Læge sessionen Årsmøde 2006 auditoriet afsnit 2121 opgang 2, 12. etage 14:00-14:15 Underernæring og immunfunktion
|
|
- Ole Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læge sessionen Årsmøde 2006 auditoriet afsnit 2121 opgang 2, 12. etage 14:00-14:15 Underernæring og immunfunktion Jens Rikardt Andersen 14:15-14:30 Posthospitals-ernæring af medicinske risikopatienter. Stig Bondesen 14:30-14:45 Nedsat kostindtag hos patienter i ernæringsrisiko Sisse Hørup Pedersen 14:45-15:15 Kaffe 15:15-15:30 Overvægtskirurgi: indikationer og opfølgning Dorte Lindqvist Hansen 15:30-15:45 Underernæring i ved hæmodialyse: ernæringsparametre som selvstændige prædiktorer for mortalitet. Lene Holm Jakobsen & Tina Munk 15:45-16:00 Bioimpedance as a measure of muscle function Jens Kondrup
2 Posthospitals-ernæring af medicinske risikopatienter. Den kliniske diætist i udgående funktion. Et BMTS-projekt. Overlæge Stig Bondesen, Klinisk diætist Vivi Henriksen, Konsulent Bente Skove Bonde. Frederiksberg Hospital. Baggrund : Ernæringsbehandling indledt på sygehus vil ofte skulle videreføres efter udskrivelse. Med udviklingen mod kortere indlæggelsestider bliver det særligt aktuelt at kunne tilbyde optimal opfølgning. Vi ønskede derfor at undersøge hvordan en funktion med klinisk diætist, der fulgte patientens ernæringsbehandling op i hjemmet skulle etableres. Metode : I samråd med projekt-financieret klinisk diætist udfærdigedes protokol for funktionen. Projektet blev introduceret til afdelingernes ledelser ved skriftlig information som et tilbud i forlængelse af den etablerede identifikation af patienter i ernæringsmæssig risiko. Projektet gennemførtes i perioden oktober 2004 til januar 2006 med projekt-diætisten tilstede i afdelingen 3 dage ugentligt. Med arbejdsstation på medicinsk afdeling modtog projekt-diætisten henvisning fra afdelingerne på patienter med følgende kriterier : alder over 65 år i ernæringsrisiko og BMI <20.5 indlagt i minimum 5 dage. Eksklusionskriterier var : forventet overlevelse under 3 måneder, misbrugsproblematik, demens og plejehjemsophold., De patienter der accepterede tilbuddet fik vejledning om kost til småtspisende, fik beregnet behov for energi og protein iht aftalt mål for vægtstigning og der aftaltes besøg i hjemmet 2uger, 3måneder og 6 måneder efter udskrivelse. Ved besøgene interviewedes patienten om kostvaner iht OK/OBS skema (), blev vejet med mobil vægt og energi og protein indtag blev beregnet. Der udleveredes skriftlig information, udformedes individuel ernæringsplan og herefter sattes mål og tid for næste besøg. Mål: 1) Behandlingsmæssigt var målet at patienten motiveredes til aktivt at deltage i helbredelsen ved øget opmærksomhed omkring kostens helbredsmæssige betydning og opnåede vægtstabilitet/vægtøgning i forhold til individuel plan Resultater : Betydeligt færre patienter end forventet blev henvist til projektet. Der inkluderedes (enhver henvist ) i alt 53 patienter i perioden. 8 patienter ekskluderes pga fejlinklusion eller død inden behandling blev opstartet. Af de resterende viste sig 73% af patienterne at være motiverede for tilbuddet. Det drejede sig hovedsageligt om ældre enlige kvinder (88%). 65 % af alle var i forvejen tilknyttet madservice. 10 patienter blev fulgt med 1-4 besøg men afgik ved døden. 6 patienter afsluttedes før tiden af forskellige årsager, der ikke havde med manglende motivation for ernæringsbehandling at gøre. Ved projektets afslutning havde 17 patienter været fulgt i 3 måneder (5 pt) 6 måneder (8 pt) og 12 måneder (4 pt) En tydelig ændring i kostvaner mod kost til småt spisende opnåedes hos næsten alle, og alle øgede der indtag af energi og protein markant, enkelte langt over det beregnede mål. Tabel 1 viser vægtforløbet for de 17 patienter der var i projektet ved dets afslutning. Vægt forløb 3 måneder ½ år 1 år Gennemsnit Vægtøgning 4 patienter 4 patienter 3 patienter 11 patienter 65% (0,8-4,8 kg) ( kg) (3,9-6,5kg) 2,6 kg 2,6 kg 4,9 kg 3,4 kg Gennemsnit Vægttab Gennemsnit 1 patient (1,0 kg) 1,0 kg 4 patienter (1,5-7,0 kg) 5,0 kg 1 patient (1,5 kg) 1,5 kg 6 patienter 35% 2,5 kg Konklusion : Der var en høj interesse for tilbuddet om opfølgning af ernæringsbehandling i hjemmet. En hovedpart af patienterne der kunne følges med kun 3-4 besøg på 6 måneder tog på i vægt. En klinisk diætist i udgående funktion vil kunne bidrage signifikant til opfølgning af ernæringsplaner efter udskrivning. Erfaringer til forbedring i udnyttelsen af funktionen er indhentet ved dette projekt.
3 Nedsat kostindtag hos patienter i ernæringsrisiko. Cand. Scient. Sisse Hørup Larsen Formål: (A) At undersøge relationen mellem nyligt kostindtag og patienters oplysninger om appetit, og (B) At gennemføre et pilotforsøg for at se om Martin R. Yeomans model 1,2 kan benyttes til at belyse accept af tilskudsdrikke. Metode: (A) 50 patienter fra Rigshospitalet, fordelt på 10 forskellige afdelinger. På baggrund af kostregistrering, blev det afgjort om patienterne havde haft et indtag svarende til 0-25 %, %, % eller >75 % af normalt behov. Herefter blev Visuel Analog Skala (VAS) anvendt til at stille spørgsmål til patienternes appetit. (B) Pilot-forsøget inkluderede 9 frivillige raske. Efter indtagelse af hhv. 25g, 50g, 75g osv. tilskudsdrik, foretog forsøgspersonerne VAS-score af sult, mæthed, tørst, velsmag og appetitstimulering. Dette blev gentaget for to forskellige tilskudsdrikke (Fresubin original og Komplett Næring protein). Resultater: (A) En tendens viste, at patienter oplevede mindre sult og hurtigere mæthed ved nedsat kostindtag. Forskellen mellem de fire indtagskategorier var dog ikke statistisk signifikant (hhv. p=0,0654, p=0,5598). Der var til gengæld signifikant forskel imellem indtagskategorierne og oplevelse af maden som appetitstimulerende (p=0,0138). Appetitten så især ud til at påvirke de patienter, der indtog mellem % af deres energibehov. (B) Resultaterne viste en lille appetitstimulerende effekt ( 0g-25g, udregnet ved Y=A+Bx-Cx 2 ) for Fresubin original men ikke for Komplett Næring protein. Der var ingen statistisk forskel imellem de to tilskudsdrikke målt ved Area Under the Curve eller uparret test. Konklusion: Der er belæg for at antage, at der er sammenhæng mellem patienters nylige kostindtag og oplysninger om appetit. Yderligere er der klare indikationer på, at Yeomans model til at måle sult er anvendelig til at belyse accept af tilskudsdrikke. 1 Yeomans, M.R. (1998) Taste, palatability and the control of appetite. Proceedings of the Nutrition Society. 57: Yeomans, M.R. (2000) Rating changes over the course of meals: what do they tell us about motivation to eat?. Neuroscience and Biobehavioral Review. 24:
4 Lene Holm Jakobsen & Tina Munk Resumé Formål: Formålet med dette speciale var at undersøge hyppighed af underernæring i en dansk hæmodialyse population ved dialysestart samt belyse hvilke ernæringsparametre, der kan være selvstændige prædiktorer for mortalitet. Idet litteraturen har påvist, at underernæring udgør en risiko for øget mortalitet hos prævalente hæmodialysepatienter ønskede vi desuden at undersøge, om en simpel måling af håndgribestyrke kan benyttes som ernæringsscreenings parameter og dermed erstatte den nuværende subjektive metode, Subjective Global Assessment (SGA). Desuden ønskede vi at undersøge, hvilke parametre der påvirkede håndgribestyrken. Patienter & Metode: Undersøgelsen af hyppighed af undernæring samt hvilke ernæringsparametre der kan prædiktere mortalitet i en population af nye hæmodialysepatienter, blev baseret på data indsamlet prospektivt i perioden Det samlede datamateriale bestod i 247 patientdata indsamlet ved opstart af hæmodialyse. Mortalitetsstatus blev opgjort den Analysen af hyppighed af underernæring blev vurderet ud fra SGA og analysen af hvilke ernæringsparametre, der kan prædiktere mortalitet, blev foretaget ved logistisk regression og Kaplan-Meier. Undersøgelsen af, om HGS kunne erstatte SGA, som ernæringsscreeningsparameter blev baseret på data fra 110 kroniske prævalente hæmodialysepatienter fra Rigshospitalets dialyseafdelinger i ugerne 9 til 13 for år Receiver Operating characteristic Curves blev brugt til at validere håndgribestyrkes diagnostiske akkurathed i forhold til SGAbedømmelse. Til undersøgelse af, hvilke faktorer der influerede på håndgribestyrke, blev multipel lineær regression anvendt. Der blev taget højde for vekselvirkninger. Resultater: I undersøgelsen af 247 nyopstartede hæmodialyse patienter fandt vi en hyppighed af underernæring på 50 procent. Desuden fandt vi at SGA, C-reaktiv protein, BMI, fedtmasse målt ved impedans, albumin og creatinin kunne prædiktere mortalitet. I valideringen af håndgribestyrke i forhold til SGA, fandt vi, at den bedste cutoff-værdi for HGS var på < 30 kg. Denne cutoff-værdi havde kun en moderat sensitivitet (67 %) og specificitet (57 %). Den prædiktive positive værdi var på 49 procent. I analysen af, hvilke faktorer der influerede på håndgribestyrke, fandt vi, at køn, alder og højde havde signifikant indvirkning, men disse faktorer kunne kun forklare 55 procent af variationen i håndgribestyrken. Konklusion: Hyppighed af underernæring var 50 procent ved start af hæmodialysebehandling. Vi fandt at SGA og C- reaktiv protein var stærke prædiktorer for mortalitet. Endvidere kunne BMI, fedtmasse målt ved impedans, albumin og creatinin også prædiktere mortalitet. Desuden fandt vi, at håndgribestyrke ikke kan erstatte SGA som ernæringsscreeningsredskab, hvilket kan skyldes, at 55 procent af variationen i håndgribestyrke er afhængig af alder, højde og køn.
5 Abstract for ESPEN 2006: Bioimpedance as a measure of muscle function. K. Norman 1, M. Pirlich I 1, T. Schütz, H. Lochs 1, P.Christensen 2, J. Kondrup 2 1 Charité, Berlin, Germany, 2 Rigshospitalet and Vet. & Agricult. U., Copenhagen, Denmark Rationale The alternating current produced in bioimpedance analysis (BIA) can be seen as a standardized test of cellular function, since the Xc component (reactance) is believed to reflect the mass of membranes of cells [1]. Qualitative data from BIA, resistance (R/h) and reactance (Xc/h), were related to measurement of hand grip strength (HGS). Methods Data from two centres, Charité (CH) and Rigshospitalet (RH) were analyzed. BIA was analyzed with electrodes on wrist and ankle by BIA 2000 M (CH) or EFG (RH). HGS was measured in the non-dominant hand (CH) or the dominant hand (RH) with Digimax electronic dynamometer (CH) or Jamar dynamometer (RH). The maximum value of two (CH) or three (RH) tests was used for the analysis. The patients examined were a mixed population of patients in departments of internal medicine, mainly with gastroenterology/hepatology diagnoses. The generalized linear model, allowing analysis of continous and categorical variables, was used. Results Coefficients for association with hand grip strength: R/h (ohm/m) Xc/h (ohm/m) r 2 CH (281) * 0.752* RH (36) * 0.936* All (317) * 0.770* Not shown: coefficient for center CH = 3.29*. *P< for coefficient. P< for all equations. With more variables than shown in the table: HGS (All) = x R/h + 0,496 x Xc/h x Height x Weight x Age (Sex = male) (Center = CH). Weight: P=0.04, all other coefficients: P< r 2 = Conclusions The components measured by BIA, R/h and Xc/h, are related to handgrip strength and the signs of the coefficients follow the pattern of moving from cachexia to athlete in the vector analysis of BIA [1]. [1] Piccoli A. Nutrition 2002;18:
Underernæring et alvorligt problem for værdigheden
Underernæring et alvorligt problem for værdigheden Anne Marie Beck Docent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Birthe Stenbæk Hansen Ernæringsfaglig chefkonsulent Frederiksberg Kommune Det Sundhedsfaglige
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereSkaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.
Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereForum for Underernæring
Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring
Læs mereErnæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder
Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereEffekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Læs mereIs MORE enough? DSKE 2012
Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012 Projekt: MORE Et projekt
Læs mereStatistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004
Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Formål med Øvelsen: Formålet med øvelsen er at analysere om risikoen for død er forbundet med to forskellige vacciner BCG (mod
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereKvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.
Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner
Læs mereEn intro til radiologisk statistik
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereFagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.
Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereHvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse)
Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Addiktiv Sygepleje 11. Nov. 08 Klinisk Sygeplejespecialist Palle Bager Medicinsk Afdeling V, Århus Sygehus Agenda Problem, planlægning, valg Selve undersøgelsen
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereUdskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH
Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udviklingskoordinator for Ernæring Lotte Boa Skadhauge og Klinisk diætist Ingeborg Andersen Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital
Læs mereGeneralized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte
Læs mere14 Sammenhæng mellem dækning af minimumsbehov og screening/overensstemmelse. 71 15 Kostformer...75
- -!! Indholdsfortegnelse Forord.....3 Resumé.....4 1 Forslag til handlingsplan...6 2 Indledning...8 2.1 Baggrund...8 2.2 Formål...8 2.3 Problemformuleringer...8 3 Metode...9 3.2 Uddybende metode om primær
Læs mereMORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge
MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest
ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,
Læs mereReeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl
Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Et udviklingsprojekt med støtte fra SST Mette Holst Temadag DSKE Rigshospitalet 08.12.17 Beslutningsstøtteværktøj
Læs mereEksamen i Statistik Efterår semester, FSV
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Blegdamsvej 3B 2200 København N Antal sider i eksamensopgaven (incl. forside): 5 Eksamen i Statistik Efterår 2008 1. semester, FSV Udleveres 12.
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs meresygehuse Temadag Århus Sygehus 29. November 2010 Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, PhD Universitetshospital & Aalborg Sygehus, Århus
Barrierer med ernæringsterapi ringsterapi påp sygehuse Temadag Århus Sygehus 29. November 2010 Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, PhD Center for Ernæring ring og Tarmsygdomme, Medicinsk Gastroenterologisk
Læs mereHvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereChristina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
Læs mereBesvarelse af juul2 -opgaven
Besvarelse af juul2 -opgaven Spørgsmål 1 Indlæs data Dette gøres fra Analyst med File/Open, som sædvanlig. Spørgsmål 2 Lav regressionsanalyser for hvert køn af igf1 vs. alder for præpubertale (Tanner stadium
Læs mereDemensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen
Demensdagene 7. maj 2018 Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt mennesker med demens Mobil Pay
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018 Hvorfor NutriDia? Manglende
Læs merePROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)
PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereFremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?
Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereUdviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen
Marts 2013 Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen Tea Broeng Projektkoordinator, afd. C. Gentofte Hospital Akutklinikker på Herlev og Gentofte modtager
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereUdfordringer med indeklima ved energirenovering
Udfordringer med indeklima ved energirenovering Geo Clausen International Centre for Indoor Environment and Energy Department of Civil Engineering Technical University of Denmark Questionnaire survey Henrik
Læs mere... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs merePEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse
PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse Lotte Boa Skadhauge Udviklingskoordinator for ernæring, Cand. Cur. Center for Ernæring og Tarmsygdomme. Aalborg Universitetshospital losk@rn.dk INDHOLD
Læs merePatientoplevet fejl. Kvalitetskonsulenter Eva N. Glassou og Jeanette Henriksen Kvalitet og Udvikling Hospitalsenheden Vest
Patientoplevet fejl Kvalitetskonsulenter Eva N. Glassou og Jeanette Henriksen Kvalitet og Udvikling Hospitalsenheden Vest www.regionmidtjylland.dk Patientoplevet fejl-baggrunden for undersøgelsen Datamaterialet
Læs mereMål med mening: Om at bruge data til forbedring af den faglige kvalitet
Mål med mening: Om at bruge data til forbedring af den faglige kvalitet Jacob Anhøj, overlæge, DIT Rigshospitalet 2013-11-05 Mål for kvalitet Nye styringsmekanismer skal understøtte kvalitet frem for kvantitet
Læs mereRøntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik
Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark
Læs mereID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereAudit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015
Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden
Læs mereLinear Programming ١ C H A P T E R 2
Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereVeje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -
Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden
Læs mereMonitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner
Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereHospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro
Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag SfR Checkliste kilde 5. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling
Læs mereAudit vedrørende Den ældre patient 2014
Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs merePatienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.
Patienten som kunde Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12. Juni 2018 EU Interreg South Baltic project - http://sbfoodinno.eu
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi
Læs mereErnæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk
Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig ufrivilligt, da livsvigtige
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereKontaktpersonordningen fra navn til gavn? Overlæge Peter Qvist Oversygeplejerske Birthe Lindegaard Center for Kvalitet - RSD
Kontaktpersonordningen fra navn til gavn? Overlæge Peter Qvist Oversygeplejerske Birthe Lindegaard Center for Kvalitet - RSD Formål At undersøge Om indlagte patienter oplever at få den service/de ydelser
Læs mereBilag 3: Metode. Oktober 2018
Bilag 3: Metode Oktober 2018 Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen på analysen,
Læs mereCohort of HBV and HCV Patients
Cohort of HBV and HCV Patients Emanuel K. Manesis, MD Professor of Medicine In 2003 the Hellenic Center for Disease Prevention & Control (HCDPC) started a cohort study of chronic HBV, HDV and HCV infection
Læs mereDSKE - Temadag Sonderernæring den
DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling
Læs mereMultipel Linear Regression. Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression
Multipel Linear Regression Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression Test for en eller alle parametre I jagten på en god statistisk model har vi set på følgende to hypoteser og tilhørende
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni
Kvaliteten i behandlingen af patienter med skizofreni Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereBesvarelse af vitcap -opgaven
Besvarelse af -opgaven Spørgsmål 1 Indlæs data Dette gøres fra Analyst med File/Open, som sædvanlig. Spørgsmål 2 Beskriv fordelingen af vital capacity og i de 3 grupper ved hjælp af summary statistics.
Læs mereEksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning
1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereMultipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model
Multipel regression M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Y j 1 X 1j 2 X 2j... m X mj j eller m Y j 0 i 1 i X ij j BEMÆRK! j svarer til individ
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereStraffelovens 69 og Retslægerådet
Straffelovens 69 og Retslægerådet Peter Gottlieb Gorm Gabrielsen Alex Kørner Liv Os Stølan Justitsministeriet Retspsykiatrisk Klinik Sponsorer: Sundhedsministeriet Helsefonden Straffelovens 69 Befandt
Læs mere