Projekt-idé. Det Digitale Sundhedscenter et udviklingsprojekt om forebyggelse målrettet den enkelte borger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt-idé. Det Digitale Sundhedscenter et udviklingsprojekt om forebyggelse målrettet den enkelte borger"

Transkript

1 Projekt-idé Det Digitale Sundhedscenter et udviklingsprojekt om forebyggelse målrettet den enkelte borger Hvad vil vi? Vi lancerer visionen om Det Digitale Sundhedscenter som et stærkt bud på en markant nytænkning af sundhedscentrenes tilbud. Grundlæggende handler visionen om at udvikle og integrere digitale løsninger i tilbuddene i kommunernes sundhedscentre. En systematisk anvendelse af digitale løsninger skal føre til: 1. Ressourceoptimering, hvor digitaliseringen muliggør en mere optimal udnyttelse af personaleressourcerne, når fagpersonerne kan håndtere borgere på tværs af kommunegrænser. De frigjorte personaleressourcer kan blandt andet anvendes på de mere sårbare borgere. 2. At kvaliteten i tilbuddene øges ved at specialister udnyttes på tværs af kommunegrænser, så deres kompetencer bruges, hvor de giver mest værdi, eller ved at den digitale interaktion mellem borger og sundhedsprofessionel bruges til udvikling af nye metoder. 3. At sikre fastholdelse af livsstilsændringer ved at udvikle differentierede indsatser og øge motivationen. 4. At fleksibilitet og tilgængelighed af tilbuddene øges ved - populært sagt - at ophæve tid og sted for at modtage et tilbud. 5. At dokumentation og evaluering - og derved kvalitetsudvikling - styrkes, ved at data lettere og systematisk kan genereres elektronisk. I tråd med den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet ønsker vi at gøre borgerne til aktive medspillere gennem digitale løsninger og tilbyde mere effektive og sammenhængende forløb for borgerne. Det handler i den sidste ende om, at vi vil skabe større effekter for flere borgere og udbrede løsningerne. Hvad er problemet i dag? Mere end 1½ mio. danskere lever med kroniske sygdomme som KOL, diabetes, hjertesygdomme og psykiske lidelser, og antallet er stigende. For den enkelte borger betyder det en forringelse af udfoldelsesmuligheder og livskvalitet. Samtidig udgør behandlingen af kroniske lidelser en meget stor og stigende andel af de offentlige sundhedsudgifter ca %. Der er altså et markant pres på ressourcerne. I Region Syddanmark er der følgende antal kronikere med hhv. KOL, diabetes og hjertesygdom 1 : 1 Region Syddanmark: Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark

2 - KOL: personer. - Diabetes (type 1 og 2): personer. - Hjertesygdom: personer. Vi har derfor en kæmpe udfordring med dels at håndtere de mange kronisk syge borgere i dag og dem, som er på vej i de kommende år, dels at sikre, at kommende generationer kan træffe sunde valg, så langt færre bliver kronisk syge på længere sigt. Gevinsten ved en effektiv forebyggende indsats er helt åbenlys både for den enkelte borger og for samfundet. Kommunerne varetager en meget stor del af forebyggelsesopgaven, og mange tilbud er forankret i kommunale sundhedscentre blandt andet tilbud til de kroniske syge borgere. Hvis vi skal håndtere udfordringerne, er det derfor helt afgørende, at vi optimerer opgaveløsningen og nytænker tilbuddene i kommunernes sundhedscentre. En af sundhedscentrenes udfordringer i dag er, at vi når for få i målgruppen med vores tilbud. Blandt borgere med et behov for et kommunalt tilbud er der for mange, der vælger tilbuddene fra, og for mange der falder fra undervejs. Et eksempel om patientuddannelse kan belyse denne pointe: I Vejle kommune med knap indbyggere, er der borgere med KOL og borgere med diabetes. I 2012 fulgte 85 borgere et KOL-kursus, mens 107 borgere fulgte et diabeteskursus hos Sundhedscenter Vejle. 3 Disse tal illustrerer, at forholdsvis få borgere med kronisk sygdom følger et kursus i regi af sundhedscentrene, og vi forventer, at vi med et digitalt tilbud vil kunne nå langt flere borgere med behov for eksempelvis patientuddannelse. Desuden er tilbuddene anno 2014 i for høj grad præget af en one size fits all -tankegang, og borgerne bliver involveret for lidt i tilrettelæggelsen af deres forløb. Der mangler kort sagt større tilgængelighed og større fleksibilitet i tilbuddene. Hvad er det nye i Det Digitale Sundhedscenter? Der er tre vigtige, nytænkende elementer i Det Digitale Sundhedscenter. For det første mener vi det alvorligt, når vi taler om at involvere borgerne og sætte deres behov i centrum. Vi vil f.eks. lave et testpanel, som en generisk og dynamisk model, der medtænker borgerinddragelse i alle processer, herunder udvikling, test, implementering og ikke mindst evaluering og vidensopsamling. For det andet kan vi med de digitale løsninger skabe en fleksibilitet og tilgængelighed, der ligger langt ud over, hvad der ses i sundhedscentrenes tilbud i dag. For det tredje er det også nyt, at vi i kommunerne lægger op til et markant tættere samarbejde om at drive tilbuddene i fællesskab, end man kender i dag. Således lægger kommunerne fælles medarbejderressourcer i tilbuddene, så de virtuelle åbningstider kan øges, og medarbejderne servicere borgere på tværs af kommuneskel. Vi bevæger os i nogen grad ud i ukendt territorium i Det Digitale Sundhedscenter! Der er oplagte muligheder ved at integrere digitale løsninger, der er gode indsatser at bygge videre på i dag i sundhedscentrene, og der er visse erfaringer med digitale løsninger fra sundhedsområdet i f.eks Vejle Kommune, Sundheds- og Forebyggelsesafdelingen: Årsberetning

3 telemedicinske projekter. Men en digitalisering af mange ydelser stiller også nye krav til borgerne, til de sundhedsprofessionelle medarbejdere i kommunerne og til kommunernes organisering af tilbuddene. Det er derfor afgørende, at vi tilrettelægger udviklingsprojekter i Det Digitale Sundhedscenter, der går hånd i hånd med følgeforskning, så vi kan afdække mulighederne og udfordringerne og tilpasse løsningerne. Hvad skal Det Digitale Sundhedscenter indeholde? Det Digitale Sundhedscenter skal opbygges på en generisk platform, som skal rumme digitale værktøjer målrettet forskellige sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser. Forløb for borgerne skal baseres på blended learning en kombination mellem selvstudier, e-læring, undervisning face-to-face i sundhedscenteret og netbaserede gruppediskussioner. Det konkrete indhold skal udvikles på baggrund af en analyse- og vidensindsamlingsfase samt idéog konceptudviklingsworkshops, hvor borgere samt sundhedscentrenes sundhedskonsulenter og sundhedsprofessionelle inddrages som innovationspartnere. På baggrund af tre indledende workshops med borgere med KOL, Type 2-diabetes og hjertesygdom, har vi skabt to eksempler på, hvad borgere kunne forestille sig at bruge Det Digitale Sundhedscenter til: Vera 68 år: Er hjertepatient, og én hendes udfordringer er at sammensætte kosten rigtigt. Vera ønsker et patientuddannelsestilbud, der kombinerer fysisk tilstedeværelse og online tilbud. Når hun er ude at handle, benytter Vera en app fra Det Digitale Sundhedscenter til at tyde varedeklarationen. Desuden sætter hun stor pris på Dagens opskrift på hjertevenlig mad. For Vera letter det også hverdagen, at den individuelle vejledning hos underviseren kan foregå via Skype. Vera kan godt lide at spille online. Når hun har været til undervisning i Sundhedscentret, benytter hun om aftenen Det Digitale Sundhedscenter til at teste sin viden med quizzen "Tip en 13'er" baseret på dagens undervisning. Kim 52 år: Er ny-diagnostiseret med Type-2 Diabetes, og én af hans udfordringer er at forene behovet for at deltage i patientuddannelse med sit travle liv som selvstændig konsulent. Kim benytter e-læringsmodulet hos det Digitale Sundhedscenter til at deltage i webinarer om aftenen. Han får et godt overblik over sin sygdom på Min side, hvor han har en kostplan fra diætisten og der samles data fra apps, hvor han registrer mad og motion. Før næste fysiske møde med diætisten, deler han disse tal med hende. Via det Det Digitale Sundhedscenter har Kim fået en buddy, som har flere års erfaring med at håndtere livet med diabetes. De chatter sammen, for eksempel når Kim har svært ved at få familien til at forstå, at han siger nej til deres hjemmelavede kage. Nogen gange mødes de også til en rask gå-tur i skoven. 3

4 Som disse to eksempler viser, adskiller Det Digitale Sundhedscenter sig fra andre digitale tilbud om forebyggelse og sundhedsfremme ved at levere en helhedsløsning for borgeren, og konceptet er baseret på, at borgene skal have adgang til tilbud om forebyggelse og sundhedsfremme 24/7. Et stærkt partnerskab om Det Digitale Sundhedscenter Region Syddanmark og kommunerne Varde, Vejle og Faaborg-Midtfyn har udviklet visionen om Det Digitale Sundhedscenter og har afsat medarbejderressourcer til en forberedelses- og analysefase (oktober 2013 september 2014), hvor visionen udfoldes med beskrivelse af flere delprojekter, brugernes behov afdækkes, et koncept for digital patientuddannelse udvikles og der skaffes finansiering til projektet. Partnerne i projektet er: Region Syddanmark repræsenteret ved Syddansk Sundhedsinnovation, der er en førende aktør i Danmark inden for udvikling af innovative velfærdsteknologiske løsninger, og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, der har udviklet og gennemført en række større projekter i tæt partnerskab med kommuner og forskningsinstitutioner (bl.a. Spaceprojektet i Center for Interventionsforskning tidligere Trygfondens Forebyggelsescenter). Kommunerne Varde, Vejle og Faaborg-Midtfyn som har erfaring med og et stort vidensgrundlag for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Udviklingen inden for it-området og de telemedicinske løsninger er gået stærkt de sidste år og disse kommuner har også her opbygget erfaringer med, hvordan løsningerne kan anvendes, og hvad borgerne efterspørger. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, som skal evaluere projektet. Ambitionen for Det Digitale Sundhedscenter er at udvide partnerskabet til at involvere flere kommuner, efterhånden som flere delprojekter udfoldes. Ud over disse partnere bidrager en række aktører med ressourcer til kvalificering af projekt-ideen: - Steno Diabetes Center bidrager med konsulentbistand i forbindelse med udvikling af konceptet for digital patientuddannelse (struktur, indhold, digitale virkemidler mv.). - To private virksomheder - Falck og Next Step Citizen medvirker i et OPI-samarbejde til at kvalificere projekt-ideen frem til finansiering fremskaffes. Vi ønsker desuden at etablere en følgegruppe med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Danmarks Lungeforening og Landsforeningen SIND. Yderligere vil vi ad hoc inddrage fagpersoner fra almen praksis og sygehusene til at kvalificere projektet. Region Syddanmark og de tre involverede kommuner finansierer kvalificeringen af projekt-idéen i en forberedelsesfase frem til juni Parterne har således lagt midler i blandt andet en fælles projektkoordinator, afholdelse af workshops for borgere og sundhedsprofessionelle samt konsulentbistand fra Steno Diabetes Center til udvikling af konceptet for Digital 4

5 Patientuddannelse, ligesom både Region Syddanmark og de tre kommuner lægger medarbejdertimer i forberedelsesfasen. Tryg-fonden som medskaber af Det Digitale Sundhedscenter? Vi har etableret et stærkt partnerskab om Det Digitale Sundhedscenter, og vi vil gerne invitere Tryg-fonden til at deltage aktivt i realiseringen af vores vision for Det Digitale Sundhedscenter. Med afsæt i Tryg-fondens kerneområde Sundhed og fokusområderne Lev sundt, Mental sundhed og Lev med kronisk sygdom vil Det Digitale Sundhedscenter danne rammen om en vifte af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Det første delprojekt under Det Digitale Sundhedscenter bliver etableringen af Digital Patientuddannelse for borgere med Type 2 Diabetes, KOL og Hjertesygdomme. Vi ved, at de eksisterende patientuddannelsestilbud i de kommunale sundhedscentre gør det lettere at leve et liv med kronisk sygdom. Men sundhedscentrene oplever i dag en række udfordringer med, at borgerne fravælger og frafalder tilbuddene, hvilket bl.a. skyldes manglende fleksibilitet og tilgængelighed i de eksisterende tilbud. Med digitale patientuddannelse vil vi målrette indsatsen til den enkelte borger, og vi vil samtidig kunne nå flere borgere med vores tilbud. Det Digitale Sundhedscenter er en ramme, som kan rumme en vifte af tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse til borgerne. Ud over patientuddannelse kan det eksempelvis være: - Fremme af mental sundhed blandt unge på ungdomsuddannelser. Her oplever man i dag et stort frafald, som ofte bunder i mentale problemer som ensomhed. Kommunerne kan spille en aktiv rolle på dette område, og en indsats i regi af sundhedscentrene er derfor relevant. - Fysisk aktivitet blandt børn. I dag er op mod hver femte barn overvægtigt 4, og man ved, at livsstil og risikofaktorer fra barndommen overføres til voksenlivet. En indsats med fokus på fysisk aktivitet forankret i de kommunale sundhedscentre vil være oplagt. Digitale løsninger som inkluderer spilelementer kunne målrettes denne indsats. - Tilbuddene i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker inden for f.eks. rygning og alkohol er et oplagt udgangspunkt og kan justeres med en digital vinkel. Delprojekterne kan gennemføres forskudt eller parallelt i takt med, at de udvikles og finansieres. Vi forventer et stort spin-off af erfaringer med digitale løsninger mellem de forskellige delprojekter. Udfordringer: Med Det Digitale Sundhedscenter ønsker vi at håndtere en række nuværende begrænsninger, men vi er bevidst om, at der også er udfordringer forbundet med det. I hovedtræk har vi følgende bud på at håndtere de udfordringer, vi anser som de potentielt største: 4 Bjørn Richelsen. Er det en fedmeepidemi? Ugeskrift for Læger 2005; 167 (2):

6 1. Borgernes digitale kompetencer vil digitalisering bidrage til social ulighed, hvis mindre ressourcestærke borgere ikke magter at anvende eller få samme udbytte af det digitale koncept? Vi kender ikke i dag sammenhængen mellem borgernes IT-færdigheder og sociale position. Vi vil stræbe efter, at såvel yngre som ældre samt både erfarne og mindre erfarne itbrugere inden for målgruppen vil kunne benytte konceptet og således også rekruttere bredt indenfor målgrupperne. Dette projekt vil desuden være med til at belyse spørgsmålet om digitalisering og social ulighed. 2. Frafald er et digitalt forløb forpligtende i samme grad som et traditionelt forløb? I projektet vil vi stræbe efter at finde den rette balance mellem fysisk fremmøde og digitale tilbud. 3. Bliver det nemmere at fastholde positive livsstilsændringer eller virker det digitale tilbud blot yderligere passiviserende? Vores koncept vil bygge på en flerstrenget strategi i forhold til at styrke borgerens kompetencer til egenomsorg og indflydelse på sit eget helbred i form af livsstilsændringer. 4. Underviserrollerne ændrer sig I forbindelse med e-læring ændrer rollerne sig for både undervisere og deltagere i et læringsforløb. Underviseren går fra at være formidler af et fagligt stof til snarere at være coach i en læreproces, hvor deltagerne i højere grad har ansvar for egen læring. Der er altså tale om et paradigmeskrift for de sundhedsprofessionelle, og derfor planlægger vi en omfattende kompetenceudvikling af underviserne, så de bliver i stand til at håndtere såvel de digitale elementer som deres nye rolle. Evaluering Vi planlægger at gennemføre særskilte evalueringer af de forskellige delprojekter. Vi ønsker i første omgang at gennemføre en forskningsbaseret evaluering af delprojektet Digital Patientuddannelse. Evalueringen skal varetages af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og fokusere på tre spor: 1. Udvikling og implementering af digitale ydelser a. Hvordan forløber udviklingen af de digitale ydelser? b. Hvordan forløber implementeringen af ydelserne? c. Hvordan oplever og vurderer de sundhedsprofessionelle de digitale ydelser sammenlignet med traditionel patientuddannelse? d. Hvordan inddrages borgerne i udvikling, implementering og tilpasning af de digitale ydelser? 2. Borgerens perspektiv a. Hvad kendetegner de borgere, der benytter og gennemfører de digitale patientuddannelsestilbud? b. Hvordan oplever og vurderer de deltagende borgere konkrete elementer i tilbuddet? c. Hvordan vurderer borgerne deres udbytte af at deltage i patientuddannelsestilbuddet? 3. Ressourceforbrug - Hvad koster digital patientuddannelse sammenholdt med traditionelle tilbud? 6

7 Evalueringen skal styrke den videre udvikling og implementering af Det Digitale Sundhedscenter samt bidrage til at styrke den generelle viden om digitalisering af sundhedspædagogiske indsatser. Vi ved ikke på forhånd, om et digitalt tilbud vil få den enkelte borger til at leve et sundere liv. Dette projekt har et eksplorativt undersøgelsesdesign, hvor dette udforskes nærmere. I en senere fase kan et randomiseret kontrolleret forsøg være relevant. Udbredelse og implementering Region Syddanmark og kommunerne i regionen har stor erfaring med at gennemføre større, tværkommunale udviklingsprojekter. Disse projekter har både skabt solid erfaring med forskningpraksis på tværs af kommuner og har skabt viden om den indholdsmæssige og sundhedspædagogiske del af patientuddannelse. Desuden har Region Syddanmark i samarbejde med bl.a. Steno Diabetes Center udviklet og gennemført kurser i sundhedspædagogik for næsten 600 sundhedsprofessionelle fra både kommuner og sygehuse. Med udgangspunkt i dette er der solid basis for, at Region Syddanmark og kommuner i regionen i fællesskab kan planlægge, gennemføre, evaluere og udbrede Det Digitale Sundhedscenter. Statens Institut for Folkesundhed har stor erfaring i såvel kvantitative som kvalitative evalueringer af forebyggelses- og behandlingstiltag. Instituttet huser desuden Center for Interventionsforskning, der har specialiseret sig i disse evalueringer og randomiserede studier i en kommunal kontekst. Da konceptet og platformen er generisk, er det også umiddelbart opskalerbart. Kommuner over hele landet står over for de samme udfordringer, så hvis konceptet virker og er overkommeligt ressourcemæssigt, er der potentielt 98 kommuner i Danmark, som vil være interesserede i at implementere konceptet. Der kan desuden være interesse for konceptet i f.eks. de øvrige nordiske lande, hvor udfordringerne med tilgængelighed i fysiske tilbud er stort pga. de geografiske afstande. Blandt projektpartnerne og i den ønskede følgegruppe er der gode kanaler til at få konceptet udbredt: - Med etableringen af en følgegruppe vil medlemmerne få mulighed for at følge projektet og forventes at medvirke til at udbrede konceptet. Organisationerne i følgegruppen er således helt relevante aktører for at få viden fra projektet spredt og forankret - Region Syddanmark tilbyder kommunerne i regionen rådgivning jævnfør Sundhedsloven og har en række kanaler til videnspredning (tidsskriftet Dialog om Forebyggelse og hjemmesiden Dialog-Net.dk, værksteder og temamøder etc., individuel rådgivning til kommunerne). Regionen kan desuden sprede viden via sit netværk blandt de øvrige regioner - Vi planlægger at formidle resultater fra projektet via konferencer, seminarer og workshops på regionalt og nationalt niveau. De aktuelle regionale og nationale strategiske dagsordener skaber desuden forventning om bred opbakning til projektet. 7

Det Digitale Sundhedscenter

Det Digitale Sundhedscenter Vision: Det Digitale Sundhedscenter et partnerskab for projekter om digitalisering af kommunernes tilbud i sundhedscentre Den 16. december 2013 version 2 Indhold Baggrund for visionen... 3 Der er væsentlige

Læs mere

Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark

Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark Vision: Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark et partnerskab for projekter om digitalisering af kommunernes tilbud i sundhedscentre Den 23. maj 2013 version 1 Indhold Baggrund for visionen...

Læs mere

Delprojekt 1 under Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark: Digitalisering af patientuddannelse til borgere med kronisk sygdom

Delprojekt 1 under Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark: Digitalisering af patientuddannelse til borgere med kronisk sygdom Delprojekt 1 under Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark: Digitalisering af patientuddannelse til borgere med kronisk sygdom Den 23. maj 2013 version 1 Indhold Baggrund for projektet... 3 Kronisk

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Vibeke Brønnum E-mail: vbr@aarhus.dk Telefon: 8713 4042/2920 4540 Arbejdssted: Folkesundhed, Sundhed og

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen 1. Baggrund Byrådet har i budget 2014 besluttet følgende: Skanderborg Kommune ønsker at styrke en sundhedsfremmende indsats på den enkelte arbejdsplads med sigte

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Projekt Bydelssundhed

Projekt Bydelssundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Projekt Bydelssundhed Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Sundhedssekretariat Cand.scient.soc Korskærparken som område ca. 2.000 beboere 70% 60%

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere