Analyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt. af Thomas Kirk Sørensen, Colin Stedmon, Kristina Enders og Ole Henriksen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt. af Thomas Kirk Sørensen, Colin Stedmon, Kristina Enders og Ole Henriksen"

Transkript

1 Analyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt af Thomas Kirk Sørensen, Colin Stedmon, Kristina Enders og Ole Henriksen December 203

2 RESUMÉ Denne rapport beskriver resultaterne af en undersøgelse af ca. 00 fisk med formålet at give en indikation af, om fisk spiser plastik og i så fald i hvor stort omfang. Resultaterne af denne analyse af sild og hvilling fra det nordlige Storebælt viser forekomst af marint affald i fisk. Undersøgelsen fokuserede udelukkende på mikroaffald (dvs. affald <5 mm) i størrelsesspektret 0,5-5 mm. Ca. 30 % af undersøgte hvillinger og sild indeholdte mikroaffald. Størstedelen af de forekomster som observeredes bestod af fibre på mellem 0,5 mm og ca. 4 mm. Rapporten afsluttes med en række anbefalinger til hvordan problematikken kunne undersøges yderligere. ENGLH SUMMARY This report describes the results of an analysis where approx. 00 marine fish were studied in relation to ingestion of microlitter, defined as litter smaller than 5 mm. The study focused only on litter in the 0,5-5 mm size range. Approx. 30 % of examined herring and whiting from the Great Belt (Denmark) had ingested microlitter, most of which consisted of 0,5-4 mm fibres. The report provides recommendations for future studies. INTRODUKTION Marint affald er et miljøproblem som i de seneste år har fået stadigt stigende opmærksomhed, og er nu inkluderet blandt Havstrategidirektivets deskriptorer for god miljøtilstand (Anon 2008). Mikroskopisk affald (inkl. mikroplastik), defineret her som affald af størrelser under 5 mm (f.eks. TSG-ML 20), har fået størst opmærksomhed i den videnskabelige litteratur. Et stigende antal undersøgelser har dokumenteret tilstedeværelsen af mikroskopisk affald i bl.a. vandsøjlen (f.eks. Magnusson & Norén 20), strande og marine sedimenter (f.eks. Claessens et al. 20) og i marint biota. I forhold til marint biota inklusive fisk har der været særligt fokus på marine dyrs indtagelse af mikroplastik, bl.a. fordi det har været påvist (Wright et al. 203a) at mikroplastiks overflade kan være en særligt effektiv vektor for hydrofobiske miljøskadelige stoffer som f.eks. PAH er (polyaromatic hydrocarbons). Der har ligeledes været fokus på den fysiske påvirkning som indtagelse af mikroplast kan have på marint biota. Eksempelvis er det for nyligt påvist at sandormen Arenicola marina indtager mikroplastik partikler og at dette påvirker deres energireserver og dermed deres evne til at omsætte sedimenter (Wright et al. 203b). Man har endvidere dokumenteret at mikroskopisk plastaffald som indtages af blåmuslinger kan trænge ind i blåmuslingers væv og forårsage skade på væv og på celleniveau (von Moos et al. 202). Rochman et al. (203) fodrede fisk i laboratoriet med polyetylen fragmenter fra havet og ( virgin ) fragmenter fremstillet til formålet. De dokumenterede at fiskene som spiste marint mikroplastik ophobede kontaminanter fra fragmenternes overflade i deres væv og udviste tegn på stress i leveren. De fisk som spiste det nyfremstillede mikroplastik viste ligeledes tegn på fysisk stress men i mindre omfang.

3 Marine fisk og skaldyrs indtag af plastik inkl. mikroplastik i naturen er ligeledes blevet dokumenteret. Fokoema et al. (203) undersøgte.203 fisk i Nordsøen fordelt på syv kommercielt interessante arter. De observerede plastpartikler i 2,6 % af fiskene (filtermaskestørrelse= 0,2 mm), som regel med en partikel per fisk. Partiklerne havde en gennemsnitsstørrelse på 0,8 mm. Da Fokoema et al. fandt farvede tekstilfibre i næsten samtlige prøver udelukkede de fibre fra analysen grundet mistanke om kontaminering. Lusher et al. (203) observerede mikroplastik i 0 fiskearter (inkl. hvilling) fra den Engelske Kanal. Ud af 504 fisk fandt de mikroplastik i fordøjelseskanalen hos 36,5 % af fiskene. Fragmenter blev fundet via visuel inspektion i størrelsesspektret 0,3-4,3 mm mens de mest almindelige fragmenter var ca. -2 mm. I 68 % af tilfældende havde affaldet form som fibre. Polyamid og rayon var de plasttyper der forekom hyppigst. Mikroplastik er ligeledes fundet i Natura 2000 arten stavsild (Alosa fallax) i Østersøen (Skóra et al. 202.). Murray og Cowie (20) undersøgte maveindholdet hos jomfruhummere fra Clyde Sea og observerede plastik i maverne på 83% af dyrene. I 62% af tilfældene bestod mikroplastik af fibre som havde formet tætte fiberbolde i maverne. Fibrene stammede sandsynligvis fra fiskeredskaberne anvendt i jomfruhummerfiskeriet. Denne undersøgelse af indholdet af mikroaffald i fordøjelsessystemet hos sild og hvilling har til formål at give en indikation af, om fisk også i indre danske farvande indtager marint affald og i givet fald hvor meget. METODE Fiskeprøver 46 hvilling (Merlangius merlangus) og 45 sild (Clupea harengus L.) blev fanget med bundtrawl med DTU Aquas fartøj Havfisken. Fiskene blev fanget på et trawltræk d november i det nordlige Storebælt ud for Sejerø Bugt (fig. ). Herefter blev fiskene frosset ned og fragtet fra Nordjylland til DTU Aquas laboratorier i Charlottenlund. Hvillinger og sild bestod af unge fisk og var relativt ensartede og små med en gennemsnitslængde på hhv. 79,6 mm og 45,5 mm. Hvillinger af denne størrelse kan både være demersale (knyttet til bunden) og pelagiske (knyttet til vandsøjlen) og er rovfisk med både bundlevende og pelagiske fisk samt bunddyr som bytte. Unge sild er udpræget pelagiske og lever af små organismer i vandsøjlen. Fig. Sild og hvilling fanget med bundtrawl af DTU Aquas fartøj Havfisken på station 662 ud for Sejerøbugten. 2

4 Opløsning af væv og organisk materiale Uddissekerede silde- og hvillingeindvolde blev lagt i 250 ml glasbeholdere (fig. 2), hvori 40 ml 0 % KOH af analysekvalitet blev tilsat. Efter 4 dage var langt størstedelen af vævet opløst. 40 ml natriumhypoklorit (4 % aktiv fri klor) blev dernæst tilsat og prøverne stod yderligere to dage. Alt væv var nu opløst undtaget noget af fedt fra omkring organerne, som havde dannet et lag øverst i glassene (se figur i Bilag ). Fig 2. Sild og hvillingeindvolde i glasbeholdere. Filtrering af prøver Efter opløsning af væv blev prøverne filtreret på 250 µm gennemsigtigt nylon planktonnet som forinden havde været vasket i 0 % HCl syrebad og dernæst skyllet med ultrarent Millipore vand. Planktonnet blev skåret i stykker med diameter på 25 mm og filtreret med et vakuum filtrationssystem. For at sikre at alt blev overført fra glasbeholderne, tilsattes 00 ml ultrarent vand som efter endt omhvirvling blev filtreret. To blanke kontrolfiltre gennemgik samme procedure kun med ultrarent vand og reagens (se figur i Bilag ). Efter filtration blev prøverne opbevaret i petriskåle med låg indtil inspektion under stereomikroskop. Kontaminationsfare Kontaminering af prøver er altid en risiko forbundet med analyse af mikroaffald. Mikroskopiske partikler (f.eks. fibre fra tøj) kan nemt komme til at kontaminere prøver og påvirker resultaterne. For at minimere dette blev det meste af håndteringen af prøverne foretaget i stinkskab. Udover de blanke kontrolprøver til filtrering blev et filterpapir lagt ud på arbejdsbordet under dissektion af fisk for at opfange atmosfærisk kontaminering. Dette filter var ligesom filtreringskontrollen fri for partikler. I en enkelt af vores prøver (Hvilling 3) fandt vi hvide fibre både på filter og i petriskålen omkring filter, hvilket gav en indikation at det kunne være en kontamineret prøve. Prøven blev derfor kasseret. Derimod indikerer fraværet af litter både i vores to kontrolprøver og størstedelen af prøverne at resultaterne er troværdige i relation til kontaminering. Det er essentielt at benytte kontroller også i fremtidige undersøgelser af mikroaffald. Visuel inspektion af affald i filtrerede prøver Efter endt filtrering blev prøverne inspiceret under stereomikroskop. Fragmenter der tydeligt adskilte sig fra naturligt forekommende fragmenter (som sandkorn og andre uorganiske partikler) blev målt, noteret, og i mange tilfælde løftet over på objektglas. Her blev fragmenter opvarmet nedefra med flamme for at undersøge om de smeltede, hvilket indikerer at objektet er fremstillet af syntetisk materiale (metode beskrevet af Kerstin Magnusson, Svenska Miljöinstitutet, pers. komm.). I denne undersøgelse blev kun fragmenter over 500 µm (0,5 mm) noteret. Mikroaffald af mindre størrelser blev observeret i prøverne men kunne ikke kvantificeres systematisk med den valgte metode. Derfor var de ikke taget med i tællingerne. 3

5 RESULTATER Ud af de 45 fisk af hver undersøgte art indeholdte 4 hvilling og 2 sild mikroaffald større end 0,5 mm (Tabel ). Dette svarer til hhv. 3 og 27 %. For hvilling var der en tendens til at mikroaffald hovedsageligt fandtes i de større fisk, men en t-test viste at denne forskel i gennemsnitslængde og -vægt mellem hvilling med og uden mikroaffald ikke var statistisk signifikant. For sild var der ingen størrelseseffekt, og derudover var de indsamlede sild meget ens i størrelsen (C.V. for sild længde var 5 %). Tabel. Opsummering af antal, størrelse og vægt af fisk der indgik i studiet og fordeling mellem af fisk med og uden mikroaffald. Størstedelen af de forekomster af mikroaffald større end 0,5 mm som vi observerede bestod af blålige/blåsorte eller sorte fibre/filamenter på mellem 0,5 mm og ca. 4 mm (Tabel 2; Figur 3). I få tilfælde var farven rød og i en enkelt prøve helt transparent med en sort kant. Tabel 2 : Forekomst og sammensætning af mikroaffald i de fisk undersøgt. Vi observerede ligeledes irregulære, sorte granulater som mindede meget om kul i deres karakter. Det har ikke været muligt entydigt at konkludere om disse er syntetiske eller ej (f.eks. black carbon /sod fra ufuldstændig forbrænding) men disse er alligevel taget med her som mikroaffald da de i disse farvande sandsynligvis stammer fra antropogene (menneskeskabte) kilder. 4

6 A B C D E F Figur 3: Repræsentative eksempler på fragmenter fundet i fisk. A. sort fiber 0.9 mm; B. sort/klar plastikstrimmel 4.2 mm; C. rød fiber 2.2 mm; D. sort fiber 3 mm; E. blålig fiber 2.3 mm; F. sort granulat mm. Følgende tabeller (Tabel 3 og 4) viser antallet af elementer fundet i fiskenes fordøjelsessystem som antages at være antropogene. Elementerne er inddelt i kategorier baseret på udseende. Da ikke alle elementer blev testet i relation til smeltning er dette angivet separat i tabellerne. Størstedelen af det fundne mikroaffald fra sild bestod af sorte eller blålige fibre med længder på 0,5-3 mm (Tabel 3). Varmebehandling indikerede at flere af disse fibre bestod af syntetisk materiale mens andre ikke smeltede under høj varme men rettere forkullede, 5

7 hvilket indikerer at de er fremstillet af ikke-syntetisk materiale som f.eks. forarbejdet bomuld. I fire af sildene fandt vi to partikler og i de resterende fandt vi kun en enkelt partikel (Tabel 3). Det var ikke muligt gennem varmebehandlingen at få en entydig indikation af de sorte granulaters sammensætning. Tabel 3. Forekomst af mikroaffald i sildeprøverne. S= Syntetisk, = Ikke-Syntetisk, IU= Ikke Undersøgt SILD NR. Affald beskrivelse Affald beskrivelse Antal per fisk S3 Blå fiber 2 mm IU Blå fiber mm S 2 S5 Blå fiber,3 mm S4 Sort granulat 0,5 mm IU Sort granulat ca. 0,5 mm 2 IU S29 Sort granulat 0,6 mm. IU S3 Blå fiber mm. IU S33 Rød- Sort fiber,,5 mm IU S37 Sort fiber 0,9 mm S S38 Sort granulat mm IU S42 Sort fiber 3 mm S Sort fiber mm IU 2 S45 Sort granulat/flage 0,75 mm IU S46 Sort fiber 0,75 mm S S48 Blå fiber 0,5 mm IU Blå fiber 0,5 mm IU 2 I hvillingeprøverne var forekomsterne af mikroaffald også domineret af mørke fibre på maks 4 mm (Tabel 4). Selv om vi observerede sorte granulater mindre end 0,5 mm i prøverne var der ikke nogle der var klassificerbare efter den valgte metode (Tabel 2). I hvilling H29 fandt vi også den eneste forekomst af affald som ikke bestod af enten meget tynde fibre eller sorte granulater. Denne 4,2 mm klare plastikstrimmel med sort kant (se fig. 3B) smeltede helt tydeligt ved varmebehandling. 6

8 Tabel 4. Forekomst af mikroaffald i hvillingeprøverne. S= Syntetisk, = Ikke-Syntetisk, IU= Ikke Undersøgt HVILLING NR. H4 H5 H7 H9 H20 H2 H23 H26 H28 H29 H30 H38 H42 H43 Beskrivelse Beskrivelse Beskrivelse Beskrivelse Antal per fisk Sort fiber 0,5 mm Blå fiber 0,8 mm Blå fiber 2,5 mm IU Sort fiber 0,8 mm Blå fiber mm IU Blå fiber 3 mm IU Blå fiber 2,3 mm Blå fiber 0,6 mm Blå fiber 4 mm IU Sort/ufarvet fiber 4,2 mm S Blå fiber,5 mm Sort fiber 0,6 mm Sort fiber 2 mm S Red fiber 2,2 mm Sort fiber 0,5 mm S Sort fiber, 0.8 mm IU Sort fiber mm S Sort fiber, 0.8 mm IU Sort fiber, 0.8 mm IU

9 Diskussion I overensstemmelse med tidligere studier i nordeuropæiske farvande (Lusher et al. 203; Fokoema et al. 203; Skóra et al. 202) har vi i denne undersøgelse af fisk fra Storebælt ligeledes observeret forekomster af mikroskopisk plastik i fiskenes fordøjelsessystemer svarende til 3 % af undersøgte hvillinger og 27 % af sildene. Langt størstedelen af mikroaffald forekomsterne bestod af fibre mellem 0,5 mm og ca. 4 mm (Figur 3, Tabel 2). Nyere undersøgelser af marine sedimenter i danske farvande foretaget af DCE (J. Strand, AU pers. komm.) støtter vores resultater, da de ligeledes observerede fibre. Det tyder således på at sådanne fibre er meget udbredte i danske farvande både i sedimenter og i vandsøjlen. Tilstedeværelsen af mikroskopiske fibre i havvand og dermed i fiskene er ligeledes i overensstemmelse med resultaterne fra svenske observationer (Magnusson & Noren 20), hvor man med anvendelse af 300 μm filtre i svensk farvand observerede en dominans af fibre af syntetiske og naturlige polymerer sidstnævnte kalder de ikke-syntetiske antropogene fibre. Sådanne fibrer kan stamme fra bl.a. afløb fra vaskemaskiner og andre kilder (Magnusson & Norén 20). Både sild og hvilling spiser fra vandsøjlen. Det kan dog ikke udelukkes at affald i hvillinger kan stamme fra maveindholdet i fiskenes byttedyr (vi observerede eksempelvis fiskeknogler i flere af hvillingeprøverne). Det væsentlige er at der her er beviser for at mikroplastik indtræder i marine fødekæder og sandsynligvis akkumuleres. Sandsynligvis grundet fiskenes lave alder og størrelser har vi i denne undersøgelse ikke fundet større fragmenter (>5mm). DTU Aquas biologassistenter observerer dog jævnligt større plastikfragmenter i f.eks. torskemaver under diætanalysearbejde. Konklusion Resultaterne af denne analyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt giver en indikation af, at fisk spiser plastik, ikke-syntetiske antropogene fibre og muligvis også andre antropogene partikler som f.eks. affaldsprodukter fra forbrænding. Det er svært med en undersøgelse af denne størrelse og omfang at konkludere noget generelt om betydningen af marint affald for fisk. Vi kan konstatere at 50 fisk af hver art er en fornuftig minimumsprøvestørrelse og at mikroplastik forekommer i en grad svarende til 27-3 % af de undersøgte fisk. Svagheden i denne forundersøgelse er at der kun er anvendt to arter fanget i samme trawltræk på samme lokalitet. For at få et solidt indtryk af affaldsproblematikkens omfang i forhold til marine fisk af andre arter og aldre vil det være en fordel fremover at samtænkte arbejdet med eksisterende fiskeovervågning. Dette vil ligeledes være i overensstemmelse med Miljøministeriets Miljømålsrapport (Miljøministeriet 202) i forbindelse med den danske implementering af Havstrategidirektivet. 8

10 Anbefalinger til fremtidige undersøgelser På baggrund af denne undersøgelse kan vi anbefale følgende: Undersøgelse af større fisk. Anvendes større fisk bliver det nemmere at isolere mave og tarm og dermed reduceres fedtindhold i prøverne som forhindrer brug af fine filtre og dermed systematisk kvantificering af affald under 0,5 mm. Undersøgelse af et bredere spektrum af fiskearter- og størrelser med større geografisk spredning. Det anbefales i fremtidige undersøgelser at man baserer valget af fiskearter til analyse på deres fødestrategier så man får et utvetydigt indtryk af, hvor eventuel mikroaffald er spist. Bestemmelse af kemisk sammensætning af marint affald. Det vil være hensigtsmæssigt at udvide analysen til at også at inkludere måling af den kemiske sammensætning af marint affald med f.eks. Fourier Transform Infrarød Spektroskopi (FT-IR). Dette vil ligeledes medvirke til en kobling mellem det fundne affald og mulige forureningskilder. 9

11 Referencer Anon Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF af 7. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet). Claessens, M., De Meester, S., Van Landuyt, L., De Clerck, K., Janssen, C.R. 20. Occurrence and distribution of microplastics in marine sediments along the Belgian coast. Marine Pollution Bulletin 62 (20) Foekema, E.M., De Gruijter, C., Mergia, M.T., van Franeker, J.A., Murk, A.J., Koelmans, A.A Plastic in North Sea Fish. Environ. Sci. Technol. 203, 47, Lusher, A.L., McHugh, M., Thompson, R.B Occurrence of microplastics in the gastrointestinal tract of pelagic and demersal fish from the English Channel. Marine Pollution Bulletin 67 (203) Magnusson, K. & Norén, F. 20. Mikroskopiskt skräp i havet - metodutveckling för miljöövervakning. Rapport af N-Research for Naturvårdsverket. Augusti s. Miljøministeriet 203. Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport. 32 s. Rochman, C.M., Hoh, E., Kurobe, T. & The, S.J Ingested plastic transfers hazardous chemicals to fish and induces hepatic stress. Nature, Scientific Reports 3, Article number: Skóra, M.E., Sapota, M.R., Skóra, K.E., Pawelec, A Diet of the twaite shad Alosa fallax (Lacépède, 803) (Clupeidae) in the Gulf of Gdansk, the Baltic Sea. Oceanological and Hydrobiological Studies. International Journal of Oceanography and Hydrobiology. Volume 4, Issue 3:(24 32). TSG-ML 20. Monitoring Guidance for Marine Litter in European Seas. MSFD GES Technical Subgroup on Marine Litter (TSG-ML). DRAFT REPORT, July 203. von Moos, N., Burkhardt-Holm, P. & Ko hler, A Uptake and effects of microplastics on cells and tissue of the blue mussel Mytilus edulis L. after an experimental exposure. Environ. Sci. Technol. 202, 46, Wright, S.L., Thompson, R.C., and Galloway, T.S. 203a. The physical impacts of microplastics on marine organisms: A review. Environ. Poll. 78, Wright, S.L., Rowe, D., Thompson, R.C. & Galloway, T.S. 203b. Microplastic ingestion decreases energy reserves in marine worms. Current Biology, Volume 23, Issue 23 Tak til Sven-Erik Lewinski, Stine Kærulf Andersen, Anna Rindorf, Heidi Andreassen, Aage Thaarup (DTU Aqua) og Kerstin Magnusson (Svenska Miljöinstitutet). 0

12 BILAG I: Diverse figurer A B C D E F Figur : A. Sild og hvilling til analyse. B. Udissektion af indre organer. C. Organer i glasbeholder. D. KOH tilsættes til at opløse væv. E. Prøverne i opløsningsfasen. F. Prøver næsten opløst, hvorefter de tilsættes klor inden filtrering.

13 Figur 2: Kontrolfiltre fra filtering af opløste prøver. Der observeredes ikke affald eller andre partikler i de to kontrolfiltre. A B C Figur 3. Eksempler på fragmenter før og efter opvarmning på objektglas. A og B er tydeligvis syntetiske fibre. C beholder sin form efter opvarmning men bliver forkullet, hvilket indikerer at det ikke er af syntetisk materiale. 2

Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie

Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie DANVA projekt Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie Bodil Mose Pedersen Margrethe Winther Nielsen The Marine Litter Express (1992-2007 ) 1

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

Mikroplastik som vektor for andre. miljøfremmede stoffer. Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet

Mikroplastik som vektor for andre. miljøfremmede stoffer. Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet Mikroplastik som vektor for andre miljøfremmede stoffer Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet Oversigt Hvad er vektoreffekten? De tre niveauer af vektoreffekter

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.4. Affald i havet

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.4. Affald i havet Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.4 Affald i havet Jens W. Hansen, Jesper H. Andersen, Jakob Strand og Thomas K. Sørensen Dato: August 2012 1. Indledning Vurderingen af et havområdes miljømæssige status

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Simon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde

Simon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde Indholdsfortegnelse Forskning side 1 Introduktion side 1 Problemformulering side 1 Hypotese side 1 Resultater og perspektivering side 2 Konklusion side 3 Kildehenvisning side 4 Forskning Affaldsplast fra

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?

Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne? Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne? Regn med Kvalitet Nødebo 2-3 december 2013 Katrine Nielsen PhD Student Andreas Mørch-Madsen, Eva Eriksson, Anders Baun og Peter Steen-Mikkelsen

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 Bestemmelse af COD med analysekits Interferens fra chlorid og sammenligning med standardmetoder ved analyse af perkolat og fersk overfladevand af Ulla Lund Referencelaboratoriet

Læs mere

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Bisphenol A baserede polymerer i fødevarekontaktmaterialer (FKM) til børn. BAGGRUND OG FORMÅL

Bisphenol A baserede polymerer i fødevarekontaktmaterialer (FKM) til børn. BAGGRUND OG FORMÅL SLUTRAPPORT Bisphenol A baserede polymerer i fødevarekontaktmaterialer (FKM) til børn. Projekt J. nr.: 2010-20-64-00238 BAGGRUND OG FORMÅL Bisphenol A bliver blandt andet anvendt i hårde plasttyper som

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Vilocare, premix til foderlægemiddel

PRODUKTRESUMÉ. for. Vilocare, premix til foderlægemiddel 11. januar 2016 PRODUKTRESUMÉ for Vilocare, premix til foderlægemiddel 0. D.SP.NR. 29440 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Vilocare 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Zinkoxid 1000 mg/g.

Læs mere

Et hav fuld af. plastik. mikro. Billeder af døde havfugle med maven fuld af plastikstykker,

Et hav fuld af. plastik. mikro. Billeder af døde havfugle med maven fuld af plastikstykker, 8 Hvad sker der egentlig med de enorme mængder af plastik, som ender i havet? Et bud er, at det nedbrydes til mikroplastik, som måske kan påvirke havets mindste liv og dermed grundlaget for alt liv i havet.

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

EKO-LIT Genbrugsanlæg: Funktionsbeskrivelse

EKO-LIT Genbrugsanlæg: Funktionsbeskrivelse EKO-LIT Genbrugsanlæg Funktionsbeskrivelse Type: EKO-LIT 50 & 100 Kapacitet: 50 eller 100 l/min. EKO-LIT 50 & 100 Fås også med kapaciteter på 200, 300 og 400 l/min. PRODUKER EKO-LIT Genbrugsanlæg: Procesdiagram:

Læs mere

Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen Foss Hansen November, 2012

Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen Foss Hansen November, 2012 Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen Foss Hansen November, 2012 Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Nej! Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Lyra Bleistift-Fabrik GmbH & Co.KG

Sikkerhedsdatablad Lyra Bleistift-Fabrik GmbH & Co.KG udstedt: 13.02.09 side 1 af 5 1. Identifikation af stoffet / præparatet og af virksomheden Konto-nr.: 4090..., 4097001; Handel Navn: LYRA - Pica dybt hul markør; Anvendelse: Mærkning; Leverandør: Lyra

Læs mere

Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark

Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse

Læs mere

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 200-543-5

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 200-543-5 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1065464 Udarbejdelsesdato: 31-10-2005 Udarbejdet den: 15-07-2010 / LBN Anvendelse: Renser sølv

Læs mere

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Lugter din opvaskemaskine? Er dine glas grimme? Vi giver dig løsningerne på dine problemer i denne guide med tips og tricks til din opvaskemaskine!

Lugter din opvaskemaskine? Er dine glas grimme? Vi giver dig løsningerne på dine problemer i denne guide med tips og tricks til din opvaskemaskine! Lugter din opvaskemaskine? Er dine glas grimme? Vi giver dig løsningerne på dine problemer i denne guide med tips og tricks til din opvaskemaskine! Vi er Danmarks største online hvidevareforhandler. Spørg

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder

Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder Seniorrådgiver Per Dolmer pdol@orbicon.dk 1 Invasive stillehavsøsters

Læs mere

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen 140 års udvikling med frølaboratoriet Hans Arne Jensen Indledning Tak for indbydelsen Præsentation Baggrund for artikler og foredrag Disponering af foredraget Frøkontrollen grundlægges gges E. Møller-Holst:

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen

Læs mere

Prøvning af brugsegnethed af miljøvenlig kædeolie til motorsave KRAV OG PRØVERESULTATER

Prøvning af brugsegnethed af miljøvenlig kædeolie til motorsave KRAV OG PRØVERESULTATER Kuratorium für Waldarbeit und Forsttechnik Spremberger Straße 1 D 64823 Groß-Umstadt E-mail:info@kwf-online.de Prøvning af brugsegnethed af miljøvenlig kædeolie til motorsave KRAV OG PRØVERESULTATER 1.

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN

AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN Sikkerhedsdatablad AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator TourTurf TAG - Green and Fairway er et 100 % organisk jordforbedringsmiddel og

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator.

Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator. Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator. Preben Fogd Jørgensen, Greve Vandværk A.m.b.a., Håndværkerbyen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en effektiv indsats mod plastforurening

Forslag til folketingsbeslutning om en effektiv indsats mod plastforurening Beslutningsforslag nr. B 94 Folketinget 2015-16 Fremsat den 17. marts 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF) Forslag til folketingsbeslutning om en effektiv indsats mod

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON Ikke at følge instruktionerne og advarslerne for sikkert brug af afspærringsballoner, kan medføre

Læs mere

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) PRODUKTTYPE 21 ANTIBEGRONINGSMIDLER Anvendelse på skibe akvakulturudstyr andre konstruktioner, der anvendes

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Porcilis PCV ID injektionsvæske, emulsion, til svin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én dosis på 0,2 ml indeholder: Aktivt stof: Porcint circovirus

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL RESULTATER LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT OG PCB I RISIKOPRODUKTER KONTROLRESULTATER 2012 Projekt J. nr.: 2010-20-793-00104 BAGGRUND OG FORMÅL Dioxin og PCB hører til gruppen af organiske miljøforureninger og forekommer

Læs mere

AKTIV ALLERGI-FOREBYGGELSE EKSTREM ALLERGEN FILTRERING

AKTIV ALLERGI-FOREBYGGELSE EKSTREM ALLERGEN FILTRERING AKTIV ALLERGI-FOREBYGGELSE EKSTREM ALLERGEN FILTRERING AKTIV ALLERGI FOREBYGGELSE For meget støv er ikke sundt for nogen af os heller ikke, selvom vi måske ikke er allergiske over for pollen, dyrehår eller

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Aage Vestergaard Larsen A/S Klostermarken 3 DK-9550 Mariager Tlf: +45 98 54 16 55 CVR: DK-34 22 89 14 info@avl.dk avl.dk

Aage Vestergaard Larsen A/S Klostermarken 3 DK-9550 Mariager Tlf: +45 98 54 16 55 CVR: DK-34 22 89 14 info@avl.dk avl.dk 1. IDENTIFIKATION AF STOF/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. 1.1 Identifikation af stof eller kemisk produkt: Dette sikkerhedsdatablad dækker alle typer af polyethylene (PE) fra Aage Vestergaard

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Landinger / landings 117

Landinger / landings 117 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)

Læs mere

Landinger / landings 115

Landinger / landings 115 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

Konditionering af sandfilter. Technology Outlook

Konditionering af sandfilter. Technology Outlook Konditionering af sandfilter Technology Outlook Udarbejdet af: Morten Møller Klausen, Projektleder, DHI Peter Vittrup Christensen, Kvalitetsansvarlig, DHI 1. oktober 1 Denne rapport er udarbejdet under

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren

Læs mere

Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst

Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst Prinsipper for fordeling af fiskebestande Nordisk Råds Miljø- og Resursudvalg Espoo 26. januar 2011 Kjartan Hoydal, NEAFC, London Min baggrund Uddannet

Læs mere

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE HVORFOR BEKYMRE SIG OM INVASIVE ARTER? 1. Invasioner ændrer økosystemer globalt 2. Invasioner udrydder arter 3. Invasioner har mange uønskede effekter resurser, økonomi, helbred 4. Forekomst og fordeling

Læs mere

Greenpeace høringssvar Den danske havstrategi. Den marine strategi er ment som et værktøj til at genoprette tilstanden i de europæiske havområder.

Greenpeace høringssvar Den danske havstrategi. Den marine strategi er ment som et værktøj til at genoprette tilstanden i de europæiske havområder. København 27. august 2012 Greenpeace høringssvar Den danske havstrategi. Af: Hanne Lyng Winter, havbiolog Den marine strategi er ment som et værktøj til at genoprette tilstanden i de europæiske havområder.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Lossepladser og vandressourcer

Lossepladser og vandressourcer BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5. Rekvirent: Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Mandrup Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.2015 Mandrup Tlf.: 86 60 15 88 Randersvej 12 www.jensmandrup.dk

Læs mere