Analyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt. af Thomas Kirk Sørensen, Colin Stedmon, Kristina Enders og Ole Henriksen
|
|
- Laura Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt af Thomas Kirk Sørensen, Colin Stedmon, Kristina Enders og Ole Henriksen December 203
2 RESUMÉ Denne rapport beskriver resultaterne af en undersøgelse af ca. 00 fisk med formålet at give en indikation af, om fisk spiser plastik og i så fald i hvor stort omfang. Resultaterne af denne analyse af sild og hvilling fra det nordlige Storebælt viser forekomst af marint affald i fisk. Undersøgelsen fokuserede udelukkende på mikroaffald (dvs. affald <5 mm) i størrelsesspektret 0,5-5 mm. Ca. 30 % af undersøgte hvillinger og sild indeholdte mikroaffald. Størstedelen af de forekomster som observeredes bestod af fibre på mellem 0,5 mm og ca. 4 mm. Rapporten afsluttes med en række anbefalinger til hvordan problematikken kunne undersøges yderligere. ENGLH SUMMARY This report describes the results of an analysis where approx. 00 marine fish were studied in relation to ingestion of microlitter, defined as litter smaller than 5 mm. The study focused only on litter in the 0,5-5 mm size range. Approx. 30 % of examined herring and whiting from the Great Belt (Denmark) had ingested microlitter, most of which consisted of 0,5-4 mm fibres. The report provides recommendations for future studies. INTRODUKTION Marint affald er et miljøproblem som i de seneste år har fået stadigt stigende opmærksomhed, og er nu inkluderet blandt Havstrategidirektivets deskriptorer for god miljøtilstand (Anon 2008). Mikroskopisk affald (inkl. mikroplastik), defineret her som affald af størrelser under 5 mm (f.eks. TSG-ML 20), har fået størst opmærksomhed i den videnskabelige litteratur. Et stigende antal undersøgelser har dokumenteret tilstedeværelsen af mikroskopisk affald i bl.a. vandsøjlen (f.eks. Magnusson & Norén 20), strande og marine sedimenter (f.eks. Claessens et al. 20) og i marint biota. I forhold til marint biota inklusive fisk har der været særligt fokus på marine dyrs indtagelse af mikroplastik, bl.a. fordi det har været påvist (Wright et al. 203a) at mikroplastiks overflade kan være en særligt effektiv vektor for hydrofobiske miljøskadelige stoffer som f.eks. PAH er (polyaromatic hydrocarbons). Der har ligeledes været fokus på den fysiske påvirkning som indtagelse af mikroplast kan have på marint biota. Eksempelvis er det for nyligt påvist at sandormen Arenicola marina indtager mikroplastik partikler og at dette påvirker deres energireserver og dermed deres evne til at omsætte sedimenter (Wright et al. 203b). Man har endvidere dokumenteret at mikroskopisk plastaffald som indtages af blåmuslinger kan trænge ind i blåmuslingers væv og forårsage skade på væv og på celleniveau (von Moos et al. 202). Rochman et al. (203) fodrede fisk i laboratoriet med polyetylen fragmenter fra havet og ( virgin ) fragmenter fremstillet til formålet. De dokumenterede at fiskene som spiste marint mikroplastik ophobede kontaminanter fra fragmenternes overflade i deres væv og udviste tegn på stress i leveren. De fisk som spiste det nyfremstillede mikroplastik viste ligeledes tegn på fysisk stress men i mindre omfang.
3 Marine fisk og skaldyrs indtag af plastik inkl. mikroplastik i naturen er ligeledes blevet dokumenteret. Fokoema et al. (203) undersøgte.203 fisk i Nordsøen fordelt på syv kommercielt interessante arter. De observerede plastpartikler i 2,6 % af fiskene (filtermaskestørrelse= 0,2 mm), som regel med en partikel per fisk. Partiklerne havde en gennemsnitsstørrelse på 0,8 mm. Da Fokoema et al. fandt farvede tekstilfibre i næsten samtlige prøver udelukkede de fibre fra analysen grundet mistanke om kontaminering. Lusher et al. (203) observerede mikroplastik i 0 fiskearter (inkl. hvilling) fra den Engelske Kanal. Ud af 504 fisk fandt de mikroplastik i fordøjelseskanalen hos 36,5 % af fiskene. Fragmenter blev fundet via visuel inspektion i størrelsesspektret 0,3-4,3 mm mens de mest almindelige fragmenter var ca. -2 mm. I 68 % af tilfældende havde affaldet form som fibre. Polyamid og rayon var de plasttyper der forekom hyppigst. Mikroplastik er ligeledes fundet i Natura 2000 arten stavsild (Alosa fallax) i Østersøen (Skóra et al. 202.). Murray og Cowie (20) undersøgte maveindholdet hos jomfruhummere fra Clyde Sea og observerede plastik i maverne på 83% af dyrene. I 62% af tilfældene bestod mikroplastik af fibre som havde formet tætte fiberbolde i maverne. Fibrene stammede sandsynligvis fra fiskeredskaberne anvendt i jomfruhummerfiskeriet. Denne undersøgelse af indholdet af mikroaffald i fordøjelsessystemet hos sild og hvilling har til formål at give en indikation af, om fisk også i indre danske farvande indtager marint affald og i givet fald hvor meget. METODE Fiskeprøver 46 hvilling (Merlangius merlangus) og 45 sild (Clupea harengus L.) blev fanget med bundtrawl med DTU Aquas fartøj Havfisken. Fiskene blev fanget på et trawltræk d november i det nordlige Storebælt ud for Sejerø Bugt (fig. ). Herefter blev fiskene frosset ned og fragtet fra Nordjylland til DTU Aquas laboratorier i Charlottenlund. Hvillinger og sild bestod af unge fisk og var relativt ensartede og små med en gennemsnitslængde på hhv. 79,6 mm og 45,5 mm. Hvillinger af denne størrelse kan både være demersale (knyttet til bunden) og pelagiske (knyttet til vandsøjlen) og er rovfisk med både bundlevende og pelagiske fisk samt bunddyr som bytte. Unge sild er udpræget pelagiske og lever af små organismer i vandsøjlen. Fig. Sild og hvilling fanget med bundtrawl af DTU Aquas fartøj Havfisken på station 662 ud for Sejerøbugten. 2
4 Opløsning af væv og organisk materiale Uddissekerede silde- og hvillingeindvolde blev lagt i 250 ml glasbeholdere (fig. 2), hvori 40 ml 0 % KOH af analysekvalitet blev tilsat. Efter 4 dage var langt størstedelen af vævet opløst. 40 ml natriumhypoklorit (4 % aktiv fri klor) blev dernæst tilsat og prøverne stod yderligere to dage. Alt væv var nu opløst undtaget noget af fedt fra omkring organerne, som havde dannet et lag øverst i glassene (se figur i Bilag ). Fig 2. Sild og hvillingeindvolde i glasbeholdere. Filtrering af prøver Efter opløsning af væv blev prøverne filtreret på 250 µm gennemsigtigt nylon planktonnet som forinden havde været vasket i 0 % HCl syrebad og dernæst skyllet med ultrarent Millipore vand. Planktonnet blev skåret i stykker med diameter på 25 mm og filtreret med et vakuum filtrationssystem. For at sikre at alt blev overført fra glasbeholderne, tilsattes 00 ml ultrarent vand som efter endt omhvirvling blev filtreret. To blanke kontrolfiltre gennemgik samme procedure kun med ultrarent vand og reagens (se figur i Bilag ). Efter filtration blev prøverne opbevaret i petriskåle med låg indtil inspektion under stereomikroskop. Kontaminationsfare Kontaminering af prøver er altid en risiko forbundet med analyse af mikroaffald. Mikroskopiske partikler (f.eks. fibre fra tøj) kan nemt komme til at kontaminere prøver og påvirker resultaterne. For at minimere dette blev det meste af håndteringen af prøverne foretaget i stinkskab. Udover de blanke kontrolprøver til filtrering blev et filterpapir lagt ud på arbejdsbordet under dissektion af fisk for at opfange atmosfærisk kontaminering. Dette filter var ligesom filtreringskontrollen fri for partikler. I en enkelt af vores prøver (Hvilling 3) fandt vi hvide fibre både på filter og i petriskålen omkring filter, hvilket gav en indikation at det kunne være en kontamineret prøve. Prøven blev derfor kasseret. Derimod indikerer fraværet af litter både i vores to kontrolprøver og størstedelen af prøverne at resultaterne er troværdige i relation til kontaminering. Det er essentielt at benytte kontroller også i fremtidige undersøgelser af mikroaffald. Visuel inspektion af affald i filtrerede prøver Efter endt filtrering blev prøverne inspiceret under stereomikroskop. Fragmenter der tydeligt adskilte sig fra naturligt forekommende fragmenter (som sandkorn og andre uorganiske partikler) blev målt, noteret, og i mange tilfælde løftet over på objektglas. Her blev fragmenter opvarmet nedefra med flamme for at undersøge om de smeltede, hvilket indikerer at objektet er fremstillet af syntetisk materiale (metode beskrevet af Kerstin Magnusson, Svenska Miljöinstitutet, pers. komm.). I denne undersøgelse blev kun fragmenter over 500 µm (0,5 mm) noteret. Mikroaffald af mindre størrelser blev observeret i prøverne men kunne ikke kvantificeres systematisk med den valgte metode. Derfor var de ikke taget med i tællingerne. 3
5 RESULTATER Ud af de 45 fisk af hver undersøgte art indeholdte 4 hvilling og 2 sild mikroaffald større end 0,5 mm (Tabel ). Dette svarer til hhv. 3 og 27 %. For hvilling var der en tendens til at mikroaffald hovedsageligt fandtes i de større fisk, men en t-test viste at denne forskel i gennemsnitslængde og -vægt mellem hvilling med og uden mikroaffald ikke var statistisk signifikant. For sild var der ingen størrelseseffekt, og derudover var de indsamlede sild meget ens i størrelsen (C.V. for sild længde var 5 %). Tabel. Opsummering af antal, størrelse og vægt af fisk der indgik i studiet og fordeling mellem af fisk med og uden mikroaffald. Størstedelen af de forekomster af mikroaffald større end 0,5 mm som vi observerede bestod af blålige/blåsorte eller sorte fibre/filamenter på mellem 0,5 mm og ca. 4 mm (Tabel 2; Figur 3). I få tilfælde var farven rød og i en enkelt prøve helt transparent med en sort kant. Tabel 2 : Forekomst og sammensætning af mikroaffald i de fisk undersøgt. Vi observerede ligeledes irregulære, sorte granulater som mindede meget om kul i deres karakter. Det har ikke været muligt entydigt at konkludere om disse er syntetiske eller ej (f.eks. black carbon /sod fra ufuldstændig forbrænding) men disse er alligevel taget med her som mikroaffald da de i disse farvande sandsynligvis stammer fra antropogene (menneskeskabte) kilder. 4
6 A B C D E F Figur 3: Repræsentative eksempler på fragmenter fundet i fisk. A. sort fiber 0.9 mm; B. sort/klar plastikstrimmel 4.2 mm; C. rød fiber 2.2 mm; D. sort fiber 3 mm; E. blålig fiber 2.3 mm; F. sort granulat mm. Følgende tabeller (Tabel 3 og 4) viser antallet af elementer fundet i fiskenes fordøjelsessystem som antages at være antropogene. Elementerne er inddelt i kategorier baseret på udseende. Da ikke alle elementer blev testet i relation til smeltning er dette angivet separat i tabellerne. Størstedelen af det fundne mikroaffald fra sild bestod af sorte eller blålige fibre med længder på 0,5-3 mm (Tabel 3). Varmebehandling indikerede at flere af disse fibre bestod af syntetisk materiale mens andre ikke smeltede under høj varme men rettere forkullede, 5
7 hvilket indikerer at de er fremstillet af ikke-syntetisk materiale som f.eks. forarbejdet bomuld. I fire af sildene fandt vi to partikler og i de resterende fandt vi kun en enkelt partikel (Tabel 3). Det var ikke muligt gennem varmebehandlingen at få en entydig indikation af de sorte granulaters sammensætning. Tabel 3. Forekomst af mikroaffald i sildeprøverne. S= Syntetisk, = Ikke-Syntetisk, IU= Ikke Undersøgt SILD NR. Affald beskrivelse Affald beskrivelse Antal per fisk S3 Blå fiber 2 mm IU Blå fiber mm S 2 S5 Blå fiber,3 mm S4 Sort granulat 0,5 mm IU Sort granulat ca. 0,5 mm 2 IU S29 Sort granulat 0,6 mm. IU S3 Blå fiber mm. IU S33 Rød- Sort fiber,,5 mm IU S37 Sort fiber 0,9 mm S S38 Sort granulat mm IU S42 Sort fiber 3 mm S Sort fiber mm IU 2 S45 Sort granulat/flage 0,75 mm IU S46 Sort fiber 0,75 mm S S48 Blå fiber 0,5 mm IU Blå fiber 0,5 mm IU 2 I hvillingeprøverne var forekomsterne af mikroaffald også domineret af mørke fibre på maks 4 mm (Tabel 4). Selv om vi observerede sorte granulater mindre end 0,5 mm i prøverne var der ikke nogle der var klassificerbare efter den valgte metode (Tabel 2). I hvilling H29 fandt vi også den eneste forekomst af affald som ikke bestod af enten meget tynde fibre eller sorte granulater. Denne 4,2 mm klare plastikstrimmel med sort kant (se fig. 3B) smeltede helt tydeligt ved varmebehandling. 6
8 Tabel 4. Forekomst af mikroaffald i hvillingeprøverne. S= Syntetisk, = Ikke-Syntetisk, IU= Ikke Undersøgt HVILLING NR. H4 H5 H7 H9 H20 H2 H23 H26 H28 H29 H30 H38 H42 H43 Beskrivelse Beskrivelse Beskrivelse Beskrivelse Antal per fisk Sort fiber 0,5 mm Blå fiber 0,8 mm Blå fiber 2,5 mm IU Sort fiber 0,8 mm Blå fiber mm IU Blå fiber 3 mm IU Blå fiber 2,3 mm Blå fiber 0,6 mm Blå fiber 4 mm IU Sort/ufarvet fiber 4,2 mm S Blå fiber,5 mm Sort fiber 0,6 mm Sort fiber 2 mm S Red fiber 2,2 mm Sort fiber 0,5 mm S Sort fiber, 0.8 mm IU Sort fiber mm S Sort fiber, 0.8 mm IU Sort fiber, 0.8 mm IU
9 Diskussion I overensstemmelse med tidligere studier i nordeuropæiske farvande (Lusher et al. 203; Fokoema et al. 203; Skóra et al. 202) har vi i denne undersøgelse af fisk fra Storebælt ligeledes observeret forekomster af mikroskopisk plastik i fiskenes fordøjelsessystemer svarende til 3 % af undersøgte hvillinger og 27 % af sildene. Langt størstedelen af mikroaffald forekomsterne bestod af fibre mellem 0,5 mm og ca. 4 mm (Figur 3, Tabel 2). Nyere undersøgelser af marine sedimenter i danske farvande foretaget af DCE (J. Strand, AU pers. komm.) støtter vores resultater, da de ligeledes observerede fibre. Det tyder således på at sådanne fibre er meget udbredte i danske farvande både i sedimenter og i vandsøjlen. Tilstedeværelsen af mikroskopiske fibre i havvand og dermed i fiskene er ligeledes i overensstemmelse med resultaterne fra svenske observationer (Magnusson & Noren 20), hvor man med anvendelse af 300 μm filtre i svensk farvand observerede en dominans af fibre af syntetiske og naturlige polymerer sidstnævnte kalder de ikke-syntetiske antropogene fibre. Sådanne fibrer kan stamme fra bl.a. afløb fra vaskemaskiner og andre kilder (Magnusson & Norén 20). Både sild og hvilling spiser fra vandsøjlen. Det kan dog ikke udelukkes at affald i hvillinger kan stamme fra maveindholdet i fiskenes byttedyr (vi observerede eksempelvis fiskeknogler i flere af hvillingeprøverne). Det væsentlige er at der her er beviser for at mikroplastik indtræder i marine fødekæder og sandsynligvis akkumuleres. Sandsynligvis grundet fiskenes lave alder og størrelser har vi i denne undersøgelse ikke fundet større fragmenter (>5mm). DTU Aquas biologassistenter observerer dog jævnligt større plastikfragmenter i f.eks. torskemaver under diætanalysearbejde. Konklusion Resultaterne af denne analyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt giver en indikation af, at fisk spiser plastik, ikke-syntetiske antropogene fibre og muligvis også andre antropogene partikler som f.eks. affaldsprodukter fra forbrænding. Det er svært med en undersøgelse af denne størrelse og omfang at konkludere noget generelt om betydningen af marint affald for fisk. Vi kan konstatere at 50 fisk af hver art er en fornuftig minimumsprøvestørrelse og at mikroplastik forekommer i en grad svarende til 27-3 % af de undersøgte fisk. Svagheden i denne forundersøgelse er at der kun er anvendt to arter fanget i samme trawltræk på samme lokalitet. For at få et solidt indtryk af affaldsproblematikkens omfang i forhold til marine fisk af andre arter og aldre vil det være en fordel fremover at samtænkte arbejdet med eksisterende fiskeovervågning. Dette vil ligeledes være i overensstemmelse med Miljøministeriets Miljømålsrapport (Miljøministeriet 202) i forbindelse med den danske implementering af Havstrategidirektivet. 8
10 Anbefalinger til fremtidige undersøgelser På baggrund af denne undersøgelse kan vi anbefale følgende: Undersøgelse af større fisk. Anvendes større fisk bliver det nemmere at isolere mave og tarm og dermed reduceres fedtindhold i prøverne som forhindrer brug af fine filtre og dermed systematisk kvantificering af affald under 0,5 mm. Undersøgelse af et bredere spektrum af fiskearter- og størrelser med større geografisk spredning. Det anbefales i fremtidige undersøgelser at man baserer valget af fiskearter til analyse på deres fødestrategier så man får et utvetydigt indtryk af, hvor eventuel mikroaffald er spist. Bestemmelse af kemisk sammensætning af marint affald. Det vil være hensigtsmæssigt at udvide analysen til at også at inkludere måling af den kemiske sammensætning af marint affald med f.eks. Fourier Transform Infrarød Spektroskopi (FT-IR). Dette vil ligeledes medvirke til en kobling mellem det fundne affald og mulige forureningskilder. 9
11 Referencer Anon Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF af 7. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet). Claessens, M., De Meester, S., Van Landuyt, L., De Clerck, K., Janssen, C.R. 20. Occurrence and distribution of microplastics in marine sediments along the Belgian coast. Marine Pollution Bulletin 62 (20) Foekema, E.M., De Gruijter, C., Mergia, M.T., van Franeker, J.A., Murk, A.J., Koelmans, A.A Plastic in North Sea Fish. Environ. Sci. Technol. 203, 47, Lusher, A.L., McHugh, M., Thompson, R.B Occurrence of microplastics in the gastrointestinal tract of pelagic and demersal fish from the English Channel. Marine Pollution Bulletin 67 (203) Magnusson, K. & Norén, F. 20. Mikroskopiskt skräp i havet - metodutveckling för miljöövervakning. Rapport af N-Research for Naturvårdsverket. Augusti s. Miljøministeriet 203. Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport. 32 s. Rochman, C.M., Hoh, E., Kurobe, T. & The, S.J Ingested plastic transfers hazardous chemicals to fish and induces hepatic stress. Nature, Scientific Reports 3, Article number: Skóra, M.E., Sapota, M.R., Skóra, K.E., Pawelec, A Diet of the twaite shad Alosa fallax (Lacépède, 803) (Clupeidae) in the Gulf of Gdansk, the Baltic Sea. Oceanological and Hydrobiological Studies. International Journal of Oceanography and Hydrobiology. Volume 4, Issue 3:(24 32). TSG-ML 20. Monitoring Guidance for Marine Litter in European Seas. MSFD GES Technical Subgroup on Marine Litter (TSG-ML). DRAFT REPORT, July 203. von Moos, N., Burkhardt-Holm, P. & Ko hler, A Uptake and effects of microplastics on cells and tissue of the blue mussel Mytilus edulis L. after an experimental exposure. Environ. Sci. Technol. 202, 46, Wright, S.L., Thompson, R.C., and Galloway, T.S. 203a. The physical impacts of microplastics on marine organisms: A review. Environ. Poll. 78, Wright, S.L., Rowe, D., Thompson, R.C. & Galloway, T.S. 203b. Microplastic ingestion decreases energy reserves in marine worms. Current Biology, Volume 23, Issue 23 Tak til Sven-Erik Lewinski, Stine Kærulf Andersen, Anna Rindorf, Heidi Andreassen, Aage Thaarup (DTU Aqua) og Kerstin Magnusson (Svenska Miljöinstitutet). 0
12 BILAG I: Diverse figurer A B C D E F Figur : A. Sild og hvilling til analyse. B. Udissektion af indre organer. C. Organer i glasbeholder. D. KOH tilsættes til at opløse væv. E. Prøverne i opløsningsfasen. F. Prøver næsten opløst, hvorefter de tilsættes klor inden filtrering.
13 Figur 2: Kontrolfiltre fra filtering af opløste prøver. Der observeredes ikke affald eller andre partikler i de to kontrolfiltre. A B C Figur 3. Eksempler på fragmenter før og efter opvarmning på objektglas. A og B er tydeligvis syntetiske fibre. C beholder sin form efter opvarmning men bliver forkullet, hvilket indikerer at det ikke er af syntetisk materiale. 2
Hvor kommer mikroplasten fra?
IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics
Læs mereIndledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Læs mereMikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?
Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor? Annemette Palmqvist & Kristian Syberg Hvad er mikroplastik? Plastpartikler med en diameter < 5mm Opdeles
Læs mereKommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø
Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø IDA Huset 27. oktober 2015 Ryan Metcalfe - KIMO Danmark Affald på kysten Marint Affald Nordsøen tilføres ca. 20.000 tons affald /år.* Det svarer
Læs mereEr mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereMikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie
DANVA projekt Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie Bodil Mose Pedersen Margrethe Winther Nielsen The Marine Litter Express (1992-2007 ) 1
Læs merePlastik i fjorden - i miljø og spildevand
Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereUdtalelse om validiteten af målemetode anvendt i amerikansk undersøgelse, der viser mikroplast i drikkevand verden over
Udtalelse om validiteten af målemetode anvendt i amerikansk undersøgelse, der viser mikroplast i drikkevand verden over Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2017 Forfatter:
Læs mereForekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Annemette Palmqvist, Ida Aagaard Larsen & Stine Lundbøl Vestergaard Temaaften om Plastikforurening og Roskilde Fjord,
Læs mereMikroplastik i spildevand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut
Mikroplastik i spildevand Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut Life Science Center for Kemi og Bioteknik Fokus på Miljøteknologi Sundhed Proces- og materialekemi Sektion for vand og ressourcer Fokus
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold
Læs mereForekomst og analyser af plastik i fjorden
Forekomst og analyser af plastik i fjorden Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereMikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder
Mikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder Konference om mikroplast i spildevand Tirsdag den 26. september 2017 Vandhuset i Skanderborg
Læs mereMikroplastik som vektor for andre. miljøfremmede stoffer. Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet
Mikroplastik som vektor for andre miljøfremmede stoffer Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet Oversigt Hvad er vektoreffekten? De tre niveauer af vektoreffekter
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereEtt rent hav vår framtid
Ett rent hav vår framtid Marint affald - trusler, udfordringer og løsninger Midtvejskonference Ren Kustlinje Frederikshavn 12-13 september 2017 Forekomst og sammensætning af marint affald i KASK regionen
Læs mereMikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne
Mikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne Jes Vollertsen PhD, Professor i Miljøteknologi, Aalborg Universitet Renseanlæg i projektet Kortlægning af mikroplast på danske renseanlæg Prøvetagning
Læs mereNOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013
NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereAnalysemetoder til mikroplast. og fremadrettede aktiviteter på Aalborg Universitet
Analysemetoder til mikroplast og fremadrettede aktiviteter på Aalborg Universitet Jes Vollertsen Professor i Miljøteknologi Leder af Sektion for Vand og Miljø Plastik er mange ting Hvad tænker I på når
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereStatus for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut
Status for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut Agenda Baggrund Analyse af mikroplast/mikrogummi Målinger på renseanlæg m.v. Renseteknologier
Læs mereModtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.4. Affald i havet
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.4 Affald i havet Jens W. Hansen, Jesper H. Andersen, Jakob Strand og Thomas K. Sørensen Dato: August 2012 1. Indledning Vurderingen af et havområdes miljømæssige status
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereForsøg med maddiker i forbindelse med Projekt Tjæreborg.
Forsøg med maddiker i forbindelse med Projekt Tjæreborg. I forbindelse med kortlægning af årsagerne og forekomsten af maddiker, blev der i august 2016 gennemført et forsøg, der tog udgangspunkt i optimale
Læs mereFredericia Kommune har indkøbsaftaler på følgende områder, hvor microplast kan indgå i produkterne:
Sammenfatning af indkøbs- og miljøfakta om microplast Det er vanskeligt at vurdere, hvad det vil betyder for den samlede indkøbsbesparelse, hvis der stilles krav om, at der ikke må indgå microplast i de
Læs mereNOTAT. Analyse af affald i trawl survey fangster (HSD deskriptor 10) Titel: Forfattere: Lars O. Mortensen og Anna Rindorf, DTU Aqua
NOTAT Titel: Analyse af affald i trawl survey fangster (HSD deskriptor 10) Forfattere: Lars O. Mortensen og Anna Rindorf, DTU Aqua Dato: December 2016, revideret september 2017 Kontaktperson, DTU Aqua:
Læs mereV e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden
V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs mereMARINT AFFALD PLASTIK FACTS KÆRE SEJLER! PLASTIK. - Hver 3. sild i Storebælt har plastik i maven. - 39% af torsk i Nordsøen har plastik i maven
MARINT AFFALD KÆRE SEJLER! Marint affald er et voksende problem i verdenshavene også herhjemme i Danmark. Derfor er det på høje tid at vi hver især gør en indsats for at mindske problemet. Danske Tursejlere
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereKomet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
Læs mereBiotechnology Explorer. Protein Fingerprinting
Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved
Læs mereDISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild
DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer
Læs mereOvenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.
Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereUndersøgelser af Marint Affald i Grønland
Undersøgelser af Marint Affald i Grønland 2016-2017 Jakob Strand Aarhus Universitet Præsentation på Hold Norge Rent-konferansen 2018 Oslo, 7/2-2018 SUMAG-projektet Første systematiske undersøgelser af
Læs mereSimon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde
Indholdsfortegnelse Forskning side 1 Introduktion side 1 Problemformulering side 1 Hypotese side 1 Resultater og perspektivering side 2 Konklusion side 3 Kildehenvisning side 4 Forskning Affaldsplast fra
Læs mereKVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
Læs merePartikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc
Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc DTU, Institut for vand og miljøteknologi Partiklers indflydelse på regnvandskvaliteten Koncentration, antal og størrelsesfordeling Hvordan kan de måles? Binder
Læs merePLASTIKHELTESKOLEN UNDERSØGELSER OG EKSPERIMENTER
PLASTIKHELTESKOLEN UNDERSØGELSER OG EKSPERIMENTER Strandrensning Formål Formålet med denne øvelse er, at undersøge plastikforureningen i jeres eget lokalområde. Hypotese Hvad tror I, at I finder? Hvor
Læs mereEKO-LIT Genbrugsanlæg: Funktionsbeskrivelse
EKO-LIT Genbrugsanlæg Funktionsbeskrivelse Type: EKO-LIT 50 & 100 Kapacitet: 50 eller 100 l/min. EKO-LIT 50 & 100 Fås også med kapaciteter på 200, 300 og 400 l/min. PRODUKER EKO-LIT Genbrugsanlæg: Procesdiagram:
Læs mereANALYSERESULTATER, FEBRUAR BIOPULP
BOFA ANALYSERESULTATER, FEBRUAR BIOPULP ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A076850 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE
Læs mereBisphenol A baserede polymerer i fødevarekontaktmaterialer (FKM) til børn. BAGGRUND OG FORMÅL
SLUTRAPPORT Bisphenol A baserede polymerer i fødevarekontaktmaterialer (FKM) til børn. Projekt J. nr.: 2010-20-64-00238 BAGGRUND OG FORMÅL Bisphenol A bliver blandt andet anvendt i hårde plasttyper som
Læs mereSikkerhedsark Print dato: SDS-ID:
1. Identifikation af stoffet/blandingen samt af selskabet/virksomheden Produkt navn: See It Red/See It Blue Produktanvendelse: Producent: Oral Karies detector Diafarm A/S Flegmade 1E DK-711 Vejle Danmark
Læs mereRegnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?
Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne? Regn med Kvalitet Nødebo 2-3 december 2013 Katrine Nielsen PhD Student Andreas Mørch-Madsen, Eva Eriksson, Anders Baun og Peter Steen-Mikkelsen
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014
Læs mereHvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t?
Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t? HVILLING Anna Rindorf (ar@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri 8 Hvillingen er en vigtig rovfisk i Nordsøen, og den spiser
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereUdgør mikroplast i organiske ressourcer en risiko for det terrestriske miljø? Annemette Palmqvist
Udgør mikroplast i organiske ressourcer en risiko for det terrestriske miljø? Annemette Palmqvist Hvorfor er det vigtigt at vide noget om MP i Biogødning (spildevandsslam)? Mere end ⅓ af det producerede
Læs mereForekomst og effekter af mikroplast i organiske ressourcer og jord
Forekomst og effekter af mikroplast i organiske ressourcer og jord Annemette Palmqvist, Monica Hamann Sandgaard, Ida Aagaard Larsen Oplæg på ATV Jord og Grundvand møde om mikroplast i miljøet, Århus den
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereEmballage- og fyldningsvejledning
Dunk 2,5 l 2,5 l dunk med rødt eller sort låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. Dunk 5 l 5 l dunk med rødt låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. 60 ml plastflaske PFAS 100 ml plastflaske 100 ml
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereSammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen.
Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad 23. december 2015 Proj.nr.:2003021-15 Version 1 VHR/HCH Fedtendeskubber indflydelse på kimtal på mørbrad og i bækkengang Vinnie H. Rasmussen & Hardy
Læs mereMytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast
Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast Her på rensningsanlægget Lynetten på Amager har forskerne målt mikroplast i det rensede spildevand. (Foto: Biofos) Vandmiljøet
Læs mereLugter din opvaskemaskine? Er dine glas grimme? Vi giver dig løsningerne på dine problemer i denne guide med tips og tricks til din opvaskemaskine!
Lugter din opvaskemaskine? Er dine glas grimme? Vi giver dig løsningerne på dine problemer i denne guide med tips og tricks til din opvaskemaskine! Vi er Danmarks største online hvidevareforhandler. Spørg
Læs mereISAAFFIK HELIKOPTER SHARE 2016
ISAAFFIK HELIKOPTER SHARE 2016 GEUS (3 projekter) DMI (1 projekt) AU (3 projekter) Nanok (1 projekt) UNI VERSITET PLANEN 1. 8 PROJEKTER 2. 1200-1500 KM KYSTSTRÆKNING 3. OVERTAGE OG AFLEVERE HELIKOPTER
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereForekomst af mikroplastik i vandmiljøet
Department of Bioscience IDA-konference, København. Forekomst af mikroplastik i vandmiljøet Jakob Strand Sekundær mikroplast Primær mikroplast Nationalmuseet 2012 AARHUS UNIVERSITY Mennesker har gennem
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Læs mereBILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted
BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ 2010 Rekvirent att. Annette Mathiesen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted alm@billund.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt
Læs mereNYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437
NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 Bestemmelse af COD med analysekits Interferens fra chlorid og sammenligning med standardmetoder ved analyse af perkolat og fersk overfladevand af Ulla Lund Referencelaboratoriet
Læs mereBestemmelse af plastik typer
Formål Bestemmelse af plastik typer At udføre eksperimentelt arbejde. At undersøge forskellige plastik typers egenskaber og sætte dette i perspektiv til plastik i naturen. Teori Redegør for de forskellige
Læs mereKortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data
Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:
Læs mereUdlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018
Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereInformation om plast. PolyLine. PolyLine. Information om plast
Information om plast Information om plast Plast er en fællesbetegnelse for en lang række oliebaserede polymerer, som alt efter fremstillingsmetode besidder forskellige egenskaber. I daglig tale anvendes
Læs mereOptimering af strømpning
Optimering af strømpning Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua August Forfattere: Isla Fitrigde, Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua Mia Gommesen, Dansk Skaldycenter, DTU Aqua Resume Omstrømpning af muslinger dyrket
Læs mereBekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)
BEK nr 791 af 15/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2018 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 2018-16329 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre
Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium By- og Landskabsstyrelsen Rapport November 2008 Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium
Læs mereForslag til målemetode til brug for undersøgelser af mikroplast i taphanevand
Forslag til målemetode til brug for undersøgelser af mikroplast i taphanevand Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. januar 2018 Jakob Strand Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereFremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler
Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mere0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Læs mereSikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 200-543-5
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1065464 Udarbejdelsesdato: 31-10-2005 Udarbejdet den: 15-07-2010 / LBN Anvendelse: Renser sølv
Læs mereEr medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen Foss Hansen November, 2012
Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen Foss Hansen November, 2012 Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Nej! Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereFisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder
Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mereNotat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund
Læs mereMåling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand
Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand
Læs mereBekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)
BEK nr 1360 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-7440-000025 Senere
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereBaggrundsnotat: Beskrivende statistik
Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereTAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation
2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT
Læs mere