Hovedbestyrelsesmøde den 15. december 2016 Bilag 11.1

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hovedbestyrelsesmøde den 15. december 2016 Bilag 11.1"

Hans Svendsen
7 år siden
Visninger:

1 Hovedbestyrelsesmøde den 15. december 2016 Bilag 11.1 DGI s arbejde med målstyring. Formålet med målstyring er at sikre og tydeliggøre en klar sammenhæng mellem de strategiske prioriteringer og det daglige arbejde både ledelsesmæssigt og på det operationelle niveau. Målstyring giver mulighed for at styrke et fælles fokus i organisationen og at understøtte prioriteringen af initiativer som er vigtige og som skaber værdi for medlemsforeninger og udøvere. Hovedbestyrelsen har ved flere lejligheder diskuteret DGI s arbejde med målstyring. På ledelsesplan er der generel enighed om at arbejdet med målstyring er en integreret del af det strategiske arbejde i DGI. Målstyring er eksekvering af strategiledelse. Nærværende notat rummer følgende afsnit: Missionen fortæller hvorfor Visionerne fortæller hvorhen Brandplatformen fortæller hvordan De fælles mål fortæller hvor mange Nøgletal og benchmarking fortæller hvor effektivt Missionen fortæller hvorfor. Formålet med DGI er formuleret i formålsparagraffen: DGI vil styrke de frivillige foreninger som ramme om idræt med vægt på fællesskab, udfordring og sundhed for at fremme foreningslivets folkeoplysende kvaliteter. DGI vil med foreningen som udgangspunkt engagere flest mulige i idræt. Folkeligheden og de folkeoplysende kvaliteter bestemmes både af den idrætslige praksis og af den synsvinkel, man anlægger på idrætten. Det humanistiske menneskesyn og den demokratiske medleven danner det værdimæssige fundament for alt arbejde i DGI. Foreningen er en demokratisk måde at organisere en fælles interesse på, men foreninger er aldrig et mål i sig selv. Det er de folkeoplysende kvaliteter som er målet. Hvis individet skal underordnes sagen, og hvis position og point er vigtigere end livsglæde og oplevelse af fællesskab, mangler foreningen folkelige kvaliteter. De folkeoplysende kvaliteter er ikke umiddelbart målbare og slet ikke kvantificerbare. Visionerne fortæller hvorhen. I DGI har vi to visioner som vi styrer efter: DGI s vision: DGI opleves som en kompetent og værdifuld samarbejdspartner for idrætsforeningerne i forhold til at imødekomme danskernes behov for idræt og motion. DGI s fælles vision med DIF: I 2025 dyrker 50 % af befolkningen idræt i en idrætsforening og 75 % af befolkningen dyrker idræt. 1

2 Begge visioner er målbare men det er kun den fælles vision med DIF som er umiddelbart kvantificerbar. Her kan vi tælle hvor langt vi er kommet i retning af målet. Brandplatformen fortæller hvordan. DGI s brandplatform omfatter fire niveauer: 1. Brandessensen: Fælles kraft. Din styrke. 2. Fire brandværdier: Samfundssind, Gejst, Styrke og Målrettethed. 3. Fire personlighedstræk: Empatisk, inspirerende, stolt og kompetent 4. Fire funktionelle fordele, jf. figuren neden for I sin helhed udtrykker brandplatformen hvordan vi ønsker at arbejde for realiseringen af vores strategiske mål. Det humanistiske menneskesyn og den demokratiske medleven danner sammen med brandplatformen fundamentet for værdistyringen i DGI. De fælles mål fortæller hvor mange. I DGI arbejder vi med et antal fælles mål som vi prioriterer i fællesskab. Målene er struktureret i et målhierarki som omfatter tre niveauer. At der er tale om et hierarki indebærer at opfyldelse af mål på niveau 3 skal bidrage til opfyldelse af mål på niveau 1 og 2, og opfyldelse af mål på niveau 2 skal bidrage til opfyldelse af mål på niveau 1. Niveau 1: Antal medlemmer og antal aktive. I 2025 skal 50 % af befolkningen dyrke idræt i en idrætsforening og 75 % af befolkningen dyrke idræt. På DGI s årsmøde besluttes et samlet mål for udviklingen i antal medlemmer i DGI s medlemsforeninger det kommende år og et samlet mål for udviklingen i antal borgere som DGI vil engagere i idræt og motion det kommende år. Hovedbestyrelsen og landsledelsen har ansvar for opfølgningen. Side 2

3 Niveau 2: Mål for fælles indsatser. Indenfor de prioriterede idrætter, de strategiske programområder og de særligt prioriterede indsatser aftales fælles indsatser. Særligt prioriterede indsatser vil typisk have form af strategikampagner. Målet med de fælles indsatser er, at skabe stor gennemslagskraft og fælles styrke ved at landsplan og alle landsdelsforeninger prioriterer ressourcer hertil. De fælles indsatser skal forstås som resultatmål eller leverancer, der alle bidrager til de overordnede mål på niveau 1. Se i øvrigt bilag om målebegreber. De fælles indsatser beskrives i kategorier som eksempelvis: Uddannelse, events, foreningsudvikling, foreningsetablering, certificering, arrangementer, træningsforløb o.s.v. Hver prioriterede idræt, strategiske programområde eller særligt prioriterede indsats aftaler et begrænset antal kategorier, som alle landsdelsforeninger arbejder med og som landsplan udvikler, understøtter, evaluerer og følger. Udvikling sker i tæt samarbejde med landsdelsforeninger. Kategorierne forventes at være stabile og anvendelige over flere år. For hver kategori findes eller udvikles relevante koncepter, som er veldefinerede og følger DGI s konceptmodel. Koncepterne udvikles, tilpasses og udfases løbende i takt med erfaringer og analyser af behov og virkning. Koncepterne er således mere dynamiske end kategorierne, der forventes at fungere over flere år. Et eksempel: Overordnet mål Prioriteret idræt Kategorier/type Koncepter 50 % Medlem i foreninger (Mål: Antal nye medlemmer) Fodbold Uddannelse Klubudvikling. Ny spilformer. Mål: 8 Mål: 22 Mål: 6 Forældretræner BDFL-Forløb Futsal Ungdomscoach Klubnetværk Fodboldfitness Motionsfodbold for mænd Et andet eksempel: Overordnet mål Strategisk programområde Kategorier/type Koncepter 75 % Idrætsaktive (Mål: Antal flere aktive) Skoler & institutioner Certificering. Forening-skole. Mål: 17 Mål: 9 Dagplejer Den åbne skole Vuggestuer Unge i Front SFO Folkeskole Hver landsdelsforening udarbejder en handleplan for hver prioriterede idræt, strategiske programområde og særligt prioriterede indsats. Handleplanerne udarbejdes efter en fælles skabelon og tager afsæt i de aftalte fælles indsatser, hvor der for hver kategori sættes et mål. Landsdelsforeningerne beslutter selv hvilke koncepter, der er mest relevante og bedst dækker de lokale behov. Foruden de fælles indsatser kan landsdelsforeningernes Side 3

4 handleplaner rumme andre relevante tiltag, eksempelvis: indsatser som skaber god drift/økonomi, kapacitetsopbygning, etablering af partnerskaber og projekter. Modellen åbner for, at koncepter udviklet i et strategisk programområde kan anvendes i en kategori i en prioriteret idræt. Hermed skabes en mere dynamisk sammenkædning, som modvirker silo-dannelse. Eksempelvis kan et inklusionskoncept anvendes under foreningsudvikling i fodbold. Landsplan har ansvar for alle koncepter, herunder planlægning af kampagner på enten kategori eller konceptniveau. Det er en årsmødebeslutning hvilke prioriterede idrætter, strategiske programområder og særligt prioriterede indsatser, DGI arbejder med. Beslutning om kategorier for de respektive fælles indsatser er et politisk anliggende for landsudvalg og landsledelse. Beslutning om den løbende tilpasning og udskiftning af koncepter indenfor de respektive kategorier i prioriterede idrætter, strategiske programområder og særligt prioriterede indsatser, er et administrativt anliggende, som håndteres af DGI Afdelingslederforum og de respektive medarbejdernetværk. Det er landsdelsforeningernes ledelser, som beslutter årlige handleplaner og hermed også mål for de respektive kategorier indenfor de prioriterede idrætter, strategiske programområder og særligt prioriterede indsatser. DGI Chefforum har ansvar for at vurdere den samlede udvikling for de fælles indsatser indenfor hver prioriteret idræt, strategisk programområde og særligt prioriteret indsats. Niveau 3: Afdelingsmål og individuelle mål og handlinger. På landskontoret kan målene for de fælles indsatser umiddelbart omsættes til afdelingsmål for DGI Idræt og Motion og (dele af) DGI Lab. I de øvrige afdelinger kan målene ikke umiddelbart omsættes til afdelingsmål. I alle afdelinger arbejdes med afdelingsmål og individuelle mål og handlinger. Nøgletal og benchmarking fortæller hvor effektivt. I DGI arbejder vi med fælles nøgletal som sammenholder de opnåede resultater med de investerede ressourcer. Ressourcerne kan både omfatte penge, medarbejdere, frivillige og folkevalgte. Nøgletallene er et centralt arbejdsredskab for ledere og medarbejdere i den enkelte landsdelsforening og i den enkelte afdeling og stabsfunktion på landskontoret. Nøgletallene giver mulighed for benchmarking med fokus på egen udvikling og benchmarking på tværs i organisationen. Fra 2017 vil der igen blive udarbejdet et organisationsregnskab som kan understøtte arbejdet med nøgletal og benchmarking. Direktionen vil sammen med DGI Chefforum organisere en proces som understøtter en meningsfuld benchmarking på tværs af landsdelsforeningerne. Formålet er at anvende nøgletallene som grundlag for at skabe værdi for gavn for medlemsforeninger og udøvere. Direktionen Side 4

5 Bilag: Direktionen og DGI Chefforum har ved flere lejligheder drøftet arbejdet med målstyring i DGI. Som et led i drøftelserne har DGI Midt og Vestsjælland og DGI Østjylland udarbejdet særskilte notater om arbejdet med målstyring i de to landsdelsforeninger. Notaterne findes som bilag og Bilag : Målebegreber Bilag : Målstyring i DGI Midt- og Vestsjælland Bilag : Målstyring i DGI Østjylland Side 5

Relaterede dokumenter

1. Medlemmer 2. SPOTA 3. BDFL. 5. Økonomi

1. Medlemmer 2. SPOTA 3. BDFL. 5. Økonomi Direktionsmøde den 8. december 20106 Bilag 6.1.5 Målstyring i DGI Østjylland Baggrund Hovedbestyrelsen har bedt direktionen udarbejde et notat om DGI s arbejde med målstyring. Det er direktionen gået i