Kreditklemme får alternativ behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreditklemme får alternativ behandling"

Transkript

1 # november 2012 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV Turisme erhvervene stiler højt side 6-7 Barske krav til regional vækst > Få styr på de ansattes pension Nyt netværk skal håndtere CSR > 10 > 12 > 16 Sund virksomhed er attraktiv Kreditklemme får alternativ behandling Dansk Erhverv har set nærmere på adgangen til risikovillig kapital uden om bankerne og disse alternative kapitalvejes betydning for iværksætteriet i Danmark. Virkeligheden er stadig præget af kapitaltørke og kreditklemme. finansiering Af Morten Jarlbæk Pedersen, Anne Køster og Ulla Brandt handling er nok til at opveje, at den konventionelle for tiden ikke slår til? Om der overhovedet er andre alternativer end familie og venner eller lånehajer og sidegadevekselerere? I sin seneste udgave af nyhedspublikationen INITIATIV - Viden-Rådgivning-Vækst ser Dansk Erhverv nærmere på adgangen til risikovillig kapital uden om bankerne og disse alternative kapitalvejes betydning for iværksætteriet i Danmark. Denne artikel er uddrag af publikationen, der kan downloades i sin helhed på: under Nyhedsbreve. En genvej til iværksætteri er et ejerskifte ved at overtage en allerede etableret virksomhed. Også på dette Pengeinstitutternes udlån til ikke-financielle virksomheder Mange nystartede virksomheder lukker inden for få år Heraf stadig eksisterende i 2010: (42 pct.) Der grundlægges stadig mange virksomheder i Danmark. Flere end nye virksomheder blev det til i Men meget få af dem oplever så megen succes, at de kan betragtes som vækstvirksomheder. Mange nystartede virksomheder lukker inden for få år. En af årsagerne til deres manglende succes er, at også iværksætterne rammes af den kapitaltørke, som mange etablerede virksomheder oplever. Derfor må mange finde andre og alternative veje end bankvejen. Spørgsmålet er, om denne alternative beområde har supplementerne til bankerne stor betydning. En analyse foretaget af Dansk Erhverv i oktober 2012 viste, at cirka én ud af otte privatansatte arbejder på en virksomhed, der står over for et ejerskifte inden for de næste 10 år. Som det tydeligt ses på indekstallene, er pengeinstitutternes udlån faldet drastisk siden finanskrisens start. (Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken DNSEKT1 og Dansk Erhvervs egne beregninger). Antal nye virksomheder i 2005: Mange nystartede virksomheder lukker inden for få år. En af årsagerne til deres manglende succes er, at også iværksætterne rammes af den kapitaltørke, som mange etablerede virksomheder oplever. (Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken DEMO6/Nyt fra Danmarks Statistik, 6. september 2012). Ifølge vicedirektør Rolf Kjærgaard, Vækstfonden, kan et ejerskifte være et frisk pust udefra, der kan tilføre virksomheden ny energi. Gennem for eksempel sine vækstkautioner stiller fonden sikkerhed for 75 procent af bankens risiko. Få sælgere kaster sig over større udviklingsprojekter op til et virksomhedssalg, men omvendt er mange købere ivrige efter at udvikle forretningen: Fra faldt beskæftigelsen i danske virksomheder med 14 procent. Men for de ejerskiftede virksomheder, der fik finansiering fra Vækstfonden, steg den med 11 procent. Et ejerskifte er således langt fra altid en ren videreførelse af virksomheden, men i høj grad ny aktivitet og deraf afledte nye arbejdspladser. Køberne er ofte gode til at se og udvikle virksomhedens potentiale, forklarer Rolf Kjærgaard. Fortsættes på side 4

2 DANSK ERHVERV leder november 2012 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Illustration: Colourbox. Dyster finanslov Årets finanslov bliver af politiske iagttagere kaldt for godt politisk håndværk. I erhvervslivet kalder vi den nærmere noget makværk. Den pålægger nemlig erhvervslivet yderligere omkostninger og løser ikke de udfordringer, som dansk økonomi står overfor. Finansloven skal først og fremmest sikre en sund balance i statens økonomi det kommende år. Den er dog samtidig en af årets bedste muligheder for at tage fat på nogle af de strukturelle problemer, som hober sig op i dansk økonomi. På det sidste punkt forpassede regeringen en mulighed ved at indgå forlig med Enhedslisten i stedet for at tage imod Venstres forslag om en erhvervspakke, der kunne stimulere væksten og skabe tiltrængte arbejdspladser. Herudover gør finansloven både effekten af tidligere indgåede reformer svagere, medfører en stigning i marginalskatten for de højtlønnede og tilfører erhvervslivet øgede omkostninger via forhøjet AER bidrag, stigende lønsumsomkostninger for visse brancher samt indførelsen af en arbejdsskadeafgift. Behovet for skatte- og afgiftsstigninger opstår på grund af afskaffelsen af fedtskatten, de droppede stigninger i sukkerafgiften og fjernelsen af forringede vilkår for udstationerede medarbejdere. Alt sammen gode tiltag, som erhvervslivet har peget på som hæmmende for produktiviteten. Problemet er blot, at når man fjerner et problem og erstatter det med et tilsvarende, så når man ikke ret langt. De økonomiske vækstforventninger nedjusteres i disse år, og regeringens prognoser har en tydelig tendens til at overvurdere den faktiske vækst. Det rummer meget alvorlige perspektiver, som vi er nødt til at forholde os til. Det gør finansloven slet ikke i tilstrækkelig grad. Når man så lægger en skat på skabelse af arbejdspladser og hæver indkomstskatten oveni, så er det samlede billede ikke engang rødt - så er det nærmere sort. UDGIVES AF Børsen 1217 København K T F Annoncesalg: T Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager, Kathrine Læsøe Engberg design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2012 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis For Dansk Erhverv er det en ringe trøst, at EU s nye udspil om bestyrelsessammensætning er mere lempeligt end det oprindelige udspil. Udvandede kvindekvoter en ringe trøst for erhvervslivet Europa-Kommissionen har godkendt det direktiv, der skal få virksomheder til at ansætte flere bestyrelsesmedlemmer af det underrepræsenterede køn. At forslaget er lempet i forhold til kommissærens oprindelige ambitioner, er en ringe trøst for erhvervslivet, mener Dansk Erhverv. Af Malene Billund Det er meget problematisk, at EU blander sig i så virksomhedsnære spørgsmål, som hvem der leder et privat foretagende i den rigtige retning, på det rette marked, og med det rette produkt. Med forslaget er EU inde og pille ved posterne i bestyrelseslokalet. Men det løser ikke udfordringen ved, at der rundt omkring i bestyrelseslokalerne godt kan sidde et hold ronkedorer, der måske trænger til at blive udfordret. For det problem er reelt nok, siger Birgitte Meisner Nielsen, fagchef i HR og arbejdsmiljø, Dansk Erhverv. Organisationen er tilfreds med, at virksomheder med 250 ansatte eller derunder er undtaget. Men det er blot en ringe trøst, for i værste fald kan forslaget være med til at hæmme vækst og værdiskabelse: Når Europa-Kommissionen siger til virksomhederne: Du skal vælge sådan hér, når du vælger bestyrelsesmedlemmer, så fratager man virksomheden dømmekraft, ansvar, mandat og autoritet. Det, mener vi, er bestemt ikke godt for hverken værdiskabelse og konkurrencekraft. Derfor er det en ringe trøst, at udspillet er mere lempeligt end det udspil, vi oprindeligt så fra justitskommissæren, lyder det fra Birgitte Meisner Nielsen, der tilføjer: Beslutningskraften bør ligge hos virksomhederne selv. Det er dem, der skal finde vejen og se fordelene i at tænke mangfoldigt, både i spørgsmålet om ligestilling kønnene imellem, og i forhold til diversitet generelt. Birgitte Meisner Nielsen, fagchef i HR og arbejdsmiljø, Dansk Erhverv.

3 DANSK ERHVERV finanslov november 2012 S 3 Finansloven mangler initiativer til vækst Fedtafgiften sløjfes, sukkerafgiften er aflyst, og det bliver ikke dyrere at arbejde i udlandet - det er vigtige milepæle for erhvervslivet, men finansloven mangler vækstinitiativer og pålægger arbejdsgiverne nye omkostninger for 1,5 milliard kr. Af Dorthe Pihl finanslov Et skridt frem og to tilbage. Sådan lyder konklusionen hos Dansk Erhverv oven på aftalen om finansloven for Efter organisationens massive pres for at få afskaffet fedtafgiften og stoppet sukkerafgiften, er der roser til forligspartierne for at lade disse afgifter rulle tilbage. Samtidig undgik forligspartierne at ændre de nuværende konkurrencedygtige regler for udstationering af medarbejdere i udlandet. Til gengæld hæves personskatterne, selskabsskatten er fortsat høj, arbejdsgiverne er pålagt nye omkostninger, og den manglende forlængelse af boligjob ordningen vil koste et firecifret antal arbejdspladser, vurderer Dansk Erhverv. Selvom finanslovsforliget indeholder en positiv tilbagerulning af eksisterende tåbelig lovgivning på en række områder, må man alligevel spørge, om alvoren i Danmarks økonomiske situation er gået op for forligspartierne. De økonomiske vækstforventninger nedjusteres i disse år. Det rummer meget alvorlige perspektiver, som vi er nødt til at forholde os til. Finansloven gør det ikke i tilstrækkelig grad. Samtidig er det problematisk, at arbejdsgiverne bliver pålagt nye omkostninger for 1,5 milliard kr. i form af forhøjede udgifter til praktikpladser samt arbejdsskade- og lønsumsafgifter, siger Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov. Lykkeligt farvel til fedt- og sukkerafgift Jens Klarskov roser dog forligspartierne for at afskaffe nogle af de afgifter, som generer erhvervslivet mest: Ved at fjerne fedtafgiften kan der sættes flueben ved afskaffelsen af endnu en af tidslerne fra skattereformen i Det er ligeledes positivt, at finansloven sikrer, at hverken sukkerafgiften eller forringelsen af vilkårene for udstationerede danskere bliver til virkelighed, siger han. IT-Branchen er lettet Brancheforeningen for IT-erhvervene, ITB, er også lettet over, at planerne om at øge skatten for udstationerede danskere er lagt på hylden: De nye toner fra regeringen er rigtig godt nyt for danske IT-folk i udlandet. De slipper nu for at skulle betale en markant højere skat, når de er udstationeret, siger Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation i IT-Branchen. Brancheforeningen vurderer, at en højere beskatning af udstationerede danskere ville betyde, at danske ITvirksomheder ville sende markant færre danskere ud i verden: For danske IT-virksomheders eksport og internationale vækst ville det være dræbende, hvis danske medarbejdere i udlandet skulle beskattes hårdere fremover. Det ville gøre virksomhederne langt mindre konkurrencedygtige internationalt, påpeger hun. For danske IT-virksomheders eksport og internationale vækst ville det være dræbende, hvis danske medarbejdere i udlandet skulle beskattes hårdere fremover. Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation, IT-Branchen Finansloven mangler vækstinitiativer Men ingen roser uden torne. Dansk Erhverv havde gerne set, at afgifterne var blevet afskaffet uden at hæve beskatningen af arbejdsindkomst: Forhøjelsen af skatten på arbejde er et skridt i den forkerte retning. Vi mener, at pengene blandt andet Beregninger foretaget for Dansk Erhverv dokumenterer, at en lavere selskabsskattesats vil øge investeringer i ny teknologi, kapitalapparatet vil vokse, og det vil øge den indenlandske produktivitet og økonomiske vækst. Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation, IT-Branchen. kunne findes ved at trimme de offentlige udgifter og gennem yderligere sanering af erhvervsstøtten, siger Jens Klarskov. Han havde også gerne set flere offensive væksttiltag i finansloven: Den rummer for få offensive tiltag. Vi har brug for at få mere gang i hjulene, og her kunne en udvidet hjemmeserviceordning efter svensk forbillede have bidraget positivt. I Sverige er det lykkedes at gøre meget af det sorte arbejde hvidt. I 2011 benyttede svenskere muligheden for at få udført eksempelvis rengøring i hjemmet med tilskud. Tilsammen blev der dermed sidste år skabt markedsmæssig omsætning for 3,5 milliard SEK, svarende til mindst årsværk. Ordningen har på tre år skabt næsten iværksættervirksomheder, understreger Jens Klarskov. Selskabsskatten er et godt sted at starte Også en sænkelse af selskabsskatten ligger lige til højrebenet. Konkret foreslår Dansk Erhverv, at Danmark gradvis over en årrække lemper selskabsskattesatsen til 20 procent, så den kommer ned under EU-gennemsnittet, der i øjeblikket er på 23,2 procent. dream-model-beregninger foretaget for Dansk Erhverv viser, at Aftaler om Finansloven for 2013 November 2012 Et skridt frem og to tilbage - Sådan lyder konklusionen hos Dansk Erhverv oven på forligspartiernes aftale om finansloven for en fuldt finansieret lempelse af selskabsskatten fra de nuværende 25 procent til 20 procent vil øge bruttonationalproduktet med 3,7 milliard kr. En lavere selskabsskattesats vil øge investeringer i ny teknologi, kapitalapparatet vil vokse, og det vil øge den indenlandske produktivitet og økonomiske vækst. Selskabsskatten er et oplagt sted at tage fat, hvis vi skal sætte skub i væksten i Danmark. De to seneste skattereformer er gået udenom selskabsskatten. Men lavere selskabsbeskatning vil blandt andet tiltrække udenlandske investeringer, fordi kapital søger hen, hvor afkastet er højest, siger administrerende direktør Jens Klarskov. Der er i høj grad brug for at tiltrække direkte udenlandske investeringer. Danmark ligger under OECDgennemsnittet på en 15. plads, hvad denne type investeringer angår, mens Sverige ligger på en 7. plads og nu tilmed gør sig mere attraktiv ved at sænke selskabsskatten fra 26,3-22 procent til nytår. Illustration: Colourbox.

4 DANSK ERHVERV finansiering november 2012 S 4 Kreditklemme får alternativ behandling Fortsat fra forsiden Et andet alternativ til bankerne er venturefonde- og selskaber, men også på dette område er der udfordringer: Den risikovillige kapital blev hårdt ramt under krisen. Pengesøen blev simpelthen bundfrossen, og der opstod en negativ spiral, hvor investorer fik færre penge mellem hænderne. Vores branche blev altså endnu hårdere ramt end bankerne, forklarer administrerende direktør Jannick Nytoft, DVCA - Danish Venture Capital and Private Equity Association, der organiserer mange af de aktører, der står for disse alternative veje til kapital. Kun cirka halvdelen af de 1,7 milliard kr., som danske venturefonde og -selskaber investerede i 2011, kom danske virksomheder til gavn. De bedre muligheder for afkast i udlandet - i høj grad på grund af den stramme regulering og høje beskatning af fondenes virksomhed og virksomheder i Danmark - får flere til at kigge i udlandet efter attraktive investeringsobjekter. Også de såkaldte business angels - privatpersoner, der udover investeringen ofte også engagerer sig i virksomhedens udvikling og ledelse - kan levere det ønskede. Der er et meget stort potentiale for flere business angels i Danmark, som - hvis realiseret - kan bidrage mærkbart til udviklingen af dansk erhvervsliv. Det kræver bare, at man er villig til at kigge på rammevilkårene Kreditklemmen øger behovet for alternative finansieringsmuligheder. for private investorer herhjemme, lyder det fra Jannick Nytoft. Ifølge en undersøgelse fra Økonomiog Erhvervsministeriet fra 2009 findes op mod potentielle business angels i Danmark rådende over en samlet formue på cirka 48 milliarder kr.. Samtidig har Vækstfonden anslået, at der investeres for under 2 milliarder kr. i unoterede virksomheder i Danmark. Pensionspenge og erhvervsobligationer Ét tiltag, der har gjort en forskel, er etableringen af Dansk Vækstkapital, der har været medvirkende til at få flere penge ud på markedet. 4,8 milliard kr. skal flyde fra pensionskasserne og over i investeringsfondene. Et andet tiltag, der muligvis er på vej, er en udvidelse af mulighederne for erhvervsobligationer i Danmark. Tanken er, at virksomhederne selv skal udstede obligationer, når der skal skaffes kapital, og på den måde bliver virksomheden mindre afhængig af bankens velvilje. Dansk Erhverv er med i en arbejdsgruppe under Erhvervs- og Vækstministeriet, der skal se på denne mulighed. I næste udgave af Dansk Erhvervsavis bringes en reportage fra konferencen om Alternativ finansiering til vækst og ejerskifte. finansiering Illustration: Colourbox. skat På kongressen kom skattearbitrage i fokus på Danmarks foranledning, anført af landets internationale skattedirektør i Skatteministeriet, Ivar Nordland, der her ses under sit indlæg. Dansk indgreb i centrum på international skattekongres Dansk Erhverv repræsenteret på The International Fiscal Association s årlige kongres i Boston, USA. Næste år holdes skattekongressen i København. Af Kristian Kongensgaard En trojka bestående af Ole Bendixen, der er formand for Dansk Erhvervs skattepolitiske udvalg og til daglig koncernskattechef i Novo Nordisk, samt skattepolitisk chef Bo Sandberg og advokat Ulla Brandt - begge fra Dansk Erhverv, repræsenterede fornylig den danske erhvervsorganisation på den 66. kongres i The International Fiscal Association - IFA. Skattekongressen, der fandt sted i Boston, USA, havde i alt cirka delegerede, heraf godt 80 danskere fordelt på virksomheder, organisationer samt Skatteministeriets embedsværk. IFA, der blev stiftet i 1938, er den største internationale, tværsektorale organisation på skatteområdet. Dens formål er at analysere og kommentere international skattelovgivning samt en række samfundsøkonomiske aspekter af skattepolitikken. Som en naturlig konsekvens af de stadigt mere globaliserede økonomier er også den internationale dimension af skattelovgivning og -politik blevet mere vigtig i de seneste årtier. I den proces har IFA spillet en stor rolle i udviklingen af internationale principper for beskatning og praktisk implementering heraf. Blandt de væsentligste debatter på årets IFA-kongres i Boston var en plenum-diskussion om såkaldt skattearbitrage. Det vil sige udnyttelse af forskelle i regler og love for at opnå skattefordele på tværs af landegrænser. Her kom det nye danske indgreb mod såkaldte gennemstrømningsselskaber hurtigt til at stå i centrum for debatten, fortæller Bo Sandberg. Der var også seminarer om de seneste tendenser i internationale skattereformer samt den tilbagevendende diskussion om skat på finansielle transaktioner. Næste IFA-kongres i 2013 skal holdes i Bella Center i København i dagene august. Man kan læse mere om IFA på: IFA-kongressen i København 2013 er beskrevet på: Dansk Erhvervs repræsentanter på skattekongressen i USA: Skattepolitisk chef Bo Sandberg, skattepolitisk udvalgsformand Ole Bendixen, og advokat Ulla Brandt.

5 DANSK ERHVERV arbejdsmarked november 2012 S 5 Har du et ledigt job? Så gør det synligt for de akutledige [arbejdsgiver] sådan gør du... [opret en annonce] Læs om hvordan du opslår akutjob, får særlig hjælp fra jobcentrene, og hvilke krav der er til akutjob. arbejdsmarked Hvordan opslår man et akutjob? Et akutjob behøver ikke at være forbeholdt målgruppen. Virksomheden vælger selv, om stillingen kun skal slås op på Jobnet som akutjob, eller om man både vil sætte den sædvanlige jobsøgning i gang samtidig med, at man slår stillingen op på Jobnet. Men for at udløse præmien, SKAL opslaget på Jobnet. Har virksomheden erfaring med Jobnet.dk, skal man blot gøre, som man plejer og placere stillingen i den særlige kategori: akutjob. Følgende tekst SKAL indgå i annonceteksten: Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet. Har virksomheden ikke erfaring med Jobnet, skal virksomheden først oprettes. Det gør man blandt andet ved at kontakte jobnet-support på telefon: Hvem er akutledig? Målgruppen for akutjob er ledige, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra 1. oktober 2012 frem til 1. april Dagpengene udløber senest ved udgangen af uge 26. De ledige kan få en attest i deres a- kasse på, at de er i målgruppen. Attesten afleveres til ar-bejdsgiveren i forbindelse med ansættelsen. Hvilke krav er der til et akutjob? Et akutjob kan både være permanent og midlertidigt. Det er job på sædvanlige løn og arbejdsvilkår uden tilskud fra det offentlige. Jobbene skal være planlagt til mindst 3 måneders varighed. For at få præmie skal ansættelsen vare i mindst 26 uger, og det ugentlige timetal skal være mindst 32 i gennemsnit. Hvad kan Jobcenteret hjælpe med? Jobcentrene har fået flere muligheder for at hjælpe de langtidsledige til en god start i virksomheden. Virksomhederne kan få hjælp til: At få indlagt et stillingsopslag på jobnet. At få henvist et antal kvalificerede ledige. Efter ansættelsen kan virksomheden søge om at få dækket udgiften op til 6 ugers uddannelse fra jobcentret - opkvalificeringsjob. De ledige, som virksomheden måske overvejer at ansætte, kan forud for ansættelsen søge om: Tilbud om virksomhedspraktik eller en løntilskudsansættelse på virksomheden. Deltage i opkvalificering. Indgå som vikar i et jobrotationsforløb, hvor der ydes tilskud til en eller flere medarbejderes efteruddannelse. Hvis virksomheden ansætter en medarbejder med løntilskud eller i jobrotationsordning, kan der ikke udbetales akutjob præmie. Opkvalificering i forbindelse med et ordinært job giver mulighed for akutjob præmie. Hvilke forpligtigelser har arbejdsgiveren? Arbejdsgiveren har de samme forpligtigelser som ved alle andre ordinære job. De normale regler om lønog ansættelsesvilkår gælder - også reglerne for opsigelse. Hvem kan jeg ansætte? Virksomheden kan ansætte præcis, som den plejer ved en ordinær ansættelse. Hvis virksomheden ansætter en akutledig og ønsker præmien, skal virksomheden sikre den nødvendige dokumentation - det vil sige varighed af ansættelsen, timetal og beviset fra medarbejderens a-kasse på, at den pågældende var akutledig. Hvordan får man præmien på kr.? Præmien på kr. udbetales, når ansættelsesforholdet har varet et år. Varer det kun et halvt år, Ønsker man som arbejdsgiver at opslå et akutjob og få en præmie herfor, skal det ske på Jobnet.dk En vejledning om oprettelse og udsøgning af akutjob findes på samme hjemmeside. er præmien kr.. Jobbet skal have været opslået på Jobnet.dk som akutjob. Virksomheden får udbetalt pengene i den pågældende medarbejders a- kasse. Præmien omfatter ansættelsesforhold, der indgås senest 1. juli VELKOMMEN PÅ BØRSEN Lad Børsens smukke lokaler være rammen om dit næste arrangement Hvilke job kan opslås som akutjob? Alle job kan slås op som akutjob, når der er tale om job på ordinære vilkår og forventes at vare mindst 13 uger. Man kan sagtens opslå akutjob uden at have forventning om at få præmien. Hvis ansættelsen fortsætter i 26/52 uger, kan virksomheden få præmie. Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Søren Elley Calundann Lars Skriver Telefon:

6 DANSK ERHVERV turisme november 2012 S 6 Vækstteam for turisme med både store visioner og praktiske løsninger Allerede inden næste sommer-turistsæson skal det nye Vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi komme med sine anbefalinger til erhvervsog vækstministeren. To af teamets medlemmer fortæller her, hvordan de ser på opgavens udfordringer og muligheder. turisme Af Kristian Kongensgaard Markedsdirektør Mette Feifer, Dansk Erhverv: Dansk turisme bliver presset hårdt af vores konkurrenter. Direktøren for Skagens Museum, Lisette Vind Ebbesen, er den eneste repræsentant fra kulturinstitutionerne i Vækstteamet for turisme og oplevelsesøkonomi. For hende er udviklingen af kulturturismen vigtig: På Skagens Museum er 97 procent af de cirka gæster, som årligt besøger museet, turister - én-dags, flerdags, danske og udenlandske, så turisme og oplevelsesøkonomi er afgørende begreber i forhold til driften og udviklingen af museet, påpeger hun. Hvad angår museumsdirektørens arbejde i vækstteamet handler det naturligvis ikke om Skagens Museum, men om hvad der kan skabe vækst på turismeområdet i bred forstand. Ifølge Lisette Vind Ebbesen er der ikke nogen tvivl om, at de danske kulturinstitutioner fortsat kan og skal bidrage til at øge turismen i Danmark: Det kræver dog, at der er forståelse for vores arbejds- og rammevilkår. Ikke mindst de vilkår som gælder for de statsanerkendte kulturinstitutioner, der er underlagt den danske museumslov og dermed forpligtet til at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle de store samlinger. Kravene til sikkerhed og bevaring stiger konstant og medfører etablering af omkostningsfulde foranstaltninger. Formidlingsmæssigt er det ikke nok med et lille forkølet skilt med oplysning om værket - vores gæster vil gerne involveres, og udviklingen af nye og digitale formidlingsinitiativer er nødvendige. Desuden har kulturinstitutionerne en særlig forpligtelse i forhold til forskning og over for uddannelsesinstitutionerne, hvilket er ressourcekrævende. I vækstteamet er vi enige om at sætte overliggeren højt, og derfor kommer vores diskussioner ikke til at handle om oversættelser, brochurer og skiltning. Lisette Vind Ebbesen, direktør, Skagens Museum Enighed om at sætte overliggeren højt Lisette Vind Ebbesen understreger, at bestræbelserne på at øge turismen endelig ikke skal ende i en diskussion om offentlige bevillingers størrelse, men at disse lovpligtige opgaver i mange tilfælde medfører, at PR og markedsføring nedprioriteres og beskæres. Det rammer synligheden, og den er kolossal vigtig i turismemæssig sammenhæng: Det kan virke som nogle meget praktiske, måske endda banale, tiltag. Men, jeg mener, de er nødvendige for at styrke kulturinstitutionerne i forhold til turisme og oplevelsesøkonomi. I vækstteamet er vi dog enige om at sætte overliggeren højt, og derfor kommer vores diskussioner ikke til at handle om oversættelser, brochurer og skiltning. Turisme og oplevelsesøkonomi handler ikke kun om selve turistattraktionerne, men i høj grad om den afledte effekt på blandt andet overnatning, bespisning og transport. Diversiteten er en ganske særlig styrke Det er heller ikke på Lisette Vind Ebbesens dagsorden at udpege særligt vigtige seværdigheder: Jeg tror, at diversiteten - både i det fysiske og i det kulturelle landskab - er en ganske særlig styrke i forhold til turisme og oplevelsesøkonomi i Danmark. Der er masser af fantastiske og oplagte seværdigheder og steder, og turismeindsatsen bør derfor hvile på mange forskellige modeller. Det drejer sig både om at udnytte det eksisterende potentiale bedre og at finde på noget helt nyt, og så tror jeg, at det er vigtigt at have fokus på kvalitet. Lisette Vind Ebbesen ser også gerne nogle mere indholdsfunderede og tværgående samarbejder: Der er behov for et bedre og måske helt anderledes samarbejde mellem turismeorganisationerne og kulturinstitutioner, som mange steder begrænser sig til et annoncesamarbejde. Jeg mener også, at samarbejdet mellem erhverv og kulturinstitutioner kan styrkes, og at der her kan skabes indholdsrige og spændende samarbejder, som både kan gavne turisterne og samtidig skabe vækst på andre planer. Vi har ikke behov for flere analyser Vækstteamet for turisme og oplevelsesøkonomi skal komme med sine anbefalinger til erhvervs- og vækstministeren allerede til foråret Lisette Vind Ebbesen mener, at teamet allerede har et godt grundlag for både udredninger, diskussioner og konklusioner: Der er rigeligt med undersøgelser, og der ligger meget statistik på området. Vi har ikke behov for flere analyser. Vi har det, vi skal bruge, og det bliver superspændende at komme i gang med arbejdet. Foto: Colourbox. Vækstteamet skal blandt andet komme med bud på, om der kan findes nye markeder og målgrupper med et særligt potentiale for dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Skeptisk i starten Administrerende direktør Jan Haapanen, sommerhus- og feriehusudlejningsbureauet Novasol, er også

7 DANSK ERHVERV turisme november 2012 S 7 medlem af vækstteamet og formand for Dansk Erhvervs oplevelsesudvalg, og han siger: Da jeg første gang hørte om de forskellige vækstteam, som regeringen ville nedsætte, var jeg noget skeptisk. Jeg havde svært ved at forestille mig, hvordan der kunne komme noget fornuftigt ud af, at man fra centralt hold skulle pege på vækstmuligheder. Men i dag ser jeg anderledes på det. Jeg synes, vi har fået et godt grundlag at arbejde på. Ikke mindst er jeg begejstret for, at der er 4-5 ministerier involveret, og som gør det muligt for vækstteamet at arbejde både bredt og effektivt. Fred og ro i metermål Inden for sit eget felt, sommerhusog feriehusudlejning, ser Jan Haapanen store muligheder. Han erkender, at især tyske turister har svigtet de senere år: Nedgangen kommer ovenpå en fantastisk periode i starten af 90 erne, hvor borgerne i det tidligere DDR fik mulighed for at rejse ud. De besøgte i stor stil det forjættede naboland Danmark. Det er kun naturligt, at de også med årene har søgt andre feriemål. Men når de har set Paris og Rom, Adriaterhavet og Middelhavet, så har Danmark stadigvæk et unikt potentiale i blandt andet de mange sommerhuse ved kysterne. Vi ved godt, at det ikke er specielt billigt at feriere i Danmark, og så meget desto større behov er der for at hæve den kvalitetsmæssige oplevelse. Vi kan fortsat sælge historien om det hyggelige Danmark med fred og ro i metermål og rene strande - hvis kommunerne ellers forstår ikke at spare på renholdelsen. Administrerende direktør Jan Haapanen, Novasol. Turisme som eksportvare Jan Haapanen peger på flere politiske initiativer, der kan vækste turismen: For det første bliver sommerhusog feriehusgæsterne meget overraskede over den energiregning, de bliver præsenteret for. Den kunne man roligt betragte som en eksportvare over for udenlandske turister, for man lægger jo heller ikke moms og afgifter på almindelige eksportvarer. Det gælder også momsen på hotel- og restaurantydelser, som er diskriminerende over for den danske branche, fordi det er attraktivt for danske virksomheder at flytte arrangementer til udlandet. Desuden kunne planlovgivningen lempes, så man eksempelvis kunne forvandle nedlagte bondegårde til herlige attraktive sommerhuse med fritidsfaciliteter, der kunne udnyttes hele året og dermed også i mindre godt dansk sommervejr. Selv om der kun findes nogle få tusinde eksklusive sommerhuse med indendørs swimmingpool, så har vi formået at sælge den historie til mange udenlandske turister. Det kan vi også gøre med mange andre faciliteter, hvis ellers det var tilladt og rentabelt. Planlovgivningen kunne lempes, så man kunne forvandle nedlagte bondegårde til herlige attraktive sommerhuse med fritidsfaciliteter, der kunne udnyttes hele året. Jan Haapanen, administrerende direktør, Novasol Markedsføring må være en fælles opgave Novasols administrerende direktør vil også i vækstteamet argumentere for et tættere samarbejde mellem organisationer og virksomheder i turismebranchen: Der er behov for nye partnerskaber og et bedre samspil i værdikæden. Det drejer sig både om at sikre, at branchen har veluddannede medarbejdere og at iscenesætte de gode historier om for eksempel gode madsteder og -traditioner, små musiksteder etc.. Det er ikke, fordi jeg synes, at turismen som sådan skal statsstøttes, men når det gælder markedsføring, må det være en fælles opgave. I turismeerhvervene er der rigtig mange mindre virksomheder bagerst i fødekæden, der har behov for hjælp i den retning. Danmark har ifølge Dansk Erhverv allerede en styrkeposition i kraft af sine mange turister, et stærkt brand i form af storbyturismen i København og de mange gæster i vandkantsdanmark. Direktør Lisette Vind Ebbesen, Skagens Museum. Endelig har Jan Haapanen også et ønske om at se langt bredere på turisme som vækstfaktor i Danmark: Vi har i udlejningsbranchen efterhånden opbygget eksempelvis ITspidskompetencer, som vi ikke kun udnytter over for turister i Danmark men også over for udlændinge, der vil feriere andre steder end i Danmark. Der er potentiale til mange flere nye arbejdspladser i Danmark. Foto: Michael F. Egelund. Behov for mere attraktive rammevilkår I Dansk Erhverv har Mette Feifer, markedsdirektør for Oplevelse & velfærd, store forventninger til vækstteamet for turisme: I takt med den globale velstandsstigning og en voksende global middelklasse er turismen og oplevelsesøkonomien i vækst. Derfor er det fornuftigt, at regeringen med det nye vækstteam sætter fokus på, hvordan Danmark kan få del i denne vækst. Danmark har allerede en styrkeposition i kraft af sine mange turister, et stærkt brand i form af storbyturismen i København og de mange gæster i vandkantsdanmark. Men de senere år har vi desværre oplevet, at dansk turisme bliver presset hårdt af vores konkurrenter, siger hun. Mette Feifer mener, at både politikerne og turisme- og oplevelseserhvervene har en opgave at løse: Turisterne giver eksportindtægter til den danske statskasse og skaber knap job fordelt over hele Danmark. Så der er god grund til at investere i turisme i form af nogle mere attraktive rammevilkår - her tænker jeg ikke mindst på de høje energiafgifter og den manglende mulighed for at afløfte momsen ved erhvervsmæssige køb af overnatninger. Samtidig skal turisme- og oplevelseserhvervene være med til at skabe nogle mere attraktive produkter og oplevelser for gæsterne. For eksempel ved hjælp af ny teknologi og ved at tænke i nye partnerskaber mellem kulturliv og erhvervsliv, cykelturisme, fokus på lokal mad og meget mere. Foto: Colourbox.

8 DANSK ERHVERV vækst november 2012 S 8 Fotos: Kaj Bonne Temaet I krydsfeltet mellem offentlig og privat: Hvad skaber resultater i vækstindsatsen? blev belyst af, fra venstre: Lars Nørby Johansen - formand for Danmarks Vækstråd, Jan Hylleberg - administrerende direktør for Vindmølleindustrien, Mette Strømgaard Dalby - udviklingschef for Designskolen i Kolding, Freddy Lykke - administrerende direktør for CSC Scandihealth, og Palle Svendsen - direktør for Delfi Technologies A/S. Yderst til højre ordstyrer Nynne Bjerre Christensen. Regionale vækstprojekter bør opfylde barske krav om større fortjeneste til virksomhederne Der blev ikke levnet meget plads til filantropisk erhvervsudvikling, da Danske Regioner og Dansk Erhverv inviterede til konference om spørgsmålet: Hvad skaber resultater i vækstindsatsen? vækst Af Kristian Kongensgaard Hvert år fordeles cirka 1 milliard skattekroner via regionale vækstinitiativer. Et af spørgsmålene på Danske Regioner og Dansk Erhvervs fælles konference fornylig var, hvordan vi skaber mest mulig vækst for dem. Det ville administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, gerne svare på i sin velkomst: Der skal stilles barske og tydelige krav om, at projektet skal give de involverede virksomheder større fortjeneste. Jeg støder af og til på mennesker, der giver udtryk for, at de regionale vækstinitiativer skal tjene andre formål end at øge virksomhedernes fortjeneste. De synes måske, at vi skal støtte egnsudvikling, at vi skal redde arbejdspladser i virksomheder, der ellers ville gå konkurs. Eller at vi skal afprøve fantasifulde idéer, som ingen private kunne drømme om at bruge deres egne spareskillinger på. De projekter er som oftest båret af gode og ædle motiver. Men de har den skavank, at de ikke skaber varig vækst. Som en af de øverste politisk ansvarlige for regionernes indsats skulle Danske Regioners næstformand, Carl Holst, også kridte banen op: Den regionale vækstindsats er stærkere end nogensinde, men vi er ikke sat i verden for at flette fingre med hinandens vækstfora. Der er meget, der kolliderer i denne indsats. Men regional vækst kan kun løses regionalt. Det, vi så skal finde ud af, er, hvornår regionerne skal gå hånd i hånd, og hvornår de skal gå selv. Erhvervsrepræsentanter giver for tidligt op Under konferencens tema om, hvad der skaber resultater i vækstindsatsen i krydsfeltet mellem offentlig og privat, skulle Lars Nørby Johansen på baggrund af erfaringer og perspektiver give sit bud på, hvad der har størst effekt i de regionale vækstforas indsats. Han er formand for Danmarks Vækstråd og for Bornholms Vækstforum og nævnte et par eksempler på, at samarbejdet mellem det offentlige og det private omkring regionernes erhvervsudvikling godt kan blive noget bedre: Dels fungerer idéen om partnerskab ikke lige godt alle steder, og dels giver erhvervsrepræsentanter ofte op på et tidligt tidspunkt. De synes, det går for langsomt. Men jeg appellerer til dem om at blive ved. I politikerpanelet deltog fra venstre: Andreas Steenberg - Det Radikale Venstre, Brian Mikkelsen - Det Konservative Folkeparti, Christian Juhl - Enhedslisten, Hans Kristian Skibby - Dansk Folkeparti, Kim Andersen - Venstre, Steen Gade - SF, og Trine Bramsen - Socialdemokraterne.

9 DANSK ERHVERV vækst november 2012 S 9 Grundlag for ny industri Potentialet i sundheds- og velfærdsteknologi skulle Freddy Lykke, administrerende direktør for virksomheden CSC Scandihealth og medlem af regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger, med udgangspunkt i sine erfaringer pege på, hvordan et stærkt offentligt-privat samarbejde kan bidrage til vækst: Til forskel fra mange andre landes sundhedsvæsen har vi i Danmark i løbet af de seneste 30 år samlet en masse data, som vi nu har fået værktøjet til at bearbejde. Det er en guldgrube, og som kan danne grundlag for en helt ny industri i Danmark. I den forbindelse understregede han, at der ikke er behov for offentlige vækstfondsmidler til at finansiere udviklingen af nye produkter og services: I stedet ønsker vi adgang til den offentlige sektors viden ved at kunne frikøbe medarbejdere. Pas på med at stille beskæftigelseskrav Jan Hylleberg, administrerende direktør for Vindmølleindustrien, gav eksempler på, hvad virksomhederne får ud af innovationssamarbejdet i vindenergi-klyngen. Han fortalte, at branchen går meget målrettet efter konsolidering: Virksomhederne i vindmøllebranchen er typisk for små og for risikofyldte. De skal indgå partnerskaber og have fælles kontorer til at løse opgaver som salg og HR, for eksempel til at finde kvalificeret arbejdskraft. Virksomhederne skal ikke længere kun være komponentleverandører men leverandører af systemløsninger. Det er ikke fordi, de ikke har noget at bestille. I dag dør de af arbejde, men om fem år dør de af konkurrence. Det må kunne lade sig gøre at udfordre reglerne for offentlige udbud uden at havne i fængsel. Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv Klar - skyd - sigt! Designskolen i Kolding er samarbejdspartner i designklyngen Design2innovate i Region Syddanmark. Skolens udviklingschef, Mette Strømgaard Dalby, gav på baggrund af erfaringerne derfra et bud på, hvordan design konkret kan skabe innovation: Vi kloger os ikke på virksomhedernes kerneområder. Men designere Karen Maguire, OECD, præsenterede resultaterne af organisationens undersøgelse af den innovationsdrevne vækstindsats i Region Midtjylland og Region Syddanmark. og virksomheder kan udfordre hinanden på vanetænkning, og design er med til at styrke virksomhedernes vækst og eksportandel. Vi arbejder ikke uden regler - det er bare nogle andre regler. Design er blevet meget bredere end tidligere, og designere er både blevet mere åbne og tør fejle under devisen: Klar-skyd-sigt! Kundemøder i stedet for møder med Skat Palle Svendsen, direktør for hardware- og softwarevirksomheden Delfi Technologies A/S i Køge og medlem af Vækstforum Sjælland, stillede skarpt på, hvor der fremover er behov for at fokusere i vækstindsatsen: Det er svært at være iværksætter, og de har brug for kundemøder i stedet for møder med Skat. Iværksættere har behov for støtte til at kende systemerne og alle mulige mærkelige regler. Et klippekort til forskellig rådgivning kunne være en hjælp til at komme i gang. Han havde også et hint til reglerne for offentlige udbud: Der er for meget bureaukrati forbundet med at byde. Lad de offentlige udbydere købe ind for op til 2 millioner euro, hvor de vil, og lad indkøbene fremgå af åbne bøger. Teknologi skal bredes længere ud Erhvervsordførere fra 7 af folketingets partier debatterede, hvad der er vigtigst i en effektfuld erhvervs- og vækstpolitik. Hos Det Radikale Venstre lød det fra Andreas Steenberg: Regionerne skal sende flere opgaver i udbud, men offentlige indkøb er desværre præget af bureaukrati i stedet for fornuftige udbud. Desuden skal der flere akademikere ud i virksomhederne, og den allerede udviklede teknologi skal op i skala og bredes længere ud. Ifølge Det Konservative Folkepartis Brian Mikkelsen er der ikke konkurrence nok. Det er imidlertid ikke erhvervslivets skyld: Det er fordi, der ikke er offentlige udbud nok, som kan presse på for nye måder at gøre tingene på. Vi skal ikke have offentligt drevne virksomheder, men partnerskaber mellem det offentlige og private virksomheder kan give spin off i form af offentligt ansatte, der trækker sig ud og etablerer egen virksomhed. Giv det offentlige fri Christian Juhl, Enhedslisten, lagde vægt på, at vækst skal ske med måde og omtanke af hensyn til miljøet. Han mente også, at det offentlige nærmest bliver undertrykt i bestræbelserne på at bidrage til den erhvervsmæssige udvikling: Giv det offentlige fri, så det blandt andet kan være medproducent. Den dynamik og værdiskabelse, der er i det offentlige, er underkendt og bliver smadret ved, at opgaverne sendes i udbud. Hans Kristian Skibby, Dansk Folke- Jane Strange Nielsen, der repræsenterer Dansk Erhverv i Vækstforum Sjælland, tog også del i debatten på konferencen. parti, ville have kommunerne inddraget noget mere i den regionale erhvervsudvikling. Desuden var han kritisk over for omfanget af og tempoet i vækstinitiativerne: De skibe, vi har sat i søen, skal vi også have i havn, påpegede han. Kim Andersen, Venstre, ønskede, at regionerne skal stille sig bag virksomhederne, og at støtteordninger skal animere til samarbejde: Regionerne skal være gatekeepere i stedet for kontrollanter og myndighedsudøvere. En af vejene til mere vækst er offentlig-privat partnerskab, hvor vi ikke kun tænker i selve anlægsprojektet men også i drift og innovation. Flere funktionsudbud Steen Gade, SF, kritiserede det offentlige for at være for lidt krævende i sin udbuds- og indkøbspolitik: Vi har lidt under, at det skulle være billigst, billigst, billigst - og så ender ordrerne til sidst i Kina. Der er behov for flere funktionsudbud og begavede udbud. Vi skal have et dynamisk samspil mellem køber og sælger, og hvor det offentlige også skal have noget ud af det. Det offentliges indkøbskraft bliver ikke udnyttet tilstrækkeligt. Trine Bramsen, Socialdemokraterne, appellerede til konkret handling her og nu: Lad være med at tale om velfærdsteknologi, som om det ligger langt ud i fremtiden. Fokusér i stedet på det, der ér opfundet, og rul det ud. Vi er en nation af innovationsmagere, men det opfundne skal bruges nu. I regionerne skal vi ikke konkurrere men samarbejde noget mere. Vi skal satse mere på de medarbejdere i det offentlige, der brænder for deres fag. Vækstkonferencens værter var Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov, og Danske Regioners næstformand, Carl Holst.

10 DANSK ERHVERV arbejdsmarkedspension november 2012 S 10 Arbejdsgiverens ansvar at der er styr på medarbejderens pensionsordning Langt de fleste overenskomster indeholder bestemmelser om betaling af pensionsbidrag til medarbejderens pensionsordning. Det kan blive rigtigt dyrt for virksomheden ikke at indbetale såvel virksomhedens som medarbejderens pensionsbidrag. arbejdsmarkedspension Af Morten Schønning Madsen Flere domme har fastslået, at det er virksomhedernes pligt at sørge for, at medarbejderne tilmeldes en overenskomstaftalt pensionsordning i henhold til de regler, der er aftalt i overenskomsten. Arbejdsmarkedspensionsordningerne er typisk sammensat således, at arbejdsgiveren betaler en andel - ofte 2/3 - og lønmodtageren en andel - ofte 1/3. Det er virksomhedens pligt at indbetale virksomhedens del af pensionsbidraget, men også at sørge for, at medarbejderens eget pensionsbidrag bliver indbetalt. Underdirektør Morten Schønning Madsen, Dansk Erhverv, belyser aktuelle ansættelsesretlige emner set fra medlemsvirksomhedernes synsvinkel. Det kan blive meget dyrt for virksomheden Bliver en medarbejder ikke tilmeldt en pensionsordning korrekt og rettidigt, risikerer virksomheden, at den kommer til at betale en eventuel erstatning til medarbejderen. Det kan komme på tale, såfremt han/hun kommer ud for en skade, der ville have været dækket af de forsikringer, der er en del af pensionsordningen. En sådan erstatning kan løbe op i flere millioner kroner. Virksomheden risikerer også at komme til at efterbetale dens pensionsbidrag samt medarbejderens eget pensionsbidrag, som normalt tilbageholdes af virksomheden i forbindelse med lønafregningen. Det, har Arbejdsretten flere gange fastslået, er retsstillingen. Har virksomheden ikke indbetalt medarbejderens pensionsbidrag, risikerer virksomheden derfor at komme til at efterbetale dette, selvom medarbejderen ikke er blevet trukket i lønnen for sit eget bidrag. Med andre ord er det den klare hovedregel, at virksomheden kommer til at efterbetale lønmodtagerens pensionsbidrag. Denne hovedregel kan dog fraviges i få ganske særlige tilfælde. Undersøg pensionsforhold ved ansættelsen Inden for DA/LO-området behandles regelmæssigt sager, hvor en virksomhed har undladt at indberette og indbetale arbejdsmarkedspension og dermed har handlet i strid med den gældende overenskomst. Når sådanne uoverensstemmelser behandles på fællesmøder eller i Arbejdsretten, pålægges arbejdsgiveren som hovedregel at indbetale såvel det skyldige arbejdsgiver- som det skyldige lønmodtagerbidrag til pensionsselskabet. Arbejdsretten kan fravige hovedreglen Arbejdsretten har dog i nogle afgørelser fraveget dette udgangspunkt. Omstændighederne i en af sagerne var følgende: Mellem en virksomhed og en lønmodtager gennemførtes i april 2004 en ansættelsessamtale. Under samtalen underskrev såvel virksomheden som lønmodtageren et ansættelsesbevis. I ansættelsesbeviset blev der i rubrikken Arbejdsmarkedspension fra tidligere ansættelse sat et minus. Under sagen forklarede arbejdsgiveren og lønmodtageren samstemmende, at ansættelsesbeviset blev udfyldt dels på baggrund af, at lønmodtageren foreviste arbejdsgiveren sit sygesikringsbevis, dels på baggrund af arbejdsgiverens spørgsmål til lønmodtageren. I umiddelbar forlængelse heraf underskrev lønmodtageren det udfyldte ansættelsesbevis. På denne baggrund fandt Arbejdsretten ikke grundlag for at antage, at der ikke blev stillet spørgsmål til lønmodtageren også om dennes tidligere pensionsforhold, hvilket var blevet forklaret af arbejdsgiveren. Lønmodtageren fremsatte efterfølgende - godt et år efter ansættelsestidspunktet - indsigelser og dokumenterede i denne forbindelse, at han allerede ved ansættelsen var berettiget til at oppebære pension. Den indklagede arbejdsgiver havde derfor været forpligtet til - også for de første ni måneder af ansættelsesforholdet - at indbetale pension til den overenskomstbaserede pensionsordning. I den gældende overenskomst var det bestemt, at lønmodtagere, der ved ansættelsen kunne dokumentere, at de fra tidligere ansættelse var omfattet af overenskomstens pensionsordning eller en tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning, var berettiget til pension. Virksomheden betalte herefter arbejdsgiverbidraget for de første ni måneder af lønmodtagerens ansættelse i virksomheden. Sagen for Arbejdsretten angik derfor alene, om virksomheden tillige skulle betale lønmodtagerbidraget. Virksomheden blev frifundet Arbejdsretten understregede, at den indklagede virksomhed i den omhandlede periode havde betalt lønmodtageren løn uden at indeholde pensionsbidraget. Dermed havde lønmodtageren i hele perioden fået udbetalt sin løn uden fradrag af pensionsbidrag. I lyset af de således foreliggende omstændigheder var virksomheden ikke for nogen del af den omtvistede periode forpligtet til yderligere at indbetale lønmodtagerbidraget til pensionsordningen, hvorfor virksomheden blev frifundet. Arbejdsretten synes i relation hertil at have tillagt det betydelig vægt, at lønmodtageren under ansættelsessamtalen fik stillet spørgsmål om tidligere pensionsforhold, og i den forbindelse måtte have været opmærksom på, at der i rubrikken Arbejdsmarkedspension fra tidligere ansættelse blev sat minus. Retten synes endvidere at lægge vægt på, at lønmodtageren først et år efter ansættelsen dokumenterede, at han allerede ved ansættelsen var berettiget til at oppebære arbejdsmarkedspension. Søg rådgivning hos Dansk Erhverv Vi er altid klar til at hjælpe vores medlemmer med at løse ansættelsesretlige problemstillinger. Så kontakt os endelig - og gerne i god tid. Dansk Erhverv anbefaler Ved ansættelse af medarbejdere må det anbefales, at virksomheden undersøger, om lønmodtageren er berettiget til at oppebære arbejdsmarkedspension. Det kan for eksempel ske ved, at virksomheden udtrykkeligt forespørger lønmodtageren, om denne i kraft af tidligere ansættelse - eller på andet grundlag - er berettiget til at oppebære arbejdsmarkedspension. Eventuelle rubrikker i ansættelsesbeviset vedrørende arbejdsmarkedspension skal altid udfyldes. Arbejdsgiveren må drage omsorg for, at det ikke efterfølgende kan betvivles, at spørgsmålet om arbejdsmarkedspension blev drøftet med lønmodtageren på ansættelsestidspunktet. Det kan eksempelvis ske ved, at lønmodtageren i en særlig pensionsrubrik med sin underskrift bekræfter, at spørgsmålet har været drøftet samt hvilke oplysninger, der er givet af ham/hende. Virksomhederne kan eventuelt anvende det skema, som Dansk Erhverv har udarbejdet alene til dette formål. Hvis du er i tvivl om, hvilken pensionsforpligtelse, der påhviler din virksomhed i forhold til medarbejderne, kan du kontakte os. Dansk Erhverv besvarer således hver dag mange spørgsmål om pensionsmæssige forpligtelser i henhold til overenskomster eller eventuel individuel aftale.

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling.

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Den 9. november 2012 Borgmesterens Afdeling Tilvejebringelse af akutjob der er målrettet dagpengemodtagere, som risikerer

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2011-12 Fremsat den 15. maj 2012 af Hans Kristian Skibby (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Dato 24. oktober 2012 Sagsbehandler Frank Sørensen Notat Den 31. august 2012 indgik regeringen sammen med LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke en aftale om særlig indsats

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte

Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte Pct. 60 50 40 30 20 Turisterhvervet Samlet beskæftigelse Note: Beskæftigelsen i turismen fordelt på discokoder og uddannelse 10 0 Ufaglært Faglært Korte videregående

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt NOTAT FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER 4. juni 2012 Synspunkter Til brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

finansiering af iværksættere

finansiering af iværksættere Vækstfonden finansiering af iværksættere Væksthus Midtjylland Onsdag 9. december v/ Rolf Kjærgaard Vækstfonden Vi er en statslig investeringsfond Vi er med til at skabe flere nye vækstvirksomheder gennem

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2012/1 LSF 204 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2013 af Christian Juhl (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til Lov

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Gode råd om... Støtteordninger og tilskud til medarbejdere

Gode råd om... Støtteordninger og tilskud til medarbejdere Gode råd om... Støtteordninger og tilskud til medarbejdere INDHOLD Indledning 3 Praktikpladspræmie ny ordning i 2013 3 Tilskud til voksenlærlinge 3 VEU-godtgørelse og befordringstilskud 4 Betingelser for

Læs mere

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel. Barrierer for vækst og produktivitet

Revisorbranchens Ekspertpanel. Barrierer for vækst og produktivitet Revisorbranchens Ekspertpanel Barrierer for vækst og produktivitet September Revisorbranchens Ekspertpanel 31.8. Indledning Hvordan står det til med væksten og produktiviteten ude i virksomhederne? Hvilke

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Dansk Erhverv og. Dialog mellem

Dansk Erhverv og. Dialog mellem Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 112 Offentligt Dialog mellem Dansk Erhverv og Folketingets Erhvervsudvalg Onsdag den 14. januar 2009 Velkommen Den finansielle krise, nye globale forhold og pres på

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Pension. Guide. Tjen en formue på din. sider. Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Pension. Guide. Tjen en formue på din. sider. Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 Tjen en formue på din Pension sider Se 4 pensionsselskabers gennemsnitlige afkast Pension og penge: Scor kassen med et par klik

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere