Klassiske Pigmenter. Spottest. Kim Pilkjær Simonsen KONSERVATORSKOLEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klassiske Pigmenter. Spottest. Kim Pilkjær Simonsen KONSERVATORSKOLEN"

Transkript

1 Klassiske Pigmenter Spottest Kim Pilkjær Simonsen KONSERVATORSKOLEN Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

2 Klassiske Pigmenter Spottest Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen Kim Pilkjær Simonsen

3 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen og Kim Pilkjær Simonsen ISBN: Forfatter: Udgiver: Kim Pilkjær Simonsen Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering PDF udgivet elektronisk 2013 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen Fotografier: forside: Fotograf og konservator Mogens S. Koch Ultramarin, Malakit, Auripigment og Cinnober side 9: Konservator Lene Holst Grinde

4 Indholdsfortegnelse Indledning 6 Pigmentudvikling 7 Sikkerhed 8 Udstyr 9 Kemikalieliste 10 Hvide pigmenter Kalk, Calciumcarbonat, CaCO 3 11 Blyhvidt, Basisk blycarbonat, 2PbCO 3 Pb(OH) 2 13 Zinkhvidt Zinkoxid ZnO 15 Titanhvidt Titandioxid TiO 2 16 Sorte pigmenter Bensort Carbon + calciumphosphat C, (Ca 3 (PO 4 ) 2 ) 17 Magnetit Jernoxidsort Fe 3 O 4 18 Brunsten Mangansort MnO 2 19 Blå pigmenter Ægyptisk blåt CaCuSi 4 O Ultramarin Lazurit Na 8 (Al 6 Si 6 O 24 )(S 2,S 3 ) 21 Azurit Basisk kobbercarbonat 2CuCO 3 Cu(OH) 2 22 Smalte K 2 O CoO 6SiO 2 23 Indigo C 16 H 10 N 2 O 2 24 Berlinerblåt Preussisk blå Fe 4 [Fe(CN) 6 ] 3 25 Cobaltblåt Thénards blåt CoAl 2 O 4 Al 2 O 3 26 Cølinblåt Ceruleanblue CoO MgO SnO 2 27 Violette pigmenter Cobaltviolet Cobaltphosphat Co 3 (PO 4 ) 2 28 Røde pigmenter Hæmatit Jernoxidrødt Fe 2 O 3 29 Mønje Minium Pb 3 O 4 30 Cinnober Vermillon HgS 31 Realgar As 4 S 4 32 Chromrødt Chromcinnober Pb 2 OCrO 4 33 Berzelius rødt Nellikerødt CoO 6MgO 34 Cadmiumrødt Cadmiumsulfidselenid CdS CdSe 35 Gule pigmenter Auripigment Orpiment As 2 S 3 36 Massicot Litharge PbO 37 Neapelgult Blyantimonat 2PbO Sb 2 O 5 38 Blytingult Blyoxidtinoxid 2PbO SnO 2 39 Chromgult Blychromat PbCrO 4 40 Barytgult Bariumchromat BaCrO 4 42 Zinkgult Zinkchromat ZnCrO 4 43 Cadmiumgult Cadmiumsulfid CdS 44 4

5 Grønne pigmenter Grønjord Celadongrønt (K,Na)(Fe,Al,Mg) 2 (Si,Al) 4 O 10 (OH) 2 46 Malakit Basisk kobbercarbonat CuCO 3 Cu(OH) 2 47 Verdigris Spansk grønt Cu(CH 3 COO) 2 H 2 O 48 Grøn verditer Basiske kobbersalte CuCl 2 3Cu(OH) 2, CuSO 4 3Cu(OH) 2 50 Scheele s grønt Kobberarsenit Cu(HAsO 3 ) 51 Schweinfurter grønt Emerald green Cu(CH 3 COO) 2 3Cu(AsO 2 ) 2 52 Rinmans grønt Cobaltgrønt CoO nzno 53 Chromoxid grønt Chrom(III)oxid Cr 2 O 3 54 Guinet s grønt Chromoxidhydrat grønt Cr 2 O 3 2H 2 O 55 Brune pigmenter Vandyke brun Kassel jord Humusstoffer 56 Florentinerbrunt Hatchett s brown Cu 2 [Fe(CN) 6 ] aq 57 Litteraturliste 58 5

6 Indledning Nærværende kompendium omhandler spottest for et udvalg af de klassiske pigmenter. Ved de klassiske pigmenter, forstås både de pigmenter som har været anvendt siden oldtiden, og som blev fremstillet enten ud fra naturligt forekomne mineraler eller syntetisk, men også de uorganiske pigmenter som udvikledes fra begyndelsen af 1700-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Den brede vifte af pigmenter, som fremkommer i 1700-tallet som en naturlig følge af kemiens og naturvidenskabens udvikling, fandt udbredt anvendelse blandt samtidens store kunstnere. Disse pigmenter forefindes, i stort set alle de værker vi kender fra museernes samlinger, indenfor både romantikken, impressionismen, ekspressionismen og modernismen, og kan derfor i dag, med rette betegnes som klassiske pigmenter. Øvelsesvejledningen giver ikke en komplet beskrivelse af samtlige kendte pigmenter, hertil må der søges oplysninger i den omfattende faglitteratur som findes indenfor området. De udeladelser der er foretaget skyldes dog ikke, at disse pigmenter er uvæsentlige men udelukkende, at vejledningen er rettet mod et kursus af kort varighed. Formålet er derfor, at bibringe overskuelighed og forståelse for arbejdsgangen ved den kvalitative analyse af pigmenter, de såkaldte kemiske spottests. Identifikation af de oprindelige pigmenter er af stor vigtighed i forbindelse med konservering og restaurering af bemalede genstande. Ved valg af pigmenter til en restaurering bør der tages højde for kunstnerens oprindelige farvevalg og tilsigtede farve- og skyggeeffekter, ligesom pigmenternes resistens overfor lys, syre, base og sulfid skal tages i betragtning. Kendskab til de oprindelige pigmenter kan derudover give oplysninger om datering af genstanden, hvornår blev pigmentet tilgængeligt, og til afsløring af forfalskninger, hvis der er anvendt nutidige pigmenter i gamle genstande. De kemiske reaktioner i vejledningen er hovedsageligt baseret på farvereaktioner og fældninger, som er karakteristiske for de forskellige pigmenter og de komponenter som de er opbygget af. Da pigmenterne i kurset udleveres som rene pigmenter, vil der ikke opstå forstyrrende reaktioner fra andre stoffer. Enkeltheden i disse spottest skal derfor tages med et vis forbehold, hvis det drejer sig om ægte pigment-analyser, hvor flere pigmentkorn kan være blandet sammen, og hvor bindemiddel, fernis og forurening kan være tilstede. De fleste af analysemetoderne er dog så specifikke, at de også anvendes i praksis på museer og konserveringsværksteder. Selv om moderne apparatur som IR, Raman, UV/VIS, SEM-EDX, GC-MS, HPLC etc. i dag bruges til identifikation af pigmenter, er det pga. pris og årlige driftsomkostninger, kun ganske få steder indenfor museumsverdenen, at sådant udstyr er tilstede. De kemiske spottest anvendes fortsat i praksis, og det er derfor af allerstørste betydning, at kommende konservatorer behersker og forstår identifikationsmetoderne og kemien bag dem. Ved alle manipulationerne anvendes præparernåle til at udtage pigmentet med, og væsker tilsættes i dråber fra små plastdråbeflasker. Reaktionerne udføres på objektglas med fordybning, og farvereaktionerne eller fældningerne iagttages under mikroskop. Inddampninger sker ved placering af objektglasset på en varmeplade, og hvis små reagensglas benyttes, opvarmes blandingerne i et vandbad placeret på varmepladen. Opvarmning i kapillarrør eller glødninger på kobbertråd sker på bunsenbrænderens vågeblus. Den mængde pigment der anvendes til de kemiske spottest, svarer derfor helt overens med den mængde som der vil være til rådighed ved virkeligt konserveringsarbejde. 6

7 Pigmentudvikling Palæolitisk tid, ca år f.v.t. - Sort Rød Gul Brun Trækul, sod Okker, (hæmatit) Okker (Goethit) Okker Okker, (magnetit) Umbra Mangansort ca år f.v.t Hvid Sort Blå Rød Gul Grøn Brun Kalk Lamp black Ægyptisk blåt Mønje Auripigment Grønjord Caput mortuum Blyhvidt Druesort Ultramarin Cinnober Massicot Malakit Rå Siena Gips Elfenbensort Azurit Realgar Neapelgult Grøn verditer Brændt Siena Blå verditer Blytingult Verdigris Bitumen Smalte Kobberresinat Egyptian Mummy Maya blue Hvid Sort Blå Rød Gul Grøn Brun Zinkhvidt Berlinerblåt Chromrødt Turner s yellow Scheele s grønt Vandyke brun Barythvidt Cobaltblåt Berzelius rødt Chromgult Schweinfurter grønt Florentiner brunt Lithopone Cølinblåt Cadmiumrødt Barytgult Rinmans grønt Kobberbrunt Titanhvidt Manganblåt Iodine scarlet Zinkgult Chromoxid grønt Bremerblåt Cadmiumgult Guinet s grønt Kalkblåt Cobaltgult Mangangrønt Marsgult Nikkeltitangult Cobaltviolet Manganviolet Cadmium orange

8 Sikkerhed De klassiske pigmenter, består af uorganiske salte som for størstedelens vedkommende er giftige. I denne vejledning arbejdes der med forbindelser, der indeholder barium, chrom, cobalt, kobber, cadmium, kviksølv, bly, arsen og sulfid, som alle i større eller mindre grad er klassificeret som giftige. Det er derfor vigtigt, at hudkontakt med pigmenterne undgås, og at evt. spild straks tørres op. For at undgå stænk i øjnene er beskyttelsesbriller påbudt ved arbejde i laboratoriet, ligesom der skal bæres kittel for at undgå forurening af tøj. Ved arbejde med syrer, baser og andre kemikalier bør der udvises den største agtpågivenhed, hvilket også indebærer hensyntagen til andre tilstedeværende. De anvendte mængder af pigment, mindre end et knappenålshoved, og anvendelse af enkeltdråber af de forskellige opløsninger, reducerer dog mulige risici til et absolut minimum. Derudover vil en rolig og almen fornuftig arbejdsgang, samt omhyggelig renlighed, i praksis eliminere risikoen for uheld. Skulle uheldet være ude, og kommer der kemikalier på huden eller i øjnene, eller sker der en forbrænding, skylles der straks grundigt med rindende koldt vand fra vandhanen, og lærer kontaktes. 8

9 Udstyr Objektglas med hulning Præparernål til udtagelse Kapilarrør hvor stoffet placeres. af stof. Urglas til blanding af stof. Spatel til at blande stof med. Kobbertråd med korkhåndtag til glødning af stof Reagenglas og klemme til Varmeplade til objektglas og Bunsenbrænder at holde med. vandbad. Mikroskop til iagttagelse af de kemiske reaktioner. 9

10 Kemikalieliste 1 M HCl 1 M saltsyre 4 M HCl 4 M saltsyre 12 M HCl 12 M saltsyre 4 M HNO 3 4 M salpetersyre 2 M H 2 SO 4 2 M svovlsyre 4 M CH 3 COOH 4 M eddikesyre 2 M NaOH 2 M natriumhydroxid 2 M NH 3 2 M ammoniak 5 % H 2 O 2 5 % hydrogenperoxid 0,3 M (NH 4 ) 2 (C 2 O 4 ) 0,3 M ammoniumoxalat 1 M Na 2 S 1 M natriumsulfid 0,1 M KI 0,1 M kaliumiodid 0,5 M (NH 4 ) 2 MoO 4 i 4 M HNO 3 0,5 M ammoniummolybdat i 4 M salpetersyre 1 M KSCN 1 M kaliumthiocyanat 0,5 M K 4 [Fe(CN) 6 ] 0,5 M kaliumhexacyanoferrat(ii) 0,1 M Pb(NO 3 ) 2 0,1 M blynitrat 0,05 M I 2 i 0,3 M KI + 0,5 M NaN 3 iod-azid reagens 0,5 M BaCl 2 0,5 M bariumchlorid 0,5 M AgNO 3 0,5 M sølvnitrat 0,5 M FeCl 3 0,5 M jern(iii)chlorid 0,5 M Na 2 SO 4 0,5 M natriumsulfat 0,5 M SnCl 2 i 4 M HCl 0,5 M tin(ii)chlorid i 4 M saltsyre 0,05 M cyclam 0,05 M 1,4,8,11-tetraazacyclotetradecan isopentylalkohol (CH 3 ) 2 CHCH 2 CH 2 OH chloroform CHCl 3 ethylacetat CH 3 CH 2 OOCCH 3 2 M EATG 2 M ethanolamin thioglycolsyre HOCH 2 CH 2 NH 2 HSCH 2 COOH KHSO 4 NaOH CaO K 4 [Fe(CN) 6 ] 3H 2 O Na 2 CO 3 K 2 CO 3 Na 2 S 2 O 8 Zn Fe dithizon kaliumhydrogensulfat natriumhydroxid, fast, perler calciumoxid kaliumhexacyanoferrat(ii)trihydrat natriumkaliumcarbonat natriumperoxodisulfat zink-pulver jern-pulver diphenylthiocarbazon NH N N HN S dithizon N N N N cyclam 10

11 Kalk Calciumcarbonat, CaCO 3, (kridt, kalksten) er vidt udbredt overalt på jorden, og kalks særlige egenskaber har været benyttet af mennesker i de sidste ca år. Mesopotamiske kulturfolk, babylonere og sumerer, ca før vor tidsregning (f.v.t.) har haft kendskab til kalkbrænding, og indenfor kretisk-mykensk kultur f.v.t. har fresco-teknikken været kendt. Dette fremgår af vægmalerier som er fundet i Knossos og i andre paladser i det ægæiske område. Anvendelse af kalk som bindemiddel mellem sten i murværk har været benyttet i Ægypten siden år 300 f.v.t., og ovne til kalkbrænding, som i store træk minder om vore dages kalkbrændingsovne, er fundet flere steder i middelhavsregionen. Kalk forefindes i undergrunden i store dele af Danmark, og er skyld i det hårde vand. Visse steder ved kysterne fremtræder kalk som klinter og skrænter. Størstedelen af dette kalk stammer fra små encellede dyr, coccolither, og muslingeskaller som hovedsageligt er opbygget af kalk. På visse altertavler kan oprindelsen af den anvendte kalk stedbestemmes ud fra coccolitherne. Det, der giver kalk dets helt specielle egenskab og store potentiale, er kalkbrændingen også kaldet calcinering. Calcinering foregår ved at kalk opvarmes til ca C, hvorved kalk under afgivelse af carbondioxid, CO 2, omdannes til calciumoxid, CaO. CaCO 3(s) CaO (s) + CO 2(g) Det herved fremkomne calciumoxid, også kaldet brændt kalk, læskes efterfølgende i vand. Under denne proces sker en kraftig varmeudvikling, og man kan på sin vis sige, at den energi som først blev brugt til forbrændingen kommer tilbage. Ved læskningen reagerer CaO med vand og der dannes calciumhydroxid, Ca(OH) 2. Calciumhydroxid kaldes også for læsket kalk. CaO (s) + H 2 O Ca(OH) 2(s) Af formlen ses det, at calciumhydroxid indeholder OH ioner der som bekendt er basiske, og selv om Ca(OH) 2 er tungtopløseligt i vand, vil en del calciumhydroxid være opløst, og en opslæmning af Ca(OH) 2 i vand er derfor stærk basisk, ph ca. 12. Der bruges i praksis ca. 2-3 kg vand per kg CaO ved læskningen (vådlæskning). Læsket kalk bruges bl.a. til vægmalerier. Industrielt bruges læsket kalk til mørtelfremstilling. Mørtel er en blanding af læsket kalk og sand som bruges i byggeindustrien. Både til brug i vægmalerier og i byggeindustrien, beror anvendelsen af læsket kalk på, at Ca(OH) 2 reagerer med luftens CO 2 hvorved CaCO 3 gendannes. Ca(OH) 2(s) + CO 2(g) CaCO 3(s) + H 2 O Den gendannede kalk fastholder mursten hvis det er mørtel der har været benyttet, og i forbindelse med kalkmalerier er pigmenterne fastholdt inde i kalk-matricen. Ved anvendelse af pigmenter i fresco-malerier, er det et væsentligt og strengt nødvendigt krav, at pigmenterne skal være baseægte, dvs. at pigmenterne skal kunne tåle at være i kontakt med base. 11

12 De tre processer calcinering, læskning og carbonatisering skrives ofte på følgende vis, som let og overskueligt viser reaktionerne: CaO - CO 2 + H 2 O + CO CaCO 2 3 Ca(OH) - H 2 2 O Kalk er et stabilt materiale, som er tungtopløseligt i vand (Stevns klint står endnu). Kalk opløses dog i syre, og sur regn nedbryder langsomt kalk. Kalk er lysægte og sværtes ikke af hydrogensulfid. n 12 = 1,49-1,66. Anisotrop. Olietal 18. (Dækker dårligt i olie) Prøve for Calciumcarbonat. Carbonater udvikler carbondioxid ved behandling med fortyndet mineralsyre eller eddikesyre, og bestemmelsen af carbonat beror på iagttagelse af gasudviklingen. CaCO 3(s) + 2 H + Ca 2+ + CO 2(g) + H 2 O Calcium-ioner fældes af oxalat-ioner i eddikesur opløsning som tungtopløseligt calciumoxalat, og bestemmelsen af calcium foregår i dette tilfælde i opløsningen som har været brugt til påvisning af carbonat. Har der været anvendt saltsyre til påvisningen af carbonat inddampes opløsningen først, hvorefter inddampningsresten opløses 1 dr. eddikesyre. Ca 2+ + C 2 O 4 2 CaC 2 O 4(s) Test for CO 3 2 CO 3 2 påvises ved at tage nogle få korn af pigmentet og placere dem på et objektglas. Derefter tilsættes 1 dr. 4 M HCl (saltsyre) og udvikling af gasbobler (CO 2 ) iagttages under mikroskop. Test for Ca 2+ Efter pigmentet er opløst inddampes opløsningen på varmepladen og inddampningsresten genopløses 1 dr. 4 M eddikesyre. Derefter tilsættes 1 dr. 0,3 M (NH 4 ) 2 C 2 O 4 (ammoniumoxalat), hvorefter objektglasset med opløsningen opvarmes kortvarigt på varmepladen hvorefter objektglasset placeres under mikroskop og dannelsen af hvide krystaller iagttages. Fejlkilder Da Pb 2+ (bly(ii)) også danner et tungtopløseligt bdf. med oxalat-ioner skal evt. tilstedeværelse af bly afgøres. Dette kan gøres ved at tilsætte en dr. Na 2 S (natriumsulfid) og iagttage om krystallerne sortfarves. Se under blyhvidt. 12

13 Blyhvidt Blyhvidt, (2PbCO 3 Pb(OH) 2 ), basisk blycarbonat, har været fremstillet siden antikken. Historisk set er Blyhvidt det mest anvendte hvide pigment inden for oliemaleri, og blyhvidt indtager indenfor oliemaleriet en lige så stor betydning som kalk inden for vægmaleriet. I værket Naturalis Historia af Plinius d. ældre (år 23-79) beskrives fremstillingen af blyhvidt ved at tage nogle blyplader og hænge dem i krukker over vineddike. Krukkerne skulle derefter placeres i en mødding og efter nogle måneder kunne det hvide pulver, der var dannet på blyet, Blyhvidt, skrabes af og anvendes. Blyhvidt anvendtes lige fra pigment til kosmetik (ansigtspudder). I princippet blev denne metode anvendt helt op til vore dage, og først i 1839 blev den såkaldte tyske kammermetode indført. Ved kammermetoden ophænges blyplader i særligt konstruerede ovne og der tilføres eddikesyredampe og carbondioxid fra opvarmede kokskedler. Bly er særligt følsomt overfor eddikesyre (og myresyre) og fremstillingen af blyhvidt giver i første reaktionstrin blyacetat, Pb + ½ O CH 3 COOH Pb(CH 3 COO) 2 + H 2 O som derefter reagerer med CO 2 og vand under dannelse af basisk blycarbonat. 3 Pb(CH 3 COO) CO H 2 O 2PbCO 3 Pb(OH) CH 3 COOH Bly forekommer i naturen hovedsageligt som mineralet galena, blyglans (PbS, blysulfid) og som cerussit (PbCO 3 ) og anglesit (PbSO 4, blysulfat). Metallisk bly fremstilles ved ristning af PbS, dvs. omdannelse af sulfidet til oxidet, som derefter reduceres til metal. Denne proces er ret simpel og metallisk bly har derfor været kendt og anvendt siden oldtiden. 2 PbS + 3 O 2 2 PbO + 2 SO 2 PbO + CO Pb (l) + CO 2 Metallisk bly smelter allerede ved 327 C, så blyet der dannes ved reduktionen er smeltet. Blyioner danner et tungtopløseligt sort bundfald med sulfidioner, og blyhvidt sværtes (sortfarves) over pga. luftens indhold af hydrogensulfid (svovlbrinte). 2PbCO 3 Pb(OH) H 2 S (g) 3 PbS + 2 CO 2(g) + 4 H 2 O Blyhvidt er lysægte, men opløses let i selv svage syrer. Blyhvidt sortfarves hydrogensulfid, H 2 S, og tåler ikke at blive blandet med svovlholdige pigmenter, som f.eks. Ultramarin. Ved opvarmning gulfarves blyhvidt pga dannelse af oxider (PbO, Pb 3 O 4 ). n 12 = 1,94-2,09. Anisotrop. Olietal

14 Blyhvidt har over tid en tendens til at reagere med de organiske fedtsyrer som er i olie, og danne blysæber. Man kan derfor, i ældre oliemaleri fra tallet, observere udvoksninger, såkaldte vorter. Den nøjagtige mekanisme for dannelsen af disse blysæber kendes endnu ikke, og der findes stadig ikke en ordentligt konserveringsmæssig løsning på problemet. Det er derfor et område som har stor opmærksomhed i dag. Pb 3 (CO 3 ) 2 (OH) R-COOH 3 Pb(R-COO) CO 2(g) + 4 H 2 O Prøve for blyhvidt Carbonater udvikler carbondioxid ved behandling med fortyndet mineralsyre eller eddikesyre, og bestemmelsen af carbonat beror iagttagelse af gasudviklingen. 2PbCO 3 Pb(OH) 2(s) + 6 H + 3 Pb CO 2(g) + 4 H 2 O Bly(II)ioner, Pb 2+, danner et tungtopløseligt og intensivt gult bdf. med iodid-ioner, I. Pb I PbI 2(s) Bly(II)ioner, Pb 2+, danner et tungtopløseligt sortbrunt bdf. med sulfid-ioner, S 2. Test for CO 3 2 Pb 2+ + S 2 PbS (s) CO 3 2 påvises ved at tage nogle få korn af pigmentet og placere dem på et objektglas. Derefter tilsættes 1 dr. 4 M HNO 3 (salpetersyre) og udvikling af gasbobler (CO 2 ) iagttages under mikroskop. Test for Pb 2+ Efter at alt pigment i ovenstående forsøg er gået i opløsning, tilsættes 1 dr. 0,1 M KI (kaliumiodid) og evt. dannelse af gule krystaller iagttages under mikroskop. Alternativt kan pigmentet direkte behandles med en 1 dr. 1 M Na 2 S (natriumsulfid), og evt. sortfarvning iagttages. Omdannelse af Blyhvidt Ved opvarmning omdannes Blyhvidt først til det orangerøde Mønje, Pb 3 O 4, og derefter til det gullige bly(ii)oxid, PbO. 2 (2PbCO 3 Pb(OH) 2 ) + O 2 2 Pb 3 O CO H 2 O 2 Pb 3 O 4 6 PbO + O 2 Placer en smule Blyhvidt i et reagensglas og opvarm glasset langsomt over en Bunsenbrænder. Iagttag farveændringen. 14

15 Zinkhvidt Zinkhvidt, Kinesisk hvidt, Snehvidt, zinkoxid, ZnO, har rent empirisk været kendt i Europa og i Kina fra det tidspunkt man lærte at fremstille messing. Under smeltningen af kobber og zink, dannedes der en hvid belægning på ovnens indersider, og i ældre litteratur er dette bla. beskrevet som hvid kobberrøg og nil album (lat. hvidt af intet). Den kommercielle fremstilling af zinkoxid, bliver i Europa først udviklet i 1700-tallet, i forbindelse med produktionen af metallisk zink, og det første forsøg på at introducere zinkoxid som pigment, til erstatning for blyhvidt, sker i Frankrig i Introduktionen er dog ingen succes, hvilket sikkert skyldets at prisen for zinkoxid var fire gange dyrere end blyhvidt, samt at zinkoxid virker dårligt tørrende på olier. Først i begynder der i Frankrig en egentlig produktion af zinkoxid som pigment og ca. 10 år senere indføres zinkoxid på det danske marked. Pga. problemerne med den langsomme tørring af olie, blev zinkhvidt først introduceret som aquarelfarve hvor det blev solgt under navnet Kinesisk hvidt, hvilket sikkert har hentydet til det hvide kinesiske porcelain som var yderst populært i Europa i og 1800-tallet. I midten af 1840 erne udvikles zinkhvidt til anvendelse i oliefarve idet olien tilsættes secativ, eller forinden var kogt med brunsten, og i 1845 startede en større produktion i Frankrig, og fra 1850 i resten af Europa og USA. Zinkhvidt er blevet brugt både til grundering, til blanding med Blyhvidt og til iblanding i andre pigmenter for at lysne farven, og i dag blandes ZnO i Titanhvidt. Zinkhvidt er lysægte, ugiftigt og anvendelig som både lim- og oliefarve. I modsætning til blyhvidt sortfarves zinkhvidt IKKE af hydrogensulfid. ZnO er amfotert hvilket vil sige, at stoffet opløses både i syre og i base. Zinkhvidt kan derfor ikke anvendes sammen med læsket kalk. I olie udviser Zinkhvidt tendens til sæbedannelse med de frie fedtsyrer, hvilket medfører dannelse af sprød skorpe og pga. fotoaktivitet accelererer ZnO light-fading af andre pigmenter. n 12 = 2,00-2,02. Anisotrop. Olietal ca Prøve for Zinkhvidt Prøven for Zinkhvidt beror på, at ZnO er opløseligt i base under dannelse af tetrahydroxozinkat, og at zink i basisk opløsning danner et kraftigt hindbærrødt complex med stoffet dithizon. ZnO (s) + 2 OH + 2 H 2 O Zn(OH) 4 2 Zn II + 2 dithizon Zn(dithizon) 2 Test for Zn 2+ Nogle pigmentkorn kommes i et reagensglas, tilsættes 2 dr. 2 M NaOH (natriumhydroxid) og glasset opvarmes på vandbad i et par minutter. Derefter tages reagensglasset op og tilsættes 3 dr. af dithizon-opløsningen i CHCl 3 (chloroform). Hvis chloroform-fasen skifter farve fra blågrøn til hindbærrød er Zn 2+ påvist. 15

16 Titanhvidt Titanhvidt, Titandioxid, TiO 2, er at betragte som det sidst tilkomne pigment af rækken af pigmenter som udvikledes fra 1700-tallet og frem. Titanhvidts egenskaber som pigment blev først beskrevet i 1908, og en egentlig produktion af Titanhvidt begyndte først i I slutningen af 1930 erne blev Titanhvidt introduceret i Tyskland, men først efter 2. verdenskrig blev pigmentet almen tilgængeligt i resten af Europa. Siden 1950 erne og frem til i dag, har Titanhvidt overtaget rollen som det vigtigste hvide pigment, og har i dag fuldstændigt fortrængt brugen af Blyhvidt. Dette skyldes bla. af Titanhvidt ikke sværtes af luftens hydrogensulfid, men også at Titanhvidt er ugiftigt i modsætning til Blyhvidt, og at salg af blyholdige forbindelser i dag kræver særlig tilladelse. Titanhvidt anvendes i dag i papirindustrien som fyldstof og opacifier, i fotografisk papir, i tekstilog læderindustrien, i plastindustrien og overalt i den industrielle malingproduktion. Den årlige produktion af TiO 2 har været støt stigende siden den første kommercielle fremstilling, og nedenstående tabel viser den årlige produktion af Titanhvidt. År TiO 2 (tons) Titanhvidt er udover at være ugiftigt, både lysægte, syreægte og baseægte, og Titanhvidt kan bruges i alle teknikker. Titanhvidt har et meget højt brydningsindeks, og er det bedst dækkende hvide pigment i olie. Titanhvidt tørrer dog langsomt i olie, og kan få den tørrede olie til at krakelere. Pga. Titanhvidts overordentlige hvidhed blandes pigmentet for det meste med andre hvide materialer som f.eks. zinkoxid, bariumsulfat eller calciumsulfat. n 12 = 2,6-2,9. Anisotrop. Olietal ca Prøve for Titanhvidt Prøven for Titanhvidt beror på at TiO 2 som er uopløselig i både syre og base, kan bringes i opløsning ved at smelte stoffet med kaliumhydrogensulfat, KHSO 4, og efterfølgende opløse smelten i syre. De dannede titan(iv)ioner reagerer i sur væske med hydrogenperoxid, H 2 O 2, og danner et orange til gult peroxo-complex, som er karakteristisk for titan(iv). Ti IV + H 2 O 2 Ti IV (O 2 ) + 2 H + Test for Titan(IV) En smule pigmentkorn blandes grundigt med 3 gange så meget KHSO 4, og blandingen kommes i et lille reagensglas. Prøven smeltes dernæst under kraftig varme, ved at holde reagensglasset inde i flammen i ca. 30 sek. Glasset med prøven afkøles ved henstand, og tilsættes 2 dr. 2 M H 2 SO 4 (svovlsyre) og 1 dr. 5 % H 2 O 2. Hvis opl. bliver orange eller gul er titan påvist. 16

17 Bensort Carbon, kulstof, er angiveligt det tidligste pigment som mennesket har anvendt indenfor billedkunstnerisk virksomhed. Palæolitiske hulemalerier, som kendes fra Frankrig og USA, består blandt andet af stregtegninger udført med trækul eller sod. Carbon som fremkommer ved ufuldstændig forbrænding af organiske stoffer som f.eks. træ, olie og harpiks, kaldes sod eller sodsort. Forskellige kvaliteter og nuancer af sort kendes også, f.eks. Druesort som udvindes ved forbrænding af vindrueskaller, nøddeskaller og kork, Kønrøg som fås ved ophedning af harpiks, eller Bensort også kaldet Elfenbensort, fordi farven tidligere udvandtes ved afbrænding af affald fra skæring af elfenben. Nu til dags fremstilles Bensort ved forbrænding af rensede, affedtede knogler fra slagterierne. Da knogler i store træk består af hydroxoapatit, Ca 5 (PO 4 ) 3 (OH), calciumphosphat, Ca 3 (PO 4 ) 2, calciumhydroxid, Ca(OH) 2 og collagen (protein), vil størstedelen af glødeproduktet bestå af calciumphosphat og ca % carbon. Glødeproduktet udvaskes derfor med saltsyre hvorved en del af calciumsaltene fjernes. Der er dog stadig en mindre mængde, ca %, Ca 3 (PO 4 ) 2 tilstede i bensort. Carbon er lysægte, samt syre- og baseægte og kan derfor anvendes inden for stort set alle teknikker. n 12 = 1,65-1,70. Anisotrop. Olietal ca. 100 (carbon er ekstrem olieforbrugende). Prøve for Bensort Identifikation af Bensort beror på en afbrænding af pigmentet hvorved carbon om dannes til CO 2 og forsvinder. C (s) + O 2(g) CO 2(g) Da Bensort i modsætning til Druesort og Kønrøg indeholder uorganisk materiale, vil der ved glødning efterlades en grålig rest som består af calciumphosphat, Ca 3 (PO 4 ) 2, som efterfølgende kan testes for phosphat, PO 4 3. Test for PO 4 3 En smule prøvemateriale placeres på en udglødet kobbertråd med fladtrykt spids og korkhåndtag. Prøven udglødes ved at holde den inde i vågebluset i et par minutter, og en evt. grålig glinsende uorganisk rest testes herefter for phosphat. Glødningsresten overføres til reagensglas og tilsættes 2 dr. 4 M HNO 3 (salpetersyre) og blandingen opvarmes på vandbad. Derefter tilsættes 1 dr. 0,5 M (NH 4 ) 2 MoO 4 -reagens (ammoniummolybdat i 4 M salpetersyre) og blandingen betragtes under mikroskop. Dannelse af gule krystaller viser tilstedeværelse af phosphat. H 3 PO H 2 MoO NH 4 + (NH 4 ) 3 P(Mo 12 O 40 ) (s) + 3 H H 2 O 17

18 Magnetit Magnetit, jernoxidsort, Fe 3 O 4, tilhører oldtidspigmenterne og anvendelse af jernoxider som pigment kendes fra de palæolitiske hulemalerier i Frankrig. De tidligste anvendelser af jernoxidpigmenter har dog beroet på forskellige okkere, som har kunne graves op, mere end på de rene jernoxider. Okker eller jordfarve er en upræcis betegnelse for forskellige lerarter som er farvet pga. af deres indhold af jernoxider. Disse jernoxider kan være Goethit, FeOOH, Limonit, FeO(OH) nh 2 O, Hæmatit, Fe 2 O 3 og Magnetit Fe 3 O 4. Farven af okkere varierer og afhænger af indholdet, partikelstørrelse og typen af jernoxid, som igen afhænger af okkernes geografiske oprindelse. Derudover kan nye farvevarianter opnås ved opvarmning af okkere, f.eks. brændt Siena. Magnetit s sorte farve har bla. været anvendt ved fremstillingen af keramiske genstande i oldtidens Grækenland (ca f.v.t.) (eksempler fra Mesopotamien (ca f.v.t.) er også kendt) hvor vaser blev illustreret med sorte og røde farver. Teknikken beror på, at rødt jernoxid, Fe 2 O 3, ved opvarmning i iltfattigt miljø reduceres til sort Fe 3 O 4, og ved opvarmning i iltholdigt miljø oxideres det sorte jernoxid til rødt jernoxid. Magnetit er baseægte og kan derfor anvendes i kalkmalerier, i hvilken den har en ren sort farve. Fe 3 O 4 er opak. Prøve for Magnetit Testen for magnetit beror på at magnetit ved glødning omdannes til det rødlige jernoxid, Fe 2 O 3, og at jern(iii) efterfølgende påvises i glødningsresten. Test for Fe 3+ 4 Fe 3 O 4 + O 2 6 Fe 2 O 3 Den udglødede prøve overføres til et objektglas og tilsættes i 2 dr. 4 M HCl (saltsyre) og opvarmes et par minutter. Bemærk en evt. gulfarvning af opl. som er karakteristisk for Fe 3+ i saltsur opl. Dernæst tilsættes 1 dr. 0,5 M K 4 [Fe(CN) 6 ]-opl. (kaliumhexacyanoferrat(ii)), og hvis Fe 3+ er tilstede vil et blåt bdf. af Berlinerblåt kunne iagttages under mikroskop. 4 Fe Fe(CN) 6 4 Fe 4 [Fe(CN) 6 ] 3(s) Alternativt kan den udglødede prøve overføres til et reagensglas, tilsættes 2 dr. 4 M HCl (saltsyre) og opvarmes til prøven er opløst, eller opløsningen begynder at antage en gullig farve. Dernæst tilsættes 1 dr. 1 M KSCN-opl. (kaliumthiocyanat) og 2 dr. isopentylalkohol. Glasset omrystes og hvis Fe 3+ er tilstede, vil der dannes en rød farve af jern(iii)thiocyanat-complex som ekstraheres over i den organiske fase. Fe SCN Fe(SCN) 3 Alternativt placeres nogle pigmentkorn i et reagensglas, tilsættes 3 dr. 2 M EATG og blandingen varmes på et vandbad. Hvis jern(iii) er tilstede begynder der langsomt en violetfarvning af opl. som bliver mere og mere intens. Denne metode kan teste for jern(iii) i mange mineraler, og beror på complexdannelse med thioglycolsyre og jern(iii). (EATG = ethanolamin thioglycolat). 18

19 Brunsten Brunsten, mangansort, MnO 2, hører ligesom jernoxiderne til de tidligste pigmenter, som mennesket har anvendt. I hulemalerier f.eks. fra Big Bend regionen i det sydlige Texas, USA, på grænsen til Mexico, har tidlige indianere ( f.v.t.) anvendt brunsten, og i hulemalerierne i Frankrig (ca f.v.t.) er brunsten også blevet benyttet. Udover Brunsten, findes mangansort også i Umbra som er betegnelsen for brune okker-beslægtede lerarter, som forefindes mange steder i Mellem- og Sydeuropa. Umbra består ca. af 20 % manganoxid, 40 % jernoxid og 40 % lerjord, disse forhold kan dog variere meget, ligesom farven af umbra kan variere fra gråligbrunt til grønligbrunt. Ved brænding af umbra kan dybt rødbrune og mørkebrune farver opnås. Mangansort er lysægte og baseægte, og kan anvendes både i fresco- og olieteknik. I olie antager Brunsten en grålig tone. Brunsten virker så hurtigt tørrende på olier, at der praktisk taget ikke er nogen lagerholdbarhed. MnO 2 er opak. Prøve for Brunsten og mangan Prøven for Brunsten beror på at MnO 2 katalyserer spaltningen af hydrogenperoxid til ilt og vand. MnO 2 H O 2 O + 2 H O 2 2 2(g) 2 I sur opløsning reducerer hydrogenperoxid brunsten til Mn 2+ hvorved en farveløs opløsning dannes. MnO 2(s) + H 2 O H + Mn 2+ + O 2(g) + 2 H 2 O Ved en oxiderende alkalismeltning oxideres brunsten til den grønne manganat(vi)ion, MnO 4 2. MnO 2(s) + S 2 O OH MnO SO H 2 O I sur væske disproportionerer den grønne manganat(vi)ion til den violette permanganation (MnO 4 ) (oxidationstrin +7) og mangan(iv)oxid (MnO 2 ). Test for Brunsten 3 MnO H + 2 MnO 4 + MnO 2(s) + 2 H 2 O Nogle få pigmentkorn placeres på et objektglas og tilsættes 1 dr. 5 % H 2 O 2 (hydrogenperoxid) og blandingen iagttages under mikroskop. En kraftigt brusen indikerer Brunsten. Dernæst tilsættes 2 dr. 4 M HNO 3 (salpetersyre) og det iagttages hvordan pigmentet går i opløsning. Test for Mn En smule pigment kommes i et reagensglas og tilsættes 1 perle fast NaOH og en spatelspids Na 2 S 2 O 8 (natriumperoxodisulfat). Prøven smeltes dernæst forsigtigt ved at holde reagensglasset inde i flammen i ca. 1 minut. Ved fremkomst af en blågrøn til grøn smelte er mangan påvist. Glasset med prøven afkøles ved henstand og til den kolde prøve tilsættes ca. 10 dr. vand og smelten udludes. Til den grønlige opløsning tilsættes dråbevis 4 M HNO 3 (salpetersyre) indtil opløsningen skifter farve til rødlig. 19

20 Ægyptisk blåt Ægyptisk blåt, CaCuSi 4 O 10, er et calciumkobbersilikat som har været fremstillet i Ægypten fra omkring år 3100 f.v.t. Ægyptisk blåt fremstilles ved at gløde sand, kalk og en kobberforbindelse, sikkert malakit, CuCO 3 Cu(OH) 2, som har kunne findes i området. (Blandingen som reelt er mere kompliceret end ovenfor beskrevet blev glødet til ca. 850 C. Ved højere temp. ødelægges stoffet og bliver grå-grønlig). Ægyptisk blåt har muligvis været et alternativ til det mineralet Azurit, 2CuCO 3 Cu(OH) 2, et dybblå kobbermineral, som kunne findes i Middelhavsområdet, men som også både var dyrt, eftertragtet og sjældent. Ægyptisk blåt er fundet i vægmalerier, på relieffer i pyramiderne, på kalkstensskulpturer og på vaser. Anvendelsen af Ægyptisk blåt bredte sig til hele Middelhavsregionen og i Grækenland, Kreta og Italien (Pompeii) er der fundet vægmalerier i templer og på gravpladser, som har været farvet med det blå pigment. Den udbredte anvendelse af Ægyptisk blåt som pigment har muligvis været en årsag til, at det dyre Ultramarin stort set kun blev anvendt til smykkearbejder. Fra den østlige Middelhavsregion, over Mesopotamien og vores dage Iran, muligvis via Silkevejen, bredte Ægyptisk blåt sig til Centralasien, Indien og Kina, hvor vægmalerier fra år 1000 f.v.t. er fundet. I Kina skete der en ændring i fremstillingsmetoden af Ægyptisk blåt, hvor der anvendtes BaCO 3 i stedet for kalk. Farven, der herved fremkommer, er lysere blå end den ægyptiske udgave og betegnes Kinesisk-blå eller Han-blå, og har sammensætningen, BaCuSi 4 O 10. Kineserne fremstillede også en violet variant kaldet Han-purple, BaCuSi 2 O 6. Hvorfor kineserne benyttede barium, som er mindre udbredt end calcium vides ikke. Terracotta-skulpturerne (år f.v.t.) var malet med både Han-blå og Han-purple. Fra ca. år 1000 begynder anvendelsen af Ægyptisk blåt at ophøre og kendskabet til fremstillingen af pigmentet synes at være gået i glemmebogen. Forklaringen til dette kendes ikke, og man må undres over at et pigment med så stor geografisk udbredelse helt kan forsvinde. Ægyptisk blåt genopdages først i 1814, da en krukke med pigmentet findes under en udgravning i Pompeii. I dag er der stor forskning i Ægyptisk blåt og pigmentet er fundet på klassiske græske og romerske statuer, og nu også i et enkelt maleri fra middelalderen. Denne opdagelse af Jørn Bredal- Jørgensen et al. (Striking presence of Egyptian blue identified in a painting by Giovanni Battista Benvenuto from Analytical and Bioanalytical Chemistry 401 (2011) ), har givet anledning til helt nye overvejelser. Hvor kom det anvendte Ægyptisk blåt fra? og findes det i andre middelaldermalerier? Ægyptisk blåt er lysægte, og modstandsdygtigt overfor både syrer og baser. Farven varierer en del med kornstørrelsen (grovkornet = mørk og finkornet = lys). Pga. det relativt lave brydningsindeks dækker pigmentet ikke særlig godt i olie. I modsætning til andre kobberpigmenter sværtes Ægyptisk blåt IKKE af hydrogensulfid. Pga. den gode stabilitet af pigmentet er det yderst velegnet til fresco og udendørs vægmalieri. n 12 = 1,61-1,65. Anisotrop. Prøve for Ægyptisk blåt Da Ægyptisk blåt er et silikat findes der ingen simple spottest. Pigmentet kan smeltes i en blanding NaOH og K 2 CO 3 og den afkølede smelte kan derefter ekstraheres med salpetersyre. Cu 2+ påvises derefter i ekstraktet. 20

21 Ultramarin Ultramarin, Lazurit, Na 8 (Al 6 Si 6 O 24 )(S 2,S 3 ), er et intensivt blåt pigment, som forekommer i den sjældne bjergart Lapis Lazuli. De største forekomster findes i det nordøstlige Afghanistan, og tidligere tiders ultramarin stammer derfra. Pga. af sin sjældenhed og smukke farve har Ultramarin været meget eftertragtet og er samtidig et af de dyreste pigmenter. Fra Cennino Cennini (ca ) Il Libro dell Arte er prisen på Ultramarin af god kvalitet, angivet til 8 dukater per unse. En unse var ca g og en dukat var en venetiansk guldmønt som vejede ca. 3,5 g, dvs. at 1 g Ultramarin kostede 1 g guld. Samme værdiforhold er også fundet efter arabisk møntfod, og udtrykket at Ultramarin er sin vægt værd i guld er derfor helt bogstaveligt. Fra tidlig ægyptisk tid ( f.v.t.) og i Mesopotamien, Ur (ca f.v.t.) er der fundet perler og amuletter lavet af mineralet Lapis Lazuli. I tidlig tid blev det blå mineral, Lapis Lazuli, kun brugt til smykkearbejder og ikke til pigment, og det er først i middelalderen, at Ultramarin bliver udvundet fra mineralet og benyttet som pigment. Pga. prisen på Ultramarin blev der både i England og Frankrig udlovet priser til den, der kunne opfinde en metode til kunstig fremstilling af Ultramarin. Det franske industriselskab udlovede i 1826 en præmie på 6000 frc., hvilket efter datidens forhold var en høj pris, og vinderen af konkurrencen blev den franske kemiker Guimet, som i 1828 fremstillede syntetisk Ultramarin til en pris af 200 frc. per kg (naturligt Ultramarin kostede ca frc / kg og guld ca frc. / kg). Farven i Ultramarin skyldes de to svovlradikaler S 2 og S 3, som er fanget inde i hulrummene i zeolit-mineralet, og afhængigt af forholdet mellem disse to, kan nuancen variere fra blåviolet til ren blå over til blågrøn. Syntetisk Ultramarin består af ensartede og afrundede små korn, hvorimod naturlig Ultramarin består af både store og små uensartede korn. (Denne forskel på syntetisk og naturlig Ultramarin kan benyttes ved undersøgelse af forfalskninger). Ultramarin er lysægte og baseægte, og kan anvendes både i fresco og i oliemaleri. Pigmentet tåler IKKE syrer. n 12 = 1,5. Isotrop. Olietal ca. 35. Prøve for Ultramarin Testen for Ultramarin beror på at den blå farve forsvinder ved tilsætning af syre, da protonerne trænger ind i hulrummene og omdanner svovlradikalerne til hydrogensulfid, H 2 S, som gasser af og pigmentet bliver herved hvidt. H 2 S kan lugtes i meget små koncentrationer og kan testes ved reaktion med bly(ii)ioner (sort bdf.) Test for S 2 Et lille stykke filterpapir eller køkkenrulle pådryppes 2 dr. 0,1 M Pb(NO 3 ) 2 (blynitrat) og holdes parat. Nogle korn af pigmentet placeres på et objektglas og tilsættes 1 dr. 4 M HCl (saltsyre), samtidig med det fugtede papir holdes hen over prøven. Sortfarvning af papiret påviser sulfid. Pb 2+ + H 2 S (g) PbS (s) + 2 H + 21

22 Azurit Azurit, basisk kobbercarbonat, 2CuCO 3 Cu(OH) 2, er et naturligt forekommende blåt mineral, som oftest findes sammen med det grønne kobbermineral, Malakit, CuCO 3 Cu(OH) 2. Azurit har været anvendt som pigment siden år 2500 f.v.t., hvor eksempler er fundet i Ægypten. Anvendelsen i Ægypten var dog ikke særlig stor, hvilket tilskrives tilgængeligheden af det syntetiske Ægyptisk blåt. Fra det klassiske Grækenland og Italien er Azurit fundet på skulpturer, og i vægmalerierne i Pompeii og Herculaneum. Ligeledes kendes Azurit fra Sydamerika, og i både Kina og Japan har Azurit været det vigtigste blå pigment. I middelalderen blev Azurit særligt anvendt som underfarve til Ultramarin, og Azurit har på mange måder altid stået i skyggen af det mere eksotiske Ultramarin. Ved fremkomsten af Berlinerblåt ophører anvendelsen af Azurit i europæisk malerkunst. Azurit fremstilles direkte fra mineralet, der knuses, slemmes, tørres og sigtes. Gennem tiderne har det været forhandlet som bjergblåt, Bleu de Montagna eller Azzurro della Magna. Calciumhydroxid, Ca(OH) 2, medvirker til at Azurit omdannes til den grønne form Malakit, og Azurit er derfor ikke anvendelig i fresco-teknik. 2 Cu 3 (CO 3 ) 2 (OH) 2 + H 2 O 3 Cu 2 (CO 3 )(OH) 2 + CO 2(g) Azurit opløses i syre og i stærk base, og direkte sollys kan langsomt ondanne Azurit til Malakit. Azurit sværtes langsomt af hydrogensulfid, H 2 S. Pga. det relativt lave brydningsindeks dækker Azurit bedre i tempera end i olie. n 12 = 1,73-1,84. Anisotrop. Prøve for Azurit Prøven for Azurit beror på at kobbercarbonat kan opløses i syre under brusen og afgasning af CO 2. Til opløsningen tilsættes efterfølgende en opløsning af hexacyanoferrat(ii) hvorved kobber(ii)ioner fældes som det tungopløselige brunviolette Florentinerbrunt. 2 CuCO 3 Cu(OH) 2(s) + 6 H + 3 Cu H 2 O + 2 CO 2(g) 2 Cu 2+ + [Fe(CN) 6 ] 4 Cu 2 [Fe(CN) 6 ] (s) Test for CO 3 2 CO 3 2 påvises ved at tage nogle få korn af pigmentet og placere det på et objektglas. Derefter tilsættes 1 dr. 4 M HCl (saltsyre) og udvikling af gasbobler (CO 2 ) iagttages under mikroskop. Test for Cu 2+ Efter stoffet er opløst i saltsyre tilsættes 1 dr. 0,5 M K 4 [Fe(CN) 6 ] (kaliumhexacyanoferrat(ii)). Udfældning af et brunviolet voluminøst bundfald bekræftiger tilstedeværelsen Cu 2+. (For det grønne pigment Malakit gælder samme tests). Alternativt kan cyclam-testen (p 57) benyttes. 22

23 Smalte Smalte, K 2 O CoO 6SiO 2, er kalium-cobalt-silikatglas uden helt fast sammensætning, og cobaltoxid indholdet kan variere fra 2-18 %. Smalte fremstilles ved at blande cobalt-malm f.eks. CoAsS (cobaltit) med K 2 CO 3 og sand (SiO 2 ), hvorefter blandingen opvarmes til ca C og en glas bliver dannet. Hældes denne varme smeltede glas i vand splintres glasset (afskrækkes = chokafkøles) og der fremkommer et dybblåt granulat, som efterfølgende knuses. Smalte har været kendt i forbindelse med keramik-fremstilling (fritte-glasur) siden oldtiden, og fra Mesopotamien, Iran og Ægypten er der fundet smalte-glasurer og cobaltfarvet glas. Også Romerne havde kendskab til fritteglasurer og resterne af en fritteovn stammende fra ca. år 300, er fundet i Nordfrankrig, som på den tid hørte under det romerske rige. I Kina, Tang dynastiet (ca. år ) var blåfarvning af keramikglasur vidt udbredt. I Europa begyndte smalte at blive anvendt i maleriet omkring midten af 1400-tallet. En af hovedårsagerne til brugen af Smalte var som erstatning for det dyre ultramarin. Brugen af smalte i maleriet begynder at ebbe ud i 1700-tallet, da syntetiske blå farvestoffer såsom Berlinerblåt og cobaltblåt blev opfundet. Smalte er lysægte og syreægte, men nedbrydes langsomt af base. Den blå farve varierer meget med kornstørrelsen (grovkornet = mørk og finkornet = lys). Pga. brydningsindekset dækker Smalte ikke særlig godt i olier, og er tit brugt til blå himmelbaggrund. n 12 = 1,46-1,55. Isotrop. Prøve for Smalte Da Smalte er en glas er der ikke nogen særlig gode kemiske spottest, og smalte identificeres bedst ved mikroskopi. En anden metode er at smelte prøven i en gasflamme. På en kobbertråd med øje anbringes nogle korn, og øjet med korn holdes ind flammen i ca. 1 minut. Er stoffet Smalte, smelter kornene sammen til en mørkeblå masse. 23

24 Indigo Indigo, C 16 H 10 N 2 O 2, er blåt organisk plantefarvestof, som i tidligere tider i Europa blev udvundet fra vajdplanten. I tropiske områder findes bælgplanten indigofera, og indigo-planten har i både Ægypten, Indien og Kina været dyrket i flere tusind år f.v.t., med henblik på udnyttelse af det blå farvestof. Med opdagelsen af Amerika ophørte den europæiske produktion og Indigo blev herefter importeret fra Sydamerika hvor en intensiv produktion fandt sted. Siden 1880 har Indigo været syntetisk fremstillet, og der produceres stort set ikke naturligt Indigo længere. Indigo har været benyttet som farvestof til indfarvning af tøj, til farvning af skulpturer og senere til både olie- og akvarelmalerier. Fra Ægypten kendes bandager fra mumier som er indfarvet med Indigo, og udvindingsprocessen af Indigo findes optegnet på ægyptiske papyri, og i Indien har Indigo været anvendt både til tøjfarvning, farvning på papir og til vægmaling. I Sydamerika har både Inka erne i Peru og Maya erne i Mexico anvendt Indigo. Maya erne udviklede en metode til fremstilling af det såkaldte Maya-blåt, hvor Indigo blev opvarmet sammen med mineralet Palygorskit (Attapulgit). Attapulgit findes i store mængder som hvid jord i den nordlige del af Yucatan, og blev flittigt anvendt af indianerne til lertøjsfremstilling. Ved opvarmning af Indigo sammen Attapulgit fremkommer der et pigment, som både er lysægte og vejrbestandigt, og Maya erne benyttede dette, både til maling af lertøj, skulpturer og vægmaling. Ydermere var Maya erne i stand til at variere mængden af Indigo i Attapulgiten, således at nuancer fra ren blå til grøn kunne opnås. I dag anvendes Indigo hovedsageligt til farvning af cowboy-bukser, og metoden til dette, den såkaldte kype-farvning, beror på at Indigo kan opløses i en varm opløsning af natriumhydroxid og reduktionsmidlet natriumdithionit, hvorved der dannes en gullig opløsning. Tøjet bliver derefter lagt i den varme opløsning og efter passende tid tages tøjet op, skyldes og tørres. Under tørringen reagerer det reducerede Indigo med luftens ilt og gendanner den blå Indigo. N H O H N O + S 2 O H 2 O + S 2 O H + N H O - H N - O N H O - H N - O O H N + ½ O H + + H 2 O N H O Indigo er relativt lysægte og tåler base, hvilket betyder, at Indigo kan anvendes i frescoteknikken. Test for Indigo Testen for Indigo svarer til kypefarvningteknikken. Et par farvekorn anbringes i et lille reagensglas hvorefter der tilsættes 2 dr. frisk fremstillet opløsning af basisk dithionit reagens (0,5 g Na 2 S 2 O 4 + 0,5 g NaOH opløst i 10 ml vand). Blandingen opvarmes på vandbad i 2-3 minutter indtil kornene er opløst og der er dannet en gullig opløsning. Derefter køles reagensglasset i koldt vand og der tilsættes 2 dr. ethylacetat. Glasset omrystes og en blåfarvning af den organiske fase påviser Indigo. Ofte kan reduktionen udelades og man kan blot undersøge om pigmentet kan opløses chloroform, da alle de andre klassiske blå pigmenter er uopløselige. 24

25 Berlinerblåt Berlinerblåt, Preussisk blå, Fe 4 [Fe(CN) 6 ] 3, indtager en særlig status blandt pigmenterne, da det er det første af de mange nye pigmenter, som udvikledes i 1700-tallet og frem til begyndelsen af tallet. Opfindelsen af Berlinerblåt tilskrives den tyske kemiker og kunstner Diesbach, som fremstillede Fe 4 [Fe(CN) 6 ] 3 i Fra ca blev Fe 4 [Fe(CN) 6 ] 3 produceret og forhandlet adskillige steder i Europa, under mange forskellige navne som hovedsageligt beskrev hvor stoffet blev fremstillet i.e. Pariserblåt, Erlangenblåt, Hamburgblåt, Antwerpenblåt osv. Ift. til prisen for andre blå pigmenter kunne Fe 4 [Fe(CN) 6 ] 3 fremstilles til en brøkdel af dette, og Berlinerblåt fik hurtigt stor anvendelse inden for malerfarver, og har op til ca været et af de mest anvendte pigmenter. Berlinerblåt blev anvendt lige fra maling af husfacader og tapeter, til cyanotypi indenfor den fotografiske teknik, til fremstilling af blæk og til indfarvning af tøj. De meget mørkeblå militæruniformer som tyskerne i Preussen benyttede var indfarvet med preussisk blåt. Populariteten af Berlinerblåt voksede ikke kun i Europa, men også i USA og Japan som ligeledes påbegyndte produktion af Fe 4 [Fe(CN) 6 ] 3, og i Japan blev Berlinerblåt anvendt som supplement til Indigo. Berlinerblåt er et yderst finkornet og farvekraftigt pigment. Kornstørrelsen er meget lille < 1 µ, hvilket betyder at kornene klumper sammen og danner hårde aggregater som kun vanskeligt lader sig findele. Denne sammenklumpning kan ses i mikroskop. Da rent Berlinerblåt har en meget stærk farvekraft, nærmest ubehageligt sværtende, kan det med fordel blandes med op til 200 % fyldstof, som f.eks. kridt (CaCO 3 ), baryt (BaSO 4 ) eller lithopone (ZnS BaSO 4 ). Dette gør samtidig pigmentet mere arbejdsvenligt ift. dækkekraft og strygbarhed. Berlinerblåt er lysægte, men tåler IKKE base og kan derfor ikke til anvendes fresco- eller silikatteknik. n 12 = 1,56. Isotrop. Olietal ca Prøve for Berlinerblåt Prøven for Berlinerblåt beror på at stoffet ved tilsætning af base sønderdeles og danner et rustrødt bdf. af Fe(OH) 3(s). Ved tilsætning af syre gendannes det blå Fe 4 [Fe(CN) 6 ] 3. Ved glødning af Berlinerblåt dannes rødt Fe 2 O 3 som kan testes for jern(iii) vha. thiocyanat complexdannelse. Fe 4 [Fe(CN) 6 ] 3(s) + 12 OH 4 Fe(OH) 3(s) + 3 [Fe(CN) 6 ] 4 4 Fe(OH) 3(s) + 12 H [Fe(CN) 6 ] 4 Fe 4 [Fe(CN) 6 ] 3(s) + 12 H 2 O Test for Berlinerblåt Fe SCN Fe(SCN) 3 En smule pigment placeres på et objektglas og tilsættes 1 dr. 2 M NaOH (natriumhydroxid). Blandingen opvarmes kortvarigt og omdannelse af de blå korn til et rustrødt bdf. iagttages. Dernæst tilsættes 1 dr. 4 M HCl (saltsyre) og gendannelse af det blå pigment iagttages. Test for Fe 3+ En smule prøvemateriale placeres på en udglødet kobbertråd med fladtrykt spids og korkhåndtag. Prøven udglødes ved at holde den inde i vågebluset i ca. 30 sek. Den udglødede prøve overføres til et reagensglas og tilsættes 2 dr. 4 M HCl (saltsyre) og blandingen opvarmes på vandbad til opl. bliver svag gullig. Dernæst tilsættes 1 dr. 1 M KSCN-opl. (kaliumthiocyanat) og en evt. rødfarvning af opl. bekræfter tilstedeværelse af jern(iii). 25

26 Cobaltblåt Cobaltblåt, Thénards blåt, Leithner blåt, CoAl 2 O 4 Al 2 O 3 blev første gang fremstillet i 1777 af den svenske kemiker Johan Gottlieb Gahn ( ). Gahn glødede aluminiumoxid tilsat forskellige flux midler, og observerede en intens dybblå farve ved tilsætning af cobalt(ii)sulfat. Cobaltblåt udvikles dog først som pigment i 1802 af den franske kemiker Louis Jaques Thénard ( ), som var blevet ansat af den franske regering til udvikle og forbedre kunstnernes farvepalet. I 1807 startede en egentlig produktion af cobaltblåt i Frankrig og pigmentet fik udbredelse både indenfor malerkunsten og i porcelainsindustrien. Den blå farve som kendes på kinesiske porcelainsvaser fra især Ming dynastiet ( ), og som var utroligt populære og eftertragtede blandt Europas kongelige og adelige, består også af cobaltaluminumoxid. De blå farver på Ming-vaserne indeholder dog også andre metaller såsom jern og mangan, og er derfor ikke hundrede procent identisk med Thénards blåt. Pga. indholdet af andre metaller varierer farverne på Ming-vaserne fra lyseblå til mørkeblå og blågrøn. Cobaltblåt og cobaltpigmenter er generelt relativt dyre, og anvendes derfor kun som kunstnerfarve blandt de mere velbeslåede kunsterere. Renoir ( ) har f.eks anvendt Cobaltblåt i Boating on the Seine (ca ) og The umbrellas (ca ), og blandt de franske impressionister var Cobaltblåt et af favoritpigmenterne. Cobaltblåt fremstilles i laboratoriet ved at opløse cobaltsulfat og aluminiumsulfat i vand, og dernæst tilsætte en vandig opløsning af NaOH hvorved cobaltaluminiumhydroxid udfælder som et lyserødt bundfald. Bundfaldet udvaskes, isoleres, tørres og finknuses, og sluttelig opvarmes stoffet til C hvorved det stærktblå pigment fremkommer. Cobaltblåt er både lysægte, baseægte og syreægte, og tåler meget høje temperaturer. Cobaltblåt kan bruges i alle teknikker, samt i porcelainsindustrien, og pga. ekstreme holdbarhed på mange måder maleriets bedste blå farve. Som oliefarve er Cobaltblåt halvlaserende og hurtigtørrende, og olieforbruget er forholdsvis stort. Da konsistensen i olie er ret sej, tilsættes der ofte aluminiumhydroxid, Al(OH) 3, som fyldstof, ca 20 %. n 12 = 1,74. Isotrop. Olietal ca Prøve for Cobaltblåt Da Cobaltblåt tåler kogning i både stærke syrer og baser er stoffet forholdsvis svært at påvise. Cobaltblåt kan dog bringes i opløsning ved en såkaldt oxiderende alkalismeltning, hvor fast natriumhydroxid (NaOH), kaliumnitrat (KNO 3 ) eller Na 2 O 2 (natriumperoxid), og natriumkaliumcarbonat (Na 2 CO 3 K 2 CO 3 ) smeltes sammen med pigmentet. Herefter kan både cobalt og aluminium påvises efter udludning med vand. I dette kursus vil oxiderende alkalismeltning ikke blive benyttet. Cobaltblåt identificeres ved at pigmentet er uopløseligt i varm syre, og at stoffet bevarer sin blå farve ved opvarmning over bunsenbrænder. Nogle korn af Cobaltblåt placeres på et objektglas og betragtes under mikroskop. I modsætning til Smalte er Cobaltblåt opakt. Til kornene tilsættes 3 dr. 4 M HCl (saltsyre) og blandingen inddampes til tørhed. Det iagttages, at der ikke sker nogen ændring af pigmentet. Nogle pigmentkorn placeres på en udglødet kobbertråd og prøven holdes inde i flammen i ca. 1 minut, hvorefter der i mikroskop iagttages, at kornene er uændrede og ikke sammensmeltet cfr. Smalte, og at farven stadig er blå. 26

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004 Kemirapport 5 Henning hvp@inano.dk 20031325 13. december 2004 Vi får fem ukendte stoffer udleveret, og vi skal identificere hvert af dem ved hjælp af metoderne fra øvelserne 1-4. Vi har en liste med mulige

Læs mere

DE KLASSISKE PIGMENTER

DE KLASSISKE PIGMENTER Center for Bygningsbevaring i RAADVAD: MATERIALER til Bygningsbevaring DE KLASSISKE PIGMENTER Pigmenter og farver til interiører og eksteriører 1700 1950 Baggrund, historie og egenskaber Af Søren Vadstrup

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

MALEMATERIALER III Pigmenter og farver

MALEMATERIALER III Pigmenter og farver MALEMATERIALER III Pigmenter og farver Pigmenterne i nedenstående oversigt udgør de vigtigste farvestoffer, som har været benyttet indenfor håndværks og dekorationsmaleriet. Det er primært de uorganiske

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Farver. pigmenter og teknikker på bygninger

Farver. pigmenter og teknikker på bygninger Farver pigmenter og teknikker på bygninger Indhold Farvens og malingens egenskaber Restaureringsarkitektens daglige arbejde med farver Historisk malings bestanddele med særlig vægt på pigment og bindemiddel

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Analyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163)

Analyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163) juli 2013 Analyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 13-3 KONKLUSION To forglassede lerstykker og 6 klumper af metal blev analyseret. Lerstykkerne stammer

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Kemiøvelser (til læreren)

Kemiøvelser (til læreren) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til læreren) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole Lærervejledning & kommentarer til forsøgene Nedenstående

Læs mere

Pigment Akvarel uden grænser. Peter V. Nielsen

Pigment Akvarel uden grænser. Peter V. Nielsen Pigment Akvarel uden grænser Peter V. Nielsen Pigment Jordfarver Okker, Sienna, Umber Traditionelle farver Uorganiske farver fra mineraler Cobolt, Cadmium Andre kilder til farver Moderne farver Organiske

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum JENS KIRKEBY, MOESGÅRD MUSEUM Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Anne Cappeln KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 3 2003 1 Indfarvning

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Intro5uktion: I' Acetylsalicylsyre. Salicylsyre Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof

Læs mere

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA 1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)

Læs mere

Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning

Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning Fældning Opløsning Syre-baseligevægte Kompleksdannelse Oxidation Reduktion Peter Andersen og Ole Mønsted Kemisk Institut Københavns Universitet 2004 Denne

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 Hvad er gips? Hvad anvendes gips til? Hvad består gips af? Brændingsproces Støbning Afbindingsproces Gipstyper Redskaber Sikkerhed Støbeform Blanding af gips Tørring

Læs mere

Lavet af: Danielle Bacarda, Nikolaj Obel og Nicolai Gregersen

Lavet af: Danielle Bacarda, Nikolaj Obel og Nicolai Gregersen Lavet af: Danielle Bacarda, Nikolaj Obel og Nicolai Gregersen Indholdsfortegnelse: Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Forord s. 3 Indledning s. 4 Fakta og baggrundsviden om zink s. 5 Karakterisering

Læs mere

Svanekes facadefarver

Svanekes facadefarver Svanekes Venner Niels Holger Larsen 12.marts 2012 Svanekes facadefarver fra kalk til plast fra plast til kalk Materialer og kulører Foto: Niels Holger Larsen og Kjeld Brandt Facadebehandlinger på murværk

Læs mere

DEN KLASSISKE PIGMENT-FARVESKALA

DEN KLASSISKE PIGMENT-FARVESKALA Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Dato: Januar 2010 Den klassiske pigment-farveskala Lige siden oldtiden ja helt tilbage til stenalderens

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm Halogener 15.09.09 3 1 Noter 7 H F Cl Br I Forekomst.87%.07% 1.% 2.5ppm.3ppm Ionisationsenergi 1312 1681 125 113 1009 /kjmol 1 (cf.) 517(Li) 93(Na) 16(K) 01(Rb) 373(Cs) Elektronaffinitet 72 333 39 325

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

Faxe Kalk A/S Lærervejledning

Faxe Kalk A/S Lærervejledning Faxe Kalk A/S Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Faxe Kalk A/S (herefter Faxe Kalk), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere i faget

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

TIDENS TAND Nr.2 1984

TIDENS TAND Nr.2 1984 TIDENS TAND Nr.2 1984 Konservatorskolen Det Kongelige Danske Kunstakademi Blykorrosion Knud og Simon Botfeldt Jens Hansens S fartssamling i Marstal har en samling af 42 modelskibe, alle bygget af Lorena

Læs mere

Rapport over Fældningsreaktioner

Rapport over Fældningsreaktioner Rapport over Fældningsreaktioner Formål: at undersøge, hvilke salte der dannes ud fra forskellige fældningsreaktioner, og efterfølgende at undersøge hvilke af disse salte, der er tungtopløselige og hvilke,

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Fremstilling af 0,5 g salt

Fremstilling af 0,5 g salt Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Lyra Bleistift-Fabrik GmbH & Co.KG

Sikkerhedsdatablad Lyra Bleistift-Fabrik GmbH & Co.KG udstedt: 13.02.09 side 1 af 5 1. Identifikation af stoffet / præparatet og af virksomheden Konto-nr.: 4090..., 4097001; Handel Navn: LYRA - Pica dybt hul markør; Anvendelse: Mærkning; Leverandør: Lyra

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Bland selv de traditionelle linolieprodukter til træbåde

Bland selv de traditionelle linolieprodukter til træbåde Bland selv de traditionelle linolieprodukter til træbåde Opskrifter samlet, justeret og afprøvet af Simon Bordal Hansen Jernmønje (i stedet for blymønje) Jernmønje er en ugiftig blanding af linoliefernis

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN GOD TIL NATURFAG Elevark TAG SKRALDET! Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med sortering, forbrænding og nedbrydning af affald Udviklet af Erland Andersen og Lykke

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Conté à Paris- Tradition og kvalitet

Conté à Paris- Tradition og kvalitet Conté à Paris- Tradition og kvalitet Conté à Paris er kendt for sin høje kvalitet og brede sortimang af kridt og farveblyanter, som er velegnet til tegning, skitse og pastel teknikker. Varemærket er grundlagt

Læs mere

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f Saltes opløselighed i vand. Af: Ulrich Olsen 1e Tirsdag 11/9-2001 Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med

Læs mere

Kapitel 1: Fra sort til gul energi

Kapitel 1: Fra sort til gul energi Kapitel 1: Fra sort til gul energi 1,5V 1,5 A 6V 1A V A Eksperiment 1.1: Energi gemt i batterier 5 Eksperiment 1.2: Kobber styrer reaktionen 9 Eksperiment 1.3: En overfladisk reaktion 12 Eksperiment 1.4:

Læs mere

Charbonnel - traditionel trykkunst

Charbonnel - traditionel trykkunst Charbonnel - traditionel trykkunst Charbonnel grundlagdes i Frankrig år 1862 og har lige siden været et ledende varemærke for professionel kobber-trykfarve, ætsningsmiddel og guldgrund. Den høje kvalitet

Læs mere

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN JKTJ@RAMBOLL.DK PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Produktet er ikke anmeldelsespligtigt og er derfor ikke tildelt et Pr. nr.

SIKKERHEDSDATABLAD. Produktet er ikke anmeldelsespligtigt og er derfor ikke tildelt et Pr. nr. Ædelkorund Udstedelsesdato: Middelfart, den 6. maj 2011 1. Identifikation Produktnavn: Produktnummer: Anvendelse: Ædelkorund Produktet er ikke anmeldelsespligtigt og er derfor ikke tildelt et Pr. nr. Produktet

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere