Statusevalueringen af selve udlægningen skal tilvejebringe et overblik over hvad udlægningen af midler har betydet for

Transkript

1 Evaluering af udlægning af specialundervisningsmidler og specialklassestrukturen Formål og beskrivelse I november 2012 besluttede Byrådet at udlægge specialundervisningsmidlerne på skoleområdet gældende fra skoleåret Dog fik skolerne allerede visitationskompetencen fra 1. januar Målet med decentraliseringen er at give skolerne mulighed for at iværksætte en hurtig og relevant indsats i forhold til elever med særlige behov, og derved forebygge, at der opstår behov for visitation til specialklasserne i Rebild Kommune. Formålet er, at flere skolebørn fremover kan bevare deres tilknytning til lokalområdets skole. Sammen med beslutningen om udlægningen af midlerne til specialundervisningen blev det besluttet, at der efter et år skulle være en statusevaluering af ordningen og en evaluering af specialklassestrukturen på baggrund af en forventning om, at udlægningen af midlerne ville medføre et fald i antal visiterede elever til de nuværende specialtilbud i kommunen. Formål med evalueringen Evalueringen af specialklassestrukturen er med henblik på at vurdere om der har været et fald i antal elever til kommunens egne specialtilbud og om det i givet fald medfører et behov for en justering af specialklassestrukturen. Herunder også om der er de rette kompetencer i specialtilbuddene. Med andre ord er der de specialtilbud der er behov for kommunen efter udlægningen af midlerne. Statusevalueringen af selve udlægningen skal tilvejebringe et overblik over hvad udlægningen af midler har betydet for - organiseringen på skolerne - hvad er der igangsat af forskellige initiativer på skolerne. Derudover hvilke inkluderende tiltag der ønskes igangsat fremadrettet - har medarbejderne de rette kompetencer Derudover skal statusevalueringen være med til at belyse og udbedre de uklarheder der er opstået i til selve modellen (Spørgsmål om at afklare de tilfælde der ikke fra start var klar, hvem der havde visitationskompetencen og dermed det økonomiske udgift) Med andre ord skal statusevalueringen medføre en opdateret beskrivelse af kompetencefordelingen i forlængelse af udlægningen. Endelig skal evalueringen se på, om det umiddelbart og allerede efter 1 år er muligt at sige noget om, hvorvidt modellen lever op målet om er at give skolerne mulighed for at iværksætte en hurtig og relevant indsats i forhold til elever med særlige behov, og derved forebygge, at der opstår behov for visitation til specialklassetilbud og at flere skolebørn fremover kan bevare deres tilknytning til lokalområdets skole. Side 1 af 16

2 Der er oprettet følgende specialklasser på skolerne i Rebild kommune: (Målgruppebeskrivelser fra styrelsesvedtægten) Specialklasserne på Terndrup skole, Sortebakkeskolen og Karensmindeskolen Klasserække fra klasse med lettere generelle indlæringsvanskeligheder og med behov for et mindre og mere støttende skolemiljø. Klasserne er placeret i tilknytning til de afdelinger på skolen, hvor de tilsvarende årgange har hjemlokaler, så der skabes mulighed for et samspil med jævnaldrende i normalklasserne. AK-klasserne på Skørping skole Målgruppen er elever fra klasse, der profiterer af et skoletilbud med en meget struktureret pædagogik i tilknytning til en folkeskole. Den pædagogiske indsats baseres på aktuel viden og forskning på det specialpædagogiske område. Indsatsen omkring barnet planlægges i samarbejde med forældrene ud fra barnets specielle forudsætninger og behov. I tilbuddet lægges der vægt på såvel faglig indlæring som social træning. Målet er størst mulig livskvalitet, men ikke nødvendigvis størst mulig tilpasning eller normalitet. Målet er at give eleverne optimale udviklingsmuligheder, så de på sigt kan deltage aktivt i samfundet med de særlige forudsætninger, de har. AK-klasserne er et heldagstilbud fra kl med undervisning og fritidsdel. Ak-klassen, Skoven Skoven er en satelitt til AK-klassen, hvor målet er at udvikle elvernes skolekundskaber, udvikle elevernes sociale kompetencer med henblik på udslusning til almenskolen. Undervisningen tager udgangspunkt i relationsskabende aktiviteter, hvor faciliteterne omkring ungdomshuset og skoven er det primære læringsrum. Undervisningen skal være tryghedsskabende, således at eleverne får tillid og tro på egne evner og får styrket deres evne til selvansvar i forhold til undervisningen. Eleverne skal igennem disse læringsprocesser, så vidt muligt, blive i stand til at deltage i Folkeskolens afgangsprøver. Eleverne skal hjælpes til at kunne konfliktløse og til en højere grad af accept af hinanden. Eleverne integreres, når dette er muligt, i fag og aktiviteter på Skørping skole og i nærmiljøet i fritidsdelen (Juniorklub og SFO). Ak-skoven er et heldagstilbud fra kl til Herudover en beskrivelse af tilbud derudover (som ligger udenfor modellen) Skibstedskolen Skibstedskolen er en specialskole, hvor målgruppen for Skibstedskolens elever er børn/unge med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Der foruden kan børnene/de unge have yderligere problemstillinger såsom: autismespektrums forstyrrelser, ADHD, tilknytningsforstyrrelser og multiple funktionsnedsættelser. For at målrette pædagogikken er eleverne inddelt i 3 funktionsspor; et spor for børn/unge med generelle indlæringsvanskeligheder, et spor for børn/unge der også har ADHD og/eller tilknytningsproblematikker og endelig et spor for børn/unge med multiple funktionsnedsættelser. Side 2 af 16

3 Beskrivelse af model for udlægning af specialundervisningsmidlerne Kompetencen og midlerne til specialundervisning vedr. kommunens egne elever i kommunens egne specialklasser er blevet lagt ud til skolerne. Midlerne til skolerne er fordelt på således, at halvdelen fordeles på baggrund af elevtal og den anden halvdel fordeles på baggrund af de socioøkonomiske tal. Skolerne fik med udgangspunkt i det daværende budget til Rebild Kommunes specialklasser tilført ressourcer til løsningen af den nye opgave. Udgiften til kørsel afholdes fortsat af forvaltningen. Skolerne skal så selv finansiere udgiften til de elever fra deres distrikt, der går i kommunens egne specialklasser. Dog blev der indtænkt en overgangsordning frem til skoleåret , således at halvdelen af udgiften for de elever, der pr. 1. januar 2013 er visiteret til et specialtilbud betales centralt fra og den anden halvdel betales af distriktsskolen. Andelen af midlerne der lægges ud til skolerne bliver således større i takt med at forvaltningens udgift falder. Med den nye styrings- og økonomimodel overgik visitationskompetencen vedrørende Rebild Kommunes specialklasser således fra det centrale visitationsudvalg til den enkelte kontraktholder på skoleområdet. Særlig overgangsordning for særligt udfordrede skoler Der blev lavet en særlig overgangsordning for særligt udfordrede skole, hvor skolen de to første år blev holdt skadesfri (konkret så skolen ikke skulle af med penge) Omstillingspulje Endvidere blev der lavet en overgangsordning for det der er kaldt omstillingspuljen, hvor der var givet midler til enkelte elever, hvor distriktsskolen har peget på et specialklassetilbud, men hvor skolen og visitationsudvalget er blevet enige om, at eleven med ekstra støtte (af forskellig art) med fordel kunne inkluderes på distriktsskolen. For denne pulje blev der aftalt en 2 årig overgangsordning, hvor halvdelen af beløbet fra skulle betales af puljen og skolen vil selv skulle finansiere den anden halvdel i en 2 årig overgangsperiode. Puljen (den resterende del) vil blive fordelt til skolerne jf. modellen. Skolernes betaling af udgifterne til elever i specialklasser (kompetencebeskrivelse) Principperne bygger på den grundholdning, at den skole, der har størst mulighed for i et samarbejde med forældrene at handle i forhold til elevens skolegang, er økonomisk ansvarlig for specialtilbuddet. 1. Når en elev, der er visiteret til et specialtilbud, flytter bopæl til et andet skoledistrikt, betaler den nye distriktsskole udgiften fremadrettet. 2. Når en elev, der er visiteret til et specialtilbud, skifter fra 6. til 7. klasse, overgår udgiften fra fødeskoledistriktet til overbygningsskoledistriktet. 3. Når en elev, der er visiteret til et specialtilbud, skifter fra 9. til 10. klasse, beholder overbygningsskoledistriktet udgiften. 4. Når en elev, der har valgt anden skole end distriktsskolen, visiteres til et specialtilbud betaler den skoler eleverne går på. Der kan i særlige tilfælde træffes anden aftale skolerne imellem. Side 3 af 16

4 5. Såfremt der er uenighed skolerne imellem, kan sagen indbringes for Chefen for Børn og Unge, der træffer beslutning i sagen. Konkretisering af ændringsforslag! Procedurebeskrivelserne er blevet løbende evalueret på skoleledermøder og tilrettet efter drøftelserne. Skolerne er dog i evalueringen blevet spurgt ind til, om der var uklarheder og behov for afklaringer i den nuværende beskrivelse. Generelt er meldingen, at det er det ikke og at proceduren er ved at være på plads. Dog er der enkelte spørgsmål omkring betalingen i forhold til, at eleverne gradvis udsluses til almenområdet. Det er forvaltningens tolkning, at det som udgangspunkt aftales mellem specialtilbuddet og distriktsskolen og kan disse ikke blive enige bringes det konkrete spørgsmål for Chefen for Børn og unge, som træffes beslutning efter drøftelse i det centrale visitationsudvalg. Desuden har der været konkrete spørgsmål omkring betaling for specialklasseelever, der har behov for støtte i SFO-tid. Typisk går eleven i SFO en på samme skole, som specialtilbuddet er. Det er forvaltningen tolkning, at dette betales af distriktsskolen ud fra den betragtning, at alle midler (herunder de midler der tidligere er anvendt hertil). Foranstaltningen om støtte i SFO skal dog aftales med distriktsskolen inden det iværksættes. Med andre ord udvides kompetencebeskrivelse med følgende 2 punkter: Når en elev gradvis udsluses til almentilbuddet aftales det konkret mellem specialtilbuddet og distriktsskolen, hvornår der skal ske en reducering af betalingen. Hvis en specialklasseelev (i ne) har behov for støtte i SFOen er det distriktsskolen der godkender og betaler. Derudover præciseres det i punkt 1, at det er lederen af specialklassetilbuddet, der har ansvaret for at orientere både den nye og gamle distriktsskole samt Center børn og Unge/Inklusion. (I bilag 1 er revideret kompetencebeskrivelse beskrevet) Side 4 af 16

5 Beskrivelse af udviklingen efter beslutning om ny model Konkrete data ift. udviklingen af antal elever i specialklasser, da modellen blev vedtaget og frem til i dag. Vær opmærksom på, at kun kommunes egne elever er medtaget i nedenstående tabel. Anbragte elever eller elever fra andre kommuner er ikke medtaget. I august 2013 blev der oprettet et nyt specialtilbud til elever med socio-emotionelle elever, som en satelitt til AK-klassen. Den er medtaget i nedenstående opgørelse på trods af, at eleverne i det tilbud hovedsageligt kommer fra andre kommuner, men er anbragt i Rebild Kommune. Generelt ses et fald siden maj 2012 og frem til oktober 2014 på i alt 9 elever. Der er et fald på 9 elever i specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Og et fald på 2 elever i Ak-klassen. Desuden er der 2 elever henvist til Ak-klassen, Skoven. Antal elever i egne specialklassetilbud (pr. oktober 2014) Nedenstående diagram er en oversigt over antal elever fra hvert skoledistrikt som er henvist til kommunens egne specialklasser. Diagrammet viser store forskelle skoledistrikterne imellem, hvor især Sortebakkeskolen skiller sig markant ud ved at i alt 18 af de 62 elever er fra Sortebakkeskolens distrikt. Der er dog sket et fald i henvisningsfrekvensen. Generelt er henvisningsfrekvensen beregnet som antal henviste børn pr distrikt set i forhold til antal børn i distriktsskolen faldet fra 2,01 procent til 1,67 procent. Dette dækker over forskelle skolerne imellem. På tre skoler er henvisningsfrekvensen steget, mens den er faldet på de andre 6 skoler. Det skal dog Side 5 af 16

6 understreges, at der generelt set er tale om en meget lille antal elever og bare en enkelt elev betyder meget. Hvis vi kigger på udviklingen i antal henviste elever pr. distrikt (opgjort som antal elever i specialklasse fra distriktet pr. antal elever i alt på skolen uden 10. klasse samt modtage- og specialklasser) viser det sig, at der er et samlet fald fra skoleåret til i dag fra 2,01 procent til 1,67 procent) Hvis vi kigger på udviklingen på den enkelte skole ses det, at der er en stigning på 3 af kommunen skoler (Bakkehusene, Bavnebakkeskolen og Terndrup skoler) Resten af skolerne oplever et fald i antal henviste elever set i forhold til elever på skolen. Oversiten viser også, at det er to skoler, der har en væsentlig højere andel af elever i specialtilbud end de andre. Det er de samme to skoler, som forholdvis får flere midler grundet den socioøkonomiske faktor. Henvisningsfrekvens Henvisningsfrekvens 12/13 Bakkehusene 3,51 2,9 Bavnebakken 1,31 0,92 Haverslev-Ravnkilde 0,45 1,31 Karensmindeskolen 0,86 1,19 Skørping skole 1,16 1,63 Sortebakken 4,31 5,02 Suldrup skole 0,93 1,85 Terndrup skole 2,8 2,27 Øster Hornum skole 0 0,65 I alt 1,67 2,01 Side 6 af 16

7 Nedenstående ses den konkrete fordeling af de elever, der pt. er henvist til kommunens egne specialklasser. Klassetrin/ Distrikt I alt I al t Bakkehusene Bavnebakken Haverslev- Ravnkilde Karensmindes kolen Skørping skole Sortebakken Suldrup skole Terndrup skole Øster Hornum skole En nærmere analyse af tallene viser, hvordan fordelingen er i forhold til aldersgruppe. Det er fortsat flere og flere elever i specialklasserne jo højere klassetrin. I alt s- klasser Ak-klasse klasse klasse klasse klasse Henvisningsprocent i Rebild Kommune Udover de 62 elever, der er visiteret til vores egne specialtilbud er der 17 elever på Skibstedskolen, 26 elever i specialtilbud udenfor kommunen og 5 elever i interne skoler. I alt er således 110 elever fra Rebild Kommune visiteret til et specialtilbud. Dvs. der er 110 elever ud af i alt 4366 elever fra Rebild (dette tal er incl. alle børn i 0.10 klasse fra Rebild i folkeskole, specialskoler, friskoler, efterskoler mm). Det giver en henvisningsprocent på 2,52 procent eller at 97,48 procent af alle elever fra Rebild Kommune en inkluderet i almenundervisningen. Hvis beregningen laves uden elever i friskoler og efterskoler er tallet 2,87 procent. Side 7 af 16

8 Oversigt over elevfordeling i tilbud udenfor kommunen/interne skoler Specialtilbud Antal elever fra Rebild Døvblindecentret 1 Egebakken 3 I-klassen, Hadsund 1 K-klasserne, Arden 4 Kollegivevejens skole 4 Kærbyskolen 1 Rosendalskolen 1 Vester Mariendal 3 Vestermarkskolen 5 Andet 3 Der er 3 af eleverne, der er anbragt et stykke fra Rebild Kommune og placeret i specialtilbud der I alt 26 Interne skoler 5 Hvis vi sammenholder det med tallene på landsplan, går det ligeledes fremad med målsætningen om, at en større andel af folkeskolens elever skal være en del af den almindelige undervisning. Tal for folkeskolens elever viser, at andelen af elever i den almindelige undervisning er øget fra 94,7 året før til 95,2 pct. i skoleåret 2013/14. (kilde UVM) Målsætningen på landsplan er, at 96 pct. af folkeskolens elever i 2015 er en del af den almindelige undervisning. I Rebild Kommune er der med Strategien for Fremtidens Folkeskole sat et mål, der hedder at 97 pct. af eleverne inkluderes i almenundervisningen i Et mål der for nuværende er opnået. En stigende inklusionsgrad er ikke i sig selv en succes. Vellykket inklusion forudsætter også, at elever med særlige behov får den nødvendige støtte i den almindelige undervisning bl.a. i form af supplerende undervisning og anden faglig støtte eller ved brug af for eksempel to-voksenordninger og holddannelse. Specialklasser status p.t. Nedenstående er en oversigt over antal elever (incl. anbragte elever og elever fra andre kommuner) i Rebild Kommunes specialklasser Skole Antal elever Karensmindeskolen 8 Skørping 37 Sortebakken 12 Terndrup 22 Side 8 af 16

9 Vi har i spørgeskemaundersøgelsen både spurgt medarbejder i specialklasser, leder af specialklasserne samt kontraktholderne i forhold til målgruppen. Medarbejderne er konkret blevet spurgt i hvor høj grad den nuværende elevgruppe i specialklasserne er inden for målgruppebeskrivelsen. Er den nuværende elevgruppe i specialklassen indenfor målgruppen? 1) I meget høj grad 2) I høj grad 3) I nogen grad 4) I mindre grad 5) slet ikke Generelt mener 75 procent, at målgruppebeskrivelsen i meget høj eller i høj grad passer med den nuværende elevgruppe. Medarbejde er endvidere blevet spurgt om, hvordan de vil beskrive den konkrete målgruppe. Og her er tendensen i svarene klart, at deres holdning er, at de elever der bliver visiteret til specialklasserne er svagere end tidligere og at deres problemer tiltagende. Desuden har eleverne flere forskelligartede problemstillinger og udfordringer. Især peges der på, at eleverne udover de faglige vanskeligheder i højere grad også har sociale og familiemæssige baggrundsproblemer. Fra ledersiden er svarene i forhold til om den nuværende elevgruppe er indenfor den målgruppe, der er beskrevet i styrelsesvedtægten. Her mener flere, at dette kun i nogen grad gør sig gældende for s- klasserne. Her peges flere af stederne på, at elevgruppen har ændret sig til elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder og elever med andre udfordringer. Hvad er behovet fremadrettet i forhold til specialklasser Skolerne er blevet spurgt herom og der er generel enighed om, at der er de specialtilbud der er behov for her i kommunen. Der vil selvfølgelig fortsat være elever med meget særlige udfordringer, hvor det vil være nødvendigt at visitere eleven til et meget specialiserede tilbud udenfor kommunen. Men det er i situationer, hvor der ikke vil være volume nok til at oprette et kvalificeret tilbud her i kommunen. Der bliver dog henvist til, at en række kommuner har oprettet Børnehuse, hvor der tilbydes en samlet koordineret og tværfaglig indsats overfor det enkelte barn/unge et tilbud der kunne overvejes at arbejde med i Rebild. Side 9 af 16

10 Umiddelbart vil der fremadrettet være svagt faldende behov for s-klasserne. Kapacitet Skoler med specialklasser er blevet spurgt ind til kapacitet. Der er generelt ikke fysiske udfordringer i forhold til de 3 s-klasser, hvor udfordringen i højere grad er, at de elever der visiteres i højere grad har flere udfordringer end tidligere og måske er der behov for at ændre målgruppebeskrivelsen. (jf. ovenstående) I forhold til Ak-klassen er der derimod ved at være fyldt op i forhold til nuværende fysiske rammer. Kompetencer De i alt 35 medarbejdere, der er fuldtidsanset eller tilknyttet specialklasserne er ligeledes inviteret til at svare på et spørgeskema. I alt har 23 besvaret skemaet. Hvor længe har du været ansat i specialklassen? 6 personer svarende til 26 procent har været ansat i undr 2 år, men de resterende 74 procent har været ansat i mere end 2 år. Side 10 af 16

11 I hvilken grad vurderer du selv du har de fornødne kompetencer til at varetage din funktion i specialklasse Generelt mener medarbejderne, at de har de fornødne kompetencer i forhold til deres arbejde i specialklasserne. De peger ligeledes på behov for opkvalificering indenfor forskellige områder. Der er ikke umiddelbart nogen klar linje her og det er derfor forvaltningen vurdering, at dette må løses lokalt på den enkelte skole. De enkelte skoler De enkelte skoler er blevet bedt om at beskrive praksis på den enkelte skole. Ingen tvivl om, at udlægningen af midlerne har medført, at der er udarbejdet forskellige lokale løsninger i forhold til at imødekomme målet om at integrere flest mulige så tæt på almenmiljøet som muligt. Der er etableret forskellige tiltag såsom: Ændrede procedure i forhold til børn med særlige behov Klassekonferencer Læsebånd for alle, Nuanceret læsestrategi Udvidelse af ressourceteams på skolerne Ansættelse af trivselspædagoger, AKT-vejledere, læringskonsulenter, undervisningsassistenter, børneergoterapeut m.v. Forebyggende foranstaltninger ex skilsmissegrupper Generel styrkelse af efteruddannelse Mind maps, mindfulness, klasseledelse Samarbejde med dagsinstitutioner med fokus på forebyggende arbejde Ændret fokus fra barn med vanskeligheder til barn i vanskeligheder Fokus på indretning - læringsmiljøer (Vedlæg kort beskrivelse fra alle skoler som bilag) Side 11 af 16

12 Konklusion Generelt er der på skolerne ved at blive opbygget en nuanceret og bred palette af værktøjer og tiltag, der alle skal være med til at sikre intentionerne med udlægningen af midlerne. Der er stor opbakning til udlægningen blandt skolerne selvom der har og er udfordringer. Alle er dog enige om, at dette er den rette vej og at ordningen skal videreføres med mindre justeringer. Der er dog nogle udfordringer ift. kapacitet og målgruppebeskrivelser, som der skal tages stilling til. Specialklassestruktur, kapacitet og målgruppe Udviklingen efter udlægningen af midlerne til specialundervisning viser, at der er sket et fald i antal elever der er visiteret til specialklasser i Rebild Kommune. Faldet er dog kun i forhold til specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. I forhold til AK-klassen og det nyoprettede tilbud til elever med socio-emotionelle udfordringer (AK-skoven) har der været en øget søgning hertil. I forhold til Ak-klassen er der således pres på kapaciteten i forhold til de fysiske rammer, men dette vurderes at blive løst, når Skørping Skole får mulighed for at benytte tandklinikkens gamle lokaler. Der er dog en klar melding fra skolen om, at der findes en løsning, såfremt der er et behov for at have plads til flere elever i målgruppen. I forhold til s-klasserne er der sket et fald. I dag er de tre s-klasser på henholdsvis 22, 12 og 8 elever. (Det er incl elever fra andre kommuner). Der er i flere af tilbuddene sket en udvikling i, at de elever der visiteres dertil har flere udfordringer og nogle er ikke indenfor den oprindelige målgruppe. Desuden er det i kontraktholdergruppen drøftet, hvor lille et tilbud kan være for at sikre en fagligt forsvarligt tilbud og om det med dette samlede antal elever er behov for 3 specialklasserækker i kommunen. Der er enighed om at der bør ses nærmere på organiseringen af s-klasserne i forhold til fortsat at sikre et fagligt og pædagogisk forsvarligt tilbud til eleverne. Side 12 af 16

13 Bilag 1: revideret Kompetencebeskrivelse Skolernes betaling af udgifterne til elever i specialklasser (kompetencebeskrivelse) Principperne bygger på den grundholdning, at den skole, der har størst mulighed for i et samarbejde med forældrene at handle i forhold til elevens skolegang, er økonomisk ansvarlig for specialtilbuddet. 1. Når en elev, der er visiteret til et specialtilbud, flytter bopæl til et andet skoledistrikt, betaler den nye distriktsskole udgiften fremadrettet. Det er lederen af specialklassetilbuddet, der har ansvaret for at orientere både den nye og gamle distriktsskole samt Center Børn og Unge/Inklusion. 2. Når en elev, der er visiteret til et specialtilbud, skifter fra 6. til 7. klasse, overgår udgiften fra fødeskoledistriktet til overbygningsskoledistriktet. 3. Når en elev, der er visiteret til et specialtilbud, skifter fra 9. til 10. klasse, beholder overbygningsskoledistriktet udgiften. 4. Når en elev, der har valgt anden skole end distriktsskolen, visiteres til et specialtilbud betaler den skoler eleverne går på. Der kan i særlige tilfælde træffes anden aftale skolerne imellem. 5. Når en elev gradvis udsluses til almentilbuddet aftales det konkret mellem specialtilbuddet og distriktsskolen, hvornår der skal ske en reducering af betalingen. 6. Hvis en specialklasseelev (i ne) har behov for støtte i SFOen er det distriktsskolen der godkender og betaler. 7. Såfremt der er uenighed skolerne imellem, kan sagen indbringes for Chefen for Børn og Unge, der træffer beslutning i sagen. Side 13 af 16

14 Side 14 af 16

15 Side 15 af 16

16 Side 16 af 16