Alene pa Lille Dimon

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alene pa Lille Dimon"

Transkript

1 HEDIN BRU Alene pa Lille Dimon Da de drev de sidste far sammen, gik manden fra Vardehuset nederst pa skniningen. Sidemanden sa ham snuble og glide ud over skrxliten. Han skyndte sig ned, men der var stejlt og han m:ltte ga en omvej, sa det tog sin tid. Da han kom til kanten og sa ned, var der illtet at se, uden stokken som flod pa vandet. Han gik langs kanten. Lyttede. Rabte. Nej, intet. Og for ham at se var der ikke nogen afsats hvor en mand kunne blive liggende. Der var sa ikke andet at gore end at ga op til de andre og forta-lle dem det. Han gik sa hurtigt han kunne mod syd over skraningen, og snart var han hos dem. De tilkaldte baden, nogle m.-end gik om bord og roede mod nord til det sted hvor ulykken var sket. Seen var stille, sa de kunne komme n.-er. Intet. Tog stokken som drev pa vandet. Roede lidt videre, vendte, mod syd langs kysten, sa mod nord igen, flere gange. Intet at se. De dibte. Intet svar. Det Ll<este op, aftenen kom. Da rabte ma-ndene pa land baden tilbage. Tavse lastede de den og roede tilbage til bygden. Sa snart de var inde, gik badsformanden til pr.-estegarden og bad pr.-esten ga til enken med dodsbudskabet. Det gjorde han, og n.-este sondag sagde han mindeord fra pr<edikestolen om den afdode. Hele bygden i kirke.»en stilf.-erdig mand,«sagde pr<esten,»redelig i al sin f.-erd..men dagligt madstr<eb var ham ikke nok, la-se miltte han, skrive, male. En attra var i ham efter at skabe. I sagde at han sa syner. Det gjorde han, men det var intet overnaturligt, som I troede. Han sa for sig, hvordan han skulle give form til det som han oplevede. Han var kunstner.«fa forstod denne tale, og lidet blev der sagt om den. Men folk snakkede om dette underlige ved manden, at han syntes at have sa meget omkring sig altid - selv nar han var alene. Bedst som han kom gaende, kunne han pludselig standse, rakte maske handen frem og smilede. Var det en af de d0de han m0dte eiler hvad? Pa stormdage sa man 93

2 HEDIN BRU ham sta i vinden og lade sig gennembhese - uden at have noget at gore del'. Gik sa ind igen og satte sig. Hvad val' det? Og han samlede farvede tufstykker, lagde pinde i emmerne for at fa tnekul at skrive med. - En voksen mand! Han val' ikke... Folk snakkede. 1-1en manden fra Vardehuset val' ikke faldet i havet, han blev standset af en klippe, som ragede op nede ved vandet, gled ind i en lille hulning under et fremspring og la gemt. Faldet val' ikke dybt. Han havde ikke bnekket noget, men la bevidstlos mens de ledte. Han matte have ligget lrenge uden bevidsthed, for da han vagnede, val' han gennemkold, og det varved at skumre. Han satte sig op, sa sig omkring, rorte ved klippen ved siden af sig, oven over sig, sa ud, smilede og lagde sig ned igen. Dromme mere. Men denne kulde, og det sved sa slemt i panden...? Satte sig op igen. Kiggede ned i vandet. Brrending?»Ah, faldet ud over kanten, standset her,«anede han. Da faldt det ham ind, at han matte redde sig. R<ibte, Iyttede. Nej, alene! 0m i kroppen rejste han sig op, stod ved klippen og sa opad. Del' val' ikke langt op til kanten, et sted hang grresset ned fra den. Han ledte forsigtigt pa den lille afsats, fandt sa et sted, hvor han kunne komme op pa en lille knold og na en sten, som sad fast i en snrever klippesprrekke. l\liske kunne han fa rokket den los og fa fodfreste del'. Han klatrede fra fremspring til fremspring, kom op p<i knolden. Del' val' smalt, men han fik rejst sig op og kunne nu na stenen - provede at rokke den, men den sad fast. Ja, op matte han, ned igen kunne han ikke komme. Stod lidt og hvilede sig; provede igen, tog i revner og ujrevnhedcr, men fik ikke fat. Nu gjaldt det! Han trenkte sig om. Ait val' borte for ham - undtagen det at redde sig. Havde en fornemmelse af hvad han gjorde, nu og da ingen fornemmelse. Sa op. Del' val' spra?kken, han kunne na den hvis han kom op pa stenen, og sa val' han reddet. Han tog sit reb, provede at lregge det am stenen, men den val' kegleformet, sa det gled af. Han kunne ikke se op i sprrekken, men maske val' det muligt at fa rebet klemt fast deroppe. Han pillede en kastesten los og bandt den i rebet, kastede det sa derop, drog det forsigtigt til sig, og det sad fast, han rykkede, det holdt. Han hrevede sig op, kom op pa stenen og ind i sprrekken, maste sig op igennem den, ALENE PA LILLE DIMON naede grreskanten, stak kniven i og trak sig op, kravlede lidt videre og kom op pa stien. Da val' han udmattet og satte sig, slumrede maske, for da han kom til sig selv igen, val' det blevet morkt. - Dromte han eller hvad? Nej, denne svie i panden kunne ikke vrere en dram, og jorden, blresten, havet; nej, han val' vagen, kunne blot ikke huske... Som han siddel' del', gar del' en sky fra den unge mane, stralerne rammer havet, den sorte sky sejler sa vreldig af sted, bag den trendes en stjerne. Landet skrerer sig op af havet, skarpt, morkt, de knortede fjeldhamre. Et far brreger. Da springer han op. 0jnene vokser, ha?nderne lofter sig i vejret, spiller. Og alt hvad han ser, label' sammen til en rig folelse af urokkelig fred, som hal' lagt sig over alskabningen, del' nu lregger sig til at sove. Det han faler, hal' form: Sort hay, dybbla himmel, og i alt dette morke en blod gra sky med en rod tone. Og i skyen skimtes et far med hovedet drejet ned til siden, et par sovende menneskeojne og to hvilende hrendei'. Del' er ogsa manen, manestra Ierne og stjernen - gulblegt, Iysvagent. Han lukker ojnene, hrenderne for ansigtet, ser dette lrenge. Gar sa mod syd ad stien til hulen. Hukommelsen val' ikke vendt tilbage, men han vidste, hvor han gik. Syntes det val' mrerkeligt ikke at huske hvem han val', 10 ad det.»1-1cn lige meget, tilstrrekkeligt bare at vrere menncske.«han kom ind i den klippehule, de havde indrettet som tilholdssted nar de val' herovre. Brelgmorkt! Husvant fandt han sengen, rullede sig godt ind i treppet og SOY. Nreste morgen kunne han huske:»ah ja, alene pa Lille Dimon, formodet at vrere omkommet.«men det val' ham ikke ubehageligt; han val' glad for at vrere uskadt, trenkte pa hvor lojerligt det val' i gar: at kunne gore alt det nodvendige, men ikke huske hvem han var. Kom i tanker om synet, det han skulle male. Da sprang han ud af sengen og kiggede ud. Stille vejr. Solen i sydost, skinnede sa fagert, Sudero som nytvrettet. En srel stod ved land, spejdede rundt og dykkede pludselig ned med en skumhale efter sig. Manden gik ind i hulen igen for at se om del' Ja mad, sa efter i skrinene. Nej, intet! Fandt sin madpose fra dagen for, og spiste den bid del' val' tilbage, det hjalp ikke meget pa sulten. Matte skaffe sig noget, tog rebet og gik, ad samme sti som aftenen for ~1

3 HEDIN BRU Da han var kommet hen til det sted hvor han var faldet, sa han ned over kanten. Tlenkte ved sig selv, nu da han sa hvordan der var:»havde jeg Vleret klar i hovedet, ville jeg ikke Vlere kommet levende fra det.«farene la og grlessede pa skraningen. Han valgte sig et lam ud, gik Iydlost hen imod det bagfra, standsede, gik. Da han var kommet nler nok, sprang han frem og fik fat om bagbenene. Sa af sted med det, satte sig ved indgangen til hulen for at slagte det. Der var to batter, han fik ferskvand i den ene i en blek vest for hulen og havvand i den anden ved landingsstedet, sa kunne han komme sa meget saltvand i kogevandet, at kodet ikke kom til at smage for flovt. Tlendstikker og troske la pa arnen. Han plukkede tort grxs, snittede spaner af et stykke trle og lagde det til et bal. Hurtigt flammede det op, og han lagde smapinde pil Kul var der nok af i et gemme neden for hulen. Han tog en gryde og hlengte den over ilden, kom indmaden i. Sa satte han sig udenfor at vente.»ingen bad at se. Nej, intet at komme efter, jeg er faldet i havet, forsvundet!«han 10.»Nu bliver jeg her som glest nogle dage. Nar jeg er blevet trlet af det, brlender jeg blus. Seks fjerdingvej til bygden, de rna nok kunne se det.«- Konen, synd for hende... Nej, han matte tlende bilet med det samme. Gik lidt hojere op, fandt en klippeafsats. Der kunne han brlende blusset, byggede en balplads af sten, bar sa vissent grles sammen i en bunke. Da gryden kogte nede i hulen, fik han kraselugten i nleseborene og folte sig med et hundesulten, gik derned igen, spejdede ind mod bygden, westen bange for at se en bad komme, men der var intet at se, alt var stille og fredcligt. Han spiste sig godt mlet. Resten blev staende i gryden, det ville vxre nok til et par dage. Han gar ud af hulen og Sletter sig pa klippen. Fri som fuglen, intet madstrleb, ingen huslige besvlerligheder, ingen nyfigne fjxs der glor og gar nar. Han far hvile og foler sig sa vel til pas. Bare sidde sidan og Vlere sig selv, abne aile sanser, lade tiden glide forbi, ikke bryde sig om det som var, eller om det som kommer, bare om det som er. Intet vente eller ville, kun lade livet afsig selv spille pa alle strenge - til det giver gensvar i sindet med leggende ska:lven, taknemlighed, strommende glxde, livslyst. Da er det, armene lofter sig for at favne alt det skabte, og fingrene spiller i Ixngsel efter at gengive det syn som oplevelsen skaber i sindet - med bogstaver, streger, farver eller toner. ALENE PA LILLE DIMON Undselig rejste manden sig og gik hen til en passende stenflade, tog kul og farvekridt op af lommerne og lagde det ved siden af, tog sa en stor flage birkebark fra gemmet neden for hulen og fik den ved hjlelp af trxstykker til at sta op ad fladen. Skulle i gang med billedet af den store aftenfred. Ydmyg og koneentreret stod han med skrivekullet j handen. Tovede. Sa tog han fat og tegnede med hurtige, malbevidste bevlegelser. Timerne gik, han arbejdede. Kullet blev lagt til side, farver kom pa, snart tovende, snart skyndsomt - tradte lidt tilbage, stod og betragtede arbejdet med kridtet i handen, gik nlermere og tegnede igen. Imens sank solen, og tusmorket kom langsomt. Moderfarene brxgede lammene til sig og lagde sig til hvile, mager kom og satte sig pa klippen ved hulen, edderfugle snakkede pa vandet. Da for han sammen og sa sig om:»ah, jeg skulle have samlet mere vissent gra~s og tlendt blusset!«men nu kunne det ikke blive i aften; sa snart folk val' oppe i morgen tidlig kunne han t<:ende det. - Det var Llevet for morkt til at arbejde, han tog barkflagen ned og bar den ind i hulen, drak vand af botten og lagde pa ilden. Sa gik han ud igen og satte sig pi en skrxnt neden for hulen. ~1orket tog til. Han sa pa manen der stod sa klar, pa stjernerne der txndtes, og Sudero-fjeldenes silhouet, hamrene oppe over hulen der stod som txnder mod skumringshvxlvet. Der var sa stille i sindet. Bolgerne steg og sank ved klippen, som bugen pa et sovende dyr, bruste dragende sindigt og tidlost. Hans andedrag fik samme rytme, tungere, tungere, ojenlagene faldt i. Sa gik han ind i hulen og lukkede efter sig. Arneilden Iyste, rogen trak i en svag stribe op til H1ghullet og glecl ud. Han abnede en kasse med Iys, tog et og txndte det ved ilden, satte det i en fod af tuf pa et kistelag foran sengen. Sa bredte han billedet ud, fik det til at sta sa godt han kunne, og satte sig ved ilden for at se pa det. Rejste sig igen og ta:ndte et Iys til - og endnu et. Sad atter og sa pa det. Der var noget i den gra farve, der var varmere uu end ved dagslys, mere varligt og fredfyldt. Matte prove at fa det frem i morgen. La:nge sad han og grundede, men sa lagde han ilden til rette for natten, drog lugen for roghullet, slukkede to aflysene og lagde dem tilbage i kassen. Sa spiste han lidt mad fra gryden, drak vand til og gik til kojs. Hulen er ikke menneskeva:rk, men en naturlig klippegrotte. ~1an har sa bygget en tyk vxg for udgangen, med dor og roghul. Der er 96 7 bctil~kc l'orllellae 97 ~~

4 HEDIN BRU derfor sa stille som i graven: Ingen br.ending der bruser, ingen vind der blreser, ingen puslen affugle der s<etter sig pa taget. I denne stilhed ligger nu manden fra Vardehuset og doser - pa gr<ensen mellem sovn og vagen, hvor alt er muligt. Lyset br.ender i sin tufstage. Ved siden af det pa kistelaget ligger blyant og papir - hvis han kommer i tanker om noget der skal skrives ned. Men der er intet til blyanten i aften: Kunstneren star midt ude pa det sorte hay og k<emper med den gra sky, de sovende ojne og de hvilende h<ender. Maler om. Gar langs den morke himmelrand og betragter v<erket, stiger op ad manestnilen for at se ned over det, S<etter sig i maneseglet for at tage det i ojesyn. Men der er mere at gore, daler ned pa vandet igen. Der star bygdens prrest foran billedet:»dette er godt,«siger han,»lad det nu v<ere som det er. Du har vundet. Din kones h<ender, du har malet?«}}nej, min mors,«siger manden fra Vardehuset, }}som de la i skodet, nar hun havde lagt bornene at sove om aftenen og sad ved sengen og hvilte sig.«}}din kone har ingen born,«siger prresten stille. }}Nej, og derfor hviler h<enderne ikke rigtigt, men r.ekker sig frem... efter de savnede born.«og nu kom et nyt syn: Konen med h<enderne, som rakte sig frem i et hvilelost savn... Sadan gik natten. Nreste morgen stod han igen og malede, inden solen kom frem i ost. - Det gik darligt fra handen, han sad pa klippen som en forstodt. Modlosheden nagede sindet som orme, han ligesom spejdede efter en mulighed for at slippe for denne jakobskamp, men slap ikke, matte vinde og fa genskabt sit syn i billedet, en hellig pligt over for sin egen dybeste attra. Fuldbyrdede han ikke dette, ville han lide den svareste sj<elekval. Hans bestandige bevidsthed om nederlaget ville knuge ham ned i den sorteste habloshed og pine allivslyst bort. Han tog fat igen, klempede i mange timer. Docltr.et, ophidset, fastende. Men da solen den aften gik bag fjeldhammeren, havde han vundet; nu var der skabt harmoni, nu lyste hans budskab sandt og fuldttonende fra billedet. Vaklende af tnethed, men i salig skaberrus tog han billedet ned og gik ind med del. - Arnen udbnendt, blusset glemt ogsa i dag. Han 10 ad det, spiste kod fra gryden, drak vand fra botten og smed sig pa sengen, soy som en sten. ALENE PA LILLE DIMON N<este morgen val' vejret for d;hligt til at der kunne komrne bad ove sundet, 0sregn og st<erk bla-st fra syd, overskyet. Ville maske sui. om vest senere pa dagen og klare himmelen. Han t<endte op og 0pvar mede det der var tilbage i gryden, spiste og gik ud, kmb i ly under e klippefrernspring. Alt var en gra masse, hay, himmel, jord. Nar tager tnckker synskredsen sammen til et stenkast, tr<eder alt tydeligere frem Smatingene gor sig bem<erket. En lobebille. der er kommet i vanskc. ligheder, far dig til at v<ere hj<elpsom; en edderkop, der boder sit ne' i regnen, got dig nysgerrig. Vinden, som kornmer farende med styrtregnen, giver luften m<elt og fart, gennem furer i fjeldsiden kommer nll ovcrstadigc b<ekh legcnde, det fosser, skvulper, drypper. Og under skr<enten ude i tagell buldrer br<endingen stadigt og skiftende, kastcr sig ind mod klippen, sa den ryster, skurnmet slynges hojt i vejret og griber med hvide kloer ind i synskredsen. Han tradte ud i regnen, bojede sig lidt forover og gik mod vest over skraningen. Ville intet, blot v<ere ude i dette vejr, opleve det, ga i sin cgen verden og bare v<ere sig selv. Efterhanden tr<engte vandet gennem tojet, forst koldt og ubehagc' ligt, sa lunt og n<ensomt. Skoene fyldtes, det piblede op gcnnem sammensyningen ved t<eerne. L<enge gik han, foite sig i noje samklang med alt. Sindet lyttede opladt og folsomt. - Da shjd et rninde fra barne<'trene op for bevidstheden og fyldte den: Drengen som sneg sig ud for at blive vad, skyndte sig hen til aen og vadede ud, spejdede efter om nogen sa det. Ej! der kom nogen. En fast hand i skuldercn, rystede ham:»det rna du ikke, horer du dreng, eilers «Handen slap ikke, holdt fast aile barne<''trene. - }}Det rna du ikke «var et omkv<ed som altid lod. Drengen vadede ikke mere ud i :'ten, sad pa bredden og sorgede, blev drommer. Han blev <eldre. Den harde hand dode. Andre korn i stedet, truede med andre omkv<ed: }}V<er som os, mand, eilers...«manden strittede imod, lidt. Sa undgik dr ham, s<erlingen, dogenigten, galningen, troldkarlen. Han bliver ophidset, riber ind mod Lygden: }}Jeg bnender ikke blus, vii ikke tilbage tiljer, holder ikke jeres him og spot ud.«han vender om, gar hurtigere til, foler det livslange tryk tynge. Tusinde gange, hvor han har bidt det i sig, tiet og bojet hovedet, dukker nu op for hans erindring. Forst nll - mens han gar her og for 98 7' 99 ~'f

5 HEDIN BRU forste gang kan va:re sig sclv upatait - star dette klart for ham i al sin ha:slighed. Da kommcr synet til ham, a:ggende, forloscnde, og baner vej ud for alt det del' er spa:rret inde i sindet, i vandefulde ord, urabte veklagcr. Manden gar tilbage til hulen med sit uskrevne digt. Mange dage 1Gempede han med sit digt, forend det val' sagt som tra:ngte sig pa. Fortabt af modl0shed, ydmyg af sejrslykke havde han va:ret kastebold meuem himmd og helvede. I den sorteste uvished havde han set sol og mane veksle pa himmelen. ~len nu havde han vundet. Veklagerne var rabt, omskabt til ord og rytmer, som nu la pa kiste1aget foran sengen. Den morgen han val' fa:rdig, gil. han ned pa klippekanten ost for hulen og satte sig. Skaberglad, udmattet og forvaget faldt han i S0Vll som han sad i det gode vejr. Mens han SOY, kom en bad fra bygden sa mer, at de sa at del' la en mand. Den del' fik 0je pa ham, bedyrede, at del' h\ minsandten manden fra Vardehuset:»Hvordan hal' de dog ledt efter ham, nar han selv kunne krybe op pa land for at d0?«de tog fiskelinen ind og lagde til land. Fire gik op pa oen, tog mast og sejl med, matte i hvert fald fa da:kket liget, hvis de ikke kunne klare at ba:re det ned alene. Tunge og tavse gik de derop, modstra: bende. Ikke noget kont syn, to uger siden ulykken skete, og ligget for himme1ens fugle. Na:rmede sig langsomt, kastede masten fra sig pa klippen. Da vagnede manden fra Vardehuset og vendte sig imod dem. Tavshed. Ma:ndene stirrede.»du lever?«sagde en.»ja, jeg fejler intet.«rejste sig op, sagde ikke mere.»du kom op pi\. land igen?«provede den anden igen.»ja.kan du ga til baden, euer skal vi...jeg kan udma:rket ga.~1en suiten maske?nej, ikke sulten.((»sa kan vi jo ga i baden.((»det kan vi vel,(( svarede han, hentede sit digt og sit billede i hulen, og gik langsomt ned til baden, til de andre.

6 I, \ c.. :. i /, \' 1\ ',} ENSAM pa. LITLA DIMUN Nar de drev den sista farflocken mot fallan var mannen fran Hoggarden den som gick nederst, tatt intill det hoga stupet ned i havet. Narmaste mannen sag honom plotsligt snava och rutscha ut over kanten. Han skulle skynda dit, men det var svarganget och han mastc gora en omvag, sa det tog en stund. Nar han kom fram och tittade ned syntes ingenting utom fjallstaven, som fldt ute pa vattnet. Han fortsatte framat. Lyssnade. Ropade. Nej, ingenting. Och sa vitt han kunde se fanns har ingen utskjutande sten stor nog att hejda en man i fallet. lngenting annat att gora an att ga till de ovriga med besked. Sa fort han kan gar han utefter den sodra branten och ar snart hos de andra karlarna. De signalerar efter baten, nagra hjalps ner i den och de ror norrut, dar olyckan hande. Det ar lugnt sa de kan ro Uitt intill land. lngenting! Staven ligger dar och flyter, den tar de in. Uingsamt ror de ett stycke till, vander, ror sakta soderut, vander ater mot norr, flera ganger fram och tillbaka. lngenting ser de. De ropar. lngen svarar. Det borjar ga sjo, dagen lider. Da ropar de efter baten, de som ar i land. 1)gande gar mannen fran Hvalba i baten och ror hem till bygden. Sa snart man har kommit iland gar Icdaren till prastgarden och ber prasten fora dodsbudet till ankan. - Han gjorde sa, och sondagen darpa laste han minnesord over mannen fran Hoggarden. Hela bygden var i kyrkan. 3C. 5

7 "En tysthhen man", sade prasten om den dode, "en man utan svek. Men det vanliga slitet for dagligt brod var inte nog for honom, han hade ocksa behov av att lasa, att skriva och mala. Han hade behov att skapa. Talet gar att han var synsk. Det var han ocksa, men inte for egen del, som ni trodde. Han sag hur han skulle kunna ge gestalt at det han upplevde. Han var konstnar. " Det var inte manga som forstod detta tal och inte heller blev det mycket ordat om det. Men folk viskade om det har besynnerliga med mannen, att han alltid verkade ha sa mycket omkring sig - aven nar han var ensam. Bast som han gick kunde han tvarstanna. kanske strackte han fram handen och log. Var det nagon dod han motte. eller vad var del'? Kanske kunde man se honom en dag mitt ute i stormen, bara sta och Hita regnet sla i ansiktet, utan nagot arende. Och sa in och satta sig i husel. Vad kunde sant betyda? Och han samlade kritstenar och tog vara pa forbranda trabitar fran askan och anvande dem till skrivkol. - Gamla karin! Han kunde ju inte vara... Och folk viskade. * Men mannen fran Hoggarden hade inte fallit i havet, hans fall hade hejdats av ett litet klipputsprfmg som skot ut fran en hall, han hade glidit in under ett overhang som dolde honom. Fallet var inte hogl. Mannen var oskadd till alia lemmar, men Hig avsvimmad medan kamraterna letade efter honom. Han matte ha legat medvetslos lange, for nar han vaknade var han ordentligt genomkyld, och det bojjade skymma. Han satter sig upp. Vander pa huvudet och ser sig omkring. Uigger handen pa hallen, pa den overhangande klippan ovanfor huvudet, tittar pa himlen. ler och lagger sig ner igen. Dromma mer. Men den har kylan... och varst vad det svider i pannan...? Satter sig upp igen. Tittar ner i sjon. Ar det branningen han hor? "Aha. rasat utfor. stoppat har", far det genom huvudet. Sa gar det upp for honom - han maste klara sig ur detta. Ropar. Lyssnar. Nej, ensam. Han tar sig lipp pa fotter. om i kroppen, star invid klipputspdinget och kikar upp. Det ar inte Hingt till den ovre kanten. Lite gras vaxer har och dar nedefter. Han kanner sig forsiktigt omkring. Borjar bearbeta ett stalle d~ir det kanske skulle ga att ta sig upp pa ett utspding och na en sten. som ar inkilad i en klippramna. Kanske gar det att rucka loss den och pa sa vis fa fotfaste. Han klanger fran den ena ojamnheten till den andra. kommer upp pa litspr?mget. Smalt ar det. men han far fotterna under sig och nu nar han stenen. forsoker rubba den, men den ror sig inte. Na, upp maste han. Nu gar det inte att komma ner igen. Star en stund och vilar, provar igen, smasprickor och ojamnheter, men inget fotfaste far han. Nu galler det. Mannen fnin Hoggarden koncentrerar sig. Ingenting annat existerar nu for honom utom detta au radda livet. Har bara en svag forestallning om vad hail gor. ibland vet han (lver huvud taget ingenting. Tittar uppal. Dar ar sprickan. Kom han bara upp pa stenen skulle han fa fotfaste i sprickan, da skulle han vara raddad. Han tar fjallinan och forsoker fa den runt stenen men den glider av. stenen ar toppig. Han kan inte se hur det ser ut ovanfor i sprickan, men kanske finns nagon liten ramna dar linan kan kilas fast. Han makar loss en mindre sten och faster den i linandan, kastar upp den och drar den forsiktigt till sig. Den fastnar. Rycker provande. Det hailer. Han haver sig upp bit tor bit, kommer upp pa stenen och in i bergsprickan, pressar sig upp igenom en smal passage. hugger kniven i den fasta grasmarken och drar sig upp pa magen. kravlar vidare

8 ett stycke pa alia fyra och kommer till en farstig daruppe. Da ar han alldeles slut och satter sig. Slumrar visst ett slag, for nar han kommer till sans igen har solen gatt ned. - Dromde han eller hur var det? Nej, den har svedan i pannan kan inte vara en drom. Och utmarken runt omkring, vinden, havet darnere? - nej, nog var han vaken, men kunde bara inte minnas Ol'lgonting. Medan han sitter sa driver ett moln undan fran nymanen. Ett svagt sken sprider sig over havet. Det morka valdiga mol net drar vidare, bakom det tands en stjarna. Landskapet stiger upp ur havet, sa rent, sa morkt - de knotiga hamrarna! Faren braker. Da springer mannen fran Hoggarden pa fotter. Ogonen vidgas, handerna gestikulerar i luften. Och alit det han ser flyter ihop till en underbar kansla av orubblig frid - nu gar alit skapat till vila. Det han nu kanner tar form och gestalt: djupbla himmel, svart hav, och i detta morka en mjukgra ansamling - som en gra sky och en rod flytande dimma. lone i den fargen skonjer han en tacka med huvudet vant bakat mot Ijumsken, sovande manniskoogon och tva hander i vila. Och sa manen, det svaga skenet fran mfmen och stjarnan, blekgul, storogd utanfor det grarosa. Han sluter ogonen. Handema for ansiktet. Ser synen lange for sig. Foljer sedan farstigen soderut till grottan. Han hade inte aterfatt minnet, men han visste var han satte foten. Tyckte det var lite komiskt att inte veta var han var. Skrattade - "Det gor detsamma, det ar mycket nog att vara manniska." Mannen kommer till grottan. Kolmorkt. Trevar sig vant bort till britsen, sveper tacket val om sig och somnar. Nasta morgon minns han: "Aja, ensam pa Litla Dfmun, de tror jag ar dod." Men han mar val och ar tacksam over att vara oskadd. Tanker pa hur konstigt det varit i gar: kunna utfora alit som var av noden men utan att veta var han var. - Sa minns han 'iynen, den som han skulle mala. Da skyndar han upp fran baclden och tittar ut. Det ar lugnt. Solen star i Sydl''it llch skin,-t sa fagert. SUDuroy nytvattad. Det star en s,i1 utanfor land, den ser sig omkring. forsvinner sa i djupet mel! cn bla vattenvirvel efter sig. Mannen gar tillbaka in i grottan, tittar i skrinet efter mat. Nej. ingenting d~ir. Pinner matsacken han haft med igar och ~iter upp det lilla SOlll ar kvar. Det ar for lite for att matta. Maste skaffa sig nagot. tar fjallinan och ger sig av. Foljer samma mrstig som igar, norrut. Kommen till platsen dar han foil tittar hem ned hur dar ser ut - tanker: "Hade jag Ve}fit vid mina fulla fern hade jag aldrig klarat det. Faren gar och betar i hranten. Han valjer med blicken ut ett lamm. nalkas det for'\iktigt bakifrfm, stannar. gar igen. Nar han ~ir tillriickligt nara, kastar han sig fram och far tag i bakbenen. Sa tillbaka med lammet, satter sig framfor grottmynningen. slaktar och nar. I grottan finns tva byttor. Han hamtar farskvatten i den ena fran en plats vaster om grottem, den andra fyller han med havsvatten nere vid landningsplatsen. Nu kan han fa lagom salta i koket. Tandstickor, stal och ninta ligger pa eldstaden. fnoske i en torkad tjurblasa hanger ra viiggen. Han samlar torrt gras, spantar stickor av ett stycke trii och satter fyr. Snart brinner det friskt och han matar elden med smapinnar. Det ligger kol i en vra av grott<jn. forradet halles alltid pmyllt. Han hanger en gryta over elden, lagger i av inalvsmaten, satter sig sa utanfor och vantar. - OOIngen bat syns. Nej, det finns ju ingen att hamta. jag har fallit i hewet och drunknat." Han skrattar. "Nu Hir jag bo h~ir n;\gra dar. Nar jag ledsnar pa det tander jag roksignal. Sex sjomil till bygd, det ska nog synas. Hustrun, synd l'm henne..." Nej. han maste tanda r6keld nu mel! det

9 samma. Strax ovanfor grottan finner han en klipphylla, lamplig for en signaleld. Ordnar en liten eldstad for koleld i botten. repar torrt griis och Jagger ovanpa. Nu kokar grytan och den goda matlukten sticker i nasan; han gar ned och kanner plotsligt hur uthungrad han iir; kastar en blick in mot bygden. nastan radd at! han.,ka se bat nalkas. Men ingenting syns, alit ar lugnt och stilla. Han ater sig proppmatt. Oet han inte orkar ata upp later han sta kvar i grytan, det ar mat for elt par dagar. Han gar ut ur grottan och satter sig pa berget. Fri som fageln. lnget bekymmer for mat. lnget bdlk. lnga nyftkna ansikten som glor och gor narr. Han vilar och ar val till mods. Bara sitta S{l htir och vara sig sjalv, ()ppna alia sinnen, lata tiden fam. inte bry sig om det som var eller det som kommer, bara det som ar. lnte ha n{lgra farvantningar eller planer. bara lata livet sjalvt spela pa alia stdingar - tills det kommer gensvar fn'in ens inre med en forvantansfull rysning, med skalvande tacksageise, melt strommande gladje och karlek till livet. Nu Iyfter sig ater hans armar och famnar alit skapat, fingrarna r(k sig ivrigt, de viii aterge den syn som upplevelsen skapar i honom, aterge den i skrift. streck, farg eller toner. Stilla reser sig mannen fran Hoggarden och gar till en jordfast sten med en bra. slat yta. Han tar kol och rargkrita ur ftckan och lagger dem tillreds. Fran taket over grottan tar han sa ett stort sjok naver och med hjalp av nagra bradbitar kan han stracka det over stenen. Ska borja arbetet med bilden av den stora kvallsfriden. Odmjuk och im'ltvand star han med skrivkolet i handen. Tvekar. Sa boijar han. Drar streck. Snabba drag. Malmedveten. - Timmarna gar. han arbetar. Kolet laggs at sidan, Hirgerna kommer pa, forst tvekande, sedan som yore hanjagad. Han gar nagra steg ifn'ln, beskadar sitt verk med kritan bakom ryggen, gar fram och malar igen. Under tiden gar solen ned och skymningen kommer smygande. Tackorna kallar lammen till sig och dc sllkcr nattlega. Silltrutar satter sig pa klipphyllan bredvij grottan, ejdrar smapratar ute pa vattnct. Dtl vaknar han till och ser sig sokande omkring: "Ah. jag "klllle Iw repat mer torrt gras och tant raken. ' Men nu tick det vara for i kviill, "trax i mprgoll bitti nar folk vaknat skulle han tanda. - Nu var det flh morkt att arbeta. Han tar ner naverstycket och biir in det i grottan. Sa gar han ut igen och s~itter sig liings!!ii pa hyllkanten nedanf()r grottan. Oet morknar sakta. Han ser pa m,'iilcll. <'I mak,dli,,! vackert upphangd. p{l de blinkande stjiirnorna. pii Suouroys fjallsilhuetter och hamrarna ovanf(\r gmtlan. som star som jattelika tandgardar mol ltl'! "kymlling" morka himlavalvet. Hans inre iir ett "tlnt lugn. [)vnin~arna haver sig sakta nere vid htillen som hukcn pi) ett sovande djur som suckar i samnen: de "odar. deras andning susar stilla, sakta, tidkist. Mannen faller in i samma andning, blir tyngre och tyngre. (lgonlol:ken faller ihop. Oa atervander han in i groltan och stiinger till efter sig. Elden Iyser pa harden, den svaga raken letar "ig III i rokhalet och forsvinner. Han letar fr<lm ctt... krill med Ijus, tar fram ett och tander det vid elden. s~itler de~ i ell stake av valben ovanpa skrinet framfor hritsen. Sa breder han ut bilden, nir den att sui just r~itt i Ijusskenet och satter sig vid elden att se pa den. Reser sig ~)ch tander ett andra ljus, ett tredje. Sitter ater och he"bdar bilden. Oet finns nagot i den gra fargen, som ar mjukare nu an vid dagsljus, mera varsamt, mera fridtijlit. Maslt' forsoka fa fram det i morgon. Han satt lange och gruhhlade. Slutligen lade han torv pa elden f6r n<ltten. drog for rbkh~het, slackte tva av Ijusen och lade tillhaka dem 10 t1 M

10 i skrinet. Sedan tog han sig lite mat ur grytan, draek vatten till och gick till sangs. Grottan al' inte gjord av manniskohand utan ar en naturlig hala in i det fasta t"!erget. Mynningen har fatt en t"!<lstant vagg med dorr oeh rokhal. Med dorren tilldragen ill' har "ti stilla som i graven: inget Ijud av t"!ranning, ingen vind som viner, inget raspande Ijud av fagel som satter sig pa taket. I denna stillhet ligger nu mannen fran Hoggarden och slumrar - pa gransen mellan somn och vaka, dar ingenling ar omojligt. Ljuset brinner i sin valstake. Bredvid pa skrinloeket ligger papper oeh penna - om han skulle fa lust att skriva nagot. Men denna kv~ill t"!lev det ingenting skrivet: konstnaren star mitt ute i det svarta havet Ol:h str~ivar med den grl\ fargen, de sovande agonen oeh de vilande handerna. M{,lar om. Gur utefter den dunkla havshorisonten och beskildar verket, gar upp ett stycke pa manstralen for att se det uppifdln, satter sig i manskarans sate oeh tittar. Har ar mera att gora; han gar ner i havet igen. Dil stod priisten fran Hvalba dar: "Det har har du Iyckats bra med", sade han, "Iat det nu vara som det ar. Ou har klarat det. Handerna, ar de din hustrus?" "Nej, det iir mors hander", sade mannen, "som de lag i skotet pa henne nar hon lagt barnen om kvallen oeh salt viti sangen och vilade." "Din hustru har inga barn", sager hvalt"!aprasten saktao "Nej, och danor <ir det ingen riktig vila i handerna, de ska just "triicka sig... efter barnen de saknar..." Oeh nu fick han en ny vision: hustrun med hander som stracker sig fram och saknar. ingen vila far... Salunda gick natten. Morgonen d~irpa stod han ater med sina kritor oeh malade innan solen gatt upp i oster. Ingenting ville bli bra. Han dl;g ingenting till. Missmodet krop som maskar i han.,; inre. Han nastan sakte efter en anledning att 12 Ifo slippa ifd'm hela saken. han gruvade sig men k(llh inte rri - han var tvungen att segra oeh ge bild at Jen syn han haft - helig plikt mot hans egen djllpa triingtan. Fick han inte detta slutfort {Iterstod honum endast den Jjupaste sjalsnod. Evig misstrastan skull kros"a hpjl(l1ll i den svartaste hopploshet och pina ur honom allliv";\u"t. Han grep sig ater an med uppgiften, slet i m{tnga timmar. Utmattad, upphctsad, utan att iita. Men d~\ solen denna afton gick ned bakom hhmmarcn h,lde han fullbordat sitt verk - nu fanns den dar. hclrnlonin. och budskapet lyste sant Ol:h renlulformal ur hilden. l)(ldstratt och ostadig pa benen tar hall ned bilden och gar in med den i grattan. - Dar har elden slockn"t llch a'ikan kallnat - nagon <;ignaleld hade han inle gjorl idag heller... Han skrattade, tog sig mal ur grytan. drm'k ur bvttan och ka<;tade sig p;l britsen. somnade som en "ten. Nasta morgon var det inget viider fl.)r bat p~j tjord~n. vald<;amt regn oeh hard sydlig vind. Dimm~l. Kamke vinden skulle vrida mot vast 'ienare p{1 da!!cn sa det klamade. Mannen fran Hl.)ggihden gllr lior eld o<:h varmer det sam ar kvar i grytan. iiter neh g[lr ut. tar skydd i en fardjupning i nergviiggen. Alit llyl<:r i gra nyanser - hay, himmel. mark. N;ir tjlll;kan krympcr horisonten till ynkliga hundra meter blir alit s{llwcrtydligt. Man!agger marke till varenda liten smadetalj. En jordlopare som d'tkat ilia ut ma"te du hjiilpa; du iakttar med spant intresse en spindel som lagar sitt sll ndern:gnade nat. Vinden med piskande l.)sregn gor lu[ten tallr:lngd neh ilande snabb. Genom bergets sprickor dan'iar nu urrsluppna aar; det forsar, plaskar nch droppar. Och nedanfor den hoga strandkanten darborta i dim man hl}rs det ihallande oeh ojamna chinet fran briinningen. ihland sa villdsamt att sjalva berget skalver. skummet slung.." hogt i vadret oeh slar Oled vita klor in i himlaranden. Mannen fran Hl.)ggarden gar tit i regnet. gar en smula 13

11 I framatlutad vasterut i fjallbranten. Skull ingenstans, viii bara vara ute i detta ovader, uppleva det, vandra i sin egen varld oeh bara vara till. Snart slar regnet igenom khiderna, forst kallt och obehagligt, sedan Ijumt oeh mjukt. Skoma blir fulla med vatten. det sprutar bubblande upp genom tasommen. Alia sinncn star vidoppna oeh mottagliga for intryek. Da skjuter ett minne fran barndomen upp i medvetandet: barnungen som stack ut for att biota ner sig, ivrig hoppade ner i an oeh vadade ut, forsiktigt kikande att ingen sag. Men aek, dar kom nagon. En fast hand i axeln som skakade honom: "Sa dar far du inte gora, akta dig bara, annars... " Handen slappte inte taget, den holl fast genom alia bamaaren. - "Sa dar far du inte g6ra..." blev en standigt mullrande ramsa. Pojken giek aidrig mer ut ian, satt pa abradden och fantiserade och sorjde. Barnet vaxte. Den harda handen dog. AnJra kom efter, hotade med andra slags ramsor: "Var som vi andra, karl, annars..." Mannen ville inte vara som de andra, forsokte folja sin egen vag. Da foraktade de honom, sarlingen, onyttingen - han var ju snurrig, sag i syne... galningen, den synske fan... Mannen fran Hoggarden greps av plotsligt raseri, skrek in mot bygden: "Jag tanker inte tanda rok, viii inte tillhaka till H valba, orkar inte med ert han oeh forakt." Han fortsatte. gie k snabbare, kande sig ater tryekt av denna livslanga press. Alia de tusen ganger han tigit gjorde sig paminta, nar han bitit ihop tandema, bojt huvudet. Forst nu, som han gick dar oeh for forsta gangcn i livet opatalad kunde vara sig sjalv, forstod han hell oeh fullt hur fasansfullt alit detta var. Da tick han en ingivelse, eldande, forlosande. den bjod raddning i svarsagda ord. oropade nodrop. Mannen atervande till grottan med sin odiktade dikt. * 14 I manga dagar kampaje mannen fran Htlgg:lrden med sin dikt innan han tick det sagt 80m maste sagas. hirlamad av modklshet, odmjuk oeh segcryr hade han slungats mellan himmel oeh helvcte. I den svartaste ovisshet hade han sett sol oeh mane skifta plats p[1 himlen. Men nu var det gjort. Han hade rorat sina ntidrop. filrvandlat dem till ord oeh dikt som nu lag utskrivet pa skrinloeket framfor britsen. Den morgon han var klar giek han ut pa fjallkantcn oster om grottan oeh satte sig. Skaparo.;,ill. utmattad oeh utvakad somnade han i godvadret dill han satt. MeJan han sover kommer en bal fdin Hvalha s,lniira att mannen kan se att diir ligger m"lgon p[1 klipphyllan. Den som filrst fiir syn pa honom siiger med snrgsen rosl, att dar ligger mannen thin Htiggarden. "Hur letade de egentligen den gangen. han har jll sjiilv kunnat ta,ig i land for att dt)'?" De gar in oeh Iilggcr till. Fyra av karlarna gar i land. de tar med sig mast oeh segel - ma<;tc.iu i v:\rt fall Uicka over liket, om de nu intc skulk kllllna 1':1 dd mel! sig utan att skaffa mera hjiilp. Tigandc oeh med tunga steg gar de IIpp pit (In. Saktar stegen. eftersinnande. Oct iir ingen Fager syn de Kommer att milta. Det iir tva veckor sedan nch har har han legat for himlens alia f;"lglar. - De g~lr lango.;:lmt fram mot honom. kaslar masten ifr{1n sig p,l klirpan. n~1 vaknar mannen oeh vander sig mol demo Tystnad. Karlarna fran Hvalba slirrar. "Du lever'?" sager en ltv demo "Ja. Jag mar bra." "Sa du tog dig upp pa land?' pri)var hvalhamanncn Igen. "Jag... ja. ' "Orkar du g;\ till oaten, eller ska vi..." "Jag kan ga." "Men kanske iir dll hungrig?" 15 Iff

12 I "Hungrig, nej." "Da gar vi till baten da." "Vi ska val det, ja". svarar mannen fran Hoggarden och gar in i grottan. Hvalbamannen ar en smula radda for honom, men gar med in. viii se. Askan pa eldstaden ar kall matskrinet tomt. Likasa vattenbyttan. Mannen fran Hoggarden stoppar pa sig nagra papperslappar, tar ett hoprullat naverstycke och gar ut. Karlarna fran Hvalba gar ocksa ut. De stanger dorren efter sig och sa gar de ned till baten. lir Purkhus "1

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING Måla ansikten Mal ansigter 600309 Måla ansikten Mal ansigter SE Du kan enkelt måla ansikten på vaddkulor, träkulor och knappformar med pennor eller pensel och hobbyfärger.

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Murren sneg sig ned i haven efter solnedgang, men i aften brandte der ingen lampe pi verandaen. Gardinerne var taget ned, og vandtonden stod med 25

Murren sneg sig ned i haven efter solnedgang, men i aften brandte der ingen lampe pi verandaen. Gardinerne var taget ned, og vandtonden stod med 25 Andet kapitel Fyret J\ enne store, vigtige aften drejede vinden sagte I-l rnod ost, det var blast op lige efter klokken tolv, men afrejsen var sat til solnedgang. Havet var varnlt og havde en dyb, bl8:

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

KØRESTOLEN BOGOTA RULLSTOL BOGOTA. Brugsanvisning. Bruksanvisning

KØRESTOLEN BOGOTA RULLSTOL BOGOTA. Brugsanvisning. Bruksanvisning DK SE KØRESTOLEN BOGOTA Brugsanvisning RULLSTOL BOGOTA Bruksanvisning DK Ryglænshøjde: 43 cm Højde i alt: 92 cm Længde i alt: 97 cm Bredde i alt: 63,5 cm foldet ud Bredde i alt: 27 cm sammenfoldet Egenvægt:

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen.

Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen. Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen. I landet skinner solen, og himlen den er blå. Der drømmer børn om skolen, der ønsker de at

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

På vildspor. Gc3903W. - en mystery-cache af Fjollerikkerne

På vildspor. Gc3903W. - en mystery-cache af Fjollerikkerne På vildspor På vildspor Gc3903W - en mystery-cache af Fjollerikkerne 12.12.2011 Råd og vejledning e ee Cachen er ikke på disse koordinater: N56 49.254 E010 03.926, men det er et godt sted at starte. Cachen

Læs mere

Scandinavian Languages 2h

Scandinavian Languages 2h THE UNIVERSITY OF EDINBURGH FACULTY OF ARTS SESSION 2002-03 SCANDINAVIAN STUDIES Scandinavian Languages 2h 1 O June, 9.30-12.30 In line with Faculty recommendations these papers will be anonymously marked.

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 15. december

JULEPOSTHUSET. 15. december JULEPOSTHUSET afs.15 - side 1 JULEPOSTHUSET 15. december LYD: CLS POSTHUS KLIK FRA EL-KONTAKT STOL VÆLTER BRAG (NOGET FALDER PÅ GULVET) MIAUV FRA KAT BORNHOLMERUR TIKKER KNIRKENDE DØR POSTHUSDØR KLEMTER

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

[Bl. 23r] Vi sad i kupeen jeg Horneman og Dansken Vi skulde[?]... Rivieraen Vi for forbi landskaber fremmed for os skjønne underlige som i eventyrerne Et feland fra tusind og en nat Blændende hvide villaer

Læs mere

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter - rædsel og skræk Ordforklaring Se, syng, lyt, læs Skriv ind navneord Hvad er? Hvad betyder ordet? Hvorfor fejrer man? Se, syng, lyt og læs. Se videoen rædsel

Læs mere

Eventyret er en gendigtning af Eventyret om Katrine i Smutlandia fra De grønne pigespejderes medlemskampagne i 1995.

Eventyret er en gendigtning af Eventyret om Katrine i Smutlandia fra De grønne pigespejderes medlemskampagne i 1995. Eventyret om Sofie i Spirrevippernes land Eventyret er en gendigtning af Eventyret om Katrine i Smutlandia fra De grønne pigespejderes medlemskampagne i 1995. I en ganske almindelig lejlighed, i en ganske

Læs mere

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul Tre eventyr inspireret af Els Cools univers Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater Af Anneline Köhler Juul Svendborg d. 3.oktober 2013 Springe i skov Drengen spurgte elefanten,

Læs mere

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte

Læs mere

Den lille Rødhætte Eventyr Et eventyr af Brødrene Grimm

Den lille Rødhætte Eventyr Et eventyr af Brødrene Grimm Den lille Rødhætte Eventyr Et eventyr af Brødrene Grimm Der var engang en sød, lille pige, som alle mennesker holdt meget af, men ingen elskede hende som hendes bedstemor, der slet ikke vidste, hvor godt

Læs mere

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet.

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. MARC NEWSON FOR Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. Godt design har altid handlet om tidsløse produkter... som har en følelse af kvalitet. MARC NEWSON SMEG-INTE

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Julemanden: Hvad kan du?

Julemanden: Hvad kan du? Der var engang en nisse, der ville søge arbejde hos Julemanden. Julemanden havde et værksted, hvor der altid var plads til flere opfindsomme og fingernemme hjælpere. Julemanden: Hvad kan du? Nissen fik

Læs mere

Tekster. 1. Jeg vil bare se dig sidde i min sofa Tekst og musik: Helena Ljunggren. 2. Et spor i den nyfaldne sne Tekst og musik: Helena Ljunggren

Tekster. 1. Jeg vil bare se dig sidde i min sofa Tekst og musik: Helena Ljunggren. 2. Et spor i den nyfaldne sne Tekst og musik: Helena Ljunggren Tekster 1. Jeg vil bare se dig sidde i min sofa Jeg kan godt blive imponeret over alt det, du kan og vil, og i kunsten at kurtisere der ved du os lig, hvad der skal til. Men jeg vil bare se dig sidde i

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Nej, det er min! sagde Jasmin. Årh, kom nu, bare et stykke, grinede jeg, og sprang frem for at prøve at stjæle mig til et stykke.

Nej, det er min! sagde Jasmin. Årh, kom nu, bare et stykke, grinede jeg, og sprang frem for at prøve at stjæle mig til et stykke. Pizza Zakiya Ajmi Jeg får kvalme af den sprøde skorpe. Kødstykkerne, osten, fedtet, der blander sig til en våd, klam grød i min mund, og som jeg kun med nød og næppe kan få mig selv til at sluge. Mor kom

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere