Praktikstedsbeskrivelse. Præsentation af Børneambulatoriet. Hvilke børn følges i Pamb.? Forord

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Forord Praktikstedsbeskrivelsen henvender sig til studerende fra University College Lillebælt. Desuden er den tænkt som en kort præsentation af afdelingen til nyt personale. Præsentation af Børneambulatoriet Pædiatrisk ambulatorium (Pamb.) er en del af pædiatrisk afdeling på Sygehus Lillebælt der er placeret i Kolding. Sammen med de fire andre børneafdelinger i Region Syd Danmark varetager ambulatoriet den ambulante funktion i pædiatri. Afsnittet modtager børn i alderen 0-16 år som henvises fra praktiserende læge og børn der kommer til opfølgende konsultationer efter en indlæggelse i P12 eller P3. De fleste børn følges i ambulatoriet pga. kronisk lidelser eller længere varende sygdomsproblematikker. Stort set alle medicinske specialer er repræsenteret, og antallet af ambulante konsultationer er ca om året. Hvilke børn følges i Pamb.? Børn med kroniske sygdomme som f.eks. astma, allergi, diabetes, epilepsi, hjerte og mavetarm sygdomme, urologiske og endokrinologiske lidelser. Børn med længere varende symptomer, der udredes og behandles, f.eks. børn med migræne og børn med afførings og urininkontinens. Børn med fysiske og psykiske handicaps og børn der har brug for særlig støtte og tidlig indsats, eksempelvis det for tidlig fødte barn.

2 Personalesammensætning Der er ansat 14 sygeplejersker og 1 afdelingssygeplejerske i børneambulatoriet. Sygeplejerskerne er tilknyttet et til to specialer og har derfor stor erfaring og handle kompetencer indenfor deres område. Børneafdelingens læger og øvrige tværfaglige samarbejdspartner er ligeledes en del af personalet i ambulatoriet. Ambulatoriet samarbejder med forskningsafsnittet indenfor astma/allergi, som hører under Odense Universitetshospital. Vores værdigrundlag Sygeplejen bygger på respekt og anerkendelse for børnenes og familiernes ressourcer og forskelligheder. Vi lægger vægt på kommunikative, pædagogiske og fagspecifikke kompetencer. Kontinuitet, tryghed og tillid er vigtige værdier i det korte møde, derfor prioriterer vi kontaktsygeplejerske og kontaktlæge systemet højt. Børneambulatoriets formål At udrede og behandle børn med kroniske lidelser og længere varende symptomer. Støtte og styrke barnets og familiens mestringsevne og handlekompetencer i forhold til barnets sygdom, herunder samarbejde med barnets netværk og sociale institutioner. At forebygge indlæggelser af børn samt afkorte indlæggelsestiden for barnet ved at tilbyde ambulante konsultationer. Mål med sygeplejen At yde en sygepleje der baseres på engagement og faglig viden med udgangspunkt i den enkelte familiens behov og bekymringer. At skabe en relation til barnet og familien, der bygger på tryghed, tillid, anerkendelse og respekt for den enkeltes identitet og integritet. Sammen med familien, afdække de faktorer i barnets fysiske og psykosociale miljø, der påvirker barnets tilstand. Udføre kliniske undersøgelser teknisk korrekt og med høj kvalitet.

3 Vurdere og justere behandlingen af det enkelte barn indenfor den lægeordinerede behandlingsplan eller afdelingens almene retningslinjer. Give en pædagogisk og alderssvarende vejledning/undervisning til barnet. Udvikle familiens handlekompetencer til at kunne drage egenomsorg, så barnet og familien ikke begrænses unødvendigt af sin kroniske sygdom. Fremme accept og mestring i familien, i forhold til det at have et barn med en/et kronisk sygdom eller sundhedsproblem. Ud fra barnets aktuelle sygdomssituation med virke til etablering af et veltilrettelagt tværfagligt samarbejde. Støtte barnet i hverdagen ved at undervise og vejlede tværfaglige samarbejdspartner i skoler og daginstitutioner. Organisatoriske rammer Ledelsen i børneafdelingen varetages overordnet af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. I de enkelte afsnit herunder ambulatoriet, udgør afdelingssygeplejersken og en specialansvarlig overlæge afsnitsledelsen, disse er ansvarlige for de enkelte patientforløb. Ambulatoriet har 12 forskellige konsultationsstuer, et venterum samt 4 kontor, der benyttes af sekretærer, sygeplejersker og diætist. Fysisk er vi placeret 500 m fra resten af børneafdelingen. Ambulatoriet er inddelt i flere specialer: Urologi, Endokrinologi, Gastrologi, Diabetes, Neurologi, Kardiologi, Neonatalogi og Astma/allergi/lunge sygdomme. Der afholdes tværfagligt teammøder i de forskellige specialer, hvor de overordnede behandlingsstrategier fastlægges, generelle faglige problemstillinger tages op og udviklingstiltag planlægges. Dokumentation af sygeplejen sker gennem en enstrenget elektronisk patientjournal. Sygeplejerske er medansvarlig for elektronisk registrering af ydelser og booking af tider. De ambulante børn tildeles en kontaktsygeplejerske og kontaktlæge og konsultationer varer typisk mellem minutter. Konsultationerne foregår enten mono- eller tværfagligt. Derudover har de børn/forældre, der følges i ambulatoriet mulighed for telefonsamtaler med deres kontaktsygeplejerske.

4 Tværfaglige samarbejdspartnere. Internt samarbejder vi med læger, sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgiver, psykolog, diætist og vores hospitalsklovn Gummitud. Der samarbejdes med fysioterapeuterne især i det neurologiske og neonatale speciale. Diætisten med speciale i pædiatri er også tilknyttet ambulatoriet, som en vigtig samarbejdspartner i forhold til børn med trivselsproblemer, børn der har behov for en speciel diæt, børn med diabetes og overvægtige børn. Afdelingens socialrådgiver og psykologer inddrages i forhold til sociale og psykologiske behov og/eller problemstillinger, der kan opstå hos barnet/familien. Hospitalsklovnen Gummitud er i Pamb. en dag om ugen og er primært med børnene, der får botox behandling, samt inddrages i andre relevante situationer. Der samarbejdes med sengeafdelingerne f.eks. tager diabetessygeplejersken kontakt til børn og forældre under indlæggelse og lunge- og allergisygeplejerskerne laver lungefunktion på indlagte astmabørn. Desuden koordineres familiernes besøg i ambulatoriet så vidt muligt således, at de kan få foretaget undersøgelser i f.eks. røntgenafdelingen eller laboratoriet på samme dag. Eksternt samarbejder vi med de praktiserende læger, institutioner, kommunernes sagsbehandlere, sundhedsplejersker og andre sygehusafdelinger. Derudover samarbejder vi med tolkeservice i forbindelse med samtaler med flersprogede familier. Sygeplejefaglige opgaver i ambulatoriet I det korte møde med barnet og familien er der både generelle og sygdomsspecifikke sygeplejeopgaver og problemstillinger: Generelle sygeplejeopgaver: Professionel omsorg, herunder skabe hurtig og tillidsfuld kontakt til barnet og forældrene, skabe trygge rammer, vær bevidst om legens betydning og støtte barnet i at mestre undersøgelser og behandling. Udvikle og styrke familiens mestring og handlekomptencer i forhold til barnets kroniske sygdom eller sundhedsproblem med udgangspunkt i den postmoderne families livsstil og levevilkår. Hvordan støtter, vejleder og motiverer vi den enkelte familie til

5 accept og behandling af barnets sygdom og til at udvikle handlemuligheder i deres hverdag. Observation af barnets udvikling og samspillet mellem barnet og forældrene, herunder hvilke behov og støtte har barnet og forældrene brug for i det korte møde og på længere sigt. Kommunikation i det korte møde: herunder brugen af forskellige kommunikationsformer som dialog, vejledning og undervisning, kommunikation med tosprogede familier med og uden tolk. Dokumentation i enstrenget patient journal. Tværfagligt samarbejde herunder hvilken betydning det tværfaglige samarbejde har, for at udredning, behandling og pleje af det enkelte barn/familie bliver effektiv og af høj kvalitet. Specifikke sygeplejeopgaver: Børn med astma, allergi og lungesygdomme. Børnene i Lunge og allergiambulatoriet udredes, behandles og følges for allergi/ astma og lungesygdomme. Behandlingen for astma og allergi, kræver både indsigt i udløsende faktorer, symptomer og den medicinske behandling. Et godt samarbejde mellem barnet, forældre og sundhedspersonale er af stor betydning for, at barnet oplever færrest mulige symptomer og varige lungeskader på længere sigt, forebygges. Sygeplejersken vejleder i og udfører justering i astmamedicin, løbetest, peakflow målinger, registreringsskemaer, spirometri undersøgelser, priktest, inhalationsteknikker, allergivaccinationer, føde og penicillinprovokationer og underviser familien i, hvordan de kan forebygge astma og allergisymptomer. Neonatalogi I neonatalagien følges op på indlæggelsen og børnenes udvikling, vækst og trivsel vurderes. Det er både præmature børn og nyfødte med andre problematikker ex syndromer og afyksi. Sygeplejersken samarbejder med neonatal afdelingen, fysioterapeuten og sundhedsplejersken.

6 Endokrinologi I endokrinologien har sygeplejersken specielt ansvar for at udarbejde elektroniske vækstkurver og undervisning/oplæring af børn/forældre i væksthormonbehandling, samt pubertetsbremsende behandling. Urologi. I urologien kommer der børn med enuresis, urininkontinens og andre urologiske sygdomme. Sygeplejersken instruerer bl.a. i urinprøver, væskevandladningsskemaer og ringeapparat, udfører uroflow samt blærescanning. Sygeplejersken vejleder og underviser børn/forældre i behandling af inkontinens samt opfølgning på den iværksatte blæretræning. Gastorenterologi I Gastroenterologien udredes og behandles børn med kroniske mave/tarmlidelser som Morbus crohn, Colitis ulceros, Cøliaki og børn med kronisk forstoppelse og afførings inkontinens. Sygeplejerskens opgave er især vejledning og undervisning, i behandlingen til børn med kronisk forstoppelse og afførings inkontinens. Både hos børn med urin og afføringsinkontinens har sygeplejersken en stor opgave i, at motivere og støtte barnet og forældrene i behandlingen i hjemmet. Det er oftest et længerevarende behandlingsforløb hvor forældrene har brug for støtte til at håndtere de udfordringer/problemer, de står med i hverdagen. Derfor har sygeplejersken udover de planlagte konsultationer løbende telefonkonsultationer. Kardiologi I Kardiologien udredes børn for hjertefejl. Børn med medfødte hjertemisdannelser følges i samarbejde med Skejby sygehus. De fleste børn henvises fra egen læge pga. mislyd ved hjertet og får foretaget ekkokardiografi. Sygeplejersken vejleder forældre/børn og har stor pædagogisk opgave i at få små børn til at ligge stille under selve ekkokardiografien. Diabetesambulatoriet Aktuelt følges ca. 200 børn med type 1 diabetes i ambulatoriet. De sidste par år har der været en markant stigning i antal af børn med diabetes type 1. Diabetes opstår akut, og under indlæggelsen får barnet/familien tildelt en kontaktlæge og kontaktdiabetessygeplejerske som følger barnet i ambulatoriet til 18 års alderen. Diabetessygeplejersken tager ved debut på hjemmebesøg og på besøg i barnets institution eller skole. Diabetessygeplejersken opgaver er at støtte og vejlede forældre i at håndtere de problemer og udfordringer, der er i forhold til at have et barn med diabetes. Undervise og vejlede i diabetesbehandling herunder blodsukkermåling, injektionsteknik, insulinjustering i forhold til barnets livsstil, levevilkår og familiens ressourcer, for at barnet er så velreguleret som muligt, samt for at forebygge senkomplikationer. At få børnene til at mærke efter hvordan de har det, og at børnene/familien oplever sammenhæng mellem stabile blodsukre og velvære i deres hverdag. For unge mellem år, er der tilbud om gruppedage med jævnaldrende. Gruppedagene foregår sammen med de unges kontaktlæge og kontaktdiabetessygeplejerske. Siden 2005 er behandling med insulinpumpe blevet en hel ny og mere fysiologisk behandlingsmulighed for børn og unge med diabetes. Oplæring i pumpebehandling varetages af diabetessygeplejerskerne. Aktuelt er det fire børn/unge om måneden, der går over til insulinpumpebehandling.

7 Neurologi. I det neuropædiatriske ambulatorium kommer børnene med meget forskellige diagnoser lige fra migræneanfald til svære neurologiske lidelser, som cerebral parese eller muskelsvind og adfærdsforstyrrelser. Sygeplejersken indgår i et team som består af læger, fys og ergoterapeuter, psykolog, socialrådgiver. Sygeplejerskernes rolle er at koordinere, yde professionel omsorg til kriseramte forældre og støtte/vejlede forældre i at håndtere de problemer og udfordringer, der er, når man er forældre til et handicappet barn. Ambulatoriet samarbejder med Muskelsvindsfonden og ortopædkirurgisk afdeling om forskellige behandlerteamdage, hvor børn og deres familier kommer til tværfaglig vurdering og rådgivning. Børn med nyopdagede epilepsi eller specielle behov, tilbydes samtaler med sygeplejersken. I 2001 startede Botoxbehandlingen i Pamb, som et tilbud til børn med cerebral parese med spasticitet i forskellige muskler. Botoxteamet består af læger, en fysioterapeut og en sygeplejerske. Derudover er der tilknyttet en hospitalsklovn for at støtte børnene i mestring af behandlingen. Nogle børn har behov for behandling foregår i narkose, og derfor er der et samarbejde med Dagklinikken. Børnene vurderes ved en forundersøgelse og efterfølgende til behandling og 4-6 uger senere til kontrol. Børnene videofilmens før og efter behandlingen for, at behandlingseffekten kan vurderes Ofte skal der flere behandlinger til. Sygeplejersken er den koordinerende person som guider familien og børnene igennem behandlingerne, der kan være fysisk og psykisk belastende (smertefulde). Club light projektet I 2007 startede 3 sygeplejersker projekt Club Light, som et tilbud til overvægtige børn, der i forvejen bliver fulgt i ambulatoriet. Formålet er, at børnene gennem hyppige opfølgninger, individuel og gruppevis vejledning, opnår motivation, der skaber de bedste muligheder for vægttab eller stagnering i deres vægt, mens de vokser. Formålet er, at børnene og deres forældre får viden, redskaber og opnår motivation til, på sigt at kunne regulere mad, motion og vaner hensigtsmæssigt og herigennem opnå større sundhed. Projekter og sygeplejefaglige udvikling, vi er optaget af lige nu. På Sygehus Lillebælt er der i 2009 udarbejdet en samlet strategi for sygeplejen (SUS ). I børneafdelingen herunder ambulatoriet har vi valgt i starten af 2010, at sætte fokus på indsatsområdet det gode møde mellem mennesker. Sygeplejerskerne i ambulatoriet deltager i tværfaglige grupper i afdelingen og til dels med faggrupper fra andre sygehuse i Region Syddanmark, hvor der løbende arbejdes med patientforløbsbeskrivelser, herunder kliniske retningslinjer, hvor nye forskningsresultater implementeres. I en tværfaglig astmaskole gruppe i Region Syddanmark er et undervisningsmateriale til astmaskole for skolebørn netop udarbejdet, og der arbejdes hen imod at få startet astmaskole op i afdelingen. I afdelingen er der et tværfagligt kvalitetsudvalg som arbejder med udvikling og implementering af Den Danske kvalitets model DDKM.

8 I diabetes arbejdes der med et projekt omhandlende diabeteskontrol hos unge mellem år i Vejle Amt og barrierer for optimering. Børneambulatoriet er med i et pilotprojekt omhandlende e-learning i forhold til den kroniske patient. Projektet er endnu under udvikling, men sigter mod at udarbejde et elektronisk mødeforum for børn og unge med epilepsi. Forskningsinitiativet forbereder lige nu et projekt som skal sammenligne face to face tolkning med tolkning via en soundstation. Børneambulatoriet indgår i dette projekt med patienter og lokaler. Desuden er en sygeplejerske fra ambulatoriet tilknyttet projektet. For løbende at evaluere børn/forældres tilfredshed med konsultationerne i ambulatoriet, er der installeret en elektronisk infostander, hvor der løbende udarbejdes spørgsmål mhp. tilfredshedsundersøgelser. Indtil nu har det været børn over 11 år og deres forældre, der via et udleveret stregkodekort kan besvare spørgsmål vedrørende deres vurdering af konsultationen, inden de forlader afdelingen. Pamb. som uddannelsessted for sygeplejestuderende. For sygeplejerskerne i Pamb er det spændende og udviklende at have sygeplejestuderende i afdelingen. Det er væsentlig for os, at skabe gode rammer og uddannelsesmuligheder for den enkelte studerende og samtidig give plads til, at den studerende selvstændigt arbejder med, hvordan målene for praktikforløbet kan indfries. I 2009 har hele pædiatrisk afdeling sagt ja til at deltage i projektet; Learning By Developing, der er et koncept, der handler om, at de studerendes bachelorprojekter forankres i autentiske udviklingsprojekter i klinisk praksis. Personalets forudsætninger Sygeplejerskerne i Pamb. har flere års erfaring i pædiatri eller deres speciale. De er erfarne med vejlederrollen og er blevet undervist i sygeplejerskeuddannelse dels af udviklingssygeplejerske og dels af den praktik og uddannelsesansvarlige (PU- ansvarlig). Efterfølgende har sygeplejerskerne været med til, at udarbejde forslag til studiemuligheder for sygeplejestuderende i ambulatoriet, som løbende bliver justeret ud fra de studerendes evalueringer. De studerende tilknyttes skiftende sygeplejersker (vejleder) afhængig af hvilke specialer han/hun vælger at arbejde med. Idet der ikke er skiftende vagter i ambulatoriet har de studerende mulighed for at tale med den PU- ansvarlige hver dag. Den

9 forholdsvise lille personalegruppe gør det desuden lettere for de studerende at lære personalegruppen at kende. Den PU-ansvarlige har gennemført klinisk vejlederkursus i 2005 og er ved at færdiggøre en fuld diplomuddannelse og en sygeplejerske har deltaget i praktikvejleder kursus i Vejledning og undervisning under praktikforløbet Den studerende modtager via Børnefronter velkomstbrev, arbejdsplanskema og introduktionsmateriale 4 uger før praktikstart. Den første dag introduceres de studerende til afdelingen af PU-sygeplejersken og indenfor den første uge afholdes forventningssamtalen, hvor den studerendes studieplan udarbejdes. Der er planlagt ugentlig mundtlig refleksion med PU- sygeplejersken og en fælles refleksionstime med alle studerende fra hele pædiatrisk afdeling. Derudover er der mulighed for daglig refleksion via Børnefronter, med 2-3 vejledere, PU sygeplejerske og medstuderende. I mellem konsultationer har de studerende mulighed for før under og efter refleksion med den sygeplejerske (vejleder) de følges med og herudfra planlægges hvilke sygeplejeopgaver, den studerende kan varetage. Den studerende kan deltage i undervisning og udvikling i afdelingen ved at deltage i tværfaglige konferencer, tværfaglig audit, intern undervisning for sygeplejersker i Pamb. og intern undervisning for hele P12. Derudover tilbydes observationspraktikker på P12, P3 og hos tværfaglige samarbejdspartner. I slutningen af praktikforløbet fremlægger de studerende en synopse (ud fra en oplevet klinisk problemstilling) for sygeplejepersonalet i Pamb. Pædiatrisk afdeling udviklede PU- sygeplejerskerne og udviklingsygplejersken et IT- støttet undervisningsprojekt: Børnefronter i Hensigten var, at forbedre og udvikle det kliniske forløb for studerende. Projektet blev afviklet i samarbejde med Sygeplejeskolen i Vejle. Formålet med projektet var at afklare hvorvidt e-læring, ville være et pædagogisk værktøj, vi med fordel ville kunne anvende til at forbedre og styrke de studerendes læring i klinisk praksis. Efter evaluering af projektet er Børnefronter blevet et permanent tilbud til de sygeplejestuderende i deres uddannelse i afdelingen. I har vores indsats område været Problembaseret læring (PBL). PBL er taget i brug på Sygeplejeskolen, som en pædagogisk læringsmodel til uddannelse af sygeplejerstuderende. PU- sygeplejerskerne har sammen med udviklingssygeplejersken haft fokus på PBL, samt hvordan vi kan udmønte det i klinisk praksis. Der er afholdt en temaeftermiddag for PU- sygeplejerskerne og de kliniske vejledere med en underviser fra skolen omkring PBL. Udarbejdet af: Afdelingssygeplejerske Helle Egelund Praktik og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lisbeth Holmgaard Andersen Nov. 2009

10