En undersøgelse af den kommunale MAD. service

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En undersøgelse af den kommunale MAD. service"

Transkript

1 En undersøgelse af den kommunale MAD service

2 En undersøgelse af den kommunale MAD service Du kan læse mere om undersøgelsens metode i bilagsrapporten og delundersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning på Socialministeriets hjemmeside: Indledning Om undersøgelsens metode: Indhold Indledning 3 Den attraktive madservice 5 Kvalitet og brugernes behov 6 Organisering og marked 8 Økonomi og prisfastsættelse 11 Fremtidens madservice 12 Regler på madområdet 15 Udgiver: Socialministeriet Holmens Kanal København K tlf Udgivelsesår: 2007 Oplag: 1000 stk Design: Wanek & Myrner Publikationen kan bestilles hos Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Tlf (kl og ) Socialministeriet har på vegne af satspuljepartierne iværksat en undersøgelse af den kommunale madservice til ældre med henblik på at kortlægge barrierer og muligheder for en hensigtsmæssig og effektiv indretning af madområdet. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll Management. Resultaterne af undersøgelsen fremgår af rapporten Undersøgelse af madservice. Du finder rapporten på Socialministeriets hjemmeside I rapporten er en række anbefalinger til sikring af en attraktiv madservice til gavn for brugerne. I denne pjece kan du læse de vigtigste konklusioner og anbefalinger fra rapporten. Det har været vigtigt at basere undersøgelsen på et solidt datagrundlag. Undersøgelsen har derfor haft et helhedsorienteret fokus og anvender mange forskellige metoder og datakilder: En tilbundsgående analyse, baseret på bl.a. interviews af politikere, personale og brugere, af madserviceområdet i 9 kommuner. En markedsanalyse blandt en række private leverandører. En spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner. En undersøgelse af erfaringer fra Sverige. Inddragelse af et ekspertpanel med deltagelse af kommunale og private køkkener, den kommunale forvaltning samt køkken- og produktionskonsulent. Opsamling af forskningsresultater vedrørende sociale og ernæringsmæssige aspekter, og en gennemgang af erfaringerne fra projektet Bedre mad til ældre via Danmarks Fødevareforskning. Tryk: Chronografisk A/S God fornøjelse! 3

3 Indhold Den attraktive madservice Hvad er en attraktiv madservice? Socialministeriet MAD har på vegne af satspuljepartierne iværksat en undersøgelse af den kommunale madservice til ældre med henblik på at kortlægge barrierer og muligheder for en hensigtsmæssig og effektiv indretning af service madområdet. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll Management. Resultaterne af undersøgelsen fremgår af rapporten Undersøgelse af madservice. Du finder rapporten på Socialministeriets hjemmeside www. social.dk. I rapporten er en række anbefalinger til sikring af en attraktiv madservice til gavn for brugerne. I denne pjece kan du læse de vigtigste konklusioner og anbefalinger fra rapporten. God fornøjelse! Undersøgelsen viser, at en attraktiv madservice består af mad af god ernæringsmæssig kvalitet. Maden er appetitlig, og der skal være forskellige retter at vælge imellem. Samtidig skal maden smage og dufte godt og gerne være lavet af friske råvarer. Den attraktive madservice tilbyder traditionel mad, ofte med fars og sovs. Undersøgelsen viser, at de ældre, forvaltningen og politikerne har samme opfattelse af, hvad der er attraktiv madservice. Undersøgelsen viser også, at madservice skal ses i en større helhed. Et ordentligt måltid hænger sammen med anretning, servering og sociale aspekter. De ældre spiser ofte mere, hvis rammerne omkring måltidet er i orden. Derfor kræver den attraktive madservice, at kommunerne ser mange forskellige opgaver i en større sammenhæng, som figuren til højre viser. Desuden viser undersøgelsen, at stadig flere ældre lægger vægt på et fleksibelt tilbud om madservice. Tendensen bliver næppe mindre de kommende år med de næste generationer af ældre. Det kan være: Et frit og bredt menuvalg, så man kan vælge noget, man selv kan lide jeg behøver vel ikke lige pludseligt begynde at spise noget, jeg ikke kan lide, bare fordi jeg får mad gennem den kommunale madservice Valgmuligheder hver dag Mulighed for at kunne vælge menuer så tæt som muligt på leveringen. Mulighed for at kunne vælge mellem forskellige spisetidspunkter. At kunne undgå at skulle være hjemme for at modtage maden hver dag. Mulighed for at kunne bestille mad til en uge ad gangen, men selv vælge fra dag til dag, om man ønsker den ene eller den anden ret. Muligheden for i sidste instans let at kunne skifte til en anden leverandør, hvis man bliver træt af den, man har. Samtidig viser analysen, at de ældre ikke er én gruppe. Jo bedre funktionsniveau, jo større er ofte ønsket om fleksibilitet. Den attraktive madservice skal tage højde for, at de ældre har forskellige ønsker og behov og skal forsøge at undgå at: Binde den (friske) ældre til et bestemt modtagetidspunkt. Binde den ældre til at spise på et bestemt tidspunkt. Måltidet Anretning, servering og sociale aspekter Levering Madproduktion figur 1. De ældre har således forskellige ønsker, specielt i forhold til om maden skal modtages varm hver dag eller som kølevakuummad én gang om ugen. I flere af de besøgte kommuner har man skiftet fra varmholdt mad til kølevakuummad med en positiv respons fra de ældre. Flere siger direkte, at hvis alternativet er varmholdt mad, der er transporteret i en varmebakke gennem 1-2 timer, så foretrækker de kølevakuummad. 4 5

4 Kvalitet og brugernes behov Undersøgelsen viser, at man i de fleste kommuner har ret klare forestillinger om, hvad der definerer god kvalitet i madservice. Det drejer sig især om, at maden skal være appetitlig, og at der er forskellige retter at vælge mellem. Maden skal smage og dufte godt og gerne være lavet af friske råvarer. Den ernæringsmæssige kvalitet betragtes mange steder som en selvfølge, og ses som en forudsætning for madservice, snarere end noget der måles på. Dette kommer til udtryk gennem krav om uddannet personale og krav om, at kosten skal leve op til retningslinierne i Anbefalinger for den danske institutionskost. Undersøgelsen viser dog samtidig, at ikke alle kommunale køkkener lever fuldt op til anbefalingerne. Denne vurdering understøttes af den sideløbende undersøgelse fra Danmarks Fødevareforskning. En del kommuner synes således ikke at have gjort sig klart, hvad kravene rent faktisk betyder, eller indrettet sig efter at overholde dem, fx i forhold til at foretage regelmæssige næringsberegninger af de enkelte retter. Rambøll Management vurderer, at der er en risiko for, at kommunernes automatiske brug af anbefalingerne i deres kvalitetsstandarder bremser for en egentlig politisk stillingtagen til, hvad man vil levere i den enkelte kommune. Undersøgelser fra Danmarks Fødevareforskning har vist, at omkring 60 pct. af alle ældre på plejehjem er undervægtige. Ifølge bl.a. Anbefalinger for den danske institutionskost bør maden til de ældre i hjemmepleje og på plejehjem ofte være federe end til andre ældre (og yngre). Der er en betydelig udfordring i at få de ældre til at spise rigtigt. Men meget tyder på, at en alt for stor andel af de ældre får normalkost i stedet for en særlig ernæringstæt kost. Undersøgelsen af den kommunale madservice bekræfter, at der er en udfordring på dette område. Der er en voksende opmærksomhed i kommunerne, men fortsat behov for en mere systematisk indsats. Blandt de gode erfaringer skal Rambøll Management særligt fremhæve: Udarbejdelse af en kommunal kostpolitik som ramme om kommunens kvalitetsstandarder Fokus på forebyggelse via ernæringsscreening, systematisk visitation og særlig indsats overfor småtspisende Ansættelse af kostkonsulenter eller andre med høj ernæringsfaglig udvikling Løbende næringsberegning af de forskellige retter Brugerinddragelse Indsats for at målrette plejepersonalets rolle under spisningen. Særlig fokus på det sociale aspekt af måltidet på plejecentrene. Undervægt er for svage ældre (dvs. personer over 65 år i hjemmepleje eller på plejehjem) defineret som et BMI under 24, mens det for andre er defineret som et BMI under 18,5. BMI (kropsmasseindeks) er vægt (i kg) delt med højde i meter i anden potens (BMI = vægt (kg) / højde (m) x højde (m)). MAD service 6 7

5 Organisering og marked Undersøgelsen har vist, at der er udfordringer for markedet for madservice i forhold til det frie leverandørvalg. Der er til gengæld en række private leverandører, der leverer madservice også til ældre borgere uden for det frie leverandørvalg. Rambøll Management kan videre konstatere, at de ældre først og fremmest opfatter begrebet frit valg som et valg mellem forskellige retter og som fleksibilitet i dagligdagen. Det er Rambøll Managements vurdering, at den væsentligste barriere for et øget frit valg i virkeligheden er, at markedet ikke i udgangspunktet er voldsomt attraktivt for de mange private leverandører af madservice. Undersøgelsen peger desuden på følgende barrierer: Madserviceområdet er karakteriseret ved betydelige investeringsomkostninger Under godkendelsesmodellen er der ingen garanti for omsætning, der kan forrente disse investeringer. Som fritvalgsleverandør skal man kunne levere et relativt omfattende sortiment og kunne gennemføre næringsberegninger mm. Leverandørerne mangler viden om det frie valgs indretning. Transport udgør en praktisk barriere for producenter af varmholdt mad, hvis kommunen har en ugentlig udbringning af kølevakuummad, da producenterne ikke har mulighed for at få den varmholdte mad bragt ud hver dag af kommunen. Det er ikke dermed sagt, at det ikke kan lade sig gøre at tiltrække flere forskellige fritvalgsleverandører. Undersøgelsen peger på følgende tiltag: Overvej at bruge mulighederne for at danne et offentligt-privat selskab sammen med en privat leverandør. Tag et kritisk kig på godkendelsesmaterialet. Er der nogle af kravene, som kan virke begrænsende, og som strengt taget ikke er nødvendige? Hjælp leverandørerne til at forstå vilkårene for at være leverandør. Lav eks. en pjece eller lignende, der beskriver, hvad der skal til. Ofte vil det vise sig at flere leverandører kan opfylde kravene. Sørg for, at priserne er beregnet på en gennemsigtig måde, og at de altid er opdaterede på fritvalgsdatabasen. Undersøgelsen viser videre, at madservice gennem en årrække har oplevet en kraftig teknologisk udvikling. Udviklingen har medført øget stordrift, faldende omkostninger og øget fleksibilitet. Udviklingen har også gjort det muligt at skelne mellem produktionsformen og leveringsformen. Eksempelvis i form af store produktionskøkkener, der bl.a. producerer kølevakuummad. Det er i dag muligt at opvarme kølevakuummad under transporten og dermed kombinere forskellige leveringsformer. Moderne teknologi harmonerer fint med et tilbud om varmholdt mad til de ældre, der gerne vil have varm mad leveret hver dag. Flere interviewpersoner peger dog på, at der er mange historier og billeder knyttet til valget af teknologi. Nogle gange med den vinkel, at moderne teknologi ikke giver et lækkert måltid. Undersøgelsen indeholder imidlertid flere eksempler på kommuner, der har skiftet teknologi og fået ét centralkøkken med det resultat, at de ældre i dag er betydeligt mere tilfredse. Typisk fordi man har sørget for en proces, hvor de ældre bliver inddraget tæt i prøvesmagninger. 8 9

6 Indhold Sådan kan I anvende ernæringsfagligt personale: Økonomi og prisfastsættelse MAD service I Aalborg Kommune har man ansat en diætist i Ældre- og handicapforvaltningen. Diætisten løser en række forskellige opgaver med afsæt i et tæt samarbejde med de øvrige faggrupper: Undervisning af plejepersonalet i, hvordan man identificerer de ældre, der har vægt-problemer. På lidt længere sigt er det hensigten at udvikle et egentligt screeningsværktøj, som plejepersonalet kan bruge. Undervisning i ernæring generelt for de forskellige faggrupper. Samtale med de ældre med henblik på at bevidstgøre om betydningen af at spise. Borgerrettede arrangementer med fokus på ernæring og de ældres syn på ernæring, fedme osv. Sparringspartner for køkkenpersonalet i forhold til sikring af korrekt næringsindhold i de forskellige menuer, spændende fra den energitætte menu til de forskellige former for diætkost. Diætisten er ikke en kontrollant, men en sparringspartner. Det er køkkenpersonalet selv, der efterfølgende laver næringsberegninger af maden og implementerer opskrifter i kostprogrammerne. Undersøgelsen viser, at beregninger af omkostninger og priser varierer ganske betydeligt mellem landets kommuner. Dette kommer bl.a. til udtryk ved meget stor variation i priserne oplyst i spørgeskemaundersøgelsen og i de priser, der er indberettet til fritvalgsdatabasen. Variationen i priserne kan ikke forklares ud fra forskellige produktionsformer og typer. En del af forklaringen kan findes i de forskellige kvalitetskrav, kommunerne stiller. Men Rambøll Managements dybdegående undersøgelse hos kommunerne understreger ligeledes, at der er betydelig forskel på, hvordan kommunerne foretager beregningerne. Årsagerne er, at der er en række forhold omkring prisberegningen der volder kommunerne vanskeligheder. Det kan være svært at adskille køkkendriften fra den øvrige plejehjemsdrift, at adskille mad til ældre fra rådhusmad, at adskille priserne på diætmad og almindelig mad, at adskille cafémad fra den øvrige produktion osv. Kommunernes forskellige måder at håndtere disse vanskeligheder på giver en betydelig variation i priserne, og gør det vanskeligt at sammenligne på tværs. Kommunernes vanskeligheder i forbindelse med at opgøre priser, kan have sløret det reelle tilskud, som kommunerne har ydet, og derved holdt private leverandører uden for markedet med kunstigt lave priser. For at imødekomme problemer med prisfastsættelse udsendte Socialministeriet i samarbejde KL i december 2006 en pjece om prisfastsættelse på fritvalgsområdet

7 Fremtidens madservice Undersøgelsen viser en voksende efterspørgsel efter fleksible løsninger, hvor den enkelte kan vælge til og fra på en række dimensioner, som omfatter muligheden for at vælge mellem forskellige retter og for selv at fastsætte spisetidspunktet og (i et vist omfang) et frit leverandørvalg. Undersøgelsen har også vist, at der er betydelige stordriftsfordele og høje etableringsomkostninger forbundet med madservice. Derved adskiller madservice sig fra den øvrige fritvalgsområder i hjemmeplejen (personlig og praktisk hjælp). Det kan være med til at forklare, hvorfor det frie valg ikke er ligeså udbredt indenfor madservice som på de øvrige fritvalgsområder. Kommunesammenlægningerne medfører en række ændringer på madområdet. Produktionsbehovet inden for kommunegrænserne bliver generelt større. Dermed bliver markedspotentialet på den ene side større for de private leverandører. På den anden side er det Rambøll Managements vurdering, at der med kommunalreformen opstår et pres på de mindre effektive produktionsenheder. I mange af sammenlægningskommunerne vil der opstå sammenligningsmuligheder, der synliggør omkostningsniveauet i forhold til de enkelte produktions- og leveringsformer. Herved skærpes konkurrencen. Set i lyset af disse udviklingstendenser diskuterer Rambøll Management i rapporten 5 scenarier for fremtidens madservice: Fastholdelse af den nuværende model med frit leverandørvalg Tiltag til inddragelse af den underskov af mindre leverandører, der er på et marked ved siden af fritvalgsmarkedet. Et eksempel på dette kunne være at man gav borgerne mulighed for at vælge mad hos leverandører, der ikke ville skulle leve op til de samme kvalitetsstandarder, som leverandører, der skal godkendes til at levere mad alle ugens dage. Aktive kommunale tiltag til markedsudvikling gennem selskabsdannelse. På denne måde kunne man sikre konkurrence mellem større leverandører, herunder offentligtprivate leverandører. Tvungne udbud. Dette er primært for at øge konkurrencen. Undersøgelsen viser, at der er private leverandører i 39 pct. af de kommuner, der anvender udbudsmodellen, mod kun 11 pct. af kommunerne med godkendelsesmodellen. Konkurrencen sikres ved at madservice skal genudbydes inden for en årrække. 5. Kombinerede udbud. Med et kombineret udbud menes, at en kommune udbyder leveringen af mad til hjemmeboende og beboere på plejecentre mm. i ét udbud. Læs mere på Socialministeriets hjemmeside: Erfaringer med ernæringsterapi i Københavns Kommune Projektet Visitation og ernæringsterapi indgår som en del af implementeringen af kostpolitik på ældreområdet i Københavns Kommune. Formålet er at forbedre ernæringstilstanden hos ældre i dårlig ernæringstilstand samt at forebygge dårlig ernæringstilstand hos ældre i ernæringsmæssig risiko. Projektet har bl.a. haft som målsætning at implementere og evaluere screeningsredskaber til opsporing af ældre i ernæringsmæssig risiko. Evalueringen fra 2004 og 2005 viste, at en høj andel af de ældre, der blev opsporet, havde gavn af den iværksatte ernæringsterapi. Ernæringsterapien viste sig relativ prisbillig, idet den visiterede ekstra tid pr. borger svarede til 4 sygeplejetimer (www.kk.dk)

8 Indhold Regler på madområdet Eksempel på kostpolitik Der er forskellige brugere på madområdet: Beboere i plejeboliger, modtagere af madservice i eget hjem og brugere af kommunale cafétilbud. Der gælder forskellige regler på de forskellige områder. De vil blive gennemgået i det følgende. MAD service Nykøbing Falster Kommune har formuleret en kostpolitik med følgende mål: At politikken tager udgangspunkt i princippet: For at behandle alle lige, må man behandle dem forskelligt At borgere, der benytter kommunernes mad- og måltidsservice, tilbydes sund mad, der tilgodeser den enkeltes behov for næring At borgere, der benytter kommunernes mad- og måltidsservice, tilbydes mad af høj kulinarisk kvalitet At måltiderne er et højdepunkt på dagen og er med til at fremme socialt samvær og hyggelige stunder At gæsterne i cafeteriet får en positiv oplevelse i forbindelse med måltidet At prisen er økonomisk attraktiv for borgeren I kostpolitikken er formuleret klare mål for de overordnede indsatsområder i politikken. Som opfølgning udarbejdes et statusdokument for de enkelte opgaver, der kort og præcist beskriver, hvordan opgaverne er blevet løst. Kommunen bruger samtidig dette til at sikre vidensdeling om udviklingstiltag. Plejehjem og plejeboliger Kommunen er efter 83 i serviceloven forpligtet til at sørge for, at beboere i plejehjem og plejeboliger modtager tilbud om madservice. Madservice er kun et tilbud til beboerne. Kommunen bør dog holde sig for øje, at der ofte er tale om meget svage ældre, der sjældent har ressourcer til aktivt at benytte sig af alternative muligheder til kommunens tilbud. Kommunen skal hvert år fastsætte kvalitetskrav til leverandører af kommunale serviceydelser til beboere i plejehjem og plejeboliger. Her gælder ikke det frie leverandørvalg efter Servicelovens 83, men kommunen kan gennemføre et udbud for at inddrage private leverandører. Frit valg af madservice for modtagere i eget hjem For beboere i eget hjem er madservice et tilbud, som modtageren skal visiteres til af kommunen. Tilbudet er omfattet af reglerne om frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp, herunder madservice efter Servicelovens 83. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte de kvalitetskrav, som stilles til leverandører af madservice efter servicelovens 83. Kvalitetskravene skal anvendes som grundlag for kommunalbestyrelsens indgåelse af kontrakt med madleverandører. Det betyder, at modtageren kan vælge mellem de leverandører, som kommunen har indgået kontrakt med om madservice, jf. Servicelovens 91. Cafétilbud som forebyggende og aktiverende tilbud Kommunen har endelig mulighed for at iværksætte eller give tilskud til forebyggende og aktiverende tilbud efter Servicelovens 79, fx som cafétilbud. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil etablere disse tilbud. Tilbudet kan målrettes en bestemt gruppe, fx pensionister, men skal tilbydes generelt til alle inden for denne gruppe. Der er ikke tale om en ydelse, man visiteres til, og der er heller ikke tale om at madservice efter 79 kan stå alene. Det skal være i forbindelse med et tilbud, der har aktiverende eller forebyggende sigte. Kommunerne kan derfor ikke opfylde deres forpligtelse til at tilbyde madservice efter 83 ved at henvise til et 79-tilbud. Priser og betaling inden for det frie leverandørvalg Priskravet for madservice fastsættes pr. ydelse. Alle madserviceleverandører skal kunne tilbyde et måltid i overensstemmelse med kommunens kvalitetskrav til standardmåltidet. Alle leverandører af madservice skal tilbyde mindst ét måltid til samme egenbetaling hos modtageren. De kommunale krav til standardmåltidet må ikke indeholde krav til produktionsformen. Leverandørerne kan tilbyde andre og evt. dyrere måltider. Vælger modtageren et dyrere måltid hos leverandøren end standardmåltidet øges modtagerens egenbetaling

9 Links Kunne du tænke dig at vide mere om madservice og mad til personer med særlige behov? Du kan finde inspiration i nedenstående liste: Bedre mad til ældre, Socialministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Velbekomme! Idéer til ældres måltider på plejecentre, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Anbefalinger til den danske institutionskost, Fødevarestyrelsen Forskellighed, Frihed og Fleksibilitet få inspiration til bedre måltidsservice til ældre, Socialministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Bedre mad til syge, Sundhedsstyrelsen Fremtidens Mad til Ældre, Kost- og Ernæringsforbundet wanek-myrner.dk En undersøgelse af den kommunale MAD service 16

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Politikken på mad- og måltidsområdet indeholder aktiviteter med udgangspunktet i visionen og målsætningerne. Nedenstående overordnede forslag til aktiviteter uddybes

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008.

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008. 14. februar 2008 Kontaktperson Leder af køkken og Madservice Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009 Mona Carøe www.syddjurs.dk Side 1 Indledning Med etableringen af Syddjurs Kommune

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til debat om den gode madservice November 2007 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til god madservice November

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Madservice. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Madservice. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Madservice Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Madservice Om denne pjece Alle pensionister i Randers Kommune har

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

Kvalitetsstandard for madservice

Kvalitetsstandard for madservice Kvalitetsstandard for madservice 2014 Indhold 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 2 2. Hvad står der i serviceloven, og hvem kan tildeles madservice?... 2 3. Hvordan tildeles madservice?... 3 4. Hvad er

Læs mere

Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning. Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune

Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning. Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning 22-12- 2009 Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune Ældre Sagen har ved brev af 13. marts 2009 rettet henvendelse

Læs mere

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 6. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 LOVGRUNDLAG... 3 3 OVERORDNET

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund

Læs mere

Brugere, som ikke selv kan tilberede varm mad.

Brugere, som ikke selv kan tilberede varm mad. Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Organisering udfordringer og løsninger

Organisering udfordringer og løsninger Organisering udfordringer og løsninger Pernille Hansted Kostsekretariatet/Ældrestaben www.kk.dk Side 2 / Organisering - udfordringer og løsninger Er det svært? Pleje Køkken Side 3 / Organisering - udfordringer

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. november 2010. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. november 2010. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 1. november 2010 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. Lukket - SSÆ - Præsentation og valg af kunstprojekt

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Kostpolitik for ældreområdet

Kostpolitik for ældreområdet Kostpolitik for ældreområdet Baggrund Kostpolitikken for ældreområdet tager afsæt i ældrepolitikkens målsætning nr. 1, som lyder: Ældre er forskellige. Tilbudene til ældre skal derfor være mangfoldige

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 26-11-2002

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 26-11-2002 FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 26-11-2002 Mødedato: 26-11-2002 Mødetidspunkt: kl. 15.00-17.15 Mødested: Udvalgslokalet, Fasanvej Fraværende: Ingen # 273531/27-11-2002 Bilags- og indholdsfortegnelse

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse til et Byrådsmedlem

Statsforvaltningens udtalelse til et Byrådsmedlem Statsforvaltningens udtalelse til et Byrådsmedlem 1 1-0 8-2 0 0 9 Statsforvaltningen har modtaget din henvendelse af 21. december 2007 på vegne af Dansk Folkepartis gruppe i Kolding Byråd vedrørende Kolding

Læs mere

Ikast - Brande Kommune har endvidere vedtaget, at der kan bevilges madservice til borgere med et forebyggende og sundhedsfremmende sigte.

Ikast - Brande Kommune har endvidere vedtaget, at der kan bevilges madservice til borgere med et forebyggende og sundhedsfremmende sigte. Kvalitetsstandard for madservice december 2011 Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service 83: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og støtte og 2) hjælp eller støtte til nødvendige

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af plejecentre - Eksempler på resultatkrav/effektmåling: mål og værktøjer til dokumentation

Konkurrenceudsættelse af plejecentre - Eksempler på resultatkrav/effektmåling: mål og værktøjer til dokumentation Konkurrenceudsættelse af plejecentre - Eksempler på resultatkrav/effektmåling: mål og værktøjer til dokumentation Baggrund: I forlængelse af den erfaringsudveksling, der har været om konkurrenceudsættelse

Læs mere

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven.

Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. Kommunaludvalget, Socialudvalget (2. samling) KOU alm. del - Bilag 102,SOU alm. del - Bilag 430 Offentligt Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud

Læs mere

Forskellighed. Fleksibilitet

Forskellighed. Fleksibilitet Forskellighed Få inspiration Frihed til bedre måltidsservice Fleksibilitet til ældre Indhold Indledning 4 Måltidsservice og de tre F er 5 Når maden bringes ud 6 Invitér de ældre på café 8 Socialt samvær

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Træning og Omsorg, Visitationsafsnittet. Kvalitetsstandard

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Træning og Omsorg, Visitationsafsnittet. Kvalitetsstandard Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Træning og Omsorg, Visitationsafsnittet Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, jævnfør 83

Læs mere

ANNONCERING MADSERVICE

ANNONCERING MADSERVICE ANNONCERING MADSERVICE ODDER KOMMUNE 1. INDLEDNING I medfør af lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 om indhentning af tilbud for visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (Tilbudsloven)

Læs mere

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om

Læs mere

Dagsorden. Ny Tønder Kommune Sundhedsudvalget. Ekstraordinært møde. Mødedato: 13. november 2006. Rangstrup Rådhus

Dagsorden. Ny Tønder Kommune Sundhedsudvalget. Ekstraordinært møde. Mødedato: 13. november 2006. Rangstrup Rådhus Ekstraordinært møde Mødedato: 13. november 2006 Mødelokale: Starttidspunkt for møde 16,00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Den Lille Kantine, Nørre- Rangstrup Rådhus Gruppemøder: 13. november 2006 1

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Frit leverandørvalg valg af model

Frit leverandørvalg valg af model Frit leverandørvalg valg af model 1.0 Baggrund Kommunerne er i henhold til Lov om Social Service 91 forpligtet til at sikre borgerne et frit valg af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice.

Læs mere

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen 1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice

Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre Udarbejdet af Anne Marie Beck Lise Bygholm Heidi Madsen og Jens

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Socialudvalget. Beslutningsprotokol Socialudvalget Beslutningsprotokol Dato: 17. december 2008 Lokale: 122, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 8:30-9:40 Ole Jespersgaard, Formand (A) Karl Emil Nielsen (O) Asta Skaksen (V) Søren Erik Nielsen

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - beskrivelse af produktionsformer

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - beskrivelse af produktionsformer Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - beskrivelse af produktionsformer April 2008 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - beskrivelse af produktionsformer April 2008

Læs mere

Kvalitetsstandard f or Madservice 2014

Kvalitetsstandard f or Madservice 2014 Kvalitetsstandard f or Madservice 2014 Revideret december 2013 1 Kvalitetsstandard for madservice Lovgrundlaget 83 i Lov om Social Service Formål Formålet med madservice er, at de ældre og handicappede

Læs mere

Godkendelsesmateriale m. godkendelsesanmodning

Godkendelsesmateriale m. godkendelsesanmodning Godkendelsesmateriale m. godkendelsesanmodning Madservice - februar 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Organisering... 4 1.3 Materialets opbygning... 4 1.4 Opgavens omfang...

Læs mere

SMAG Skønne måltider til alle gamle

SMAG Skønne måltider til alle gamle SMAG Skønne måltider til alle gamle Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt forskning og gode erfaringer om måltider til ældre i en hvidbog. Denne folder skal ses som en appetitvækker. Mange

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2007 vedrørende madservice tilpasses lovgivningen

Kvalitetsstandarder 2007 vedrørende madservice tilpasses lovgivningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2007 Kvalitetsstandarder 2007 vedrørende madservice tilpasses lovgivningen 1. Resume I Århus Kommune har visitationspraksis

Læs mere

Veje til god mad og godt liv for ældre borgere

Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Implementeringsguide til indsatser i køkkenerne omkring mad og måltider Socialstyrelsen - social viden til gavn Veje til god mad og godt liv for ældre borgere

Læs mere

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken Vælg Madjyden og smag Madjydens lækre menuer. Oplev Madjydens chauffører, de er i særklasse de leverer med et smil, og er altid hjælp somme, når de

Læs mere

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2015

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2015 Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2015 Hvad indeholder mad og måltider? Det er plejecentrets ansvar at tilbyde en forplejning, som er sund og tilpasset dine individuelle behov. Derfor bevilges du døgnforplejning,

Læs mere

MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE

MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE 2013 Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Anbefalinger for udvikling af "Den attraktive madservice til ældre

Anbefalinger for udvikling af Den attraktive madservice til ældre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 10, 2015 Anbefalinger for udvikling af "Den attraktive madservice til ældre Beck, Anne Marie; Bygholm, Lise; Madsen, Heidi; Kofod, Jens Erik Publication date: 2006

Læs mere

Velkommen. Det Danske. Hverdagsmad hjem til dig

Velkommen. Det Danske. Hverdagsmad hjem til dig Velkommen Det Danske Hverdagsmad hjem til dig Velkommen til Det Danske Madhus Velkommen som kunde hos Det Danske Madhus. Vi vil gøre vort bedste til, at du bliver tilfreds med vores samarbejde. I denne

Læs mere

Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet

Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet Ofte får udbudslovgivning skyld for at være rigid og ufleksibel og gøre det svært for kommunerne at lave gode udbudsforløb. På ældreområdet er mulighederne for

Læs mere

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Ansøgningsrunde 2 Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 UBÆP Husk at underskrive

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune

Mad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune Mad- og måltidspolitik - til borgere i Viborg Kommune 2 Forord Kære borger i Viborg Kommune Jeg er stolt over at kunne præsentere de nye politiske mål, som byrådet har vedtaget for vores tilbud på mad-

Læs mere

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige

Læs mere

Pkt.nr. 3. Frit valg, redegørelse for forskellige indkøbskoncepter. 441400. Indstilling:

Pkt.nr. 3. Frit valg, redegørelse for forskellige indkøbskoncepter. 441400. Indstilling: Pkt.nr. 3 Frit valg, redegørelse for forskellige indkøbskoncepter. 441400 Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget 1. at udvalget tager status og evaluering af indkøb

Læs mere

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD

Læs mere

Kvalitetsstandard. Madservice. - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud. Serviceloven 83, stk. 1, nr. 3. Lovgrundlag. Formål.

Kvalitetsstandard. Madservice. - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud. Serviceloven 83, stk. 1, nr. 3. Lovgrundlag. Formål. Kvalitetsstandard Madservice - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud Serviceloven 83, stk. 1, nr. 3 Lovgrundlag Formål Indhold Målgruppe/tildelingskriterier 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1)

Læs mere

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg På Hjørnet. Formålet med

Læs mere

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter Ringsted Kommune Kostkoncept for forplejning på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet beskriver rammerne for forplejningen på plejecentrerne i Ringsted Kommune. Kostkonceptet er et internt arbejdsredskab

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Den 1/1 2011 Jr. nr.: 2006/04953 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig

Læs mere