Master i Sundhedsantropologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Master i Sundhedsantropologi"

Transkript

1 I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Master i Sundhedsantropologi Masterprojekter Dimission 2014

2 Indhold Dimittender 3 Et stort tillykke! Helle Samuelsen, Institutleder Institut for Antropologi, Københavns Universitet 4 Kære Masters Hanne O. Mogensen, Antropolog, Ph.d. Institut for Antropologi. Lektor og fagansvarlig for MSA på Institut for Antropologi 5 Kvinder der venter - En sundhedsantropologisk undersøgelse af, hvordan vestafrikanske kvinder 6 oplever at være gravide og få barn, mens de er asylansøgere Ania Berg Steffensen Mentorordning i psykiatrien - Et møde med nye muligheder - en sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske 7 patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Anita Ulsing Når sundhed også er kaffe og kage Birgitte Agertoft 8 Mistet barn - Forhandlet moderskab Camilla Bruheim 9 Et liv med Risiko, et liv med mange Beregninger - En antropologisk undersøgelse af patienter med cerebrale aneurismer 10 Charlotte Dam Diabetesbehandling på pumperne Eva Grønberg 11 Ægdonations-forbundethed i Danmark - glæde, skuffelse og udveksling Jeanette Krogh Fürbringer 12 Forskel/lighed - En antropologisk undersøgelse af hverdagsliv med KOL 13 Jytte Larsen De sidste rygere - En antropologisk undersøgelse om sammenhængen mellem rygning og identitet 14 hos elever på en social- og sundhedsskole Maren Nordborg 1

3 "No man wants to use a condom" - HIV Risk, Stigma and Freedom in the Lives of Gay Men in Denmark 15 Maria Campbell Skabelsen af et rum - En antropologisk undersøgelse af to terapeutiske rum i et mindfulness forløb 16 for henholdsvis kræftramte og veteraner med PTSD Merete Due Schmidt Røgsignaler - En antropologisk undersøgelse af et rygestopkursus set fra en rygers perspektiv. 17 Mette Madsen Aktivitet, passiv aktivitet, aktiv passivitet eller ikke-aktivitet - perspektiver på aktivitet som livsvilkår for plejehjemsbeboere 18 Naomi Gurfinkiel Hvordan lærer man at leve med rygsmerter, der ikke bare lige forsvinder igen? - En antropologisk undersøgelse af hvordan patienter med rygsmerter oplever og forklarer 19 smerterne, samt hvordan de lærer at leve med dem i relation til den sundhedsintervention, de i lænderygforløbet møder på deres rejse henimod at skulle leve med smerterne. Pernille Friis Rønne Det moralske møde - En undersøgelse af hvordan moralske værdier skabes, udleves og har konsekvens 20 i mødet mellem fysioterapeut og patient Pia Kristina Gransløv Someone Like You - En sundhedsantropologisk analyse af udvekslinger i en diabetesklinik i Norduganda 21 Vivi Andersen 2

4 Dimittender Master i Sundhedsantropologi Ania Berg Steffensen Anita Ulsing Birgitte Agertoft Camilla Bruheim Charlotte Dam Eva Grønberg Jeanette Krogh Fürbringer Jytte Larsen Maren Nordborg Maria Campbell Merete Due Schmidt Mette Madsen Naomi Gurfinkiel Pernille Friis Rønne Pia Kristina Gransløv Vivi Andersen 3

5 TILLYKKE! Det er en meget stor fornøjelse at ønske endnu et hold studerende tillykke med masteruddannelsen i sundhedsantropologi. Masteruddannelsen er udviklet i samarbejde mellem Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet og Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Uddannelsen blev udbudt første gang i Århus i september 2003 og i København i september Der har været en relativ stabil søgning til uddannelsen, og der optages omkring 20 studerende om året. I år har vi således 10 års jubilæum for MSA uddannelsen i København! Der er ingen tvivl om at de opgaver, der skal løses indenfor sundhedssektoren og i samfundet generelt i dag er så komplekse, at flerfaglighed og tværfaglighed bliver vigtigere og vigtigere. Gennem konkrete analyser af de sociale og kulturelle aspekter af sundhed og sygdom bidrager sundhedsantropologien til denne flerfaglighed. Det er vores erfaring, at masteruddannelsen i sundhedsantropologi ikke blot bibringer de sundhedsprofessionelle nye sundhedsfaglige perspektiver, men også tilfører nye perspektiver på ledelse og samarbejde. Således er der flere tilbagemeldinger, der vidner om, at antropologiens insisteren på at anerkende og systematisk udforske menneskers egne oplevelser også giver den antropologisk uddannede leder nye metoder til at lede. Temaerne for årets masterafhandlinger vidner om en stor interesse og nysgerrighed for især patienternes oplevelser og perspektiver på sygdom og sundhed. Der er en stor diversitet i valg af emner, og en gennemlæsning af abstracts viser en vilje og en evne til at sætte antropologiske begreber og teorier i spil i analysen af aktuelle og vigtige udfordringer i sundhedsvæsenet. I er blevet udfordret i løbet af de to års studietid, ikke kun i forhold til de mange bøger og artikler, I har læst, men også i feltarbejdet, hvor I har sat jer selv i spil og udviklet nye kompetencer for på samme tid at få nærhed og distance til stoffet. Det er lykkedes for jer alle det er flot klaret! Masteruddannelsen i sundhedsantropologi er vigtig for Institut for Antropologi. Undervisningen af studerende, der allerede har en uddannelse og flere års praktisk professionel erfaring, udfordrer vores antropologiske faglighed og skaber nye rum for tværfaglig erfaringsudveksling. Det beriger både vores undervisning og vores undervisere. Vi håber, at de færdige masterprojekter finder anvendelse og får betydning for det konkrete daglige arbejde i sundhedsvæsenet og at antropologisk teori og metode sættes i spil i nye sammenhænge. Vi har stor tiltro til, at I med jeres MSA faglighed aktivt vil medvirke til, at antropologien bidrager til at gøre en forskel i det danske samfund. Hermed et stort tillykke med jeres MSA grad. Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke fremover med sundhedsantropologien! Helle Samuelsen Institutleder Institut for Antropologi Københavns Universitet 4

6 Kære Masters Hjertelig til lykke med jeres nyerhvervede Master i Sundhedsantropologi. Det har været en utrolig stor fornøjelse at undervise jer, og det er dejligt at se, at I nu er kommet ud på den anden side efter en lang rejse ad antropologiens kringlede veje. Jeg har fulgt jer siden Malinowski og Evans-Pritchard lagde grunden til de specialer, I nu har skrevet specialer der tager udgangspunkt i felter, som I ved langt mere om end os, men som vi i fællesskab har kunnet kaste nyt lys på. Sjældent oplever man så interesserede og engagerede studerende som på Masteren i Sundhedsantropologi. Og sjældent bliver man så udfordret som af jer. I møder os med et krav om at lære noget, der er anvendeligt og meningsfyldt i den praksis I kommer fra. I kræver, at vi skaber sammenhæng mellem teori og praksis. I kræver svar på konkrete udfordringer. I rejser ny spørgsmål til det fag, vi selv troede, vi kendte så godt. I viser os, hvorfor vores fag er vigtigt og interessant, og hvorfor det lærer jer noget nyt om jeres fag. Og dermed lærer I os så utroligt meget om antropologien. Hvad mere kan man ønske sig som underviser? De specialer I har skrevet dokumenterer den bredde og anvendelighed, som et antropologisk perspektiv kan bidrage med i praksis - og de dokumenterer, at I har fået nogle redskaber, som I forhåbentlig kan drage nytte af, nu hvor I skal tilbage til de sundhedsfaglige udfordringer. Det har ikke altid har været let. Det har til tider virket overvældende og uoverskueligt. Men I har taget udfordringen op med stort engagement, videbegærlighed og godt humør. Tak for jeres engagement og for jeres med- og modspil gennem de sidste to år. Jeg håber meget, at jeg også i de kommende år får lov at følge jeres videre vej med antropologien. Et stort til lykke og god vind med antropologien fremover til jer alle. Hanne O. Mogensen Antropolog, Ph.d. Lektor og fagansvarlig for MSA en Institut for Antropologi, Københavns Universitet 5

7 Kvinder der venter - En sundhedsantropologisk undersøgelse af, hvordan vestafrikanske kvinder oplever at være gravide og få barn, mens de er asylansøgere Af Ania Berg Steffensen This master project examines, how west african women experience pregnacy,childbirth and motherhood while being asylim seekers in Denmark. The examination is based on Anton Van Genneps theories of rites of passage placing the women in a double liminal phase, as pregnant as well as asylum seekers. In an analysis of the narratives of seven women, the project examines the significance of pregnancy, motherhood and Family relations in the lives of these women. The encounters with the Danish health service is examined, focusing on the experiences of pregnancy and childbirth. Refering to Cherryl Mattinglys theories about narratives, the project focuses on the stories of the women as well as their hopes for the future. It shows how women pragmatic deal with the lifes uncertainties using the means available to them. The socio-economic situation in their homeland causes the women to seek their Fortune in Europe, but is also making it difficult for them to return home.the pregnancy and the motherhood contributs to making the asulum-phase meaningsful,but may also be dominated be feelings of sorrow and loss. 6

8 Mentorordning i psykiatrien - Et møde med nye muligheder - en sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor. Af Anita Ulsing Dette masterprojekt tager udgangspunkt i psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor med egen patientbaggrund. I projektet er anvendt antropologiske metoder, så som deltagerobservation og semistrukturerede interviews, til at belyse hvilken relation der skabes mellem patienten og mentoren, og hvordan denne relation påvirker patienternes forestillinger om fremtiden og tro på, at de kan komme sig fra deres psykiske lidelse. På baggrund af det empiriske materiale bliver der gennem en antropologisk tilgang til erfaringer, identitet, relationer og meningsdannende processer, demonstreret hvorledes patienternes oplevelse af mødet med mentoren og deres forestillinger om fremtiden træder frem. aktiv sygdomsfase og indlagt på en psykiatrisk afdeling. Resultaterne fra projektet viser, at patienterne oplever mødet med mentoren som et møde med nye muligheder. At selv under en døgnindlæggelse, hvor man på alle måder er markeret som syg, begynder der hos patienterne at komme en tro på, at det kan blive anderledes. Deres forestillinger om fremtiden bliver mere håbefulde og de får en begyndende tro på de selv kan komme sig. Patienternes oplevelse af mentortilbuddet er præget af intenst nærvær, tid, fællesskab, erfaringsudveksling og meningsforhandlinger, som danner grundlag for nye forståelser og forandringer i måden at se sin situation på. Patientens møde med mentoren er et møde mellem en nuværende og en tidligere patient. Deres erfaringsfællesskab med psykisk lidelse, danner grundlag for en relation, hvori patienten oplever at blive mødt med et helt særligt nærvær og en også kropslig forståelse af deres situation. I manglen på tid til det relationelle arbejde, opleves det sundhedsfaglige personale som en kontrast til dette møde, og det er på denne baggrund relationen til mentoren træder frem. Mentoren bliver et symbol på at den psykiske lidelse kan integreres i et raskt og velfungerende menneske. Hermed skabes en relation hvori troen på, at man selv kan komme sig, kan vokse. Selvom patienterne ikke umiddelbart beskriver dem selv som på vej til at komme sig, viser arbejdet med det empiriske materiale, at denne proces så småt var begyndt. Mødet med et andet menneske, der selv har en psykiatrisk diagnose, kender symptomerne på egen krop og som er kommet sig, synliggør for patienterne, at der er nye muligheder for fremtiden, også når man er i en 7

9 Når sundhed også er kaffe og kage Af Birgitte Agertoft Kaffe og kage er almindeligvis forbundet med noget der er usundt, men kan i de forebyggende hjemmebesøg, i lyset af Marcel Mauss gaveudvekslingsteori, ses at være meningsfuldt i forhold til sundhed, da det kan være med til at åbne for en social relation i mellem den ældre og den forebyggende medarbejder. Projektet tager afsæt i feltarbejde i forebyggende hjemmebesøg i Danmark, og udspringer af en undren over, at ældre giver udtryk for at forbinde forebyggende besøg med hygge. Projektet er belyst ud fra den ældres perspektiv i forhold til betydningen af besøget og den ældres oplevelse af hvad sundhed er. Forebyggende hjemmebesøg er et lovbefalet tilbud til alle borgere over 75 år, og har til hensigt, at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ved at yde råd og vejledning ud fra den enkeltes livssituation. Formålet med projektet er gennem fokusgruppeinterview, deltagerobservationer og kvalitative semistrukturerede interviews at foretage en analyse af, hvordan magt og socialitet er på spil i relationen mellem den forebyggende medarbejder og den ældre i hjemmebesøget. Projektets titel Når sundhed også er kaffe og kage, anvendes for at fremhæve betydningen af den sociale relation, som opstår i udvekslingen af kaffe og kage i det forebyggende hjemmebesøg. De hjemlige rammer er med til at skabe hygge og understøtte relationen, og kan være forklaringen på, at ældre forbinder mødet med hygge. Den sociale relation er forudsætningen for, at der kan skabes en fortælling om sundhedsfremme, hvor råd og vejledning tilpasses på baggrund af den enkeltes livshistorie. Konklusionen er, at magt og socialitet betinger hinandens tilstedeværelse i relationen mellem den forebyggende medarbejder og den ældre, for at sundhedsfremme kan opnås. Set i lyset af det meningsfulde den sociale relation skaber i forbindelse med sundhedsfremme, kan sundhed også ses som kaffe og kage. Gennem Signild Vallgårda`s teori om magtudøvelse inspireret af Michel Foucault belyses, hvordan det forebyggende hjemmebesøg hermed legitimeres i et magtperspektiv, fordi det gøres med hensigten at bevidstgøre den ældre ved hjælp af viden til at handle til sit eget bedste. Svag paternalisme ses som nødvendig, for at omsorgen ikke havner i sentimentalitet og ligegyldighed. Når de ældre udtrykker hvad de oplever som sundhed, er gennemgående temaer en oplevelse af at have et hverdagsliv, som har fokus på at forebygge sygdomme og fremme sundhed gennem forskellige former for sundhedscheck, aktive valg omkring kost, målinger i forhold til helbred og aktivitet i forskellige former. Hos alle vægtes den sociale aktivitet højest. Sygdom og funktionsnedsættelser mestres ved tilpasning. Med inspiration fra Cheryl Mattingly s teori om narrativer, undersøges hvordan den fælles fortælling som den forebyggende medarbejder skaber sammen med den ældre har betydning for sundhedsfremme. 8

10 Mistet barn - Forhandlet moderskab Af Camilla Bruheim Dette masterprojekt omhandler, hvordan kvinder, der har været ude for foster- eller spædbarnsdød i samspil med sine omgivelser aktivt arbejder på at tilpasse sig en moderidentitet og et moderskab for et mistet barn i livet fremover. Studiet er baseret på gruppe- og individuelle delvist strukturerede interviews med 8 kvinder, der har mistet fostre eller spædbørn for 6 mdr 18 år siden på interviewtidspunktet. Tematisk analyse af empirien viser, hvordan kvinderne definerer sig som mødre og bevidst har bestræbt sig på at integrere det mistede barn og sit moderskab hertil i sin identitet, gennem at konstruere en tydelig og meningsbærende fortælling herom. Kvinderne beskriver alle, hvordan omgivelsernes, særligt familie og venners anerkendelse af barnet, sorgen og betydningen af tabet er af stor betydning. Desuden har de aktivt arbejdet på at integrere barnet i familiens historie og hverdagsliv ved hjælp af individuelt konstruerede personlige praksisser, og praksisser, der støtter sig op ad kulturelt anerkendte måder at mindes sine døde på. Typisk praktiseres således besøg på kirkegården på mærkedage, så som barnets fødselsdag, til højtider, men også i hverdagen. Desuden anvendes som supplement til fortællingen og som synliggørelse af den, fotos, tegninger og andre mindeobjekter knyttet til barnet. Kvinderne udtrykker således, at have konstrueret et moderskab til deres mistede barn gennem nøje forhandlinger mellem egne og omgivelsernes kulturelle forståelser af betydningen af foster-, spædbarnsdød og moderskab og praksisser knyttet hertil. 9

11 Et liv med Risiko, et liv med mange Beregninger - En antropologisk undersøgelse af patienter med cerebrale aneurismer Af Charlotte Dam usikkerhed, der kan opstå med en viden om risiko for SAH. Et kraftig stigende gruppe af mennesker bliver identificeret med en øget risiko for sygdom. Undersøgelse kan derfor yderligere bidrage til en samlet forståelse af, hvordan mennesker på forskellig vis håndtere risiko, og den usikkerhed der måtte følge. Et cerebrale aneurismer er en udposning på en arterie i hjernen. Normalt giver de ingen symptomer, og bliver i de fleste tilfælde opdaget i forbindelse med udredning for anden lidelse. Uden behandling kan et aneurisme briste, pludseligt og uden forvarsel, og medføre en hjernebløhning, en SAH (subaraknoidalblødning). I næsten havldelen af tilfældende vil det medføre døden, og mange af de overlevne vil få meget alvorlig neurologiske skader. Aneurismer under en vis størrelse vil normalt ikke blive behandlet, da risikoen for alvorlige komplikationer ved indgrebet overstiger risikoen for at aneurismet brister spontant. Dette speciale har fokus på erfaringer fra patienter, som lever med viden om et sådant aneurisme, og hvordan de håndtere den usikkerhed, der følger med risikoen for SAH. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview med otte personer, som alle havde fået identificeret et aneurisme, enten nyligt eller indenfor de sidste fire år. En af dem som deltog i undersøgelsen skulle behandles (opereres), og de syv øvrige skulle følges med kontrol skanninger. Studiet fandt at disse mennesker, så snart de blev bekendt med deres risiko, begyndte at beregne på deres liv, de opvejede og afvejede, på den ene side og på den anden side. Var døden at foretrække frem for et liv med svære handikap, hvem skulle de dele deres viden om risikoen med, og skulle de overhovedet dele den med nogen. Hvordan skulle de forsøge at få kontrol over deres liv igen. En ligende beregningsform er beskrevet af to amerikanske antropologre, som viser hvordan par, som benytter den kontrovertieller fertilitetsmetode PGD, beregner i forhold til forestillingen om et liv med et sygt barn. Hvor de laver reproduktiv beregning vil analysen af denne undersøgelse vise hvordan mennesker med cerebrale aneurismer laver beregninger i forhold til livet, livsberegninger. Denne undersøgelse kan ses som en anbefaling til sundhedspersonale om at informere mennesker med nyopdagede aneurismer om de eksistentialistiske tanker, psyko-sociale konsekvenser og 10

12 Diabetesbehandling på pumperne Af Eva Grønberg Med pumpeinsulin kan type 1 diabetikerne i højere grad end tidligere leve som ikke diabetikere. Måske derfor opstår en stærk irritation over omgivelsernes forveksling med type 2 diabetikerne. Type 1 diabetikerne anvender improvisation som en stor del af deres måde at finde information og tekniske hjælpemidler. Der er dannet et bioborgerskab, der kan dele erfaringer, redskaber, reservedele og sammen forsøge at påvirke omgivelserne. Der en bevægelse væk fra behandlerne, der tidligere har været dem der delte ud, af viden, hjælpemidler og andet, hen mod at type 1 diabetikerne selv, i deres bioborgerskab klarer sig, med et større individuelt ansvar som resultat. Dette masterspeciale handler om hvilken betydning insulinpumpen har som teknologi i type 1 diabetikeres hverdag med en kronisk sygdom. Opgaven er baseret på seks semistrukturerede interviews, samt observationer i primært én Facebookgruppe, gennem en periode på tre måneder. I det empiriske materiale indgår retningsliner fra Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab. Der tegner sig et billede af en bevægelig og individuel opfattelse af kronisk syg og hvor ansvaret for egen behandling er placeret. Som analytiske begreber bruges Phaffenberg, de Laet og Mol til at se på insulinpumpen som teknologi. Haraway s cyborg inddrages for at se hvad teknologi gør når det smelter sammen med et menneske. Den opståede nødvendighed af improvisation sammenlignes med Martins arbejde fra Uganda, og det opståede bioborgerskab kan ses som Lupton beskriver det. Modstanden mod sammenligning med en anden sygdom, tolkes som en modstand mod det moralske imperativ Lupton beskriver. Goffman s stigma inddrages for at forklare opdelingen i diabetestyperne. Kronisk sygdom diskuteres i lyset fra Wind s arbejde med stiltiende fortællinger, sammen med Whyte s arbejde med ikke smitsomme sygdomme (NCD). Hovedkonklusionerne, er at type 1 diabetikerne, der anvender pumpen, har en hverdag der er præget af teknologi, der bliver udnyttet, og der er et ønske om bevægelse mod mere teknologi. Der er et stærkt ønske om helbredelse. Insulinpumpebehandlingen indebærer flere opgaver og større ansvar for type 1 diabetikeren. Der er øget fokus på muligheden for at udnytte disse støttefunktioner til at bevare blodsukkeret stabilt. Reguleringen bevæger sig mod et snævrere niveau. 11

13 Ægdonations-forbundethed i Danmark - glæde, skuffelse og udveksling Af Jeanette Krogh Fürbringer I dette masterspeciale undersøges hvordan relationen praktiseres mellem donor og recipient. Med den nye lov i Danmark fra oktober 2012 om ægdonation er det gjort muligt for donor/recipient at vælge om de vil donere/modtage ægget anonymt eller ikke anonymt. Dette speciale er baseret på empirisk materiale fra deltagerobservation, tre donors dagbøger og 11 kvalitative åbne interview med ni donorer; tre der har doneret anonymt, tre der har doneret kendt og tre der har doneret til sin søster. Specialets analytiske tilgang er Carstens begreb om forbundethed som proces. Specialet beskriver anonyme donores vej til at donere, deres virtuelle relation til recipienten, og deres forestilling om recipient som en god mor fordi hun er villig til at ofre alt for barnet. Specialet analyserer hvordan formidling og udvælgelse praktiseres, og en relation opstå og praktiseres mellem den kendte donor og recipienten. Der ses en diversitet i karakteren af involvering. Gennem en fælles proces og fælles glæde under behandlingen opstår forbundethed. Samtidig belyses frustration ved svigt. Fælles for de kendte donorer er et ønske om vished, om der er kommet et barn ud af deres hjælp. Men der ses en diversitet i karakteren af forbundethed til recipienten og til barnet. Søstrene har allerede en relation og det belyses hvordan den er opstået og hvordan de føler sig forbundet. En donations-relation mellem søstrene praktiseres forskelligt, i fællesskab eller alene. Donor-søstre vil gerne hjælpe deres søster, men har også brug for støtte. Konklusionen er at alle donorerne er forbundet gennem ægget til recipienten, og deres forbundethed praktiseres forskelligt. Ægget og et fælles projekt mellem donor og recipient om at gøre en barnløs kvinde til mor medierer en forbundethed mellem donor og recipient. Således ses en ny form for forbundethed Der er ikke nogen der har undersøgt ovenstående i en dansk kontekst. 12

14 Forskel/lighed - En antropologisk undersøgelse af hverdagsliv med KOL Af Jytte Larsen Specialet tager sit udgangspunkt i et feltarbejde i en netværksgruppe for mennesker med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse. Gennem en antropologisk tilgang undersøges, hvem de mennesker, der vælger at deltage i netværksgruppen, er. Feltarbejdet har foregået som deltagerobservation i netværksgruppen og som semistrukturerede interviews med en del af gruppens medlemmer. Med narrativt perspektiv som analytisk referenceramme danner medlemmernes fortællinger baggrund for en beskrivelse af de forskellige måder, hvorpå et hverdagsliv med KOL former sig. Fortællingerne afviger fra de klassiske fortællinger med et dramatisk plot og tyder på, at mennesker med KOL ikke oplever et liv, hvor sygdommen udgør et brud, men derimod et liv, hvor den indgår i et biografisk flow. En af de ting som går igen er ønsket om et aktivt liv, hvor sygdommen kan rummes uden at den bliver omdrejningspunktet. Begreberne kategorisering og identitet benyttes til at forklare den stigmatisering som nogle af gruppens medlemmer oplever, fordi sygdommens årsag er tæt forbundet med rygning. Begreberne indgår ligeledes i analysen af, hvordan kategorisering spiller en rolle for den enkeltes identitet. I specialet ses eksempler på, at kategorisering kan have både positive og negative implikationer. Specialet viser, at informanterne ikke identificerer sig, og ikke ønsker at blive identificeret, med deres sygdom. De ønsker, at de og deres liv anderkendes som almindelige og ligeværdige med andres. I netværksgruppen har medlemmerne et fællesskab på tværs af forskelle, som konstitueres af rutiner og en samværsform, der er med til at skabe en intimitet og tryghed, som giver rum til erfaringsudveksling. Det fremgår af specialet, at denne erfaringsudveksling kan have både positiv og negativ betydning. Det kendetegner gruppen, at der på trods af forskelle, er stor lighed i medlemmernes tilgang til deres liv, en tilgang som er præget af ønsket om at være handlende i forhold til deres liv. 13

15 De sidste rygere - En antropologisk undersøgelse om sammenhængen mellem rygning og identitet hos elever på en social- og sundhedsskole health care college are in a vulnerable phase. Because of my results I think that it would be appropriate to boost the non-smokers fellowship in the basic health care college as well as to pay attention to the fact that the smokers place has an importance. Af Maren Nordborg The purpose of this master project is to illustrate the consequenses of smoking in a basic health care college from an anthropological point. The project is based on three weeks of partcipation among students and teachers in two different schools, two semistructured interviews and a questionaire. My background for the project was a wonder that many of the students smoke in an education, where they learn about health and therefore must assumed to have a greater knowledge of the subject compared to the people in general. Therefore I supposed that there was something of a greater importance, and that it was the fellowship among smoking. Among the partipation I was confirmed in this acceptance, and therefore I chosed to use Richard Jenkins theory of identity of as theoretical scope for an analysis of my materials. During the partipacion it has become clear to me that smoking is not only something the students do. Smoking is a part of the students identity. In the project I question what makes the students to the smokers". I have chosen to describe the connection between identity and smoking partly in relation to habits and actions, partly in relation to the fellowship among smoking, partly in relation to stigma and liminality. my theory part therefore consists three parts, and my analysis part is built in the same way. The first chapter deals with habits and actions. The other deals with the fellowship, the third deals with stigma, and the fourth deals with liminality. Based on my analysis I conclude that the habits and actions have an importance in relation to smoking. The habits and actions can partly be of physical character, partly of psychological character and partly of social character. The fellowship also has an importance. The smokers see the smoking as sothing positive, while the non-smokers think that the smoking makes people group in a bad way. Therefore I have found out that you both can see a stigmatisation of the smokers and the non-smokers. I also conclude that it can be difficult to go from being a smoker to being an ex-smoker. The students in the basic 14

16 "No man wants to use a condom" - HIV Risk, Stigma and Freedom in the Lives of Gay Men in Denmark Af Maria Campbell Denne opgave analyserer den rolle HIV spiller i homoseksuelle mænds liv, set fra seks homoseksuelle mænds perspektiv, alle boende i København. Takket være udviklingen af en effektiv behandlingsform i 1996, ses en HIV-diagnose ikke længere som en dødsdom i den vestlige verden. Nye forsøg viser, at personer, der lever med HIV, har en forventet levealder, der kan sammenlignes med baggrundsbefolkningens, og at det i de tilfælde, hvor den HIV-positive er velbehandlet, og virus ikke kan måles i blodet, anses for usandsynligt, at de seksuelt kan overføre virus til andre. Denne udvikling har ført til, at mange mennesker antager, at HIV ikke længere spiller en væsentlig rolle i homoseksuelle mænds liv, især i et land som Danmark, hvor diskrimination mod homoseksuelle er sjælden, og alle har adgang til lægehjælp og -behandling i det offentlige sundhedssystem. Opgaven konkluderer, at i Danmark, spiller HIV en stor rolle i homoseksuelle mænds liv, til trods for sygdommens status som kronisk og mulig at behandle. Aktuelle forbyggende kampagner, der fokuserer på, at HIV forårsages af afvigende adfærd, styrker kun stigmatisering og selvstigmatisering i den homoseksuelle befolkningsgruppe og fører dermed til en øget risikoadfærd og fortsat overførsel af HIV. Indsatsen i forhold til stigmatisering bør gøres mere effektiv ved at kommunikere budskabet om, at alle kan blive smittet, ikke kun mænd der har ubeskyttet sex. Den viden, vi har om, at nogle mænd føler en form for seksuel frihed efter de er diagnosticeret, kan vise HIVforskere og læger, at der er et presserende behov for en bredere anvendelse af antiretroviral behandling (ART) som profylakse mod overførsel samt påbegyndelse af ART på et tidligere tidspunkt i infektionen for at undgå yderligere overførsel. Opgaven anvender empirisk materiale fra dybdegående åbne interviews med seks mænd, der lever åbent som homoseksuelle i Danmark samt begrænset deltagerobservation. Forsøgsdeltagerne var år gamle og blev rekrutteret ved mund til mund-metoden samt igennem klassekammerater og kolleger. To af deltagerne var HIVpositive. Interviewene blev optaget digitalt og transskriberet i deres helhed. Temaer blev identificeret ved anvendelse af den konstante komparative metode. Ved at anvende Mary Douglas kulturteori tilgang samt videns- og praksiskonceptet til at forstå opfattelsen af risiko for HIV, viser jeg, at viden kan blive opfattet forskelligt af personer, der tilhører den samme befolkningsgruppe. Det lineære forhold mellem viden og praksis brydes af riskbenefit analysen, hvor risikoen ved handlingen vejes op mod fordelen ud fra den viden, der er tilgængelig. Faktorer, der har indflydelse på riskbenefit analysen, er stigmatisering og selvstigmatisering, som det defineres af Ervin Goffman, samt følelsen af seksuel frihed, der opleves af nogle homoseksuelle mænd, efter de er blevet diagnosticeret HIV-positive, og som forventes af dem, der stadig er HIV-negative. 15

17 Skabelsen af et rum - En antropologisk undersøgelse af to terapeutiske rum i et mindfulness forløb for henholdsvis kræftramte og veteraner med PTSD over det fysiske rum. Ved hjælp af blandt andet den irske sociolog Richard Jenkins begreb kollektiv identifikation og den canadiske sociolog Erving Goffmans` begreb selvpræsentation, ser man hvorledes den kollektive fællesskabsfølelse og identitetsbegrebet udgør en stor del i terapigrupperne. Af Merete Due Schmidt Denne opgave handler om skabelsen af et terapeutisk rum og dens deltagere, henholdsvis kronisk kræftramte og veteraner med PTSD (post traumatisk stress disorder), i et feltarbejde blandt to terapeutiske rum. Mit mål er at se hvordan skabelsen af et mindfulness terapi rum, har betydning for deltagernes tilgang og oplevelse af denne, samt hvorledes det kommer til udtryk i deres hverdag. Med udgangspunkt i den franske sociolog Emile Durkeim ritualbeskrivelse og den amerikanske antropolog Edward L. Schieffilin performance begreb, afstedkommer rummets forvandling til et terapeutisk sted, ikke kun brug af materielle ting, men også den symbolske værdi i ting og handlinger, gør at rummet transformeres. Diagnosen tillægger den enkelte deltager en identitet, hvilket også har givet den enkelte deltager adgang til terapien, enten som kræftramt eller veteran med PTSD. Identiteten konstrueres alt efter hvilken sammenhæng og tid den enkelte befinder sig i, både i form som kvinde, mand, bedstemor, veteran, syg, eller rask. De institutionelle rammer hvori terapien udøves, er en vigtig del i tilblivelsen af håndtering af egen lidelse. Derved skabes et anderledes univers, hvor rituel og performans er omdrejningspunktet for fællesskabet blandt deltagerne, i en fælles enighed under terapien. Oplevelsen for kræftgruppen og veterangruppen i det terapeutiske rum, tager sit udgangspunkt i den, for kroppen, fænomenologiske tilgang til mindfulness begrebet, hvor sansning, fysiske øvelser og følelser stimuleres i den terapeutiske træning Med afsæt i antropologerne Nancy Scheper - Hughes og Margaret Locks` begreb den individuelle og den politiske krop, kan oplevelserne i terapien tilgås på forskellig vis. Terapiens udgangspunkt er den kropslige erfaring i nuet, men oplevelsen af nuet, rækker langt ud over rummets fysiske rammer, både i forhold til fortid og fremtid, samt samfundsmæssigt. Fællesskabet i det terapeutiske rum, bliver et udgangspunkt for etableringen af fælles rammer og konkrete handlinger, der ligger en interaktion mellem det fysiske rum, social praksis og en kollektiv fællesskabsfølelse, der også her bevæger sig ud 16

18 Røgsignaler - En antropologisk undersøgelse af et rygestopkursus set fra en rygers perspektiv. Af Mette Madsen I Danmark tilbydes rygestopkurser til rygere, som ønsker at holde op med at ryge. Formålet med denne masteropgave er, fra en antropologisk vinkel, at undersøge, om og i givet fald hvorfor rygestopkurser har en positiv effekt på kursusdeltagerne, når tilgangen på kurset primært ses som en afhængighed af nikotin. Denne masteropgave benytter en kvalitativ vinkel: Deltagerobservation på to rygestopkurser samt interview med syv informanter. Dataindsamlingen har haft fokus på deltagernes oplevelser. Til databehandlingen er anvendt såvel antropologisk teori om sygdommes kulturelle konstruktion som teorier om kategorisering og stigmatisering for at belyse hvordan kursusdeltagerne egenforståelse af rygningen ændres i løbet af kurset. Datagrundlaget for denne opgave viser, at deltagelse i et rygestopkursus har stor betydning for de, som deltager. En stor del af deltagerne holdt op med at ryge, hvilket synes at hænge sammen med deltagernes ændrede opfattelse af årsagerne til, at de tidligere røg. De fleste af deltagerne udtrykte ved rygestopkursets start, at de tilskrev rygning en vane, hvorimod de ved rygestopkursets afslutning tilskrev rygning en afhængighed af nikotin, forklaret ud fra et dualistisk biomedicinsk perspektiv. Opgaven har vist, at deltagernes nye forståelse af rygning havde den betydning, at de til dels kunne afskrive sig den stigmatisering, som ofte følger med det at være ryger, ved at iklæde sig en ny identitet som nikotinafhængig, frem for som før rygestopkurset, viljesvag. 17

19 Aktivitet, passiv aktivitet, aktiv passivitet eller ikke-aktivitet - Perspektiver på aktivitet som livsvilkår for plejehjemsbeboere Af Naomi Gurfinkiel Aktivitet - også rettet mod ældre - fremstilles ofte som et udenfor diskussion entydig positivt begreb (Katz 2000). Dette ses også afspejlet i reformprogrammet Aktiv og tryg hele livet, der blev lanceret i 2011 og som frem mod 2015 skal reformere indsatsen overfor ældre og syge københavnere (Københavns Kommune 2011). Med indførelsen af reformprogrammet er aktivitet blevet et livsvilkår for mange plejehjemsbeboere, også beboere hvis mulighed for aktivitet er betinget af medarbejdernes hjælp. Af programmet fremgår det, at et aktivt liv er en forudsætning for et liv med livskvalitet og frihed, ligesom de ældres autonomi og indflydelse på eget liv er i fokus (ibid). Hjælpen til de ældre er defineret som hjælp til selvhjælp, og medarbejderen skal derfor fokusere på det beboerne kan, eller det de har mulighed for at tillære sig. autonomi og værdighed og bede dem gøre noget bestemt. Der er imidlertid også begivenheder og situationer i hverdagen, der ikke direkte udspringer af reformprogrammet og hvor beboernes situation som den former sig nu danner udgangspunkt for handlingerne. Situationer og handlinger, der ofte enten overses eller som ikke anerkendes som aktiverende. Således kan medarbejderne, i situationer hvor de oplever ikke at lykkes, lykkes og ofte er det i sådanne situationer beboere kan være i verden og være aktive, på deres helt egne præmisser. Men aktivitet er ikke bare aktivitet. Bestemte måder at være aktiv på udvælges som mere vel- og ældre egnede end andre. Ofte prioriteres praktiske og huslige kompetencer, og aktiverende hverdagshandlinger er gerne knyttet til kroppen og kropslig formåen (Katz 2000). At knytte begrebet aktivitet til bestemte handlinger og samtidig sidestille aktivitet og livskvalitet som entydige begreber og hinandens forudsætninger, som det gøres i reformprogrammet, lægger op til en forestilling om, at hvis blot beboerne er aktive på den rigtige måde vil de opnå livskvalitet og frihed. Jeg kommer til at vise at dette ikke altid tilfældet og for nogle beboere kan det, stik mod hensigten, føre til at de møder de begrænsninger alderen fører med sig. At sådanne prioriteringer alligevel farver medarbejdernes valg og handlinger bunder bl.a. i, at de kan have svært ved at balancere reformprogrammets og beboernes præmisser. I kraft af deres position som medarbejdere med direkte borgerkontakt forventes de, at være loyale mod reformprogrammets aktiverende intentioner og samtidig vægte hensynet til den enkelte beboer (Lipsky 2010). De skal på engang understøtte beboernes 18

20 Hvordan lærer man at leve med rygsmerter, der ikke bare lige forsvinder igen? - En antropologisk undersøgelse af hvordan patienter med rygsmerter oplever og forklarer smerterne, samt hvordan de lærer at leve med dem i relation til den sundhedsintervention, de i lænderygforløbet møder på deres rejse henimod at skulle leve med smerterne. Af Pernille Friis Rønne Tredje tema tager udgangspunkt i Mette Bech Risørs begreb om praktisk ræsonnement og viser, at patienterne ræsonnerer sig frem til at bruge lænderygforløbets kropsligt orienterede forklaringsmodeller, mens den tryghedsskabende kommunikation og betydningen af psykosociale faktorer ikke købes som forklaring. Patienterne lærer således primært at leve med rygsmerterne i betydningen praktisk håndtering. Susan Whytes begreb subjunctivity bruges afslutningsvist til at udfolde, at lænderygforløbet som forhåndenværende middel kan ses som en destination i patienternes håbefulde rejseplan. Dette masterprojekt sætter ud fra et sundhedsantropologisk perspektiv fokus på den rejse, patienter med rygsmerter kommer ud på, når smerterne ikke bare lige forsvinder igen, og kan danne grundlag for refleksioner over den sundhedsprofessionelle tilgang til denne patientgruppe. Projektet belyser, hvordan patienterne oplever og forklarer smerterne, samt hvordan de lærer at leve med dem og på deres rejserute gør brug af den sundhedsintervention, der udbydes i lænderygforløbet. Projektet er baseret på feltarbejde på et rygambulatorium og et kommunalt rygtræningscenter samt opfølgende interviews. Problemstillingen analyseres i tre hovedtemaer, hvor Arthur Kleinman som gennemgående analytisk greb bruges til at udfolde, hvordan rygsmerter tilskrives mening som lidelse. Marja-Lisa Honkasalos beskrivelse af, hvordan smerter reorganiserer tid, rum, sociale relationer og påvirker selvet, bruges som analytisk tilgang i første tema, der viser, at langvarige rygsmerter fører til en oplevelse af ufuldstændigt tab. Begrebet continuum of subjectness viser, at patienterne i forskellig grad forener sig med smerterne i deres nye normaltilstand, som dog præges af et negativt fortegn. Andet tema viser, at patienterne overvejende tilskriver mening til smerterne gennem kropslige forklaringsmodeller, mens der i biomedicinens forklaringsmodeller optræder en flertydighed, som præges af muskel- og hjernesnak, men også af tryghedsskabende information og betydningen af psykosociale faktorer. Til at udfolde forklaringsmodellerne anvendes Jean E. Jackson, der beskriver, hvordan kronisk smerte forstyrrer den vestlige verdens krop-sind dikotomi. Den Cartesianske dualisme viser sig da også som en betydningsfuld medspiller i temaets forklaringsmodeller. 19

21 Det moralske møde - En undersøgelse af hvordan moralske værdier skabes, udleves og har konsekvens i mødet mellem fysioterapeut og patient Af Pia Kristina Gransløv Når man benytter Jarrett Zigons og Steven M. Parish' teorier om moralsk praksis til at se på mødet mellem fysioterapeut og patient, bliver det tydeligt, at der er tale om et moralsk møde. Det viser sig, at mødet dels er underlagt Zigons tre moralske ordner: 1)institutionel moral, 2)moral som offentlig diskurs og 3)moral som kropsligt indkorporede dispositioner, og dels at forforståelsen af patienten som person, har betydning for hvad der kan erfares, mellem fysioterapeut og patient, i det Parish kalder the space between persons - den intersubjektive zone. Ved en analyse af tre cases, viser det sig, at moralske værdier skabes, udleves og har konsekvens i mødet mellem fysioterapeut og patient, og at moralske værdier ikke handler om bevidst gennemtænkte processer, men at de opstår ved en sammensmeltning af Zigons moralske ordner, forforståelsen af patienten som person, og mødet i den intersubjektive zone. 20

22 Someone Like You - En sundhedsantropologisk analyse af udvekslinger i en diabetesklinik i Norduganda Af Vivi Andersen clientship i analysen af udvekslingerne i klinikken, sandsynliggør jeg, at de forbedrede behandlingsmuligheder og sociale relationer i de donorfinansierede HIV/AIDS projekter er med til at definere nye rammer for lægernes håb om, hvad der er realistisk muligt også i diabetesklinikken. Dette masterspeciale bygger på et feltarbejde om diabetes i Gulu, en by i det nordlige Uganda. Opgaven tager afsæt i min deltagerobservation i diabetesklinikken i Gulu. I klinikken oplevede jeg, at lægerne trods næsten umulige vilkår anstrengte sig og gjorde seriøse forsøg på såvel at undersøge, diagnosticere og sørge for, at der blev fulgt op på behandling. Det indtryk står i skærende kontrast til de fleste antropologiske beskrivelser fra det offentlige sundhedsvæsen i Uganda, hvor personalet fremstilles ligeglade og grove. Denne uoverensstemmelse inspirerede mig til at gøre de sociale relationer i diabetesklinikken til genstand for analyse. Det har jeg valgt at gøre ved at analysere udvekslingerne. Hvad udveksles og hvordan. Jeg inddrager både de behandlingssøgendes og lægernes stemme, men perspektivet er især lægernes. I min analyse finder jeg ud af, at mine mere positive observationer til dels synes at hænge sammen med, at diabetes er en kronisk sygdom, som diagnostisk er afhængig af testning og registrering af data over tid. Det betyder bl.a. at lægerne bliver mere afhængige af patienternes aktive medvirken, hvilket fremmer den dialog og gensidighed, jeg kunne iagttage i klinikken. Diabetesklinikken er en del af det offentlige underfinansierede og ressourcesvage offentlige sundhedsvæsen. Min analyse viser ikke overraskende, hvordan de manglende ressourcer i klinikken påvirker relationerne mellem de behandlingssøgende og lægerne negativt, men at lægerne i diabetesklinikken bestræber sig på at forhandle forventninger og forpligtelser til udvekslingerne i klinikken for at fastholde både de behandlingssøgendes og deres egen faglige og personlige anerkendelse. Mere overraskende finder jeg, at mine observationer fra diabetesklinikken på en række punkter ligner de mere positive antropologiske beskrivelser af de sociale relationer i de donorfinansierede og relativt langt mere veludstyrede HIV/AIDS klinikker. Gennem inddragelse af begrebet terapeutisk 21

23

24 IN ST ITUT FOR ANTROPOLOGI KØBENHAVN S UNIVERSITET ØSTER FAR IM AG SG ADE 5, OPGANG E 1353 KØBENHAVN K TLF FAX

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Master i Sundhedsantropologi

Master i Sundhedsantropologi I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Master i Sundhedsantropologi Masterprojekter Dimission 2012 Indhold Dimittender 2 Et stort tillykke! Helle Samuelsen,

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Camilla Rindom Cand.san. i Psykologi og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Vanløse Allé 46, 1. th. 2720 Vanløse Tlf.: 2871 4916 E-mail: camillarindom@hotmail.com

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Masterprojekt i Sundhedsantropologi

Masterprojekt i Sundhedsantropologi Masterprojekt i Sundhedsantropologi Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Fysioterapeut, DipMDT,MSA Disposition Sundhedsantropologi Baggrund for projektet / projektidé Projektet Metode /

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke?

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke? Behandling af dobbeltdiagnoser set fra brugerperspektiv - hvad motiverer og hvad gør ikke? Kort om dobbeltdiagnoser 41 65.5% af langtids stofmisbrugere har mindst én psykisk forstyrrelse (NCS, 1996) 50.9%

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Er der andre måder at tænke fysioterapi på?

Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Mini-fagfestival Region Sjælland -fra forskning til klinisk praksis 26. oktober 2013 Eva Hauge, Master i Sundhedsantropologi, specialist i muskuloskeletal fysioterapi,

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Livsstil, fælles energi og mestring

Livsstil, fælles energi og mestring Livsstil, fælles energi og mestring 24. november 2015 Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Livsstil, fælles energi og mestring Konference for medarbejdere og borgere i psykiatrien Der er ulighed

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere