Notat om solcelleteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om solcelleteknologi"

Transkript

1 Notat om solcelleteknologi Foto: EnergiMidt A/S 1 PA Energy Ltd.

2 Indholdsfortegnelse 1. Solcelleteknologi karakteristika Introduktion Solcelleteknologier Ressourcen orientering af solcellepanel Konfigurationer kapacitet Indvirkning på el-net Teknologispecifikke fordele og ulemper Energitilbagebetalings tider, miljøpåvirkning og genbrug Normer & standarder Perspektiver for solcelleteknologiens udvikling op til Anvendelses perspektiver for solceller Økonomiske perspektiver Teknologiske perspektiver Dansk potentiale op til Solindstråling ressourcen orientering Hovedanvendelser og tilhørende scenarier Bygningsintegrerede/-placerede Barmarks anlæg Andre tendenser Andre udredninger Sammenfatning Potentiale efter Udfordringer Teknologidata PA Energy Ltd.

3 1. Solcelleteknologi karakteristika 1.1 Introduktion Solceller er en relativ ny energiteknologi, som omsætter en del af lysets energiindhold direkte til elektricitet uden nogen form for miljøpåvirkning, støj eller bevægelige dele. Med dagens solcelleteknologi 1 kan % af lysets energiindhold omsættes til el, afhængig af solcellernes konstruktion og kvalitet. Solcellernes elproduktion er proportional med lysindfaldet, og der produceres således også el i gråvejr. Én kw solcellekapacitet 2 har en overflade på 6-7 m 2. Med en typisk dansk solindstråling på godt 1000 kwh/m 2 /år fås under optimale solindstrålingsforhold en solcelle-elproduktion på omkring 150 kwh/m 2 /år; skal solcellernes jævnstrømsproduktion (DC) omsættes til vekselstrøm (AC) for at kunne fødes ind på el-nettet fås en nettoproduktion på omkring 135 kwh/m 2 /år eller 875 kwh/år for hver kw kapacitet installeret. Solcellemoduler har normalt en levetid på mere end 25 år - ofte væsentligt længere - og udviser en energitilbagebetalingstid 3 på 1-2 år. Solcelleproduceret el er under danske forhold, i 2007 skønnet til knap 3 kr/kwh, ikke konkurrencedygtig sammenlignet med konventionel el, dog vokser antallet og omfanget af nicheanvendelser kraftigt og det største danske potentiale ses i bygningsplacerede/-integrerede anvendelser. Teknologiens learning curve viser faldende priser og denne tendens ventes at fortsætte med et stedse voksende marked som følge; effektiviteten forventes samtidig fortsat at stige, således at pris/ydelses forholdet konstant forbedres de kommende år. For den almindelige danske forbruger forventes solcelle-el at blive konkurrencedygtigt mellem 2015 og EU Kommissionen 4 forventer følgende generelle prisudvikling for solcelletek-nologien: År Solcellemodulpris [ /W] Solcelleanlægspris [ /W] , Solcelleteknologier Første generations solceller baseret på mono- og poly-krystallinsk silicium (Si) har båret udviklingen frem til dato og udgjorde i 2007 mere end 80 % af markedet, poly-krystallinsk Si alene 50 %. Også fremover forventes krystallinsk silicium at udgøre grundlaget for solcelleindustrien om end faldende i 2015 til ca. 50 %. En barriere for fortsat vækst i 1 Krystallinsk Silicum (Si) solcellemoduler 2 Solcellers kapacitet eller ydeevne oplyses normmæssigt ved: indstråling: 1000 W/m 2 ; temperatur: 25 C. 3 Energitilbagebetalingstid: den tid solcellerne er om at producere den energi, der medgik til deres fremstilling. 4 PV Technology Research Advisory Council: A Vision of PV Technology for 2030 and Beyond. 3 PA Energy Ltd.

4 krystallinske solceller har i været mangel på feedstock eller egnet silicium. I 2009 forventes denne barrier helt at være afviklet med accelerende prisfald til følge. Typiske moduleffektiviteter ligger mellem %. Anden generations solceller baseret på tyndfilm af f.eks. amorft silicium, cadmium-tellur og kobber-indium-selen har været i begrænset produktion gennem adskillige år, og har været betragtet som fremtidens løsning p.g.a. ringe materialeforbrug og egnethed for stor-skala produktion. Det har vist sig langt sværere end forventet at produktmodne tyndfilmsteknologier, men siden 2006 synes industrien at have fået langt bedre styr på produktionen, og mængden og kvaliteten af tyndfilmsprodukter er nu stigende. Typiske moduleffektiviteter ligger mellem 6 12 %. Tredje generations solceller er et nyt begreb, hvis indhold endnu diskuteres. Begrebet omfatter høj-effektive tyndfilms teknologier, med flere solceller stakket oven på hinanden hver udnyttende en del af lysets spektrum og med resulterende effektivitet i området %. En speciel gruppe solceller udgøres af de foto-elektrokemiske (PEC) eller organiske solceller, som indtil videre udviser ringe effektivitet og begrænset levetid, men indebærer en potentiel meget lav fremstillingspris. PEC typer foreligger som pilot produkter med modul effektivitet på 5-7 %. Der udvikles ligeledes polymere celler (plast baserede celler), der kan omfatte både tyndfilms- og PEC teknologi med potentielt meget lave priser. Endelig foregår der grundforskning i nye solcellematerialer og strukturer, f.eks. nanorør. 1.3 Ressourcen orientering af solcellepanel Solindstrålingen udgør en kolossal energikilde som illustreret til venstre. Sagt på en anden måde verdens nuværende årlige energiforbrug svarer til én times global solindstråling. Solindstrålingen globalt set er nogenlunde godt kortlagt bl.a. via traditionelle meteorologiske målestationer og sattelitter, men der kan stadig være relativt store forskelle for en given lokations solindstrålingsdata fra de tilrådighedværende kilder. For mindre solcelleanlæg betyder dette meget lidt, men for økonomiske kalkulationer af større solcelleanlæg, f.eks. større end 1 MW, betyder usikkerheden, at der såfremt lokale mangeårige tidsserier af målte indstrålingsdata ikke findes - ofte må laves specielle analyser af den lokale solindstråling, hvilket kan være både kompliceret og dyrt. 4 PA Energy Ltd.

5 Groft sagt kan man sige, at for et nettilsluttet solcelleanlæg vil den optimale orientering af et givet solcellepanel være mod syd (på den sydlige halvkugle mod nord) og med en hældning svarende til den aktuelle breddegrad. For et stand-alone solcelleanlæg med batterilagring er den optimale orientering noget mere kompliceret og bl.a. afhængig af indstrålingens sæsonvariation, prisen på lagringsmediet og ønsket om forsyningssikkerhed. Der findes en lang række kommercielt tilgængelige softwarepakker til analyse af den optimale orientering af et givet solcellepanel. 1.4 Konfigurationer kapacitet Solcelleanlæg er grundlæggende modulære ligesom et Lego system med solcellemodulet som den i praksis mindste byggeklods. Modulerne fås i mange størrelser, fra 10 W til flere hundrede W, og beregnet til fritstående montage eller bygningsindpasning. Der er i princippet ingen grænser for kapaciteten for et givet solcelleanlæg, og de p.t. største anlæg er på knap 50 MW. I Californien er der planlagt anlæg op til 800 MW og Kina rapporteres at planlægge et 1 GW anlæg. Det Internationale Energi Agenturs solcellesamarbejde, IEA-PVPS 5, gennemfører udredninger om stor-skala solcelleanlæg med kapacitet på adskillige GW. I den modsatte ende af skalaen findes utallige eksempler på små solcelleanlæg til ure, lommeregnere, mobiltelefoner, komputere og telemetrisystemer. Elektrisk set udviser teknologien stor fleksibilitet og anlæg kan konfigureres på utallige måder og med små decentrale eller store centrale vekselrettere. 1.5 Indvirkning på el-net I gennem de seneste 15 år er der internationalt gennemført en lang række studier og forsøg m.h.p. at belyse solcelleanlægs indvirkning på et el-net og hvorledes en høj koncentration af solcelleanlæg påvirker nettet; Danmark har deltaget og deltager i dette udredningsarbejde. De hidtil foreliggende hovedkonklusioner er: Solcelleanlæg kan understøtte lokale el-net, forbedre el-kvalitet og reducere behov for netudbygning. Solcelleanlægs produktionsprofil passer ofte sammen med belastningen på et givet elnet: produktionen er højest, når der er mest behov derfor. Produktionsprofilen lader sig forudsige med relativ stor sikkerhed. Ved meget høj penetration af solcelle-el i et givet el-net kan der opstå problemer i form af utilsigtede spændingsstigninger. 5 Se: under Task 8 5 PA Energy Ltd.

6 1.6 Teknologispecifikke fordele og ulemper Fordele ved solcelleanlæg Solcellemoduler har en lang levetid, 30 år eller mere, og vil i denne tid uden emissioner af nogen art og med meget ringe krav til vedligehold producere høj kvalitets energi, elektricitet, når lysforholdene betinger dette. Denne elektricitet substituerer el fra kraftværkerne og bidrager således til reduktion af CO 2 udslip. Solcellemodulerne lader sig genbruge (recycle), og der er etableret et frivilligt EU omfattende samarbejde herom 6. Indsamling og genbrug af solcelleanlæggenes elektronik og øvrige komponenter er reguleret via gældende EU direktiver og nationale bestemmelser. Solcellemodulernes energitilbagebetalingstid er typisk 1-4 år og modulerne har en økonomisk 7 levetid på 30 år eller mere. Fundamentale fejlmekanismer og absolutte levetider for solcellemoduler kendes endnu ikke. Solceller er den eneste vedvarende energi teknologi, som producerer høj kvalitets energi (el) og som let lader sig indpasse i et bygnings- eller bymiljø. Solcellemoduler lader sig integrere i tagflader og facader på bygninger og strukturer, og kan med passende arkitektonisk 8 indsats anvendes direkte som et stilelement i byggeri. Der er forholdsvis store fridhedsgrader m.h.t. orienteringen af et solcellepanel i Danmark. Erfaringer fra udlandet, specielt i central Europa, USA og Japan, viser at virksomheder er overordentlig tilfredse med at have installeret solcelleanlæg, idet solcellepanelet ud over at producere el er meget synligt og signalerer et højteknologisk og samtidigt miljøbevidst image. Dette har dog indtil videre kun fundet meget begrænset genklang i Danmark. Ved nybyggeri og i et vist omfang ved renovering af eksisterende byggeri kan solcellemoduler erstatte andet byggemateriale, f.eks. tagplader eller facadeplader, hvorved der opnås en forbedret økonomi for solcelleanlægget. Erfaringerne både fra udland og fra Danmark 9 viser, at et solcelleanlæg gør elektricitet meget synligt og nærværende for de mennesker, der ser solcelleanlægget 6 Se: 7 Økonomisk levetid: den levetid man forventer det forsvarligt at vedligholde/reparere et givet solcelleanlæg inkl. én udskiftning af vekselretteren 8 Nye generationer af arkitekter, bl.a. fra Århus Arkitektskole, modtager undervisning om anvendelse af solceller i byggeri m.v. 9 SOL-300 projektet har gennem adskillige år kunne påvise el-besparelser på ca. 10% i husholdninger med solcelleanlæg. 6 PA Energy Ltd.

7 hver dag. Resultatet er ofte energibesparelser gennem ændret adfærd, en effekt som kan forstærkes gennem supplerende tiltag som synliggørelse af solcelleanlæggets energiproduktion. Kritiske forhold for solcelleanlæg Solcelleproduceret el er endnu ikke konkurrencedygtigt under danske forhold; dette forventes at blive tilfældet for private husholdning og institutioner, som omfattes af den gældende netto-målingsordning mellem 2015 og Der forventes en fortsat forbedring af solcelleteknologiens pris/ydelses forhold de kommende år eller længere. Den samfundsøkonomiske værdi af solcelle-el er dårligt belyst, og der findes p.t. ingen alment accepterede modeller eller metodikker. Der foregår løbende internationalt et udredningsarbejde om værdien af solcelle-el født ind forskellige steder i et el-net og i forskellige kontekst, men man er endnu langt fra alment accepterede konklusioner og anbefalinger. Solcelleanlægs ydelse er afhængig af adgang til energikilden: lyset. Det er derfor af væsentlig betydning, at man meget tidligt i et solcelleprojekt analyserer lysindstrålingsforholdene nu og fremover. Solceller producerer strøm både fra direkte sollys og fra diffust lys. Under danske klimatiske forhold vil omkring halvdelen af produktionen komme fra direkte sollys og den anden halvdel fra diffust lys. Årstidsvariationen i el-produktion er omkring 1:10. Skyggedannelser kan få dramatisk indvirkning på et solcellepanels ydeevne. Påvirkes blot en lille del af en større serieforbindelse af solcellemoduler af skygge, vil man miste hele den pågældende serieforbindelses produktion. Skyggevirkning kan dels optræde i form af træer, bygninger eller andre strukturer, der findes mellem solcellepanelet og solens bane, dels i form af skyggedannelser umiddelbart omkring solcellepanelet, f.eks. p.g.a. udstikkende metalprofiler, murkroner m.v. Solcellepaneler (krystallinske Si typer) skal have så god en køling som muligt, idet virkningsgraden aftager med stigende temperatur. Et fritstående solcellepanel køles ved konvektion fra panelets bagside, men ved bygningsintegrerede anvendelser, hvor panelets bagside kapsles inde, skal det tages specielle forholdsregler for at undgå unødvendig høje temperaturstigninger og dermed nedsat ydelse. En temperaturstigning på 10 C bevirker et fald i ydelse på omkring 10 %, idet solcellers nominelle ydeevne opgives ved 25 C. 7 PA Energy Ltd.

8 1.7 Energitilbagebetalings tider, miljøpåvirkning og genbrug Der er internationalt gennemført en række analyser af solcelleteknologiens miljøpåvirkninger, herunder livs-cyklus analyser, energitilbagebetalings tider og genbrugsmuligheder. Livscyklus analyser for de forskellige solcelleteknologier er beskrevet i adskillige sammenhænge 10, og der foregår en løbende opfølgning af disse analyser som følge af ændringer i materialeforbrug, fremstillingsmetoder, effektiviteter og levetider samt afskaffelse/genbrugsmuligheder. Energitilbagebetalingstider anvendes ofte som et nøgleord for solcellemodulers og systemers miljøindvirkning. I dag konservative værdier 11 - fra er illustreret nedenfor for krystallinske Si solcellemoduler og anlæg med selve solcellerne fremstillet af Si på forskellig vis: ribbon, multi-krystallinsk og monokrystallinsk, og fordelt på selve modul-laminatet, dets ramme og resten af anlægget (Balance-of-System BOS). To indstrålinger er vist: M-EUR er Midteuropa med ca kwh/m 2 /år (svarer til Danmark) og S-EUR er Sydeuropa med ca kwh/m 2 /år. Det fremgår klart at fremstilling af solcellelaminatet inkl. Si feedstock, wafer og celler er energikrævende som tidligere omtalt. For de mest almindelige multi- og monokrystalinske solcellelaminater fremstillet i 2008 og anvendt under danske betingelser - anslås energitilbagebetalingstiden til 2,5 3,5 år. Disse nøgletal forbedres løbende som følge af reduceret/ændret materialeforbrug og bedre fremstillingsteknologier, og det skønnes at der kan opnås yderligere % forbedring. 10 Se bl.a.: 11 Kilde: Eric Alsema & Mariska J. de Wild-Schoten, Environmental Impact of Crystalline Silicon PV Module Production, PA Energy Ltd.

9 Genbrugsmulighederne er godt belyst 12 og der er i Europa etableret en frivillig indsamlings- og genbrugsordning for solcellemoduler. Solcellemoduler lader sig i vid udstrækning genbruge på kommercielle vilkår. Indsamling og genbrug af solcelleanlæggenes elektronik m.v. er reguleret af gældende EU direktiver og nationale bestemmelser. Solcelleteknologien er endnu en ung teknologi, og for 2008 skønnes der i Europa kun at blive tale om ca tons solcelle-skrot ; i 2020 forventes dette tal at sige til mere end tons på basis af en forventet økonomisk anlægslevetid på 30 år. 1.8 Normer & standarder Solcelleteknologien er den vedvarende energiteknologi, der p.t. er bedst dækket af internationale normer og standarder. Den Internationale Elektroteknisk Kommite (IEC) 13 har i adskillige år haft en arbejdsgruppe, TC-82, som udelukkende beskræftiger sig med solcelleteknologi, og der er udgivet en lang række normer og standarder, herunder bl.a. IEC Standard for krystallinske moduler og Standard for amorfe moduler PA Energy Ltd.

10 2. Perspektiver for solcelleteknologiens udvikling op til 2050 Det Internationale Energi Agentur (IEA) er ofte blevet anklaget for at være ude af trit med markedsudviklingen og perspektiverne for de forskellige energikilder og -former. I 2008 reviderede IEA sine prognoser bl.a. i form af Energy Technology Perspective (ETP) Vedvarende energi, og dermed også solceller, indgår nu synligt i energimikset og dermed i emmissions regnestykket. Blue map er IEA s mere aggressive fremskrivning med det mål at reducere CO 2 udslip i 2050 til 50 % af det nuværende niveau. 2.1 Anvendelses perspektiver for solceller Produktionen af solceller har siden 1990 udviklet sig som skitseret. I 2007 skønnes den globale solcelleproduktion at være knap 4 GW, og vækstraten har siden 2000 i gennemsnit været over 40 %/år. Denne tendens forventes at fortsætte med endog stigende vækstrater i de førstkommende år. Der er blevet udarbejdet utallige prognoser for solcellernes udbredelse af såvel regeringer, institutioner, banker og investorer, industrien og konsulenter/eksperter; praktisk 10 PA Energy Ltd.

11 talt alle prognoser har vist sig at være for konservative. Et typisk eksempel er vist her til venstre. Den schweiziske bank Sarasin har gennem flere år udsendt anerkendte prognoser for det gloable solcelle markeds udvikling, og her vises i sammenhæng prognoserne fra 2004 til Baseret på respekterede prognoser og egne vurderinger er der opstillet følgende prognose for det europæiske og det globale markeds udvikling op til Årligt marked: EU 4 8 GW 75 GW 250 GW ~500 GW Globalt 6 14 GW 140 GW 600 GW ~2.000 GW En sådan vækst vil nok være teknisk mulig uden oplagte flaskehalsproblemer, vil betyde at en væsentlig del af EU s udbygning/udskiftning af kraftværkskapaciteten vil blive med solceller og at der vil opstå en voldsom efterspørgsel efter kompetent arbejdskraft på mange niveauer. Flere lande har udarbejdet langtidsplaner eller roadmaps for solceller. Herunder vises kort roadmaps for solcelleteknologiens nuværende tre kraftcentre EU, Japan og USA. EU 14 (Kommissionens PV Technology Platform) PA Energy Ltd.

12 Japan (NEDO) USA (Solar America Initiaitve) 12 PA Energy Ltd.

13 2.2 Økonomiske perspektiver Sammenligning af forventet prisudvikling per kwh for ovennævnte tre road maps, samt verdens p.t. største solcellemarked: Tyskland. 13 PA Energy Ltd.

14 Hoveddrivkraften bag den japanske road map er Japans mangel på egne energikilder; for den amerikanske og den europæiske road map er hoveddrivkraften ønsket om at skabe nye arbejdspladser og konkurrencedygtig industri. Selvom priserne per kwh i udgangspunktet 2005 afviger væsentligt er der dog et rimeligt sammenfald i fremskrivning af den forventede prisudvikling for solcelleproduceret el, og der kan næppe være tvivl om, at grid parity eller privatøkonomisk konkurrencedygtighed nås i det mest af EU inklusiv Danmark i perioden og at basal konkurrencedygtighed med el produceret via fossile brændsler opnås omkring 2030, muligvis før afhængig af prisudviklingen på olie, gas og kul. Årlige driftsomkostninger ved solcelleanlæg oplyses typisk til 0,5 1,5 % af investeringen. 2.3 Teknologiske perspektiver Som tidligere omtalt i afsnit 1.2 tales der om tre generationer solcelleteknologi. Første generations teknologierne forventes at være markedsledende op til 2020 og måske længere. Der foregår en konstant industriel F&U indsats for at reducere forbruget af krystallinsk Si og for at reducere fremstillingsomkostningerne generelt. Anden generations teknologiernes markedsandel er allerede nu voksende, og de forskellige tyndfilmsteknologier kan forudses at blive markedsledende efter Tredje generations teknologierne er endnu per definition præget af grundforskning og F&U aktiviteter og kan næppe forventes at blive kommercielle i nævneværdigt omfang før omkring Traditionelt siges det, at der går mindst 20 år fra man har en vellykket laboratorie solcelle til man kan nå industriel produktion. 14 PA Energy Ltd.

15 kwh pr m² 3. Dansk potentiale op til Solindstråling ressourcen orientering Den årlige solindstråling i Danmark varierer normalt ikke mere end 10 % fra et gennemsnitstal (referenceåret), og udgør ca kwh/m 2 /år for en vandret flade. Orienteres fladen mod syd med en hældning på 42 fås godt 1200 kwh. På grund af Danmarks placering omkring 56 nordlig bredde er årstids-variationen stor, mere end en faktor 10 fra bedste (juni) til ringeste (december) måned. Dansk Meteorologisk Institut (DMI) registrerer solindfald på 16 målestationer fordelt over landet og har gjort dette i mange år; der foreligger således pålidelige måledata for det meste af landet 15. Afvigelsen fra sted til sted i Danmark er godt 10 % med det østlige Referenceårets solindfald 1200 Danmark som det højeste og 1000 Midtjylland som det laveste. 800 Medio 2007 indledte EnergiMidt et måleprojekt støttet af Energinet.dk, hvor der spredt over hele landet er etableret 16 nettilsluttede solcelleanlæg, hvor der løbende registreres solindstråling vandret Azimuth (globalstråling som DMI), indstråling i plan med solcellepanelet samt solcelleanlæggets el-produktion. Med tiden vil dette projekt i væsentlig grad kunne bidrage til at komplettere fundamentale danske data nødvendige for design af solcelleanlæg. Omkring halvdelen af et solcelleanlægs el-produktion i Danmark hidrører fra direkte sollys og den anden halvdel fra diffust lys. I praksis betyder det, at man for nettilsluttede solcelleanlæg kan anvende verdenshjørneorientering mellem øst over syd til vest og hældninger mellem 20 og 60 uden at miste mere end højst 20 % i ydeevne i forhold til den optimale orientering. Der er således generelt store frihedsgrader for orienteringen af solcellepaneler under danske forhold. 15 Solindstrålingsdata for Danmark er mere detaljeret vurderet og beskrevet i EFP-07 projektet: PV-OPT (J. nr.: ); projektrapporten forventes at foreligge i løbet af maj PA Energy Ltd.

16 3.2 Hovedanvendelser og tilhørende scenarier I flg. den danske Solcellestrategi 16 er det største potentiale for solcelleanvendelse i Danmark bygningsplacerede og bygningsintegrerede anlæg. Denne anvendelsesform indebærer flere fordele: Allerede bebygget areal udnyttes til el-produktion der kræves ikke nyt areal Der er nem adgang til el-nettet og el-produktionen kan helt eller delvis anvendes i bygningen Der er begrænset behov for nye strukturer til at placere solcellemodulerne på Solcellemodulerne kan indgå i klimaskærmen og få multifunktion i bygningen og opnå æstetiske værdier Solcellerne er således den eneste vedvarende energiform, der producerer højkvalitets energi (elektricitet), og som let lader sig indpasse i et bebygget område eller et egentligt bymiljø. Solcellerne kan indgå i beregningen af en given bygnings energiramme, og med de planlagte stramninger af energirammen kan solcellerne forventes at få øget betydning i forbindelse med nybyggeri eller ved væsentlige ombygning. Nettilsluttede barmarksanlæg vil med tiden også kunne forventes i Danmark, når først konkurrencedygtighed med forbrugsprisen for el opnås og senere når konkurrencedygtighed med fremstillingsprisen for el opnås, se også afsnit 2.2. I eksempelvis Tyskland var der ved udgangen af 2007 etableret 350 MW barmarksanlæg i størrelsen 0,1 til 40 MW, svarende til ca. 10 % af den i Tyskland installerede solcellekapacitet. Barmarksanlæggene etableres typisk på marginaljorde. Stand-alone solcelleanlæg er kommercielt konkurrencedygtige til mange anvendelser som eksempelvis: signalanlæg, telekommunikationsanlæg, telemetrianlæg samt i stigende omfang by-møbler som parkeringsautomater, informationstavler m.v. Stand-alone anvendelser må forventes at få stigende omfang i Danmark i takt med faldende priser og stigende bevidsthed om teknologiens muligheder, men vil næppe få væsentligt indvirkning på landets elforsyning. Danmarks årlige el-forbrug er på TWh. For at fremstille en tilsvarende elmængde under danske forhold med dagens solcelleteknologi kræves et areal på km 2, og teknologien er således arealkrævende. Arealanvendelsen i Danmark har udviklet sig væsentligt de sidste 100 år 17, bl.a. er det bebyggede areal steget fra 3 % i slutningen af 1800 tallet til knap 10 % i Arealfordelingen i 2000 er skitseret herunder. 16 Solcellestrategien er p.t. under revision og ny udgave forventes i første halvdel af PA Energy Ltd.

17 Omkring km 2 er såkaldt bebygget og befæstet areal inklusive veje, jernbaner og anden infrastruktur. Det skønnes at egentlige bygninger har et fodaftryk svarende til 15 % heraf eller godt 600 km 2. For at dække Danmarks nuværende el-forbrug kræves et solcelleareal svarende til halvdelen at det egentligt bebyggede areal, hvilket ikke er realistisk p.g.a. orienteringsmæssige og skyggemæssige begrænsninger, m.v. Det teoretiske tekniske potentiale for bygningsplacerede og bygningsintegrerede solcelle-anlæg skønnes til en fjerdedel af det egentligt bebyggede areal, hvorfor ca. halvdelen af Danmarks el-forbrug ville kunne dækkes på denne måde Bygningsintegrerede/-placerede jernbaner vil potentialet yderligere vokse Barmarks anlæg Grafen til venstre viser væksten i det bebyggede/befæstede areal og skønnes væksten at fortsætte unændret som fra 1950 erne til i dag, vil det teoretiske tekniske potentiale for bygningsplacerede og bygningsintegrerede solcelleanlæg i 2050 øges med yderligere ca. 25 %. Forestiller man sig solceller placeret på/integreret i andre dele af det bebyggede/befæstede areal som eksempelvis støjafskærmning langs veje og Inddrages barmarksanlæg i overvejelserne om en fremtidig udbygning af solceller i Danmark er der ingen tvivl om at man uden større problemer kan finde de i alt knap 300 km 2 velegnet areal, der kræves for at fremstille de TWH, som Danmark forbruger i øjeblikket. 17 DMU, Faglig Rapport nr. 682, 2008 (www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2008/16/arealanvendelse.htm ) km 2 x ¼ = 150 km 2 ; 1 kw solceller fylder 7,5 m 2 og yder p.t. ca. 850 kwh/år svarende til i alt ca. 17 TWh. 17 PA Energy Ltd.

18 MW Andre tendenser Effektiviteten af de forskellige solcelleteknologier har siden midt i 1970 erne udvist en generel stigende tendens svarende til omkring 5% per år. Samtidig har der været en tendens til prisfald svarende til omtrent en halvvering hvert syvende år. Hvor langt disse tendenser kan fremskrives er ikke klart, men solcellernes pris/ydelses forhold vil helt sikkert blive forbedret mange år frem i tiden, som tidligere omtalt Andre udredninger I 2006 rapporterede PA Energy 19 m.fl. en mere kortsigtet men detaljered fremskrivning af potentialet for nettilsluttede solcelleanlæg i Danmark. Under hensyntagen til solcelleteknologiens lærekurve (learning curve) og den danske solcelle-ressourcebases skønnede formåen blev der opstillet tre scenarier for udviklingen frem til og med Hovedresultatet er vist herunder I dag Høj-vækst Medium-vækst Lav-vækst vokset til 3,1 MW 20. I 2016 ville der under et højvækst scenarie kunne forventes at være knap 100 MW installeret, det mere realistiske mediumvækst scenarie resulterede i 75 MW og lavvækst scenariet i 50 MW. Til sammenligning kan det oplyses, at Danmark ved udgangen af 2005 havde 2,7 MW installeret, hvilket ved udgangen af 2007 var Sammenfatning Der er naturligvis mange usikkerheder forbundet med en udredning af det danske solcellepotentiale frem til 2050, men et forsøg på en kort sammenfatning kan være: Solcellerne har meget ringe miljøpåvirkning; energitilbagebetalingstiden er få år. Solcellerne forventes at blive gradvis mere og mere konkurencedygtige og i Danmark at blive privatøkonomisk attraktive omkring 2020 og samfundsøkonomisk attraktive omkring EFP-05, J. nr , PA Energy A/S, EnergiMidt A/S, Forskningscenter Risø og Dansk Industri: Solceller - betydningen af udbredelse til reduktion af pris og behov og konsekvenser for operationelle mål 20 National reports, Denmark 18 PA Energy Ltd.

19 Solcellerne må forventes primært at blive opsat på eller i forbindelse med bebyggelser, og vil derfor ikke kræve ekstra areal. Solcellerne må forventes i Danmark som i EU og globalt at blive et væsentligt element i elforsyningen efter Solcellerne er en vedvarende energiform med stor folkelig accept, let indpasning i elsystemet og en bred vifte af added values. Solcellerne giver nye muligheder for industri og er velegnet til jobsskabelse (er en af de mest arbejdskraft intensive energiindustrier overhovedet) 3.3 Potentiale efter 2050 Potentialet for solcellerne efter 2050 kan kun anses for voksende. Solcelleteknologien er ikke løsningen på alverdens energiproblemer, men må forventes at blive et stedse mere væsentligt element i fremtidens el-forsyning alene af den grund at den direkte omsætter til el den største og mest vedvarende energikilde overhovedet: solen. 4. Udfordringer Det er mange udfordringer, såfremt Danmark skal være i stand til at udnytte solcelleteknologien i takt med at dennes tekniske og økonomiske udvikling muliggør dette. De største udfordringer er forsøgt opstillet herunder i en ikke prioriteret rækkefølge. I en fremtidig, mere og mere post-fossil energiforsyning vil der være behov for en bred vifte af tekniske muligheder og teknologivinderne kan ikke udpeges på forhånd. Danmark kan naturligvis ikke være teknologiledende på alle felter, men Danmark kan forsøge at følge med i form af en seriøs indsats indenfor alle relevante energiteknologier for at kunne træffe de bedst mulige dispositioner i tide. Danmark har p.t. et af de laveste tal for installeret solcellekapacitet per indbygger i EU; Danmark har ca. 0,5 W/indbygger mod eksempelvis Tysklands ca. 100 W/indbygger. Danmarks ressourcebase til udbredelse af solceller er derfor svag og tiltag og kompetencer som kvalitetssikring, certificering af installatører, opsamling af relevante installations- og driftsdata samt generelle oplysningskampagner bliver nødvendige. Indtil solcellerne bliver privatøkonomisk attraktive, formodentlig omkring 2020, er der behov for et brobygningsfag i form af offentlig støtte til udbredelsen, ligesom det er tilfældet i de fleste EU lande, USA og Japan. Uden et brobygningsfag vil det blive overordentlig vanskeligt for Danmark at kunne opretholde et mindste aktivitetsniveau og dermed at kunne udnytte solcellernes fordele, når udviklingen betinger det. 19 PA Energy Ltd.

20 Danmark har en solcellerelateret industri, som næsten 100 % er baseret på eksport. Samme industri har adskillige gange efterlyst et hjemmemarked for at kunne udvikle/afprøve/evaluere nye produkter under gunstige forhold. Solcelleteknologi er et udpræget højteknologisk område, hvilket normalt ses som et dansk styrkeområde; solcelleteknologien kan blive et dansk flagskib. Der vil i Danmark fremover blive behov for arbejdskraft med kompetencer på solcelleområdet på alle niveauer. Uddannelsessystemet er erfaringsmæssigt trægt at tilpasse til nye teknologier og udfordringer. 20 PA Energy Ltd.

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division SOLCELLER i lavenergibygninger Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division Hvorfor? Solceller kan levere el uden røg, støj og møg Solceller er enkle at integrere i klimaskærmen Solceller holder

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. Fordi priserne

Læs mere

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse Udkast 4 1 af 30 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resumé... 4 3. Visionen solcelleaktiviteter i Danmark... 7 4. Solceller et

Læs mere

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse Del II - Baggrundsnotat 1 af 23 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resumé... 4 3. Visionen solcelleaktiviteter i Danmark... 6 4.

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008 Solceller DONG Energy og solceller, Byens Netværk, d. 17. september 2008 - Hvorfor solceller - Nøgletal, forskning/udvikling m.m. - Politisk opbakning - Eksempler på anlæg - DONG Energy's ydelser - Spørgsmål?

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. 4 Fordi

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

Reduktion af landbrugets klimapåvirkninger

Reduktion af landbrugets klimapåvirkninger Reduktion af landbrugets klimapåvirkninger CO 2 -reducerende tiltag på landbrugsbyggeri Forundersøgelse af solenergiens rolle i fremtidens landbrugsbyggeri Af Henrik Frederiksen, Plan & Miljø oktober 2009

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Kvalitetssikring af solcellemoduler og -anlæg. Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk

Kvalitetssikring af solcellemoduler og -anlæg. Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk Kvalitetssikring af solcellemoduler og -anlæg Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk Nettilslutning af elproducerende anlæg med fokus på mikroanlæg Energinet 19-06-2012 Danskerne

Læs mere

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Ny chance for solceller i dansk byggeri?

Ny chance for solceller i dansk byggeri? Ny chance for solceller i dansk byggeri? Af Ivan Katic, Teknologisk Institut, april 2005 Denne artikel er et forsøg på at gøre status for udviklingen indenfor bygningsintegrerede solcelleanlæg der er inde

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt?

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt? TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG Hvordan projekteres det billigst muligt? Erfaringer har vist, at der i forbindelse med etablering af tagintegrerede solcelle-anlæg eksisterer en række planlægningsmæssige, byggetekniske,

Læs mere

Producer din egen elektricitet... www.dansksolarsystem.dk

Producer din egen elektricitet... www.dansksolarsystem.dk Producer din egen elektricitet... www.dansksolarsystem.dk Information Solcelle systemet Komponenterne i solcelleanlæggene er kvalitetskomponenter, der er certificeret i henhold til de skrappeste europæiske

Læs mere

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Metrotile LightPOwer Med solen som målet den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere

Notat om globale tendenser og perspektiver i solcelle F&U (&D)

Notat om globale tendenser og perspektiver i solcelle F&U (&D) Notat om globale tendenser og perspektiver i solcelle F&U (&D) Kilde: NREL, USA Solceller F&U, Vers. 04 1 PA Energy Ltd. Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Globale tendenser... 3 2.1 Krystallinsk

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering Solcelle selvbyg Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Nettoafregning Solcelletyper Inverter Solceller på FC PV design PV kabler og stik Tilbagebetalingstid Standalone anlæg PV i danmark Solcelle

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Grøn energi er fremtiden Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning det betyder det for dig.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer W kw MW Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut 5 spørgsmål Hvad er solcellers karakteristik og anvendelse i dag? Er solceller en konkurrent til

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Sig farvel til elregningen - én gang for alle

Sig farvel til elregningen - én gang for alle Sig farvel til elregningen - én gang for alle Udnyt vores gratis og mest vedvarende energikilde: Solen DanmarksPaneler gør sol til strøm - året rundt Miljørigtigt CO 2 reducerende Få GRATIS varme når DanmarksPumpen

Læs mere

Insert picture. GermanSolar Præsentation CARBON 20 fra idé til virkelighed om Solceller. WIDEX

Insert picture. GermanSolar Præsentation CARBON 20 fra idé til virkelighed om Solceller. WIDEX Insert picture GermanSolar Præsentation CARBON 20 fra idé til virkelighed om Solceller. WIDEX Indhold 1. Markedet 2. GermanSolar A/S 3. Produkter 4. Projektering 5. Eksempler 1. Markedet for solceller

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL. Et solidt valg ENTREPRISE

Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL. Et solidt valg ENTREPRISE Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL Et solidt valg ENTREPRISE Se mere om os på www.krintel.com ring på 43691173 eller skriv på post@krintel.com Vi har arbejdet med Schüco produkter

Læs mere

energiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

energiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 energiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 20 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Solceller i landbruget

Solceller i landbruget Solceller i landbruget 3-5 mio. m2 tagflader vender optimalt for max. udbytte af solenergi. Der er store perspektiver, men teknologien skal fungere og placeringen gennemtænkes. Solceller og det energimæssige

Læs mere

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil Solvarme - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil ...og en decentral løsning på et centralt problem At der skal findes et alternativ til de fossile energiformer i varmesektoren, synes

Læs mere

Solcelleanlæg nu og i fremtiden

Solcelleanlæg nu og i fremtiden Solcelleanlæg nu og i fremtiden Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk Fra idé til virkelighed Widex 19-01-2012 Solceller er sexede nu også i Danmark! Udvikling fra 1995

Læs mere

Sig farvel til elregningen - én gang for alle

Sig farvel til elregningen - én gang for alle Sig farvel til elregningen - én gang for alle Udnyt vores gratis og mest vedvarende energikilde: Solen DanmarksPaneler gør sol til strøm - året rundt Miljørigtigt CO 2 reducerende Få GRATIS varme når DanmarksPumpen

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Myter om solvarme i byggeriet Jan Erik Nielsen. Gamle myter

Myter om solvarme i byggeriet Jan Erik Nielsen. Gamle myter Gamle myter Solen skinner ikke ret meget i DK Solvarme er en marginal VE-teknologi Solvarme har kun et lille potentiale Solvarme udvikler sig ikke Solvarme er påklistret og ikke pænt Solvarme passer ikke

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Solcelle selvbyg. Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Solcelletyper Inverter Tilbagebetalingstid Solceller på FC

Solcelle selvbyg. Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Solcelletyper Inverter Tilbagebetalingstid Solceller på FC Solcelle selvbyg Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Solcelletyper Inverter Tilbagebetalingstid Solceller på FC Tagintegreret solceller Solcelle placering Solcelle montering Effektivitet Solcelleanlæg

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Nye regler for afregning og opsætning af solceller

Nye regler for afregning og opsætning af solceller (½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte

Læs mere

Professionelle SOLCELLELØSNINGER

Professionelle SOLCELLELØSNINGER Til rådgivere, virksomheder og offentlige institutioner Professionelle SOLCELLELØSNINGER Tænk solceller ind i dit næste projekt 33180 solarelements Erhvervsfolder ny 2.indd 1 22/10/13 16.4906 Tænk solceller

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Terrassetag Carport Solceller

Terrassetag Carport Solceller Terrassetag Carport Solceller 2 Arkitektur og egen grøn elproduktion Denne folder er tænkt som information og inspiration for den grønne projektmager, som ønsker sig en kombination af æstetik og vedvarende

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

SOLON SOLraise. Den effektoptimerede solcelleløsning for maksimal systemsikkerhed.

SOLON SOLraise. Den effektoptimerede solcelleløsning for maksimal systemsikkerhed. SOLON SOLraise DK SOLON SOLraise. Den effektoptimerede solcelleløsning for maksimal systemsikkerhed. Udbyttestigning op til 25 % Modulintern MPP-tracking Mulighed for udnyttelse af tagflader i delvis skygge

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

hos Skousen! Solcelleanlæg 6,2 kw inkl. montering: Fra 89.995,- 10 års invertergaranti 10 års panelgaranti 25 års lineær ydelsesgaranti

hos Skousen! Solcelleanlæg 6,2 kw inkl. montering: Fra 89.995,- 10 års invertergaranti 10 års panelgaranti 25 års lineær ydelsesgaranti NYHED hos Skousen! Solcelleanlæg 6,2 kw inkl. montering: Fra 89.995,- 10 års invertergaranti 10 års panelgaranti 25 års lineær ydelsesgaranti Hvorfor solceller? Med dit eget solcelleanlæg kan du slippe

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere