Nødvendigt med loft over bidragssatser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nødvendigt med loft over bidragssatser"

Transkript

1 # november 2013 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV GANG I GONGINI side UDSKILNINGSLØB HOS DE KREATIVE > 05 EFTERUDDANNELSE ELLER SÆSONFYRING? RÅDGIVERDAG FOR DE SKARPE > > > 15 AGENT-MODELLEN ER SVÆR AT SLÅ Nødvendigt med loft over bidragssatser Dansk Erhverv vil med et lovindgreb have stoppet realkreditinstitutternes ret til at hæve satserne for administrationsbidrag, som det passer dem. Af Dorthe Pihl og Kristian Kongensgaard Traditionelt har realkredit været en relativt billig og populær låneform. De senere år har realkreditinstitutterne imidlertid sat bidragssatserne drastisk i vejret. Hvad der tidligere var et relativt teknisk og ubetydeligt administrationsgebyr, er nu blevet en væsentlig indtjeningskilde. Det koster erhvervslivet dyrt. For mange er det kommet som en overraskelse, at finanssektoren uden videre, og efter at der er indgået en lånekontrakt, er helt frit stillet i forhold til, hvor store administrationsomkostninger lånet bliver pålagt. Eftersom realkreditinstitutterne har hævet det, der blot skulle være et administrationsgebyr, så dramatisk, uden at administrationsomkostningerne rimeligvis kan siges at være steget tilsvarende, foreslår Dansk Erhverv et egentligt lovindgreb. Loftet bør ikke være højere end 0,55 % Det er næppe holdbart, at realkreditinstitutter helt selv kan bestemme, hvor meget de vil opkræve i bidragssats for at dække administrative omkostninger. Konkret foreslår Dansk Erhverv et loft, så bidragssatserne højst kan udgøre 0,4 procentpoint ved belåningsgrader op til 50 procent, og 0,55 procent ved højere belåningsgrader. Det er efter Dansk Erhvervs opfattelse helt rimeligt at forvente, at realkreditinstitutterne vil kunne tilbyde konkurrencedygtige lånepakker uden at tage mere end højst nødvendigt i administrationsgebyr. Det er ikke mindst uholdbart, at realkreditinstitutterne kan ændre bidragssatserne for at tage højde for en ændret risikovurdering i markedet og af den enkelte kunde, eller andre ændrede omstændigheder i øvrigt på realkreditmarkedet. Realkreditlån er jo langsigtede investeringer, der allerede er foretaget ud fra en vurdering af de relevante omstændigheder ved lånets indgåelse. Hvis omstændighederne senere ændrer sig eller vurderes anderledes, bør det ikke være lånerne, der som konsekvens heraf skal betale ekstra i form af højere bidragssatser, siger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv. Bidragssatserne fordoblet på 5 år I kølvandet på finanskrisen har bankerne indskrænket kreditgivningen i stor stil. En stigning i omfanget af realkreditlån har i et vist omfang kompenseret for, at den almindelige bankfinansiering er blevet indskrænket. Men sideløbende med, at realkreditfinansiering er blevet mere udbredt, er bidragssatserne på realkreditlån tordnet i vejret. Konsekvensen af denne stigning i bidragssatserne er, at erhvervslivet i september 2013 stod over for en årlig regning På fem år er satserne for bidrag på realkreditlån til erhvervsvirksomheder blevet så godt som fordoblet. på dets realkreditlån, der var cirka 1,8 milliard kr. højere, end hvis bidragssatserne fortsat havde været på niveauet for september 2008, før krisen begyndte. Selvom krisen slog stærkest igennem i 2008 og 2009, er stigningen således fortsat. Bidragssatsen for erhverv er i perioden steget voldsomt fra 0,374 procent i september 2008 til 0,704 procent i september Der er således tale om næsten en fordobling på fem år. Erhvervslivets bidragssatser bør også redes ud Erhvervs- og vækstministeriets udvalgsarbejde om bidragssatser på realkreditlån omfatter kun lån til private. Dansk Erhverv mener imidlertid, at arbejdet også bør gælde bidragssatser til erhvervslivet. Det synspunkt bakker partiet Venstres Foto: Kim Wendt. erhvervsordfører, Kim Andersen, op: Det er rimeligt at udvide udvalgsarbejdet til også at omfatte bidragssatser til erhvervslivet, for det bør man se under ét. Finansieringsinstitutterne skal være omhyggelige med at reducere egne udgifter frem for at vælte højere udgifter over på kunderne. Selvom jeg godt ved, at de har lovhjemmel til at øge bidragssatserne, så er det problematisk, fordi det går ud over kundernes købekraft og virksomhedernes konkurrencedygtighed, som er forudsætningen for at skabe vækst og nye job, siger han. Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, mener ikke, der er grund til at ændre noget: Aftaler mellem virksomheder og långivere er ikke reguleret på samme måde som for forbrugere. Vi skal ikke begrænse den frie aftaleret.

2 DANSK ERHVERV leder november 2013 S 2 Konference UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F Annoncesalg: T Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Finanslov med rød bundlinje Regeringen har de seneste uger arbejdet på at få næste års finanslov på plads. Set udefra ligner det sidste års øvelse, hvor det foregives, at forhandlingerne foregår til begge sider, men hvor der reelt kun forhandles med Enhedslisten. Dermed er der igen i år udsigt til en finanslov med rød bundlinje på et tidspunkt, hvor der ellers er brug for det modsatte. Siden 2008 har Danmark mistet mere end private arbejdspladser. Alene det forhold burde medføre, at regeringen benytter enhver tænkelig lejlighed til at prioritere de initiativer, som kan genskabe vækst og private arbejdspladser. Det finanspolitiske råderum er ikke stort i disse år. Men så meget mere afgørende er det, at vi bruger pengene på de områder, som, vi ved, kan bidrage til at vende udviklingen. Det kræver ikke nødvendigvis store og nye vækstpakker, men at midlerne prioriteres til de områder, som kan gøre en positiv forskel for erhvervslivet. Oppositionen har erklæret sig klar til at indgå en finanslovsaftale, hvor der er fokus på at forbedre vilkårene for erhvervslivet. Det kunne eksempelvis gøres ganske enkelt ved at fremrykke de skattelettelser, som blev aftalt ved forårets vækstpakke. Men det har der desværre ikke været interesse for i regeringen. I stedet har regeringen valgt at imødekomme Enhedslistens ønske om at gøre mere for de ældre. En prioritering, der kan være rigtig svær at forstå, da flere midler til de borgere, som har forladt arbejdsmarkedet, på ingen måde bidrager positivt til at styrke økonomien. Tværtimod kan den manglende prioritering af private arbejdspladser betyde, at det fremover bliver sværere at finansiere vigtige offentlige opgaver som eksempelvis ældreomsorg. Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, tine larsen, johannes bøggild, anne birkelund, Tanja Thorsteinsson design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2013 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Møder, konferencer og kongresser - fremtidens vækstmotor Onsdag d. 4. december 2013 kl Dansk Erhverv på Børsen, Slotsholmsgade 1, Kbh K. Vær med, når Dansk Erhverv sætter spot på den danske mødebranches udfordringer i den internationale konkurrence om at tiltrække de højtforbrugende mødeog konferencegæster. Hvordan sikrer vi, at Danmark også fremover kan tiltrække store møder og konferencer, der skaber nye arbejdspladser og omsætning i mødebranchen og det lokale erhvervsliv? Deltag i debatten, og hør eksperternes bud på, hvordan Danmark bliver en endnu mere attraktiv destination for møder, konferencer og kongresser til gavn for tiltrækning af viden, talent og investeringer. Netværk med politikere, embedsmænd, førende eksperter, turismeaktører, repræsentanter fra dansk erhvervsliv og organisationer, og få samtidig inspiration til nytænkende og effektiv markedsføring. Mød blandt andre: Henrik Sass Larsen, erhvervs- og vækstminister (S) Christian Mutschlechner, Director, Vienna Convention Bureau Jonathan Bradshaw, CEO, The Meetology Group Jan Olsen, administrerende direktør, VisitDenmark Lars Bernhard Jørgensen, administrerende direktør, Wonderful Copenhagen. Pris/information: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: find: Møder, konferencer og kongresser - fremtidens vækstmotor. Sidste frist er mandag den 25. november No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

3 SCAN KODEN OG FÅ MERE INFO OM HAVNEHOLMEN TOWER Logik for beslutningstagere Det er en udbredt opfattelse, at det er billigere at blive boende i gamle lokaler frem for at flytte til nye, topmoderne kontorer. Opfattelsen beror på kvadratmeterprisen, som ofte er den mest anvendte målestok ved valg af lejemål. Men kvadratmeterprisen er kun en simpel indikator i det store regnestykke. Vil man have et ærligt og retvisende sammenligningsgrundlag, må der kalkuleres med flere faktorer. Derfor introducerer Norrporten en helt ny måde at beregne og anskue kvadratmeterpriser på. I vores regnestykke indgår også faktorer som fx energiforbrug plus andre vitale omkostninger såsom kvadratmeterforbrug pr. medarbejder. Eksemplet herover taler sit eget sprog. Vi kalder det Logik for beslutningstagere. Lej logisk i Havneholmen Tower Norrporten har flere energi- og kvadratmetermæssigt attraktive, moderne og fleksible kontorlejemål i København. Bl.a. Havneholmen Tower beliggende på en halvø i hovedstadens havneindløb, hvorfra der er kort til alt, inkl. byens centrum og puls, lufthavnen, Øresundsbroen og det europæiske motorvejsnet. S-tog og busser kører næsten til døren, og der er gode parkeringsmuligheder for såvel medarbejdere som forretningsforbindelser. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte markedsdirektør Thomas Wenzell Olesen, tlf Ejendomsselskabet Norrporten. Tlf Norrporten er et af Skandinaviens største ejendomsselskaber med ejendomme i København, Hamburg og fra Helsingborg til Luleå i Sverige. Vi ejer og forvalter ejendomme på i alt ca. 1,1 million kvadratmeter. Heraf er 85 % kontor, 10 % butikker og 5 % boliger. Ejendommenes samlede værdi udgør ca. 25 milliarder kroner. Norrporten er certificeret efter ISO Norrporten ejes af Andra AP-fonden og Sjätte AP-fonden.

4 DANSK ERHVERV branding november 2013 S 4 Sæt jer i virksomhedernes sted Hold fast i det, du har, og byg videre på det! Forskellene på at brande en virksomhed, et produkt, en person - eller en kommune - er måske i virkeligheden ikke så store, som de umiddelbart ser ud til. Kommunerne stod for skud på konferencen Kommune- Branding13, arrangeret af rådgivningsvirksomheden Stagis A/S i partnerskab med Dansk Erhverv og avisen Kommunen. branding Af Kristian Kongensgaard Den lokalpolitiske dagsorden er blevet bredere. Det er i det mindste noget, der kan glæde Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov: Vi mærker en stor lyst til at tale om erhvervslivets vilkår. Siden 2009, hvor bruttonationalproduktet dykkede med 5 procent, er opmærksomheden blevet skærpet. Finanskrisen får dog stadig skyld for meget, og det er utroligt, hvad man ikke kan, hvis man ikke vil, sagde han på konferencen om kommunebranding. Jens Klarskov understregede, at substansen stadig er vigtigere end selve brandingen: Man bør ikke forsøge at brande sig som erhvervsvenlig kommune, hvis man ikke har noget at byde på. Men at gøre plusser og minusser op er i sig selv en ganske fornuftig proces for kommunerne: Alene det, at man kigger indad, vil være væsentligt for at kunne brande Cold Hawaii i Thy har brandet sig internationalt på stedets enestående muligheder for windsurfing - på trods af kommunens bestræbelser på at forhindre det. Nikolaj Stagis, brandekspert: Man skal satse på noget specielt og ikke være mainstream. kommunerne. Vil man gerne være erhvervsvenlig, så sæt jer i virksomhedernes sted, sluttede Jens Klarskov. Hvis du vil være alt, så bliver du intet Nikolaj Stagis, dagens vært og brandekspert samt administrerende direktør for identitets- og kommunikationsrådgivningsvirksomheden Stagis A/S, understregede, at man ikke skal satse på alt: Hvis du vil være alt, så bliver du intet. Man skal satse på noget specielt og ikke være mainstream, så det kan være svært at se forskel. Man skal tænke i design og designprocesser i alle mulige sammenhænge - og ikke kun i kopper og kander - og i at udvikle alle services og ydelser i kommunen. Hvad enten det er inden for det sociale område, skolevæsenet eller iværksætteri. Foto: Stagis A/S/Carsten Bundgaard. Colourbox. Branding i brændingen På konferencen blev der også præsenteret et eksempel på, hvordan et område i Danmark har brandet sig internationalt på trods af kommunens bestræbelser på at forhindre det. Det drejer sig om Cold Hawaii. På den jyske vestkyst omkring fiskerbyen Klitmøller i Thy opdagede nogle unge surferentusiaster fra udlandet for år siden, at der var særdeles gode vind-, vand-, kyst- og strømforhold til at dyrke deres sport på topplan det meste af året. I starten gjorde kommunen sig ihærdige anstrengelser for at stoppe dette uvæsen, der naturligvis også kom til at fylde mere og mere på land. Det kunne frontløberne og iværksætterne for Cold Hawaii PWA World Cup - Klitmøller, Rasmus Johnsen og Robert Sand, berette om. De kunne også fortælle, at de nu har et konstruktivt samarbejde med kommunen om at udvikle dette brand. Men også at det fra tid til anden kan resultere i interessemodsætninger med andre erhverv. Bæredygtig uden at undvære Chefarkitekt David Zahle, Bjarke Ingels Group, kom med eksempler på, hvordan man for få ekstra penge og en lille smule andet blik på byggeriet kan skabe merværdi til glæde for flere end oprindeligt tiltænkt. Som eksempel det nye forbrændingsanlæg på Amager, der bliver en bygning med meget skråt tag, og som kommer til at rumme en skibakke. Jordnære og små investeringer kan gøre en stor forskel. For os handler bæredygtighed ikke om at undvære noget, men at gøre det, vi gerne vil, på en ny og bæredygtig måde. Børnenes Hovedstad Borgmester Ib Kristensen, Billund Jens Klarskov, Dansk Erhverv: Man bør ikke forsøge at brande sig som erhvervsvenlig kommune, hvis man ikke har noget at byde på. Kommune, fortalte om brandingen som Børnenes Hovedstad. Det bliver realiseret i et 50/50 Offentligt Privat Partnerskab mellem kommunen og LEGO Fonden. Selv om de to parter kendte hinanden særdeles godt i forvejen, var det alligevel en stor udfordring at indgå et forpligtende samarbejde. Kommunen skal altid melde ud, hvad den går og tænker på, mens den private virksomhed vil vente med at fortælle, til alt er på plads. Eller som direktøren for selskabet, Capital of Children Company, Billund, formulerede det: Vi skal lige vende skråen, klappe hesten og afklare det hele, inden solen går ned. Foruden at gøre kommunen meget børnevenlig, går projektet også ud på at tiltrække virksomheder, hvis produkter og services er rettet mod børn, og at kommunen med tiden opnår en sådan erhvervsklynge. DANSK ERHVERVS DEFINITION PÅ EN ERHVERVSVENLIG KOMMUNE Tilgængelighed Kommunen skal foruden lave skatter og afgifter også være præget af information, tilgængelighed og gennemskuelighed, så man let og ubesværet kan finde ud af, hvem man skal henvende sig til. Indkøbspolitik I sin indkøbspolitik af både produkter og services skal kommunen konkurrenceudsætte så meget som muligt. Men det må ikke være omkostningstungt at give tilbud. Tiltrækning Kommunen skal med det gode liv kunne tiltrække de rigtige velkvalificerede indbyggere, så virksomhederne kan rekruttere dygtige medarbejdere. Digitalisering Den digitale infrastruktur skal være på plads, så man nemt og hurtigt kan komme på. Foto: Stagis A/S/Carsten Bundgaard.

5 DANSK ERHVERV kreativitet november 2013 S 5 Udskilningsløb blandt de kreative brancher Dansk Erhverv har analyseret udviklingen i de kreative erhverv i Danmark. Hvis de havde haft samme vækstforløb som alle brancher i erhvervslivet tilsammen i årene , ville der have været flere kreative arbejdspladser i Danmark. kreativitet Af Andreas Kildegaard Pedersen, Morten Jarlbæk Pedersen og Kristian Kongensgaard De kreative erhverv dækker over meget forskelligartede brancher. Lige fra mode & beklædning over kommunikation, reklame, film & tv til arkitektur og design. I Danmark anno 2010 tegnede de kreative erhverv sig for 6,5 procent af den samlede omsætning i erhvervslivet, og beskæftigede 4,0 procent af dem, der arbejdede. I perioden steg de kreative erhvervs omsætningsniveau dog blot 2 procent. I samme periode voksede erhvervslivets samlede omsætning med omkring 30 procent. Denne store forskel skyldtes, at mange kreative erhverv i særlig grad blev ramt af den økonomiske krise. For de kreative erhverv og for erhvervslivet generelt gælder det, at de oplevede en stigning i omsætningen fra Herefter er omsætningen faldet noget tilbage. Gennem hele perioden har de kreative erhverv haltet noget efter den generelle udvikling. Design er duksen Der er meget store forskelle på, hvordan de enkelte kreative erhverv har klaret sig. Duksen er designbranchen, hvor omsætningen er vokset med 6,9 procent om året i gennemsnit. På grund af et lavt udgangspunkt betyder designbranchens vækst dog ikke så meget i det store billede endnu. Den største vækst i kroner og øre finder man i branchen mode & beklædning, som voksede fra en omsætning på 37,7 til 56,0 milliard kr. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 5,8 procent. Omsætningsvæksten i erhvervslivet som helhed var 3,9 procent om året i perioden Det betyder, at blot 4 ud af de 11 kreative brancher har haft en højere vækst end erhvervslivet som helhed. 6 ud af de 11 kreative brancher har endda haft en negativ vækst i omsætningen. Den branche, der har oplevet den største tilbagegang i omsætning, er musikbranchen. Det kan i høj grad skyldes nye markedsforhold, hvor streaming-tjenester og download fra internettet i høj grad har afløst salg af cd er og andre fysiske medier. Hvis de kreative brancher havde haft samme vækstforløb som alle brancher i erhvervslivet tilsammen, ville det i 2010 have resulteret i en omsætning på 260,3 milliarder kr. i stedet for den faktiske omsætning på 203,2 milliarder kr. - en forskel på cirka 57 milliarder kr.! I 2010 var omsætningen per fuldtidsbeskæftiget cirka 2,3 million kr. Med en grov tilnærmelse kan man derfor sige, at Danmark er gået glip af kreative arbejdspladser. Kreativ eksport på 30 % I 2010 var det godt 60 milliarder kr. af omsætningen i de kreative brancher, der stammede fra eksport, svarende til 6,8 procent af den samlede eksport. Det dækker over store forskelle brancherne imellem. I de kreative brancher tilsammen kommer cirka 29,5 procent af omsætningen fra eksport. For erhvervslivet som helhed er dette tal 27,3 procent. Mange kreative erhverv rammes typisk som de første, når virksomheder skal reducere omkostningsniveauet i krisetider. Men hvis man ser på fire væsentlige parametre - omsætning, antal virksomheder, produktionsværdi og antal fuldtidsansatte - er eksempelvis den danske reklamebranche ramt væsentligt hårdere end de tilsvarende brancher i Vesteuropa. Målt på omsætning er den danske reklamebranche blevet cirka 25 procent mindre i 2010, end den var i Ingen af vores nærmeste naboer i Norge, Sverige og Tyskland har oplevet omsætningsfald på over 10 procent i samme periode. Det er primært i østeuropæiske lande og i det krisehærgede Portugal, hvor tilbagegangen har været ligeså iøjnefaldende som i Danmark. Arkitektbranchen har ligesom reklamebranchen haft det svært. I Udvikling i omsætningen i de kreative erhverv, (mia. kr.) De kreative erhverv oplevede ligesom erhvervslivet generelt en stigende omsætning fra Herefter er omsætningen faldet noget tilbage. (Kilde: Erhvervs- og vækstministeriet, 2013: Vækstplan for kreative erhverv). Tyskland er arkitektbranchen gået gennem krisen noget lettere end i Danmark. Men også i Sverige og Norge har arkitektvirksomhederne oplevet en tilbagegang - dog ikke helt så slemt som i Danmark. Modsat reklame- og arkitektbrancherne har designbranchen i Danmark haft en lidt bedre færd gennem Krisen rammer de første kriseår sammenlignet med vores nabolande. Læs hele analysen om Udviklingen i de kreative brancher siden 2003 på Dansk Erhvervs hjemmeside: DANMARKS BILLIGSTE TONER OG BLÆK SPAR OP TIL 80% Alt i printerpatroner og blækpatroner Danmarks billigste toner, blækpatroner, IT produkter og kontorartikler. Godkendt af e-mærket

6 DANSK ERHVERV FAKTA november 2013 S 6 Fyringernes færdselsregler AFSKEDIGELSESNÆVNET - Sagsbehandling og praksis 440 sider 6. udgave, september Af Kristian Kongensgaard Bevica Fondens bestyrelsesformand, Torben Svanberg, til venstre, overrækker fondens tilgængelighedspris for 2013 til administrerende direktør Jens Mathiesen, Scandic Danmark. Scandic-hotellerne hædret Scandic i Danmark har fået tildelt Bevica Fondens tilgængelighedspris Hotelkæden har doneret de kr. videre til Danske Handicaporganisationer. Af Kristian Kongensgaard Når en gæst med et handicap eller en funktionsnedsættelse checker ind på et af Scandic-kædens hoteller i Danmark, så er der sat flueben ved 110 punkter, som i daglig tale kaldes Scandics tilgængelighedsstandard. Standarden omfatter alt, hvad Scandic tilbyder og er en integreret del af alle produkter og serviceydelser på hotellerne. Nu er Scandic Danmark blevet hædret med Bevica Fondens Tilgængelighedspris 2013 for dette arbejde. Det er et bevis på, at det lønner sig hele tiden at arbejde med tilgængelighedsspørgsmål, siger Magnus Berglund, Scandics tilgængelighedsdirektør. Som begrundelse for at tildele Scandic prisen lyder det således fra Be- vica Fondens bestyrelsesformand, Torben Svanberg: Vi blev imponeret af ikke alene Scandics forståelse for tilgængelighedens betydning for handicappede, men også at der er sat handling bag ordene. Administrerende direktør Jens Mathiesen modtog prisen på Scandic Danmarks vegne og var meget beæret: Det skal være nemt at være gæst hos os, og derfor gør vi vores bedste for at være hensynsfulde og opfylde særlige behov og krav, understreger han. I Dansk Erhverv glæder markedsdirektør Mette Feifer sig også over hæderen: Scandic har gjort en stor indsats for at kunne byde gæster med særlige behov velkomne på dens hoteller over hele landet. Det bliver nu - helt fortjent - anerkendt af Bevica Fonden, siger hun. Bevica Fondens formål er at medvirke til at give mennesker med bevægelseshandicap størst mulig selvstændighed og uafhængighed. Arbejdsmangel, sygefravær, samarbejdsvanskeligheder, illoyal adfærd, indtagelse af alkohol eller narkotika, mangelfuldt arbejde, omstrukturering, tyveri, ikke-bestået nødvendig efteruddannelse, familiefravær. Der er mange - og mange flere end de nævnte - årsager til Afskedigelsesnævnets talrige afgørelser. Nedenfor er der omtalt et par stykker fra den nye og 6. udgave af DA Forlags bog om AFSKEDIGELSES- NÆVNET - Sagsbehandling og praksis. Bogen giver et unikt indblik i, hvordan og efter hvilke regler, Afskedigelsesnævnet arbejder. Samtidig giver bogen et samlet overblik over de regler, der gælder for DA/LO Afskedigelsesnævnet. Derudover bliver nævnets praksis udførligt gennemgået, både for så vidt angår begrundelserne for at afskedige og niveauet for godtgørelser. Samtlige tilkendegivelser og kendelser afsagt i nævnet fra 1961 til 2013 er beskrevet i resuméform. Desuden er alle relevante kendelser gennemgået systematisk inddelt efter begrundelsen for afskedigelsen. I sager afsagt i 1997 og frem er virksomhedens navn angivet, når afgørelserne refereres. Bogen er et praktisk arbejdsredskab og opslagsværk for dem, der fører sager ved Afskedigelsesnævnet. Men gennemgangen af nævnets praksis er også vejledende for afskedigelser uden for Hovedaftalens område. Indholdet i den nye udgave er ajourført frem til juni 2013, og er forfattet af advokaterne Hannah Holst Kragelund og Jeanette Justesen, begge fra Dansk Arbejdsgiverforening. Pris Kr. 435,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 580,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Bestilling 87 lande mister retten til eksport til EU med lavere told EU har med virkning fra 1. januar 2014 revideret sin GSP-ordning. Det er en importaftale med lavere toldsatser, der har til formål at kickstarte væksten i u-lande. Ændringen skal tilgodese de mest sårbare og fattigste lande, og derfor vil de nuværende 176 GSP-modtagerlande blive halveret til 89 lande. Lande som Brasilien og Rusland vil ikke længere være en del af ordningen. Et land vil blive frataget sine GSPpræferencer, når EU s import fra dette land, inden for en given varesektion, overstiger 17,5 procent af værdien af EU s samlede import af samme vare fra alle GSP-lande. For tekstiler er tærskelværdien 14,5 procent. Samtidig ønsker Europa-Kommissionen at forøge antallet af de nuværende 21 varesektioner for at gøre gradueringsmekanismen mere fokuseret. Yderligere oplysninger findes i dette dokument på Europa-Kommissionens hjemmeside: The EU s new Generalised Scheme of Preferences (GSP) Eksempler på Afskedigelsesnævnets afgørelser En medarbejder, der havde 32 års anciennitet, var begrundet i arbejdsmangel blevet sagt op. Opmanden i Afskedigelsesnævnet fandt, at der var tale om en arbejdsmangelsituation. Men virksomhedens beslutning om, hvilke medarbejdere, der skulle afskediges, ikke blot skulle træffes mellem den pågældende medarbejder og en anden kollega, men ved et valg mellem de i alt cirka 90 medarbejdere på virksomheden, som arbejdede inden for fagområdet. Omstændigheder, som nødvendiggjorde, at medarbejderen blev opsagt frem for en anden medarbejder, var ifølge nævnet ikke godtgjort. Opsigelsen var derfor usaglig. På grund af forudselige samarbejdsproblemer med ledelsen skulle genansættelse ikke ske, hvorfor medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse svarende til 32 ugers løn. I en anden sag var en afskedigelse begrundet i, at en medarbejder ikke halvandet år efter sin ansættelse havde opnået de aftalte kvalifikationer, der var en forudsætning for at varetage stillingen. Opmanden i Afskedigelsesnævnet udtalte, at det ikke kunne bebrejdes virksomheden, at den havde mistet tillid til, at medarbejderen ville være i stand til at opnå de fornødne kvalifikationer. Virksomheden havde som følge heraf været berettiget til at afskedige medarbejderen. På denne baggrund blev virksomheden frifundet. NYHED FRA DA FORLAG

7 MAN GÅR KUN FORREST HVIS NOGEN FØLGER MED VI HAR DE 111 ÅRS ERFARING MED LEDELSE, DIN VIRKSOMHED STÅR OG MANGLER. Det er ikke altid lige til at se, hvor mulighederne ligger, når man har travlt med sin virksomheds daglige drift. Derfor tilbyder Væksthus Hovedstadsregionen uvildig sparring med konsulenter, der alle har drevet egen virksomhed eller haft ledelsesansvar i nogle af Danmarks største koncerner. Med væksthuset får du et overblik over de områder, der skal udvikles, så din virksomhed kan vokse og det koster ikke andet end din tid. Se mere på vhhr.dk eller kontakt vækstkonsulent Peter Bøgkjær på

8 Design- og modevirksomheden Barbara I Gongini A/S holder til på Københavns Grønttorv i Valby. Lokalerne husede tidligere en erhvervsskoles blomsterelever. Gang i Gongini Der er gang i Gongini, for modevirksomheden Barbara I Gongini A/S, der drives af designeren af samme navn og med ægtefællen Ole som CEO samt en ledende medarbejder som partner, har stor succes med sit brand. De store udfordringer er produktion, logistik og finansiering til fortsat vækst. virksomhedsportræt Af Kristian Kongensgaard Barbara I Gongini lyder umiddelbart italiensk og klinger godt i design- og modebranchen. Vi er imidlertid langt fra støvlelandet. Brandets indehaver er færing, men hun bliver jævnligt regnet for at være italiener, når der er modeshows og messer: Så bliver jeg tiltalt på italiensk, og jeg forstår ikke en lyd, fortæller Barbara, der er uddannet fra Danmarks Designskole i Familienavnet I Gongini kommer af den meget lille gade eller gyde i Færøernes hovedstad, Thorshavn, der hedder Gongin, og som betyder Gangen. Siden 2001 har Barbara været selvstændig designer og bygget sit brand op. Virksomheden er stille og roligt vokset. Fra en tilbygning ved hjemmet i Rødovre flyttede virksomheden i 2008 ind i ledige lokaler på Københavns Grønttorv i Valby. Torvet er igennem en transformeringsproces på linje med Kødbyen i København, og hvor der også rykker kreative virksomheder ind. Fra blomster til mode På 1. sal på godt 400 kvadratmeter fødes kollektionerne i et kreativt miljø. Som gæst er man ikke i tvivl om, at det er en design- og modevirksomheds værksted, man er trådt ind i. Det er ikke kun levende modeller, der bærer kreationerne. Det gør flere af medarbejderne også ved arbejdsbordene og naturligvis Barbara I Gongini selv. Den dybsorte farve og de flagrende gevandter til både kvinder og mænd, som ofte dominerer hendes stil, fremhæves af de lyse råhvide lokaler, som tidligere husede en erhvervsskoles blomsterelever. Virksomheden er pt. arbejdsplads for i alt 13 personer, heraf 5 praktikanter med henholdsvis hollandsk, italiensk, dansk og grønlandsk baggrund. Barbara I Gongini er anerkendt internationalt og tilknyttet designskoler som censor. Derfor søger en del praktikanter hertil og opholder sig typisk 3-6 måneder i virksomheden. Barbara er kreativ direktør i virksomheden, og hendes mand, Ole I Gongini, er CEO. Bortset fra at have båret politiuniform for år tilbage er han ikke rundet af hverken design eller mode. Ole I Gongini var nemlig oprindeligt ansat i Rigspolitiet. Han blev i år 2000 sendt til Færøerne for at medvirke til at forhindre en konflikt, der var ved at blive optrappet mellem færinger og miljøaktivister om aflivning af grindehvaler. Her traf han Barbara og er nu i modebranchen. Svære betingelser for vækst Virksomheden Barbara I Gongini blev etableret som aktieselskab i 2010, og Barbara råder over 72 procent af aktierne, Commercial Director Karin Plonaitis har 18 procent, og de resterende 10 procent ejes af en ekstern investor. Det er en branche, hvor der stilles store krav til likviditeten. Men bankerne har ikke været til megen hjælp siden den globale finansielle krise: Fra vi begynder på en ny kollektion, og til ordrerne udfaktureres, går der cirka 12 måneder, og med yderligere 3 måneders kredit. Selv om vi har haft en årlig vækst på procent de første år, vil banken ikke låne penge ud til at realisere de ordrer, Virksomheden Barbara I Gongini A/S Drives af parret Barbara og Ole I Gongini, henholdsvis designer og politiuddannet, og Karin Plonaitis, som er partner og Commercial Director. Selvstændig virksomhed påbegyndt i 2001 og etableret som aktieselskab i Hjemsted på Københavns Grønttorv i Valby på 400 m m 2 lager. Har 9 ansatte medarbejdere + 5 praktikanter. Foruden webshop forhandles designet i foreløbig 120 butikker verden over, Afrika undtaget. Hjemmeside: vi kan dokumentere. Det efterlader meget svære betingelser for at vækste, påpeger Ole I Gongini. Virksomheden har aftaler med cirka 120 butikker, og heraf ligger de 10 i Norden. Bortset fra Afrika er brandet repræsenteret i alle verdensdele. Godt 40 procent af omsætningen ligger i Europa. Barbara og Ole I Gongini bygger deres marked op ved bogstavlig talt at indtage én by ad gangen. De går målrettet ind og tager fat i hver enkelt butik. Selv i de største byer er der kun plads til mindre end en håndfuld butikker med Barbaras design: Målgruppen er smal, og hvis vi skal indgå aftaler med butikskæder, vil det blive mere kommercielt med et anderledes og bredere sortiment og større volumen. Der er en risiko for, at brandet bliver udvandet. Hvis Barbara

9 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt november 2013 S 9 Foto: Kaj Bonne. fortsat skal være tro mod sit DNA, indsnævrer det kredsen af potentielle kædeforhandlere, siger Ole. God start på webshop Barbaras DNA, som er rundet af Færøernes natur og vejrlig og deraf følgende livsvilkår, betegnes som i tråd med den internationale trend, hvor man søger langt væk fra storbylivet for at finde det virkeligt originale. I 2011 åbnede virksomheden en ny salgskanal, nemlig en webshop, og den går ganske godt. Webshoppen er en platform, hvor alle kollektioner kan fremvises samtidigt. Det har medført, at forudgående kollektioner understøtter vores målsætning om det tidløse design og wardrobe concept, hvorved man lægger styles til sin eksisterende garderobe, lyder Oles forklaring. Webshoppen har en ordrerespons på 3 procent af de besøgende, og det er en god start. Fra Spring/Summer 14 kollektionen har det været nødvendigt at få produceret direkte til webshoppen, for på den måde at tilgodese de styles, der er stor efterspørgsel på, og samtidig vise den bredeste vifte af varesortimentet. Barbara I Gongini vil desuden satse endnu mere på sociale medier, idet virksomheden gennem et år har haft fastansat en medarbejder til at opdyrke disse kanaler. Responsen på social media er nemlig i stærk stigning: Tilvæksten er især at spore i Asien, som er et stort potentielt marked for os. Vi er i gang med at undersøge, hvordan sociale medier fungerer i det asiatiske. Kulturforskelle gør, at vi ikke bare kan overføre samme tilgang til mediet som her i Danmark. Desuden er der derude ofte lagt nationale begrænsninger ind i brugen af de sociale medier, pointerer Ole. Vi støtter op om CSR I Barbaras DNA er der også taget miljøhensyn og bæredygtighed i betragtning i hvert enkelt produkt, der affødes. Hun benytter for eksempel økologisk bomuld, læder fra fritgående dyr samt biprodukter til fødevareindustrien. I design er der også udviklet processer i formgivningen, der tager disse hensyn. Denne tilgang har dog sine udfordringer: Vi støtter op om CSR - Corporate Social Responsibility i størst muligt omfang. Dog oplever vi, at branchen har en lang vej endnu for at kunne leve op til de standarder, der kræves for at opnå et helt igennem bæredygtigt produkt. Men branchen er i rivende udvikling, og vi er af den overbevisning, at den nok skal komme på højde med den stigende efterspørgsel på CSR råvarer, trim og produktion i den nærtstående fremtid, understreger Ole I Gongini. Han erkender, at de som lille virksomhed har svære betingelser for at kontrollere leverandørernes produktionsforhold 100 procent: Vi må stole på det, vi ser og oplever under de virksomhedsbesøg, vi årligt aflægger. Ved regelmæssige besøg ude på produktionsenhederne kan man foregribe en stor del af de fejl og mangler, der ofte ligger forude. I beklædningsindustrien er det ikke et spørgsmål om hvis men snarere om når, der tages uhensigtsmæssige valg. Her kan og skal der gribes ind og rettes op i tide. Vi kan nævne en hel banal og fatal forseelse, som dengang vi fik vores læderleverance hjem i gedeskind, da lammeskind var svært tilgængeligt på markedet for leverandøren. En anden gang var vi nægtet adgang til produktionsstedet og sad på et hotelværelse i Istanbul og godtog vores egne prøver, som vi havde lagt ud til producenten til sourcing. I sådan et tilfælde har man mulighed for at trække sig helt ud af samarbejdet og undgå de problemstillinger, der helt sikkert vil opstå. Har kun ét forsøg Stort set alle leverancer til Barbara I Gongini - lige fra de første salgsprøver til slutproduktet, der hænger ude i butikkerne - bliver fremstillet af underleverandører i Japan, Litauen, Hong Kong, Sydkorea, Indien, Pakistan, Portugal, Kina og Rumænien: Det er derfor vigtigt, at vi kender leverandørerne, og at de kan levere til tiden. Vi har et leveringsvindue på 2 måneder for hver kollektion. Udfordringen er, at den rigtige knap og de rigtige metervarer er på rette sted til rette tid, da vi kun har ét forsøg til at overholde leveringsvinduet. Hvert land har sine spidskompetencer, og det gælder om at finde de rigtige samarbejdspartnere. Nogle lande og fabrikker er gode til knit andre til woven, og så er der læderet, som håndteres af en helt tredje type fabrikker. Hvis vi selv skulle stå for blot en Vækst og virksomheder I en række virksomhedsportrætter fortæller nogle af Dansk Erhvervs SMV-medlemmer om blandt andet de positive vækstmuligheder, der tegner sig for dem. Barbara og Ole I Gongini er henholdsvis kreativ direktør og CEO i design- og modevirksomheden Barbara I Gongini A/S. del af produktionen, ville det kræve en ny investering, som vi vanskeligt kunne skaffe kapital til. Det er ærgerligt, at det ikke er muligt at have produktion her i landet, for det ville også være godt for branding af mærket at kunne markedsføre design med Made in Denmark, mener Ole. Måske flytter salgskontoret Virksomheden mærker også, at leverandørerne langsomt er ved at omstille sig til at håndtere mindre produktioner. De mindre partier risikerer dog ofte at ryge bagerst i køen. Ole I Gongini forestiller sig ikke, at virksomheden vil flytte fra Danmark. Men som andre internationalt orienterede virksomheder vejer det tungt, hvor kunderne er: Måske flytter vi af strategiske årsager salgskontoret til udlandet. En modeby som Milano vil ligge ret godt for os og måske også et sted i USA. Vi synes, vi allerede har en god grundstamme, som vi er stolte af, og som vi opfatter som en god anerkendelse og udtryk for et godt indblik i, hvor tingene sælger. Men vi har også en udfordring i at kunne differentiere kollektionerne endnu bedre. Designet og materialevalget er rettet mod et køligere klima end for eksempel Brasilien. Vi har også kunder i Australien og New Zealand, hvor de har sommer, mens vi har vinter. Hvordan er det lige, man sælger en vinterkollektion om sommeren? Brandet Barbara I Gongini henvender sig både til et feminint og maskulint publikum. Brandet Barbara I Gongini Brandet har til formål at skabe nordisk tøj baseret på en konceptuel tilgang til processen med henblik på både feminint og maskulint publikum, hvor der eksperimenteres med former, der danner rammen om det visuelle motiv i designene. Designprocessen består af høj kvalitet og kunstnerisk ansvar med særlig fokus på bæredygtighed. Dette bidrager til lokal og global ansvarlighed over for kunderne til produkterne. Kollektionerne bærer ingen tegn på, at man går på kompromis med stil for at vedholde bæredygtigheden. Kollektionerne er ikke sæsonbetonede, men snarere numeriske, hvor designene er i fortsat og konstant udvikling. (Kilde: WEAR - den danske brancheforening for tekstil og mode). Foto: Kaj Bonne. Foto: Léa Nielsen.

10 DANSK ERHVERV efteruddannelse november 2013 S 10 Nogle skal blot have det sidste puf, mens andre skal guides hele vejen Dansk Erhvervs og HK s uddannelsesambassadører opsøger virksomheder for at guide dem gennem Kompetencefondenes muligheder. efteruddannelse Af Kristian Kongensgaard Uddannelsesambassadørerne fra henholdsvis HK og Dansk Erhverv rejser fortsat rundt i det ganske land med et klart budskab til arbejdsgiverne: Styrk din bundlinje gennem efteruddannelse! Hos nogle medvirker vi til at sætte en ny dagsorden, og hos andre giver vi inspiration og finpudser den allerede igangværende indsats. Vi har en stor værktøjskasse med os i form af rådgivning om valg af kurser og tilskudsmuligheder via Kompetencefonde og offentlige godtgørelser, til kontaktoplysninger om vejledere på uddannelsesstederne. Nogle virksomheder skal blot have det sidste puf, mens andre skal guides igennem, indtil kursustilmeldingen sendes af sted, fortæller Dansk Erhvervs uddannelsesambassadører, Stine Bech Sørensen og Marianne Thejl Jespersen. Hvor vil I gerne hen? Ambassadørernes fokus er både detailbranchen, kontor- og lagerområdet, rådgivningsvirksomheder, oplevelse og velfærd samt reklame- og forlagsvirksomhed. Udgangspunktet er de udfordringer, den enkelte virksomhed står over for i dag, så kompetenceudviklingen understøtter virksomhedens fremtidige behov: Hvor vil virksomheden gerne bevæge sig hen? Er målet at øge salget generelt eller opnå mersalg til eksisterende kunder? Har medarbejderne de rette kompetencer, og formår de at sætte dem i spil for at opnå de mål, virksomheden har sat? Er medarbejderne glade for deres arbejde, og ser de en fremtid for sig i virksomheden? Disse spørgsmål kredser alle om uddannelse. Vi ved, at uddannelse og kompetenceudvikling styrker både bundlinjen og arbejdsglæden blandt ledere og medarbejdere. Vores besøg er meget forskellige, og vi møder meget forskellige udfordringer, påpeger Stine Bech Sørensen og Marianne Thejl Jespersen. Dansk Erhvervs og HK s Kompetencefonde og uddannelsesambassadører Stine Bech Sørensen Uddannelsesambassadør Dansk Erhverv Telefon: danskerhverv.dk Marianne Thejl Jespersen Uddannelsesambassadør Dansk Erhverv Telefon: danskerhverv.dk Samarbejdet om uddannelsesambassadører løber frem til 2014 som et af resultaterne af overenskomstforhandlingerne i fjor mellem Dansk Erhverv samt HK Handel og HK Privat. Formålet er at få sat kompetenceudvikling højt på dagsordenen og styrke virksomhedernes konkurrenceevne ved at tilbyder Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder og medarbejdere gratis rådgivning om efter- og videreuddannelsesmuligheder samt finansiering via offentlige godtgørelser og Kompetencefondsmidler. Kompetencefondene yder tilskud til kursusgebyr, materialer samt løntab i op til 10 arbejdsdage, når en medarbejder omfattet at overenskomsten deltager i selvvalgt uddannelse. Det er kun medlemmer af Dansk Erhverv, som har indgået eller tiltrådt en overenskomst mellem Dansk Erhverv og HK Handel eller HK Privat, som kan søge midler via: De fire uddannelsesambassadører er Britta Appel og Grith Frydendahl Lund, HK, samt Stine Bech Sørensen og Marianne Thejl Jespersen, Dansk Erhverv. Læs mere om Kompetencefonde på Dansk Erhvervs hjemmeside: under Raadgivning/Overenskomst/Kompetencefonde. Efteruddannelse forhindrer sæsonfyringer Hos Stenbroen Guld og Ure i Skagen benytter man også Kompetencefondene til at efteruddanne butikspersonalet. Indehaveren, Mette Stenbroen, regner med, at dette uddannelsesfokus vil kunne ses på bundlinjen. Hun hæfter sig også ved den gode stemning i butikken, det har givet, at hun ikke er nødt til at sende medarbejdere hjem på dagpenge i lavsæsonen. efteruddannelse Af Stine Bech Sørensen I den modsatte ende af landet, Skagen, ligger en anden familiedrevet butik, Stenbroen Guld og Ure. Her har Mette Stenbroen, som er tredje generations ejer, også fået øjnene op for uddannelse. Hun har ligesom Kuffert Sørensen haft besøg af et uddannelsesambassadør team fra henholdsvis Dansk Erhverv og HK Handel. I adskillige år har Mette Stenbroen årligt indbetalt et fastsat beløb for hver af sine medarbejdere ifølge Landsoverenskomsten for Butik. Mette har som mange andre aldrig stillet spørgsmålstegn ved, hvad pengene går til, eller søgt viden om, hvad Kompetencefonden kan bruges til. Ved mødet med ambassadørteamet blev Mette Stenbroen gjort opmærksom på Kompetencefondens ydelser. Herefter gik der knap 4 uger, før den første af Mette Stenbroens medarbejdere var på kursus i e-handel. Det handler om planlægning Når det pludselig gik så stærkt med at få sat uddannelse på dagsordenen hos Mette Stenbroen, skyldtes det dels, at hun selv er meget ivrig efter at dygtiggøre sig og blive inspireret og ønsker at give sine medarbejdere den samme mulighed. Men der er også en anden og mere strategisk grund. Jeg kan se, at vi udvikler os som et team i butikken, når en medarbejder kommer hjem med ny viden. Mette Stenbroen, Stenbroen Guld og Ure Stenbroen Guld og Ure I Skagen har butikkerne lavsæson i vintermånederne og særligt i januar og februar. Det er normalt, at mange af butikkerne er nødt til at sende personalet hjem, fordi der simpelthen ikke er arbejde nok. Det handler om at tænke langsigtet. Planlægning er alt, hvad der skal til for at fastholde og dygtiggøre sine medarbejdere. Jeg kan se, at vi udvikler os som et team i butikken, når en medarbejder kommer hjem med ny viden. Eksempelvis har vi fået udviklet vores webshop, fordi en medarbejder kom hjem fra kursus med de rette værktøjer, fortæller Mette Stenbroen. Dårlige undskyldninger Mette Stenbroen er blevet så begejstret for at prioritere uddannelse, at hun som formand for Skagen Handelsstandsforening har sammensat kursusprogrammer og brugt mange kræfter på at markedsføre uddannelse i byen. Desværre har hun måttet erfare, at byens andre virksomhedsejere ikke deler hendes begejstring og initiativ. Mette Stenbroen køber dog ikke de andre virksomheders forklaringer om, at de ikke har tid eller overskud til at prioritere uddannelse, fordi de er for små eller har for få medarbejdere. Det, mener Mette, er en rigtig dårlig undskyldning: Det er klart, at vi hos os planlæg-

11 DANSK ERHVERV efteruddannelse november 2013 S 11 Danmarks ældste lædervarebutik har også brug for efteruddannelse Dansk Erhvervs og HK s uddannelsesambassadører har rådgivet Kuffert Sørensen, så detailhandelsvirksomheden har kunnet løfte medarbejdere fra ufaglærte til faglærte gennem Kompetencefondenes muligheder. efteruddannelse Af Marianne Thejl Jespersen Kuffert Sørensen solgte de første kufferter i 1829 og er Danmarks ældste i lædervarebranchen. Helle Olsen, der driver butikkerne, er 6. generation i kuffertbranchen. Hun fandt en Olsen og kunne derfor godt køre forretningen videre, men ikke familienavnet Sørensen. Kendetegnet for butikkerne, der i sin tid lå på Christianshavn og på Amagerbrogade i hovedstaden, var en kuffertmand, der stod ud til gaden og smilede. Et ikon i bybilledet for børn og voksne, dér hvor man står af bussen, mødes og stopper op. Kuffert Sørensen består nu af butikker i henholdsvis butikscenteret Fields på Amager og Glostrup Shop- ger de kurser, medarbejderne skal på, efter hvornår vi har mindst at bestille, og det passer bedst ind i vores drift. For os er det bare mest pingcenter samt lager og showroom i Brøndby. Der er 13 ansatte, der for de flestes vedkommende har været i virksomheden i mange år. Ufaglært frontløber Helle Olsen takker glad ja til vores besøg. Ved første møde sætter vi os til rette ved voksdugen i frokoststuen med et varmt krus kaffe i hånden. Vi har det godt i butikken, og det går ok. Men vi kan godt bruge noget inspiration til efteruddannelse, siger hun. Efter, at vi har talt lidt, beslutter Helle sig for, at en ansat, der har været i butikken i mange år, og som er ufaglært, skal være frontløber på efteruddannelse: Hvis hun kan gå fra ufaglært til Mette Stenbroen: Planlægning er alt, hvad der skal til for at fastholde og dygtiggøre sine medarbejdere. hensigtsmæssigt, at medarbejderne deltager i kurser henover efterårsog vinterperioden, hvor vi har færre turister og besøgende i byen end i sommerperioden. Det har heldigvis også passet meget godt sammen med de kurser, der har været udbudt fra Frederikshavn Handelsskole. Vi er en lille butik med 4 ansatte foruden mig, så det handler for os også om, at der er et udbud fra skolerne i den periode, hvor vi kan undvære en medarbejder, forklarer Mette Stenbroen og fortsætter: Virksomheden skal først og fremmest overleve på service og tid til kunderne. På sigt er jeg sikker på, at vi kan se vores investering i opkvalificering afspejlet på bundlinjen. Men en meget vigtig del af vores uddannelsesfokus ligger i den gode stemning, det giver i butikken, når ingen skal sæsonfyres. Uddannelse er for mig blevet et værdifuldt ledelsesværktøj. faglært, kan hun vise de andre, at efteruddannelse er en god idé. Vi sætter Helle Olsen i kontakt med den nærmeste handelsskole, hvor medarbejderen skal gennemføre en Realkompetenceafklaring for at sammensætte et GVU-forløb, der står for Grundlæggende voksenuddannelse. Det er et forløb, der efter få uger giver medarbejderen en titel som faglært butiksassistent. Efterfølgende stiller vi forslag til en række kurser for de øvrige medarbejdere inden for salg, kundeservice, e-handel, engelsk, kommunikation og konflikthåndtering. Der er ligeledes danskundervisning for en medarbejder, der ikke har dansk som første sprog. Hvis hun kan gå fra ufaglært til faglært, kan hun vise de andre, at efteruddannelse er en god idé. Helle Olsen, Kuffert Sørensen Butikkerne løfter gerne trofaste medarbejdere Indsatsen for at løfte ufaglærte til faglært niveau er noget, vi som ambassadører har haft stor succes med både i små og store butikker. Et sådant kompetenceløft er for medarbejdere med mindst fire års erfaring i jobbet, mindst to år i nærværende butik og er fyldt 25 år. Vores erfaring er, at butikkerne gerne vil løfte trofaste medarbejdere, men ufaglærte, til et faglært niveau. Årsagerne er mange: De kan gå forrest i forhold til efteruddannelse af deres kollegaer. Det kan være en belønning for lang og tro tjeneste, eller det kan være efter et ønske om at beholde medarbejderen i flere år fremover. Modsat ved man også, at må man skille sig af med medarbejderen på et tidspunkt, har han eller Helle Olsen, Kuffert Sørensen, kunne godt bruge noget inspiration til efteruddannelse for sine medarbejdere i detailhandelsvirksomheden, og har benyttet sig af Kompetencefondens muligheder. hun papir på sine kompetencer og står stærkere i forhold til et nyt job. Det kan også være et ønske om at skabe ligeværd i medarbejdergruppen og dermed mere respekt og synergi i gruppen. Kuffert Sørensens medarbejder har nu gennemført Arbejdsmarkedsuddannelsesfagene salg, service og erhvervsøkonomi. I øjeblikket læses informationsteknologi. Sidste del af GVU en - den grundlæggende voksenuddannelse er ikke fastlagt endnu. Men der er forventning om, at det er fag som ledelse og markedsføring, der kommer i spil. Hvilke fag, der kommer i spil, sammensættes efter de behov, den medarbejder, der gennemfører GVU en, har og er derfor forskellig fra person til person. GVU er her fuldt ud finansieret via VEU-godtgørelser, som står for voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse, samt Kompetencefonden. TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab - gør som andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. Telefon: Foto: Kaj Bonne.

12 DANSK ERHVERV rådgiverdagen november 2013 S 12 Skarpe kunder giver skarpe rådgivere På Dansk Erhvervs Rådgiverdag 2013 spejdede brancherne ud over landets grænser efter ny viden, nye markeder og nye løsninger. Konklusionen var blandt andet, at ganske vist er konkurrencen benhård, men udlandets behov for danske rådgivningsvirksomheders kernekompetencer er også stort. rådgiverdagen 2013 Debatpanelet om Vidensmiljø, talent og kreativitet bestod af, fra venstre, partner og direktør Martin Delfer - designbureauet Designit, administrerende direktør Sille Stener - reklamebureauet Ad People, CEO Tommy Andersen - audioproducenten Libratone, og administrerende direktør Christian Kurt Nielsen - konsulentvirksomheden Mercuri Urval. Fotos: Kaj Bonne. Af Kristian Kongensgaard Forud for Rådgiverdagen 2013 havde Dansk Erhverv plukket syv globale hot spot ud: Seoul med IT & Teknologi, Tel Aviv - iværksætteri, London - kapital, Toronto - talent, Zürich - forskning, Istanbul - vækst, og København - kreativitet. Vi kigger udad i erkendelse af, at både rådgivere og deres kunder i stadig større grad er nødt til at orientere sig globalt. Hvor ligger morgendagens markeder? Hvem er konkurrenterne? Hvor finder vi de talenter, der skal sikre vores konkurrencedygtighed, spurgte markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv i sin velkomst på Rådgiverdagen og tilføjede: Kunne vi have valgt andre destinationer end de syv? Ja, bestemt. Vi kigger for eksempel ikke specifikt på Silicon Valley - selv om det stadigvæk er vanvittigt spændende og dynamisk, hvad der foregår der. Så var det erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tur til at give sit bud på, hvordan vi stimulerer øget vækst i Danmarks videntunge rådgivererhverv: Man kan ikke vækste sin virksomhed internationalt fra et kontor i Danmark. Man skal derud. Det er ikke et spørgsmål om at flytte arbejdspladser ud af landet, men om at vokse begge steder. Den næste strategiske fase for Danmark handler om automatisering, specialisering og rådgivning, for forskning, udvikling og produktion hænger sammen. 25 % blot for at byde Et spørgepanel på tre var linet op, og administrerende direktør Charlotte Jepsen, FSR - danske revisorer, lagde for med at spørge ministeren, hvordan han ville løsne IT- og videnvirksomheders kreditklemme, fordi de ikke har aktiver at belåne: Bankerne hævder jo, at gode projekter altid kan få kapital. Men helt generelt skal vi finde en model for, hvordan virksomheder kan få opbygget en større egenkapital, svarede Henrik Sass Larsen. Direktør Tine Aurvig-Huggenberger, brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, ville vide, om ikke de offentlige udbudsregler kunne løsnes op, så branchens transaktionsomkostninger ved at byde ikke æder 25 procent af kontraktsummen: Det bliver nok svært at definere mere simple standarder og lade kreativiteten afgøre udfaldet, lød det fra ministeren. Administrerende direktør Morten Bangsgaard, IT-Branchen, appellerede til Henrik Sass Larsen om at sætte mere skub i digitalisering og automatisering: IT er den eneste faktor, der de seneste 30 år har øget produktiviteten i Danmark, argumenterede han. Det var ministeren med på: Tiden er inde til at tage fat på bløde områder af digitalisering. Nu har eksempelvis næsten alle skoleelever fået en ipad, men jeg synes, de har for lidt at bruge den til. Find virksomhedens egne talenter først Så tog et nyt panel fat på, hvordan Danmark skal klare sig på vidensmiljø, talent og kreativitet: Det går ikke, at vi tror, at godt nok er vi dyre, men vi er også bedre. Vi skal bygge bro mellem klassisk produktion og videnindhold, sagde partner og direktør Martin Delfer, designbureauet Designit. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, til venstre, blev mødt af et spørgepanel bestående af, fra højre, administrerende direktør Morten Bangsgaard - IT-Branchen, direktør Tine Aurvig-Huggenberger - brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, og administrerende direktør Charlotte Jepsen, FSR - danske revisorer. I midten ordstyrer og markedsdirektør Søren Friis Larsen - Dansk Erhverv. CEO Steffen Kabbelgaard Grønning - computerspiludvikleren BetaDwarf, administrerende direktør Martin Pedersen - IT-konsulentvirksomheden CGI Danmark, Marianne Settnes, Head of Legal & Compliance - fondsmæglerselskabet Maj Invest, og CEO Sune Alstrup Johansen, iværksætter-it-virksomheden The Eye Tribe, diskuterede Tech, iværksætteri og kapital.

13 DANSK ERHVERV rådgiverdagen november 2013 S 13 Administrerende direktør Sille Stener, reklamebureauet Ad People, erkendte, at hendes branche er for hjemmemarkedsorienteret: Vi kunne være bedre til at komme ud over grænserne, og vi konkurrerer for meget med hinanden i Danmark. CEO Tommy Andersen, audioproducenten Libratone, understregede, hvor vigtigt produktionsleddet er for en virksomhed: Virksomheden mister evnen til at udvikle næste version af et produkt, hvis den ikke selv har produktionen. Administrerende direktør Christian Kurt Nielsen, konsulentvirksomheden Mercuri Urval, havde en omskrivning af, at græsset ikke altid er grønnere hos naboen: Man skal først og fremmest udnytte de talenter, man har derhjemme i virksomheden, og ikke altid først lede efter talenter andre steder, påpegede han. Vi skal være os selv Markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv, havde et båndet interview med Europa-Kommissionens næstformand, Nellie Kroes, om Den europæiske vision for udvikling af videntunge brancher. Hun sagde blandt andet: Vi skal ikke konkurrere ved at kopiere andre, men ved at være os selv, både hvad angår forretningsmodeller og kompetencer. Vi skal heller ikke indhegne markedet og dele det op. Som soldater i en skyttegrav Næste paneldebat om Out Look gjaldt tech, iværksætteri og kapital: CEO Steffen Kabbelgaard Grønning, BetaDwarf, der udvikler computerspil, kunne fortælle historien om, hvordan han og hans studiekammerater måtte satse alt og mere til for at starte egen virksomhed. Han efterlyste noget så banalt som, at deres uddannelsesinstitution kunne hjælpe dem med at få tag over hovedet i den svære etableringsfase: Vi var som soldater i en skyttegrav, sagde han. Underforstået at det kun gjaldt om at kæmpe og overleve. Derfor var Steffen Kabbelgaard Grønnings pointe også ligetil: Vi skal fokusere på problemløsning af konkrete udfordringer i stedet for teori. Administrerende direktør Martin Pedersen, IT-konsulentvirksomheden CGI Danmark, understregede adgangen til kapital som et vigtigt konkurrenceparameter globalt: Eivind Kolding, tidligere CEO for Danske Bank og Maersk Line, delte sine synspunkter på Vækst gennem globalt udsyn. Der er behov for større forståelse for, at finansiering er en del af værdikæden og ikke et nødvendigt onde. Han efterlyste også, at det offentlige får mulighed for at involvere sig i pilotprojekter. Det vil give de private virksomheder, der samarbejder med det offentlige, mulighed for at stille med de referencer, der ofte efterspørges af potentielle kunder i udlandet. Marianne Settnes, Head of Legal & Compliance, fondsmæglerselskabet Maj Invest, var ikke så bekymret for danske virksomheders konkurrencekraft: Vi er små og vakse og hurtige til at forholde os til ændrede markedsforhold og opfylde nye kundeønsker. CEO Sune Alstrup Johansen, iværksættervirksomheden The Eye Tribe, der udvikler øjenstyring af for eksempel mobiltelefoner, var ikke enig med Nellie Kroes i, at vi ikke skal kopiere andre: Vi skal da naturligvis kopiere de lande, der har et veludviklet iværksættermiljø, for eksempel Israel. Han bakkede Steffen Kabbelgaard Grønnings ønske op om mere basal hjælp til iværksættere: Danmark har nogle superdårlige rammer for at gå fra universitetet og til at oprette egen virksomhed. Vilkårene motiverer ikke folk til at gå all in. Hvordan gør vi det? Eivind Kolding, tidligere CEO for Danske Bank og Maersk Line, delte sine synspunkter på Vækst gennem globalt udsyn : Danskerne klarer sig trods alt godt ude i verden, og vi kan vinde kampen på udebane ved at bygge videre på vores stærke sider, påpegede han. Eivind Kolding mente dog også, at vi overser oplagte chancer: Danske virksomheder forsømmer Her rykker det Viden og ekspertise er traditionelt et dansk ressourceområde, men et kig ud i verden viser mange aktive markeder for de videntunge væksterhverv. Her er syv globale hot spots, hvor det rykker særligt i disse år. Talentpool Toronto Canada er sammen med Korea og Japan de tre lande i verden, hvor flest har gennemført en videregående uddannelse. Kapital London Verdens førende finansielle center, og britiske entreprenører har bred adgang til venturekapital og kapitalfonde. Forskning Zürich Schweiz ligger i top-fem over lande, der investerer i forskning og udvikling målt som andel af bruttonationalproduktet. Kreativitet København I København har de kreative industrier 70 procent flere beskæftigede i forhold til størrelse end gennemsnittet af de vesteuropæiske metropoler. Iværksætteri Tel Aviv Israel har systematisk opbygget et vækstmiljø for idéer og innovation i form af et iværksætterprogram, der i dag er privatiseret og profitdrevet. Generel vækst Istanbul Den årlige gennemsnitlige vækst i Tyrkiet lå fra tæt på 5 procent. IT og teknologi Seoul Korea var i 2008 det land, der eksporterede mest informations- og kommunikationsteknologi set i forhold til landets samlede eksport af varer. Steffen Lüders, formand for Dansk Erhvervs Rådgivningsudvalg, rundede Rådgiverdagen af. at se på Afrika. Dér er store muligheder, som vi ikke kun bør overlade til kineserne. Steffen Lüders, formand for Dansk Erhvervs Rådgivningsudvalg og bestyrelsesformand for full-service PR-bureauet Mannov, rundede Rådgiverdagen af. Han medgav, at konkurrenceforholdene er barske, men at situationen ikke er så dyster, som nogen vil gøre den til: Vi må gøre et eller andet rigtigt, eftersom vi trods alt klarer os ret godt. Konkurrencen blandt rådgivere er blevet hårdere og hårdere. Kunderne spørger skarpere ind til de ydelser, vi tilbyder, men det er kun med til også at gøre rådgiverne skarpere. Jeg køber heller ikke den med, at vi er en samling dovenlars er, for folk knokler. Der er et kæmpe behov i udlandet for det, vi kan. Udfordringen er, hvordan vi får del i det marked.

14 DANSK ERHVERV kurser november 2013 S 14 DANSK ERHVERV KURSER Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Miniseminar om sundhedserhvervenes eksportmuligheder Onsdag den 4. december 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Fredag den 29. november Dansk Erhverv inviterer sammen med Eksportrådet til miniseminar om sundhedserhvervenes eksportmuligheder. På seminaret vil du få et godt indblik i de mange muligheder for hjælp og rådgivning, som Eksportrådet og den danske udenrigstjeneste tilbyder danske virksomheder. Seminaret er relevant for alle virksomheder inden for sundhedserhvervene. Men det vil være særligt interessant for virksomheder, der endnu ikke har kastet sig ud i eksporteventyrets glæder. På seminaret vil Dansk Erhverv også orientere om de eksportorienterede services, som medlemsvirksomhederne kan trække på. Program Sundhedserhvervenes eksportmuligheder. v/joan Hentze, chefkonsulent, Eksportrådet. Virksomhedsoplæg. Eksportfremme i Dansk Erhverv. v/jens Alsbirk, chef for EU og International Afdeling. Sandwich. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 500,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Ny leder - forår 2014 Starttidspunkt: Tirsdag den 4. februar Sluttidspunkt: Torsdag den 24. april Tilmeldingsfrist: Mandag den 27. januar På kurset, der varer 5 dage fordelt på 5 moduler, kombinerer vi deltagernes ledererfaringer med teoretisk indblik i en række udvalgte ledelsesdiscipliner. Du får afprøvet og trænet ledelsesdisciplinerne i en form, der direkte kan overføres til din dagligdag. Undervisningen veksler mellem teoretisk input og konkrete øvelser - og med et klart fokus på, at deltagerne selv får afprøvet metoder, får feedback, reflekterer, og prøver igen. Med hjemmeopgaver mellem hver undervisningsdag får du lejlighed til at anvende viden fra kurset i praksis. Sådan undgår du at havne i Forbrugerklagenævnet Onsdag den 4. december 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 27. november Selvom de fleste forretningsdrivende yder god service, og langt de fleste kunder er tilfredse, så sker det ofte, at forbrugerne klager over varer, og i visse tilfælde indbringer klagesager for Forbrugerklagenævnet. En klagesag ved Forbrugerklagenævnet fylder meget for den enkelte forretningsdrivende, da det både er tidskrævende og kan koste søvnløse nætter. Sidst men ikke mindst kan det være en bekostelig affære, hvis man taber sagen. Dansk Erhverv har igennem mange år været repræsenteret i Forbrugerklagenævnet. Både ved egne medarbejdere og medarbejdere fra medlemsvirksomheder, der er indstillet til nævnet af Dansk Erhverv. På kurset gennemgår vi relevant forbrugerlovgivning og seneste praksis fra Forbrugerklagenævnet. Formålet er at give deltagerne kendskab til de mest relevante dele af forbrugerlovgivningen, så klagehåndteringen sker bedst muligt. På kurset behandler vi følgende emner: Hvilke informationer om produktet skal forbrugeren som minimum have i forbindelse med salget? Hvilke rettigheder har forbrugeren både ved handel i fysiske og netbutikker? Hvordan behandles sagerne ved Forbrugerklagenævnet, og hvad koster det at tabe en sag? Tips til god reklamationsbehandling. Efter endt undervisning vil der være en let frokost kl Undervisere Lars Quistgaard Bay, advokat. Martin Jørgensen, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Hvordan skaber du kundeoplevelser gennem service? Onsdag den 11. december 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Fredag den 6. december På denne workshop ser vi på, hvordan service har indflydelse på din forretning. I takt med, at detailhandlen påvirkes, forvandles og udfordres fra mange sider, åbner der sig også nye døre og veje at gå for selvsamme detailhandel. Både på den korte og den lidt længere bane er der ingen tvivl om, at vejen ud af priskrig og ligegyldig enshed er en ny tilgang til service og til, hvordan man skaber kundeoplevelser. Moderator Eva Steensig, sociolog og forbrugerekspert, LHBS - LightHouse Business Sociology, der tidligere hed Lighthouse CPH. Læs også Nyt om Kunderne, som er en blog om forbrugertendenser, leveret specielt til Dansk Erhvervs medlemmer af Eva Steensig. Du skal registrere dig første gang, du logger på bloggen. Derefter vil bloggen selv "huske" brugeren, og der kræves derfor ikke login efterfølgende. Man kan selv vælge brugernavn og password. Læs mere på: Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 400,- + moms for ikke-medlemmer, der i alt vil blive opkrævet kr. 550,- + moms, såfremt de også var tilmeldt sessionen Få tjek på de nyeste forbrugertendenser den 8. oktober No show-gebyr på kr. 500,- + moms. I næste udgave af Dansk Erhvervsavis kommer der meget mere om kurset Ny leder - forår 2014 samt interviews med tidligere kursister.

15 DANSK ERHVERV kurser november 2013 S 15 Agent-modellen er svær at slå Har agenten en fremtid? Ja, hvis han eller hun kan sætte sig i agenturgiverens sted og ikke kun fokusere på de rene salgstal - Dansk Erhverv inviterer til Agenturdag mandag den 25. november Agenturdagen den 25. november 2013 Har agenten en fremtid? Af Kristian Kongensgaard Mange antager, at agentfunktionen er under pres. Dels fordi producenten i dag - hvor alle kan engelsk - har nemmere ved at kommunikere med kunderne direkte via nettet. Dels fordi antallet af webshops er stærkt stigende. Hertil kommer den ekstreme fokus på omkostninger fra kundesiden, der presser producenten til at skære ind til benet: Det er en udvikling, der ikke er til at stoppe, siger erhvervsjuridisk fagchef og advokat Sven Petersen, Dansk Erhverv, der har beskæftiget sig med agenturforhold i en længere årrække. Skal man overleve som agent, er det vigtigt, at man har fokus på, at agenturgiveren skal have value for money. I den forbindelse bør man måske tænke lidt mere over, hvad der kan være nyttigt for agenturgiveren, udover at salgstallene skal være i orden. Jeg oplever desværre alt for ofte, at der udelukkende fokuseres på salgstallene. Det er ikke befordrende for et samarbejde. Man bør bringe andre forhold i spil, og jeg vil se frem til, at vi på Agenturdagen kan få lejlighed til at tale om dette. Agenturgiverens rådgiver En af dem, der vil dele ud af sine erfaringer på Dansk Erhvervs Agenturdag, er Stig Gerlach, agenturgiver og CEO, lyskædeproducenten Sirius A/S. Han har tidligere været agent og er enig med Sven Petersen i, at agenten også skal fokusere på andet end salgstal: Agenten skal være positiv kritisk i forhold til agenturgiveren og ikke bare tage et agentur for agenturets skyld for at få solgt noget i en fart og indkassere 10 procent. Agenten skal være agenturgiverens rådgiver og informere om markedets prisniveau, kundesegmenter og deres smag, distributionsforhold og konkurrenceparametre i øvrigt, påpeger Stig Gerlach og fortsætter: Den enkelte agent kan heller ikke være stærk i alt og skal derfor i samarbejde med agenturgiveren sammensætte sortimentet, så salget bliver optimalt. Mange agenter sætter sig ikke i agenturgiverens sted og vil ikke bruge tid på strategier. Men skal man opnå gode og varige strategiske kundeforhold, er det også agentens opgave, at han eller hun tager produkter ind, der matcher og ikke kannibaliserer hinanden. Fortsat behov for agenter Advokat Sven Petersen, Dansk Erhverv, er sikker på, at de agenturgivere, der taler på Agenturdagen, også vil slå fast, at der fortsat vil være behov for agenter: Agenter er en uovertruffen måde at komme ind på et marked på for især mindre virksomheder, der ikke har råd til at ansætte sælgere i udlandet. Agenten skal som regel først honoreres, når der er solgt noget, og kunden har betalt. Den model er svær at slå, fastslår han. Men er der slet ingen ulemper? Jo, agenturgiverne skal være forberedt på, at de kan komme til at betale godtgørelse til agenten for de kunder, som agenten har skaffet. Men dette beløb - som højst kan udgøre et års provision - er tit og ofte rimeligt i forhold til agentens initialomkostninger i starten af samarbejdet, og som provisionen ikke kan dække, svarer Sven Petersen. Har agenten en fremtid? Mandag den 25. november 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Skaber importøren eller agenten værdi, eller er de blot et unødigt mellemled? Få svaret på Dansk Erhvervs agenturdag: Program Introduktion til dagen. v/sven Petersen, advokat, Agentnetværket i Dansk Erhverv. Agenten kan ikke undværes..og hvorfor? Hvordan finder man den rigtige, og hvad kan der kræves af agenterne? v/stig Gerlach, agenturgiver og CEO, lyskædeproducenten Sirius A/S. Han har tidligere været agent og er nu agenturgiver og deler ud af sine erfaringer fra begge sider af bordet. Hvordan gør du dig uundværlig for agenturgiveren? Er det i øvrigt bedre at være distributør fremfor agent? v/stinne Fruelund, CEO, Play for Life ApS, der er en større agenturforretning i legetøjsbranchen. Gode tips til budget- og provisionsforhandlingerne med udenlandske agenturgivere. v/rene Fleischer, CEO, Brenntag Nordic A/S, der er den førende virksomhed verden over i kemidistribuering. Aktuelle trends og overvejelser ved brugen af agenter eller eneforhandlere & distributører. Hvordan påvirker nye salgskanaler overvejelserne, og er en agent eller distributør gearet til nye former for salg? v/henrik Spandet-Møller, rådgiver virksomheder inden for mode og livsstilsprodukter i marketing og supply chain management, Spandet & Partners. Erfaring fra en dansk agenturgiver. v/anne Mølgaard Jensen, Corporate Legal Counsel, Ecco Holding A/S - Scandinaviens førende skoproducent. Hvordan finder jeg en agent? - Præsentation af: v/sven Petersen, advokat. Frokost og networking. Gennemgang af Dansk Erhvervs nye agentkontrakt samt andre relevante emner v/sven Petersen, advokat. Gennemgang af Dansk Erhvervs nye eneforhandlerkontrakt og eventuelle spørgsmål. v/sven Petersen, advokat. Pris Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Mød agenturgiver og CEO Stig Gerlach, lyskædeproducenten Sirius A/S, på Dansk Erhvervs Agentdag. Mød advokat Sven Petersen, Dansk Erhverv, på Agentdagen.

16 DANSK ERHVERV julehandel november 2013 Glædelig jul i detailhandlen Magasinpost MMP ID-nr Detailhandlen forventer en glædelig jul i år. Den samlede julehandel estimeres til at stige til 8 milliarder kr. i 2013, og e-handelen trækker hovedparten af væksten med omkring 300 millioner kr. Den positive stemning i forbrugertilliden og den økonomiske udvikling er baggrunden for den forventede stigning, mener Dansk Erhverv. julehandel Af Tanja Thorsteinsson Ifølge Dansk Erhvervs beregninger lander den samlede julehandel for 2013 på 8 milliarder kr., svarende til kr. pr. indbygger. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor den lå på 7,6 milliard kr., eller kr. pr. indbygger. Forbrugerne er efter 5 års krise stadig lidt forsigtige med at bruge penge. Henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv Betydeligt flere butikker i detailhandlen, 43 procent, har positive forventninger til årets julehandel i forhold til sidste år, hvor kun 34 procent forudså en stigning i deres julehandel. Detailhandlen ser frem til en glædelig jul i år. Vi har generelt set flere positive tendenser i markedsudviklingen i den seneste tid. Forbrugertilliden er steget markant, hvilket vidner om en øget optimisme blandt forbrugerne. Der er fremgang på boligmarkedet mange steder, ligesom reallønnen er steget på grund af den lave inflation. Så der er basis for at bruge flere penge, siger markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv, og fortsætter: Forbrugerne er efter 5 års krise stadig lidt forsigtige med at bruge penge, og detailhandlen har endnu til gode at se omsætningen stige. Forventninger til julehandlen 2013 i forhold til % 33% I år vil danskernes julehandel løbe op i kr. i gennemsnit, eller 67 kr. mere end i fjor. 23% Højere Samme Lavere Ved ikke I alt har Dansk Erhverv indhentet vurderinger fra 160 detailhandelsvirksomheder omkring deres forventninger til årets julehandel. Undersøgelsen viser, at der er et betydeligt flertal, som forventer større julehandel i 2013 end sidste år. Årets resultat er markant mere opløftende end sidste års måling, hvor det var den samme andel, som forudså henholdsvis fremgang og tilbagegang i julehandlen. Forrige år var der en markant overvægt af virksomheder, der forudså et lavere julesalg. 2% Foto: Colourbox. Omvendt er der ret store opsparede beløb ude hos forbrugerne, som de kan bruge på juleindkøb. Vi forventer derfor samlet set en fremgang i julehandlen i år. 15 % købes over nettet Ligesom den fysiske julehandel stiger, forventer Dansk Erhverv også, at juleindkøbene på nettet stiger i takt med, at danskerne har fået smag for også at købe mere ind på nettet: Samtidig ønsker mange at undgå juletravlhed og trængsel ved at købe julegaver på nettet. Det drejer sig ofte om de sikre gaver, som man ikke behøver at se eller prøve i butikken først, påpeger Henrik Hyltoft. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger stiger jule-e-handlen til 1,2 milliard kr., svarende til cirka 15 procent af den samlede julehandel. Det er en stigning fra sidste år, hvor julee-handlen udgjorde cirka 12 procent, svarende til 0,9 milliard kr. Det er navnlig inden for varegrupperne legetøj, tøj, bøger og elektronik, men også isenkram og boligindretning, der har gang i juleomsætningen. Henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Nansensgade 19 København NANSENSGADE

Nansensgade 19 København NANSENSGADE Nansensgade 19 København NANSENSGADE Attraktivt erhvervslejemål i en af Københavns mest inspirerende gader. I Københavns kreative område rejser den ni etagers ejendom på Nansensgade sig over byen. De moderne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Erhvervslejemål med udsigt til nye forretningsmuligheder. Kalvebod Brygge i Københavns indre havn er en af hovedstadens mest eftertragtede adresser. Området

Læs mere

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Attraktiv beliggenhed i Københavns vækstcentrum. Teglholmen er en del af Københavns Sydhavn og et populært område at etablere sig i. Den ekspansive bydel er under

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Havneholmen 25 København. Havneholmen Tower

Havneholmen 25 København. Havneholmen Tower Havneholmen 25 København Havneholmen Tower Eksklusivt erhvervslejemål med attraktiv beliggenhed. Af alle kontorområder i København er Havneholmen definitivt en af de mest spektakulære. Området er beliggende

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Historie og organisation

Historie og organisation Historie og organisation ECCO en dansk familievirksomhed 2 En multinational organisation 3 Hvem vil have os? 5 En mand og hans drøm 6 ECCO ejer hele værdikæden 7 ECCOs læderproduktion 8 damkjær & vesterager

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Danmark har talent lad os bruge det!

Danmark har talent lad os bruge det! PROGRAM 10.30 GENERALFORSAMLING Alle s medlemmer er velkomne til at overvære generalforsamlingen. Check-in åbner kl. 10.00 og finder sted i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal (tidl. Radiohusets

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser

Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser 2 historier fra det virkelige liv: Dansk virksomhed med produktion i Polen Polsk virksomhed med salg i Danmark og Skandinavien Jens-Chr. Møller BIC

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Akademiuddannelsen - Fagudbud Foråret 2014 Undervisning i dagtimerne: Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Pris ledige Kommunikation & formidling Kommunikation i praksis 26.-27.03.,

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Direktøren i Næstved Erhverv A/S har besluttet at tiltræde en direktørstilling i andet regi. Stillingen som direktør opslås derfor til besættelse cirka 1. november

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 566 4.368 m 2 KALVEBOD BRYGGE 45

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 566 4.368 m 2 KALVEBOD BRYGGE 45 KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 566 4.368 m 2 Februar 2013 LEJEMÅL KALVEBOD BRYGGE på den københavnske havnefront er blandt de meste eftertragtede domiciladresser i hovedstaden. Det er der flere indlysende

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Indhold: Spar Nord glæder sig for fjerde gang til The Tall Ships Races i Aalborg. Oktober 2014. Nyhedsbrev nr. 1

Indhold: Spar Nord glæder sig for fjerde gang til The Tall Ships Races i Aalborg. Oktober 2014. Nyhedsbrev nr. 1 The tall ships races 2015 Aalborg Nyhedsbrev nr. 1 Oktober 2014 Velkommen til det første nyhedsbrev for The Tall Ships Races 2015 Aalborg. Frem til begivenheden afholdes fra den 1. til den 4. august 2015,

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere