Uddannelsemæssigt og forskningsmæssigt må der oprustes for at have tilstrækkelig dansk kompetence på frøområdet. Kurt hjortsholm

Transkript

1 Sortsejernes og erhvervsvirksomhedernes forventninger til øget samarbejde i branchen., Formand for Sammenslutningen af Danske Sortsejere. Frøet udgør starten på fødevarekæden og er samtidig en fantastisk velegnet bærer af værditilvækst-både genetisk og ikke genetisk. Forædlere, sædekornog grovvarebranche samt landmand,industri,forbruger og miljø har derfor fælles interesse i at sikre sundt og godt formeringsmateriale af nye velegnede sorter indenfor alle jordbrugets grene. Certificeret udsæd er grundstammen der sikrer disse forhold. Ved at øge indsatsen og øge samarbejdet forventer sortsejerne og sædekornsbranchen at øge andelen af certificeret udsæd. Eksport-indtægterne forventes øget både ved direkte salg i nærliggende lande samt ved indirekte salg af formeringsrettigheder i andre lande. Den øgede indsats forventes at ske indenfor alle frø værdikædens led lige fra konventionel forædling,økologisk forædling til GMO-forædling og over teknisk frøproduktion til produktområderne maltkvalitet, foderkvalitet m.m. Uddannelsemæssigt og forskningsmæssigt må der oprustes for at have tilstrækkelig dansk kompetence på frøområdet. Kurt hjortsholm

2

3 Frøværdikæden/bioøkonomi Forædling Variation Udvalg Hurtigmetoder DNA-markører Resistens Kvalitet Repræsentant Sortsidentitet SES-egenskaber Værdi-egenskaber Navn Sortsliste Sortsrenhed/ certificering Partikontrol Spiring M.v Certificeret frø Primær produktion Konceptavl Kontraktavl Bulkproduktion Kvalitetssikring/sporbarhed Primær anvendelse Eksport Foder Fødevarer Malt Mel Nonfood Kvalitetssikring/sporbarhed Slut produktion Kød Mælk Øl Brød Energi Tekstil Medicin Kvalitetssikring/sporbarhed

4 Eget materiale Fremmed materiale Top-udbytte Bred og effektiv resistens Genetik/Udsæd Værktøjskasse Traditionel Hurtigmetoder DNA-markører Genomics GMO Gode agronomiske egenskaber Dyrkningsstabilitet Kvalitet.. DK Koncept- & kontraktavl - foder -brød -malt - fødevarer - nonfood UDLAND Samarbejde Forsøg Markedsføring

5 Model til vurdering af egenskaber i kornforædlingen EGENSKABER BETYDNING MULIGHEDER AKTUEL INDSATS SUBSTITUTION Traditionel Traditionel Traditionel forædling plus plus Biotek-forædling GMO-forædling Forskning Afprøvning Sorter Næringsstoffer G Ukrudt K, D Bladsvampe K, D Virus K, D Insekter K, D Udsædssvampe K, D Stråstyrke K, D Udbytte G, K, D Brød, industrielt G, K, D, E, P, T Malt, industrielt G, K, D, E, P, T Foderkvalitet G, K, D, E, P, T Humankvalitet, smag P, T, M Humankvalitet, sundhed P, T, M Bioenergi G, K, D, E, P, T Nye egenskaber P, S, M Nye produkter P, S, M Jo flere plusser jo større betydning, større mulighed og større indsats. Kolonnen substitution illustrerer hvordan en egenskab kan substitueres. G = Gødskning; K = Kemisk behandling; D = Dyrkningsteknisk; E = Enzymer; P = Procesteknik; T = Tilsætningsstoffer; M = Medicin

6 Udbytte (hkg/ha) Udbytte af de højest ydende sorter i Udbyttestigning 97 kg/ha/år Landsforsøgene Som mål for det genetiske potentiale, beregnes det gennemsnitlige udbytte over de højest ydende sorter i Landsforsøgene For at opnå at en nogenlunde ensartet andel af sorterne i Landsforsøgene indgår hvert år, er der valgt de 4 10 højest ydende sorter Gns. 4 sorter Gns. 7 sorter Gns. 10 sorter Kilde: Oversigten over Landsforsøgene og Sortinfo

7 Vårbyg 2006 Sortsvalg Beregnede resultater for vårbyg (Sorter i Landsforsøg, ) Udbytte, Udbytte Omk. Omk. Forv. Forv. antal Kerne- Meldug Bygbladplet Bygrust Skoldplet Udvalg: korr. for svampe- svampe- behandlings- behand- udbytte 3 ud af udgifter til midler midler index linger 15 sorter udsæd og inkl. Vis alle svampemidler udbringning (kr/ha) (kr/ha) (kr/ha) (kr/ha) (index) (hkg/ha) (kar. -1-3) (kar. 0-3) (kar. 0-3) (kar. 0-3) 1. Simba ,19 0,6 63, Hydrogen ,32 0,9 60, Cicero ,32 0,9 59,

8 Udsædskvalitet i vårbyg, 2006 ved 300 spiedygtigte kerner pr m ,7 hkg/ha 60,9 62,1 62,6 Udbytte, Hkg/ha ,9 1,4 hkg/ha 57,4 54,8 58,8 58, Brutto Netto Usorteret Kerner < 2,2 mm Kerner:2,5-2,8 mm Kerner > 2,8 mm Kilde: Landsforsøgene 2006

9 Eksempel på hvad en europæisk kornsort bl.a. skal kunne klare, besidde og give: "en ideal sort". Input-forædlings egenskaber (Dyrkningssiden) Byg(B) Hvede(H) Vinter Vinter Såtidstolerance Såtidstolerance Meldug Meldug Skoldplet Septoria Bygrust Gulrust Udsædssygdomme Brunrust Fusarium Udsædssygdomme Nematoder Fusarium Virus Virus Insekter Insekter Ukrudt Ukrudt Næringsstofoptagelse Næringsstofoptagelse Næringsstofeffektivitet Næringsstofeffektivitet Stråegenskaber Stråegenskaber Tidlighed Tidlighed

10 Byg(B) Hvede(H) Output-forædlings egenskaber (Produktsiden) Stigende udbytte pr ha under optimale dyrkningsvilkår og stigende stabilt højt udbytte(tolerant) under low input specielt m.h.t. vand og næringstoffer og stressede dyrkningsforhold i øvrigt. Maltindustriteknologisiden(B) Brødindustriteknologi(H) Sortering Faldtal Spiring Rumvægt Proteinindhold Proteinindhold Høj ekstrakt Sedimentation Viskositet Gluten Betaglucan Brødegenskaber Diastatisk kraft m.m. Kiks/nudelegenskaber Dyrefoder.(B,H) Menneskesiden(B,H) Energiindhold/(EFOS/Fe/joule) Sikkerhed Sundhedsværdi (Fiber bl.a.) Sundhed Biologisk værdi (N/P) Historie/oplevelse Udledningsikker Smag Bioenergi,biofuel og klima (B,H) Energiindhold og forgærbarhed i kerne (1. generation biofuel). Fibersammensætning/strå (2. generation biofuel + biobrændsel) Effektivitet som kulstoffanger og kulstofoplagrer (Klima værn).

11 Kender du Striga?? Det gør de i hvert fald i Afrika.

12 Striga i Kenya

13