Dansk A. Højere forberedelseseksamen. Hæfte 1. Tirsdag den 10. august 2010 kl Kl hf102-DAN/A

Transkript

1 Dansk A Højere forberedelseseksamen Hæfte 1 Kl hf102-DAN/A Tirsdag den 10. august 2010 kl

2

3 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema Opgaveformuleringer Fællestekster udleveres kl. 9.00: 1. Erik Svendsen og Steffen Auring: 50 kg på den fede måde på en måned Jette Meier Carlsen: Humor til drengerøve og andet godtfolk Kim Blæsbjerg: Spørg John Benny Andersen: Smil Billeder: Robert Storm Petersen: (Vittighedstegning) Wulffmorgenthaler: (Vittighedstegning) Hæfte 2 Særtekster udleveres kl : 5. Novelle af Naja Marie Aidt 6. Tegneserie af Bill Watterson 7. Tegneserie af Rune T. Kidde 8. Artikel af Sanne Gram og Anders Lund Madsen Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. 3

4 Tema: Humor Temaet for hæfte 1 og 2 er humor i litteraturen, medierne og hverdagen. Tekster og billeder giver eksempler på humorens forskellige udtryksformer. Hæfterne belyser humoristiske virkemidler og diskuterer, om al humor er acceptabel. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om humor i litteratur. Som en del af oplægget skal du analysere og fortolke Naja Marie Aidts novelle (tekst 5). Herunder skal du karakterisere tekstens brug af humor som virkemiddel. Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 2 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om humor. Som en del af artiklen skal du undersøge de humoristiske virkemidler i de to tegneserier (tekst 6 og 7). Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 3 Skriv til avisen en argumenterende artikel om grænser for humor. Som en del af artiklen skal du redegøre for og debattere de centrale synspunkter i tekst 8. Herunder skal du karakterisere Sanne Gram og Anders Lund Madsens måde at bruge humor på i teksten (tekst 8). Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere 4

5 Erik Svendsen og Steffen Auring: 50 kg på den fede måde på en måned Teksten er et uddrag af Så gælder det rumba, Erik Svendsen, universitetslærer. Steffen Auring, hf-lærer. Der er to slags mennesker: de der har sans for humor, og de der er blottet for den slags pjat. Er den modstilling rigtig? Næppe. De kedelige har nok glemt deres barndoms grineanfald. Alle mennesker har lyst til latter. Det er bare ikke alle, der har lige let til latter. Måske fordi man tager tilværelsen for alvorligt, eller fordi der ikke er så meget at grine af, når det kommer til stykket. Men kroppen har behov for latteren, den løsner for nogle spændinger, så vi søger alle noget at grine af. Vi kan ufrivilligt komme til at grine af vores omgivelser. Hvis nogen skvatter uden at komme alvorligt til skade, griner vi automatisk. Det er menneskeligt at fejle, og sjovt når kroppen kløjs i det. Det er derfor klovne og komikere er populære: de viser, hvordan den menneskelige krop er fornøjelig, vel at mærke når kontrol og påpasselighed tipper, og den leddeløse krop får overtaget. Man kan ikke være sjov, hvis man skal overholde alle skrevne og uskrevne regler. Latteren bunder i en tilsidesættelse af det acceptable, hvad enten man vil det eller ej. Den kan blotlægge noget frækt og forbudt som i sjofle vittigheder, og den peger andre ud: bøsserne, de rødhårede, blondinerne, handicappede engang var det molboerne. Grovhederne rammer en minoritetsgruppe, men på den anden side hvem er ikke del af en minoritetsgruppe i dag? På bagsiden af dagbladet Politikens første sektion kunne man fredag d. 23. august 2002 i spalten ATS læse følgende: TV-guide Fede Danskere Afsnit 356. Dennis har sat sig for at smide 50 kilo på en måned, og efter en uge har han allerede tabt 187 gram. Men så går det galt: På diætistens friaften lader han sig i et ubevogtet øjeblik friste af en bakke flødeboller, fire pose Estrella Sour Cream & Onion Chips, en magnumpose Kim s Peanutkugler, to meter Toblerone og tre halvandenliters cola, og så er han lige vidt Der er to slags mennesker: de der gerne vil have forklaret, hvad det er der er sjovt, og de der bare vil grine og så videre til næste oplevelse. Den sidste gruppe vil hade at få gradbøjet 1 det humoristiske men hvorfor sige nej til at blive klogere? Ved at se på mekanismerne i humoren og hvad der skaber latter, kan man selv blive bedre til at bidrage til underholdningen. Hvad er sjovt i tv-guiden? Vitsen gør brug af nogle klassiske tricks. Vi tager teksten forfra: I 2002 har der på flere tv-kanaler været programmer om mennesker, der kæmper med overvægt. Programtitlerne har ikke været så kontante som Fede danskere; DRs variant hed fx Miraklet på Mols. Men når man skal more, smører man tykt på, og det kan så, som her, gå ud over de tykke. Det kan selvfølgelig ende med den rene kynisme og foragt for svage eller udsatte mennesker. Der er bare ingen vej udenom, hvis man vil underholde: latteren følger med overdrivelser, og overdrivelse fremmer forståelsen, som man siger. 1 gradbøjet (her): forklaret i hver en detalje 5

6 Afsnit 356 er mildest talt en overdrivelse. Så mange afsnit kommer der ikke i disse docu-soaps. Vitsen udstiller snarere de uopfindsomme tv-kanaler end den gør nar af de fede. En meget stor del af den aktuelle latterkultur er forbundet med den omsiggribende mediekultur, og det fænomen har i sig selv ændret vores opfattelse af, hvad der er sjovt. Beskrivelsen af programmet indledes med en markering af Dennis drøm: han vil tabe 50 kilo på en måned (gad vide hvor meget han vejer?). Indtil videre har han nået 187 gram. Det sjove er ikke blot den gigantiske overdrivelse: man kan næppe tabe 50 kilo på en måned. Det sjove er også underdrivelsen: sølle 187 gram er, hvad det er blevet til. Ved at udstille kontrasten mellem ideen og realiteten, mellem overdrivelsen og underdrivelsen, bliver læseren bevæget. Det er altid sjovt, når modsætninger er store, og når der er langt fra en højtflyvende ide til det, den bliver til i virkeligheden. Når en autoritet falder, griner vi nærmest automatisk. Den bevægelse ligger også i vitsen. Dennis er grinagtig i sig selv, men han er også sjov, fordi han gør oprør mod sin lærer, diætisten. Den sundhedspolitisk korrekte autoritet har sikkert givet Dennis ny viden om mad, men det har ikke ændret elevens tilbøjeligheder, snarere tværtimod. Sundhedsapostlen degraderes i vitsen. Stakkels Dennis mister selvkontrollen på sin friaften. Han skovler mad i sig, og som det fremgår endog larmende usund mad. Glem alt om diæt og gode kostvaner. Vittigheden tangerer det småsadistiske i den lange udpensling af guf, som sættes til livs, nu da Dennis har sluppet diætistens kontrol. Igen er det overdrivelsen, der trækkes på: man ser det for sig: to meter Toblerone! Opremsningen af de fede varer udgør en nydelse i sig selv: latteren stimuleres, når sproget bliver legende. Det er sjovt, når ordene får en materiel karakter, bliver noget vi kan pjatte med, uafhængigt af hvad ordene betyder i daglig fornuftig tale. Den ene ko siger bekymret til den anden, at kogalskab er noget værre noget: Den kan ramme hvem som helst af os. Det højst uventede svar lyder ikke mig, jeg er en helikopter. Det er jo det rene vrøvl. En ko kan ikke være en helikopter. Men det siger dyret altså. Overraskelsen sætter to størrelser sammen, som absolut ikke har noget fællesskab: et pattedyr og en menneskeskabt maskine, der endog kan flyve. Ved at forbinde ting eller fænomener, som ikke har noget med hinanden at gøre, som ikke tilhører samme kategori, kan man ikke desto mindre fremkalde latter. Inkongruens 1 skaber latter Vi gør, bevidst eller ubevidst, brug af tre hovedgreb, når vi vil vække latteren: - Vi skubber autoriteter ned fra magtens tinde. Det gør vi ved at spille på grove modsætninger og overdrivelser underdrivelser har samme effekt som overdrivelser. - Vi anstrenger os for at overraske, og det sker fx ved at sætte ting sammen, som er højst forskellige og umage. - Vi leger med sproget, og ved at rokke ved fastlagte betydninger bliver sproget levende igen. Verden bliver morsommere, og vi pludrer løs og underholder ved at lave mærkelige lyde. Det er måske ikke voksent, men det er sjovt. Som når digteren og litteraturkritikeren Lars Bukdahl erklærer: Giv for alvor et tjat/ til meningens plat,/ vær ikke at skvat,/ gå ind for pjat. 1 inkongruens: uoverensstemmelse; at delene ikke passer sammen 6

7 Jette Meier Carlsen: Humor til drengerøve og andet godtfolk Teksten er et uddrag af en artikel i Jyllands-Posten 23. december Jette Meier Carlsen, journalist. Komikere: De hitter i radio og tv. De ligger under juletræerne i morgen aften. Stand-up-komikerne dominerer scenen for dansk humor, men er det ikke på tide at udvikle konceptet? På Københavns Universitet sidder lektor Christa Lykke Christensen fra Film- og Medievidenskab og er i gang med et forskningsprojekt om de højspændte kulturudtryk, der omgiver os. Herunder hvad hun kalder den højtråbende humor, der især siden årtusindskiftet har fyldt på alle scener og omfatter forskellige former og afarter af (stand-up) comedy. Der er sket en drejning af humoren. Den er blevet mere personlig og bruges til at sætte en række ting til forhandling. Herunder grænserne for privathed. Tv-satiren kom til Danmark fra England og var i 1970 erne og 1980 erne meget udadrettet og fokuserede primært på at kritisere politikere og samfundsinstitutioner som familien og folkekirken. I 1990 erne kom stand-upperne, og humoren blev rettet indad mod den enkelte: Jeg har en bums på næsen, hvad gør jeg så, når jeg skal på date? Man er optaget af den sociale adfærd eller mangel på samme. Hvor nedrig kan man tillade sig at være? Og hvor pinligt kan det blive? Det er det, vi griner af i dag, siger Christa Lykke Christensen. Hun mener, at den højtråbende humor er et svar på tidens mange spørgsmål til det enkelte menneske. Man skal selv tage stilling til alt mellem himmel og jord, ligesom grænserne for privathed og intimitet udfordres af den pågående teknologiske udvikling. Vi lever i en kultur, hvor der på alle måder hele tiden bliver talt til det enkelte menneske. Tidens komikere abonnerer 1 på den holdning, at der ikke er grænser for noget som helst. Dem må den enkelte selv sætte, forklarer Christa Lykke Christensen, der ser comedy som et oprør mod politisk korrekthed og også som drengerøvshumor et langt stykke af vejen. Det har været en pointe ved stand-up-comedy, at det var plat og handlede om pik, røv, patter og bøvs. Det ligger i hele traditionen, fordi det er en mandlig tradition. Men der er sket en udvikling, og genren bruges også til at flytte grænser og tage svære debatter op. Den har bragt mange gode ting med sig, men det er også vigtigt at huske, at noget får legitimitet og status, når det bliver vist tilstrækkelig mange gange i medierne. F.eks. de sexistiske holdninger der også er en del af den klassiske stand-up-comedy, fremhæver hun og mener, at comedy fylder så meget på tv-kanalerne, fordi det appellerer til de unge, der ellers er svære at tiltrække og fastholde. Målgruppen er ung De bruger også samme sprog og tone, de unge og komikerne med de hurtige, skarpe tunger, fortæller professor Birgitte Holm Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU. 1 abonnere på (her): gå ind for 7

8 De unge bruger satire og ironi og humor i såvel deres indbyrdes relationer, som når de selv udtrykker sig gennem medier. For udenforstående kan tonen virke ret hård, men det er mest en stil, hvor de vender tingene på hovedet. Det er en del af ungdomskulturen at eksperimentere med sproget, og på den måde appellerer comedy-genren til de unge, forklarer hun. ( ) Alle underholdningsformer risikerer at blive fanget i deres egne konventioner. Stand-uppens hurtighed og direkte henvendelsesform har en enorm tiltrækningskraft, men til gengæld er dens svaghed, at det kan blive for overfladisk og usammenhængende. Dybde og sammenhæng er styrken ved klassisk teater, og derfor er det interessant at se, hvad der sker i brændpunktet mellem de to genrer, forklarer Jonatan Spang. 1 1 Jonathan Spang (f. 1978): stand-up-komiker og direktør for Nørrebros Teater 8

9 3. Kim Blæsbjerg: Spørg John Teksten er fra forfatterens bog Fælder, 2002, som rummer fiktive kortprosatekster. Kim Blæsbjerg (f. 1974), forfatter. KÆRE SPØRG JOHN, 5 Hvorfor er der ingen piger der vil have mig? Jeg er sidst i tyverne og almindelig af bygning. Eller jeg er måske nok lidt tynd i det. Og så har jeg skæve tænder. Jeg er tit syg, men har aldrig fejlet noget alvorligt. Min hud er på en måde lidt gusten. Men flere har sagt at jeg har pæne øjne. Kan du sige mig hvorfor ingen piger er interesserede? Jeg er ved at miste modet. Hilsen Karsten L., Vordingborg Kære Karsten L., Vordingborg, 10 Du fik ikke mælk nok som barn. Du var et irriterende og ubehageligt barn. Du ville være din egen herre. Fra du var syv, orkede din mor ikke længere at diskutere med dig morgen efter morgen. Hun lod dig drikke saft og cola i stedet for mælk. Deri består din ulykke, Karsten L., Vordingborg. Derfor har du skæve tænder og tynde knogler. Derfor er du altid syg. Derfor er din hud gusten og grim. Derfor har du ingen selvtillid. Derfor vil ingen piger have dig. 15 Hilsen John 9

10 4. Benny Andersen: Smil Teksten er fra digtsamlingen Den indre bowlerhat, Benny Andersen (f. 1929), forfatter Jeg blev født med et vræl skrålende modtog jeg dåben tudede når jeg blev tævet skreg når bier stak mig men blev gradvis mere dansk lærte at smile til verden til fotografen til læger betjente og lokkere blev borger i smilets land smil holder fluerne borte og sindet rent og tænderne har godt af lys og luft kommer du for sent går du fallit blir du kørt over bare smil turister strømmer til for at se smilende trafikofre klukkende husvilde kaglende efterladte jeg kan ikke få mit smil af undertiden vil jeg græde eller bare hænge med skuffen eller protestere mod andre smil der dækker over råddenskab og blodtørst men mit eget smil er i vejen rager ud som en kofanger river hatte og briller af folk jeg bærer med smil mit smil mit halvmåneåg hvorpå man hænger bekyminger til tørre jeg må lægge hodet på siden når jeg skal gennem en dør jeg er borger i smilets land det er ikke spor morsomt. 10

11 Vittighedstegning af Robert Storm Petersen, kaldet Storm P. ( ). Vittighedstegning af Wulffmorgenthaler, Politiken Wulffmorgenthaler er et pseudonym for makkerparret Mikael Wulff (f. 1972) og Anders Morgenthaler (f. 1972). 11