Kvalitetsrapport 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2012"

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret Delrapport fra Specialklasserne ved Skanderup- Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms / Anders Henriksen

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Specialklassetilbuddet er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvilket betyder, at der arbejdes med individuelle mål og lærings- og udviklingsforløb, og at der er store individuelle forskelle i elevernes faglige udbytte. Undervisningens tilrettelæggelse og den løbende evaluering sikrer, at den enkelte elevs faglige og sociale udvikling følges nøje, således at der tages udgangspunkt i elevernes individuelle behov. Det vurderes at eleverne med den målrettede indsats, der bliver gjort opnår et godt fagligt udbytte. Gennem en anerkendende og værdsættende pædagogisk tilgang inddrages eleverne i deres egen læringsproces. Eleverne i specialklasserne profiterer af at størstedelen af deres lærere underviser både i specialklasserne og almenklasserne på skolen. Der arbejdes løbende på at bevare en kultur på skolen, der giver plads til alle i fællesskabet - eleverne deltager f.eks. i morgensang, emneuger, trivselsdag, motionsdag, skolefester, elevrådsarbejde m.m. sammen med eleverne fra almenklasserne. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE De vedtagne ændringer i bilagene til styrelsesvedtægterne for skolens specialklasser betyder, at eleverne fremadrettet skal overskoles til et andet skoletilbud efter 6. klassetrin. Samtidig er indskolingsklassen fremadrettet kommunens eneste specialklassetilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i klasse Der er blevet arbejdet på at implementere ændringerne bedst muligt. Som baggrund for elevernes udbytte af undervisning arbejdes der løbende for trivslen på skolen. Der er et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, som støtter op om og arbejder aktivt for trivslen på skolen. Der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem personalet og ledelsen, og ledelsen har særligt i dette skoleår været inddraget meget i AKT-arbejdet omkring enkeltelever i specialklasserne. Organisatorisk prioriteres det fra ledelsens side, at lektionerne dækkes af linjefagsuddannede lærere, ligesom parallellægninger i skema tilgodeser samarbejde på tværs af de tre specialklasser og med almenklasserne. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Der er i personalegruppen i specialklasserne en åben kultur, hvor viden og erfaringer deles på tværs af fag og klasser. Det nære samarbejde og den kollegiale sparring med almenklasserne sikrer, at viden og erfaringer også deles mellem almen- og specialområdet til stor gavn for begge områder. Der arbejdes med design i alle klasser, og der udveksles løbende erfaringer på pædagogiske rådsmøder og afdelingsmøder. I skolens pædagogiske læringscenter deltager både lærere fra almenklasserne og specialklasserne, hvilket betyder, at det specialpædagogiske og -didaktiske aspekt hele tiden er en naturlig del af udviklingen i læringscenteret, og at der også på dette område sker en vidensdeling til gavn for begge områder (særligt inklusionsindsatsen på almenområdet). Læseindsatsen prioriteres højt i specialklasserne - tidligere bl.a. gennem årligt læsekursus sammen med almenklasserne, og fremadrettet gennem læsebånd som indsatsområde. LOKALE MÅL OG TILTAG I dette skoleår er der bl.a. blevet arbejdet med en samlet beskrivelse af det pædagogiske koncept i spacialklasserne, ligesom der er blevet arbejdet på en beskrivelse af den pædagogiske praksis i klasserne med henblik på at styrke den røde tråd i elevernes skoleforløb. Som en konsekvens af den ændrede organisering på specialområdet i Kolding Kommune er K-klassen fremadrettet det eneste tilbud til de specialklasseelever med generelle indlæringsvanskeligheder fra klasse, som alligevel ikke kan inkluderes i almenklasser. Det forventes at have den konsekvens, at de elever, som visiteres til denne klasse vil have nogle mere vidtgående vanskeligheder end tidligere. Derfor er det et indsatsområde at sikre, at denne elevgruppe håndteres bedst muligt. Det inklusionsfremmende arbejde har allerhøjeste prioritet på skolen generelt og i specialklasserne i særdeleshed. Elevernes trivsel og oplevelse af at være en naturlig del af fællesskabet styrker deres selvværd samt faglige og sociale udvikling.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Kvalitet og specialpædagogik VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Undervisning: Undervisningen i alle tre specialklasser tager udgangspunkt i de enkelte elevers faglige niveau, men bygger samtidig på skolens værdigrundlag og pædagogiske linje (se evt. beskrivelse af specialklassernes pædagogiske koncept på skolens hjemmeside). I en del af lektionerne planlægges, gennemføres og evalueres undervisningen i samarbejde mellem to lærere, hvis der er dobbeltdækning eller hvis et fag er parallellagt i to af klassernes skemaer. Ligeledes samarbejdes mellem lærere og pædagoger omkring undervisningens gennemførelse, hvor der er pædagoger, der deltager i undervisningen. I skoleåret har 11 forskellige lærere haft timer i specialklasserne, og af disse 11 har de 10 lærere også haft undervisning i almenklasserne. Eleverne i spacialklasserne er en naturlig del af hverdagen på hovedskolen. De deltager således i en lang række aktiviteter sammen med almenklasserne, herunder; morgensang, emneuger, trivselsdag, skolefester, elevrådsarbejde, forårskoncert osv. Den løbende evaluering i undervisningen: Udover den løbende evaluering, som alle lærere foretager, bliver eleverne inddraget i fastsættelse af mål for den kommende periode, ligesom målopnåelsen drøftes med elever og forældre ved skole/hjem-samtaler. I forbindelse med udarbejdelse af statusrapporter arbejder teamet sammen omkring udfyldelsen af den sociale dimension af rapporten. Pga. elevernes særlige faglige udfordringer er der en tæt og løbende dialog mellem eleven og læreren omkring elevens læring. Intranettet anvendes til beskeder mellem personalet, men også til skrivning af logbøger, hvor relevante informationer omkring eleverne er tilgængelige for personalet. Kvalitet og specialpædagogik: Sammensætningen af elevgruppen i specialklasserne betyder, at der er store individuelle forskelle i de enkelte elevers faglige niveau og nødvendige indsatsområder. Derfor arbejdes der hele tiden på at opnå et godt kendskab til den enkelte elevs styrker og udfordringer både fagligt og socialt, for derigennem at kunne differentiere de didaktiske og pædagogiske indsatser og arbejdsmetoder, så de er tilpasset den enkelte elevs behov. Hele hverdagen og således også undervisningen i specialklasserne tager udgangspunkt i en anerkendende og værdsættende tilgang. Denne tilgang er med til at skabe en grundlæggende tillid elever, forældre og personale imellem - dette er således også med til at skabe forudsætningerne for læring/udvikling (jf. en systemisk tilgang til kommunikation og læring).

4 Elevplaner og elevsamtaler: Elevplanen/statusrapporten indeholder præcise og evaluerbare mål, som der følges op på med evaluering og nye mål. Gennem den løbende evaluering af undervisningen, teammøder, samarbejde med PPR, dialog med forældre og elev, gennemførelse af tests m.m. følges den enkelte elevs udvikling og udbytte af undervisningen. Der er en fast procedure for udarbejdelsen af statusrapporter/elevplaner for både lærere og pædagoger - men i det kommende skoleår udarbejder dansk- og matematiklærerne på tværs af de tre specialklasser en oversigt, som i endnu højere grad skal sikre en rød tråd i målfastsættelse og evalueringsarbejdet i disse fag gennem den enkelte elevs skoleforløb og i elevens overskoling fra en klasse til den næste. Skolestart, indskoling og SFO: Når en elev visiteres til specialklasserne på Forbundsskolen, tager forældrene som regel kontakt til skolen, således som det er beskrevet i visitationsbrevet. Hvis dette ikke er tilfældet, kontakter skolen forældrene og inviterer til et opstartsmøde på skolen. På dette møde deltager både klasselæreren og pædagoger fra SFO'en, ligesom ledelsen er repræsenteret, når det skønnes gavnligt for mødet. Skolen har også overlevering med børnehaven eller det tidligere skoletilbud for at sikre den størst mulige viden om eleven inden skolestart. Efter den første opstartsperiode i klassen tager klasselæreren for indskolingsklassen på hjemmebesøg. Der er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger - både med klassepædagogerne fra SFO'en samt i forbindelse med de lektioner, hvor pædagoger deltager i undervisningen. Det betyder, at eleverne oplever en naturlig sammenhæng mellem undervisningen og SFO-tiden. Der er udarbejdet en beskrivelse af rammerne for samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 0% 0% 100% Gennemsnitligt elevfravær i dage 0,0 0,0 26,5 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 0,0 7,8 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 0,0 5,3 - ulovligt fravær 0,0 13,3 LÆRERKOMPETENCER Procentdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 0% 0% 100% faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 0% 0% 84% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 0% - - særskilt for undervisningen i natur og teknik 0% 0% 67% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i matematik 0% 0% 100% - særskilt for undervisningen i biologi 0% 0% 100% - særskilt for undervisningen i geografi 0% 0% 0% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 0,0 0,0 5,0 Antal elever pr. nyere computer 0,0 0,0 4,8 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 0,0% 0,0% 100,0% - i indskolingen 0,0% 0,0% 100,0% - på mellemtrinnet 0,0% 0,0% 100,0% - i udskolingen 0,0% 0,0% 100,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 0,0% 0,0% 39,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr 0 kr 0 kr Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Talfakta: Dette er første skoleår, hvor der skal udarbejdes en selvstændig kvalitetsrapport for specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole. Tidligere var både mål og tiltag samt talfakta for specialklasserne indeholdt i rapporten for almenklasserne. Af samme årsag indeholder denne rapport ikke bagudrettede talfakta. Til og med skoleåret har skolens specialklasser tilbudt undervisning fra 0. til og med 7. klassetrin, men med mulighed for at elever, som skulle på efterskole efter 8. klasse kunne gå et ekstra år på skolen for at undgå et ekstra skoleskift. Ændringen af bilagene til styrelsesvedtægten tilbydes fremadrettet undervisning til og med 6. klassetrin, således at klassetrinnene følger klassetrin i skolens almenklasser. Der arbejdes i ikke-årgangsdelte klasser med elever fra flere alderstrin i hver klasse. Der har således været 8 klassetrin fordelt i 3 klasser. Tallene for elevfravær er i meget høj grad præget af to elever med et ualmindeligt stort fravær. De to elever har i skoleåret tilsammen haft 280 fraværsdage (de sociale myndigheder holdes løbende orienteret om det store fravær). Hvis disse to elever udelades af statistikken, vil det samlede fravær ligge på 14,5 dage pr. elev i stedet for 26,5 dage. 14,5 dage er dog også et højt tal, som der arbejdes på at nedbringe. 100% af undervisningen i specialklasserne varetages af en lærer med linjefagskompetence. Det betyder, at læreren (eller mindst en af lærerne, hvis der deltager flere i den samme lektion) har enten linjefagskompetence i det fag, der undervises i eller tilsvarende kompetence inden for specialpædagogisk bistand i specialklasser. Tallet er således 100% selvom de underliggende tal for linjefag og specialpædagogisk bistand i specialklasser særskilt ligger under 100%. Skole-hjem samarbejde: I alle tre specialklasser er der et godt og positivt skole/hjem-samarbejde. Forældrene har en åben invitation til at komme og deltage i undervisningen. Derudover afholdes der 4 gange årligt "Åbent hus" i undervisningsdelen, hvor mange forældre og bedsteforældre kommer og deltager. I SFO'en er der en gang om måneden forældrekaffe, hvor forældrene kan komme og deltage og få en uformel snak med pædagogerne. Der afholdes samtaler med udgangspunkt i målfastsættelse og statusrapporter/elevplaner for eleven. Derudover afholdes forældremøder, både for den enkelte klasse og for den samlede forældregruppe i specialklasserne, hvor mere generelle problemstillinger drøftes. I skoleåret var alle lærere på fælleskursus under titlen "Relationsorienteret klasseledelse". Denne dag "overtog" pædagogerne undervisningen med deltagelse fra forældre. Specialklaserne er repræsenteret i skolebestyrelsen med en forældrevalgt repræsentant, og forhold vedrørende specialklasserne er en naturlig og vigtig del af skolebestyrelsens arbejde. Skolebestyrelsen er en meget aktiv medspiller på skolen, og der er et godt, åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem skolebestyrelsen og ledelsen. Det tætte og velfungerende skole/hjemsamarbejde og den nære sammenhæng mellem specialklasserne og almenklasserne både blandt elever, personale og forældre styrker indsatsen omkring det inklusionsfremmende arbejde betydeligt. Trivsel: Trivsel er et nøglebegreb i specialklasserne på Forbundsskolen, idet vi arbejder ud fra devisen, at eleverne trives, når de lærer, og kun lærer, når de trives. Inklusionen (se afsnit herom under lokale mål og tiltag) og samarbejdet med almenklasserne betyder, at eleverne i specialklasserne føler sig som en naturlig del af skolens store fællesskab. Dette er med til at skabe trivsel blandt vores elever. Når der gennemføres undervisningsmiljøundersøgelser blandt eleverne, tegnes et billede af en elevgruppe, som trives, og skolen scorer højt i sammenligning med øvrige skoler både kommunalt og nationalt. Når der laves trivselsmålinger blandt personalet tegnes et billede af en skole, hvor personalet trives.

7 Når trivsel vægtes så højt skyldes det, at vi anser det som en helt grundlæggende forudsætning for elevernes faglige og personlige udvikling (igen jf. en systemisk tilgang til kommunikation og læring). Organisering: Hvert år i forbindelse med skoleårets planlægning udarbejdes klassedannelsen ud fra den givne elevgruppe, hvor både faglige, pædagogiske og sociale hensyn inddrages i overvejelserne. Pædagogtimer i undervisningen og dobbeltlærertimer fordeles hvert år således at ressourcerne anvendes bedst i forhold til den givne kontekst. Ligeledes prioriteres det højt ved skolens skemalægning (samlede skemaer for almenklasserne og specialklasserne), at der parallellægges lektioner i flere ønskede fag, således at to klasser f.eks. kan have N/T eller billedkunst sammen og med to lærere. Der er i hele denne fase et tæt samarbejde mellem personalet og ledelsen. Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger og teamstrukturen bidrager positivt til arbejdet omkring den enkelte elev, ligesom den værdsættende og anerkendende tilgang både i samarbejdet og i relationerne gør det. Ledelse: Ledelsen er i det daglige arbejde i specialklasserne involveret i stort som småt. Særligt i dette skoleår har ledelsen været inddraget meget som AKT-hjælp i arbejdet med elever, der har fyldt meget i klasserne. Denne rolle betyder, at ledelsen helt naturligt er i tæt dialog med specialklasselærerne og -pædagogerne omkring særlige udfordringer i den enkelte klasse og omkring enkeltelever. Ledelsen har en fordeling af ledelsesopgaver og ansvarsområder - men i dagligdagen foregår mange opgaver omkring specialklasserne i et samarbejde internt i ledelsesteamet og med personalet i klasserne. Ledelsen deltager i afdelingsmøder, forældremøder, og nogle gange i teammøder, forældresamtaler og møder med skolepsykologen. Der er et godt og tillidsfuldt samarbejde i ledelsen fra alle afdelinger, og ligeledes et godt og tillidsfuldt samarbejde med det øvrige personale. Ledelsen ønsker at være synlig i undervisningen, men udviser også synlighed ved at have et "åbent kontor", hvor der altid er tid til at lytte og hjælpe, hvor det er nødvendigt. I statusanalysen fra efteråret 2011 ligger vurderingen af indsatsområdet "Ledelse" højt i forhold til gennemsnittet for skolerne i Kolding Kommune. Lærerkompetencer: Der er på skolen samlet et stor mængde specialviden, idet der udover specialklasserne er almenklasser og centerklasser for elever med forstyrrelser indenfor autismespektret. Der er en høj grad af linjefagsdækning i de fleste fag, hvilket skyldes, at linjefagsdækningen i nogle tilfælde prioriteres højere end egentlig tilsvarende kompetence inden for specialpædagogisk bistand i specialklasser. Beskrivelsen af det pædagogiske koncept/værdigrundlag for specialklasserne (se afsnit herom under lokale mål og tiltag) bygger på den kultur der er oparbejdet i specialklasserne gennem en årrække. Beskrivelsen vil fremadrettet blive brugt, når nye medarbejdere starter i specialklasserne, og den vil løbende blive evalueret. Lærernes IT-kompetencer (f.eks. inden for læse- og skrivekompencerende IT-redskaber) vil være et indsatsområde i det kommende skoleår. Specialklasserne er begunstiget af at have dygtige og engagerede medarbejdere.

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Videnspredning og faglig sparring De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 2012) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTA Videnspredning og faglig sparring: Der er i personalegruppen i specialklasserne en meget åben kultur, hvor man deler viden og erfaringer på tværs af fag og klasser. Da der er en række lektioner med dobbeltdækning (særligt i dansk og matematik, hvor der er to faglærere på), og da det fra ledelsens side er prioriteret at parallellægge en del lektioner på tværs af klasserne i f.eks. N/T, idræt, musik, foregår en del af planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisning i samarbejde mellem flere lærere. I skoleåret har 11 forskellige lærere haft timer i specialklasserne, og af disse 11 har de 10 lærere også haft undervisning i almenklasserne. Det betyder, at der er en naturlig sammenhæng med almenområdet, og at erfaringer fra almenområdet kan anvendes i specialklasserne, ligesom almenklasserne nyder godt af den store specialpædagogiske ekspertise, der er oparbejdet blandt specialklasselærerne. Det nære samarbejde med almenområdet øger mulighederne for inklusionsfremmende tiltag betragteligt. Der er elever fra specialklasserne, som deltager i enkeltfag i almenklasser, ligesom en af specialklasserne fast har svømning sammen med skolens 4. klasse. Trivselsdage, skolefester m.m. planlægges og gennemføres i fællesskab af lærerne fra begge afdeling, og eleverne fra specialklasserne deltager sammen med eleverne fra almenklasserne. Lærerne fra specialklasserne har ikke deltaget i det kommunale faglige sparringskorps. Designpædagogik: Der arbejdes med design i alle klasser og i undervisning såvel som i SFO'en. Der har været en pædagog på designuddannelsen i år. Pga sygdom var vi nødt til at trække en lærer ud af uddannelsen. Der er tilmeldt en lærer til uddannelsen det kommende år. Der har været nedsat en "designgruppe" med designkontaktlæreren og to lærere, der har fungeret som tovholdere i designpædagogikken på skolen (således fælles for almen- og specialområdet). De har været igangsættere, sparringspartnere, indpiskere osv., og alle klasser og SFO har været igang med designprojekter. Der udveksles erfaringer på pædagogiske rådsmøder og afdelingsmøder. I statusanalysen fra 2011 "scorer" skolens 5. og 6. klasse på almenområdet højere eller lig gennemsnittet for Kolding-skolerne på "designområderne" Kreativitet, Innovation, Problemløsning og samarbejde for både lærer- og elevbesvarelser. Vi vurderer, at en tilsvarende tendens gør sig gældende for eleverne i specialklasserne.

9 Pædagogisk læringscenter: Der er etableret et pædagogisk læringscenter med deltagelse af alle de forskellige koordinatorer og vejledere. I læringscenteret deltager både lærere fra almenklasserne og lærere fra specialklasserne. Dette betyder, at det specialpædagogiske aspekt hele tiden er en naturlig del af den pædagogiske udvikling i læringscenteret, og at der også på dette felt sker en vidensdeling til glæde for både almen- og specialområdet. Det kommende år skal der udarbejdes en beskrivelse af alle vejlederfunktionerne for at synliggøre, hvad de hver for sig kan tilbyde. Disse beskrivelser vil blive lagt på hjemmesiden, så også forældre også vil kunne se, hvor og hvilken hjælp, de vil kunne trække på. De fysiske rammer for læringscentret er gode. Det ligger helt centralt på skolen, og skolebibliotekaren er dygtig til at åbne lokalet for alle. Der er således altid liv og aktivitet. Der arrangeres udstillinger (klasser, lærere, vejledere, bibliotekar, specialklasser, grupper fra Grønnebakken osv.), konkurrencer, oplæsning, Open by night (hvor forældre og elever kan komme en hel eftermiddag og deltage i aktiviteter) og meget mere. Der tilbydes spotkurser til såvel personale som forældre. Læseresultater i 8. klasse: Specialklasserne har som en naturlig del af undervisningen haft fokus på læsningen i mange år. Det prioriteres højt fra ledelsens side i fagfordelingen, at en del af dobbeltlærertimerne anvendes i dansk. Det betyder, at der er sat to linjefagsuddannede dansklærere på i en stor del af dansklektionerne i specialklasserne. Nogle af eleverne fra specialklasserne har hvert år deltaget i et læsekursus (2 x 6 uger hvert skoleår) i samarbejde med almenklasserne. Det kommende år erstattes læsekurset med et læsebånd for alle klasser (både almen- og specialklasser) for at styrke læselysten og sikre, at eleverne læser så meget som muligt. Der er ingen to-sprogede elever i specialklasserne, og der er derfor heller ingen særlig indsats på dette område. Eleverne har adgang til at anvende IT som et kvalificerende redskab. Der er 4,8 elever pr. nyere PC - dog har specialklasserne også mulighed for at anvende skolens IT-lokale ved læringscenteret, hvor der vil være er en nyere PC til alle elever. I det kommende skoleår gøres en særlig indsats for at opkvalificere specialklasselærernes kompetencer inden for læse- og skrivekompenserende IT. Dette foregår i form af kurser i og støtte til undervisningsforløb omkring CD-ORD. De naturvidenskabelige fag: Ændringen i bilagene til styrelsesvedtægten betyder, at eleverne fra specialklasserne fremadrettet forlader skolen efter 6. kl. Derfor er der fremadrettet ingen undervisning i fysik/kemi længere, og der er derfor heller ikke foretaget opgradering af lærernes kompetencer på området. Linjefagsdækningen i natur/teknik ligger på 67%, men i de øvrige tilsvarende mellemstore fag ligger dækningen højere. Natur/teknik er et af de fag, hvor der er parallellagte timer mellem de to ældste specialklasser, således at der kan undervises sammen i de to klasse med to lærere, hvilket bl.a. kan være en fordel ved forsøg og undervisning i naturen. Faggrupperne på tværs af klasserne arbejder sammen og vidensdeler. Men i det kommende skoleår er der nedsat en arbejdsgruppe for henholdsvis dansk- og matematiklærerne, hvor der udarbejdes en oversigt, som i endnu højrere grad skal sikre en rød tråd i målfastsættelse og evalueringsarbejdet i disse fag gennem den enkelte elevs skoleforløb og i overskolingen fra en klasse til den næste. Ligesom med danskfaget prioriteres det fra ledelsens side højt i fagfordelingen, at en del af dobbeltlærertimerne anvendes i matematik. Det betyder ligeledes, at der er sat to linjefagsuddannede matematiklærere på i en stor del af matematiklektionerne i specialklasserne.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Beskrivelse af pædagogisk koncept i specialklasserne Lærer/pædagogsamarbejd e Rød trød i skoleforløbet i specialklasserne Ønsket Opnået Inklusionsfremmende arbejde og samarbejde med almenområdet Håndtering af den forventede ændrede elevgruppe i indskolingen Beskrivelse af pædagogisk koncept i specialklasserne Konceptet er udarbejdet og indsendt til BUF 2 2 Det pædagogiske koncept er kendt af lærerne i specialklasserne 2 2 Skolebestyrelsen har arbejdet med beskrivelsen 2 2 Konceptet er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem ledelsen og personale fra specialklasserne 2 2 Special-SFO'en har været inddraget i arbejdsprocessen 2 2 Rød trød i skoleforløbet i specialklasserne Lærerne i de enkelte klasser er bekendte med mål og rammer for undervisningen i de andre klasser 2 2 Eleverne og forældrene oplever en glidende overgang, når elever overskoles til en ny klasse 2 1 Lærerne i de tre klasser samarbejder om at skabe en god overgang, når elever overskoles til en 2 2 ældre klasse Faglærerne samarbejder på tværs af klasserne om at skabe en rød tråd i forhold til elevernes faglige 2 1 progression gennem skoleforløbet Der afholdes løbende møder, hvor lærere fra alle tre specialklasser deltager bl.a. arbejder med fælles temaer og indsatsområder 2 2 Håndtering af den forventede ændrede elevgruppe i indskolingen Ressourceudnyttelsen målrettes, således at der støttes bedst muligt op om denne elevgruppe 2 2 Lærerne efteruddannes til at håndtere den nye elevgruppe 2 1 Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om forhold vedr. den enkelte elevs udvikling 2 2 Der er et tæt samarbejde med PPR omkring den enkelte elevs udvikling 2 1 Ledelsen følger op og tager del i konfliktløsning omkring elever 2 2 Inklusionsfremmende arbejde og samarbejde med almenområdet Der er mulighed for at enkeltelever deltager i undervisningen i almenklasser 2 2 Eleverne i specialklasserne føler sig som en integreret del af skolens hverdag og fællesskab 2 2 Eleverne deltager i aktiviteter sammen med almenområdet 2 2 Ledelsen har fokus på inklusion og på at skabe rammer, der fremmer mulighederne for dette 2 2 Lærerne fra specialklasserne samarbejder med lærerne fra almenområdet 2 2 Lærer/pædagogsamarbejde Skemalægning tager hensyn til pædagogernes deltagelse i undervisningen 2 2 Skemalægningen tager hensyn til mulighed for fælles møder mellem lærere og pædagoger 2 1 Lærere og pædagoger holder fælles teammøder med henblik på at at styrke samarbejdet omkring den enkelte elevs alsidige udvikling 2 1 Der er klare og tydelige rammer omkring ledelsens forventninger til lærer/pædagogsamarbejdet 2 2 Ledelsen for henholdsvis specialklasserne og special SFO'en samarbejder i hverdagen omkring forhold 2 2 vedr. elever og personale i specialklasserne

11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Beskrivelse af det pædagogiske koncept i specialklasserne: I forbindelse med den ændrede organisering af specialområdet i Kolding Kommune blev det i uddannelsesudvalget besluttet, at Skanderup-Hjarup Forbundsskoles specialklasserække bibeholdes, som det tilbud, skolen har i dag, idet skolen pålægges at udarbejde en beskrivelse af det pædagogiske koncept, dette tilbud omfatter, med henblik på at der kan ske løbende evaluering af konceptet, så der kan videndeles med kommunens øvrige skoler om inklusionsstrategier. I skoleåret har en arbejdsgruppe udarbejdet denne beskrivelse, som er indsendt til BUF og gjort tilgængelig på skolens hjemmeside. Arbejdet var en længerevarende proces, hvor både ledelse, lærere og pædagoger var involveret i processen ligesom skolebestyrelsen har drøftet beskrivelsen. Rød tråd i skoleforløbet i specialklasserne: En arbejdsgruppe bestående af ledelsen og klasselærerne fra de tre specialklasser har i skoleåret udarbejdet en oversigt/beskrivelse af den konkrete praksis på en række pædagogiske, didaktiske og organisatoriske områder i de tre specialklasser. Hensigten med dette arbejde er dels at synliggøre og skriftliggøre praksis - men også at skabe en endnu mere tydelig råd tråd i skoleforløbet for eleverne, når de overskoles fra en klasse til den næste. Dette arbejde fortsættes i det kommende skoleår, hvor dansk- og matematiklærerne skal samarbejde omkring progressionen i målfastsættelse og evalueringsarbejde i disse fag gennem skoleforløbet. Håndtering af den forventede ændrede elevgruppe i indskolingen: Som en konsekvens af den ændrede organisering på specialområdet i Kolding Kommune, er K- klassen på Forbundsskolen fremadrettet det eneste specialklassetilbud i kommunen for elever på klassetrin med generelle indlæringsvanskeligheder. Det forventes at have den konsekvens, at en større del af de elever, som fremadrettet visiteres til dette tilbud vil have mere vidtgående vanskeligheder, end det tidligere har været tilfældet, idet en stor del af de elever fra denne aldersgruppe, som tidligere blev visiteret til et specialklassetilbud, fremadrettet skal inkluderes på almenområdet. Fremadrettet anser ledelsen det for en vigtig opgave hele tiden at sikre, at lærerne fortsat har de rette kompetencer specialpædagogisk og -didaktisk til at håndtere den forventede ændrede elevgruppe. Ledelsen inddrages ofte i forbindelse med konflikthåndtering blandt eleverne. Både ledelsen og personalet i specialklasserne har et godt samarbejde med PPR omkring elevernes udvikling (herunder bl.a. faste supervisionsmøder, med forudgående besøg fra psykologen i klasserne). Dog har der pga. barsel, jobskifte, omstruktureringer i PPR m.m. været tilknyttet 5 forskellige skolepsykologer i kortere eller længere perioder siden foråret 2011, hvilket har vanskeliggjort en kontinuerlig proces i samarbejdet i denne periode. Vi er dog generelt overordentligt godt tilfreds med betjeningen fra PPR. Inklusionsfremmende arbejde og samarbejde med almenområdet: Som det fremgår af specialklassernes inklusionsstrategi, som er udarbejdet i foråret 2012, så fylder det inklusionsfremmende arbejde og samarbejdet med almenområdet meget i hverdagen. Det er en naturlig del af arbejdet og af kulturen for både personale og elever i specialklasserne, at der er denne sammenhæng med almenområdet. Både når enkeltelever deltager i undervisning i almenklasser, og når der er fællesaktiviteter på tværs (emneuger, trivselsdag, motionsdag, morgensang m.m.), opleves det at inklusionen bidrager positivt til elevernes faglige og personlige udvikling. Lærer/pædagogsamarbejde: Der har igennem en længere periode været en fasttømret gruppe af lærere og pædagoger, som har været de primære aktører i lærer/pædagogsamarbejdet i specialklasserne. Dels er der kommer nye personalesammensætninger og dels har ledelsen lagt op til et endnu mere forpligtende samarbejde. Derfor har ledelsen også forsøgt at tilgodese rammerne for samarbejdet ved skemalægningen. I det kommende skoleår deltager en gruppe lærere og pædagoger i projektet med BUF omkring professionssamarbejde.

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Specialklasserne ved Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Lene Aagaard Brandt / Anders Henriksen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Specialklasserne ved Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Anders Henriksen / Lene Brandt KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING

Læs mere

Emne: Inklusionsstrategi for specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Emne: Inklusionsstrategi for specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 24. maj 2012 Sagsbehandler Anders Henriksen Direkte telefon 79 79 77 93 E-mail anhe@kolding.dk Emne: Inklusionsstrategi for specialklasserne for elever med generelle

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon 79 79 77 92 E-mail jowh@kolding.dk Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Resultaterne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Pædagogisk koncept i specialklasserne på Skanderup Hjarup Forbundsskole

Pædagogisk koncept i specialklasserne på Skanderup Hjarup Forbundsskole Pædagogisk koncept i specialklasserne på Skanderup Hjarup Forbundsskole Udarbejdet i efteråret 2011 Beskrivelse af det pædagogiske koncept i specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole Baggrund

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Lene Aagaard Brandt KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE På

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Parkskolen ved skoleleder Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE En del elever på Parkskolen har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 9-1 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan Wentzel Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE I de kommunale læsetest

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Vonsild ved Jacob Skou KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Hver elev har en kontaktlærer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Vester Nebel Skole ved Martin Bredthauer KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Andelen af usikre læsere

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Taps Skole ved Mette Dybdal Møller KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevplanen er IKKE statisk, der

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Parkskolen ved skoleleder Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elever på Parkskolen er alle

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Ødis skole ved skoleleder Mads Vilstrup Hoeg KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Skolen har i skoleåret 12/13

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Timring Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Brændkjærskolen ved skoleleder Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Da skolen fortsat søges

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialcenter ved Skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SpecialcenterVamdrup

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialklasser ved skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vamdrup specialklasser

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Dalby Skole ved Henrik Nielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Evalueringen understøttes af port

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Se hjemmesiden:

Se hjemmesiden: Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Kontaktklasserne. Arden Skole

Kontaktklasserne. Arden Skole Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole

Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole Det gode Skole/hjem-samarbejdet skal medvirke til, at skolens og hjemmenes samlede ressourcer anvendes bedst muligt med udgangspunkt i den enkelte elev

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen arbejder tæt sammen med

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18 Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere