Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Langelandsvej Randers SV Att. Jan Greve

Transkript

1 Regionshospitalet Randers Skovlyvej 1 DK-8930 Randers Tel Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Langelandsvej Randers SV Att. Jan Greve Svar på anmodning om redegørelse for tiltag for at sikre patientsikkerheden i Akutafdelingen Embedslægeinstitutionen Nord har med brev af 10. april 2015 rettet henvendelse til Regionshospitalet Randers og anmodet om en redegørelse for tiltag i forhold til sikring af patientsikkerheden i hospitalets akutafdeling. Dato Stine Rasmussen/Palle Jørgensen Tel stnrsm@rm.dk Side 1 Det skal indledningsvist bemærkes, at der generelt på hospitalet og i akutafdelingen er stor fokus på patientsikkerhed og kvalitet i patientbehandlingen, jf. blandt andet akkrediteringsarbejdet i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel, organiseringen af kvalitetsarbejdet samt de løbende initiativer og monitoreringer, som foregår på hospitalet og i afdelingen. Dette er nærmere beskrevet nedenfor. Hospitalsledelsen og afdelingsledelsen er derfor af den opfattelse, at patientsikkerheden på Regionshospitalet Randers og i akutafdelingen er i orden og hele tiden har været det, uanset at der er i perioder er meget stor travlhed som følge af overbelægning, et stigende antal patienter og udfordringer med at rekruttere de nødvendige kompetencer og ressourcer til afdelingen. Der tages imidlertid i hverdagen mange konkrete beslutninger baseret på læge- og sygeplejefaglige vurderinger af de enkelte patienter, som ligesom på alle andre hospitalsafdelinger og på alle hospitaler af og til kan resultere i utilsigtede hændelser. I sådanne tilfælde indberettes hændelserne i henhold til retningslinjerne herfor, og de analyseres efterfølgende i relevant omfang afhængigt af hændelsernes alvor med henblik på at danne grundlag for læring, jf. også nærmere beskrivelse nedenfor. Mens patientsikkerheden således prioriteres meget højt, også i perioder med travlhed og overbelægning, betyder det stigende antal patienter og de begrænsede ressourcer, at der i nogle tilfælde leveres en service til patienterne, som desværre ikke er på det høje niveau, som hospitalsledelsen, afdelingsledelsen og personalet ønsker det. Således er eksempelvis patienter på gangene med deraf følgende manglende muligheder for at sikre personlig integritet i plejen ikke i over-

2 ensstemmelse med ledelsens og personalets forventninger til, hvordan patienternes oplevelse af hospitalsopholdet bør være. Dertil kommer, at den store travlhed og de begrænsede ressourcer i perioder også giver anledning til en utilsigtet stor personalemæssig belastning. Hospitalsledelsen har derfor i tilknytning til Arbejdstilsynets rapport iværksat en række tiltag, som sigter på at skabe bedre forhold for patienter og personale fremover, jf. nærmere beskrivelse nedenfor. Arbejdstilsynets tilsynsrapport af 13. marts 2015 indeholder beskrivelser af en række hændelser, som er baseret på interviews med personalet i akutafdelingen. Hospitalsledelsen og afdelingsledelsen har vurderet hændelserne baseret på rapportens beskrivelser, idet der som udgangspunkt ikke er mulighed for at identificere hverken hændelser eller patienter konkret ud fra rapporten. Selv om der som nævnt fortsat er en opfattelse af, at patientsikkerheden er i orden og hele tiden har været det, har hospitalsledelsen og afdelingsledelsen vurderet, at personalets beskrivelser i tilsynsrapporten giver anledning til yderligere fokus på patientsikkerheden i den kommende tid. Det er derfor besluttet at iværksætte intensiveret monitorering af de 5 mest relevante patientkritiske standarder: Rettidig reaktion på prøvesvar Lægemiddelordination, -administration og dispensering Observation og opfølgning på kritiske observationsfund (TOKS). Der vil således blive iværksat ekstraordinær daglig monitorering af disse 5 standarder, herunder daglig farmaceutisk gennemgang af patienternes medicin, med henblik på at skabe yderligere sikkerhed for, at patientsikkerheden altid er i orden. Indsatsen følges op af daglig rapportering til afdelingsledelsen og ugentlig rapportering til hospitalsledelsen. Akutafdelingen. I forhold til modtagelse af akutte patienter bemærkes, at hospitalet lever op til såvel kravene i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om vagtforhold og faciliteter for fælles akutmodtagelser på hovedfunktionsniveau samt til Region Midtjyllands beslutninger om tilrettelæggelse af det akutte beredskab. Det indebærer blandt andet, at alle patienter bliver triageret ved ankomst, at patienterne som hovedregel tilses af en speciallæge inden for en time efter modtagelse i akutafdelingen, samt at der udarbejdes behandlingsplan inden for 4 timer. Denne fokus har betydet, at der er prioriteret ressourcer fra andre indsatsområder til en øget prioritering af de akutte patienter. Eksempelvis har etablering af døgndækket tilstedeværelsesvagt af medicinske/akutte speciallæger 7 dage om ugen betydet, at det har været nødvendigt at reducere en forholdsvis stor ambulant elektiv kapacitet på det medicinske område. Derudover sker der løbende prioritering i forhold til hospitalets elektive kirurgiske kapacitet, når det er nødvendigt i forhold til den akutte aktivitet. I sommeren 2014 blev 1. fase af hospitalets nye akutafdeling ibrugtaget, og akutafdelingens sengekapacitet blev flyttet ind i de nye fysiske rammer. 2. fase af akutafdelingen er i øjeblikket under opførelse og forventes ibrugtaget efter sommerferien I den midlertidige periode, hvor akutafdelingen fungerer i de nuværende fysiske rammer, er der ikke mulighed for at have bufferkapacitet i selve akutafdelingen, og i situationer med et øget antal patienter, er der Side 2

3 derfor i stedet behov for at anvende bufferkapacitet i de samarbejdende afdelinger, hvilket kræver stor fleksibilitet i den daglige kommunikation på hospitalet. Patientvariationen i akutafdelingen. Den konkrete døgnvariation i patientindtaget indebærer, at der typisk er meget stor belastning i afdelingen fra sidst på formiddagen til først på aftenen, og i nogle tilfælde er belastningen af en karakter, så patienterne må indlægges på gangene i akutafdelingen indtil der er foretaget de nødvendige undersøgelser og truffet aftale om eventuel overflytning til den modtagende afdeling. For at håndtere denne døgnvariation bedst muligt, er der alle ugens dage lavet aftale om ekstra bemanding i de hårdest belastede perioder. IT-systemet Klinisk Logistik er implementeret i akutafdelingen og i de samarbejdende afdelinger, således at patienternes flow løbende kan følges på tværs af de involverede afdelinger. Derudover er der også stor variation i antallet af patienter fra uge til uge og fra måned til måned dog således, at der har været en stigende tendens med en stigning på ca. 20% akutte patienter siden efteråret Uge-/månedsvariationen betyder blandt andet, at det gennemsnitlige antal patienter, der løbende henover døgnet har været indlagt i akutafdelingens 33 sengepladser, har været 33,3-33,6 patienter i januar-februar 2015, svarende til en gennemsnitlig timebelastning på %, mens der i marts måned gennemsnitligt har været 36,4 patienter, svarende til en gennemsnitlig timebelastning på 110%. Det højeste antal patienter i perioden var i uge 10 (dvs marts 2015), hvor der i gennemsnit var 39,4 patienter i akutafdelingen, svarende til en gennemsnitlig timebelastning på 119%. Disse timebelastninger er imidlertid også gennemsnitsbetragtninger, og ses der yderligere på variationen over de enkelte dage og på døgnet, fremgår det, at der i den hårdest belastede uge 10 kortvarigt midt på dagen var op mod dobbelt så mange patienter, som afdelingens sengekapacitet rummer plads til. Som nævnt håndteres denne variation via aftaler om ekstra bemanding alle ugens dage i de hårdest belastede perioder. Dertil kommer hospitalets fælles aftale om belægningsstyring, jf. nedenfor, som i sidste instans betyder aflysning af elektive patienter og visitering af patienter til andre hospitaler. Det skal i denne sammenhæng endvidere bemærkes, at en opgørelse af genindlæggelser på hospitalet viser, at der ikke er sket ændringer i genindlæggelsesfrekvensen, og at den er på samme niveau som på øvrige hospitaler. I forlængelse af den store stigning i akutte patienter fra efteråret 2014 har afdelingsledelsen primo 2015 valgt at omorganisere arbejdet i akutafdelingen for at sikre, at der altid er tilstrækkelig faglig specialviden og kompetencer til rådighed i behandlingen af den enkelte patient. Omorganiseringen indebærer, at der nu arbejdes i teams, hvor alle teammedlemmer har øget kontakt til øvrige medarbejdere i teamet og derfor har større mulighed for løbende at sikre overlevering af relevant viden til de øvrige teammedlemmer. Tiltag i forlængelse af Arbejdstilsynets strakspåbud. I forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg i marts måned har hospitalsledelsen taget en række yderligere initiativer for at sikre såvel arbejdsforhold, patientservice og patientsikkerhed på hospitalet. Disse tiltag omfatter tiltag i henholdsvis akutafdelingen og i medicinsk afdeling samt en række tværgående tiltag, som er beskrevet kort nedenfor. Side 3

4 Tiltag i Akutafdelingen Følgende tiltag er særskilt iværksat i Akutafdelingen i forlængelse af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg: - Indsættelse af ekstra læge og sygeplejerske i aftenvagten fra kl , hvor der er flest patienter i Akutafdelingen. - Vagtoverlevering mellem lægerne tre gange i døgnet for at sikre videreformidling af viden om kritiske patienter samt status på behandlingsplaner. - Fremskyndelse af ny organisering af sygeplejerskerne i specialeteams, så der sikres specialiseret viden i fht. de enkelte patientgrupper. - Tæt dagligt samarbejde med farmaceuterne om medicingivning. - Opnormering af den kliniske vejlederfunktion fra 18 timer om ugen til fuld tid. Opnormeringen skal bruges til at give bedside -vejledning, så vidensniveauet hæves blandt de nyuddannede samt sikre mere fokuseret arbejde for de øvrige medarbejdere. - Intensiveret og endnu mere systematisk arbejde med utilsigtede hændelser i form af patientsikkerhedsrunder, kerneårsagsanalyser samt systematisk spredning af viden til medarbejderne så lignende hændelser forebygges. - Styrkelse af hospitalsvisitationen og etablering af flere subakutte tider i ambulatorierne. Som nævnt ovenfor bliver disse tiltag suppleret af en intensiveret daglig monitorering af de væsentligste patientkritiske standarder - rettidig reaktion på prøvesvar, lægemiddelordination, -administration og dispensering samt observation og opfølgning på kritiske observationsfund (TOKS), med løbende rapportering til afdelingsledelsen (dagligt) og hospitalsledelsen (ugentligt). Tiltag i Medicinsk Afdeling Følgende tiltag er særskilt iværksat i Medicinsk Afdeling i forlængelse af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg: - Opnormering med ni medicinske senge og plejepersonale til at varetage de ekstra patienter. - Der er ansat flere speciallæger i Medicinsk Afdeling, sådan at bemandingen øges både på hverdage og i weekender. - Opnormering af udskrivningssygeplejersker for at sikre den gode udskrivelse. Tiltag i Kirurgisk Afdeling Følgende tiltag er særskilt iværksat i Kirurgisk Afdeling i forlængelse af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg: - Tidlig kirurgisk stuegang vedkirurgisk speciallæge. - Lægelig deltagelse af kirurgisk speciallæge i de daglige tværgående kapacitetskonferencer. Tværgående tiltag Endelig er følgende tværgående tiltag iværksat i forlængelse af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg: - Udlån af sygeplejerskepersonale fra intensiv ved lav belægning til afdelinger med høj belægning for at undgå patienter i lånesenge. Dette gøres for at sikre, at patienterne i videst mulig omfang indlægges på den relevante specialafdeling. Side 4

5 - Udvidelse af de daglige kapacitetskonferencer i hverdagene til også at gælde weekender og helligdage, således at der på alle ugens dage er fokus på sikre sammenhængende patientforløb samt udnyttelse af hele hospitalets kapacitet. - Tidlig inddragelse af hospitalsledelsen i forbindelse med høj belægning. Derudover arbejdes der videre med det generelle udviklingsarbejde i regi af såvel det normale kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde som i projektet Patientsikkert Flow, med fortsat fokus på optimering af patientforløbene på hospitalet, herunder patientservice og patientsikkerhed. Generelt om patientsikkerhed på Regionshospitalet Randers og i akutafdelingen. Som nævnt er der generelt på Regionshospitalet Randers stor fokus på patientsikkerhed og kvalitet i patientbehandlingen. Patientsikkerheden indgår som et meget væsentligt element i akkrediteringsarbejdet i Den Danske Kvalitetsmodel, og Regionshospitalet Randers er senest i januar 2015 akkrediteret uden bemærkninger fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Akkrediteringen indebærer, at i alt 452 indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel er opfyldt, herunder en række standarder, som vedrører patientsikkerhed. I den afsluttende rapport fra surveyteamet er det blandt andet konkluderet, at der på alle ledelsesniveauer er fokus på kvalitet, udvikling og sikkehed for patienten, at kvalitetsarbejdet, som er både tværfagligt og tværsektorielt, er præget af struktur og systematik, og at hospitalet tager læring af UTH'er og patientklager, og medarbejderne arbejder godt og systematisk med medicineringsprocesserne. Kvalitetsorganisationen på Regionshospitalet Randers er fra primo 2015 omorganiseret, således at der i endnu højere grad er fokus på at kvalitetssikre og udvikle de daglige arbejdsgange i forhold til patientbehandlingen. Der er således etableret tværgående kvalitetsgrupper i forhold til blandt andet de patientkritiske standarder, hvor tovholdere tager ansvar for at monitorere og følge op på standarder og indikatorer på tværs af afdelingerne. Som led i kvalitetsarbejdet gennemføres der blandt andet fast journalaudits to gange årligt, samt derudover ad hoc i tilfælde, hvor der har været forhold, der har givet anledning til tvivl eller mistanke om journalføringen. Jf. nedenfor om resultater fra seneste journalaudit i akutafdelingen. Derudover gennemgås journalen systematisk for alle patienter, som dør på hospitalet (mortalitetsaudit) med henblik på at vurdere, om der er tiltag, som ville kunne forbedre patientforløbet. Ligeledes vurderes skader månedligt ved hjælp af værktøjet Global Trigger Tool (GTT), der bruges til at påpege og monitorere skader på et afsnit/hospital opgjort på et standardiseret grundlag. Værktøjet gør det muligt at følge udviklingen af skader over tid samt påpege kvalitetsbrist i organisationen. Det har på dette grundlag kunnet konstateres et fald i antal skader fra 2013 til Det generelle kvalitetsarbejde er suppleret af en særlig indsats, hvor der fra hospitalsledelsens side løbende gennemføres inventeringer i alle afdelinger, afsnit og ambulatorier, og hvor daglige arbejdsgange gennemgås med henblik på at finde forbedringsmuligheder. I akutafdelingen er den tværgående kvalitetsorganisation suppleret med en intern organisering, hvor der dels er fokus på at informere personalet om det lokale patientsikkerhedsarbejde, herunder informere om arbejdsgangen vedrørende indberetning af utilsigtede hændelser samt opfølgning herpå, dels er der monitoreret på patientsikkerhedskulturen, og der foretages ugentlige patientsikkerhedsrunderinger af afdelingsledelsen og kvalitetskoordinator. Via pati- Side 5

6 entsikkerhedsrunderingerne har afdelingsledelsen og kvalitetskoordinator løbende været i dialog med det kliniske personale omkring patientsikkerheden i afdelingen, og både aktuelle og potentielle patientsikkerhedsproblemer er blevet drøftet. Der foreligger "referat i noteform" fra disse runder, og disse giver et godt indblik i, hvordan personalet oplever patientsikkerheden, og hvilke udfordringer, de ser. Der udsendes patientsikkerhedsnyhedsbreve til alle medarbejdere i afdelingen, hvor der orienteres om indsatser, målinger og analyser og resultater af patientsikkerhedsarbejdet i øvrigt, og personalets bemærkninger bliver taget op i det videre arbejde med patientsikkerheden i afdelingen. Resultaterne fra seneste journalaudit i akutafdelingen i starten af april måned 2015 viser, at af de 15 målte parametre ligger 11 parametre på 100% opfyldelse, og for de resterende parametre er der tale om 1-2 situationer, hvor der ikke er dokumenteret korrekt i journalen. Den pågældende journalaudit dokumenterer således blandt andet, at patienterne er screenet for MRSA, at sygeplejersken har fulgt TOKS algoritmen, og at indholdet i epikrisen overens med retningslinjen. Der er som nævnt fokus på at sikre registrering og opfølgning på Utilsigtede Hændelser på hospitalet og ikke mindst i akutafdelingen. Der har således i 2014 været særlig fokus på at orientere personalet om registrering af utilsigtede hændelser, og som det fremgår af nedenstående tabel 1, er der i akutafdelingen registreret et markant øget antal hændelser i 2014 i forhold til tidligere (i alt 292 mod 122 hændelser i 2013). Antallet af registrerede hændelser er igen faldet til normalt niveau i En analyse af hændelserne har imidlertid vist, at hovedparten af registreringerne, og især stigningen i 2014, vedrører hændelser, hvor der ikke er sket skade eller mild/moderat skade, mens antallet af hændelser i de alvorligste kategorier har været forholdsvis få og på uændret niveau i hele perioden. En del af hændelserne uden skader har handlet om, at servicemålene ikke var opfyldt. Alle de alvorlige hændelser bliver gennemgået nøje af kvalitetsorganisationen, og relevante hændelser bliver udtaget til grundig kerneårsagsanalyse, hvor der efterfølgende bliver sat fokus på at sikre læring i organisationen. Tabel 1. Registrerede utilsigtede hændelser i akutafdelingen (ultimo april) *) Ingen skader Mild eller moderat skade Alvorlige **) skader I alt Eksternt registrerede hændelser (af borgere/primærsektor) *) Vedrører perioden frem til ultimo april **) Der er i UTH-rapporteringen to selvstændige kategorier for henholdsvis alvorlige og dødelige skader. Der har imidlertid i 2014 og 2015 ikke været rapporteret dødelige skader i akutafdelingen. I relation til de utilsigtede hændelser skal det endvidere bemærkes, at antallet af registrerede hændelser udefra, dvs. fra primærsektoren eller fra borgere, har været stort set uændret i hele perioden, jf. tabellen. Fokus på samarbejdet med primærsektoren. Det har stor betydning for patientsikkerheden, at samarbejdet med primærsektoren om sektorovergang fungerer optimalt. Regionshospitalet Randers har under overskriften Et sundhedsvæsen uden knaster et meget tæt og velfungerende samarbejde med hospitalets optage- Side 6

7 kommuner, hvor man blandt andet i fællesskab har udviklet laboratoriemodellen som en ramme for at skabe gode og patientsikre tværsektorielle forløb. I laboratorierne arbejdes der med at omsætte den gode idé til en konkret prototype, som kan afprøves i praksis med fokus på fælles løsninger og samarbejde på tværs. Generelt er dette samarbejde stærkt fokuseret på, at man i fællesskab skal sikre, at sektorovergange håndteres patientsikkert med udgangspunkt i den enkelte patients behov og muligheder. Som led i samarbejdet arbejder hospitalet og kommunerne i øjeblikket sammen på at udvikle en ny model til at sikre, at den akut syge borger får det rette tilbud ved første henvendelse. Der er blandt andet etableret et øget antal subakutte ambulante tider med henblik på at undgå indlæggelse. Derudover etableres aktuelt et udkørende geriatrisk team fra hospitalet for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser af ældre borgere, som ofte bliver forvirrede under en indlæggelse. Endelig kan det nævnes, at hospitalet har etableret et udkørende KOL-team samt udviklet en ny model for håndtering af patienter med mistanke om blodprop i benet (DVT). Fokus på patientsikkert flow. Som et meget væsentligt element i arbejdet med patientsikkerheden i akutafdelingen har hospitalet i det seneste år arbejdet intenst med optimering af patientforløbene via projektet Patientsikkert flow. Projektet, der er et samarbejde mellem 12 hospitaler i regi af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, indebærer blandt andet, at der siden april 2014 har været afholdt daglige kapacitetskonferencer, hvor repræsentanter fra alle involverede afdelinger mødes og dels indgår aftaler om konkrete patienter, dels identificerer flaskehalse og udfordringer, som efterfølgende følges op på projektets løbende styregruppemøder med deltagelse af ledelser på alle niveauer og fra alle involverede afdelinger. Blandt andet som følge af ovennævnte stigning på 20% i antallet af akutte patienter fra efteråret 2014 er der iværksat flere tiltag, der er rettet mod at reducere overbelægning og arbejdsbelastning i de involverede afdelinger. Der er blandt andet udarbejdet en belægningsstyringsaftale, således at alle involverede ledere og medarbejdere altid ved, hvad der skal gøres i konkrete belægningssituationer. Denne aftale indebærer, at der i dagligdagen er klarhed over, hvem der har ansvar for forskellige opgaver afhængigt af den aktuelle belægning, og at der med stigende belægningsforhold skaleres til mere tværgående indsatser og inddragelse af ledelsesfunktioner på højere niveau: I normale ( grønne ) belægningssituationer med ledig kapacitet på de relevante sengeafsnit står akutafdelingens koordinerende sygeplejerske som udgangspunkt for at fordele patienter, undersøge ledig kapacitet og aftaler overflytning m.m. I gule belægningssituationer med optagede sengepladser i de relevante sengeafsnit aftaler de koordinerende sygeplejersker og evt. bagvagt/speciallæge fra stamafsnittene koordineringsmøder og åbner evt. 2 ekstra sengepladser pr. afsnit, fordeler patienter og aftaler overflytning m.m. I røde belægningssituationer, hvor normerede sengepladser og anden ledig kapacitet på andre afdelinger er opbrugt, tages der bl.a. kontakt til afdelingssygeplejersker/afdelingsledelser, og der indkaldes ekstra personale m.m. efter konkret aftale. I mørkerøde belægningssituationer, hvor både normerede og fysisk mulige sengepladser er optaget på hele hospitalet, vurderer bl.a. akutlæge og bagvagter, om patienter kan udskrives tidligere fra akutafdeling og/eller stamafdelingerne, og afdelingsledelsen kontakter de øvrige afdelingsledelser og hospitalsledelsen med henblik på stillingtagen til aflysning af Side 7

8 elektiv kapacitet, og der tages kontakt til øvrige hospitaler med henblik på at viderevisitere patienter dertil indtil pladssituationen stabiliseres. Der er endvidere indgået en aftale om tidlig overflytning af patienter fra akutmodtagelsen til stamafdelingerne. Denne aftale indebærer, at der tidligt på dagen frigøres fysisk plads samt lægeressourcer i akutmodtagelsen, idet stuegang foregår på stamafdelingerne frem for i akutmodtagelsen. Derudover er der iværksat projekt om udlån af personale fra blandt andet intensiv afdelingen, når belægningen her ikke er høj. Endelig bemærkes, at der er udarbejdet en intern milepælsplan med en lang række yderligere tiltag, som løbende bliver implementeret for at skabe et bedre flow i akutmodtagelsen og mere sammenhængende patientforløb. Samlet set er der tale om indsatser og forhold, som har stor fokus på alle niveauer på hospitalet, og dette fremgår også tydeligt af den daglige indsats og af dialogen på hospitalet. Bemærkninger til de konkrete hændelsesbeskrivelser i Arbejdstilsynets tilsynsrapport. Hospitalsledelsen og afdelingsledelsen for Akutafdelingen har foretaget en konkret gennemgang og vurdering af de hændelser, som er beskrevet i Arbejdstilsynets tilsynsrapport af 13. marts Det skal i den forbindelse endnu engang pointeres, at der som udgangspunkt ikke har været mulighed for at genfinde de konkrete hændelser i journaler m.m., så vurderingen er generelt baseret på beskrivelserne i tilsynsrapporten. I mange af tilsynsrapportens konkrete sager er der beskrevet problemstillinger, som ikke er i overensstemmelse med ledelsens og personalets forventninger til, hvordan patienternes oplevelse af hospitalsopholdet bør være. Den konkrete gennemgang viser imidlertid samtidig, at der kun undtagelsesvist er tale om egentlige patientsikkerhedsmæssige problemer, og i disse tilfælde vurderes det, at der er foretaget korrekte faglige skøn baseret på blandt andet triagering og løbende vurderinger af patienternes tilstand, og at der i de pågældende situationer har været den nødvendige fokus på patienternes sikkerhed. I et enkelt af de beskrevne tilfælde er der registreret en lignende sag som Utilsigtet Hændelse, hvorved der har været mulighed for at undersøge hændelsen nærmere, uden at det dog kan dokumenteres, at der et tale om samme sag. Den pågældende sag er i Arbejdstilsynets rapport beskrevet ved, at en ansat opdager, at en patient får for meget hjertemedicin, hvilket fortælles til en læge, der ikke har tid til at tage sig af det. Patienten udskrives angiveligt uden at medicinen bliver rettet, og patienten indlægges to dage efter med medicinforgiftning. Den tilsvarende identificerede sag er løftet til en kerneårsagsanalyse. I den pågældende sag beskrives det, at patienten, som indlægges i kirurgisk regi, igennem længere tid har fået den angivne dosis. På baggrund af en medicingennemgang vælges det efter udskrivelse at indkalde patienten til indlæggelse 2 dage efter med henblik på at undersøge for medicinforgiftning, hvilket der imidlertid ikke findes kliniske tegn på eller biokemisk mål for. Patientens hjertemedicin bliver dog herefter reduceret og patienten bliver fulgt op i hjerteklinikken. Flere af de forhold, som omtales i tilsynsrapporten fra Arbejdstilsynet, vedrører problemstillinger i forhold til medicingivning. Det skal i den anledning bemærkes, at der dagligt er farmaceutkompetencer i akutafdelingen, og at de gældende patientkritiske standarder vedr. læge- Side 8

9 middelordination, -dispensering og administration generelt følges. Der anvendes som udgangspunkt færdigblandet medicin, således at der ikke er risiko for fejl, øget tidsforbrug og arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med medicinophældning. Ligeledes anvendes Fælles Medicinkort FMK i meget vid udstrækning på Regionshospitalet Randers og i akutafdelingen med henblik på at sikre korrekt medicinafstemning m.m. Som følge af de i tilsynsrapporten beskrevene problemstillinger er det som nævnt ovenfor besluttet, at der fremover iværksættes ekstraordinær daglig monitorering af de relevante patientkritiske standarder, herunder med daglig farmaceutisk gennemgang af patienternes medicin, med daglig rapportering til afdelingsledelsen og ugentlig rapportering til hospitalsledelsen. Der gennnemføres efter sommerferien en evaluering af de tiltag, der er iværksat med særlig fokus på monitorering af patientsikkerhed. Der tages i den forbindelse stilling til, i hvilket omfang de enkelte tiltag skal fortsætte i en længere periode. Sammenfattende vurderes det, at de beskrevne hændelser generelt beskriver servicemæssige problemstillinger, og det må fra hospitalets side anerkendes, at der i de nævnte tilfælde er leveret en patientservice, som ikke er på det høje niveau, som hospitalsledelsen, afdelingsledelsen og personalet ønsker det. Det gælder såvel i forhold til den overordnede kapacitetsmæssige problemstilling, som i perioder indebærer patienter på gangene med deraf følgende manglende muligheder for at sikre personlig integritet i plejen, som det gælder de konkrete situationer, hvor der er for mange patienter til at personalet kan levere den optimale patientservice, som det sker under mere almindelige belægningssituaioner. Endelig gælder det den tid, der i visse tilfælde forløber fra en patient bliver indlagt og triageret og til de nødvendige undersøgelser er gennemført og der er lagt behandlingsplaner m.v. Hospitalsledelsen og afdelingsledelsen anerkender således, at de kapacitetsmæssige udfordringer i akutafdelingen, kombineret med det stigende antal patienter, har givet anledning til, at personalets muligheder for at levere en tilfredsstillende pleje og patientservice ikke har været tilfredsstillende. Efter sommerferien 2016 forventes det, at den øgede kapacitet som følge af ibrugtagning af akutbyggeriets fase 2 vil give markant bedre kapacitetsmæssige forhold i afdelingen. Indtil da forventer hospitalsledelsen og afdelingsledelsen, at de ovenfor nævnte aktuelle initiativer i forlængelse af Arbejdstilsynets tilsynsrapport vil give mulighed for den fornødne forbedring af afdelingens patientservice, samtidig med at der er øget fokus på monitorering af patientsikkerheden i afdelingen. Såfremt der skulle være yderligere spørgsmål til ovenstående, skal Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionen Nord naturligvis være velkommen til at kontakte hospitalsledelsen. Med venlig hilsen På hospitalsledelsens vegne Thomas Pazyj Hospitalsdirektør Side 9