Danske Banks image i et kvantitativt perspektiv Dobbeltkrisen blandt privatkunderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Banks image i et kvantitativt perspektiv Dobbeltkrisen blandt privatkunderne"

Transkript

1 Danske Banks image i et kvantitativt perspektiv Dobbeltkrisen blandt privatkunderne Aarhus University Business and Social Sciences Udarbejdet af: Jim Høeg Pedersen og Rune Kjaer Andersen Vejleder: Steen Andersen, Marketing og organisation Antal tegn uden mellemrum:

2

3 Abstract This is a study about the critical image of Danske Bank. Ever since the global financial crisis, Danske Bank has faced several issues concerning their customers perception of the company. This thesis will focus on how Danske Bank can recover from a catastrophic image, and regain a healthier perception among the customers. The thesis will cover the complexity of an image. First the definition of an image will be strictly covered. Then it will be analyzed how an image affects a company, and how to co-operate with this knowledge. In addition to this, a thorough study of a damaged image is made, which will lead back to the situation regarding Danske Banks image. The significant bad image of Danske Bank leads to the two last parts of this thesis. Here Danske Banks crisis communication will be discussed and analyzed and it will be very clear that Danske Bank has not followed the recommended crisis communication theory in the past, which has been harmful for their image. This thesis will both conclude how they should have communicated during the crisis, and what they should do from now on. In addition to the recommendation this thesis will present a thorough analysis of variables that have significant effect on the dependent variable Image. Here the purpose is to find the underlying reasons behind the bad image and make those reasons into statistical variables that can fulfill a hypothetical multiple regression model. This model will include all variables that ought to have significant effect on the image of Danske Bank. The regression model is a hypothetical result of thorough analyzes and will, in this thesis, not be statically proven. However it will be a useful tool for Danske Bank, because it will indicate the pros and cons of their past and future actions. The regression model lacks statistically credibility, and therefore a finished questionnaire, that is ready for launch, will be attached to the thesis, so Danske Bank can use it to achieve accurate significant variables. In the last bit of this thesis an actual solution will be proposed, which theoretically will improve Danske Banks image. This solution will include the three most significant variables from the regression model, and also consider the appropriate way to communicate the new strategic actions. Side 2 af 75

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Introduktion af Danske Bank og dens samfundsopgave Forud for den finansielle krise før Finanskrisen og Danske Bank Post-finanskrise Den seneste udvikling Problemstilling Problemformulering: Afgrænsning Metode Videnskabsteoretiske retninger Valg af metode Dataindsamling Er Danske Bank i en imagekrise? Ordet krise og Danske Bank Krisen efter krisen Kommunikation & krisens faser Image, omdømme og identitet? Corporate identity Image Omdømme Delkonklusion Danske Bank i en imagekrise Danske Bank og regressionsanalyse Multipel lineær regression Den afhængige variabel som faktor De uafhængige variabler RepTrak-modellen Den fuldendte regressionsmodel Design af spørgeskema Respondenterne i undersøgelsen Spørgeskemaet Spørgeskema som indsamlingsmetode Spørgeskemaets spørgsmål Side 3 af 75

5 Valg af spørgsmålstyper Delkonklusion Regressionsmodellens variabler og undersøgelsesdesign De tre væsentligste variabler Pålidelighed Samfundsskade Ledelsens omdømme Implementering af variablerne i Danske Banks strategi Aktiv samfundsdeltagelse Delkonklusion Imageforbedrende tiltag Konklusion Kildeliste Bilagsliste Side 4 af 75

6 1. Indledning 1.1. Introduktion af Danske Bank og dens samfundsopgave I Danmark er der 114 pengeinstitutter, som i alt beskæftiger medarbejdere (ifølge seneste opgjorte tal fra 2012) (Finansraadet.dk 2012). Af disse 114 banker er de to største banker Danske Bank og Nordea, hvor Danske Bank varetager 27,6 % af danskernes bankkonti, og Nordea 25 % (Elghiouane 2013). Disse to bankers markedsandele udgør dermed over 50 % tilsammen. Danske Bank er den største bank i Danmark med en egenkapital på 146 mia. (Danske Bank 2014), imens Nordea er den største bank i norden og har en egenkapital på 219 mia. (Nordea 2014). Pengeinstitutterne spiller en enorm central rolle i samfundet, da de er omdrejningspunktet for økonomien. I Danmark er det fundamentalt at have en almindelig bankkonto, for at man kan modtage løn, pension og offentlige ydelser. En NEM-konto er faktisk et lovkrav i det danske samfund, hvorfor det er obligatorisk for den danske befolkning at have en bankkonto (Retsinformation.dk 2007). Bankerne varetager mange andre essentielle funktioner, end blot at forvalte kundernes penge. Den finansielle sektor er hele fundamentet bag den økonomiske vækst. Den skaber mulighed for udlån og kredit til borgere og virksomheder, som bruges til forbrug og investeringer, og dermed fremmes økonomiens mulighed for vækst. Bankernes funding, som blandt andet benyttes til udlån, kommer fra indlån (privat- og erhvervskunder, salg af obligationer, samt lån fra Nationalbanken og andre banker), aktionærindskud og til sidst overført overskud. Der er altså mange spillere i det økonomiske kredsløb, som alle er tæt forbundne. Den finansielle sektor spiller en helt afgørende rolle for hele samfundet, der er afhængigt af, at den kapital, nogen har i overskud, bliver stillet til rådighed for de investeringer, andre har mod på. Det skaber vækst, beskæftigelse og velstand til alle, når pengekredsløbet fungerer, og det giver bankerne et særligt ansvar. - Eivind Kolding, tidligere ordførende direktør for Danske bank (Kolding 2012). En bank er dermed afhængig af en konkurrencedygtig funding for at tjene penge, hvilket kræver et solidt økonomisk kapitalgrundlag. Nettoindlånsunderskud, egenkapital, solvens er nøglebegreber hos rating-bureauerne, som bestemmer bankernes fundingmuligheder. Side 5 af 75

7 Foruden gebyrer tjener bankerne også penge på rentemarginalen mellem ind- og udlån, hvilket også bidrager til bankens funding. For at banken tjener penge på rentemarginalen, er det en forudsætning at kunderne betaler deres afdrag og renter, hvilket i krisetider er mere problematisk. Risikoen på udlån vokser derfor i takt med nettoindlånsunderskuddet. Yderligere har banker, såvel som virksomheder og privatpersoner, også muligheden for at investere i aktier, obligationer og projekter. Alt sammen forbundet med risiko, men med en tro og forventning om øget forrentning. hvis bankerne ikke fandtes, ville man blive nødt til at opfinde dem. Hvis man eksempelvis skulle købe et hus uden adgang til banker, ville man være henvist til at låne af forældre eller svigerforældre eller gå til den del af det grå lånemarked, der har tocifrede rentesatser og påfaldende få klagesager - Peter Straarup, tidligere ordførende direktør i Danske bank og formand for finansrådet (Straarup 2010). Samfundet er dybt afhængigt af finanssektoren, og det er svært at forestille sig en verden uden banker Forud for den finansielle krise før 2008 Danske Bank blev stiftet i 1871, under navnet Den Danske Landmandsbank, Hypothek- & Vexelbank i Kjøbenhavn. Indtil navneskiftet i 1976, fra Den Danske Landmandsbank til Den Danske Bank, havde banken oplevet to verdenskriser, Wall Street-krakket i 30 erne samt oliekrisen i 70 erne. I 1998 bliver Peter Straarup ansat som Ordførende direktør, og ved årtusindeskiftet afkorter banken sit navn til Danske Bank. Fra dette tidspunkt, med Straarup i spidsen, ekspanderer banken enormt, både geografisk og på balancen. Foruden de indenlandske bankfusioner (BG Bank, Fokus Bank, Sampo Bank, Handelsbanken m.fl.), opkøbte Danske Bank i 04/05 to irske banker, Northern Bank og National Irish Bank (danskebank.com 2014b). Dette var et led i deres internationaliseringsstrategi, og kendetegnet for denne periode var optimisme og vækst. Inden ekspansionen af forretningen, fandtes der intet indlånsunderskud hos Danske Bank. Men gennem 00 erne skete der en drastisk udvidelse af banksektorens og Danske Banks låneportefølje. I 2008 havde Danske Bank omkring 350 mia. kr. i indlånsunderskud, hvilket svarede til mere end halvdelen af hele pengeinstitutsektorens samlede indlånsunderskud (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013). Side 6 af 75

8 Efter Straarups tiltræden, søsatte banken Gør det du er bedst til - det gør vi -kampagnen. Her skulle befolkningen blot koncentrere sig om sit, og så skulle Danske Bank nok drive bank på allerbedste vis. Der var stor konkurrence om kunderne, og kreditvurderingerne blev meget overbærende. Optimismen, risikovillighed og spekulation fik boblen på det finansielle marked til at vokse sig enorm op til 2008, hvor denne boble bristede med et brag, da Lehman Brothers krakkede og finanskrisen begyndte at rulle. Lehman Brothers drev en risikofyldt forretning med en enorm gearing på 31. Dette gjorde dem meget sårbare overfor tab på udlån, og med de amerikanske subprime lån, så eskalerede tabene hurtigt, da boligejere ikke kunne betale deres afdrag. En gearing på 31 er ekstremt, men Danske Bank kunne også være med, da banken havde opbygget en gearing på 36 i 2008 (DR1 Dokumentaren 2012). Samtidig udgjorde Danske Banks balance over 190 % af hele Danmarks BNP på 1.753,2 mia. kr. (Statistikbanken.dk 2014). Dette udgjorde en alvorlig trussel imod den danske økonomi, og hvis Danske Bank krakkede havde det trukket hele Danmark med ned (Nyholm, Aagaard, J. & Bendtsen, S. 2013) Finanskrisen og Danske Bank Finanssektoren var i en astronomisk krise og skreg på politisk hjælp. Med vedtagelsen af Bankpakke 1 d. 10. oktober 2008, blev der udstedt en ultimativ garanti fra staten, som skulle sikre tab ved nødlidende banker. Bankerne skulle selv indskyde 35 mia., imens staten påtog sig de øvrige tab (Retsinformation.dk 2008). Allerede fire måneder senere blev Bankpakke 2 forhandlet i hus, den såkaldte kreditpakke. Heri blev det vedtaget, at godkendte kreditinstitutter nu kunne låne 100 mia. kr. fra staten. Denne kapitalindsprøjtning menes at have været vedtaget med stort pres fra Danske Bank, som i øvrigt var skyld i at staten gik glip af upsidechancen ved de stigende aktiekurser. Danske Bank lånte 26 mia. gennem ordningen, som skulle forbedre ratingbureauernes syn på banken, og dermed sikre billigere finansiering. Peter Straarup og Danske Bank var i mediernes søgelys, hvor de blev fremført som grådige og udnyttende. Faktum er dog, at staten rent faktisk tjente næsten 10 mia. i renter på de to første bankpakker (Finans 2012), og at Danske Bank overlevede finanskrisen, hvilket reelt set var i alles interesse. Dette fænger dog ikke befolkningen. Danske Banks slogan, Gør det du er bedst til - Det gør vi, manglede i høj grad integritet ovenpå finanskrisens udbrud, miseren omkring bankpakkerne, samt bankens uansvarlige udlånspolitik. Danske Bank er Side 7 af 75

9 banksektorens flagskib, og med Peter Straarup som galionsfigur, blev banken og den ordførende direktør hurtigt gjort ansvarlige for krisen i Danmark blandt den brede befolkning. Banken var derfor nødsaget til at ændre kommunikationsstrategien. Bedre Bank -kampagnen skulle involvere kunderne og skabe dialog. Enorme tab i Irland, vag kontrol med Stein Bagger, eksplosive bonusordninger og en blind udlånspolitik, havde ødelagt forholdet til danskerne. Dialogen med danskerne udmøntede sig i 23 konkrete tiltag, som skulle genskabe tilliden og vise at Danske Bank havde lært lektien ovenpå krisen. Banken ville forbedre sin CSR-profil og i det tidlige efterår 2010, renoverede banken facaderne og eksteriøret på en række filialer. Man gik fra det konservative mørke kongeblå look, til et gult billigt discount-tema. Denne ændring, kombineret med en annoncekampagne der skulle kategorisere Danske Bank som en af landets billigste, vakte store ryster over hele landet. Der var dog kun tale om et midlertidigt reklamestunt. Trods den vrede befolkning og risikoen for at ødelægge populariteten hos bankens vigtigste corporate-kunder, så forøgede det bankens offentlige omdømme med 50 %, fra et brandindex på 6 til 9 efter det gule skift. Danske Bank havde inden den finansielle krise en score på 13 (Business.dk 2012) Post-finanskrise Efter 14 år, som ordførende direktør for Danske Bank, fratræder Peter Straarup stillingen. Straarups involvering i finanskrisen var så betydelig, at hvis Danske Bank skulle ryste finanskrisen af sig, var der brug for nye kræfter. Den officielle udskiftning fandt sted den 15. februar Den daværende administrerende direktør for Maersk Line samt bestyrelsesformand for Danske Bank, Eivind Kolding, overtog posten efter Straarup (Jeppesen 2011). Eivind Kolding havde på det tidspunkt siddet 10 år i Danske Banks bestyrelse, og haft knap et år som formand. Da Kolding overtog stillingen, forlod han samtidigt sin post som administrerende direktør for Maersk Line. Den, dengang nye, ordførende direktør var velkendt for sine brutale nedskæringer, og han havde før lykkedes med, på blot et år, at reducere Maersk Lines omkostninger med 8,5 milliarder. Kolding var uprøvet i bankverdenen, og netop denne uvidenhed var baggrunden for bestyrelsens valg af den nye frontfigur (Andersen 2013). Eivind Koldings opgave var klar - han skulle få Danske Bank helskindet igennem krisen. Et halvt år efter Eivind Koldings ansættelse lancerede Danske Bank en ny strategi. New Normal - New Standards. Strategien kom i forlængelse af en udmelding om sparerunder. Side 8 af 75

10 Eivind Kolding ville implementere en mere lean og effektiv bank, og i den forbindelse ville han lukke 131 bankfilialer og afskedige 2000 medarbejdere. Disse ord blev hurtigt til handling, og på blot to måneder blev Danske Banks filialnet reduceret til blot 55 (Jurhagen 2012). Kolding beskyldtes for at sætte aktionærerne og deres forrentning højere end kundernes interesser, hvilket blev særdeles skadeligt for bankens omdømme (Jeppesen, Martini, J. & Kjelland, N. 2013). Den nyindførte strategi New Normal - New Standards afløste Bedre Bank, som dermed kun nåede at køre i tre år. Formålet med den nyindførte strategi var, at man ville forsøge at ændre sig i takt med samfundets forandringer. Nye normer, kræver nye standarder. Strategien er den dag i dag stadigt uændret. Vi ønsker at sætte nye standarder for dét at drive finansiel virksomhed for derved at genskabe omverdenens tillid til os. - Danske Bank (danskebank.com 2014c). I den forbindelse lanceredes den kontroversielle og meget omdiskuterede reklamekampagne, under samme navn, New Normal - New Standards. Danskerne misforstod kampagnen, og i folkemunde blev kampagnen hurtigt omdøbt til New Double Standards (Kjær 2012). Kritikerne af kampagnen var mange, og specielt demonstrantgruppen, Occupy Wall Street, fik øget opmærksomhed, grundet et hyklerisk billede af en demonstrant i reklamefilmen. Kampagnen nåede kun at køre få måneder, før den blev fjernet igen. I stedet for at rette op på Danske Banks image, forringede kampagnen det blot yderligere (Munk 2013). Eivind Kolding undskyldte senere og udtalte, at Danske Bank ikke skulle have kommunikeret så meget. Der blev altså brugt for meget energi på markedsføring og kommunikation, i stedet for at fokusere på det primære - deres handlinger (Kirketerp 2013a). Allerede i starten af 2013 vækkede Danske Bank igen stor opsigt blandt danskerne. Banken lancerede et nyt kundeprogram, som bevirkede at de kunder med lavt engagement, nu skulle betale et årligt gebyr på op til 480 kr. for en almindelig konto. Det nye kundeprogram vakte stor harme, og i løbet af et halvt år havde kunder forladt landets største bank (Finans 2013). Vandene var delt i to. Mange mente at det var forkert at forlange penge fra de fattigste kunder, mens de rigeste slap helt gratis. Det var tilmed til debat i folketinget, om hvorvidt der skulle lovgives imod gebyrer på almindelige lønkonti - det blev dog afvist af flere Side 9 af 75

11 politikere - herunder økonomiminister, Magrethe Vestager og statsminister, Helle Thorning Schmidt (Olsen, Thiemann 2013). Endvidere var der endda tilhængere med forståelse for indførelsen af de nye kundeprogrammer. Henrik Merkelsen, lektor på Copenhagen Business School udmeldte at Danske Bank ikke længere kunne forsvare at servicere urentable kunder og samtidig ikke udbetale udbytte til aktionærerne. Her ville gebyrpolitikken enten rydde op i kundeporteføljen, eller gøre mindre kunder profitable (Bendtsen 2013). Gebyrpolitikken reducerede både bankens omkostninger og øgede indtægterne, mens det samtidigt bragte banken i en endnu værre situation i forhold til image og kundetilfredshed. Paradoksalt nok var Danske Bank langt fra den dyreste bank, men Danske Bank fik kommunikeret på en uheldig facon, og fik derfor påtaget sig nogle unødige hug for deres kundeprogrammer. Blandt landets 18 største banker var Danske Bank, efter indførslen af kundeprogrammerne, stadigt den billigste (Theil 2013). Yderligere fulgte 20 andre banker efterfølgende trop, og indførte ligeledes gebyrer på deres konti. Dette viser meget godt hvordan sektorens flagskib står for skud, når kritikken vælter ind, imens de små banker blot ligger i slipstrømmen (Ritzau 2014) Den seneste udvikling Dårlige imagemålinger, drastiske nedskæringer og skadelige kampagner har alt sammen medvirket til bestyrelsens afgørelse, om en afskedigelse af Eivind Kolding i september Begrundelsen for denne udskiftning var hans manglende viden inden for bankdrift. Netop denne uvidenhed var det indspark, som bestyrelsen efterlyste ved Koldings ansættelse. I stedet blev nordmanden, Thomas Borgen, forfremmet, fra chef for guldkalven Corporate & Institutional Banking til pladsen i banksektorens varmeste førersæde. Han havde tidligere stor succes, både i det norske Fokus Bank og hos erhvervsafdelingen i Danske Bank. Bankens økonomiske situation og den store fokus på nedskæringer var egentlig i fuld harmoni med en sund bankdrift, men Danske Banks image pådrog sig enorme ridser i lakken gennem processen. Borgen skulle virke som den succesfulde uplettede norske bankmand, som kunne komme ind fra sidelinjen og løfte brandet tilbage på konkurrenternes niveau (Bach 2013). Borgen blødte straks op for Koldings hårde linje. Kunderne skulle i fokus. Ikke flere dyre kampagner og en dæmpning af filiallukningerne var blandt Borgens mærkesager. Thomas Borgens ansættelse og hans kraftige afstandtagen fra tidligere strategier virkede mest af alt som et opgør med fortiden, og den sidste brik i det komplicerede puslespil, der skulle flytte Side 10 af 75

12 banken væk fra befolkningens negative perception (Jeppesen, Martini, J. & Kjelland, N. 2013). Om dette lykkedes kan være svært at sige, men Voxmeters undersøgelse antyder ingen tvivl. Dansk Banks CEM-score, altså den akkumulerede aktuelle kundeforventning kontra vurderingen af banken, er på Dermed indtager Danske Bank en kedelig sidsteplads blandt de 8 største banker i landet, og kan sammenlignes med vinderen, Arbejdernes Landsbank, som scorede Danske Banks score er den hidtil dårligste, siden undersøgelsen blev foretaget første gang i 2008 (voxmeter.dk 2014). Dette viser at bankens offentlige omdømme blandt de almindelige kunder, trods en ny direktør og et øget kundefokus, er helt i bund. Et blik på selskabets aktie viser derimod positive tendenser, hvor aktien d blev solgt til kurs 139,10. Dette er over 455 % højere end lavpunktet i 2009 på kurs 30,54 (danskebank.com 2014a). Disse positive tendenser ses også i bankens seneste årsregnskab fra 2013, hvor resultatet før skat var forbedret med 18 % fra mio. kr. i 2012 til mio. kr. i Selvom banken har mistet mellem og kunder, siden New Normal New Standards og polemikken omkring indførelsen af kundeprogrammer og gebyrer, så er dette resultat det bedste siden Derudover har banken også reduceret nedskrivningerne på udlån, heriblandt i Irland, hvilke faldt med 45 % fra 2012 til Dette viser at stabiliteten er ved at indfinde sig (Danske Bank 2014). Stabilitet er også nøgleordet i den nyeste bankpakke, nummer 6, som skal reducere risikoen for kriser hos de store SIFIbanker (systemisk vigtige finansielle institutioner). Landets syv største banker, heriblandt Danske Bank, skal fra 2015 have en bedre finansiel polstring og have en mere egenkapitalbaseret kapitalstruktur (evm.dk 2013). Herved undgår banksektoren, og dermed Danske Bank og det danske samfund, lignende finansielle kriser som i Men hvad med Danske Banks imageproblematik og bankens kundeflugt? Hvilken betydning har et iturevet image for Danske Bank? Hvordan skal Danske Bank sikre deres brand og image blandt privatkunderne i fremtiden? Side 11 af 75

13 1.2 Problemstilling Danske Bank har den laveste kundetilfredshed nogensinde, og deres image er stærkt blakket. I total kontrast til kundetilfredsheden og imaget, er aktiekursen på det højeste niveau siden finanskrisens udbrud (danskebank.com 2014a). Nu er spørgsmålet om Danske Bank, med et dårligt image og en horribel kundetilfredshed i nakken, kan sikre sig en fremtidig sund bankdrift. Med Danske Banks ansættelse af Thomas F. Borgen tyder det på at Danske Banks egen vurdering er, at der skal forandringer til og at både kundetilfredshed og image skal forbedres. Der er dog ikke et endegyldigt svar på problematikken, og den korrekte metode, hvorpå de kan forbedre deres image og kundetilfredshed, står heller ikke klar. Historikken bevidner at Danske Bank flere gange har forsøgt at forbedre deres image, først ved indførelsen af Bedre Bank -kampagnen, som ikke rigtig havde nogen betydelig effekt. Senest gav New Normal - New Standards et enormt kommunikativt bagslag, og ramte bankens image som en boomerang. Af flere omgange har Danske Bank erfaret konsekvenserne af et dårligt image, nemlig massive kundeflugter. Det ses at Danske Bank er opmærksomme på at de har et problem, men formularen for hvordan de kan rette op på problematikken ligger langtfra ligefor. Danske Banks image, såvel som kundetilfredshed, er på et helt andet niveau når det gælder storkunder. I deres afdeling, Corporates & Institutions, som varetager bankens allerstørste kunder, herunder Maersk, er Danske Bank netop blevet kåret som nordens bedste bank. Dette viser at Danske Bank tilhører den absolutte elite, når det gælder de store erhvervskunder, hvilket er enormt vigtigt, da de står for omtrent 20 % af Danske Banks omsætning (Bach 2014). Såfremt Danske Bank fortsat skal være landets største bank, er det dog ikke nok udelukkende at fokusere på storkunderne. Derfor vil der i denne bachelorafhandling fokuseres på, hvordan Danske Bank kan genoprette deres image blandt de danske privatkunder. Når der snakkes om Danske Banks rekorddårlige image, skal det opfattes på en helt central måde. Ifølge Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, er det ikke bankens evne til at drive forretning der ses negativt på (Krull 2014). Det er derimod det image som banken skaber via deres markedsføring og kommunikation, kombineret med deres ageren i form af de beslutninger og tiltag der indføres. Det er det image og den etiket, som banken selv skaber via markedsføring og kommunikation, der vil være genstand for behandling i denne Side 12 af 75

14 afhandling. Det er ikke forretningsimaget der er problemet, men derimod markedsimaget. Danske Bank driver en sund forretning, og medarbejderne er yderst kompetente. John Norden, ejer af Mybanker, mener ligeledes at bankens kommunikation er meget fejlfyldt og konsensussen mellem ord og handling er ikke-eksisterende. Dette har skadet bankens troværdighed, og skabt en generel negativ holdning blandt danskerne overfor Danske Bank. Denne problematik er alvorlig, og ifølge John Norden, vil det tage op til 7 år at genskabe tilliden hos den almene dansker (Norden 2014). Dette er en langvarig proces, og fokus for denne afhandling vil være på at præsentere en model, som skal være udgangspunktet for denne genoprettelsesproces. Afhandlingen vil give Danske Bank de værktøjer, de har brug for, for at komme helskindet igennem image-krisen. Samtidigt vil opgaven præsentere et konkret strategisk tiltag, som ved implementering vil have en positiv effekt på Danske Banks image. Opgavens formål er at veri- eller falsificere om Danske Bank dårlige image som værende en krisesituation. Hvorefter der vil blive udarbejdet en skabelon, som har til opgave at præsentere hvordan Danske Bank bør agere, og hvilke tiltag der kan igangsættes, for at imødekomme kundernes perception. 1.3 Problemformulering: Hvilke variabler påvirker Danske Banks image blandt privatkunderne, og hvordan kan disse forbedres? Med tilhørende research questions: Hvordan kan Danske Banks situation defineres? Hvordan bør Danske Bank afdække problematikken omkring dens dårlige image? Hvilke variabler har indflydelse på Danske Banks image blandt privatkunderne? Hvilket tiltag kan forbedre Danske Banks image blandt privatkunderne? Et negativt image kan skræmme kunderne væk til andre banker, hvilket vil være selvforstærkende og i værste fald koste Danske Bank millioner af kroner. Men samtidig er banksektoren en af grundpillerne i vores samfund, og det er ikke sikkert at en kundeflugt vil Side 13 af 75

15 påvirke Danmarks største bank. Denne kundeflugt er dermed et tveægget sværd, som vil være genstand for behandling i den første del af afhandlingen. Afdækning af et dårligt image som problematik, vil derefter føre over i en analyse af påvirkende variabler for Danske Banks image. Dette vil være grundlaget for udviklingen af et undersøgelsesdesign, som vil være brugbart til at afklare hvilke faktorer, variabler og hændelser der har påvirket bankens image. Her udarbejdes et spørgeskema, som har til formål at give en indsigt i Danske Banks image. Alle overvejelser og vurderinger heromkring vil blive fremført i opgaven. Målet med spørgeskemaet er at afdække en række helt konkrete variabler, som er grundstenene i en potentiel statistisk regressionsmodel over Danske Banks image. Denne model skal være et redskab til Danske Bank, som kan danne et overblik over hvilke parametre banken bør ændre, for at genopbygge danskernes opfattelse af banken, og derved forbedre Danske Banks skrantende image. 1.4 Afgrænsning Denne opgave fokuserer udelukkende på privatkundernes opfattelse af Danske Banks image. Dette være sig både privatkunder med og uden aktieforhold i banken. Det er netop bankens image blandt privatkunderne der er problematisk, og samtidig er det en type interessenter, hvis karakteristika adskiller sig betydeligt fra øvrige interessenter, som større investorer, erhvervs-kunder og medarbejderne. Opgavens fokus på privatkunder går samtidig godt i spænd med bankens ansættelse af Thomas Borgen, og hans betydelige interesse for det private segment. Afhandlingens formål er at opnå en række konkrete variabler, som er forklarende for Danske Banks image. En kvantitativ undersøgelse ville hertil være oplagt, da den giver muligheden for at drage en signifikant konklusion. Det er dog alfa omega at det data man arbejder med i en kvantitativ undersøgelse, er validt, ellers er konklusionen uanvendelig. Det har været umuligt at opnå adgang til populationen, hvorudfra en repræsentativ stikprøve kunne udtages. En kvantitativ analyse har således ikke været en mulighed, grundet disse statistiske kvalitetskrav. Afhandlingen vil bygge på en statistisk tankegang, og vil fremføre en hypotetisk multipel regressionsmodel, men en egentlig kvantitativ analyse tillader omstændighederne ikke. Side 14 af 75

16 Konkurrenterne spiller en væsentlig rolle for en virksomheds image. Deres adfærd og resultater, kan have stor indflydelse på kundernes opfattelse af Danske Bank. Dette er faktorer og påvirkninger, som er udenfor Danske Banks kontrol. De kan ikke justeres, da de findes i bankens omverden. Derfor undlader denne opgave at inddrage konkurrenternes adfærd, som en forklaring på Danske Banks image. Hensigten er at konklusionen skal give et normativt bud på Danske Banks næste skridt, frem imod et bedre image. Konklusionerne fra denne opgave vil ikke være generaliserbare. Dette betyder at regressionsmodellen for Danske Banks image, ikke vil kunne anvendes hos andre banker eller virksomheder. Kundernes præferencer og værdier kan ændre sig over tid. Derfor vil der ikke være garanti for regressionsmodellens virke længere ude i fremtiden. Side 15 af 75

17 2. Metode Besvarelsen af denne opgaves problemformulering, og de dertilhørende research questions, tager udgangspunkt i en kvantitativ multipel regressionsmodel. Regressionsmodellen skal være et redskab for Danske Bank, til at opnå en forståelse for hvilke variabler der påvirker bankens image. Den multiple regressionsmodel vil udmønte sig i et spørgeskema, som har til formål at afdække modellens variabler. Regressionsmodellen udarbejdes ud fra kvalitative interviews med fagpersoner, som har stor indsigt i banksektoren, og ud fra sekundære data i form af faglitteratur om imageteori, multipel regression, kvantitative teknikker og spørgeskemadesign. Spørgeskemaet, som er et resultat af den opstillede regressionsmodel, vil blive efterprøvet af en række testpersoner, hvis formål er at evaluere og forbedre spørgeskemaet. Det primære mål er at opnå en regressionsmodel, som er forklarende for hvordan Danske Banks image påvirkes af forskellige variabler. Dette vil være udgangspunktet for en analyse og vurdering af bankens image, som følge af mulige strategiske forretningstiltag. Altså et evalueringsværktøj til Danske Bank. Selvom opgaven har et statistisk, og dermed kvantitativt udgangspunkt, vil det overvejende være den kvalitative tilgang, som anvendes til udviklingen af regressionsmodellen. Her vil analyse, vurdering og fortolkning være centrale elementer i opgaven. De kommende kapitler omhandler ontologiske, epistemologiske og metodologiske refleksioner i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. 2.1 Videnskabsteoretiske retninger I denne opgave spiller socialkonstruktivismen en afgørende rolle. Det er denne videnskabelige retning hele opgaven er bygget op omkring, og i dette lys analyser og slutninger skal ses i. Opgaven vil behandle mange begreber og fænomener, og denne virkelighed vil blive beskrevet ud fra ideen om, at de sociale konstruktioner mellem individer er bestemmende for hvordan denne virkelighed opfattes. Der er ingen objektive universelle sandheder, men holdninger og vurderinger skal sættes op imod den forståelsesramme og optik som personen besidder. Denne socialkonstruktivistiske tankegang skal sættes i forhold til de overvejelser der er, i forbindelse med udarbejdelsen af dette undersøgelsesdesign, samt verificeringen af et negativt image som en problematik. Når dette er sagt, så bygger den foreslåede kvantitative undersøgelses formål på en af de modsatte positioner, i form af positivismen. Side 16 af 75

18 Positivismen vurderer verden ud fra en objektiv vinkel, hvor det sansede eksisterer uafhængigt af alt andet. En vigtig pointe er at alt opfattes som målbart, hvilket er tankegangen bagved det at skalere folks holdninger og meninger, som netop er hensigten med denne opgave. Positivismen er, sammen med empirismen, metafysiske videnskaber, som kun forholder sig til det observerede. Underliggende sammenhænge og andre forklaringer end den lige for, er uinteressante. I multiple regressionsanalyser er det essentielt at undgå en anti-metafysisk faldgrube, hvor falske kausaliteter kan opstå. Derfor inddrages der strømninger fra den kritiske realisme, hvor der indirekte benyttes kontrafaktiske ræsonnementer, specielt i evalueringen af modellen (Næss 2004). Her handler det om at stille sig kritisk over for resultaterne og se dem fra alternative vinkler. Dette skal sikre de uafhængige variablers kausalitet. Opgaven søger efter hvordan respondenternes individuelle holdninger til Danske Banks egne tiltag forklarer Danske Banks image. Dette betyder at den del af variationen i Danske Banks image, som ikke skyldes respondenternes holdninger til Danske Banks egne tiltag, såsom mediernes påvirkning og konkurrenternes ageren, skal tages højde for. Årsagen til dette er at afhandlingens klare formål er at opnå et normativt svar på hvad Danske Bank bør gøre, og derfor skal ikkekontrollerbare variable, så vidt muligt undgås. I opgaven vil der altså opstå et samspil mellem flere videnskabelige modsatrettede positioner, hvor socialkonstruktivismen bruges til at forstå fænomener og danne en begrebsramme for opgaven, og positivismen er bagvedliggende for det kvantitative undersøgelsesdesign, omhandlende målinger af de pågældende fænomener. Til sidst benyttes tanker fra den kritiske realisme, for at undgå empirismen og positivismens faldgruber. 2.2 Valg af metode Statistik og statistiske værktøjer bygger på den induktive slutningsform, hvor man ud fra enkelte observationer og tilfælde slutter noget generelt. Rygraden i denne opgave er multipel regressionsanalyse, hvor en specifik regressionsmodel vil blive opstillet, ud fra imageteorier og analyser af sekundært data. Variablerne i regressionsmodellen skal efterfølgende være udgangs-punktet for spørgeskemaets indhold, hvor dets klare formål er at indsamle tilstrækkelig data til at kunne analysere variablernes indvirkning på Danske Banks image - den afhængige variabel. Spørgeskemaet kan Danske Bank benytte, såfremt de Side 17 af 75

19 ønsker at foretage en egentlig kvantitativ analyse, mens den opstillede regressionsmodel vil være et bud på, hvordan analysens udfald kunne se ud. Denne model kan således benyttes til at danne en fremadrettet strategi for Danske Bank. Den primære metode vil dermed være induktion og fungere som hovedtanken gennem opgaven. Dette er også i tråd med de tidligere nævnte positivistiske strømninger, hvor det observerede fænomen er lig med den virkelige verden. I kombination med de induktive tanker, gør opgaven også stor brug af den deduktive metode. Den første del af afhandlingen har til hensigt at kvalificere Danske Banks dårlige image som en krisesituation. Her afdækkes problematikkens omfang, ud fra deduktion. Forfatterne har en tydelig forudindtaget hypotese, om at Danske Banks negative imagemålinger er en seriøs faretruende problematik for banken. Dette veri- eller falsificeres gennem analyse i forhold til kriseteori, samt interviews med eksperter. Herved bygger opgaven på en form for abduktion, og disse metodeovervejelser er inspireret af den kritiske realisme. I denne videnskabsteoretiske retning er retroduktion og abduktion centrale metodiske begreber. Begreberne er svære at skille fra hinanden, men de handler begge om at undersøge og klarlægge de mekanismer, der ligger bagved de faktiske observationer (Danermark et al. 1997). Fortolkning er et centralt element i kritisk realisme, og det vil også være centralt i denne opgave, for at opnå dybden under den observerbare virkelighed. Det handler således om at finde sammenhængene mellem bankens image og de uafhængige variabler, og dermed fortolke på variablernes kausalitet. Det er afgørende for modellen, og afhandlingens validitet, at kausaliteten mellem de uafhængige variabler analyseres. Dette skal bidrage til en mere sikker konklusion. 2.3 Dataindsamling Sekundære data: Opgaven bygger overvejende på sekundære datakilder af forskellige arter. Aviser, TV og andre medier, danner opgavens baggrund. Disse data opbygger problemstillingen, og bibringer en indsigt i Danske Banks forretning og banksektoren generelt. Dernæst benyttes forskellige faglitterære bøger, som skaber begrebsrammen for opgaven. Teorier omkring image, kriser og krisekommunikation benyttes til at analysere Danske Banks problematiske dårlige image. De mest centrale værker i denne kategori er Krisekommunikation af W. Side 18 af 75

20 Johansen og F. Frandsen fra 2007, og den anden udgave af Ongoing Crisis Communication af T. W. Coombs ligeledes fra Avisartiklerne og undersøgelserne skal, sammen med de teoretiske værker, være grundlaget for udvælgelsen af relevante variabler til en multipel regressionsmodel og dermed for udarbejdelsen af spørgeskemaet. I forhold til konstruktionen af spørgeskemaet, benyttes Henning Olsens Guide til gode spørgeskemaer fra Primære datakilder: For at opnå empirisk viden omkring hvilke variabler der kan forklare udviklingen i Danske Banks image, vil opgaven løbende gøre brug af interviews med fagfolk fra banksektoren. Helt konkret drejer det sig om to interviews med eksterne bankfolk, med stor indsigt og viden omkring Danske Bank. Lars Krull er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, og har produceret mange publikationer omkring finansieringsomkostninger i danske banker, med generelt stort fokus på Danske Bank. Han er samtidig en meget benyttet ekspert, i forbindelse med avisartikler og andre medier. Han har stor indsigt i bankdrift, men er samtidig særdeles positiv overfor Danske Bank og dens måde at drive bank på. For at opnå et modspil til Lars Krull, interviewes John Norden ligeledes. John Norden er partner i Mybanker.dk, som er et online rådgivningsfirma, med speciale i rådgivning af privatpersoner på bankmarkedet. Han er også ofte ekspertkilde hos medierne, og han har mere fokus på Danske Bank som brand, hvor hans analyser ofte har et helikoptersyn på folkestemningen, hvilket gør ham særdeles brugbar som kilde i denne opgave. Lars Krull og John Norden svarer på de samme spørgsmål om Danske Bank, for at gøre svarene sammenlignelige og sikre at alle vinkler på emnet dækkes tilstrækkeligt. Grundet ønsket omkring sammenlignelige svar, udføres strukturerede interviews, hvor der er en klar skabelon for interviewet med konkrete spørgsmål uden fravigelser. Alle interviews kan ses i transskriberet form under bilagene i denne opgave. Side 19 af 75

21 3. Er Danske Bank i en imagekrise? Danske Bank har mistet over kunder det seneste års tid, og ligger sidst i flere imageundersøgelser. I Voxmeters undersøgelse tildeles Danske Bank kun CEM-point ud af mulige. Her sammenholdes kundernes forventning med deres reelle vurdering af bankens berøringsflader med kunderne. Dette er det dårligste resultat siden 2008, hvor denne undersøgelse blev foretaget første gang (voxmeter.dk 2014). Også RepTraks analyser bevidner om Danske Banks dårlige image, hvor forbrugerne tildeler banken en sidsteplads, med sølle pointscore på 35,8 ud af 100. Den historiske nedtur fra en beskeden 29. plads til en solid bundskraber som nr. 40, gør at Danske Bank nu afløser Cheminova som landets mest upopulære virksomhed (Reputation Institute 2013). Ud af de 500 mest værdifulde brands i verden, ligger Danske Bank i 2014 nr. 498, i den årlige analyse fra Brand Finance. Det opsigtsvækkende ligger i, at bankens placering fra 2013 til 2014 er raslet ned med 201 pladser. Et fald hvor værdien af brandet, er faldet med 923 mio. dollars (-23,4 %). I samme periode er de svenske konkurrenter, Nordea (nr. 166) og Svenska Handelsbanken (nr. 473), gået frem med omkring 600 mio. dollars (Brandirectory.com 2014). Yougovs undersøgelse fra 2013 tegner samme billede, hvor banken kun scorede 5,8 i 2012, men i 2014 var brandindekset under katastrofale -15 (Gylling 2014). Supplerende til disse entydige undersøgelser og analyser, kan det i starten af 2014 konkluderes, at banken har mistet kunder til konkurrenterne, grundet de seneste tiltag (Rossau 2014). Dermed har Danske Bank utvivlsomt problemer med deres image, men er det en krisesituation? Eller er det en krise som er skyld i denne situation? Dette afsnit vil, ud fra nogle udvalgte teorier, forsøge at afdække hvad en krise er. Dernæst vil denne definition og teori efterprøves på Danske Bank, med det formål at veri- eller falsificere bankens dårlige image og kundeflugt som en krise. Løbende inddrages dele fra interviewene af John Norden og Lars Krull, som har stor viden og indsigt i banksektoren og Danske Bank. Dette skal understøtte teoriernes konklusioner. 3.1 Ordet krise og Danske Bank Etymologien bag det danske ord krise stammer fra lægekunsten og det græske krisis, hvor ordet betegnede en pludselig forandring i en persons sygdom, samt fra krinein, der betyder at dømme eller beslutte (Johansen, Frandsen 2007). Side 20 af 75

22 Men hvad er en krise? Mange forskere har forsøgt sig med definitioner og teorier, men ingen har fremlagt en dækkende og samtidig specifik indholdsrig definition. Dette skyldes kompleksiteten i en krise. Kriser er så forskelligartede, at hvis man opnåde en dækkende definition, vil betydningen, indholdet og brugbarheden være total udvandet. Her benyttes to definitioner fra forskellige positioner indenfor kriseteori, som dækker alle interessante aspekter. Udgivelsen Transforming the Crisis-Prone Organization (1992) af Thierry Pauchant og Ian Mitroff, opstiller en definition: Vi definerer en krise som en afbrydelse, der fysisk påvirker et system som helhed og truer dets grundlæggende antagelser, den subjektive selvfølelse, dets eksistentielle kerne (Pauchant, Mitroff 1992). Pauchant og Mitroff anlægger et systemisk syn på kriser, hvortil der skal ske en form for diskontinuitet. Denne diskontinuitet skal true systemet i en vis grad. Der arbejdes med et substantielt syn på kriser, hvor krisen opstår ved en konkret begivenhed der ødelægger kontinuiteten i systemet. Eksempler på sådanne kriser er Fukushima-katastrofen eller 11. september. Den amerikanske forsker W. Timothy Coombs har en lidt mere nuanceret fremstilling af kriser, hvor han skildrer mellem initierende begivenheder og faktiske kriser. Coomb s definerer selv en krise således; En uforudsigelig begivenhed bliver til en krise, når organisationens interessenter opfatter den som en krise. En krise er en begivenhed, som truer betydelige forventninger til organisationen, som har alvorlige konsekvenser for organisationens mulighed for at agere og negative følger for organisationen (Coombs 2011). Dette beretter at en krise ikke er en konkret begivenhed, det er derimod noget som initieres blandt interessenterne, når en situation eller issue ikke håndteres korrekt. Det er en proces. Dernæst ses kriser i et socialkonstruktivistisk syn, hvor hændelser og forløb vurderes i en social konstruktion mellem flere individer, og dermed ikke som en endegyldig substans. Det er den sociale kontekst der er afgørende for, hvornår en hændelse vurderes som en krise. Eksempler på denne krisetype er Ukraines politiske optøjer og præsidentfald, eller Stein Baggers omfattende svindelnumre. Afsluttende er de to forskere dog enige om den systemiske tankegang, forstået på den måde, at en krise påvirker en større Side 21 af 75

23 sammenhængende gruppe af individer, et system, en organisation eller lignende. Derudover er uforudsigelighed et centralt element i disse definitioner. Ifølge Frandsen & Johansen er der ikke defineret et konkret skel, fra hvor en begivenhed eller en situation bliver til en decideret krise. Der er mange teorier omkring styrken og intensiteten af en krise, men hvornår opstår den egentlig? I forhold til at afgøre om Danske Bank befinder sig i en imagekrise, kan Coombs krisedefinition anlægges. En begivenhed bliver til en krise, når interessenterne opfatter det som en krise. Her er det afgørende at skabe et overblik over Danske Banks interessenter. Til dette formål er Friedman s teori om stakeholders særdeles brugbar. I denne teori vurderes en interessent, som et individ eller organisation med interesse i virksomhedens drift. Denne interesse kan både være økonomisk, i form af aktionærer, eller ikke-økonomisk, kendetegnet ved politikere, medier, kunder, medarbejdere med flere (Velasquez 2012). Danske Bank har tre særdeles vigtige interessenter; kunderne, medarbejderne og aktionærerne. Disse tre typer vurderer en krisesituation på tre forskellige måder. Partner hos Mybanker, John Norden, nævner i et interview til denne afhandling, således fem eksempler på fejlslagne håndteringer fra Danske Banks side, som havde betydelig negativ indflydelse på disse interessenters perception af Danske Bank image og troværdighed (Norden 2014). Primo 2013 indførte banken gebyrer på almene konti, for de mindre kunder, som hidtil ikke havde betalt noget for deres engagement og ydelser i Danske Bank. Dette tiltag var for at komme den usunde tendens til livs, hvor store rentable kunder betalte for de mindre omkostningsfulde kunder. Dette er i sig selv ikke en krise, men Danske Banks håndtering af situationen var helt skæv. Banken havde ifølge Lars Krull, seniorrådgiver, også en indre logik, om at barbere de dårlige kunder væk (Krull 2014). Efter lanceringen var det netop det budskab der gennemsyrede hele tiltaget, og banken fremstod utrolig usympatisk. Denne holdning kunne kunder ikke identificere sig med (Ritzau 2013b), selvom tiltaget, ifølge Lars Krull, var det helt rigtige at gøre. Medarbejderne stod også for skud, da banken offentliggjorde at der skulle fyres medarbejdere ved lukningen af 100 filialer. Herved blev medarbejderne yderligere duknakkede, selvom de havde stået for skud under og efter finanskrisen, og fremstået som skurkene i hele forløbet. Sparerunder er aldrig populærere, og dette var blot et yderligere argument, i fremstillingen af en kold og kynisk bank. Side 22 af 75

24 Alle disse forretningsmæssige tiltag burde have været til gavn for aktionærerne, men her havde Danske Bank også truffet nogle radikale beslutninger. Store aktieemissioner, blandt andet i 2011, hvor 20 mia. kr. til gældsafdrag hos staten blev finansieret med en udvanding af de nuværende aktionærer, hvor nye aktier blev solgt med 30 % rabat i forhold til markedsprisen (Munksgaard, Sehested 2011). Ud fra dette er det tydeligt, at Danske Bank ikke varetager sine stakeholders interesser optimalt, men der er stadigvæk ikke nok substans til at kategorisere Danske Banks imageproblem som en krise. Som nævnt tidligere, skal denne afhandling ses i et socialkonstruktivistisk syn, hvor perceptionen sker i en socialt defineret konstruktion mellem mennesker. Denne konstruktion opbygges, og varierer fra samfund til samfund. Danske Banks lave imagemålinger, ville i spansk kontekst blot være dagligdag, hvorimod den danske kontekst er særdeles anderledes. Opbygningen af denne konstruktion sker gennem to faktorer, nemlig mediernes italesættelse af Danske Banks dårlige image, samt danskernes udgangspunkt for deres vurdering af Danske Banks image. TV og aviser er også en central stakeholder for Danske Bank, og siden finanskrisens udbrud er ordet krise blevet meget mere brugt. En søgning på Infomedia viser, at siden medio 2008 og frem til i dag, blev ordet krise brugt i Hvis man sammenligner det med at der i alle årene kun findes , så tyder det på at ordet krise kun fandtes gange før finanskrisen. Dette er over en tredobling på blot seks år, hvilket viser hvordan mediernes fortolkning af begivenheder og problemstillinger er blevet mere lempelig. Dette forplanter sig hos befolkningen og i den sociale konstruktion, og dermed sluttes det, at samfundet er blevet mere tilbøjeligt til at se diskontinuitet, der før var et normalt hverdagsproblem, som en krise. Denne tilbøjelighed kan overføres til Danske Banks interessenter som, i takt med det resterende samfund, bliver mere fokuserede på kriseanalogien. Alt i alt drages konklusionen, at Danske Banks enormt dårlige image blandt danskerne kan ses som en krise, og det vil være i dette perspektiv at resten af opgaven skal ses. 3.2 Krisen efter krisen De førnævnte eksempler beretter hvordan Danske Banks handlinger har medvirket til det dårlige image, men de forretningsmæssige tiltag har rødder helt tilbage til 2008 og finanskrisens udbrud. Finanskrisen er indbegrebet af en krise, hvor hele verdens finansielle system blev lammet af en række uforudsigelige konkurser, som gav enorme tab for utallige Side 23 af 75

25 de finansielle institutioner, heriblandt Danske Bank. Ingen tvivl om at denne diskontinuitet blev opfattet som en krise blandt interessenterne i hele verden. Kunderne mistede enorme pengesummer ved bankkrak, mens aktionærerne så værdien af deres aktier rasle ned, og politikerne kunne se begyndelsen på en recession. Dette vil, ifølge W. Timothy Coombs, kategoriseres som en alvorlig krise. Krisen stillede krav til radikale omstruktureringer i banksektoren, specielt hos Danske Bank. Bankens betydning for samfundsøkonomien betød store krav til en sund bankforretning, og derfor skulle Danske Bank implementere nye strategier og tiltag for at forbedre bundlinjen. Disse strategier og tiltag har i sig selv ingen betydning på bankens omdømme og image, men Danske Bank blev tildelt en stor rolle i finanskrisens ravage, og havde derved lidt store tab i kundernes perception af bankens troværdighed. Der var ikke konsensus mellem sloganet Gør det du er bedst til, det gør vi, og deres handlinger op til finanskrisen, hvor naivitet og dumdristig bankforretning var kendetegnende. Bankens omdømme havde dermed lidt et enormt knæk, hvor specielt troværdigheden skulle genoprettes, og værktøjet hertil var kommunikation. I dette henseende inddrages W. Johansen og F. Frandsens bog Krisekommunikation fra 2007, hvori forfatterne udarbejder deres egen definition på en bestemt type af krise, som ikke var eksisterende i tidligere litteratur, nemlig dobbeltkrise ; En dobbeltkrise er en krise, hvor den oprindelige krise overlejres af en kommunikationskrise, for så vidt virksomheden ikke magter at lede de kommunikationsprocesser, som skulle bidrage til håndteringen af den oprindelige krise. (Johansen, Frandsen 2007) Denne definition ligner tilnærmelsesvis Coombs, hvor håndteringen af krisen er afgørende. Danske Banks krisekommunikation var totalt mislykket. Altoverskyggende var bankens kampagne New Normal New Standards, hvor banken endte med at fremstå som hykleriske og dobbeltmoralske, da de slog plat på Occupy-bevægelsen og ikke tog problemerne seriøst. I udfritningen af kampagnen, skrevet af Harward-blogger Jonah Sachs, fremføres reklameguruen John Powers ordsprog, Be interesting, tell the truth, and live the truth. Analysens klare budskab, er at Danske Bank ikke formåede at udleve sandheden (Sachs 2012). De fangede bølgen omkring det store folkelige oprør imod bankernes uforsvarlige opførsel op til krisens udbrud, og de fortalte ærekært om hvordan nye Side 24 af 75

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Status Thomas Borgen - 1-års jubilæum. Herværende rapport er udarbejdet til Jyllands-Posten. Af Christian Stjer, adm. dir.

Status Thomas Borgen - 1-års jubilæum. Herværende rapport er udarbejdet til Jyllands-Posten. Af Christian Stjer, adm. dir. Status Thomas Borgen - 1-års jubilæum Herværende rapport er udarbejdet til Jyllands-Posten Af Christian Stjer, adm. dir. Indhold Introduktion af CEM Bank Intelligence... 3 Resultater CEM Bank Intelligence...

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Danske Banks strategi: Vi ønsker at sætte nye standarder for dét at drive finansiel virksomhed for derved at genskabe omverdenens tillid til os.

Danske Banks strategi: Vi ønsker at sætte nye standarder for dét at drive finansiel virksomhed for derved at genskabe omverdenens tillid til os. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Dansk Banks vision: Recognised as the most trusted financial partner Danske Banks mission: "Setting new standards in financial services" Danske Banks strategi: Vi ønsker at sætte nye

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

JYSKE BANK SELSKABSDAG. Vækst i en Ny Normal. Tonny Thierry Andersen Bankdirektør

JYSKE BANK SELSKABSDAG. Vækst i en Ny Normal. Tonny Thierry Andersen Bankdirektør JYSKE BANK SELSKABSDAG Vækst i en Ny Normal Tonny Thierry Andersen Bankdirektør 28. september 211 Executive summary De finansielle markeder er skrøbelige og en længere periode med lav økonomisk vækst må

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Mine analyser Når danske pengeinstitutter aflægger rapport om deres

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Tryghed i din økonomi

Tryghed i din økonomi Tryghed i din økonomi Velkommen i Sparekassen Faaborg Sparekassen Faaborg er en bank med rødderne solidt plantet i den fynske muld. Lige siden stiftelsen i 1846, hvor 24 borgere i Faaborg hver indskød,

Læs mere

Tag et stykke af Danmarks største bank

Tag et stykke af Danmarks største bank Tekst: Mette Mandrup Foto: Thomas Dahl STORT TEMA Tag et stykke af Danmarks største bank har historisk set været Danmarks vigtigste pengeinstitut, der har haft enorm indflydelse på den finansielle sektor.

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod Alm Brand Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod København, 17. september 2014 Fra 7 til 31 på tre år 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 jan 13

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank]

[Arbejdernes Landsbank] 1 [Arbejdernes Landsbank] Cybercrime et ledelsesansvar Mikkel Holm-Pedersen, Analysechef PrimeTime Kommunikation A/S 2 Agenda Krisens anatomi hvad gør man før, under og efter krisen? 4 aktuelle tendenser

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS

Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS Dagens filosofiske betragtning Det var godt, vi fik det bedre - men det havde været bedre, hvis vi havde fået det

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Danmarks Banker Udsnit af årsrapport for 2013

Danmarks Banker Udsnit af årsrapport for 2013 Danmarks Banker Udsnit af årsrapport for 2013 CEM Bank Intelligence Marked: Privatkunder 13. januar 2014 Voxmeter er et uafhængigt, danskejet analyseinstitut. Vi er specialister i interview, analyser og

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

10 Mål og strategi på privatkundeområdet

10 Mål og strategi på privatkundeområdet 10 Mål og strategi på privatkundeområdet Kvalitative mål Kvantitative mål Karakteristika Bløde Hårde Succeskriterium Skal fornemmes Kan tælles, måles osv. Eksempel Et bedre image Forbedre salget af ratepensioner

Læs mere

Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning Årsrapport 2014 Side 2 Bestyrelsens beretning Foreningen Amagerinvestor stiftedes 11. januar 2013 på initiativ af Dansk Aktionærforening, der også er sekretariat for Foreningen Amagerinvestor. Foreningen

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Krisekommunikation. kan kommunikation ændre udfaldet af en krise?

Krisekommunikation. kan kommunikation ændre udfaldet af en krise? Krisekommunikation kan kommunikation ændre udfaldet af en krise? Bettina Køhlert, partner og kommunikationsrådgiver, Bottomline Communications A/S DIRF arrangement /11. februar 2010 En krise under opsejling.

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

IPR TURNAROUND. - et vidensskabende projekt om hvordan danske virksomheder udnytter viden

IPR TURNAROUND. - et vidensskabende projekt om hvordan danske virksomheder udnytter viden IPR TURNAROUND - et vidensskabende projekt om hvordan danske virksomheder udnytter viden Fakta om projektet Navn: IPR Turnaround i danske virksomheder Forløb: 2012-2014 Finansiering: Industriens Fond (4,5

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger vores kunders kapital Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Kunderne kommer altid i første række Vores mission er at sikre dine investeringer

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Kundetilfredshedsundersøgelse 2012. Hovedrapport

Kundetilfredshedsundersøgelse 2012. Hovedrapport Kundetilfredshedsundersøgelse 2 Hovedrapport Samlet resultat 2 3 Tilfredshed og Loyalitet Grafen til højre viser de samlede score for tilfredshed og loyalitet blandt de adspurgte kunder. På de næste sider

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005

Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005 Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005 Resumé af 2004 Resumé af 2004 - Bedste resultat nogensinde Overskud efter skat 14 pct. til 10,6 mia. kr. Basisindtægter stiger med 1 pct. Driftsomkostninger

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Alm. Brand. På vej mod bedre tider? InvestorDagen Aarhus, 18. juni 2013

Alm. Brand. På vej mod bedre tider? InvestorDagen Aarhus, 18. juni 2013 Alm. Brand På vej mod bedre tider? InvestorDagen Aarhus, 18. juni 2013 1 Alm. Brand-aktien - Finanskrisen har trukket tydelige spor! 180 160 140 120 100 80 22 20 18 16 14 12 10 8 6 dec 11 mar 12 jun 12

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere