm Patientvejledning Kapselendoskopi Videooptagelse af tyndtarm Hvad er en kapselendoskopi? En kapselendoskopi er en videoundersøgelse af tyndtarmen. Undersøgelsen foregår ved, at man sender et miniaturekamera

Læs mere

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Patientvejledning Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Pectus excavatum er en medfødt defekt, som får brystvægen til at se indsunken ud. Tilstanden kaldes også tragtbryst og kan i mange tilfælde rettes op

Læs mere

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.

Læs mere

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese Patientvejledning Kunstigt ankelled - ankelprotese Når smerter fra slidgigt i anklen ikke længere kan afhjælpes med indlæg, smertestillende medicin mm, kan en operation med et kunstigt ankelled blive aktuelt.

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Patientvejledning. Kalkunhage og dobbelthage

Patientvejledning. Kalkunhage og dobbelthage Patientvejledning Kalkunhage og dobbelthage Efterhånden som vi ældes, mister huden sin elasticitet også på hagen. Processen fremskyndes af udbredt solbadning, idet solens ultraviolette stråler ødelægger

Læs mere

Patientvejledning. Brystløft

Patientvejledning. Brystløft Patientvejledning Brystløft Efter graviditet, amning, vægttab eller som følge af aldersforandringer i huden vil de fleste kvinder opleve, at huden mister sin elasticitet. Derved mister brystet sin naturlige

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfelignende væv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Sammen med polypper, som er det tilsvarende væv i næsesvælget,

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne

Læs mere

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Nedgroet negl Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,

Læs mere

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus Patientvejledning Operation for skæv storetå Hallux valgus En skæv storetå og ømhed af knysten over storetåens grundled ses hyppigt. I mange tilfælde kan det behandles med en tilpasning af fodtøjet, hvis

Læs mere

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves

Læs mere

Patientvejledning. Gastroskopi. Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk

Patientvejledning. Gastroskopi. Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk Patientvejledning Gastroskopi Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. En gastroskopi foretages som regel ved smerter eller

Læs mere

Patientvejledning. Pande-/øjenbrynsløft

Patientvejledning. Pande-/øjenbrynsløft Patientvejledning Pande-/øjenbrynsløft Med alderen bliver huden i panden slap. Denne tendens forstærkes af soldyrkning og tobaksrygning. Den slappe hud giver rynker i panden, og øjenbrynene får en tendens

Læs mere

Patientvejledning. Praktiske råd. Efter overvægtskirurgi

Patientvejledning. Praktiske råd. Efter overvægtskirurgi Patientvejledning Praktiske råd Efter overvægtskirurgi Kost og spiseteknik Det første døgn efter operationen Det første døgn efter operationen må din kost / diæt kun bestå af drikke varer fx isvand, sukkerfri

Læs mere

Patientvejledning. Brystformindskende operation. Brystreduktion

Patientvejledning. Brystformindskende operation. Brystreduktion Patientvejledning Brystformindskende operation Brystreduktion Kvinder, der er generet af store og tunge bryster, kan have stor glæde af en brystreduktion. Store og tunge bryster kan være til stor gene

Læs mere

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen Patientvejledning Sigmoideoskopi Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,

Læs mere

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff

Læs mere

Patientvejledning. Slapt maveskind. Abdominalplastik

Patientvejledning. Slapt maveskind. Abdominalplastik Patientvejledning Slapt maveskind Abdominalplastik Med alderen mister huden langsomt sin elasticitet. Dette gælder også huden på maven. Både mænd og kvinder kan efter et større eller mindre vægttab opleve,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af muskelknuder. Myomectomi kikkertoperation

Patientvejledning. Fjernelse af muskelknuder. Myomectomi kikkertoperation Patientvejledning Fjernelse af muskelknuder Myomectomi kikkertoperation Muskelknuder (fibromer) er bindevævsknuder, der dannes i muskelvævet i livmoderens væg. De består af hhv. bindevævs- og muskelvævsceller.

Læs mere

Patientvejledning. Fedtinjektion. Lipoinjektion fedttransplantation

Patientvejledning. Fedtinjektion. Lipoinjektion fedttransplantation Patientvejledning Fedtinjektion Lipoinjektion fedttransplantation Fedtinjektion (lipoinjektion) er en relativ ny teknik, hvor man anvender kroppens eget fedt som en naturlig levende filler. Fedtet kan

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Patientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel

Patientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel Patientvejledning Struma Forstørret skjoldbruskkirtel Enhver forstørrelse af skjoldbruskkirtlen kaldes struma. Det er næsten altid en godartet tilstand. Skjoldbruskkirtlen er placeret på forsiden af halsen

Læs mere

Patientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring

Patientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring Patientvejledning Spinalstenose Rygmarvsforsnævring Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene Patientvejledning Cyster på æggestokkene Kvinden har to æggestokke (ovarier), som har form og størrelse som en stor mandel. De ligger på hver sin side af livmoderen i tæt kontakt med æggelederne. Æggestokkenes

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere