Brug af mindfulness til facilitering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af mindfulness til facilitering"

Transkript

1 Brug af mindfulness til facilitering Hanne Kirstine Adriansen 1 og Simon Krohn 2 Korrekt reference: Adriansen, H.K. & S. Krohn (2011) Brug af mindfulness til facilitering. Psyke & Logos, 32, p Abstract Within the past 30 years, mindfulness has changed from being an existential practice also to be a means of treatment, and most recently mindfulness is also applied in work life. The present paper demonstrates that mindfulness further can be used as a tool for facilitation. Facilitation is utilised in work life for instance at meetings and conferences where a group of people are gathered to learn or accomplish something together. The combination of mindfulness with facilitation is novel as it changes the focus of mindfulness from individuals to groups. We analyse how mindfulness can be combined with facilitation and discuss the problems this entails. Based on our own experiences with using mindfulness for facilitation, we discuss how mindfulness can affect a group s attention, the level of energy, and the atmosphere. Resumé Gennem de senere år er mindfulness gået fra udelukkende at være en eksistentiel praksis til også at være en behandlingsform og senest til også at blive brugt som et praktisk redskab i erhvervslivet. Denne artikel viser, at mindfulness også kan anvendes i forbindelse med facilitering. Facilitering er et værktøj, som bruges i arbejdslivet fx til møder og konferencer, hvor en gruppe mennesker er samlet for at lære eller udrette noget sammen. Det nye ved at kombinere mindfulness med facilitering er, at fokus hermed ændres fra individet, som er centrum for den eksistentielle fordybelse eller det terapeutiske forløb, til gruppen, som er udgangspunktet i facilitering. Artiklen viser, hvordan mindfulness konkret kan bruges på gruppeniveau og diskuterer samtidig hvilke 1 Hanne Kirstine Adriansen, ph.d., er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU, hvor hun bl.a. forsker og underviser i facilitering af sociale læreprocesser og innovation. Hanne faciliterer desuden konferencer, seminarer og workshops. Hun kan kontaktes på 2 Simon Krohn, cand.mag., er direktør i MindYourself, der udbyder kurser i mindfulness til virksomheder og private. Simon er desuden yogalærer og har selv praktiseret mindfulness siden Han kan kontaktes på

2 problemer, der kan være forbundet hermed. Baseret på vores egne erfaringer, diskuterer vi, hvordan mindfulness kan påvirke en gruppes opmærksomhed, energiniveau og stemning. 1. Introduktion Klokken er Stedet er et mødelokale med udsigt over havnen. En større dansk organisation har besluttet at lave et stort miljøinitiativ, og det er første gang alle eksperterne skal mødes for at få delprojekterne til at hænge sammen. Jeg skal facilitere mødet, men før jeg bliver introduceret, har projektlederen valgt at starte mødet med et oplæg, hvor han for første gang præsenterer projektet i sin helhed. Mødet begynder således med nogle vigtige ord, som skal danne fundamentet for diskussionen resten af formiddagen. Mens han taler, sidder jeg og kigger rundt, mindst en tredjedel ser ikke ud til at have deres opmærksomhed rettet mod projektlederen. Flere sidder og skæver ned i noterne til deres egne oplæg, et par stykker er fuldt optaget af at finde kaffe og croissanter, og en enkelt fyr er ved at indlede en flirt med kvinden overfor. Oplægsholderen kan godt mærke den manglende entusiasme og reagerer ved at tale hurtigere og hurtigere. Det betyder, at hans pointer ikke bliver serveret ordentligt, og de sidste ti minutter af hans oplæg kunne lige så godt være droppet. Da hans oplæg er forbi, præsenterer han mig og giver mig ordet. Jeg fortæller deltagerne, at jeg vil guide en seks minutters minimeditation, en såkaldt landing, for at skærpe deltagernes evne til fælles fokus og åbenhed. Jeg beder alle om at sætte sig med ret ryg og begge fødder på gulvet. Derefter beder jeg dem om enten at lukke øjnene eller holde et fokuspunkt med blikket på bordet foran. Et par stykker har sat sig med korslagte arme, men alle gør, hvad jeg siger. Jeg inviterer derefter deltagerne til at mærke deres fødder på gulvet og stolesædet under dem. Derefter inviterer jeg dem til at trække vejret dybt i et minuts tid og efterfølgende mærke effekten i kroppen. Så beder jeg deltagerne om at lytte til lydene omkring dem, dels fra lokalet, dels fra havnen udenfor. Jeg beder dem om at fornemme dimensionerne af lokalet og de andre mødedeltagere omkring dem. Afslutningsvis inviterer jeg dem til at mærke, om der er sket en forskel på de seks minutter, de har siddet. Da de åbner øjnene igen, er stemningen ændret. Folk er betydelig mere nærværende, og stemningen er mere varm og tryg. Da det næste oplæg går i gang, er deltagerne fokuserede, og mødet er tilbage på sporet. Dette er et af vores egne eksempler på, hvordan man kan bruge mindfulness i forbindelse med facilitering. Som henholdsvis facilitator/forsker og mindfulnessinstruktør/ cand.mag. i filosofi har vi i flere år arbejdet sammen om at 2

3 kombinere mindfulness og facilitering til brug for både erhvervslivet og universitetsverdenen. Artiklen bygger på vores erfaringer og refleksioner. I mange år var mindfulness udelukkende en eksistentiel praksis udsprunget af den buddhistiske tænkning. Siden 1970 erne har mindfulness imidlertid også fået udbredelse som en terapiform inden for visse dele af vestlig psykologi og medicin, og de seneste 10 år er mindfulness ydermere blevet et praktisk redskab i arbejdslivet. Det er sidstnævnte anvendelse, der har vores interesse i denne artikel, hvor vi vil vise, hvordan mindfulness kan bruges i forbindelse med facilitering. Facilitering er et værktøj, som bruges i arbejdslivet fx til møder og konferencer, hvor en gruppe mennesker er samlet for at lære eller skabe resultater sammen. Det nye ved at bruge mindfulness i forbindelse med facilitering er, at man hermed skifter fokus fra individet til gruppen. Af gode grunde er mindfulness som eksistentiel praksis og som behandlingsform normalt rettet mod individet, og også i arbejdslivet er brugen af mindfulness generelt tilrettelagt som et individuelt projekt. Det gælder hvad enten det er lederen, som mediterer på sit kontor, eller en større gruppe af medarbejdere, som mediterer i det samme lokale. Derimod er facilitering i sin form rettet mod en gruppe, og hvad gruppen skal udrette i fællesskab. Vi vil i artiklen analysere, hvordan facilitator kan bruge mindfulness til at skabe fælles fokus, ro og åbenhed, som er ønskede kendetegn til de fleste møder. Vi beskriver en forholdsvis simpel mindfulnessteknik, som vi selv bruger i facilitering og som let kan benyttes af ledere, undervisere og andre, der skal hjælpe en gruppe mennesker, der er samlet for at lære eller udrette noget sammen. Resten af artiklen falder i fire dele: Først en indledende introduktion til fysiologien og filosofien i mindfulness; dernæst en kort introduktion til feltet facilitering. Herefter rettes fokus mod tre områder, hvor mindfulness kan bruges indenfor facilitering i gruppen: Opmærksomhed, energiniveau og stemning. Vi analyserer, hvordan mindfulness konkret kan bruges på hvert enkelt område og diskuterer, hvilke problemer, der kan være forbundet hermed. 3 Artiklen afsluttes med en diskussion og konklusion. 2. Mindfulness fysiologisk og filosofisk Det engelske udtryk mindfulness har været brugt i århundreder til at beskrive det at være bevidst og/eller opmærksom. Udtrykket blev således brugt længe inden den 3 Problemerne med at bruge mindfulness i arbejdslivet kan ses på flere niveauer. For det første er der individniveauet, som diskuteres undervejs. For det andet er der samfundsniveauet, hvor mindfulness kan ses som et eksempel på tendensen til mennesker ikke bare sælger deres arbejdskraft, men også skal være tilstede som hele mennesker og villige til at investere sig selv personligt og privat på arbejdspladsen (Duerr, 2004). Det sidste emne fortjener en længere analyse, end der her er plads til. 3

4 britiske forsker Thomas William Rhys Davids i 1881 første gang oversatte Pali 4 begrebet sati til mindfulness på engelsk og dermed fik skabt forbindelsen mellem mindfulness og buddhisme (se Dryden og Still (2006) for en historisk analyse af mindfulness i en vestlig kontekst). I dag bruges mindfulness sædvanligvis som en samlebetegnelse, der dækker over en række teknikker primært hentet fra buddhisme og yoga 5. Inden for psykologien kan man dog også støde på en anden brug af begrebet mindfulness, idet en række forskere har arbejdet med mindfulness without meditation. Specielt socialpsykologen Ellen Langer har skrevet meget om brugen af mindfulness og læring baseret på en ikke-buddhistisk forståelse af mindfulness (fx Langer, 1989; 1992). Inden for denne retning er der en skelnen mellem mindfulness og mindlessness. Ifølge Carson og Langer (2006) er man mindful, når man er aktivt engageret i nuet og følsom overfor både kontekst og perspektiv. Mindlessness refererer til automatiserede processer, vi foretager os uden fuld opmærksomhed. 6 I denne artikel anvender vi begrebet mindfulness til at betegne meditationsbaseret engagement i nuet, det der også bliver kaldt en østlig forståelse af mindfulness i modsætning til den vestlige uden meditation (Weick & Putnam, 2006). Inspireret af Kabat-Zinn (1990; 1994) har vi udviklet denne forståelse af mindfulness: Den grundlæggende idé med mindfulness er at være sansende tilstede i nuet og kultivere en tilstand af ikke-dømmende åbenhed for derigennem at slippe kontrollen i forhold til verden og herunder vores egne kognitive processer. Der findes et hav af yogastillinger, vejrtrækningsteknikker og meditationsteknikker, som kan gå under betegnelsen mindfulness (Kabat-Zinn, 1990). Mindfulnessteknikkerne (se boks 1) er ret forskellige og påvirker derfor også krop og sind på ret forskellige måder. De har dog alle til fælles, at de skaber ro i sindet og skaber øget nærvær. Almindeligvis forbinder man dog mindfulness med meditation. Mindfulnessmeditation går ud på at observere og opleve øjeblikket, som det er, og trænes som oftest siddende på gulvet eller på en stol (Kabat- Zinn, 1990). For at forstå hvorfor man kan skabe god effekt ved at benytte mindfulness i facilitering, vil vi først skitsere den relevante fysiologi. 4 Pali er et oldindisk sprog, som de første buddhistiske tekster er skrevet på. 5 Yoga henviser til et system af fysiske og mentale forskrifter og har sin oprindelse i Indien. I denne form består yoga af tre forskellige elementer: meditation, åndedrætsteknik og stillinger. Singleton (2010) har vist, hvordan yoga har udviklet sig gennem historien. Den transnationale yogaform (Singletons begreb), der er blevet stadig mere udbredt i vesten (og i Indien) de sidste 20 år, har hovedsagelig fokus på stillinger. Når vi i denne artikel nævner yoga, er det i den transnationale yogaform. 6 Dette fokus på opmærksomhed i læreprocesser under navnet mindfulness ses også hos Holland, der har undersøgt kontemplativ læring (Holland, 2006). Samme forståelse af mindfulness uden meditation ses hos Salamon og Globerson (1987), der har brugt mindfulness til at forstå læring og transfer. 4

5 2.1 Mindfulness som regulering af det autonome nervesystem: En fysiologisk forståelse Meditation forbindes ofte med noget mentalt. Dette er bestemt ikke forkert, for det er primært sådan det opleves, når man udfører teknikkerne. Når man arbejder med at skabe ro i sindet, er der imidlertid også tale om en fysiologisk funktion kontrolleret af det limbiske system i hjernen og stimuleret gennem det autonome nervesystem (Kabat- Zinn, 1990). Ved at anskue mindfulness ud fra påvirkningen af det autonome nervesystem, vil vi anskueliggøre, hvordan mindfulness fungerer og forklare de forskellige sider af denne effekt. Dette er relevant, når vi ønsker at forstå, hvordan mindfulness kan påvirke en gruppes evne til samarbejde og læring. Det autonome nervesystems navn refererer til, at det ligger uden for vores direkte bevidste kontrol; det varetager funktioner, som vi ikke behøver huske at udføre. Det er meget praktisk, for det autonome nervesystem kontrollerer livsvigtige kropsfunktioner som puls, vejrtrækning, fordøjelse, søvn og opvågnen (Schibye et al., 1998). Det sympatiske nervesystem Det autonome nervesystem opdeles i to dele, det sympatiske og det parasympatiske. Det sympatiske nervesystem hedder, som det gør, fordi en stimulering af dette nervesystem påvirker en række kropslige funktioner samtidig (Schibye et al., 1998). Det sympatiske nervesystem kan lettest forklares i sin ekstremt stimulerede tilstand, hvor kroppen bliver sat i en kamp-/flugtreaktion. Forestil dig, at du går ned ad gaden i dine egne tanker, idet du skal til at krydse vejen, er der en bil, der dytter og med hvinende bremser er lige ved at køre ind i dig. På et øjeblik sker der en hel række ændringer i kroppen: Den udskiller stresshormoner, pulsen stiger, blodkarrene udvider sig, blodet løber fra de perifere muskler ind til de store muskler, og man får kolde fødder. Samtidig nedsættes/stopper fordøjelsen det er bestemt ikke tid til at skulle på toilettet, for kroppen er nu i gear til at flygte eller kæmpe. Funktionen af det sympatiske nervesystem er essentiel for vores liv. Uden den ville vi formentlig ikke vågne om morgenen, og det ville være svært at tage sig sammen i farlige og svære situationer. Problemet opstår først, når kroppen af den ene eller den anden årsag ikke kan finde ud af at regulere sig. Så vil man opleve at være i et unødvendigt forhøjet alarmberedskab i forhold til den situation, man er i. Det kan fx forringe vores evne til kompetent deltagelse i konkrete sociale sammenhænge (Kabat- Zinn, 1990). En unødvendig forhøjet stimulering af det sympatiske nervesystem vil således kunne nedsætte ens evne til overblik og prioritering og kunne forringe vigtige 5

6 sociale egenskaber som åbenhed, tryghed og empati (se bl.a. Beddoe et al., 2004; Collard & Walsh, 2008; Kernochan et al., 2007). Det parasympatiske nervesystem Det parasympatiske nervesystem regulerer de samme kropslige funktioner som det sympatiske nervesystem, bare med modsat virkning. En stimulering af det parasympatiske nervesystem vil således sænke pulsen, indsnævre blodkarrene, og man vil ofte opleve, at man får varme og opmærksomhed ud i hænder og fødder. Fordøjelsen bliver stimuleret, og man kan begynde at gabe og måske falde i søvn (Schibye et al., 1998). Også de sociale kompetencer vil blive påvirket omvendt i forhold til en stimulering af det sympatiske nervesystem. Det parasympatiske nervesystem bliver stimuleret, når det limbiske system opfatter, at der ikke er nogen farer i den konkrete situation (Schibye et al., 1998). Dermed vil man blive mere tillidsfuld, åben og empatisk, i modsætning til den mistillid, konkurrence og ufølsomhed, der kendetegner en person indstillet på kamp/flugt. I løbet af en normal dag vil kroppen konstant regulere stimuleringen af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Man kommer op på mærkerne og falder ned igen mange gange. Nogen gange går denne regulering imidlertid ikke helt glat. Vi kan opleve så mange stimuli, at det sympatiske nervesystem bliver stimuleret uafbrudt og sætter os i et konstant forhøjet alarmberedskab. Hvis det står på i længere tid, kan det autonome nervesystem miste sin naturlige evne til at regulere sig, og man ender i en konstant alarmtilstand, som kaldes stress (Kabat-Zinn, 1990). Mindfulnessteknikkerne virker ved at stimulere det parasympatiske nervesystem. Kroppen og sindet falder dermed til ro, man opnår et øget kropsligt nærvær, og man lærer at rumme øjeblikket uden at køre op i en spids (Kabat-Zinn, 1990). Disse kropslige reaktioner er vigtige for at forstå, hvorfor og hvordan teknikkerne virker. Det skal nævnes, at den forskning, der viser effekten af teknikkerne, er lavet på individniveau ikke på gruppeniveau (fx Baer, 2003; Baer et al., 2005; Kernochan et al., 2007; Collard & Walsh, 2008). Vi forudsætter i det følgende, at de fysiologiske effekter af teknikkerne er de samme, hvad enten teknikkerne er rettet mod enkelt individer eller mod grupper. 2.2 Den filosofiske baggrund for mindfulness De tidligste vidnesbyrd om teknikker, som man kunne kalde mindfulnessteknikker, kan med sikkerhed spores tilbage til ca. 500 år før vor tidsregning. På det tidspunkt levede Buddha i Indien, og nogle af de teknikker, man kan lære på mindfulnesskurser i dag, stammer fra den tidlige buddhisme. Dengang var formålet dog et andet (Kabat-Zinn, 6

7 1994). Den klassiske tanke var, at man gennem meditation kan opnå en ekstraordinær selvindsigt, hvorved al personlig lidelse vil ophøre. Når denne selvindsigt indtræffer, opnår man den eksistentielle frigørelse, som buddhisterne kalder nirvana (Williams, 2000). Der var allerede dengang forskellige skoler, der anviste forskellige teknikker til at stræbe efter oplysning. Tilsyneladende var der dog enighed om, at det var nødvendigt at skabe ro i sindet. Rationalet var, at al menneskelig lidelse opstår, fordi vi har en fejlagtig opfattelse af, hvem vi er og af vores relation til verden. Ifølge buddhismen er det således aldrig verden, der er noget i vejen med, men vores opfattelse af den, der er gal (Kernochan et al., 2007; Williams, 2000). I den klassiske buddhisme var formålet med meditation således dels at skabe ro i sindet for at stoppe den ulyksalige forvirring og dels at kultivere en åben, accepterende opmærksomhed for at skærpe evnen til at opfatte virkeligheden, som den er (Williams, 2000). En række teknikker blev udviklet til dette formål, og en del af disse teknikker er nu taget ud af deres traditionelle buddhistiske sammenhæng og givet betegnelsen mindfulness (Kabat-Zinn, 1994). En vestlig tilgang til mindfulness Man kan spørge, hvorvidt man uden problemer kan tage teknikkerne ud af deres oprindelige kontekst og benytte dem i en nutidig, vestlig sammenhæng. Det mener vi godt, man kan. Traditionelt har teknikkerne haft til formål at skabe ro i sindet og kultivere en åben, accepterende opmærksomhed. Tanken er, at når sindet bliver stille, og man sidder i en fredfyldt åbenhed, så kan man opnå indsigt i nogle af livets dybere sammenhænge. Denne indsigt anses for at være essentiel for at opnå nirvana, som udgør målet indenfor den tidlige buddhisme. Nirvana beskrives ofte som lidelsens fuldstændige ophør og udgør en mystisk, endelig, eksistentiel forløsning. Oprindeligt blev teknikkerne således brugt som middel til et højere spirituelt mål. I dag bliver teknikkerne generelt benyttet med velvære og nærvær som formål. Teknikkerne skaber stadig ro i sindet og kultiverer stadig en åben, accepterende opmærksomhed, men den traditionelle stræben efter nirvana spiller som oftest ikke nogen rolle længere. Det er muligt, at traditionsorienterede buddhister kan mene, at den nutidige, vestlige brug af mindfulnessteknikkerne er overfladisk, fordi de ikke indgår i en stræben efter et højere spirituelt mål. Det ændrer imidlertid ikke på, at teknikkerne virker fint uden et højere spirituelt mål, og der er ikke noget til hinder for, at teknikkerne ikke kan benyttes alene med henblik på at opnå de gavnlige effekter. 7

8 Selvom mindfulness er forholdsvist nyt i en vestlig kontekst, kan man allerede se en klar udvikling af feltet. I begyndelsen anvendtes mindfulness primært til selvudvikling; i 1970 erne begyndte psykologer og læger at bruge teknikkerne som led i behandlingen af en lang række forskellige lidelser lige fra stress og spiseforstyrrelser til angst og depression (Baer, 2003) både med henblik på helbredelse og med henblik på kognitive forandringer, så patienten bliver bedre til at relatere til sine lidelser (Baer et al., 2005; Dryden & Still, 2006). Udviklingen har de seneste 10 år taget en ny drejning, hvor mindfulness også bliver præsenteret som redskab til optimering indenfor arbejdslivet (se fx Boyatzis & McKee, 2005; Carroll, 2007). Mindfulness bruges her hovedsagelig som redskab til at kunne holde sig fokuseret, rolig og afbalanceret under pressede omstændigheder samt til at optræde med troværdighed og autenticitet. 3. Facilitering som hjælp til grupper Siden Doyle og Straus i 1976 udgav How to make meetings work er facilitering blevet stadig mere populært. Facilitering er den praksis at hjælpe en gruppe til at opnå det, den gerne vil, ved at styre processen blidt, men fast. Justice og Jamieson (2006) definerer facilitering som det at hjælpe en gruppe til at lykkes med sit forehavende. De uddyber: Facilitation is the design and management of structures and processes that help a group do its work and minimize the common problems people have working together (2006: 4). Facilitering handler om at få en gruppe mennesker til at yde deres bedste, og på den måde kan man sige, at facilitering er for gruppen, hvad coaching er for individet. Facilitering er en vigtig metode til at fremme læring og videndeling mellem mennesker til konferencer og møder, i netværk og i organisationer generelt. 7 Facilitering bruges derfor i stadig stigende grad i arbejdslivet eller andre steder, hvor en gruppe mennesker er samlet for at lære eller udrette noget sammen. Facilitering er således i sin form rettet mod en gruppe, og hvad gruppen skal udrette i fællesskab. Inden for facilitering skelner man mellem form/proces på den ene side og indhold på den anden. Dette er en analytisk kategorisering, som gør det lettere at fokusere på faciliteringens felt, som nemlig er formen eller processen. Når man holder møder, har man som regel fokus på indholdet og tænker mindre på mødets form, dvs. på den måde hvorpå mødet afvikles. Facilitering handler om formen, om at skabe gode processer, så gruppen kan arbejde bedst muligt med indholdet. Facilitering er således rettet mod, hvad der skal udføres, hvem der skal involveres, design af processen, rækkefølgen af opgaver, grad af deltagelse, brug af ressourcer, gruppeenergi, samt det fysiske og 7 Vi bruger begrebet møder som samlebetegnelse for såvel møder og seminarer som workshops og konferencer. Det centrale i denne artikel er ikke typen af møde, men at mødet bliver faciliteret. 8

9 psykiske miljø (Justice & Jamieson, 2006). I denne artikel analyserer vi, hvordan man kan bruge mindfulness til at påvirke gruppeenergi og det psykiske miljø, nærmere bestemt til at regulere opmærksomhed, energiniveau og stemning. Facilitering som disciplin er udsprunget forskellige steder på næsten samme tid fra områder som udviklingsarbejde i den 3. verden, mediation, og borgerinddragelse. I dag bruges facilitering bredt lige fra faciliterende ledelse (Bens, 2006), over håndtering af komplekse gruppeprocesser (Ghais, 2005), til at forbedre møder (Doyle & Straus, 1982; Ravn, 2011). Facilitering trækker på viden fra områder så som voksenlæring, gruppedynamik og proceskonsultation (Justice & Jamieson 2006). Facilitering inddeles ofte i tre faser: Forberedelse (design af processen); arbejdet med gruppen; og implementering (Justice & Jamieson, 2006). I denne artikel vil vi hovedsagligt forholde os til den anden fase arbejdet med gruppen og hvordan man kan bruge mindfulness i dette arbejde til at skabe fokus, ro og åbenhed. 3.1 Facilitator processens bagmand At facilitere betyder som nævnt at hjælpe, at gøre nemt. En facilitator er således en person, der hjælper en gruppe mennesker med at nå deres mål. Facilitator er ansvarlig for at designe og guide den proces, der fører gruppen til et resultat. Det vil sige, en facilitator er ekspert på proces ikke på indhold. En stor del af faciliteringslitteraturen er skrevet med en ekstern facilitator in mente, men da en stigende del af arbejde i dag foregår i forskellige former for mindre grupper og teams er tendensen, at facilitator er intern, en fra gruppen. Eksterne facilitatorer hyres dog stadig som konsulenter til at assistere ved vanskelige organisatoriske processer, men størstedelen af det daglige arbejde i grupper bliver klaret med en kollega eller lederen som facilitator. Som facilitator skal man have en række teknikker til at designe og skabe processer (se fx. Doyle & Straus, 1982; Justice & Jamieson, 2006). Disse teknikker bruges til at skabe gode processer, hvor deltagerne kan være aktive, blive hørt og set, lære nyt, få deres viden i spil, dele den med andre og hvad der ellers kan være brug for i den konkrete mødesituation. Den vigtigste teknik at nævne i denne sammenhæng er tavs refleksion. Ved en tavs refleksion bruger man et par minutter i stilhed til at reflektere over et spørgsmål. Tavs refleksion er en simpel, men effektiv teknik at bruge. Mindfulness ser vi ligeledes som en teknik eller som et redskab i facilitators værktøjskasse. Som vi vil vise i det følgende, kan mindfulness være fremmende for at rumme stilheden i forbindelse med tavs refleksion. 9

10 Man kan også bruge mindfulness i rollen som facilitator til at blive bedre til at fungere i rollen. Suzanne Ghais (2005) beskriver i sin bog Extreme facilitation de egenskaber, en god facilitator bør have. Til disse hører evnen til nærvær, autenticitet, ro, troværdighed og selvtillid. I hvert fald de første tre af disse begreber er relateret til den nutidige fortolkning af, hvad en mindfulnesspraksis kan bibringe (se fx Hunter & McCormick, 2008). Facilitators brug af mindfulness til at optimere sin rolle vil være en individuel praksis, der kan sammenlignes med lederes brug af mindfulness til at blive en bedre leder (se Boyatzis og McKee, 2005; Carroll, 2007). Denne individuelle brug af mindfulness kigger vi ikke nærmere på, da vi i denne artikel gerne vil bevare fokus på brug af mindfulness i en gruppesammenhæng. 4. Brugen af mindfulness til facilitering At kombinere mindfulness og facilitering er forholdsvis ukendt, og vi har ikke fundet nogen eksempler herpå i den internationale forskning. I Danmark er der dog enkelte eksempler på lederuddannelser, der kombinerer facilitering og mindfulness specielt med henblik på uddannelse af procesledere (se Mindfulness i disse uddannelser bruges dog stadig på individniveau til at styrke rollen som facilitator og procesleder og ikke i forbindelse med de gruppeprocesser, som skal faciliteres. Det interessante er, at vi ikke har fundet nogen eksempler på, at danske facilitatorer bruger mindfulness til gruppeprocesser. Hvis man som facilitator gerne vil arbejde med gruppeenergi og det psykiske miljø, er der flere typer mindfulnessteknikker, man kan benytte (se boks 1). Det kan fx være fysiske yogastillinger, vejrtrækningsteknikker eller avancerede meditationsteknikker. Disse teknikker kan godt benyttes i en faciliteringssituation, men vi vil i udgangspunktet advare mod dem. Dels kræver de som regel længere tid, før de giver en mærkbar effekt, og dels er det vores erfaring, at der er en større risiko for, at deltagerne bliver frustrerede eller føler modstand, hvis teknikkerne enten er krævende eller længerevarende. Ifølge vores erfaring er en landing guidet af facilitator den teknik, der virker bedst, og derfor vil vi udelukkende forholde os til en guidet landing som mindfulnessteknik i det følgende. En guidet landing er en minimeditation på mellem to og ti minutter, hvor facilitator verbalt retter deltagernes opmærksomhed på en række forskellige oplevelser, som er til rådighed for deltagerne (som beskrevet i det indledende eksempel). Det kan være kropslige (individuelle) oplevelser, som fx tøjet på kroppen og vejrtrækningen, og det kan være fælles omstændigheder som fx lydene i lokalet. Det synes at gøre en forskel, hvorvidt man guider deltagerne til at fokusere på individuelle oplevelser eller på fælles omstændigheder. Det vil vi vende tilbage til i det følgende, hvor vi analyserer, 10

11 hvordan mindfulness påvirker tre vigtige parameter til et møde opmærksomhed, energiniveau og stemning. 4.1 Opmærksomhed For mange er arbejdslivet forbundet med at have travlt og have flere bolde i luften på én gang. Når folk ankommer til et møde, må man derfor regne med, at deres hoveder allerede er fyldt med tanker, følelser og stemninger. Som facilitator er det derfor værdifuldt at kunne hjælpe deltagerne med at viske tavlen ren og give plads til åbenhed i den nye mødesituation. Dette gælder især ved mødets begyndelse, men det gælder fx også, hvis man undervejs skal skifte emne. En guidet landing hjælper deltagerne til at opleve øjeblikket, hvilket øger mødedeltagernes evne til opmærksomhed og nærvær. En guidet landing til dette formål kan som sagt tage mellem to og ti minutter. Den hjælper folk med at skrue ned for de tanker, de er optaget af og med komme mere til stede i den konkrete situation her og nu. Mange deltagere oplever at komme mere ned i kroppen og få mere jordforbindelse. Inden for buddhismen bliver denne effekt beskrevet ved at sammenligne sindet og et glas med snavset vand. Hvis man bliver ved med at ryste glasset, vil man blive ved med at hvirvle snavset op, og vandet vil forblive uklart. Hvis man derimod lader glasset stå uden at røre det, vil vandets bevægelser stille og roligt gå i stå, og snavset bundfælde sig. Derefter vil vandet være klart. Når man bruger mindfulness til at vaske den mentale tavle ren, foregår det på nogenlunde samme måde (Kabat-Zinn, 1994). Man kan sige at vores tanker og følelser får brændstof af vores engagement i dem. Når vi bliver involveret i en overvejelse, giver vi overvejelsen brændstof. På den måde svarer vores mentale engagement til, at vi ryster glasset med snavset vand. Så længe vi engagerer os i tankerne, vil de blive hvirvlet op og sindet vil forblive travlt beskæftiget. Når man laver en guidet landing med folk, handler det grundlæggende om, at man intentionelt retter deres opmærksomhed på oplevelser, som de skal sanse kropsligt. På den måde guider man deres opmærksomhed væk fra deres tanker og følelser, og derved stopper man brændstoftilførslen. Ligesom vandets bevægelser langsomt fortager sig, når man ikke ryster glasset, på samme måde vil sindets bevægelser gradvist blive langsommere, når man ikke engagerer sig i det mentale indhold. Og ligesom vandet bliver klarere, når vandets bevægelser fortager sig, på samme måde vil sindet opleves som mere klart og åbent, når sindets bevægelser fortager sig. Efter bare få minutters guidet landing vil de fleste mennesker rapportere, at de oplever større mental ro og et større nærvær. Det er meget vigtigt, at teknikken er guidet faciliteret. Det, der får teknikken til at virke, er som nævnt, at man holder sin opmærksomhed væk fra tankerne og fokuserer den på oplevelser, der er til rådighed i øjeblikket. At gøre det på egen hånd kræver en 11

12 stærk koncentrationsevne og herunder en stærk kontrol af metakognitionen dvs. evnen til at forholde sig til sin egen tænkning. Hvis man er utrænet i mindfulness og forsøger at lave teknikken på egen hånd, vil man med stor sandsynlighed ikke kunne holde opmærksomheden væk fra sine tanker og følelser, og man vil ofte føle frustration i stedet for øget ro og fokus. Desuden betyder guidningen og orienteringen mod fælles oplevelser som fx lydene og rummets temperatur og dimensioner, at der skabes en anden grad af fælles oplevelse og fokus for gruppen end ved en individuel, ikke-guidet meditation. Når vi her bruger ordet nærvær, er det i betydningen: Tilstand hvor man er oplevende tilstede. 8 Dermed står nærvær i kontrast til en tænkende/analyserende tilstand. Begge dele er vigtige kompetencer, og begge dele finder ofte sted i fin harmoni. Relationen mellem dem er sådan, at jo mere man tænker, jo mindre oplever man, og jo mere man oplever, jo mindre tænker man. I en mødesituation er det vigtigt, at der sker en hel masse tænkning, så derfor kan det umiddelbart virke en smule mærkværdigt at begynde et møde med at skrue op for oplevelsen og ned for tænkningen. Sagen er, at det er vigtigt, at den tænkning der foregår til mødet, handler om mødets indhold. En guidet landing hjælper deltagerne med at skrue ned for den tankevirksomhed, som de havde i hovedet i forvejen og dermed give plads til relevant tænkning. Pointen er, at det sætter dem bedre i stand til at kunne lytte og fokusere på mødets indhold og dermed styrke den fælles proces. I indledningen har vi beskrevet brugen af en guidet landing til et større møde. Her hjalp teknikken med at få deltagerne tilbage på sporet efter en start, hvor mange af deltagerne ikke var nærværende. Vi finder det alt andet lige mere hensigtsmæssigt at begynde med en guidet landing, så opmærksomhed og fokus etableres fra begyndelsen. Det prøvede vi med succes til et afslutningsseminar på et aktionsforskningsprojekt: Deltagerne er 25 pædagoger og 3 projektledere, der skal mødes kl efter arbejde. Det er et utaknemmeligt tidspunkt at mødes på, fordi hovedet er fyldt med dagens oplevelser. Derfor vil vi begynde seminaret med en guidet landing. Facilitator byder velkommen og giver en kort forklaring på ideen med en guidet landing med en anerkendelse af, at deltagerne nok er fyldt af dagens oplevelser. Landingen inklusiv velkomsten tager mindre end 10 minutter. Herefter får projektlederen ordet og byder velkommen på mere traditionel vis; facilitator styrer resten af mødet uden yderligere brug af mindfulness. 4.2 Energiniveau Gruppeenergi er et af facilitators fokusområder (Justice & Jamieson, 2006). Man kan regulere deltagernes energiniveau på forskellige måder. I planlægningsfasen vil det fx 8 Mindfulness oversættes ofte til kropsligt nærvær. 12

13 være oplagt at kigge på en række ting: Er der pauser nok, er processen ensformig eller afvekslende, og hvornår deltagerne får noget at spise. Selvom man kan komme langt med god planlægning, er der imidlertid mange faktorer, som man ikke kan forudse eller kontrollere. Derfor kan man opleve, at energiniveauet pludselig falder. Hvis det sker, kan man benytte såkaldte energizers. En energizer er en teknik, som på kort tid kan løfte energiniveauet hos en gruppe. Det er ofte fysiske teknikker til tider med et konkurrenceelement. Mindfulness kan benyttes som det modsatte af energizers, og som sådan kan det være et værdifuldt redskab i en facilitators arbejde. Men hvorfor skulle man dog have lyst til at sænke energiniveauet hos mødedeltagerne i en mødesituation? Svaret kræver en nuancering af begrebet energiniveau, hvilket fordrer, at vi atter kigger på det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem kan som før beskrevet opdeles i henholdsvis det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem er den del af nervesystemet, der øger kroppens energiniveau og sætter krop og sind i øget alarmberedskab i forhold til omverdenen. Det parasympatiske nervesystem virker modsat ved at geare os ned og samtidig skabe en stemning af større ro, tillid og åbenhed. Når man som facilitator oplever, at en gruppe bliver træt, kan man derfor bruge en energizer til at stimulere det sympatiske nervesystem hos deltagerne og derved få energiniveauet op igen. Når man løfter energiniveauet på denne måde, vil man dog ofte kunne mærke, at stemningen i gruppen bliver ufokuseret, mindre tryg og mindre empatisk. Det er altså for simpelt at associere højt energiniveau med noget godt og lavt energiniveau med noget dårligt. Snarere handler det om at både energizers og mindfulness som regel har en pris. Hvis man skruer energiniveauet op, sker det ofte på bekostning af, at stemningen bliver mindre varm og følsom, og hvis man skaber en mere varm og følsom stemning, så koster det ofte, at energiniveauet bliver lavere. For facilitator handler det derfor om at aflæse energiniveau og stemning i relation til den konkrete proces i mødesituationen. Hvis facilitator ikke aflæser en mødesituation ordentligt, kan det blive noget rod at begynde at justere på energiniveau og stemning. Vi har prøvet at lave en guidet landing undervejs i et langt foredrag, hvor folk i forvejen var trætte. Effekten blev, at deltagerne mistede deres sidste kræfter i kampen for at holde sig vågne. I det tilfælde var det ikke passende at sænke energiniveauet med mindfulness, men i andre situationer kan det være helt rigtigt. Som regel er det en udfordring at holde energiniveauet oppe i mødesituationer. Det er således sjældent, at man har lyst til direkte at skrue ned for energiniveauet i en gruppeproces. Det kan dog forekomme, at energiniveauet er kunstigt højt og ufokuseret. Det er vores erfaring, at pauser til tider kan løfte energiniveauet ukonstruktivt. 13

14 Deltagerne kan stå og geare hinanden op i pauserne, ofte under indtagelse af betragtelige mængder sukker og koffein. Efter en pause kan det derfor være svært for folk at sidde stille, og stemningen kan ofte føles rastløs og ufokuseret. Når det sker, kan det have en god effekt at lave en guidet landing, hvor folk bliver mere rolige. Når folk er oppe at køre, vil de som regel ikke synes om ideen at skulle falde til ro. Derfor er det som facilitator vigtigt at skære igennem og venligt men bestemt hjælpe gruppen med at falde til ro. Andre gange vil der være behov for at kultivere en varmere og mere tryg stemning, og så kan facilitator vælge at gøre dette velvidende, at det kan få energiniveauet til at falde. I nogle mødesituationer er det nemlig ekstra vigtigt, at deltagerne er trygge og åbne. Det vil fx være tilfældet, når deltagerne skal på banen med deres egne ideer. Mange mennesker vil føle sig sårbare ved at præsentere deres tanker. Hvis deltagerne ikke føler sig trygge i den sociale sammenhæng, kan det betyde, at de holder deres ideer for sig selv, og gruppen går glip af værdifulde input. Stemningen er dog også vigtig for deltagernes evne til at lytte åbent, venligt og opmærksomt på hinanden mere om dette i næste afsnit. Alle mødesituationer er forskellige, og energiniveau og stemning ændrer sig konstant. Derfor er det godt for en facilitator at have redskaber til at justere processen i den konkrete situation. Der vil endvidere være stor forskel på, hvor stor en justering man ønsker at skabe. Derfor kan både energizers og mindfulness doseres. Hvis man ønsker en varmere stemning, men fornemmer at energiniveauet i forvejen er lavt, så kan man eksempelvis nøjes med en kort guidet landing på to minutter. Hvis der til gengæld er masser af energi i gruppen, og man ønsker at skabe et markant stemningsskift, vil man kunne bruge ti minutter på teknikken. En anden erfaring vi har gjort os er, at det kan virke godt at afslutte en energizer med to minutters mindfulness. I så fald bevarer man det løftede energiniveau, men undgår den lidt ufokuserede stemning, der kan være resultatet af energizers. 4.3 Stemning Vi ser stemning som en del af det Justice & Jamieson (2006) kalder det psykiske miljø i facilitering. I de to ovenstående afsnit har vi berørt, hvordan stemningen kan påvirkes af, at facilitator bruger mindfulness. I dette afsnit vil vi bl.a. diskutere vigtigheden af at kunne skabe en stemning præget af åbenhed, tryghed og tillid. Denne er vigtig, når man skal tænke kreativt og finde nye løsninger et almindeligt krav indenfor vidensbaseret arbejde. Når det sympatiske nervesystem er stimuleret og man befinder sig i en kamp/flugt reaktion, bliver evnen til kreativ tænkning nedsat (Baldursson, 2009). På et basalt 14

15 fysiologisk niveau kan man sige, at når kroppen oplever, at man er truet på livet, så vælger kroppen de kendte løsninger, og evnen til nytænkning nedsættes. Kroppen bliver simpelthen sat i gear til to meget lidt innovative løsningsmodeller kamp eller flugt. Når en gruppe mennesker skal udvikle nye ideer sammen, kan facilitator bruge mindfulness som redskab til at forbedre betingelserne for den kreative proces. Den grundlæggende idé med mindfulness er at fremme en tilstand af ikke-dømmende åbenhed og derigennem slippe kontrollen i forhold til verden herunder vores egne kognitive processer. Denne åbenhed kan forbedre evnen til nytænkning og kreativitet (Scharmer, 2007). Flere forskere har vist, at stilhed, refleksion og meditation er godt for kreative processer og innovation (Scharmer, 2007; Baldursson, 2009). En stemningsmæssig effekt af mindfulness er, at deltagerne bliver mere trygge og robuste over for stilhed. Det er nyttigt for facilitator, at mindfulness giver mere plads til at være stille sammen, fordi flere faciliteringsteknikker kræver stilhed. Dette betyder, at det er lettere at få folk til rent faktisk at være tavse under en tavs refleksion. Dette er en interessant bivirkning ved mindfulness, som vi har erfaret fx efter at have lavet en guidet landing under en forelæsning. De studerende kommenterede selv denne effekt. De oplevede, at der var mindre anspændthed over for pauser uden ord, fx efter underviser har stillet et spørgsmål, eller hvis man på anden vis skal vente på, at der opstår noget. Dermed kan mindfulness gøre effekten af andre faciliteringsteknikker bedre. Scharmer efterlyser teknikker til at kultivere stilhed i grupper: While we have many good examples for using silence in individual cultivation practices, we have far fewer good examples of situating intentional silence in collective work settings (Scharmer 2007: 405). Det er lige præcis derfor, vi mener, at det er nyt og interessant at eksperimentere med at benytte mindfulness i facilitering af grupper. Vi har arbejdet med at bruge mindfulness til at skabe fællesskabsfølelse i gruppen for lettere at kunne skabe en tryg, varm og åben stemning. Når vi laver en guidet landing med specifikt henblik på at kultivere en god stemning, er det bedst at rette deltagernes opmærksomhed på fælles omstændigheder. Når vi lader en gruppe lytte til lydende, mærke brisen og fornemme lokalet og hinanden, kultiveres der en større gruppefornemmelse og en mindre indadvendt stemning, end hvis deltagernes opmærksomhed er rettet mod kropslige, individuelle oplevelser som vejrtrækning, kropstemperatur og specifikke kropsdele. Der er tale om fine forskelle, for begge dele vil generelt regulere det autonome nervesystem og berolige krop og sind. Hunter og McCormick (2008) har lavet et af de få eksisterende studier af mindfulness i arbejdslivet. På baggrund af interviews med bl.a. ledere og undervisere, der har en aktiv mindfulnesspraksis, er Hunter og McCormick nået frem til, at mindfulness bl.a. kan 15

16 have følgende effekter i en arbejdskontekst: Mindre konflikt og mere kompromisvillighed, kreativitet i problemløsning, bedre relationer, mere åbenhed, større accept af andre, mindre behov for kontrol, større tilpasningsevne overfor andre og overfor omstændigheder. Det skal bemærkes, at interviewpersonerne havde en omfattende (individuel) mindfulness praksis, hvilket er anderledes end den kortvarige gruppeproces, vi analyserer i denne artikel. Når vi benytter mindfulness, er det for at skabe en effekt i den konkrete mødesituation. Vi forestiller os ikke, den kortvarige proces kan have alle de gavnlige effekter, Hunter og McCormick nævner. Det er til gengæld vores erfaring, at det er muligt at påvirke stemningen i en mødesituation, så den bliver varmere og mere åben og imødekommende, selv med en guidet landing på bare fem minutter også for en gruppe, som ikke er vant til at praktisere mindfulness. Hunter og McCormick (2008) peger på, at mindfulness kan øge evnen til at undgå eller håndtere konflikter i forbindelse med arbejde. I forhold til at bruge mindfulness i facilitering, er det vores opfattelse, at en varm, åben og imødekommende stemning, vil nedsætte risikoen for ubehagelige konflikter. På den måde vil mindfulness kunne virke forebyggende. Vi har ingen praktisk erfaring med at forsøge at opløse konflikter med en guidet landing eller andre faciliterede mindfulnessteknikker, men tanken virker problematisk. Den største udfordring ved at bruge mindfulness i facilitering er, at man ofte møder modvilje blandt deltagerne. Vi forestiller os, at denne modvilje hurtigt kunne vokse markant, hvis deltagerne i forvejen er frustrerede, og deres autonome nervesystem er i en kamp/flugt tilstand. 5. Diskussion og konklusion Vi har i denne artikel vist, hvordan mindfulness kan blive en del af facilitators værktøjskasse. Mindfulness påvirker tre vigtige elementer af et møde, nemlig opmærksomhed, energiniveau og stemning. Med udgangspunkt i en fysiologisk forståelse af mindfulness har vi analyseret, hvordan facilitator kan regulere de tre elementer ved at bruge en guidet landing i forskellige doser og på forskellige tidspunkter i mødesituationen. Der er mange ord og begreber, der går igen inden for facilitering og mindfulness, fx ro, nærvær og autenticitet. Det er fristende at få brugen af mindfulness i forbindelse med facilitering til at gå op ved at forbinde begreberne. Vi har dog været varsomme med dette, da det er vigtigt at have for øje, at en del af disse begreber er rundet af forskellige tankegange, hvad man lidt karikeret kan kalde en østlig (mindfulness) og en vestlig (facilitering). Når Ghais (2005) skriver at facilitator skal være autentisk, har hun formodentlig en anden opfattelse af selvet, og hvordan man bliver autentisk, end den buddhistiske. Ligeledes har vi undladt at overføre forskningsresultater fra mindfulness 16

17 without meditation til den meditationsbaserede mindfulnessform, vi refererer til, selvom de to former minder meget om hinanden i deres fokus på opmærksomhed og nærvær. Argumentet herfor er, at vi baserer vore diskussioner af mindfulness på den effekt, som meditation har på nervesystemet. Selvom mindfulness without meditation har nogle lignende kognitive elementer (Weick & Putnam, 2006; Kostanski & Hassed, 2008), 9 er der imidlertid ikke belæg for at tro, at den type mindfulness har samme effekt på nervesystemet som den meditationsbaserede. Når man bruger mindfulness i forbindelse med facilitering, inviterer man mennesker til at meditere. Det vil som oftest være mennesker, der er samlet i en arbejdssituation, hvor man ikke forventer at skulle meditere. Det er ikke uproblematisk. Som Kabat-Zinn (1994) har gjort opmærksom på, så skal man være klar til meditation, det skal komme på det rette tidspunkt i ens liv på et tidspunkt hvor man er klar til at mærke sig selv og lytte til sin egen indre stemme og vejrtrækning. Det er langt fra sikkert, at alle de tilstedeværende er klar til det, og derfor kan det virke som en voldsom intervention. Når vi alligevel foreslår at bruge mindfulness i forbindelse med facilitering, er det fordi den form vi foreslår en guidet landing er lempelig. Det er den dels, fordi den er så kort, dels fordi den er guidet, hvilket betyder, at man ikke sidder med sin egen indre stemme på samme måde som i en ikke-guidet meditation. For at mindfulness skal fungerer i en faciliteringssituation, er der flere ting, som skal være på plads. For det første skal facilitator begrunde brugen af et relativt utraditionelt værktøj som mindfulness. Deltagerne skal vide hvorfor, man tager et så forholdsvist personligt og kropsligt værktøj i brug. For det andet skal facilitator være tryg ved at bruge mindfulness. Hvis ikke facilitator er det, kan vedkommende sætte sin legitimitet over styr ved at komme til at udstråle uro. Vores erfaring er, at det afhængigt af kulturen på arbejdspladsen kan være lettere for en ekstern end for en intern facilitator at bruge mindfulness. Mødetypen kan dog også spille ind et internt ugentlig møde af en times varighed er ofte mere rutinepræget end det årlige medarbejderseminar, hvor man er indstillet på at skulle socialisere og prøve noget nyt. Det kan derfor godt betale sig at vælge sit møde med omhu, når man begynder at bruge mindfulness som faciliteringsværktøj Vi har i denne artikel vist, at det kan være nyttigt men ikke uden problemer at bruge mindfulness i forbindelse med facilitering. Vi møder dog den indstilling, at mindfulness er en luksus, som der hverken er tid eller råd til. Det kan opleves som tidsspilde eller irrelevant at indlægge en guidet landing i begyndelsen i stedet for at gå direkte i gang med mødets dagsorden. Tanken er forståelig, og hvis man som facilitator vælger at 9 Baer (2003) påpeger dog, at der er en fundamental forskel, idet man i meditationen sidder med sine indre oplevelser, mens man i den anden form for mindfulness arbejder med eksterne, ydre oplevelser. 17

18 bruge mindfulness i en mødesituation, må man være indstillet på forklare formålet grundigt. Mødedeltagernes evne til opmærksomhed og fokus er svær at måle, men ideen er, at det kan betale sig at investere fem-ti minutter på at få et mere fokuseret møde med en mere åben stemning. Litteratur Baer, R.A. (2003) Mindfulness training as a clinical intervention: a conceptual and empirical review. Clinical Psychology: Science and Practice 10 (2): Baer, R.; S. Fischer & D.B. Huss (2005) Mindfulness and acceptance in the treatment of disordered eating. Journal of Rational-Emotive & Cognitive-Behaviour Therapy 23 (4): Baldursson, E.B. (2009) Hyperstress: Essays om moderne arbejdspsykologi. Frydenlund, København Beddoe, A.E. & S.O. Murphy (2004) Does mindfulness decrease stress and foster empathy among nursing students? Journal of Nursing Education 43 (7): Bens, I. (2006) Facilitating to lead! Leadership strategies for a networked world. Jossey-Bass, USA Boyatzis, R. E. & McKee, A. (2005) Resonant Leadership: Renewing yourself and connecting with others through mindfulness, hope, and compassion. Harvard Business School Press, Boston Carroll, M. (2007) The mindful leader: Ten principles for bringing out the best in ourselves and others. Trumpeter, Boston Carson, S.H. & E.J. Langer (2006) Mindfulness and self-acceptance. Journal of Rational- Emotive & Cognitive-Behaviour Therapy 24 (1): Collard, P. & J. Walsh (2008). Sensory awareness mindfulness training in coaching: Accepting life's challenges. Journal of Rational-Emotive & Cognitive Behavior Therapy 26(1): Doyle, M. & D. Straus (1982) How to make meetings work. Jove, USA Dryden, W. & A. Still (2006) Historical aspects of mindfulness and self-acceptance in psychotherapy. Journal of Rational-Emotive & Cognitive Behaviour Therapy 24 (1): 3-28 Duerr, M. (2004) The contemplative organization. Journal of Organizational Change Management 17 (1): Ghais, S. (2005) Extreme facilitation: Guiding groups through controversy and complexity. Jossey-Bass, USA 18

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

Mindfulness Af cand.mag. i filosofi. og exam.yogalærer Simon Krohn leder og underviser hos Mindyourself, www.mindyourself.dk og www.teachingyoga.

Mindfulness Af cand.mag. i filosofi. og exam.yogalærer Simon Krohn leder og underviser hos Mindyourself, www.mindyourself.dk og www.teachingyoga. Mindfulness Af cand.mag. i filosofi. og exam.yogalærer Simon Krohn leder og underviser hos Mindyourself, www.mindyourself.dk og www.teachingyoga.dk Indledning Evnen til at være helt tilstede i nuet er

Læs mere

Mindfulness Af cand.mag. i filosofi. og exam.yogalærer Simon Krohn leder og underviser hos Mindyourself, www.mindyourself.dk.

Mindfulness Af cand.mag. i filosofi. og exam.yogalærer Simon Krohn leder og underviser hos Mindyourself, www.mindyourself.dk. Mindfulness Af cand.mag. i filosofi. og exam.yogalærer Simon Krohn leder og underviser hos Mindyourself, www.mindyourself.dk. Indledning Evnen til at være helt tilstede i nuet er noget, som flere og flere

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent Mindfulness Pauline Voss Romme Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent Den nærværende samtale Den professionelle samtale: kommunikation som er egnet til varetagelse af brugere

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013

SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013 SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013 MINDFULNESS OG HEARTFULNESS Opmærksomhed på, hvad der foregår i vores hjerner, hvad den opfanger omkring os,

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme

Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme Teknologisk Institut Taastrup 20. april 2009 Teknologisk Institut

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

www.positive-vibes.nu

www.positive-vibes.nu www.positive-vibes.nu http://www.huffingtonpost.com/2013/10/28/body-on-yoga_n_4109595.html Velkommen til Kundaliniyoga Kundalini er bevidsthedens og vitalitetens yoga. Den er kendt som hverdagens yoga.

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Uddannelsens grundtanke er det læringssyn, menneskesyn og hestesyn, der ligger bag alt, hvad Courage (udbyder af HEALfacilitator) står for.

Uddannelsens grundtanke er det læringssyn, menneskesyn og hestesyn, der ligger bag alt, hvad Courage (udbyder af HEALfacilitator) står for. Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator Vi ønsker at udbrede viden og kompetencer om hestes evne til udvikling af mennesker. HEALfacilitator er en vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Gør det let for medarbejderne at spille hinanden gode. Brug facilitering til at få en bedre samarbejdskultur

Gør det let for medarbejderne at spille hinanden gode. Brug facilitering til at få en bedre samarbejdskultur Gør det let for medarbejderne at spille hinanden gode Brug facilitering til at få en bedre samarbejdskultur Nanna Munk Cand.mag. i Medievidenskab og Dansk fra Københavns Universitet, 2003 Certificeret

Læs mere

M I N D F U L N E S S C H A L L E N G E

M I N D F U L N E S S C H A L L E N G E Guide 8 11/11-18/11 2015 UGENS FOKUS: Accept Denne uge laver du igen 45 min. daglig træning og vælger mellem enten Mindfulness-meditation eller Yoga. Det er op til dig, om du vil bruge lydfil, video eller

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Mariager Fjord PPR og sundhedspleje. Du kan også læse om Mariager fjords

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Hvad er. Mindfulness? KAPITEL 1

Hvad er. Mindfulness? KAPITEL 1 Hvad er Mindfulness? KAPITEL 1 Hvad er Mindfulness? Lad mig begynde med at stille dig tre spørgsmål: Oplever du, at når du lægger hovedet på puden om aftenen, så er dit hoved fyldt med tanker? Oplever

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

LEADING YOURSELF & Mindfulness

LEADING YOURSELF & Mindfulness LEADING YOURSELF & Mindfulness - Kunsten at lede dig selv 1 25. maj 2010 LEADING YOURSELF Mental spændstighed frihed og fleksibilitet i din tænkning H - et metakognitivt perspektiv 2 h h 3 Leading others

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Marie Kronquist. Lad alt være din lærermester

Marie Kronquist. Lad alt være din lærermester + Marie Kronquist Lad alt være din lærermester Et menneske bør løfte sig ved sit eget Selv og aldrig fornedre sig selv. For dette Selv er ens ven, og dette Selv er ens fjende. For ham, som har besejret

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere