Odense Universitetshospital. Introduktions- og oplæringsprogram - for nyansatte sygeplejersker

Transkript

1 A5 Odense Universitetshospital Introduktions- og oplæringsprogram - for nyansatte sygeplejersker 1

2 VELKOMMEN TIL A5 Odense, den Kære Velkommen til sengeafsnittet A5 som hører under kirurgisk Afdeling A på Odense Universitetshospital. Dette introduktions- og oplæringsprogram indeholder en præsentation af Afdeling A og af sengeafsnittet A5. Vi ønsker at give dig et indblik i, hvad der er omdrejningspunktet for sygeplejen i afsnittet, og hvordan vi er organiseret i afsnittet. Introduktions- og oplæringsprogrammet indeholder ligeledes en beskrivelse af, hvordan vi har tænkt os, at oplæringsperioden skal forme sig struktur- og indholdsmæssigt. Oplæringsprogrammet er et hjælpemiddel til dig og din kontaktsygeplejerske. Det skal hjælpe til at strukturere din oplæringsperiode, så I sammen kan arbejde målrettet med din oplæring i afsnittet. Vi glæder os til at få dig som kollega, og vi forventer, at du vil være aktiv og medansvarlig for din introduktion og oplæring i afsnittet. Venlig hilsen Personalet på A5 Din kontaktsygeplejerske bliver:. 2

3 Indholdsfortegnelse Del 1: Introduktion til afdelingen 1. Præsentation af kirurgisk Afdeling A...5 Afsnit A5...5 Afsnit A6...5 Operationsafsnit A Præsentation af sengeafsnittet A Sygeplejen i sengeafsnittet Personale- og arbejdsforhold Uddannelsessøgende Samarbejdspartnere Oversigt over samarbejdspartnere Kulturen i A Uddannelses- og udviklingsmuligheder Døgnrytmeplan dag aften nat...12 Del 2: Oplæringsprogrammet 3. Oplæringsprogrammet Tanker bag oplæringsperioden Oplæring i klinisk praksis Basisoplæring Videregående oplæring Supplerende oplæring Refleksion Teoretisk undervisning Litteratur og læsning Samtaler Forventnings- og samarbejdsaftale Midtvejssamtale Evalueringssamtale Introduktionsdagen (1.dag)

4 Rundvisning...27 Gennemgang af sikkerhedsregler...27 Orientering om administrative forhold Tjekliste til oplæringsperioden på A Modtagelse af den elektive patient...28 Modtagelse af den akutte patient...29 Administration af medicin...29 Den postoperative patient...30 Den respirationsinsufficiente patient...31 Den kredsløbsinsufficiente patient...31 Patienten med forstyrrelse i væske og elektrolytbalancen...32 Forberedelse og observation af patienten til undersøgelse...33 Forberedelse og observation af patienten til operationer...34 Mobilisering af patienten...35 Ernæring af patienten...35 Udskrivelse af patienten...36 Sygepleje ved mors Oversigt over samtaler Oversigt over studiebesøg og aftaler med ressourcepersoner...38 Udarbejdet af: Helen Schultz, Helle Bårup og Sophie Blichfeld Revideret af HS september

5 1. Præsentation af kirurgisk Afdeling A Afdeling A er en kirurgisk afdeling, der varetager undersøgelse, behandling og pleje i forbindelse med kirurgiske gastroenterologiske sygdomme, sygdomme i mamma og sygdomme som følge af medfødte misdannelser i mavetarmsystemet. Afdelingen modtager patienter til indlæggelse både akut og planlagt fra Region Syddanmark. Desuden har afdelingen lands-landsdelsfunktion inden for en række patientgrupper. Afdelingsledelsen består af oversygeplejerske Hanne Rytter og ledende overlæge Thorkild Bremholm Rasmussen. Afdelingen består af: Afsnit A5 Afsnit A5 er inddelt i tre mindre enheder A5 Vest, A5 Øst og Brystkirurgisk Center (BKC). A5 Vest er et døgnåbent sengeafsnit, der modtager patienter med kirurgiske sygdomme i det nedre gastroenterologiske område. Sengeafsnittet har 23 sengepladser og kan aktuelt modtage 20 patienter. A5 Øst er et akut visitationsafsnit, som modtager alle akutte patienter i Afdeling A på alle ugens hverdage. Afsnittet har 6 sengepladser og to undersøgelsesstuer. Brystkirurgisk Center (BKC) modtager patienter med lidelser i mammae. Afsnittet er fysisk placeret på Patienthotellet, hvor de har 8 hotelpladser og ambulatorievirksomhed. Til afsnittet A5 er der tilknyttet to ambulatorier G2 ambulatoriet og Stomiambulatoriet. G2 ambulatoriet modtager indkaldte patienter tre gange om ugen, og Stomiambulatoriet modtager indkaldte patienter dagligt. Afsnittets sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerske Merete Lønborg. Afsnit A6 Dette sengeafsnit modtager patienter med kirurgiske sygdomme i det øvre gastroenterologisk område. Afsnittet har 23 sengepladser og kan aktuelt modtage 18 patienter. Til sengeafsnittet er der tilknyttet et ambulatorium G1 ambulatoriet, som hver tirsdag modtager indkaldte patienter. Det er 2 sygeplejersker fra A6, der på skift varetager ambulatoriefunktionen. Afsnittets sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerske Tanja Skov Pedersen. 5

6 Operationsafsnit A Her udføres undersøgelse og kirurgi inden for gastroenterologi (patienter fra sengeafsnittene A5 og A6), mammakirurgi (patienter fra BKC), urologi (patienter fra afd. L) hos såvel voksne som børn (patienter fra afd. H7). Afsnittet har 7 operationsstuer og 2 endoskopiske undersøgelsesstuer. Den sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerske Birthe Badstue. I børneafsnittet H7 har afdelingen 7 sengepladser. 6

7 2.0. Præsentation af sengeafsnittet A Sygeplejen i sengeafsnittet Sygeplejen i sengeafsnittet er meget alsidig og bred. Der indlægges både akutte patienter, som ikke har været forberedt på indlæggelse, og indkaldte patienter, som måske har gået hjemme og været bekymret for indlæggelse og operation. Nogle af patienterne kommer med benigne lidelser, mens andre kommer med maligne lidelser, blandt andet kræft, som de ikke altid kan helbredes for. Endelig er sygeplejen også rette mod kroniske patienter. Sygeplejeopgaverne i afsnittet giver med andre ord mulighed for en spændende og varieret hverdag, hvor dagens udfordringer sjældent er kendt ved vagtens begyndelse. Plejeformen er tildelt patientpleje, og patienterne får udleveret visitkort med navn på den tildelte kontaktsygeplejerske ved ankomsten til afsnittet. Omdrejningspunktet for sygeplejen på sengeafsnittet er den kirurgiske patient, som er til udredning eller behandling for en kirurgisk sygdom i det nedre gastroenterologiske område. Sygeplejen er rettet mod patienter med følgende sygdomme: Akutte gastroenterologiske sygdomme (den største gruppe) o Appendicit o Ileus o Blødning pr. rectum o Hernie o Akut abdomen o Ulcus o Galdesten o Pancreatit o Obstipation o Abscesser o Divertikulit o Traumer Kirurgiske inflammatoriske tarmsygdomme IBD (fra hele Region Syddanmark) o Mb. Crohn o Colitis ulcerosa Nedre gastroenterologiske cancersygdomme (kolorektalcancer) o o C. coli C. recti Komplekse nedre gastroenterologiske sygdomme (fra hele Region Syddanmark) o Korttarmspatient 7

8 o VAC-behandling Gastroenterologiske samme-dags-specielkirurgi Mammasygdomme Denne patientgruppe gennemgår almindeligvis accelererede patientforløb på Brystkirurgisk Center. Kun hvis patienten ikke kan klare sig i hotelregi, indlægges patienten på sengeafsnittet. o C. mamma o Mammaabscesser o Benigne lidelser i mamma (meget få patienter) Barriatriske lidelser (svært overvægtige patienter) o Komplikationer efter gastric-banding og gastric bypass Patientforløbene ved mammacancer og kolorektalcancer er optimerede patientforløb, hvor så meget som muligt af patientforløbet foregår ambulant. Herudover er der stor fokus på mobilisering, ernæring, smertebehandling og medinddragelse af patienten. Vi arbejder aktuelt på, at lave optimerede patientforløb ved inflammatoriske tarmsygdomme i samarbejde med Afdeling S Personale- og arbejdsforhold På A5 er der samlet ansat ca. 30 sygeplejersker, 11 social- og sundhedsassistenter og 2 sygehjælpere. Personalet roterer mellem afsnittet i Øst og afsnittet i Vest. Rotationen har aktuelt en varighed på 5 uger på hver side. Personalet er inddelt i små teams på 4 6 personer, som roterer samtidig mellem Øst og Vest. Enkelte erfarne sygeplejersker fra sengeafsnittet afløser i det Brystkirurgiske Center, men det er ikke længere en opgave for personalets nyere sygeplejersker, da personalet i det Brystkirurgiske Center er ved at udvikle sig til et fast team. Arbejdstiden i sengeafsnittet er 8 8½ time pr. vagt: Dag: eller Aften: eller Nat: eller

9 2.3. Uddannelsessøgende A5 fungerer som uddannelsessted for forskellige grupper af uddannelsessøgende. Der er tale om sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og oplæring af FADL-vagter. Der er ansat en klinisk vejleder og praktikvejledere til at planlægge og varetage den kliniske undervisning Samarbejdspartnere Afsnittet har mange mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. De monofaglige samarbejdspartnere omfatter sygeplejersker fra BKC, stomisygeplejerske, smertesygeplejerske, anæstesisygeplejersker, operationssygeplejersker, intensivsygeplejersker, opvågningssygeplejersker, udviklingssygeplejerske, kvalitetskoordinator og uddannelsesansvarlig sygeplejerske. De tværfaglige samarbejdspartnere omfatter læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, lægesekretærer, serviceassistenter, laboranter, diætist, socialrådgiver, præst, hospice og diverse kommuner Oversigt over samarbejdspartnere Monofaglige samarbejdspartnere Stomisygeplejerske A5 Klinisk sygeplejespecialist A5 Klinisk vejleder A5 Specialeansvarlig sygeplejerske på BKC Udviklingssygeplejerske, afd. A Kvalitetskoordinator, afd. A Smertesygeplejerske, afd. V Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Klinisk Uddannelsesenhed Tværfaglige samarbejdspartnere Lægesekretærer i A5 Serviceassistent i A5 Fysioterapeut Socialrådgiver Diætist Præst Ledende lægesekretær Jette Kundal Gitte Petersen Rikke Brandslund Bodil Kaastrup Lolk Helen Schultz Knærke Søgaard Inger Skaarup Else Marie Raae Gitte Jørgensen og Susanne Munk Anni Christensen, Thomas og Pia Camilla Lærkegaard, Hanne Housmann og Stina Jørgensen Anna Bak Helga Roued Jens Rasmussen Marie Lykke Rasmussen 9

10 2.6. Kulturen i A5 I afsnittet afholdes der personalemøde 7 8 gange om året. Møderne bliver afholdt på forskellige ugedage fra kl Der gives kompensationstimer for deltagelse i personalemøderne, fordi du automatisk bliver tilmeldt mødet. Derfor skal du give begrundet afbud til afdelingssygeplejersken, hvis du er forhindret i at deltage. På møderne drøftes værdier i sygeplejen, udvikling af sygeplejen og organiseringen i sengeafsnittet, og der nedsættes arbejdsgrupper, som arbejder i dybden med problemstillinger fra praksis. Der er derfor stor mulighed for aktivt at være med til at udvikle sygeplejen i afsnittet. I forhold til personalemøderne er personalet inddelt i grupper, som på skift har ansvaret for, at der tages referat fra møderne, lave kaffe mv. Hvis du ikke deltager i mødet, er du forpligtet til at læse referatet hurtigst muligt dog senest 14 dage efter mødets afholdelse. Der holdes onsdagsmøder, hvor der gives informationer, drøftes aktuelle patientforløb og øvrige her og nu problemstillinger. Enkelte gange er der korte undervisningsseancer på mødet. Der skrives referat fra mødet, som du skal læse inden for 14 dage, hvis du ikke har deltaget i mødet. Efter behov arrangeres der eftermiddags- og aftenundervisning, hvilket der gives kompensationstimer for. Nogle gange er undervisningen suppleret med sociale arrangementer f.eks. spisning eller udflugter. I afsnittet prioriteres der socialt samvær, og almindeligvis afholdes der to fester årligt en sommerfest og en julefest. Der nedsættes et udvalg til hver fest, og kaffekassen giver tilskud til arrangementerne. 10

11 2.7. Uddannelses- og udviklingsmuligheder I sengeafsnittet kan vi byde på en række uddannelses- og udviklingsmuligheder. Nogle tilbydes i starten af din ansættelse, mens andre tilbydes efter du har været i afsnittet i minimum et år. Vi har følgende uddannelses- og udviklingsmuligheder: Tilbud i løbet af det første år: Et Introduktionskursus i kirurgisk sygepleje på 6 dage i fællesskab med nyansatte fra A6 og AO inden for det første halve år af ansættelsen Struktureret refleksion sammen med nyansatte fra A6 og AO i løbet af det første halve år af ansættelsen Forflytnings- og lejringskursus (hvis du ikke har deltaget tidligere) Eftermiddags- og aftenundervisning for personalet i A5 Udviklingssamtaler når du har været i A5 i et år Løbende tilbud efter et års ansættelse: Eftermiddags- og aftenundervisning for personalet i A5 Udviklingssamtaler én gang årligt Deltagelse i Landskursus om stomipleje Diplommodul (6 ugers kursus) i gastroenterologisk sygepleje ved CVU Sygeplejefaglig vejledning for erfarne sygeplejersker Eksterne kurser og konferencer kan søges 11

12 2.8. Døgnrytmeplan dag - aften - nat Dagvagt kl og senvagt kl Kort mundtlig rapport fra nattevagten. Fordeling af patienter og diverse daglige opgaver. Læse rapport i de enkelte teams Hilse på patienter og opfordre oppegående til at hente morgenmad. Servering for sengeliggende. Tilstræber at alle patienter er oppe i forbindelse med morgenmaden. En person afsættes til at stå ved madvognen. Bakkerne samles ind og madvognen ryddes væk i samarbejde med serviceassistenten. Medicindosering og udlevering Forberedelse og udførelse af stuegang. Vi aftaler indbyrdes prioritering af rækkefølgen. Personlig hygiejne og mobilisering af patienterne. Observationer og soignering af diverse katetre, forbindinger og indstikssteder. Ca. kl mødes personalet i køkkenet til en tår morgenkaffe, såfremt der er tid til det. Stomipleje. Udførelse af ordinationer fra stuegang. Servering af mellemmåltid. Modtagelse af indkaldte patienter samt patienter retur fra operation. Oprydning og opfyldning diverse steder samt sengeredning. Kl tændes ovnen med henblik på forberedelse af frokosten. Vær opmærksom på hvad tid den lune ret skal sættes i ovnen (se opslag i køkkenet). Der dokumenteres løbende i COSMIC, hvis der er tid, ellers gøres det inden vagten slutter Servering af frokosten. Vi opfordrer oppegående patienter til selv at hente maden og tilstræber at alle patienter sidder oppe og spiser. Servering for sengeliggende patienter. En person afsættes til at stå ved madvognen. Bakkerne samles ind af plejepersonalet og der ryddes væk i køkkenet. Inden vognen køres ud, sættes der noget mad til side til patienter, der er til undersøgelse/operation. Vi opfordrer til middagshvil og ingen besøgende i tidsrummet Medicindosering og udlevering Personalefrokost. Evt. drøfte relevante problemstillinger med kolleger Udregne væskebalance hos relevante patienter. Dokumentere løbende i COSMIC. 12

13 Diverse administrative opgaver f.eks. varsle patienter til udskrivelse. Der gøres klar til i.v. antibiotika. Oprydning og opfyldning diverse steder samt sengeredning. Lave kaffe/te og kolde drikke Medicingivning. Modtage indkaldte patienter og patienter retur fra operationen. Mobilisering. Tømning af f.eks. dræn, KAD og stomier. Hos relevante patienter måles BT, P, SAT, blodsukker og tp. Vi opfordrer oppegående patienter til selv at hente kaffe/te og mellemmåltid og tilstræber, at alle patienter sidder oppe. Servering for sengeliggende patienter. Sidste tilføjelser dokumenteres i COSMIC. Rette og printe dagseddel. Informere senvagten om evt. specielle observationer i senvagten Tage klokker og telefon. Oprydning diverse steder. 13

14 Aftenvagt kl Fordeling af patienter og læse rapport Hilse på patienter og tilse patienterne. Observation af diverse kateter, forbindinger, indstikssteder, stomier, mm Forberedelse og udførelse af behovsstuegang. Vær opmærksom på evt. blodprøvesvar. Medicindosering og udlevering. Modtagelse dagens operationspatienter og evt. akutte patienter. Patienter, der er blevet stomimarkeret, får påsat stomipose Servering af aftensmad. Vi opfordrer oppegående patienter til selv at hente maden og tilstræber at alle patienter sidder oppe og spiser. Servering for sengeliggende patienter. En person afsættes til at stå ved madvognen. Bakkerne samles ind af plejepersonalet. Der kommer en serviceassistent og forbereder maden og rydder op efterfølgende Aftensmad for personalet Observation og udførelse af relevant sygepleje. Modtagelse af operationspatienter. Oprydning og opfyldning diverse steder samt sengeredning. Vi opfordrer oppegående patienter til selv at hente kaffe/te og mellemmåltid og tilstræber, at alle patienter sidder oppe. Servering for sengeliggende patienter. Der dokumenteres løbende i COSMIC Medicindosering og udlevering, herunder i.v. antibiotika. Patienterne gøres klar til natten. Herunder personlig pleje, toiletbesøg og tømning af diverese kateter og stomier. Hos relevante patienter måles BT, P, SAT, blodsukker og tp. Væskebalance gøres op kl Oprydning og opfyldning diverse steder. Rette og printe dagseddel. Der dokumenteres løbende i COSMIC. Gangbelysningen dæmpes til natbelysning Tage klokker og telefon. Oprydning diverse steder. 14

15 Nattevagt kl Læse rapport sammen runde. Hos relevante patienter tilses diverse kateter, forbindinger, indstikssteder, stomier, mm. Første runde tilstræbes det, at man går sammen runde. Alle patienter tilses. Patienttelefon stilles til opladning. Afvaskning af diverse kander i køkkenet. Oprydning i skyllerum. Udregning af væskebalance og evt. kostregistrering. Gennemgå journaler og oprydning i disse. Udskrive blodprøver på relevante patienter efter ordination. Tjekke blodprøver og Bac-test til operationspatienterne, samt journalen. Kolonnebog føres runde. Alle patienter tilses. Afvaskning af diverse pincetter, sakse og madkasser. Pakkes efterfølgende i madkasse, som rene skiftesæt, der består af to pincetter og en saks. Øvrige pincetter samles i en madkasse. Tavlen til undersøgelses- og operationspatienter føres. Tavlen på gangen over personale føres. Oprydning og opfyldning diverse steder, heriblandt skyllerum, store badeværelser, medicinstuen, de rene skabe (evt. dropbakker og venylebakker) og skabene forenden af gangen. TED-strømper vaskes natten til onsdag. Vaskemaskine står på A5 Vest runde. Alle patienter tilses. Rengøring af bækkenstol natten til tirsdag. Sæde samt diverse andre antagelige dele tages af og vaskes i vaskemaskine. Rengøring af medicinstuen og de rene skabe en gang om måneden. Se opslag i medicinstuen hvornår det sidst er gjort. Oprydning og opfyldning på kontor, herunder pakning af kardex til arkivering. Røntgenbilleder, der ikke er beskrevet, sendes til A-rtg. konference. Røntgenbilleder på udskrevne patienter sendes i røntgenarkiv runde. Alle patienter tilses. Gamle madrester smides ud og madvognen køres ud. Weekend og helligdage sendes blanket med det antal blodprøver, der skal tages samme morgen. Sendes på rørpost B3. 15

16 runde. Alle patienter tilses Der gøres klar og gives i.v. antibiotika. 7. runde. Hos relevante patienter tilses diverse kateter, forbindinger, indstikssteder, stomier mm. Denne runde tilstræbes det, at man går sammen. På relevante patienter måles B BT, P, SAT, blodsukker og tp. Patient nr. 1 på operationsprogrammet klargøres til operation. Nattens udførte og observerede sygepleje dokumenteres i COSMIC. Rette og printe dagsseddel. Computerne genstartes Kort mundtlig rapport til dagvagten. Tage klokker og telefon. Gangbelysning ændres til dagbelysning. 16

17 3. Oplæringsprogrammet 3.1. Tanker bag oplæringsperioden Oplæringsperiodens tilrettelæggelse og længde er med individuelle variationer, da det kommer helt an på den enkeltes erfaring og forudsætninger. Dette er baggrunden for, at vi kan have flere forskellige måder at introducere vore nyansatte sygeplejersker på dvs. over en kortere eller lidt længere periode. Fra vores side hænger det udelukkende sammen med, at vi langt hellere vil give tid i starten frem for at presse nogen ud i noget. Man skal derfor ikke som nyansat sammenligne sig med andre. Indholdet i oplæringsperioden er både af klinisk og teoretisk karakter. Oplæringen i klinisk praksis med en kontaktsygeplejerske er den, der fylder mest. Oplæringen i klinisk praksis er suppleret med refleksion for nyansatte i afdeling A. Den teoretiske oplæring forgår på et Introduktionskursus i kirurgisk sygepleje. Alt dette beskrives nærmere på de kommende sider Oplæring i klinisk praksis I den første tid er du med som en "ekstra" person. Det betyder, at du ikke kommer til at stå med et selvstændigt ansvar for sygeplejeopgaverne i starten. Det vil give tid, mulighed og rum for, at din kontaktsygeplejerske kan få tid til at undervise, supervisere og vejlede. Denne periode, hvor du følges tæt med din kontaktsygeplejerske, er typisk på ca. 6 uger, og i denne periode vil du overvejende følge din kontaktsygeplejerskes arbejdsplan. Oplæringen vil primært finde sted i dagvagt. Oplæringen i klinisk praksis har vi inddelt i følgende tre områder: Basisoplæring Videregående oplæring Supplerende oplæring 17

18 Basisoplæring I løbet af de første 2 uger skal du have fokus på en basisoplæring i afsnittet. Dele af denne oplæring kan foregå i samarbejde med afsnittets erfarne social- og sundhedsassistenter. Mål for basisoplæringen: At lære afsnittet og dets personale at kende At opnå rutine i og overblik over den generelle grundlæggende sygepleje til den kirurgiske gastroenterologiske patient At opnå rutine i den generelle grundlæggende observation af den kirurgiske gastroenterologiske patient At få viden og kunnen omkring retningslinier vedr. oprydning, rengøring og opmontering Eksempler på det der skal arbejdes med, prøves og undervises i: Planlægning af dagens arbejde under hensyn til patientens døgnrytme Personlig hygiejne til den kirurgiske patient Mobilisering/aktivering af patienten Decubitusprofylakse Observation af respiration, kredsløb, bevidsthedsniveau, temperatur, hudens forhold Etiske hensyn til patient og pårørende Rengøringsrutiner med opmærksomhed på engangs- og flergangsmaterialer Brug af væskeskema Sondeernæring Andre personalegruppers ansvars- og kompetenceområde Klargøring af sengeplads Samarbejde med andre personalegrupper Introduktion til COSMIC 18

19 Videregående oplæring I de følgende ca. 4 uger foregår den kliniske oplæring under vejledning fra din kontaktsygeplejerske. Sammen skal I planlægge, hvordan I trinvis skal arbejde hen imod målene for oplæringsperioden. Det vil være en fordel at tage udgangspunkt i patienter med stigende kompleksitet gennem denne periode. Du er færdig med den videregående oplæring og dermed den samlede oplæringsperiode, når du har nået nedenstående mål. Dette er med andre ord, hvad dine kolleger forventer, at du kan, når du har gennemgået oplæringsperioden, og ikke mere end det. Du skal altså ikke sammenligne dig med det, dine erfarne kolleger kan, når du er færdig med din oplæringsperiode på ca. 6 uger. Selvom din oplæringsperiode er afsluttet, er du ikke færdig med at lære nyt om specialet. Derfor skal du efter den samlede oplæringsperiode fortsætte med at lære nyt, og du skal arbejde med at få rutine i de nye arbejdsopgaver. Denne del af din læreproces foregår ikke i så tæt et samarbejde med din kontaktsygeplejerske. Du arbejder ikke længere som ekstra, og du følger ikke din kontaktsygeplejerskes arbejdsplan. Det betyder, at du selv skal være mere opsøgende hos dine øvrige kolleger for at få råd og vejledning til at kunne løse nye opgaver. Mål for den samlede oplæringsperiode: Kan klargøre patienter til de mest almindelige undersøgelser og behandlinger i afsnittet Kan selvstændigt varetage observation og pleje af 4 patienter, som tilhører afsnittets lettere patientgrupper Kan i samarbejde med en social- og sundhedsassistent varetage observation og pleje af 6 patienter, som tilhører afsnittets lettere patientgrupper Kan under vejledning varetage observation og pleje af 1-2 patienter, som tilhører afsnittets komplekse patientgruppe Kan vurdere egne kompetencer i forhold til afsnittets sygeplejeopgaver Kan inddrage mono- og tværfaglige samarbejdspartnere og uddelegere arbejdsopgaver Eksempler på det der skal arbejdes med, prøves og undervises i: Sårpleje ifølge afdelingens kliniske retningslinier Procedurer ved drop, dræn, epiduralkateter mv. Væskebalanceregnskab Klargøring til operation Modtagelse af patient efter operation 19

20 Administration af medicin, herunder i.v.-medicin og infusionsvæsker Administration af smertepumpe Modtagelse af akutte patienter Modtagelse af elektive patienter Basal stomipleje, herunder udvælgelse og brug af relevante produkter Stuegang; forberedelse, gennemførelse og opfølgning Besvare telefonopkald Netlap, F-pas, blodbank Rapportgivning Information til patient og pårørende Udskrivelse, herunder kontakt til hjemmepleje Henvisning til teknisk afdeling og madbestilling 20

21 Supplerende oplæring I den supplerende oplæring skal du stifte nærmere bekendtskab med de ressourcepersoner, som enten findes internt i afsnittet eller som afsnittet arbejder tæt sammen med. Den supplerende oplæring består også af studiebesøg på afsnit, som har et nært samarbejde med A5. Det er dig og din kontaktsygeplejerske, der skal være initiativtagere til fastsættelse datoer for den supplerende oplæring. Fastsættelse af datoer sker i samarbejde med afdelingssygeplejersken og ressourcepersonen/afsnit. Bagerst i denne mappe finder du en tabel, som kan give dig overblik over de aftaler, du har indgået. Kolorektalambulatoriet I løbet af de første 6 uger skal du følge ambulatoriesygeplejersken. Målet med dagen er: At få kendskab til undersøgelser patienterne gennemgår At få indblik i patientforløb før og efter indlæggelse på A5 At få indblik i hvordan ambulatoriesygeplejersken kan anvendes som ressourceperson Operationsafsnittet Studiebesøget på operationsafsnittet gennemføres ved at du følger én eller flere forskellige patienter, som du aktuelt varetager plejen af, til operation. Studiebesøget afvikles i løbet af de første 6 uger. Målet med studiebesøget er: At få kendskab til patientens møde med operationsafsnittet At få indblik i den kirurgiske behandling af patienternes sygdomme At få indblik i hvordan operationsafsnittet fungerer som samarbejdspartner Opvågningsafsnittet Når du følger en patient til operation, skal du en enkelt gang følge patientens ophold i opvågningsafsnittet. Målet er studiebesøget er: At få kendskab til de tidlige postoperative observationer At få kendskab til udskrivningskriterierne fra opvågningsafsnittet At få kendskab til hvordan opvågningsafsnittet fungerer som samarbejdspartner 21

22 Stomisygeplejersken Du skal følge stomisygeplejersken én dag i Stomiambulatoriet. For at få det største udbytte af dagen er det hensigtsmæssigt, at du har været i A5 i 2 3 måneder, og at du har gennemgået Introduktionskurset, inden du følger stomisygeplejersken Målet med dagen er: At blive trænet i at vurdere hud og stomi At få kendskab til hvordan patienten oplever livet med stomi At få indblik i patientens vurdering af stomiproduktet At få indblik i stomisygeplejerskens funktionsområde At få indblik i hvordan stomisygeplejersken kan anvendes som ressourceperson PITA (intensiv) Når du har gennemgået Introduktionskurset og været i A5 ca. 3 måneder skal du på studiebesøg på PITA. Målet med studiebesøget er: At få indblik i hvordan patienten kan opleve overgangen fra indlæggelse på intensiv til indlæggelse på sengeafsnit Få kendskab til hvordan der kan skabes kontinuitet i pleje og behandling, når patienten flyttes mellem A5 og intensivafsnit Få kendskab til hvordan intensivafsnit fungerer som samarbejdspartner Diætist Første gang du har kontakt til diætisten, efter du har deltaget i Introduktionskurset, skal I have en uddybet vejledende samtale om den konkrete patient, som har kontakt til diætisten. Målet med den vejledende samtale er: At træne kostregistrering i forhold til et konkret patientforløb At få fokus på tilbudsmuligheder i A5 At kunne motivere den konkrete patient 22

23 3.3. Refleksion for nyansatte I afsnittet tilbydes du refleksion for nyansatte hos udviklingssygeplejersken sammen med andre nye sygeplejersker i afdeling A. Du starter på refleksionen, når du har været i afsnittet 2 4 uger. Der er tale om lukkede grupper dvs. det vil være de samme personer, du møder hver gang. Refleksionstimerne afvikles 7 gange og har en varighed på 1½ time pr. gang Teoretisk undervisning Som nyansat sygeplejerske deltager du i et Introduktionskursus i kirurgisk sygepleje, som er fælles for nyansatte sygeplejersker i Afdeling A. Kurset omhandler både generelle problemstillinger for den kirurgiske patient og de mere specifikke problemstillinger, som den gastroenterologiske patient kan have. Formålet med kurset er, at sætte fokus på problemstillinger, som er væsentlige, for at kunne mestre sygeplejen i afsnittet. Derved bliver den samlede oplæringsperiode kvalificeret, og du vil hurtigere føle dig kompetent og tryg ved udførelsen af afsnittets sygeplejeopgaver. Kurset har en varighed på 6 dage, og der afvikles en teoridag hver anden uge. Kurset afvikles to gange om året. Kurset er ikke fyldestgørende i forhold til det teoretiske niveau, som er nødvendigt for at varetage sygeplejeopgaverne hos den kirurgiske gastroenterologiske patient, derfor er det meningen, at du selv skal fordybe dig teoretisk og arbejde med emnerne i den kliniske praksis sammen med din kontaktsygeplejerske Litteratur og læsning Inden du starter i afsnittet, er det en god idé at få repeteret din anatomi og fysiologi. Du kan med fordel kigge på afsnittene vedrørende mavetarmsystemet, respiration og kredsløb. Et par uger inden du skal starte på Introduktionskurset, får du udleveret en mappe med litteratur, som er relateret til Introduktionskurset, og der vil være henvisninger til nogle grundbøger til specialet. 23

24 4. Samtaler I introduktions- og oplæringsperioden afholdes ca. tre samtaler, hvor du, din konktaktsygeplejerske og en af lederne i afsnittet deltager. Det drejer sig om: Forventnings- og samarbejdssamtale Midtvejssamtale Evalueringssamtale De daglige samtaler og vejledningssituationer er dog væsentlige at udnytte og huske. Både du og din kontaktsygeplejerske skal være initiativtagere. Det er vigtigt, at samtalerne er åbne og indeholder en gensidig feedback og evt. evaluering. Fokus skal være på det sygeplejefaglige, men det vil desuden være betydningsfuldt at komme ind på emner som trivsel og samarbejde. Sidst i denne mappe findes en tabel, som kan hjælp dig til at få et samlet overblik over de samtaler, du skal deltage i Forventnings- og samarbejdssamtale I løbet af de to første uger anbefaler vi, at du og din kontaktsygeplejerske afholder en samtale sammen med en af lederne i afsnittet. Fokus skal være, hvilke forventninger I gensidigt har til hinanden, og I skal aftale, hvordan I skal samarbejde om at nå målene for basisintroduktionen og den videregående oplæring. Målet med samtalen er, at du, din kontaktsygeplejerske og din leder: Får kendskab til din sygeplejefaglige baggrund Afklarer forventninger til hinanden Strukturerer oplæringsperioden individuelt, så perioden passer til dit behov Afklarer hvordan du og din kontaktsygeplejerske skal samarbejde for at nå målene for basisintroduktionen og den videregående oplæring 24

25 Forslag til spørgsmål ved forventnings- og samarbejdssamtalen: Personlige forudsætninger? Teoretiske/praktiske forudsætninger? Hvad glæder du dig til? Er du nervøs for noget? Hvordan tilegner du dig viden og færdigheder (teoretisk og praktisk)? Hvilke områder indenfor sygeplejen interesserer du dig i særlig grad for? Aftale tidspunkt for midtvejssamtale Midtvejssamtale Cirka 3 uger efter din start i afsnittet afholdes en midtvejssamtale. Mål for midtvejssamtalen: At gøre status over hvor langt du er i forhold til målene i oplæringsprogrammet At afklare hvordan du trives i afsnittet Samtalen skal tage udgangspunkt i målene for basisoplæringen og den videregående oplæring. Forslag til spørgsmål ved midtvejssamtalen: Hvordan trives du i afsnittet? Hvad kan øge din trivsel i afsnittet? Hvordan er samarbejdet med kontaktsygeplejersken? Hvad har du opnået kendskab til og lært siden du kom? Hvad mangler du i forhold til oplæringsprogrammet? Hvad skal du arbejde videre med? Hvordan skal du arbejde videre med målene for oplæringsperioden? Aftale tidspunkt for evalueringssamtale Evalueringssamtale Cirka 6 uger efter din start i afsnittet afholdes en evalueringssamtale. På dette tidspunkt er du begyndt at arbejde mere selvstændigt. 25

26 Mål for evalueringssamtalen: Gøre status over hvor langt er du nået i forhold til oplæringsprogrammet Aftale hvordan du skal fortsætte din kompetenceudvikling i afsnittet At evaluere din samlede oplæringsperiode At sikre at du trives og er faldet godt til i afdelingen Evalueringssamtalen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan trives du i afsnittet? Hvordan er samarbejdet med kollegerne? Hvordan har det samlede samarbejde med kontaktsygeplejersken været? Hvad har du opnået kendskab til og lært siden du kom? Mangler du noget i forhold til oplæringsprogrammet? Hvad skal du arbejde videre med og hvordan? Hvordan skal kontakten til din kontaktsygeplejerske fortsætte? Hvad har du tænkt for det videre forløb? 26

27 5. Introduktionsdagen (dag 1) - Huskeliste Rundvisning på afsnittet: Præsentation til personalet Stuernes indretning, inkl. klokkesystem og patienttelefon Undersøgelsesstuer Medicinskab/køleskab Akutbord Skyllerum, inkl. bækkenkoger og vaskemaskine Depot, birum og skabe Toiletter og baderum Køkken Kontorer Opholdsstuer Opslagstavler Skabe, hylder og skuffer kolorektalambulatoriet Stomiambulatoriet Konferencerum Sekretariat A6 og AO Gennemgang af sikkerhedsregler: Beredskabsplan (forevisning) Akutkasse/Skammel/Bræt Brandslukningsudstyr/Flugtveje/Brandinstruks Alarmer (klokker) Lægekald Brug af telefoner Strømforsyning Orientering om administrative forhold: Kliniske retningslinier, skriftlige og elektroniske Personalenormering dag/aften/nat Døgnrytmeplan Funktionsbeskrivelser Arbejdsplan/ferieplan - rammeplan Afspadsering/Sygemelding/Bytning af vagter Personalemøder Onsdagsmøder (referatbog) Handlingsplan/udviklingsarbejde i afsnittet Gavekasse Kursustilbud Lægekonference 27

28 6. Tjekliste til oplæringsperioden i A5 Denne tjekliste kan du og din kontaktsygeplejerske bruge, hvis det kan hjælpe jer i oplæringsperioden. Det er et redskab helt til eget brug. AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Modtagelse af den elektive patient Vise patienten rundt i afsnittet Afholde indlæggelsessamtale Ernæringsscreene Tage urinstiks Information om fasteregler Narkosetilsyn Formidle samtale med operatør Bestille blodprøver (type og Bac-test), røntgen og EKG Henvise til fysioterapi Rasering og navlerens Fjerne makeup og neglelak Præoperativt bad Opredning af seng med navn og dropstativ Identifikationsarmbånd Operationstøj Deponering af værdier Lave stomimarkering Udtømning Dokumentere i COSMIC 28

29 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Reservation af patient til spisning på hotellet Reservation af pårørende til spisning på hotellet Reservation af pårørende til overnatning på hotellet Hotelmappe Tolk Modtagelse af den akutte patient Modtage besked fra visitator Klargøring af seng/madrasser Modtage, observere og pleje patient Modtage og udføre lægeordinationer Rekvirere blodprøver Klargøre til operation Opbevarelse af personlige ejendele og værdigenstande Overholde sygeplejerskers kompetenceområde Omsorg for pårørende Administration af medicin Opbygning og adfærd i medicinstuen Anvendelse af medicinskema i COSMIC Delegeringsliste Administration af antibiotika Administration af i.v. medicin Administration af epiduralt smertestillende medicin Bestilling af medicin ved apoteker Lægemiddelkatalog / synonympræparater 29

30 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Den postoperative patient Modtagelse af patienten Brug af operationsskema Brug af anæstesi- og opvågningsskema Generelle observationer (A, B, C) efter generel anæstesi og operation, dvs. respiration, blodtryk, puls Observation af bevidsthedsniveau Temperaturmåling Tiltag ved kulderystelser Observation af blødning. Observation af forbindinger og skiftning af forbindinger Observation, tømning og seponering af dræn Sårplejeprincipper Observation af smerter og effekt af smertestillende VAS-scoring / istest Observation af epiduralkateter og pumpe Principper for smertebehandling Administration af smertestillende medicin Tabletter, suppositorier, plaster Injektion s.c., i.m., i.v. Brug af smertesygeplejerske Tiltag ved kvalme Observation af drop Observation af KAD Føre væskeskema og regne væskebalance Mobilisering Ernæring 30

31 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Den respirationsinsufficiente patient Nasal ilt Brug af fugtet ilt Samling af systemer til fugtet ilt Brug af ventilationsmasker Ordination og henvisning til lungefysioterapi Ekspektorat til D+R Tracheostomipleje Pleuradrænage Observation Pleje Seponering Den kredsløbsinsufficiente patient Volumen substitutter i afsnittet Bestilling af blodprodukter Forholdsregler ved ophængning af blodprodukter Observationer ved blodtransfusioner Forholdsregler ved hjertestop, medicinering, hjertemassage m.m. 31

32 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Patienten med forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen Udregning af væskebalance Væskeordinationer og principper for valg af i.v. væsker Anlæggelse af venflon Bestilling af anlæggelse af venflon Observationer og pleje ved venflon Bestilling af anlæggelse af CVK Observation og pleje ved CVK Blodprøvetagning i vene Blodprøvetagning i CVK Administration af furosemid Anlæggelse af v-sonde Brug af de forskellige typer enterale ernæringsprodukter Brug af ernæringspumpe Bestille blodprøver, EKG Blodsukker måling Engangskatherisering Urinprøve Opsættelse af parenteral ernæring Opsættelse af sporstoffer 32

33 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Forberedelse og observation af patienter til undersøgelse Koloskopi Sigmoideoskopi Rektoskopi Pouchskopi Gastroskopi Tyndtarmspassage Røntgen af colon Colonindhældning CT-scanning Ultralydsscanning Ultralydsvejledt biopsi og drænage Røntgen af thorax MR-scanning Fistulografi ERCP EU's Endoskopisk ultralydsskanning Oversigt over abdomen G.U. 33

34 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Forberedelse og observation af patienter til operationer LAR Lav Anterior Resektion J-pouch operation APR Abdominal Peritonal Resektion TEM Transanal Endoskopisk Mikrokirurgi Colonresektion Hartmanns operation Lukning af loop-ileostomi Tilbagelægning af kolostomi/anastomoseoperation Tyndtarsresektion Ileocøkalresektion Appendikotomi Lab. chol Hernietomi Fistelrevision m./u. VAC Spincterplastik EMR endoskopisk mucosa resektion 34

35 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Mobilisering af patienten Forflytningsteknikker generelt og i fht. operationstype Lejringsprincipper / decubituprofylakse Brug af lift loft/gulv Mobilisering på sengekant Mobilisering til stol Mobilisering på gang, inkl. patientens påklædning Samarbejde med fysioterapeut og serviceassistenter Samarbejde med ergoterapeuter Hjælpemidler Ernæring af patienten Uddeling af mad Regler for opbevaring af mad Kostformer og restriktioner Mellemmåltider Kostregistrering Kostbestilling Ønskekost Sondeernæring og sondepumper Parenteral ernæring Bestilling og anvendelse af diætist 35

36 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Udskrivelse af patienten Orientering af patient og pårørende Vurdering af hjemmet behov for hjælp Kontakt til hjemmeplejen SAMBO Overflytning til anden afdeling Overflytning til andet sygehus Sygeplejerapport Oversigtsskema vedr. medicin og recepter Principper for udlevering af medicin og plejeprodukter Ambulante tider i: Kolerektalambulatoriet Stomiambulatoriet M-ambulatoriet Transport Orlov Åben indlæggelse Sygepleje ved mors Istandgørelse af mors Omsorg for pårørende Udlevering af pjecer Forholdsregler ved udlevering af værdigenstande Ligsyn / medicolegaltligsyn Besked til hjemmeplejen 36

37 7. Oversigt over samtaler Samtale / evaluering Dato Navn på kontaktsygeplejerske Afdelingssygeplejerske/stedfortræder Forventnings- og samarbejdsaftale Inden for de første 2 uger Midtvejssamtale Efter ca. 3 uger Midtvejssamtale Evt. gentages efter behov Evalueringssamtale Efter ca. 6 uger Opsamlings- og trivselssamtale Efter ca. 3 måneder Opsamlings- og trivselssamtale Efter ca. 6 måneder Udviklingssamtale Efter ca. 1 år Kun med afdelingssygeplejersken 37

38 8. Oversigt over studiebesøg og aftaler med ressourcepersoner Afsnit/ressourceperson Dato Kontaktperson når dato for aftalen skal indgås Kolorektalambulatoriet Mary Spåbæk, A5 Operationsafsnit A Afdelingssygeplejerske Birthe Badstue Tlf Opvågningen (COPA) Stomisygeplejerske Jette Kundal, A5 PITA (helst i aftenvagt) Diætist Afdelingssygeplejersken Tlf Helga Roud 38