PESTICIDER OG GRUNDVAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PESTICIDER OG GRUNDVAND"

Transkript

1 N Y T F R A G E U S G E O L O G I RÅSTOFPRODUKTION -EN EKSPORTSUCCES KUL, KOKS OG GEOLOGI JURASSIC PARK I NORDSØEN PESTICIDER OG GRUNDVAND N R. 4 N O V E M B E R

2 Råstofproduktion - en eksportsucces Mio kr Christian Knudsen GEUS efterforsker mineralske råstoffer i Danmark, som et led i den nationale bestræbelse på at skabe overblik over hvad der findes på vores fælles områder, også på søterritoriet. Bestæbelserne går bl.a. ud på at lokalisere nye typer råstoffer og redegøre for forekomsten af råstoffer i områder, hvor en omhyggelig arealplanlægning er nødvendig. For at være i stand til at gennemføre denne efterforskning og for at kunne rådgive myndigheder og råstoferhvervet, følger GEUS med i råstofproduktion og marked i Danmark, samt til en vis grad på det internationale marked. I den danske selvbevidsthed er vi et råstoffattigt land. En opfattelse der måske kan dateres tilbage til Grundvigs vers: Langt mere af malmen så hvid og så rød fik andre i bjerg og i bytte; hos dansken dog findes det daglige brød ej mindre i fattigmandshytte; og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget, og færre for lidt. De senere års olie- og gasfund i Nordsøen har måske pillet lidt ved denne selvforståelse. Det er nok de færreste, der tænker over, at der i Danmark finder en væsentlig produktion sted, også af hårde råstoffer, således at vi er selvforsynende med langt den største mængde af de råstoffer, som bliver brugt i Danmark. Der er fortrinsvis tale om byggeråstoffer som ler, sand, grus og sten samt cement. Men der er også en væsentlig fremstilling af forædlede eller bearbejdede produkter med udgangspunkt i de danske råstoffer! I løbet af de sidste 10 år, er der sket en tredobling af eksporten af disse forædlede produkter fra de virksomheder, der anvender indenlandske råstoffer i produktionen, således at værdien heraf var ca. 1.5 miliader kr. i Sand, grus og sten Størstedelen af denne produktion sker fra grusgrave fordelt ud over landet. Denne produktion må nødvendigvis, fortrinsvis ske lokalt, da der er tale om produkter med en forholdsvis lav pris, og som derfor ikke kan bære en lang transport. Produktionen er for en stor del kendetegnet ved anvendelse af traditionelle metoder - gravning med gummiged, sigtning, pakning og så ud til kunden. Der er ikke nogen væsentlig vækst i produktionen, men der er dog hen over de senere år sket en koncentration af produktionen på de færre producenter, der har været i stand til at rationalisere produktionen og møde den skærpede priskonkurrence på markedet, og som har været i stand til at møde de stigende krav til kvalitet og dokumentation af kvalitetsstyring. Foruden produktionen fra grusgravene suppleres den med en produktion af knuste granitskærver fra Bornholm. Udover denne landbaserede produktion, sker en del af indvindingen (ca. 20%) til havs, hvor en mindre flåde af sandsugere henter såvel sand som sten. Der er sket en markant vækst i denne produktion, og der er sket en koncentration på færre og Teglsten Moler Ekspanderende ler Salt Sten, grus og sand Kvartssand Kridt Figur 1. Værdien af eksporten af råstofbaserede forædlede produkter (undtagen cement). Kilde: Danmarks Statistik. større skibe. Drivkraften bag den øgede produktion er dels de store broprojekter og dels den øgede eksport til opbygning af bl.a. det tidligere Østtyskland. Kalkbaserede produkter Efter sand, grus og sten er den kalkbaserede produktion mængdenmæssigt den største i Danmark. Heraf går den største mængde til produktion af cement (figur 2) på Aalborg Portland. Papirfyldstof Jordbrugskalk Industrikalk Brændt kalk Filler Foderkridt Cement Figur 2. Anvendelse af kalkråvarer i Danmark. Kilde: Skov og Naturstyrelsen. På samme måde som produktionen af sand, grus og sten er denne produktion konjukturafhængig, men har fået et løft på eksportmarkedet bl.a. hjulpet af den alliance, der blev skabt, da det engelske cementselskab Blue Circle i 1989 købte halvdelen af cementselskabet under Aalborg Portland Holding (100% ejet af FL Smidt gruppen). Som det ses af figur 3 udgøres en stor del af eksporten af hvid cement, hvor Aalborg Portland står stærkt på verdensmarkedet bl.a. på grund af den meget rene råvare: Skrivekridt. Jordbrugskalk - dvs. kalk anvendt til at justere jordbundens surhedsgrad - udgør også en stor del af de råstoffer der bearbejdes i Danmark. I Jylland graves kalken i skrivekridt af Dankalk samt en række mindre producenter, hvorimod Sjælland og øerne forsynes af Faxe Kalk, der graver og knuser bryozokalk i Fakse til dette formål. Faxe Kalk, der er landets største producent af kalk, har udover jordbrugskalk et bredt spektrum af kalkmaterialer til en 2

3 R Å S T O F P R O D U K T I O N - E N E K S P O R T S U C C E S lang række formål - fra brændt kalk til f.eks. mørtel, kalk til glasfremstilling, foderkalk osv.der er også sket en nærmest eksplosiv udvikling indenfor produktionen af kalk til røggas-rensning. Denne kalk bringes til at reagere med svovlsyren i røgen fra kraftværkerne, således at der dannes gips, der medgår ved fremstilling af gipsplader. Herudover har virksomheden i løbet af de sidste 15 år opbygget en betydelig eksport (ca t. pr. år) af en lang række kridtprodukter der indgår som fyldstof i finpapir. Kridtet har en række egenskaber, der gør det muligt dels at fremstille hvidere papir, øge papirets kvalitet og spare på cellulosemasse. Faxe Kalk har benyttet sit kendskab til og position på papirmarkedet, til at udvikle en proces til produktion af kunstigt udfældet kalk (PCC) på basis af brændt kalk. Når kalken udfældes, kan man styre form og kornstørrelse af partiklerne, således at man kan producere det optimale fyldstof til papir. Produktionen af PCC er lagt ved papirfabrikkerne, hvor den brændte kalk læskes, slemmes op, CO2 (fra fabrikkens røggas) bobles igennem og nye kalkkrystaller dannes og udfældes. Faxe Kalk har idag en produktion af PCC i størrelsesordenen ton pr. år fordelt i Sverige, Finland, Frankrig, USA og Portugal. Faxe kalk køber idag mere brændt kalk til dette formål end der produceres totalt. Den stærke position som leverandør af kalk til det kraftigt voksende marked indenfor papirindustrien, er nok den væsentligste årsag til at Faxe Kalk i år (1996) er blevet købt af det belgiske selskab Lhoist, der er verdens største producent af brændt kalk Ton Moler Danmark er den eneste producent af moler. Moler består af en naturlig blanding af diatoméer (siliciumskallede planteplankton) og bentonit-ler. Denne usædvanlige kombination giver moleret en lang række anvendelsesmuligheder. Leret virker som et naturligt bindestof, og strukturen af diatomeerne giver materialet en høj porøsitet, der giver materialet isolerings-, absorberende-, høj overflade- og reaktivitetsegenskaber samt lav vægtfylde. Moleret tilhører den ca. 60 m tykke og ca. 50 mio. år gamle Fur Formation fra Eocæntiden. Molerlagene er forstyrret bl.a. som følge af glacial deformation under istiden, og kan ses som smukke, foldede lag f.eks. i Hanklit på Mors. Der er to producenter af moler i Danmark: Skamol og Damolin. Skamol har, på værket på Fur, koncentreret sig om produktion af isolerende sten: ca m 3 pr. år. 95 % eksporteres fortrinsvis til virksomheder, der anvender stærkt varmekrævende smelte- eller brændingsovne i fabrikationen! F.eks. aluminium-, glas-, cement- og stålindustrien. Skamol har sin produktion af granulater og pulver fra værket ved Skarrehage på Mors. Damolin har koncentreret sig om produktion af granulater og pulver på sin fabrik på Fur, hvor der produceres ca ton pr. år. Moler granulater anvendes til f.eks. kattegrus og som olieabsorbent. Molerpulver anvendes i dyrefoder, filtre, cement, bremsebelægninger og som gødnings- og pesticidbærestof. Klinker Grå cement Hvid cement Figur 3. Cementeksporten fra Danmark. Kilde: Danmarks Statistik. Plastisk ler I Danmark er der to producenter af plastisk ler: Leca og Fibo, der producerer fra hver sin ende af den samme forekomst ved Ølst/Hinge syd for Randers. Der graves i glacialt forstyrret Øvre Paleocænt ler, bl.a. tilhørende Ølst- og Holmehus Formationerne. Leret bringes til at ekspandere og brændes i en ovn til letklinker.produktet anvendes overvejende i byggeindustrien og der eksporteres ca ton om året. Udover forekomsten ved Ølst/Hinge, er der lokaliseret en række lignende forekomster af ler fra Holmehus Formationen i Danmark.Ved Rødby planlægger firmaet Dansk Bentonit at starte produktion af ler bl.a. til anvendelse i olieindustrien som tilsætning i boremudder, (Maersk A/S har købt 50 % af selskabet). Salt Der er en række stensaltforekomster i Danmarks undergrund. Saltet kommer ikke frem til overfladen, derfor må indvinding af salt ske underjordisk. Dansk Salt (ejet af Akso Nobel) udvinder salt fra en række boringer til en dybde af m. Saltet opløses i vand, der pumpes ned i saltstrukturen, hvorefter den koncentrerede brine (saltlage) pumpes gennem en rørledning, 26 km til fabrikken ved Mariager. Her renses og inddampes saltet, hvorefter det pakkes i sække eller sendes i bulk form, dvs. i lastbiler eller med skib. Der produceres ca ton pr. år, hvoraf halvdelen sælges til den kemiske industri og ca ton til andre industrielle formål ton pr. år bruges til vejsaltning og ton til spisesalt. Danmark er således i princippet selvforsynende med salt, men på grund af den meget høje kvalitet (renhedsgrad) af saltet til industrielle formål eksporteres en stor del (57%), hvilket balanceres af import af almindeligt salt og inddampet havsalt. Kvartssand Produktion af kvartssand er koncentreret i to områder, dels i området syd for Silkeborg og dels i havet syd for Bornholm.Ved Silkeborg graves der i sandaflejringer tilhørende den Miocæne Odderup Formation. I havbunden ved Bornholm pumpes sand op fra Nedre Kridt aflejringer tilhørende Robbedale og Jydegård Formatio- 3

4 R Å S T O F P R O D U K T I O N - E N E K S P O R T S U C C E S Thisted Aggersund Aalborg Signaturforklaring Miocæn Oligocæn Eocæn Paleocæn København Kalken Bryozokalk Koralkalk Kridt Nedre kridt og ældre Råstofudvindinger Kalksten til industri brug Jordbrugskalk Cement Granit Moler Plastisk ler Kvarts sand Salt Mors Fur Mariager Råstofmuligheder Túngmineraler Bentonit (plastisk ler) Ølst/Hinge Grenå Silkeborg Skjern Brande Fakse Stevns Klint Vang Rønne nerne. Ved Silkeborg er det fortrinsvis firmaerne Dansand og Dansk Kvarts Industri (DKI), der indvinder sand til en lang række formål: Filtersand, støbesand, sandblæsning, syntetiske tennisbaner, mørtel, filler osv. Produktionen ved Bornholm forestås af Silversand, ejet af svenske Ahlsel, til stort set de samme formål som sandet fra Jylland. Calcineret flint I det nordvestlige hjørne af Jylland, ved Kløv Kær, har Superfos Construction en fabrik til fremstilling af brændt flint. Flinten hentes i hævede strandvolde, og granit samt kalkrig flint separeres fra. Flint (over 30 mm) blandes med koks og brændes ved 1200 C. Under brændingen skifter flinten farve fra sort til hvid. Dog er der også en special produktion af rød flint, udfra flint med et højt naturligt jernindhold. Den hvide, brændte flint knuses og sigtes primært til anvendelse som tilslag til asfalt for at give denne en lysere farve. En del af produktionen farves og bruges bl.a. som overfladebelægning på betonelementer. Rødby GEUS rolle Som nævnt indledningsvis deltager GEUS i efterforskning af råstoffer i Danmark. Det gælder f.eks., hvor der er problemer med sammenstød mellem forskellige arealanvendelsesinteresser, f.eks. i Ringebakkerne ved Vang på Bornholm (granit) eller molerindvinding på Mors og Fur. GEUS assisterer lokalt Amterne med råstofefterforskning, men GEUS kan også selv tage initiativ til efterforskning af mineraler, som i dag ikke indvindes i Danmark. Det gælder f.eks. de titanholdige mineraler ilmenit og rutil, som muligvis findes i indvindingsmæssigt interessante mængder i Midt- og Vestjylland. Herudover rådgiver GEUS Skov- og Naturstyrelsen med udredninger om råstofrelaterede problemer. Oversigts kort der viser de geologiske formationer ældre end kvartæret samt væsentlige produktionssteder for hårde råstoffer. 50 km Fremtiden? De aflejringer, der i dag udnyttes til råstofbaseret produktion i Danmark, er dannet over en periode på 250 millioner år! Og råstofferne graves i et højt tempo - omtrent 28 millioner kubikmeter pr. år. Det svarer til ca. en lastbil fuld pr. familie pr. år. Det er de bedste kvaliteter i nærheden af jordoverfladen, der tages, og det kan forudses, at der om en eller to generationer vil blive problemer med at fremskaffe råstoffer af samme høje kvalitet, som i dag. Der er derfor behov for at arbejde for en mere bæredygtig anvendelse af råstofferne. Det vil f.eks. sige: - Formindske spild under produktionen - Øge graden af forædling af råstofferne - Øge graden af genbrug af råstoffer - Øge andelen af alternative råstoffer. For at støtte en sådan udvikling har GEUS iværksat et projekt, sammen med Skov- og Narturstyrelsen og råstofindustrien, med det mål at gennemgå de forskellige dele af råstofindustrien- et segment ad gangen, og bidrage til en udredning af råstofrelaterede problemer og lokalisere nye eller alternative råvarer. 4

5 Kul, koks og geologi Per Rosenberg I årene efter den første oliekrise i begyndelsen af halvfjerdserne blev det besluttet at omlægge elproduktionen fra overvejende at være baseret på olie til næsten udelukkende at være baseret på kul. Det danske samfund blev på den måde mindre afhængig af de ustabile olieleverancer, ligesom man satsede på en energikilde, der måtte opfattes som en rigelig ressource i alt fald et par århundreder frem. Overgangen til kul foregik ved ombygning af eksisterende oliefyrede kraftværker, og efterhånden også ved nybygning af højteknologiske værker, der var særlig indrettet til kulforbrænding (se fig.1). I dag er 98 % af elproduktionen på de centrale kraftværker baseret på kul. Som følge af denne omlægning blev Danmark i løbet af 1980 erne verdens største importør af kul pr. indbygger, og kullene blev importeret stort set fra hele verden. Som bekendt var Sydafrika dog udelukket i en længere periode. I Danmark kan vi desuden bryste os af at have en kulkraftproduktion, der både med hensyn til udnyttelse af energien og med hensyn til udledninger (emission), og dermed forurening, er blandt de allerbedste i verden.ved en kombination af elproduktion og fjernvarme, sådan som det foregår mange steder, kan der opnås virkningsgrader over 90%. Problemer ved anvendelse af kul Ved indførslen af kul dukker der imidlertid en række problemer op.olie er i forhold til kul et forholdsvist ensartet materiale, hvor man nemt kan beskrive de egenskaber, der sikrer nogenlunde ensartet forbrænding. Kul er derimod særdeles uensartet, både indenfor den enkelte forekomst og mellem kul fra forskellige egne i verden, hvilket resulterer i at kullene har forskellige forbrændings- og udbrændingsegenskaber. Man var i Danmark tidligt opmærksom på disse problemer, da man som tidligere nævnt anvender kul fra stort set hele verden (se fig. 6). De fleste andre lande med kulkraftproduktion anvender hovedsageligt egne (lokale) forekomster, der giver mere ensartede leverancer, og man kunne derfor konstruere kedlerne til lige netop disse forekomster. I Danmark begyndte man derfor, op igennem firserne, at interessere sig for, hvilke geologiske og kemiske egenskaber, der var bestemmende for forbrændingsegenskaberne for de forskellige anvendte kul. I dag har forholdene ændret sig, f.eks. i Tyskland og England, idet kulproduktionen i disse lande er reduceret betydeligt, og man er i stigende grad også her opmærksom på problemer med varierende kulkvalitet. Kul indeholder typisk 5-15% uorganisk materiale, der ender som aske i røggassen (flyveaske) eller som aske, der opsamles i bunden af kedlerne (slagge). Det var derfor nødvendigt at indføre elektrostatiske filtre til opsamling af flyveasken og finde egnede lokaliteter til deponering af asken. Senere har man fundet anvendelse for flyveasken som tilsætningsmateriale til beton, eller som fyld ved anlæggelse af veje og dæmninger. Dette har medført, at stort set alt flyveaske kan afsættes i dag. Et andet problem som følge af det høje indhold af uorganisk materiale er slaggedannelse på kedlernes rørsystemer (fig. 2). Slaggedannelse resulterer i en dårligere varmeoverførsel til dampsystemet og dermed en dårligere udnyttelse af kullene, samt under visse forhold korrosionsskader. I ekstreme tilfælde kan det medføre at Skorsten Afsvovlings anlæg Elektrostatisk filter Kedelrum Brændersektion Turbine Varmevæksler Kondensator Figur 1. Principskitse der viser opbygningen af et kulfyret kraftvarmeværk (Studstrup Værket ved Århus). Kulmølle 5

6 K U L, K O K S O G G E O L O G I kedler må lukkes i utide, hvilket er forbundet med høje omkostninger for værkerne. Det var naturligt at GEUS blev involveret i forskningen omkring karakterisering af kul. GEUS havde den nødvendige geologiske indsigt, og havde desuden indarbejdet kulpetrografiske karakteriseringsteknikker. Disse metoder var ganske vist indført i forbindelse med olieefterforsknings-aktiviteterne i Nordsøen, men er oprindeligt udviklet til karakterisering af kul. Lidt om kul Kul er organisk materiale, der oprindeligt blev aflejret som plantemateriale i sumpe. Kullagene er af vidt forskellig alder, lige fra kultiden over kridttiden til tertiærtiden. De er således dannet ud fra plantesamfund med vidt forskellig alder og sammensætning. Gennem aflejring og indsynkning ændrer det organiske materiale sig. Som følge af varmepåvirkningen ændres tørv, der består af kun delvist omdannede planterester, til brunkul, videre over stenkul til antracit, der er et forstadium til grafit, som er fuldkommen omdannet plantemateriale. Det kul der anvendes til kraftproduktion ligger omdannelsesmæssigt (rangmæsssigt) i området fra det sene brunkul til det tidlige stenkul. Kul består af tre hovedkomponenter, de såkaldte maceralgrupper: En meget brintrig gruppe der hedder Liptinit! En mindre brintrig gruppe kaldet Vitrinit! Og en brintfattig gruppe kaldet Inertinit. Liptinit stammer hovedsageligt fra sporer, pollen, harpiks og voks. Vitrinit stammer fra véd og andre cellulose- og ligninholdige komponenter. Inertiniten er dannet ved oxidation af det organiske materiale, f.eks. ved udtørring af tørvesumpen eller ved skovbrande. Maceralerne kendes ved deres forskellige reflektionsevne når man iagttager dem som polerede kulprøver under mikroskop. Reflektionsevnen for maceralerne ændrer sig som følge af kullenes omdannelse, bortset fra inertinitgruppens maceraler. Man anvender reflektionevnen hos et bestemt af vitrinitgruppens maceraler for at måle kullenes omdannelse eller rang, den såkaldte vitrinitreflektans: Ro (se fig. 4). Maceralgrupperne kan underopdeles i en lang række maceraler hovedsageligt karakteriseret ved deres reflektion og morfologi (form).ved en geologisk tolkning af en kulforekomst er desuden maceralernes indbyrdes forbindelse, de såkaldte microlithotyper, af betydning. Figur 3. Billede af prøveudtagning af kokspartikler i brændzonen på Fynsværket. Partiklerne suges ud gennem en vandkølet sonde. Figur 2. Billede af slagge (kedelbelægning) fra kulfyret kraftværk. De fleste kulforekomster er kendetegnet ved en ringe andel liptinit, stor andel vitrinit og en ringe til middel andel inertinit. Imidlertid er de såkaldte Gondwana kul (se fig. 6), der hovedsageligt kommer fra Sydafrika og fra Australien, overordentlige rige på inertinitgruppens maceraler. Disse kul er derfor blevet opfattet som dårligere kul, da inertinit traditionelt opfattes som mindre reaktivt. Det viser sig imidlertid at Gondwana kullene for de flestes vedkommende brænder aldeles udmærket. En del forskning er udført for at klarlægge årsagen til at Gondwana kullenes inertinit er mere reaktivt end inertinit stammende fra andre kul. Det menes at hænge sammen med vegetationen og det kølige, sæsonprægede klima, som Gondwana kullene blev aflejret under! Et klima der måske kan sammenlignes med det klima der herskede i Nordeuropa i Stenalderen. De fleste andre kultyper er aflejret under tropiskesubtropiske klimaforhold, hvilket betyder, at inertiniten i disse kul kan have en anden kemisk sammensætning end inertiniten i Gondwana kullene. Indholdet af uorganiske bestanddele er uhyre kompleks, idet dette varierer betydeligt, ikke kun med hensyn til mineralklasser, men også med hensyn til hvorledes mineralerne er placeret i den organiske grundsubstans (kul) og i forhold til hinanden. De mineraler man hyppigst finder i kul er lermineraler, kvarts, karbonater (f.eks. kalk) og pyrit (svovlkis). Oftest er de alle til stede, men i stærkt varierende mængde og partikelstørrelse. Kvalitetsparametre for kul Klassiske kvalitetsparametre, der anvendes ved indkøb af kul, omfatter en række temmeligt grove fysisk/kemiske karakterer, f.eks. brændværdi, vandindhold, aske og kemisk bulk-analyse af de uorganiske elementer på laboratorieforaskede kulprøver. Disse analyser er kendetegnet ved, at de er hurtige at udføre, således at de kan anvendes i en egentlig kvalitetskontrol. Problemet er, at disse analyser ikke fyldestgørende beskriver de variationer, der er mellem kullene, og de har da heller ikke kunnet belyse de problemer man fra tid til anden oplever på værkerne. Der er flere ting der komplicerer forholdene, f.eks. kan kul, der brænder udmærket på ét værk, være meget vanskelig at udbrænde på et andet værk, hvilket kan bero på forskelle i knusemøller, brændere etc. Desuden blander man ofte kullene for at få 6

7 K U L, K O K S O G G E O L O G I blandinger, der erfaringsmæssigt ikke giver anledning til problemer. Endeligt har selve den praktiske drift på værkerne, så som belastning, luftoverskud etc., væsentlig indflydelse på forbrændingen, NOx-dannelse (kvælstofilter) o.s.v. De egenskaber man på værkerne oplever ved brug af kullene er således en blanding af kullenes sammensætning og driftbetingelserne på det enkelte værk. Uorganisk kemisk bulk-analyse på kullene er helt utilstrækkelig, til at kunne beskrive de meget komplicerede faseomdannelser og reaktioner der foregår! Det er nok på det område, der har været størst forståelse hos kraftværkerne for, at mere forskning og udvikling er nødvendig. Det har desuden været et område, hvor GEUS har kunnet give forklaringer og anvisninger til afhjælpning af konkrete problemer opstået på værkerne. Det har på denne baggrund været ønsket at få en bedre forståelse for kullenes forskellige egenskaber, evt. ved udvikling af mere anvendelige kvalitetskriterier, hvilket har båret GEUS financieringsmuligheder for forskning på området. Kulstøvsforbrænding Ved kulstøvs- eller Pf-forbrænding (Pf = pulverized fuel ) føres kullet fra kullagrene ind i knusemøllerne, hvor kullet knuses til en partikelstørrelse der helst skal være mindre end 90 µm (0,09 mm). Herfra blæses kulstøvet med luft til brænderne og videre ind i forbrændingszonen. I forbrændingszonen blandes kulstøvet yderligere med luft. For at minimere dannelsen af kvælstofilter (NOx) bliver luftmængden i de moderne brændere der anvendes i dag, styret meget præcist. Man tilstræber at der i brændzonen er underskud af luft i forhold til omsætningen af det organiske materiale. De temperaturpåvirkninger en kulpartikel kommer ud for er ganske voldsomme! Opvarmningshastigheden er mellem og grader pr. sekund og temperaturen i forbrændingszonens gasser er ca C, og man regner med at den enkelte kulpartikels overfladetemperatur kan være flere hundrede grader højere. 1 2 Figur 4. Billede af polerprøve af kul med kul-maceraltyperne: 1) Inertinit; 2) Vitrinit og 3) Liptinit. Billedet viser maceraltypernes forskellige reflektionsevne (gråtoneværdi). Kulpartiklens forbrænding Man kan groft opdele forbrændingen af en partikel i tre faser: I den første fase sker en opvarmning og en tørring. I den anden fase afgives let omsættelige organiske stoffer i form af gasser. Disse gasser forbrænder udenfor partiklens overflade. Gasserne dannes ved pyrolyse (sønderdeling ved ophedning) samtidigt med at partiklen er så varm at matricen (grundsubstansen) er plastisk. Dette medfører at partiklen blærer op, og der dannes et internt netværk af afgasningsporer (se fig. 5). Efter afgivelse af de såkaldte flygtige bestanddele, bliver matricen fast, og der afgives ikke længere nævneværdige mængder gasser fra partiklen. I tredje fase har man nu fået dannet det man forstår ved en kokspartikel. Forbrændingszonen rykker længere og længere ind i partiklen og omsætningshastigheden falder sammen med temperaturen. Det er en fremherskende opfattelse at morfologien (formen) af kokspartiklerne er bestemmende for udbrændingshastigheden i den sidste del af forbrændingen og dermed også mængden af restkulstof i flyveasken. En høj andel restkulstof i flyveasken betyder at flyveasken bliver ubrugelig til en række formål og dermed vanskelig at sælge, men er også tegn på en dårlig udnyttelse af energien i kullene. På den baggrund har en del af kulforskningen ved GEUS været fokuseret på sammenhængene mellem udgangskullenes sammensætning, de respektive restkoks morfologi og endelig koksenes reaktivitet eller udbrændingsevne. Slaggedannelsen Reaktionen af de uorganiske bestanddele i 3 Figur 5. Mikrofotografi taget i et Scanning Elektron Mikroskop (SEM-foto) af kokspartikler fra et kulfyret kraftværk. Bemærk partiklernes indvendige porestruktur. Partikkelstørrelse: ca. 0,1mm. forbrændingszonen er uhyre kompliceret. Dels foregår der fase omdannelser, og dels foregår der reaktioner gas/fast fase, gas/gas fase og fast/fast fase. I den koldere del af kedlen kan der forekomme kondenseringer på andre uorganiske partikler og på kedelvægge og damprør. En del af afsætningerne på kedel og damprør vil falde af og ende som bundaske, der ikke er til nogen gene, men under visse omstændigheder vil afsætningerne være så stabile at de bliver siddende på fladerne, hvor de som nævnt kan give anledning til meget store problemer i form af dårlig varmeoverføring og korrosion. Forskningen på GEUS er koncentreret om en kortlægning af de uorganiske bestanddeles placering og form i kullene og deres omsætning i forbrændingszonen, for derved at klarlægge de enkelte kuls tendens til at skabe problemer i form af slaggedannelse i kedlerne. På længere sigt er det også hensigten, at kunne anvise måder, evt. i form af blanding mellem specifikke kultyper, for at kunne minimere eller eliminere et givet kuls uheldige slaggeegenskaber. Det har i dette arbejde været nødvendigt at udvikle højt specialicerede og særdeles avancerede analysemetoder ved skanning elektron mikroskopi og røntgen analyse. GEUS rolle Ti års kulforskning i relation til forbrænding er det blevet til. Projekterne har alle haft det formål, at vi gennem en forståelse af kullenes geologi, petrografi og kemi, skal blive i stand til at forudsige kullenes forbrændingstekniske egenskaber eller i det mindste kunne opstille sammenlignende 7

8 K U L, K O K S O G G E O L O G I rangfølger af kultyper. Projekterne har været velfinancierede dels gennem EFP og EU og altid med Elsam og Elkraft som medfinancierende partnere. Samarbejdet med Elkraft og Elsam har været særdeles frugtbart, idet dette har betydet at forbrændingstekniske og ingeniørvidenskabelige elementer har kunnet drages ind i projekterne, hvorved projekterne er blevet anvendelsesorientede. Imidlertid har resultaterne fra det seneste projekt i rækken vist, at hvis vi skal videre, er vi nødt til at beskæftige os med mere fundamentale aspekter af problemerne, der måske kun på langt sigt kan finde direkte anvendelse i kraftværksmæssig sammenhæng. Hvilke resultater er der så kommet ud af projekterne? Gennem de første projekter fik vi opstillet korrelationsmodeller mellem kullenes petrografiske sammensætning og deres forbrændingstekniske reaktivitet. Det blev ved denne korrelering bekræftet, at ikke alle inertinitiske bestanddele har negativ betydning for reaktiviteten. Disse modeller arbejdes der videre med i international sammenhæng, sammen med National Power (UK), Kema (NL) og Elsam. Her er målet gennem inddragelse af flere kultyper, at forbedre korrelationsmodellens brugbarhed til forudsigelse af kullenes egenskaber samt at gøre den mere simpel. I de senere projekter har vi bevæget os over til at karakterisere koksenes morfologi, hvilket har givet en række overraskende resultater. Det er lykkedes os at opstille nogle foreløbige modeller for sammenhængen mellem kullenes sammensætning og de resulterende restkoks morfologi. Mere kontroversiel er opdagelsen af temperaturens indflydelse på koksdannelsen, hvilket har vist, at en lang række af de reaktivitetsbedømmelser, der er opnået med modelforsøg i laboratorier rundt om i verden, ikke kan omsættes til forhold i kraftværkskedler. Gennem studier i skanning elektron mikroskop har vi muligvis fået en idé om de mekanismer, der styrer udbrændingen af de forskellige koks morfotyper. Vi har opdaget en sekundær poredannelse, der finder sted i det mellemste udbrændingsområde. Det er vores ønske at kunne arbejde videre med denne problemstilling,og vi har i år søgt EFP og Elkraft om financiering af et sådan projekt. På det uorganiske område har vi gennem et Ph.D. projekt fået etableret egnede analysemetoder samt fået udviklet de nødvendige matematiske værktøjer til beregning af mineralklassernes andel, størrelsesfordeling og partiklernes indbyrdes placering, dels i den organiske matrice og dels i forhold til hinanden. Arbejdet i dette projekt har desuden kastet lys over, hvilke mineraler og mekanismer, der styrer slaggedannelsen. Resultaterne fra projektet er nyttiggjort i et igangværende projekt, der handler om karakterisering af halms slaggedannende egenskaber. Fremtiden? Kul er ikke et populært brændsel i øjeblikket. Årsagen er naturligvis at vi på energiområdet ikke længere er fokuseret på forsyningssikkerhed og pris, men er optaget af målene omkring CO2 nedbringelse og forurening generelt. Sådan som vi har indrettet os i Danmark, ligger det dog fast, at vi i mange år endnu vil være helt afhængige af kul som energikilde til elfremstilling. Men man må se i øjnene, at det i fremtiden vil være vanskeligere at opnå støtte til kulforskning gennem Energistyrelsen og elværkerne.vi vil derfor satse på det internationale miljø og EU, hvor situationen stadig er gunstig for kulforskning, og hvor den opbyggede kompetence og vore resultater har mulighed for at bidrage til en bedre og mere bæredygtig udnyttelse af kul til elfremstilling. Gondwana kul fra kul/permtiden Øvrige kul fra kultid og frem til tertiærtid Figur 6. Verdenskort der viser beliggenheden af de betydende kulforekomster for elproduktionen i den vestlige verden. 8

9 Jurassic Park i Nordsøen Jon R. Ineson For første gang er der påvist forekomsten af fortidsøgler, populært kaldet Dinosaurer, i aflejringer fra det danske område i Nordsøen. I en boring fra Nordsøen (Jeppe-1) er der fundet skeletdele (figur 1) fra enten en Fiskeøgle (Ichtyosauer) eller måske en Svaneøgle (Plesiosauer). Øglen eller øglerne levede, for omtrent 150 millioner år siden, i juratidens havområder. Svaneøglerne (figur 2) havde skildpaddeagtig krop med en lang, antagelig meget bevægelig svane- eller slangelignede hals, og har kunnet padle sig frem omtrent som nutidens havskildpadder. Fiskeøglerne (figur 3) derimod mindede om delfiner eller sværdfisk, og svømmede sandsynligvis rundt på samme måde som nutidens fisk. Stinkende sort mudder og Plesiosaurer Det oppustede kadaver bevægede sig dovent op og ned i den svage dønning. En årelignende svømmefod viste sig nu og da, når en større bølge vippede kadaveret frem og tilbage. Skønt fredsommelig fra oven var undersiden af det rådnende reptil under angreb af myriader af små bitte fisk og en enlig haj, som flåede i kadaveret. Knogler og sener, løsnet ved ådselsædernes ivrige virksomhed, sank langsomt ned fra den varme og solbeskinnede, bølgeomtumlede havoverflade, ned til det stagnerende bundvand i det stille, mørke dyb. På bunden lagde reptilresterne sig til hvile i det stinkende sorte svovlholdige mudder, og blev efterhånden begravet på bunden af det jurasiske hav. Selv om det ovenstående kan minde om en stump fra filmen Jurassic Park, der blev kasseret og havnede i papirkurven da filmen blev klippet sammen, er scenariet eller forestillingen blevet aktuel. I en boring er der fundet rester af marine reptilknogler i bjergarter fra adskillige kilometers dybde, under bunden af den nuværende Nordsø (se kort figur 4). En borekerne fra Nordsøen Jeppe-1 boringen blev udført af Norsk Hydro i Man ville undersøge muligheden for at finde olie i aflejringer af sen-jurassisk Figur 1.Tværsnit gennem borekerne fre Jeppe-1 i Nordsøen som viser fossiler af skeletdele fra en Svaneøgle eller en Fiskeøgle. alder (ca. 150 millioner år gamle). En cylinderformet bjergartsprøve, ca. 12 cm i diameter og 45 m lang, også kaldet en borekerne, blev taget på en dybde af næsten 4.5 km under Nordsøens bund. Denne borekerne består af sorte lersten- 9

10 J U R A S S I C P A R K I N O R D S Ø E N Figur 2. Svaneøgle (Plesiosaurus). Kilde:A. S. Romer - Vertebrate Paleontology. Figur 3. Fiskeøgle (Ichtysaurus). slag ( mudstones ), regelmæssigt afvekslende med lysere sandstenslag, der giver bjergarten et karakteristisk båndet udseende (figur 1). Disse bjergarter bestod oprindeligt af mudder og sand, som blev aflejret på bunden af en dyb grav. Denne grav,bedre kendt som Centralgraven i Nordsøen, lå som den centrale del af et havområde, der i store træk kan sammenlignes med den nuværende Nordsø. Danmark,og en del af England på den modsatte kyst, var dækket af hav i det meste af Norge juratiden. Kystlinien, nærmest det nuværende Danmark, forløb fra NNV til SSØ gennem Skåne, flankeret af det svenske højland (figur 4). I det dybe, stillestående vand i Centralgraven, langt fra kysterne, var iltindholdet i vandet ved bunden lille. Så lille, at organisk materiale, især fra marine planktonalger, ikke blev nedbrudt nævneværdigt ved forrådnelse. I dag indeholder disse sorte lag i Centralgraven op til 15% organisk kulstof. Ved de rette temperatur og trykforhold, f.eks. som Sverige følge af begravelse under flere tusind meter yngre sedimenter, kan dette organiske materiale omdannes til olie og gas. Faktisk anser man de lag, som reptilknoglerne blev begravet i for at være en af de vigtigste kildebjergarter for olie- og gasdannelse i Nordsøområdet. Plesiosauer eller Icthyosauer? Ved boringen af Jeppe-1 skar borehovedet sig igennem 5-6 knogler, der kan ses i forskellige snit (figur 1). S. E. Bendix-Almgreen fra Geologisk Museum ved Københavns Universitet er netop i færd med at undersøge knogleresterne. Foreløbig ser det ud til at de stammer fra marine reptiler, muligvis af plesiosaur eller ichtyosaur type. Knoglerne udgøres tilsyneladende af ribbenstumper og rygsøjlerester. Centralgraven Jeppe-1 England km Landområder i juratid Sandsynligvis havoverdækker i juratid Danmark Tyskland Figur 4. Kort over Nordsøen fra jura tiden ca. 150 millioner år siden som viser land og havområder fra denne tidsperiode, samt beliggenheden af Jeppe-1 boringen. En nærmere artsbestemmelse af sådanne reptiler på grundlag af fossile skeletrester kræver tilstedeværelsen af hovedskallen, så identifikation er formodentlig kun mulig på slægtsniveau. Selvom der er muligt at boringen er gået igennem et komplet øgleskelet, anses det dog for mest sandsynligt at knoglerne er isolerede rester af et dyr, revet løs fra det flydende kadaver, efterhånden som ådselsæderne fik løsnet kødet fra skelettet. Skeletresterne er sandsynligvis derved blevet spredt over et større område på jurahavets bund, efter at ådselsæderne havde fortæret deres del af kadaveret. 10

11 Pesticider og grundvand Jens Aamand Der har i løbet af de seneste år været et stigende antal fund af pesticider i dansk grundvand. Stofferne bevæger sig med regnvandet gennem jorden for til sidst at nå grundvandet, en transport der i mange tilfælde kan tage adskillige år. Det er derfor sandsynligt, at de pesticider vi i dag ser i grundvandet, afspejler pesticidforbruget for måske år siden, og dermed kun er toppen af et isbjerg. På denne baggrund opstod der politisk vilje til at etablere et nyt programområde under det Strategiske Miljøforskningsprogram (SMP) med titlen Pesticider og Grundvand. Programmet har en samlet beløbsramme på 52 mill. kr., og vil komme til at løbe over 4 år med opstart i Grundvandsgruppen har de sidste 5 år varetaget en række grundvandsrelaterede forskningsprojekter finansieret af SMP, og gruppen fandt det derfor naturligt at fortsætte sine aktiviteter ved at søge midler fra programområdet Pesticider og Grundvand. Grundvandsgruppen vurderede imidlertid, at det ikke var muligt at opnå en dybere indsigt i dette programområde uden at arbejde på tværs af fag- og institutionsgrænser og med det formål at udarbejde en ansøgning, der dækkede hele programområdet, blev gruppen udvidet, således at den i dag består af følgende institutioner: Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Institut for Miljøteknologi (IMT/DTU), Institut for Strømningsmekanik og Vandressourcer (ISVA/ DTU), Institut for Geologi og Geoteknik (IGG/DTU), Statens Planteavlsforsøg (SP), Geologisk Institut (GI/KU), Institut for Jordbrugsvidenskab (IJV/KVL), Danmarks Miljøundersøgelse (DMU), Vandkvalitetsinstituttet (VKI) og Dansk Hydraulisk Institut (DHI).Vicedirektør Jens Morten Hansen (GEUS) er centerleder for gruppen. Programmets organisering Grundvandsgruppen fik denne sommer bevilget hele den afsatte beløbsramme, og er nu i fuld gang med at organisere den planlagte forskning. Forskningen vil fagligt blive opdelt i tre temaer: Tema 1: Præferentiel transport af pestici der mod grundvandet. Tema 2: Pesticiders skæbne i grundvandet. Tema 3: Regional modellering af pesticid transport. Tidligere var man af den opfattelse, at jordlag over grundvandet, især hvis disse bestod af ler, effektivt beskyttede grundvandet mod indtrængen af pesticider idet man Figur 1. Der kan forekomme sprækker i ler, hvori der kan foregå en meget hurtig transport af bl.a. pesticider. formodede, at opholdstiden i ler simpelthen ville være så lang, at pesticiderne enten ville adsorbere til jorden eller blive nedbrudt af jordens mikroorganismer. I dag er det erkendt, at der i jorden kan være sprækker, hvorigennem der kan foregå en meget hurtig transport af pesticider, og at mange pesticidfund i grundvand skyldes en sådan præferentiel transport. Indenfor Tema 1 vil sådanne transportmekanismer blive studeret med vægt på bl.a. at opnå en større forståelse for de geologiske, geokemiske og mikrobiologiske forholds betydning for pesticiders bevægelse mod grundvandet. Forskningen indenfor Tema 2 vil specifikt fokusere på at få en større viden om, hvad der sker med pesticider, når de først er kommet ned i grundvandet.vil de blive omsat af grundvandets mikroorganismer, vil de adsorbere til sedimentetet, eller vil de følge grundvandsstrømmen og dermed forurene større områder? Vi ved i dag meget lidt om,hvad man kunne kalde grundvandets selvrensende potentiale som hovedsageligt skyldes mikrobiel aktivitet, og der vil derfor blive lagt vægt på at forstå, hvad der er begrænsende for de mikrobielle processer. Endelig infiltrerer grundvand ofte vådområder, og der vil derfor også blive forsket i sådanne områders potentiale for omsætning af pesticider. Indenfor Tema 3 vil der blive opstillet en regional model for pesticidtransport fra overjorden mod grundvandet, og videre i grundvandet mod f.eks. et vådområde. Denne forskning vil således forsøge at integrere den viden, der opnås indenfor Tema 1 og 2, i en større skala. Der vil blive lagt særlig vægt på at forstå betydningen af forskelligheder indenfor den regionale skala for pesticidernes transport. 11

12 POSTBESØRGET 0900 KHC BLAD Figur 2. Phenoxysyrer er en gruppe pestisider, der har været hyppigt anvendt i Danmark, og som er fundet i grundvandet. Der findes mikroorganismer, der kan nedbryde phenoxysyrer. Her ses en lasermikriskop forstørrelse af Alcaligenes eutrophus, en bakterie med potentiale for nedbrydning af phenoxysyren 2,4-D. Forventede mål Et af de fundamentale problemer, som dette program står overfor er, at pesticider ikke udgør en afgrænset stofgruppe. Indenfor de seneste 40 år er der i Danmark blevet anvendt mere en 400 forskellige pesticider - stoffer med vidt forskellige kemiske strukturer og egenskaber. Det er ikke muligt at få et samlet overblik over en så stor og heterogen stofgruppes transport og nedbrydning i forskellige miljøer, som samtidig er karakteriseret ved varierende geologi, geokemi og mikrobiologi. Fokus vil derfor blive lagt på i højere grad at forstå overordnede mekanismer, af betydning for pesticiders transport og nedbrydning, fremfor på enkelte pesticiders skæbne i miljøet. Det forventes, at den igangsatte forskning vil give svar på, hvilke faktorer, der er betydende for transport af pesticider til grundvandet, og med hvilke hastigheder en sådan transport af modelpesticider vil foregå under forskellige geologiske og geokemiske forhold. Desuden vil der blive skabt større viden om transport af pesticider i grundvandet samt om faktorer af betydning for mikrobiel omsætning af stofferne.ved brug af de opnåede resultater samt forskellige modelværktøjer vil grundlaget for at vurdere, hvilke områder der er særligt sårbare, og hvilke effekter et ændret pesticidforbrug vil have på grundvandets kvalitet, være væsentligt forbedret. Udover de mere end 50 personer der er direkte involveret i projektet, vil der til løsning af programmets mål blive ansat 9 Ph.D. studerende. Programmet er nu igangsat, og fremtiden vil visse, om gruppen kan leve op til Det Strategiske Miljøforskningsprograms overordnede strategi: Anvendt forskning på et højt videnskabeligt og internationalt niveau. G E O L O G I NYT FRA GEUS 2&3/96 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, er en forsknings- og rådgivningsinstitution under Miljø- og Energiministeriet. Institutionens hovedformål er at udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser på miljø- og energiområdet samt at foretage geologisk kortlægning af Danmark, Grønland og Færøerne. GEUS udfører tillige rekvirerede opgaver på forretningsmæssige vilkår. Interesserede kan bestille et gratis abonnement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS. Bladet udkommer 4 gange om året. GEUS giver i øvrigt gerne yderligere oplysninger om de behandlede emner eller andre emner af geologisk karakter. Henvendelser bedes rettet til Knud Binzer Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. GEOLOGI - NYT FRA GEUS er redigeret af geolog Knud Binzer (ansvarshavende) i samarbejde med en redaktionsgruppe på institutionen. Skriv, ring eller mail: GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Thoravej 8, 2400 København NV. Tlf.: Fax.: G E U S GEUS publikationer: Hos Geografforlaget kan alle GEUS udgivelser købes. Henvendelse kan ske enten på tlf.: eller telefax: Adressen er: GEOGRAFFORLAGET 5464 Brenderup ISSN Produktion: GEUS Grafisk Tryk: From & Co. Forsidebillede: Peter Moors Billedet viser en tørresprækket leroverflade. Illustrationer: Carsten Thuesen 12

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Råstofplan 2012. UDKAST! Debatoplæg

Råstofplan 2012. UDKAST! Debatoplæg Region Midtjylland Råstofplan Råstofplan 2012 (1-34-76-1-09) Råstofplan 2012 for Region Midtjylland UDKAST! Debatoplæg Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperioden løber fra den xx januar xx marts/april

Læs mere

Faxe Kalk A/S Lærervejledning

Faxe Kalk A/S Lærervejledning Faxe Kalk A/S Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Faxe Kalk A/S (herefter Faxe Kalk), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere i faget

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Kraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning

Kraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning Kraftværksteknik Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning - Fyringsformer med kul og de tilhørende anlæg - Kulstøvsfyringsanlæg

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Beton til alle tider

Beton til alle tider Beton til alle tider Vi bygger på mennesker og deres faglige kunnen Præfa Betonelement har fire årtiers erfaring i produktion og montering af betonelementer bygget på gode mennesker og deres faglige kunnen

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

JORDFORURENING OG RÅSTOFFER - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

JORDFORURENING OG RÅSTOFFER - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN JORDFORURENING OG RÅSTOFFER - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Jordforurening og råstoffer Regionen skal efter

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Baggrund Ved vedtagelse af B48 (2003) gav folketinget samtykke til at regeringen

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips.

07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips. Anvendelse af bundaske I beton Nicolai Bech, Vattenfall A/S Om Emineral A/S Hvor kommer bundasken fra Hvad er bundaske kemisk/fysisk Et Europæisk perspektiv Anvendelser Statistik Om krav og regler Danske

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Renseteknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. Per Lavmand. Lavmands A/S

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Renseteknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. Per Lavmand. Lavmands A/S Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Renseteknologi Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere