MUSIKALSK FORMIDLING, (Applied musical performance) 10 ECTS, HIA110003J
|
|
- Magdalene Therkildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MUSIKALSK FORMIDLING, (Applied musical performance) 10 ECTS, HIA110003J SEMESTER 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 11 Modulet Musikalsk formidling Modulet er et kursusmodul, der omfatter praktisk-musikalsk træning på hovedinstrument ud fra liste, hvor musikalske parametre er tilpasset til at kunne imødekomme behov relateret til helse og livskvalitet. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: grundlæggende viden om musikalske parametres potentielle virkning på krop og bevidsthed musikgenreforståelse stemmebrug Færdigheder i at udarbejde og præsentere en liste for hovedinstrumentet omfattende både solonumre og numre med akkompagnement at introducere og fremføre numre fra listen for et internt publikum med fokus på musikalske parametre og imødekommelse af behov relateret til helse og livskvalitet at kunne fremføre numre med musikalsk sikkerhed og personligt udtryk at reflektere over egne musikalske og stemmemæssige ressourcer Kompetencer til at udføre såvel solonumre som numre med akkompagnement ud fra en varieret liste, som den studerende selv har opstillet, hvor musikalske parametre er tilpasset til at imødekomme behov relateret til helse og livskvalitet. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 3 En intern praktisk prøve i Musikalsk formidling (Applied Musical Performance). Prøven foregår ved, at den studerende introducerer og spiller 2 eller 3 numre efter censors valg fra en liste på 6 numre/værker. Listen, der på forhånd er opgivet af den studerende og godkendt af underviser, skal inkludere en kort (2-3 sider) redegørelse for valg af numre/genre i forhold til musikalske parametre og udvalgte behov relateret til helse og livskvalitet. Samtidig med listen skal den studerende aflevere en sides refleksion over stemmemæssige ressourcer og potentialer. Listen skal omfatte mindst 2 numre/værker med akkompagnement og mindst 2 numre med solofremførelse. I præsentationen af numrene skal den studerende reflektere over numrene i forhold til specifik formuleret behov relateret til helse og livskvalitet. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 1
2 UNDERVISER(E): Julie Ørnholt Bøtker (Kursusansvarlig); Stine L. Jacobsen, Jens Anderson-Ingstrup, Niels Hannibal VEJLEDENDE OMFANG 5 kursusgange i Musikalsk formidling (2 timer pr. gang) 6 kursusgange i Stemmebrug (0,5 time pr. studerende) 3 kursusgange i Praktisk hørelære (2 timer pr. gang) 6 kursusgange i Akkompagnement (2 timer pr. gang) 4 kursusgange i Improvisation (0,25 time pr. studerende) MODULETS INDHOLD OG OPBYGNING Formålet med undervisningen er, at den studerende tilegner sig grundlæggende viden om musikalske parametres potentielle virkning på krop og bevidsthed (hovedsageligt gennem modulet Musikpsykologi), tilegner sig en grundlæggende musikgenreforståelse samt opøver musikalske færdigheder indenfor stemmebrug og akkompagnement samt musikalsk formidling og performance på hovedinstrument. Formålet er endvidere, at den studerende kan reflektere over sin egen musikalske formidling eller fremførelse af numre i forhold til musikkens potentielle virkning. Dette gøres med udgangspunkt i en liste af numre, som er tilpasset et udvalgt behov relateret til helse og livskvalitet. Desuden tilstræbes det, at den studerende også viser evnen til at reflektere over egne musikalske ressourcer og potentialer generelt. Modulet er bygget op af 5 fag, der beskrives separat nedenfor. Musikalsk formidling Indholdsmæssigt lægges der vægt på at afprøve musikalske parametres potentielle virkning på krop og bevidsthed gennem fremførelse af numre. Den enkelte studerende skal fremføre numre for sine medstuderende og opnå færdigheder i at formidle og performe med sikkerhed og udtryksfuldhed. I løbet af semesteret skal den studerende udforme en genremæssigt alsidig liste af numre med fokus på at imødekomme et specifikt udvalgt behov (f.eks. vedrørende bevidsthed, opmærksomhed, arousalregulering, entrainment, smerteregulering, genoptræning, sundhed/trivsel, livskvalitet, hukommelse, reminiscens, identitet, selvværd, følelsestilstande, humor/leg, socialt samvær, tilknytning) der skal kunne imødekommes gennem fremførelse af nummeret. Undervisningen i musikpsykologi afdækker de musikteoretiske og musikpsykologiske bevæggrunde for anvendelsen af musik relateret til nogle af ovenstående behov. Den viden, som de studerende erhverver sig i musikpsykologi, sammen med egne, personlige refleksioner, anvendes til at udvikle listen med de 6 værker. Andre behov relateret til helse og livskvalitet, som ikke nødvendigvis inddrages i musikpsykologiundervisningen, kunne være; afsked med livet, håb/håbløshed, emotionel bearbejdning med fokus på ex. sorg/vrede/jalousi, traumebearbejdning, motorisk træning, stressbearbejdning, sprogstimulering osv. Disse kan også være relevante at udarbejde eksamenslisten ud fra, men vil sandsynligvis kræve mere selvstændigt arbejde ifm. litteratursøgning og teoretisk baggrund for musikkens indvirkning og effekt, da det ikke direkte indgår i undervisningen i musikpsykologi. Stemmebrug Indholdsmæssigt lægges der vægt på, at de studerende opnår en grundlæggende viden om stemmens og kroppens funktioner i forhold til stemmebrug, herunder sammenhængen mellem opmærksomhed, kropsholdning, vejrtrækning og stemmebrug, om stemmens improvisationsmuligheder samt egne tekniske og musikalske udtryksmuligheder med stemmen. Den studerende skal opnå færdigheder i teknisk og hensigtsmæssigt at kunne styre og bruge sin stemme på et grundlæggende niveau. På sigt skal den studerende fremføre sange med personligt musikalsk udtryk, samt fremføre varierede improvisationer i dialogform med fokus på at kunne matche og følge musikalske udtryk. 2
3 Undervisningen har her fokus på stemmetekniske funktioner og færdigheder: Holdning: At løsne og opspænde gennem afspændings- og holdningsteknik. Åndedræt: Øvelser der frigør vejrtrækningsfunktionen gennem bevidst brug af holdning og åndedræt, herunder brugen af medfødte funktioner såsom sugefunktion, sukkefunktion mm. Støttefunktion: Øvelser vedr. brug af kropsstøtte. Stemmeteknik: Efter de studerendes behov og lærerens skøn kan der tages udgangspunkt i klangrum, ansats, kompensationsspænding, udtryk og frasering Personligt udtryk: I det omfang, det er relevant, er fokus på klang, fortolkning og indlevelse. Den udtryksmæssige intention bevidstgøres gennem spørgsmålene: Hvad er det, jeg vil fortælle? Hvilke redskaber hjælper mig til at udtrykke dette? Hvad siger musikken? Hvad siger teksten? Hvordan vil jeg formidle dette med udgangspunkt i mine personlige redskaber og oplevelser? Praktisk hørelære Undervisningen tager udgangspunkt i den studerendes færdigheder og sigter mod, at den studerende opnår grundlæggende viden om musikalsk fagterminologi og notationspraksis, genreforståelse, harmoniseringsteorier og tonalitet. På sigt er formålet endvidere, at den studerende opnår instrumentale, vokale og hørelære-færdigheder, der kan bruges i forhold til at kunne fremføre nye og ukendte sange. Gehørs-harmonisering og simplificering. Den studerende skal lære at harmonisere enkle og komplicerede melodier, så numre kan tilpasses både egne og andres musikalske færdigheder. Vokale hørelærefærdigheder. Den studerende skal kunne eftersynge fraser (tonale såvel som atonale) samt lære at videreføre melodier enten vokal eller på hovedinstrument efter givne fraser i forskellige modi (f.eks. dur/mol/blues/dorisk/mixolydisk) Akkompagnement Undervisningen tager udgangspunkt i den studerendes færdigheder og sigter mod, at den studerende opnår grundlæggende viden om basale akkompagnementsformer indenfor forskellige stilarter samt grundlæggende færdigheder i at akkompagnere sig selv. På sigt er formålet endvidere, at den studerende opnår instrumentale og vokale færdigheder, der kan bruges i forhold til at lede fællessangsaktiviteter i forskellige sammenhænge Brugsakkompagnement. Den studerende skal lære at akkompagnere sig selv og andre både i fremførelse af numre og til fællessang ud fra opgivet melodi med becifring, herunder oparbejde kendskab til anvendelse af forskellige strums. Nodespil (Prima vista). Den studerende skal på sigt lære at spille eller synge ukendte numre på hovedinstrument eller vokalt til eksempelvis fællessange eller i andre kliniske sammenhænge. Improvisation Den studerende skal opnå grundlæggende viden om frie improvisationsformer med fokus på variation og kreativ anvendelse af musikalske parametre på hovedinstrument og akkompagnementsinstrument. På sigt skal den studerende endvidere varieret og fleksibelt improvisere i forskellige stilarter, udføre frie improvisationer, udføre en duet, der viser musikalske ressourcer i forhold til at lede en dialog samt overordnet anvende improvisatoriske metoder hensigtsmæssigt og ekspressivt i forhold til egne musikalske og tekniske ressourcer såvel solistisk som i en duet. 3
4 UNDERVISNINGENS FORM Undervisningen foregår som holdundervisning med mulighed for opdeling i mindre grupper undervejs. Fagene Praktisk Hørelære og Akkompagnement tilrettelægges ud fra gruppens forudsætninger i et samarbejde mellem underviseren og de studerende. Holdopdelingen skal tage højde for de studerendes niveau og arten af akkompagnementsinstrument og hovedinstrument. PRØVENS FORM OG INDHOLD Prøven afholdes ved afslutningen af 1. semester og foregår individuelt. Prøven fremføres foran censor, eksaminator og, hvis det ønskes, de andre studerende fra holdet. Prøven foregar ved, at den studerende introducerer og spiller 2 eller 3 numre efter censors valg fra en liste pa 6 numre/værker. Listen skal opgives to uger før eksamen og godkendes af studienævnet. Indholdet af listen skal inkludere et skema over valgte numre, en refleksion over disse numre samt et separat dokument med refleksion over stemmemæssige ressourcer og potentialer. Listen skal omfatte mindst to numre/værker med akkompagnement og mindst tre numre med solofremførelse. Efter fremførelse af valgte numre følger en kort samtale mellem den studerende, censor og eksaminator. Detaljer omkring forberedelse: Den studerendes liste af numre, der er udarbejdet i løbet af 1.semester afleveres både elektronisk (som samlet pdf) og i papirform (i 2 eksemplarer) på studiesekretærens kontor 14 dage før eksamen. Alle numre skal afleveres på noder eller i lead sheet (melodi, akkorder, tekst) sammen med listen. Egne kompositioner noteres på noder eller i lead sheet. Stærkt omarrangerede værker noteres også i lead sheet. Listen skal inkludere en kort redegørelse for valg af numre/genre i forhold til parametre og udvalgte behov relateret til helse og livskvalitet. Som nævnt skal listen omfatte mindst 2 numre/værker med akkompagnement og mindst 3 numre med solofremførelse på hovedinstrument. Solofremførelse skal foregå udelukkende på den studerendes hovedinstrument. Dvs. at den studerende ikke må akkompagnere sig selv vokalt eller instrumentalt. Loop-pedal må heller ikke benyttes. Akkompagnementsnumrene kan enten fremføres således, at den studerende akkompagnerer sig selv vokalt eller instrumentalt, eller i samspil med andre. Dvs., at en studerende må bruge sit hoved-eller akkompagnementsinstrument til at akkompagnere sig selv vokalt. Det sidste og 6. værk kan, hvis den studerende ønsker det, fremføres på akkompagnementsinstrument, eller bi-instrument såfremt hovedinstrument og akkompagnementsinstrument er det samme. Samtidig med listen men som separat dokument afleveres som nævnt en sides refleksion omkring egne stemmemæssige ressourcer og potentialer og skal indeholde følgende overskrifter: Beskriv dine erfaringer med undervisningen i stemmebrug? Hvad har du lært af stemmetekniske færdigheder? Hvad er dine forcer? Dine svagheder? Hvad skal du fremadrettet arbejde videre med? Aflevering: Listen skal altså indeholde følgende: - 1 sides oversigt over de 6 valgte numre/værker (skabelon benyttes) o Nummerets/værkets navn o Komponist o Nummerets/værkets varighed o Evt. andre medvirkende normalsider med refleksion over valgte numre/værker I separat dokument afleveres 1-2 normalsider med refleksion over stemmemæssige ressourcer og potentialer. 4
5 Prøve: Det er en forudsætning for at komme til prøven, at rapport og repertoirelisten er afleveret til afsatte deadline. Prøven foregår ved, at censor vælger 2 eller 3 numre fra repertoirelisten (max. varighed: 10 minutter). I mindst det ene af censor valgte numre skal der indgå akkompagnement. Den studerende præsenterer og fremfører derefter numrene. I præsentationen af numrene skal den studerende reflektere over numrene i forhold til et specifik formuleret behov relateret til helse og livskvalitet (viden erhvervet bl.a. gennem undervisning i musikpsykologi) Efterfølgende bedes den studerende reflektere over egne musikalske ressourcer og egen musikalske formidling. Det er den studerendes/holdets ansvar, at nødvendigt teknisk udstyr er til stede og funktionsdygtigt. Det er desuden den studerendes ansvar at finde akkompagnatører blandt de medstuderende. Det er alle studerendes ansvar at være til rådighed som akkompagnatører i løbet af eksamensdagen. I bedømmelsen lægges der vægt på følgende faktorer: Listen er alsidig og giver et godt billede af den studerendes kompetencer inden for musikalske genrer og musikalsk performance Numrene er omhyggeligt indstuderet og kan imødekomme et specifikt formuleret behov relateret til helse og livskvalitet Numrene fremføres med teknisk sikkerhed, nærvær og udtryksfuldhed Refleksion over fremførelsen er relevant og vedkommende i forhold til specifikt formuleret behov Prøven er normeret til 30 min. pr. studerende, inkl. votering. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen KRAV TIL DEN STUDERENDE/GRUPPEN Omfang og forventning Modulet er på i alt 10 ECTS, hvilket svarer til omkring 270 timers arbejde for den studerende. Det forventes, at den studerende til de ca. 65 undervisningstimer øver sig 4 timer pr undervisningstime samt bruger ca. 25 timer til at forberede listen og sangrapport dvs. 270 timer i alt. Den studerende skal udarbejde listen og sangrapporten og aflevere den på de anførte tidspunkter. Den studerende skal øve sig med henblik på at forbedre egne kompetencer indenfor musikalsk formidling, stemmebrug, praktisk hørelære, akkompagnement og improvisation. Den studerende forventes at forberede sig til hver undervisningsgang ved at øve sig på de opgaver der stilles samt læse den opgivne litteratur og evt. orienterer sig i supplerende litteratur Den studerende forventes sammen med sine medstuderende selv at forestå gruppedannelsen ifm. indstudering af de opgivne værker. Den studerende forventes at deltage aktivt i undervisningen Den studerende/holdet forventes løbende at give underviseren feedback med henblik på at optimere udbyttet af undervisningen Den studerende forventes løbende at reflektere over egne musikalske ressourcer og potentialer og nedskrive disse i forbindelse med porteføljearbejdet Ved modulets afslutning skal den studerende lave en skriftlig evaluering ved hjælp af de evalueringsmetoder og -redskaber, studienævnet ønsker anvendt (pt. Semesterevaluering med SurveyXact) 5
6 LITTERATUR Andersen, C. & Bojesen, M. (2006): Højskolesangbogens Melodibog. Wilhelm Hansen. Bjarke, I. (1995): Musikkens grundbegreber. MUFO Byriel, S. og Byriel, C. (1995) Se mig, hør mig. København: C.A. Reitzels Forlag. Eken, S. (1998) Den menneskelige stemme. København: Hans Reitzels Forlag Fahnøe, P. (19??): Becifring og akkordspil. Wilhelm Hansen Newham, P. (1999) Using Voice and Song in Therapy. The Practical Application of Voice Movement Therapy. London: Jessica Kingsley Publishers. Nørgaard, V. (2004): Sange til morgen og aften. Wilhelm Hansen. Olsen, J. S. ( ). Becifringsklaver (1-6). Dansk Sang (se også Rørbech, L. & Høgel, S. (2003) Tal rigtigt - syng godt. København: C.A. Reitzels Forlag. Sadolin, C. (2012) Komplet Sangteknik. København: CVI Publications. Sommer, E. (2002): Klaverbogen 1 & 2. Folkeskolens Musiklærerforening Storm, S. (2007): Den menneskelige stemme. Psyke & Logos, 28, Godkendt/opdateret i Studienævnet, 7. maj 2014, rev./opdateret 8. april.2015, 8. juni 2016, september
MUSIKALSK FORMIDLING, (Applied musical performance) 10 ECTS, HIA110003J
MUSIKALSK FORMIDLING, (Applied musical performance) 10 ECTS, HIA110003J SEMESTER 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 11 Modulet Musikalsk formidling
Læs mereSTEMMEBRUG, (Voice work) 10 ECTS, HIA330002I
STEMMEBRUG, (Voice work) 10 ECTS, HIA330002I SEMESTER: 3. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 17 Modulet Stemmebrug Modulet er et kursusmodul, der
Læs mereMUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I
MUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I SEMESTRE: 4. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 20 Modulet Musikalsk ledelse 2 Modulet
Læs mereMUSIKALSK LEDELSE 1, (Music Instruction 1) 10 ECTS, HIA220002J
1 MUSIKALSK LEDELSE 1, (Music Instruction 1) 10 ECTS, HIA220002J SEMESTRE: 2. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 14 Modulet Musikalsk ledelse 1 Modulet
Læs mereSANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
Læs mereKlarinet Instrumentalt hovedfag
Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den
Læs mere2016: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI
2016: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI BACHELOR (BA) AALBORG MODULER SOM INDGÅR I STUDIEORDNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Problembaseret læring 2018/2019.......................................................................
Læs mereHovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar
Læs mereGUITAR Instrumentalt hovedfag
(1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereHovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mereGRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag
Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet December 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Ikke-genrespecifik Uddannelse: Senest revideret august 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche
Læs mereSTUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009
STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereLÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D
LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg KOR
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring
Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereStudiemiljøet blandt de studerende påvirkede mit udbytte af det faglige positivt
Semesterevaluering (va SurveyXact) af Musikterapiuddannelsen foråret 2011 Alder Under 25 år 5 29,4% 25-40 år 9 52,9% 41 år og derover 3 17,6% Semester 2 6 35,3% 4 4 23,5% 6 4 23,5% 8 0 0,0% 10 3 17,6%
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser
Læs merea) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,
Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.
Læs mereHvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven
Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere Landets største søgning uden for København Højt fagligt niveau blandt
Læs mereStudieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD
Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereOrienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven
Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs mereFOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE
ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.
Læs mereLÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 2, (Training Therapy: Group Therapy 2) 5 ECTS, HIA220003D
LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 2, (Training Therapy: Group Therapy 2) 5 ECTS, HIA220003D SEMESTER: 2. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 15 Modulet Læreterapi:
Læs mereUnder 25 år 13 39,4% 25-40 år 16 48,5% 41 år og derover 4 12,1% I alt 33 100,0% 1 10 30,3% 3 6 18,2% 5 6 18,2% 7 5 15,2% 9 6 18,2% I alt 33 100,0%
Alder Under 25 år 13 39,4% 25-40 år 16 48,5% 41 år og derover 4 12,1% Semester 1 10 30,3% 3 6 18,2% 5 6 18,2% 7 5 15,2% 9 6 18,2% Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? STX Gymnasiet og MGK mellemlang
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereAlder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende.
Alder Under år % - år % 9 år og derover Semester % 7% 7% 8% % 9 7 % 9 7% % 7% Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil 9 Helt uenig % 7% Semesteret var generelt fagligt udfordrende
Læs mereAlder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende.
Alder Under år 9% - år % år og derover 8% Semester % 7% % % 6 % 7 7 % 7 9 8% % 7% Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil % 9 % Helt uenig % 7% Semesteret var generelt fagligt
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning og ECTS Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks
Læs mereAlder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil
Alder Semester Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil Semesteret var generelt fagligt udfordrende Studiemiljøet blandt de studerende påvirkede mit udbytte af det faglige positivt
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre
Fag: Kompetencemål Musik Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. / 10. klassetrin Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt
Læs mereAlder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende.
Alder Under år % 9 - år år og derover % Semester % 7% % 7% 7 9% 8 9% 9% % 7% Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil 7% 7 Både/og 9% Helt uenig % 7% Semesteret var generelt fagligt
Læs mereHovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks har udviklet den studerendes kompositoriske evner og indsigt har fået en dybere forståelse af musikkens virkning under hensyntagen til de emotionelle og dramatiske elementer i det visuelle
Læs mereSTUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereKANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)
KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) GUITAR STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og
Læs mereKatalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT
STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...
Læs mereFeedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen
Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Læringsprocesser og baggrundsmaterialer udvikling af
Læs mereKirkemusikeruddannelse. Basislinje Sang
Kirkemusikeruddannelse Basislinje Sang Studieordning august 2013 2. udgave 2015 Indhold 1. Basislinjens normering... 3 2. Adgangskrav og merit... 3 3. Basislinjens formål... 3 4. Basislinjens opbygning...
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereUndervisningsplan musik 5.klasse 16/17.
Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 6
Retningslinjer for modulprøve 6 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 6 og afprøves i ergoterapeutisk intervention. Mål Den studerende skal præsentere viden om
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og
Læs mereTilbagemelding fra studienævnet: Studienævnet bemærker generel tilfredshed med semestret forløb og har ikke yderligere kommentarer.
Musikuddannelsen Forår 2018 Opsamling Musik forår 2018 Semester- og kursusevalueringer Semesterevalueringer 2. semester Almen (3 besvarelser) Generelt positiv respons. Få respondenter (3). De bruger mellem
Læs mereUndervisningsplan musik.4 klasse 16/17.
Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereUndervisningsplan produktionslinjen
Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereKognitions- og neuropsykologi
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 9
Retningslinjer for modulprøve 9 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 9 og afprøves i ergoterapeutisk indsats i et helhedsorienteret forløb med vægt på terapeutrolle
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/komponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6
Læs mereSOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse
Læs mereStyrk din præsentation med krop og stemme
Styrk din præsentation med krop og stemme Præsentationsteknik med større gennemslagskraft Kropssprog: Brug din krop og stemme til bedre præsentationer Sæt fokus på din personlige fremtræden, og bliv bevidst
Læs mereVejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis
Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereHovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv
Læs mereSlutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse
MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereKLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J
KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J SEMESTER: 5. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereForskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende
Læs merePersonlig formidling med krop og stemme
Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus
Læs mereLÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014
LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereForskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende
Læs mereMusik Fælles Mål 2019
Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs merePrøven i faget idræt
Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven
Læs merePædagogisk psykologi
Vejledning for modulet Pædagogisk psykologi Et modul fra PD i Psykologi Februar 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet pædagogisk psykologi på PD i psykologi, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus) Uddannelsesretning: Instrumentalist/sanger Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 38 Indholdsfortegnelse Forord og
Læs merePROBLEM BASERET LÆRING (PBL) (Problem Based Learning)
PROBLEM BASERET LÆRING (PBL) (Problem Based Learning) SEMESTER 1. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET Modulet omfatter en introduktion til problembaseret
Læs mereSolistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music
STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk
Læs mereBlokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereHjælp til SO-prøven 2014
BILAG Hjælp til SO-prøven 2014 Prøveform og PowerPoint OM PRØVEN SO står for StudieOmrådet og dækker over alt det, man skal kunne som studerende, som ikke hører til et bestemt fag. Studieområdet skal gøre
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling
Læs mereEvaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013
Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Opstartsdag... 3 Modul 4.1: Velfærdsstat velfærds- og
Læs mere