Notat vedr. omorganisering og samling af Blæksprutterne på Damagerskolen
|
|
- Søren Stig Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 15 / Notat vedr. omorganisering og samling af Blæksprutterne på Damagerskolen I forbindelse med OK projektet (Organisations- og Kvalitetsudvikling til børn, unge og familier i vanskeligheder) har en projektgruppe arbejdet med at omorganisere og udvikle Blæksprutterne. Der foreslås justeringer på følgende områder: Ledelsen af Blæk Blæks fysiske placering Visitation til Blæk Organisering af Blæk-tilbuddet opdeling i moduler etablering af et samlet undervisnings- og fritidstilbud Organisering af læreres og pædagogers arbejde i et Flyverhold og et Hjemmehold Psykologbetjening Se bilag. Vedr. Blæksprutternes fysiske placering: I forbindelse med reorganiseringen anbefales det, at Blæksprutterne samles på én matrikel. Der peges på Damagerskolen. Dette betyder, at de to nuværende grupper på Krogårdskolen og Hundigeskolen i alt 12 børn flyttes til Damagerskolen. Det vurderes, at dette vil give større fleksibilitet dels til tilrettelæggelse og til at organisere psykologiskpædagogisk afklarende forløb og til at forestå den bedst mulige undervisning af eleverne. Det vurderes endvidere, at erfaringsdannelse og vidensdeling vil få større vægt med en samlet personalegruppe. Når Blæk sprutterne samles på èn matrikel forventes større arbejdsglæde og tilfredshed, som vil give synergieffekt i forhold til den samlede indsats. Sagen behandles i BUU d. 4 juni
2 Bilag Reorganisering af Blæksprutten Baggrund for forslaget I forbindelse med OK-projektet har skoler og fagpersoner m.fl. givet udtryk for, at der i forhold til målsætningen rummelighed og inklusion mangler mulighed for lokale fleksible løsninger herunder mulighed for etablering af intensiv og systematisk støtte samt afprøvning af pædagogiske metoder og strategier før et barn eventuelt udskilles fra normalklassen til specialforanstaltning. Efterfølgende forslag til reorganisering af Blæk skal således ses i lyset af både interne ønsker i Blæk om justering af en række forhold samt i lyset af ønsker fremkommet i forbindelse med OK-projektet. I nedenstående forslag til reorganisering af Blæk er der foretaget justeringer på følgende områder: Ledelsen af Blæk Blæks fysiske placering Visitation til Blæk Organisering af Blæk-tilbuddet opdeling i moduler etablering af et samlet undervisnings- og fritidstilbud Organisering af læreres og pædagogers arbejde i et Flyverhold og et Hjemmehold Psykologbetjening Indledning Inden for folkeskolen har der gennem de sidste år været arbejdet mod større rummelighed og inklusion af børn med særlige behov. En af årsagerne hertil er blandt andet Danmarks tilslutning til Salamanca-erklæringen i 1994, som indeholder nedenstående målsætninger: Alle børn har særlige uddannelsesmæssige behov og skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn Skolerne skal være i stand til at modtage alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige og sproglige situation Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive fællesskab. Den inklusive skole skal være indstillet på at møde udfordringen med at udvikle en børnecentreret pædagogik, som er i stand til at undervise/uddanne alle børn også svært handicappede børn (børn med særlige uddannelsesmæssige behov herunder børn med psyko-sociale vanskeligheder.) Rummelighed og inklusion I daglig tale opfatter de fleste mennesker i Danmark den almindelige skole eller almenskolen som den skole i distriktet, hvor distriktets børn skal gå i skole. Det er almenskolen, der ifølge Salamanca-erklæringen skal kunne rumme distriktets børn gennem at tilbyde en differentieret undervisning. På trods af intentionen i Salamanca-erklæringen har antallet af børn, der henvises til specialundervisning uden for den almindelige klasse, været konstant stigende siden midten af 1990erne. Denne uoverensstemmelse mellem intention og realitet har givet
3 anledning til mange drøftelser og ligger også til grund for nuværende overvejelser vedrørende reorganisering af Blæk. I den pædagogiske debat har været flere bud på forklaring på, hvorfor almenskolen tilsyneladende har vanskeligt ved at efterleve Salamanca-erklæringen. De oftest gentagne forklaringer er: øgede krav til almenskolens fag-faglighed på grund af diverse internationale undersøgelser giver lærere og pædagoger mindre tid til børn med indlærings- og trivselsvanskeligheder lærernes arbejdsforhold øgede krav til testning og dokumentation giver mindre tid til undervisningsdifferentiering Udover ovennævnte forklaringer synes det endvidere relevant at nævne den udvikling af viden, der gennem de sidste 25 år har været inden for neurobiologi og neuropsykologi og som har bidraget til udviklingen af en mere specialiseret specialundervising og specialpædagogik. Denne viden har forældre adgang til bl.a.via internettet, hvilket medfører, at forældre i dag ofte stiller krav om, at deres barn skal have specialundervisning uden for normalklassen udover at de stiller specifikke krav til indhold og rammer for denne specialundervisning. Udgangspunktet for reorganiseringen af Blæk er fortsat inklusionstanken og intentionen om en rummelig folkeskole, der magter at fastholde børn med psyko-sociale vanskeligheder i normalklasse og SFO. Målet med Blæk er derfor fortsat at medvirke til at udvide almenskolens pædagogiske handlemuligheder herunder muligheden for at etablere systematisk særligt tilrettelagte undervisningsforløb i og uden for den almindelige klasse. Målgruppe og baggrund for henvisning til Blæksprutten Blæksprutten - efterfølgende kaldet Blæk - henvender sig til børn i alderen 6 12 år med vanskeligheder inden for adfærd, kontakt og trivsel. Baggrunden for indstilling til Blæk er skolens vurdering af, at barnet ikke længere trives og udvikler sig inden for normalklassens rammer med de støtteforanstaltninger herunder hold, gruppedannelser og AKTundervisning - som almenskolen råder over. Karakteristisk for Blæk s målgruppe er, at barnet på visitationstidspunktet vurderes som et normaltbegavet barn med adfærdsvanskeligheder. Typisk har barnet problemer med sociale regler og svært ved at aflæse det sociale felt, det har svært ved at fungere i en større gruppe, og det har svært ved at gå fra én aktivitet til den næste. Efter udredning viser det sig imidlertid ofte, at barnets vanskeligheder er af sammensat og kompleks karakter og skal forstås i sammenhæng med relationelle forhold i klassen. Som nævnt er disse forhold ikke klarlagt på visitationstidspunktet. En væsentlig faktor for, at barnet i vanskeligheder udvikler sig i Blæk - og evt. andre specialtilbud - er, at der er kontinuitet i barnets aktiviteter og i gruppen af de voksne, barnet involveres med, at barnet i hverdagen oplever struktur - fysiske og tidsmæssige rammer - forudsigelighed og tydelige voksne med viden om barnets vanskeligheder samt indlevelse i, hvordan man møder barnet. Blæks opgave I Blæk arbejdes ressource og relationsorientret. Arbejdet består i: samarbejde med den enkelte skoles AKT-lærere at observere og evt. rådgive og vejlede normalklassens lærere om, hvordan barnet kan rummes i klassen
4 forsøge at finde frem til en forklaring på barnets vanskeligheder med hensyn til adfærd, kontakt og trivsel samt indlæring forsøge at finde barnets ressourcer og udviklingspotentialer via afprøvning af pædagogisk metoder iværksætte en psykologisk-pædagogisk udredning i tilfælde af, at dette er forudsætningen for at finde en forklaring på barnets vanskeligheder og ad den vej etablere en pædagogisk ramme / et pædagogisk indhold, der befordrer udvikling og trivsel hos barnet de børn, der ikke kan rummes i normalklassen, skal undervises i Blæk Målet med ovenstående er at arbejde mod, at barnet undervisning så vidt muligt kan fortsætte inden for almenskolens rammer. Blæk s opgave er således - beskrevet på en anden måde - at observere og beskrive barnets vanskeligheder, opstille og afprøve undervisningstilbud samt rådgive og vejlede barnets lærere i normalklassen om, hvordan barnets undervisnings- og trivselsbehov kan imødekommes. Hovedprincipper er fortsat, at barnet har en hjemklasse, hvor det hørere til, også selvom det i en periode undervises i Blæk. Obligatoriske prøver og nationale tests Alle børen i Blæk aflægger på lige fod med skoles øvrige elever obligatoriske prøver og nationale tests. Det gælder også de obligatoriske læsetests som er vedtaget i Greve kommune. Lærerne er forpligtede til at udarbejde elevplaner, som udleveres til forældrene sammen med resultaterne af diverse tests. Tilrettelæggelse og organisering af Blæk Blæks tilbud er organiseret i moduler bestående af et samlet undervisnings- og fritidstilbud. Reorganisering af Blæk forudsætter således, at der til Blæk-grupperne etableres et fritidstilbud således at Blæk bliver et heldagstilbud til de børn, hvor der er behov herfor. Varigheden af et modul er ca. 10 uger svarende til 4 moduler i et skoleår. Organisering af Blæk En væsentlig forudsætning for udvikling af faglig kompetence inden for et pædagogisk område er, at der er et tilstrækkeligt stort undervisningsmiljø af børn, lærere og pædagoger mulighed for erfaringsdannelse og vidensdeling mulighed for kompetenceudvikling Visitation Distriktskolens leder kan efter drøftelse på dialogmøde indstille barnet til Blæk. I Blæk vurderer et visitationsteam bestående af afdelingsleder, psykolog i Blæk og koordinerende psykolog i PPR om barnet tilhører Blæks målgruppe, og hvornår barnet eventuelt kan indskrives i Blæk. I forbindelse med visitation til Blæk inviteres AKT-lærer på barnets hjemskole til møde med Blæks visitationsteam med henblik på at drøfte karakter og omfang af Blæks indsats samt samarbejde med hjemskolens AKT-funktion. Hjemskolens leder orienterer lærere og forældre, når et barn er visiteret til Blæk
5 Personale Blæks personale opdeles fra 1. januar i 2008 i 2 grupper med nedenstående funktioner: Udadgående funktion - Flyverholdet : 1-2 lærerstillinger og 1-2 pædagog stillinger i alt 3 stillinger Hjemmefunktion - Hjemmeholdet : x lærerstillinger og x pædagogstillinger Flyverkopsets funktion ligger i afklaringsmodulet og hjemmeholdets i specialgrupperne på Damagerskolen og Tjørnelyskolen (Væksgrupperne fra Krogård og Hundige). Herved opnås stabilitet i undervisningen af Blæks specialgrupper og flexibilitet i Blæks udadgående funktion. Hele personalet i Blæk har hjemsted på Damagerskolen, og deltager i personalemøder og supervision i Blæk. Møder og samarbejdspartnere Distriktsskolen (klasselærer, AKT-lærer, distriktspsykolog) er forpligtet til at følge barnets forløb i Blæk gennem deltagelse i netværksmøder ved afslutning af et modul. Det er endvidereønskeligt, at barnets klasselærer aflægger besøg i Blæk. Samarbejdspartnere og møder Forældrene er faste samarbejdspartnere og holdes løbende orienteret om barnets udvikling og funktion. Afdelingsleder i Blæk, Blæk-lærere og -pædagoger, Blæk-psykolog, familierådgiver, tale-høre lærere og SFO-medarbejdere/ klubmedar-bejdere er faste/daglige samarbejdspartnere afhængig af barnets behov. Lærer, og pædagog, distriktspsykolog og familierådgiver fra barnets hjemskole indgår fast i statusmøder - og inddrages løbende, hvis forhold i barnets familiesituation gør det nødvendigt. Børnepsykiatrisk ekspertise inddrages, hvor dette er relevant. Det er ønskeligt, at barnets klasselærer/evt. distriktspsykolog aflægger besøg i barnets gruppe under opholdet i Blæk. Blæks praksis og procedurebeskrivelse Målfokuseringsmøder I løbet af modul 1 holdes statusmøde på hjemskolen, hvor formålet er at afklare roller, ressourcer og tidsplan i et inkluderende afklaringsmodul i barnets hjemskole. Mål for den fælles indsats drøftes, og de nye mål konkretiseres og skrives ned. Såfremt det vurderes, at barnets forbliven i hjemklasse ikke rummer positive perspektiver, aftales start i Blæk. Der afholdes statusmøder for alle børn i Blæk mindst hvert kvartal, hvor indsatsen og barnets udvikling drøftes. Arbejdsmøder Der afholdes arbejdsmøder blandt de professionelle efter behov, dog mindst èn gang i kvartalet. Mødet indkaldes og tilrettelægges af Blæk`s afdelingsleder. Forældremøder Det er betydningsfuldt med et godt og tæt forældresamarbejde, da forældrene er de vigtigste samarbejdspartnere. Blæk tilbyder et udvidet forældresamarbejde herunder daglig orientering via kontaktbøger, hvor dette er relevant. Forældremøder afholdes efter behov. Afklaringsmodul 1 Når et barn er visiteret til Blæk, tager lærer eller pædagog fra Flyverholdets kontakt til barnets hjemskole/klasse med henblik på aftale om besøg i barnets klasse for at observere og vurdere, hvori barnets vanskeligheder består. I dette modul er de vigtigt at der er stor fleksibilitet i
6 personalegruppen, så Blæk-personalet i samarbejde med AKT-lærer og klasselærer. Der kan arbejde med børnenes relationer sociale strukturer - i hjemklassen set i forhold til det enkelte barn. Såfremt Blæks vurdering resulterer i ny forståelse af barnet og dets relationer i normalklassen drøftes justering af barnets undervisning med barnets klasselærer med henblik på aftale om rådgivning og vejledning fra Blæk. Der etableres aftale om rådgivning og vejledning fra Blæk. Udredningen af strukturer i hjemklassen og vurdering af det enkelte barn være et godt grundlag for barnet. Hvis det vurderes, at barnets forbliven i hjemklassen ikke rummer positive perspektiver, aftales start i en Blæk-gruppe. Blækklassen - modul 2 Når et barn starter i Blæk etableres et undervisningstilbud med udgangspunkt i eksisterende viden om barnet. I løbet af modul 2 foretages pædagogisk afdækning og afprøvning af undervisningsmetoder. I tilfælde af, at der ikke foreligger opdateret psykologisk testning, foretages denne med eventuel efterfølgende justering af det pædagogiske tilbud. I modul 2 (og efterfølgende moduler) fastholdes kontakt til normalklassens klasselærer via faste møder med henblik på løbende information til denne vedrørende barnets funktion, udvikling og pædagogiske behov. Forældre holdes løbende orienteret om barnets udvikling og funktion kognitivt, fagligt og socialt. Modul 2 (og øvrige moduler) afsluttes med et netværksmøde, hvor involverede parter deltager (Blæk, forældre, hjemskole, PPR og familierådgiver). Det vurderes for hvert enkelt barn, hvorvidt det profiterer af at deltage i statusmødet. Såfremt der i modul 2 er fremkommet tilstrækkelig viden og klarhed om barnets pædagogiske behov, aftales procedure for barnets tilbagevenden til normalklassen. Der tilrettelægges et inkluderende forløb ud fra barnets styrkesider. Yderligere afdækning - modul 3 Hvis der i løbet af modul 2 ikke er opnået tilstrækkelig viden om barnets pædagogiske behov, fortsætter den pædagogiske afprøvning i modul 3. Øvrige moduler Tilrettelæggelse af tilbuddet i øvrige moduler i Blæk fortsætter som ovenstående dog max. 8 moduler. Hvis det efter 8 moduler vurderes, at barnet ikke magter at vende tilbage til normalklassen, undersøges hvilke specialundervisningstilbud, der imødekommer barnets undervisnings- og behandlingsbehov. Barnet indstilles herefter til CVI til en mere permanent specialforanstaltning. Der afholdes netværksmøde efter hvert modul. Her evalueres barents forløb, og der tages stilling til fremtidig indsats. Såfremt det besluttes, at barnet skal forstætte i endnu et Blæk-modul aftales pædagogiske mål og undervisningsplan for det kommende modul Blæk-gruppernes fysiske placering Det synes relevant, at Blæks tilbud samles på én matrikel på èn skole, når det lokale-mæssigt er muligt. Det vil give større fleksibilitet dels til tilrettelæggelse og til at organisere psykologisk-
7 pædagogisk afklarende forløb og til at forestå den bedst mulige undervisning af eleverne. En anden fordel er, at erfaringsdannelse og vidensdeling vil få større vægt med en samlet personalegruppe. Når Blæk samles på èn matrikel forventes større arbejdsglæde og tilfredshed det vil give synergieffekt. Heldags Blæk Arbejdsgruppen anbefaler, ar Blæk bliver et heldagstilbud fra kl 8-16 på alle skoledage. Det betyder, at børn fra 1. til 3. klasse tilbydes SFO-lignende pasning og børn fra klasse tilbydes hjælp i forbindelse med klub-tilbud og forskellige idrætstilbud. Personalet i Blæk kan ud fra deres Helhedsaftaler selv skemalægge tidsrummet fra Arbejdsgruppen vurderer, at en udvidelse af Blæk-tilbuddet vil koste kr , hvilket svarere til en fuldtids pædagogstilling. Ledelsesmodel Arbejdsgruppen foreslå, at der kun bliver en skoleleder for hele Blæk. Denne leder er ansvarlig for Blæk s personaleledelse, og medarbejderne referere til denne på dette område. Herudover foreslår arbejdsgruppen, at der ansættes en afdelingsleder på ½ tid. Afdelingslederen har det faglige ansvar for Blæk. Begge ledere har kompetence til at træffe ledelsesmæssige beslutninger på hvert sit område. Medarbejderne indgår Helhedsaftale, hvor skellet mellem de enkelte akkorder udviskes, og hvor medarbejderen selv forvalter sin tid indenfor helhedsaftalen. Ved sygdom dækker medarbejdere hinanden ind ved sygdom på mere end 3 uger sætter ledelsen ekstra vikar ind. Afdelingsleder på ½ tid Afdelingslederen arbejder under ansvar for skolelederen. Afdelingslederen har det faglige ansvar for projekter og udviklingsopgaver for Blæk. Afdelingsleder varetager særligt sagsarbejde fx økonomisager, klagesager, sager under visitationsafgørelse, arbejde med Blæk`s virksomhedsplan m.m. Det er afdelingslederens opgave at have et godt kendskab til børn og medarbejdere i Blæk. Afdelingslederen har det faglige ansvar for udviklingsopgaver med at udvikle praksis og procedure, medarbejdernes kompetenceudvikling, arbejdsfordeling i Blæk, samarbejde med alle involverede og Blæk`s udviklingsplaner indenfor Børne- og ungeområdet OK projektet. Det er afdelingslederens opgave at tilrettelægge personalemøder og pædagogiske dage være inspirator. Deltage i MUS/GRUS i samarbejde med skoleleder. Afdelingsleder kan deltage i svære forældresamtaler. Afdelingslederen har ansvar for, at personalet indkalder og tilrettelægger statusmøder, arbejdsmøder og forældremøder i Blæk. Psykolog betjening svarende til en ½ - tidsstilling Blæk-psykologen arbejder under ansvar for chefen for PPR. Det er Blæk-psykologens opgave at have et udbygget kendskab til de enkelte børn, Blæk-grupper og medarbejdere og at indgå fast i afdækningen af børnenes behov, forudsætninger, ressourcer og relationer. Blæk-psykologens opgave er endvidere at give sags- og teamsupervision samt evt. via undervisning at medvirke til videre- og efteruddannelse af personalet i Blæk. Supervision og undervisning kan også foregå
8 ved en ekstern supervisor/underviser. Blæk-psykologen kan deltage i svære samtaler, hvor det ønskes. Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen består af koordinerende psykolog Inge-Merete Iversen, forstander Lars Andersen, lærer Jesper Porsdal, pædagog Torben Jørgensen og skoleleder Knud Bjerrum. Vi har udarbejdet et forslag til reorganisering af Blæk. Vi har iværksat en evaluering, og drøftet og vurderet tilbagemeldingerne. Beskrivelsen og vurderingen af evalueringen bruges til at holde dialogmøder med interessenterne. Arbejdsgruppen anbefaler at reorganiseringen iværksættes På arbejdsgruppen vegne, den Knud Bjerrum Skoleleder, Damagerskolen
9 Arbejdsgruppens udsagn er dannet på baggrund af svar fra evalueringen Medarbejdere Tallene viser, at Blæk er godt på vej mod at nå målet om inklusion Det er godt, at barnet tilhører almenskolen med en hjemklasse Modul 1 underbygger, at barnet tilhører hjemklassen Det skal være fokus på udredning og afprøvning Blæk skal være et heldagstilbud Det er ved at gennemføre modulerne et udviklingsmål, at ventetiden nedbringes 17 børn ønsker at tilbringe mere tid i hjemklassen 3 ønsker det ikke, 3 ved ikke Mange af børne i Blæk har kontakt til børnepsykiatisk afdeling Problem: Lang ventetid på børnepsykiatisk afdeling Nogle børn har svært ved at forholde sig til flere skoler Nogle børn kan profitere af at starte på en helt ny skole. Det skal indgå som den del af afklaringsforløbet Det skal fra gang til gang vurderes om et barn skal deltage i netværksmøder Det er et udviklingsmål, at øge kvaliteten i samarbejdet med Familieafdelingen Det er et ønske, at visitationen kommer tættere på skolerne (Dialogudvalg) og Blæk. Børn i Blæk fortæller,. at de har fået flere legekammerater at de gerne vil bruge mere tid i folkeskolen at de er dygtigere i skolefagene at de bedre kan lide at gå i skole at de kommer i skole hver dag Forældrene siger, at der er god faglig udvikling med deres barn at de ikke ønsker fuld tid i Blæk, men et perspektiv for deres barn, der rækker ud over Blæk at børnene har engageret sig i skolearbejdet Samarbejdspartnerne mener,. Arbejdsgruppen burde ikke have spurgt ind til de børn, der ikke er i inklusion. Det er baggrunden for, at vi har fået mange svar med ved ikke. at inklusion er godt for barnet at det har haft stor værdi for barnet for at fastholde den faglige udvikling, at det både har gået i egen klasse og i Blæk at det fortrinsvis for elevens faglige udvikling, at det har været tilknyttet egen klasse
10 at det har haft stor værdi for udvikling af barnets kammeratskabsrelationer, at det har været tilknyttet til egen klasse i folkeskolen under forløbet i Blæk at det er vigtigt, at alle lærere/pædagoger arbejder professionelt. For at arbejde professionelt kræves tid og kompetenceudvikling Arbejdsgruppen den
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereBilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereArbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe
Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereRejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet
Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereNotat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.
Børn & Kultur Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. 1. Folkeskolens varetagelse af elever med særlige
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereElevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Læs mereUndervisningsoverenskomst. mellem. Roskilde Kommune Skole- og Børneforvaltningen Ringstedgade 16 4000 Roskilde Kommune
Undervisningsoverenskomst mellem Roskilde Kommune Skole- og Børneforvaltningen Ringstedgade 16 4000 Roskilde Kommune og Dagskolen i Boserup Boserupvej 100 4000 Roskilde Undervisningsoverenskomsten er udarbejdet
Læs mereK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereNy visitationsmodel. Skoleudvalgsmødet den
Ny visitationsmodel Skoleudvalgsmødet den 17.01.2017 Opmærksomhedspunkter Barnets tarv i centrum Forældres inddragelse og rettigheder Samarbejde og sagsbehandling Kvalitetssikring af området Barnets tarv
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereAutismecenter. -et heldagstilbud til børn med autismespektrumforstyrelser
Autismecenter -et heldagstilbud til børn med autismespektrumforstyrelser Autismecenteret er fysisk placeret på Arresø Skole, Kregme i Halsnæs Kommune. Autismecenteret er et heldagstilbud og dækker dermed
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereSpecialklasser Nørre Nissum Skole
Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereRetningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Formål for samarbejdet med inklusionspædagogerne Samarbejdet med inklusionspædagogerne kan have afsæt i dagtilbudsloven eller i folkeskoleloven.
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereHØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING
HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereNestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Læs mereMålgruppe og organisering.
Målgruppe og organisering. Kalundborg kommune har pr 1.aug.2014 oprettet 3 inklusionscentre. Hvidebækskolen inklusionscenter Rynkevangskolen inklusionscenter Gørlev skole inklusionscenter Inklusionscentrene
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereTjørnegårdskolen. Handleplan. Specialklasser for børn med. generelle indlæringsvanskeligheder
Handleplan Tjørnegårdskolen Specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og tilhørende fritidstilbud i basis-sfo på Tjørnegårdskolens SFO og i basis-klub Sct. Georgs Gårdens klub. Overordnet
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs merePPR Aalborgs organisering og opgaver
Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereAug Kommissorium for ressourceteams
Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere
Læs mereSamarbejde mellem Familiekurserne Hafniaskolen og elevernes hjemskole - En vejledning til lærere og pædagoger
Familiekurserne København http://hafniaskolen.skoleporten.dk Samarbejde mellem Familiekurserne Hafniaskolen og elevernes hjemskole - En vejledning til lærere og pædagoger 1 Familiekurserne Hafniaskolen
Læs mereKonsultativ støtte til elever og skoler
Konsultativ støtte til elever og skoler Et tilbud fra Specialpædagogisk Afdeling til skolerne i Middelfart Kommune Hjælp til lærere, klasser og elever Hvor der er brug for ideer til nye handlemuligheder
Læs mereCitater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år
Nogle børn, der bruger briller, kommer til at se normalt. Andre børn har trods brug af briller, stærkt nedsat syn. Børn, der ser under 6/18* med briller, tilmeldes Synsregisteret og tildeles en lokal synskonsulent.
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereServicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015
Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,
Læs mereVisitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?
Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereSorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2.
Sorø Kommune Supercenter Smilehullet, Holbergskolen Holbergsvej 42 4293 Dianalund Tlf.:58264810 smilehullet@soroe.dk Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre,
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereLindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereSpecialpædagogisk bistand. Odder Kommune.
Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereSkovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Læs mereHVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER
HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mere