INDLEDNING UDGANGSPUNKT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING UDGANGSPUNKT"

Transkript

1 1 INDLEDNING Jeg vil først etabler et udgangspunkt for besvarelsen af opgaves to hovedspørgsmål, ved at forsøge at definerer hvordan begrebet pædagogisk intervention skal forstås. Definitionen vil fører over i første del af opgaven hvor jeg vil analyser læring for livet, og analysen vil lede til anden del hvor jeg vil se på andre interventionsformer end dem i casen, inden jeg vil afslutte med min konklusion. UDGANGSPUNKT Den pædagogiske psykologi udforsker de psykiske aspekter ved intervention i personers udvikling af kompetence (Nissen, forelæsning 02/09/2008 slide 2). Intervention kan mm betyde indgriben (Gyldendals fremmedordbog, 1979), og en sådanne må formodes ikke værende i stand til at stå alene: Der må være nogen der griber pædagogisk ind, og nogen hvis udvikling er mål for denne pædagogiske indgriben. Den pædagogiske intervention syndes således at indeholde fire komponenter, og spreder jeg mit forsøg på en definition lidt ud så det også omfatter den udleverede case kommer jeg frem til følgende betragtning: Aktørerne der intervenere må være læring for livets kursusledere, de kronisk syge kursisters udvikling må være genstandende interventionen retter sig mod, endemålet som interventionen skal resulter i må være at kursisterne bliver fx hjulpet (/udviklet) fremad i deres tilværelse (ved at lære fx at passe bedre på sig selv 1 ), og midlerne der benyttes for at nå dette mål må være fx de tre forskellige besøg 2 (Nissen, forelæsning 02/09/2008). Den pædagogiske praksis i casen, læring for livet, syndes således at være et forhold mellem en bestemt individuel udvikling og den målrettede pædagogiske interventionen heri. De to begreber skal forstås som definerende og afgrænsende hinanden (Nissen, 2006): Dvs. i forholdet er de kronisk syge kursisters udvikling bestemt (af læring for livets kursuslederes må det formodes) til at være rettet mod at lære fx at passe bedre på sig selv 3, og interventionen er målrettet deri at det er netop denne bestemte udvikling der er målet, som den pædagogiske interventionen skal resulter i. 1 Bilag 1: s.1 2 Logbog , & Bilag 1: s.1

2 2 Ved kursets slutning kan kursisterne altså ved hjælp af læring for livets målrettede intervention opnå (det af kursusledernes må det formodes ligeledes fastsatte udviklings mål) at have lært fx at passe bedre på sig selv 4. Læring for livet syndes således, på baggrund af intro siderne i det vedlagte materiale 5, at have sat dets kronisk syge kursisters udvikling som et positivt mål for dets interventioner (Et positivt mål er noget der er bestemt og som tilstræbes/søges opnået i praksis, og, det står i modsætning til et negativt mål, der retter sig mod ophævelse eller undgåelse af noget (Nissen, 2006)), men, det er ikke kun individets udvikling som interventionen er rettet mod, for der er altid nogen der udøver (interventionen i) praksissen (ibid.). Dette giver to subjektpositioner (aktøren, og den hvis udvikling er genstand), og gør den pædagogiske relations inter-subjektivitet central i et psykologisk fokus, og netop problemerne ved inter-subjektiviteten angiver sammen med bestemtheden (af udviklingen) en række problemstillinger der vedrører magtforhold: Hvem bestemmer, og over hvem? (ibid.). Dette spørgsmål finder jeg interessant, og derfor finder jeg det relevant at fortsætte med at analyser læring for livets interventionsformer, tanker og erfaringer ud fra bl.a. Kaspar Villadsen og Michel Foucaults perspektiver, med fokus på interventionsformernes psykiske aspekter, og eventuelle problemstillinger der deraf måtte fremkomme. DEL 1: BESVARELSE AF SP 1 Kan man som en begyndelse anskue læring for livets to intro sider 6 som givende udtryk for en liberal styringspraksis, og en bestemt fremstilling af individet: Dvs. gives der udtryk for en tankegang der definerer de kronisk syge kursister læring for livet introducer sig til, som værende individer med en iboende autonomi, ansvarlighed og kapacitet til at træffe selvbevidste valg, der samtidigt ikke har realiseret disse kvaliteter (Villadsen, 2003), og som derfor burde deltage i læring for livet, for at få hjælp til denne realisering? Læring for livet introducer sig til kronisk syge mennesker der fremstilles som individer, der er defineret via hvordan de har det, og hvordan de ikke har det. 4 Bilag 1: s.1 5 Bilag 1: s.1&2 6 Bilag 1: s.1&2

3 3 Argumentet for dette er for det første en vifte af eksempler på hvad kronisk syge individer måske oplever i deres hverdag: På grund af deres sygdom oplever de fx måske at de er gået i stå 7. For det andet undlades måsket i læring for livets beskrivelse af hvordan kronisk syge individer ikke har det, og i stedet syndes der at ske en bestemmelse af hvad kursisterne ønsker, deri at læring for livet tilbydes til kronisk syge der gerne vil lære fx at passe bedre på sig selv. Læring for livet syndes således dels at (forud)bestemme at de kronisk syge individer gerne vil havde det bedre, men læring for livet syndes samtidigt også at (forud)bestemme at individerne har brug for hjælp, og at læring for livet kan hjælper dig fremad i din tilværelse 8 ved at kunne svarer på hvordan man fx lære at passe bedre på sig selv. Jeg vil på baggrund af dette argumenter for at læring for livet i sin intro 9 giver udtryk for en tankegang der afspejler en styringsstrategi, som opfatter frihed og autonomi som en forudgiven realitet, men, samtidigt også som noget der skal fremelskes (Villadsen, 2003): Læring for livet syndes at give udtryk for at dets kursister er besiddende en iboende autonomi, ansvarlighed og kapacitet til at træffe selvbevidste valg (de kan hjælpes til at lære at passe bedre på sig selv), men, kurset giver også udtryk for at disse kvaliteter ikke er realiserede (de har brug for hjælp) (ibid.). Dermed vil jeg også argumenter for at læring for livet syndes defineret ud fra hvordan dets kursister har det, og hvordan de ikke har det: Læring for livet definer og afgrænser hvad dets mulige kursister er (kronisk syge individer), og kursisterne definer og afgrænser ligeledes læring for livet (som værende et kursus for kronisk syge individer). Kurset forudsætter således nogle bestemte kursister som værende genstand for dets målrettede intervention, for uden disse bestemte kursister var der intet at være målrettet mod. Læring for livet kan således anskues som en praksis hvis kursusledere målrettet intervenere i deres kronisk syge kursisters udvikling, så disse får en bestemt selvopfattelse: De skal realiser sig selv, og interventionen fjerner de barrierer (fx at være gået i stå pga. kronisk sygdom 10 ) der forhindrer dette (ibid.). 7 Bilag 1: side 1 8 Bilag 1: side 1 9 Bilag 1: side 1&2 10 Bilag 1: side 1

4 4 Her syndes læring for livet at indeholde en problematik: At kursisterne skal opnå at realiser sig selv (ved fx at vende tilbage til arbejdet 11 ) syndes således som værende et positivt mål, men at læring for livet via interventionen skal ophæve nogle barrierer (ved fx at fjerne kursistens oplevelse af ikke at kunne passe sit job 12 ) for at dette kan lade sig gøre, syndes at være et negativt mål. For at finde ud af om denne problematik holder vil jeg her først se på hvilken magt der udøves i læring for livet, og derefter se på de interventionsformer som magten af stede kommer. Magtudøvelse: Magten der udøves i det sociale arbejde søger at konstituere bestemte former for individer, og et af de centrale principper der gælder er at yde klienten hjælp til selvhjælp, og derved myndiggøre denne: Man respekter altså det selvforvaltende individ, men intervenere samtidigt for at skabe forandring af samme. Dette er et dilemma deri at det kræver at fx læring for livet skal balancer mellem at udøve en magt over for sine kursister der styrker kursisternes magt over sig selv, men samtidigt må netop kursisternes egen magt ikke undertrykkes (Villadsen, 2003). Læring for livets kursister ses således på den ene side som værende ansvarlige og autonome subjekter (De får kursusindholdet udleveret så de kan forberede sig til næste gang 13 ) med ukrænkelige suveræniteter (De har alle tavshedspligt 14 ), men på den anden side ses kursisterne også som individer der kræver fx aktivering (ved fx at deltage i kurset), og motivation (fra fx diætisten mhs madvaner 15 ) pga. deres manglende selvbevidsthed og selvkontrol (som kommer til udtrykke i logbogsrefleksionerne efter Lene & Flemmings besøg 16 (som jeg vender tilbage til i interventionsafsnittet).) (ibid.). Kursisterne skal altså være eksperter mhs til egene valg og visioner (De konstruerer handleplaner og definerer selv hvad de gerne vil blive bedre til 17 ), men det er ikke alle valg og visioner (såsom at være uærlig og leve på en livsløgn 18 ) der kan accepteres som værende realistiske, selvstændige og ansvarlige valg (ibid.). 11 Bilag 1: s.1 12 Bilag 1: s.1 13 Logbog 4/ Logbog 4/ Logbog 18/ Logbøgerne 2/10 & 6/ Logbog 11/ Logbøgerne 2/10 & 6/10 08

5 5 En af måderne det sociale arbejde håndterer denne balancegang mellem at respektere det selvforvaltende individ, og samtidig ville underkaste det forandringsprocesser, sker gennem den magtform som Villadsen kalder objektivering af klient-problemer: Her afgrænses arbejdet med forandring til at omhandle isolerede objektive aspekter ved individet, der således samtidigt kan respekteres som værende både autonomt og suverænt (Villadsen, 2003). Spørgsmålet er så om læring for livet benytter denne magtform: Er kursets målrettede interventionsformer rettet mod (forud)bestemte isolerede objektive aspekter ved kursisterne, som dermed kan fremstilles som objektive problemer der hindrer kursisten i at realiser sig selv? Er det med andre ord ikke fordi kursisten er kronisk syg der er problemer, men fordi kursisten fx har en forkert indstilling til sig selv (ibid.), eller, er interventionerne rettet mod det kronisk syge autonome og suveræne individ? Interventionsformer: For at svarer på dette vil jeg her se på dels hvilke aspekter ved en kursist der kan være objekter for manipulation og styring (ibid. s: 204), dels se på de konkrete interventionsformer man kan se i læring for livet, samt samlende se på om disse interventionsformer er rettet mod objektive aspekter, eller mod individet. Kaspar Villadsen bruger Torben Berg Sørensens bog Metodebog for projekter aktivering og forrevalidering (ibid s: 203.) som eksempel på hvordan man via isolering af objektive klientproblemer kan udfører socialt arbejde. Berg Sørensens bog prøver at skelne mellem de arbejdsmarkedsrelevante aspekter og de private aspekter ved klienters livsførelse, men skelnet syndes svært at fastsætte præcist (ibid.). Jeg vil dog i denne kontekst bibeholde distinktionen, og prøve at se om den i læring for livets tilfælde, er udskiftet med distinktionen rask / kronisk syg. Af aspekter ved en klient som kan isoleres og objektiveres nævnes for det første, forkerte opfattelser af verden, og af klienten selv. Forkerte opfattelser som disse kan ifølge Berg Sørensens bog bearbejdes og elimineres så man får bragt klienternes grundindstilling tilbage (ibid.).

6 6 Spørgsmålet er så om der er tegn på at læring for livet qua en mulig distinktion mellem rask/kronisk syg prøver at bringe en sådanne grundindstilling (Dvs. rask) tilbage i sine kursister, ved at intervener i deres forkerte opfattelser af verden, og af dem selv, som årene som kronisk syge måske har frembragt? Jeg vil indtil videre argumenter for at det er der, og vil først baserer min argumentation på logbog hvor kursisterne får besøg af Flemming der er præst, og terapeut. I logbogen tales der bl.a. om kontraster: Fx solskin/regn, fortrængte følelser/at dele sine følelser, og om at fortrængte følelser kan lede til fx fysiske smerter, mens man ved at dele sine følelser kan komme lidt videre. Kan denne kontrastdialog ses som en intervention i kursisternes udvikling, der prøver på at bearbejde og eliminer deres forkerte opfattelse af verden, og af dem selv: Dvs. er der her tale om at Flemmings intervention isoler og objektiver nogle følelsesmæssige aspekter ved kursisterne, i modsætning til at interventionen er rettet mod kursisterne som suveræne individer? Da det er svært at sige noget definitivt baseret på så lille et indblik i tanker og erfaringer som dem i logbogen, vil jeg trække min egen argumentation tilbage, og indtil videre sige at der syndes at være tendenser til det, men, jeg vil til gengæld samtidigt argumenter for at den nævnte problematik omkring læring for livets målsætning som værende svært definerbar som enten positiv eller negativ, holder stik. Hvor den pædagogiske intervention (bl.a.) er bestemt ved sit positive mål (som noget man udviklingsmæssigt kan opnå (Nissen, forelæsning 02/09/2008 slide 8)), så er de klinisk / terapeutiske bestemt ved interventionens objekt, og yderligere kun negativt gennem dens mål: Den terapeutiske praksis mål er at således at ophæve bestemtheden (fx sygdommen) som definer den (Nissen, 2006). Da kursisternes sygdom er kronisk må man formode at denne ikke kan ophæves, men isoleret set kan de følelsesmæssige (måske medfølgende) aspekter af sygdommen behandles (logbogen slutter med at Flemming vil vende tilbage og fortælle om depression): Logbog giver således udtryk for at fortrængte følelser kan lede til fysiske og psykiske symptomer, men disse kan undgås hvis blot man ikke fortrænger, og i stedet (via fx Flemmings fortsatte behandling) deler sin følelser, selvom dette kan være svært.

7 7 Målet for læring for livet via Flemmings intervention syndes således at være negativt, deri at Flemmings form for intervention ikke blot syndes at angå en ophævelse i udviklingsmæssig (behandlings) forstand, men også syndes at angå en reproduktionsmæssig forebyggelse via undgåelse (Nissen, forelæsning 02/09/2008 slide 8), som led i en genindstallation af en rask grundindstilling i kursisterne (Villadsen, 2003). Jeg vil på baggrund af dette derfor alligevel argumenter for at Flemmings intervention søger at isoler og objektiver nogle følelsesmæssige aspekter ved kursisterne (/deres terapeutiske aspekter), og dermed ikke har kursisternes udvikling som suveræne individer som sit (negative) mål (ibid.). Da den pædagogiske og den terapeutiske interventionsform dog kan overgå i hinanden (Nissen, 2006) vil jeg ikke betegne denne af læring for livets interventionsformer som værende helt 100% terapeutisk. Jeg vil i stedet argumenter for at læring for livet her har bestemt dens interventions mål for bredt, så kurset således er endt med at udviske grænserne mellem den pædagogiske og den terapeutiske intervention (ibid.). Dette argument vil jeg underbygge med logbog hvor Diætisten er på besøg. Ved en for bred bestemmelse af interventionens mål, kan man risiker at ende i varianter af klinisk psykologi hvor sundhed er noget positivt, frem for fravær af sygdom: Dette kan også udviske grænserne mellem pædagogisk og terapeutisk intervention (ibid.). Diætistens interventionsform vil jeg således argumenter for at man kan stille spørgsmålstegn ved: Hvis sundhed således defineres som værende fravær af sygdom (eller problemer), kan kronisk syge mennesker kun være sunde, hvis man objektiver og isoler enkelte aspekter ved dem, som værende genstand for sundheden: Fx mad. Dermed vil jeg argumenter for at læring for livet via denne interventionsform, også her, ikke blot udvisker grænsen mellem den pædagogiske og den terapeutiske intervention, men også isoler og objektiver nogle bestemte (sundhedsfremmende) aspekter ved kursisterne, og dermed ikke har kursisternes udvikling som suveræne individer som sit (i dette tilfælde positive) mål (man må formode at Diætisten og kursisterne skal opnå sundhed, og ikke ophæve denne).

8 8 Mit afsluttende argument for at læring for livet qua en distinktion mellem rask/kronisk syg har som mål at prøve at bringe en (rask) grundindstilling tilbage i sine kursister, tager udgangspunkt i at Berg Sørensen også nævner at man kan bearbejde (isolerede og objektiverede) adfærds eller livsstilsmæssige aspekter: Fx klienters talemåle og umiddelbare fremtræden (Villadsen, 2003). I logbog pr. 2. oktober 2008 fortælles at kursisterne har haft besøg af Lene der fortalte om betydningen af tale, og kroppens holdning, eller mangel på samme, i både det private og det offentlige. Fx kan det at gentage noget til sin partner, eller få noget gentaget af det offentlige, lede til øget forståelse 19, og dermed syndes Lene at udøve endnu en interventionsform der resulter i en isolation og objektivering af et (i dette tilfælde livsstilsmæssigt/adfærds) aspekt ved kursisterne, der således reduceres fra at være kronisk syge kursister til at være kropsholdnings eller tale syge. Dermed syndes læring for livet at fralægge sig ansvaret for kursisterne som værende autonome individ, hvilket også ses af at kursisterne rådes/får af vide at de gerne må tage en bisidder med 20 : Ansvaret for at kursisten gentager for at opnå forståelse placeres således hos bisidderen, hvem end dette måtte blive, og ikke hos læring for livet. Delkonklusion 1: (Aktørerne i) Læring for livet syndes via deres forskellige interventionsformer (fx Diætisten, Lene og Flemming ) at ville udvikle forskellige, men (forud)bestemte isolerede og objektiverede aspekter ved de kronisk syge kursister. Dermed syndes der at ske en defragmentering af kursisterne, for de forskellige interventionsformers mål syndes bestemt af hvilke forskellige isolerede aspekter ved kursisterne de retter sig mod: Nogle af målene syndes således negativt bestemt (fx Flemmings ophævelse af kursisternes fortrængte følelsers psykologiske (fx depression) og fysiologiske symptomer (fx hovedpine) 21 ), mens andre syndes positivt bestemt (fx opnåelsen via Lene af en tale og krops holdning 22 ), og dette gør at læring for livet syndes at udviske grænserne mellem den pædagogiske og den terapeutiske intervention. 19 Logbog 2.oktober Logbog 2.oktober Logbog Logbog

9 9 Dette resulter i en problematisk uklarhed om det overordnede mål læring for livets interventionsformer retter sig mod: Det (forud)bestemte overordnede mål syndes således at være at udvikle kursisternes grundindstilling(s kompetencer) fra at være kronisk syge til at være raske. Dermed syndes kursisternes subjektivitet (kronisk syg) forsøgt udskiftet via interventionerne i deres udvikling, så deres oprindelige grundindstillingen (rask) genskabes, og denne magt syndes udøvet på basis af en påstand om klientens iboende karakter og udmønter sig som forsøg på at fjerne de påførte og tillærte blokeringer der hindrer en genindtræden i denne (Villadsen, 2003: 207). Men, på grund af at læring for livet syndes at ville opnå dette overordnede mål via dets interventionsformers forskellige negative og positive delmål, så bliver det uklart om det der lægges vægt på er at kursisterne skal udvikle sig med en ophævning af deres nuværende (kronisk syge) subjektivitet (altså et negativt bestemt mål) for øje, eller, om kurset lægger vægten på at kursisterne skal udvikle sig med opnåelse af genskabelsen af deres (raske) grundindstilling (altså et positivt bestemt mål) for øje. Jeg vil i et forsøg på at klarificer denne problematik se nærmer på et fællestræk som alle interventionsformerne syndes at dele: Magtformen disciplin. Disciplin: Jeg vil argumenter for at man i logbøgerne kan se læring for livet anvende disciplinen som magtform gennem fx kravet om lydløse mobiltelefoner 23, gennem den gentagende sang 24, og gennem de forskellige interventionsformer, hvor anvendelsen af disciplin syndes at ske gennem hvad Foucault kalder (ind)øvelsen : En teknik med hvilken man kan pålægge kroppen nogle gradvise opgaver, der både er forskellige og gentagende (Foucault, 2000). Sætter jeg mit argument i relation til Villadsens perspektiv (Villadsen, 2003), syndes det således som om at læring for livets interventionsformer anvender indøvelsen (fx Lenes gentagelse indtil budskabet er forstået 25 ) med opnåelse af geninstallation af kursisternes raske grundindstilling, som overordnet tilstræbt praksis mål for øje. 23 Logbog Alle 5 logbøger 25 Logbog

10 10 Læring for livets overordnede mål syndes dermed at være positivt bestemt, men samtidigt syndes det også stadigt negativt bestemt fordi læring for livet i forsøget på at nå endemålet, også retter indøvelsen, via interventionsformerne, mod forskellige isolerede, objektiverede aspekter ved kursisterne (fx mangel på tale og krops holdning 26 ) der søges ophævet som forudsætning for at det overordnede mål (fx bedre samtaler i privat og offentligt regi 27 ) kan opnås. Overordnet syndes læring for livet gennem den disciplinære indøvelses anvendelse i interventionsformerne at ville bøje kursisternes adfærd i retning af, og karakteriser dem i forhold til, dets overordnede mål (Foucault, 2000). Læring for livet søger altså via anvendelse af disciplin i sine interventionsformer at villa genindstallere at forskellige isolerede aspekter ved kursisterne er ligeså raske (grundindstillings subjektiviteten (Villadsen, 2003) som før deres kroniske sygdom (subjektiviteten der søges udskiftet (ibid.), og dermed søger læring for livet ikke blot at ville karakteriser kursisterne i forhold til dets overordnede mål, men også at ville karakteriser dem i forhold til andre individer, og bestemte typer af forløb: Ved fx via den disciplinære interventionen i de isolerede aspekter tale og krops holdning at ville karakteriser kursisterne som værende ligeså raske som deres partnere, og det offentlige når det gælder samtale 28. Delkonklusion 2 & Indledning del 2: Læring for livet syndes at have bestemt sine interventionsformers overordnede mål: Kursisters udvikling, så bredt at kurset er endt i overlapningsfeltet hvor grænserne mellem den pædagogiske og den terapeutiske intervention er udvisket (Nissen, 2006). Problematikken syndes at opstå i praksisfeltet der bestemmer det interne forholdet mellem den bestemte individuelle udvikling og den målrettede intervention i læring for livet. Læring for livet hører således til det sundhedsfremmende praksisfelt der retter sig mod både oplysning og forebyggelse (af syge, men ikke kronisk syge menneskers bestemthed må det formodes), men som også retter sig mod undervisning af hvordan mennesker kan lære at leve med kroniske lidelser Logbog Logbog Logbog pr 2. Oktober Bilag 1: s.1

11 11 I selve læring for livets praksisfelt er det således bestemt at sundhed kan rette sig mod både oplysning (må formodes kunne handle om både at fastholde eller opnå bestemte (positive) mål, eller om at undgå eller ophæve bestemte (negative) mål (Nissen, forelæsning 02/09/2008 slide 8)) og forebyggelse (negativt mål man prøver at undgå (ibid.). Disse midler som aktørerne kan benytte i interventionen syndes dog at blive problematiske hvis en del af objektet: Dvs. udviklingen, er kronisk sygt, for derved vil der altid være en del af udviklingen man ikke kan bestemme. Dermed syndes det sundhedsfremmende praksisforhold mellem den bestemte individuelle udvikling og den målrettede pædagogiske interventionen at definer og afgrænse hinanden (Nissen, 2006) ved nødvendigvis at måtte defragmenter kronisk syge mennesker: Udviklingen kan således fra start bestemmes som værende rettet mod alle andre aspekter end selve den kroniske sygdom, da denne netop er bestemt ved at være kronisk, og interventionen kan ligeledes målrettes mod alle andre udviklingsaspekter end selve den kroniske sygdom. Dermed synds læring for livets problem med en for bred bestemmelse af sine interventionsformers overordnede mål at opstå, og kurset ender med at prøve at isolerer og objektiverer forskellige aspekter ved kursisterne fordi disse netop er kronisk syge: Dvs. at læring for livet via sine interventionsformer prøver at genindstallere de forskellige isolerede aspekter ved kursisterne der kan gøres ligeså raske, som før deres kroniske sygdom, og dermed ender det med at læring for livet prøver at skabe sine kursister(villadsen, 2003). Skabelsen af kursisterne, og dermed læring for livets interventionsformer, er altså rettet mod at udskifte isolerede dele af kursisternes nuværende kronisk syge subjektivitet, med de raske (grundindstillings) subjektivitets dele der fandtes før sygdommen (ibid.). Problematikken med læring for livets for brede bestemmelse af sine interventionsformers mål, syndes således at ske fordi læring for livet i et forsøg på indeholde det ene aspekt - den kroniske sygdom - der ikke kan være målet, prøver at bestemte alle andre udviklingsaspekter ved kursisterne som værende potentielle mål for dets interventionsformer.

12 12 Dette resulter i et ulige magtforhold hvor læring for livet via den implementerede disciplin i dets interventionsformer, synds at ville bøje kursisternes adfærd i retning af dets for bredt bestemte mål for via dette at kunne bestemme deres (videre) udvikling, i forhold til både det for bredt bestemte mål, andre individer og forskellige, men bestemte typer af forløb (Foucault, 2000). Og, netop i bl.a. det at inddrage andre individer er det at jeg ser andre mulige pædagogiske interventionsformer, end de just beskrevne. DEL 2: BESVARELSE AF SP 2 Villadsen og Foucaults (diskurs) perspektiver angiver måder at anskue læring for livet på hvorved bestemte interventionsproblematikker fremkommer: Dvs. fx det sociale arbejdes skabelse af kursisterne via en defragmentering af disse i isolerede aspekter. Men, svagheden ved perspektiverne er dels at man kan spørge om interventionsproblematikken fremkommer på grund af perspektivets diskurs teoretiske grundlag, eller om problematikken ville fremkomme ligegyldigt hvilket teoretisk perspektiv man anlægger, dels at de givne perspektiver ikke fremkommer med nogen direkte forslag til, hvad man kunne gøre for at løse problematikken de påpeger. I min redegørelse af andre mulige interventionsformer end de i casen beskrevne, vil jeg derfor først tage udgangspunkt i en teori der tematisk arbejder med en lignende problematik som den Villadsens og Foucaults perspektiver påpeger når anlagt på læring for livet: Mehan giver således et praksis eksempel på hvordan (ud fra hans social konstruktionistiske perspektiv) en LD (learning disabled) student skabes (Mehan, 93). Interventionsmålgruppen i Mehans case er altså anderledes end i læring for livet, men på trods af de kronisk syge kursisters og (the) LD studens umiddelbare forskeligheder (i fx alder må det formodes), så syndes begge målgrupper at være kategoriseret ens: Dvs. som værende konstruerede subjekter der er skabt af institutionerne (dvs. hhv. læring for livet og skolen) der intervenere, og som dermed, via konstruktion, får ophævet deres forskelligheder. I læring for livet skelnes der fx ikke mellem hverken kursisternes alder eller deres forskellige kroniske sygdomme. Kursets interventionsformer syndes således målrettet mod udviklingen af dets kursister underordnet om de er fx teenagere eller pensionister, og om de lider af fx slidgigt eller astma Bilag 1: s.2

13 13 Hvordan man er nået frem til denne bestemmelse fremgår ikke af casen, men derimod fremgår det i Mehans case at (the) LD students placering i LD programs sker gennem forskellige placement committee møder hvor der bl.a. deltager en skole psykolog, den pågældende LD students lærer, og (the) LD students mor. Disse personer udarbejder rapporter til (the) placement committee og i disse syndes der at være tre sprog: Et psykologisk, et sociologisk og et historisk. Moderen ser således fx sit barns locus of difficulty (Mehan: s.77) som værende ikke indeni ham, men i stedet som hørende til i tidligere erfaringer: Fra hendes perspektiv skifter barnets problemer altså gennem tiden. Læren derimod ser problemerne varier fra en klasseværelses situation til en anden, og psykologen ser problemerne som værende lokaliseret under huden, og mellem ørerne på barnet. Vær rapport repræsenter således en version af (the) LD student, men på trods af at disse versioner står i et indbyrdes konkurrerende forhold, så bestemmes (the) LD students placering i LD programs i sidste ende kun på baggrund af den version som psykologen fremlægger (ibid.). (The) LD students problemer syndes derved bestemt som værende under huden, og mellem ørerne på ham/hende, og spørgsmålet er om den samme bestemmelse gør sig gældende i læring for livet: Hvor er de kronisk syge kursisters locus of difficulty (ibid: s.77)? Og, er dette locus bestemt som værende det samme uafhængigt af om kursisterne lider af piskesmæld eller diabetes 31, og uafhængigt af om de er midaldrende eller pensionister? På baggrund af logbøgernes interventionsformer syndes læring for livet, uafhængigt af både kursisternes alder og forskelligheder i deres sygdom, også at placer kursisternes problemer som værende under huden og mellem ørerne ( Flemming & Diætisten ), og som fx ikke medtænkende en variation i problemerne fra en situation til en anden ( Lenes generalisering af at gentagelse hjælper både i private og offentlige situationer) 32. Jeg vil på baggrund af dette derfor argumenter for at andre pædagogisk interventionsformer end disse, som udgangspunkt må være fundamenterede på at locus of difficulty (ibid: s.77) kan bestemmes til at være andre steder, end (i psykolog kategorien) under huden og mellem ørerne. 31 Bilag 1: s.2 32 Logbøgerne , &

14 14 Dette kunne man gribe an ved fx at undersøge om kronisk syge mennesker, ligesom LD students, er et eksempel på social facts (Mehan: s. 71) konstrueret af social arbejdere i deres daglige interaktion med klienter, eller man kunne undersøge hvilke andre mulige repræsentationer der konstituer den enkelte kursist før et kursus starter (ibid.). Inddragelse af fx en kursists familie eller arbejdskollegaer ville måske bidrage til en beskrivelse af andre sider af kursistens sygdom (end dem der kan henlægges til under huden og mellem ørerne), og hvilke (fx situationelle eller tidsmæssige) deltagerbaner sygdommen bliver problematisk i (Rasmussen, 2004). På baggrund af dette kunne andre mulige pædagogiske interventionsformer således være fx ikke et kursus som læring for livet, men et projekt der består af flere kurser for forskellige kronisk syge mennesker, der her kan lære om livets forskellige deltagerbaner (fx hverdagslivet, forskellige livsforløb ect). Ved således at medtænke i sine interventionsformer at locus of difficulty (ibid: s.77) kan bestemmes til at være flere steder, ser jeg en mulighed for at undgå isolering af bestemte aspekter ved kursisterne (Villadsen, 2003), og en mulighed for at undgå at man ender i grænselandet mellem den pædagogiske og den terapeutiske intervention (Nissen, 2006): Med andre ord syndes et skridt væk fra den (mulige) professionalisme der indebærende at man ved sin udførelse af (socialt) arbejde kommer til at konstruerer klienter ved at gøre kronisk syge mennesker til specialistopgaver, måske at kunne tages ved at man ikke lader diskurser om det disse mennesker mangler (under huden og mellem ørerne), skygge for de vanskeligheder og konflikter der eksister for kronisk syge mennesker i konkrete (situationelle og tids)sammenhæng i samfundet (Rasmussen, 2004). Kursuslederne kunne fx i et af de ovennævnte kurser være det modsatte af læring for livets målgruppe: Altså kronisk syge mennesker der ikke føler de har behov for hjælp, og som derfor, måske, ville kunne intervenere med det positive mål for øje at deres kronisk syge medmennesker skal opnå kompetencer, så de også kan lære at leve med deres kroniske sygdom i samfundets forskellige deltagerbaner, uden hjælp fra (psykolog) kategoriserende specialister.

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer. Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Indledning. Teoretisk ramme

Indledning. Teoretisk ramme Indledning Opgaven består af tre hovedafsnit. I første afsnit vil jeg præsentere den teoretiske ramme, jeg har valgt at tage udgangspunkt i. Herefter kommer selve notatet og sidste afsnit indeholder en

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system

Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system Dagsorden Indledning om ledelse Definition af Folkekirkens 2-strengede system Workshop Pointer om ledelse til anvendelse i praksis Folkekirkens

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Camilla Rindom Cand.san. i Psykologi og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Vanløse Allé 46, 1. th. 2720 Vanløse Tlf.: 2871 4916 E-mail: camillarindom@hotmail.com

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 Organisation og ledelse

Kursusevaluering efterår 2013 Organisation og ledelse Kursusevaluering efterår 2013 Organisation og ledelse Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere