DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 DET KGL. BIBLIOTEK 34 1,-104,-8 Højres Katekismus, Tus.j 1887.

4 - /oy- g' DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 34 I

5

6

7 Højres Katekismus eller de vigtigste Grundsætninger, der ere nedlagte i Grundloven. Ilte 15de Tusinde. Aalborg. V. de Lemos' Bogtrykkeri (P. Hansen;

8

9 I. Indledning. 1. Spørgsmaal. Hvad skal frem for alt ligge en Højremand paa Hjærte? Det skal frem for alt ligge en Højremand paa Hjærte at frygte Gud, ære Kongen og elske Fædrelandet. 2. Spjø-rgsmaal. Have vi hertil en højere Befaling? Apostelen Peter skriver i sit forste Brev 2det Kapitel 13de til 17de Vers:»Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld, være sig en Konge som den Ypperste eller Befalingsmænd, som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men til Ros for dem, som gjore godt, thi paa den Maade er det Guds Villie, at I ved at gjore det Gode skulle bringe de daarlige Menneskers Vankundighed til at tie som de, der ere frie, ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere. Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen.«

10 4 II. Kongens Magt. Naar er Kongen myndig? 3. Spø-rgsmaal. Svar, I Fjø-lge Grundlovens 6 er Kongen myndig, naar han er 18 Aar. 4. Spjorgsmaal. Hvorfor er Kongen myndig i saa tidlig en Alder? Hensigten dermed er at umuliggjø-re lange Formynderregeringer, der kunde blive farlige for Kongemagten. 5. Sp-ørgs maal. Er Kongens Magt betydelig? I Fo-lge Grundlovens 2 har Kongen hele den udøvende Magt, medens han deler den lovgivende Magt med Rigsdagen, og den dømmende Magt er hos Domstolene. 6. Sp.o rgsm aal. Har nogen anden Myndighed i Riget saa stor Magt som Kongen? Sv ar. Nej; thi Grundloven siger i sin il, at Kongen, med de i Grundloven nævnte Indskrænk-

11 5 ninger, har den højeste Magt i alle Rigets Anliggender,, hvilken Magt han udøver gjennem sine Ministre. 7. Spørgsmaal. Overfor hvilken Myndighed bærer Kongen Ansvar? Kongen bærer alene Ansvar overfor Gud; thi Grundlovens 12 siger, at Kongen er ansvarsfri, hans Person er hellig og ukrænkelig. 8. Spørgsmaal. Hvilken Myndighed har Kongen med Hensyn til Krig og Fred? Kongen kan i Folge Grundloven 18 erklære Krig og slutte Fred, indgaa og ophæve Forbund og Handelstraktater. 9. Spørgsm aal. Hvilken Myndighed har Kongen over Minisirene? I Følge Grundlovens 13 udnævner og afskediger Kongen selv sine Ministre, bestemmer deres Antal og fordeler Forretningerne mellem dem. Han kan i Følge 69 lade dem tiltale for Rigsretten. 10. Sp ørgsmaal. Hvilken Myndighed har Kongen over andre Embedsmænd? I Følge 17 besætter Kongen alle Embeder i samme Omfang som under Enevælden, og han

12 6 kan (med Undtagelse af Dommere, 73) afskedige eller forflytte alle af ham ansatte Embedsmænd. 11. Spørgsmaal. Hvilken Myndighed har Kongen over Rigsdagen? I Følge 5 l 9 ' <an Kongen begrænse Rigsdagssamlingen til 2 Maaneder; i Følge ^ 20 bestemmer han alene Varigheden af overordentlige Rigsdage; i Følge 21 kan han udsætte Rigsdagssamlingerne, og i I Tenhold til ^ 22 kan han opløse Rigsdagen eller dens enkelte Afdelinger. 12. S p 0 rgs m aal. Kan Rigsdagen udstede Love uden Kongens Samtykke? Nej. Grundlovens 24 siger, at Kongens Samtykke er nødvendigt til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag inden næste Rigsdag, anses det som bortfaldet. 13. Spørgsmaal. Kan Kongen udstede Love uden Rigsdagens Samtykke? Ja. I Følge Grundlovens 25 har Kongen i særdeles paatrængende Tilfælde hele den lovgivende Magt, idet han, naar Rigsdagen ikke er samlet, kan udstede foreløbige Love (der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid bør forelægges den følgende Rigsdag).

13 7 14. Spørgsmaal. Naar finde slige paatrængende Tilfælde Sted? Naar Rigsdagen, f. Ex. under en Krig, ikke kan samles; naar den nægter at forhandle med Regjeringen eller sætter sig op mod gjældende Love. 15. Spjørgsmaal. Kan Kongen gjare Undtagelser fra Lovene? Ja; thi i Fjølge Grundlovens 26 kan Kongen benaade og give Amnesti, og i Fjø-lge 27 kan Kongen baade efter den under Enevælden gjældende Skik og i Kraft af senere Bestemmelser meddele Bevillinger og Undtagelser fra Lovene. 16. Spjørgsmaal. Har Kongen nogen Indflydelse paa Rigsdagens Sammensætning Ja; thi i Fjolge Grundlovens 34 udnævner Kongen 12 Landsthingsmænd. III. Om Rigsdagens Magt* a. Fælles Rettigheder for begge Thing. 17. Spo-rgsmaal. Er Rigsdagen hellig?

14 Nej. Er Rigsdagen ukrænkelig? 18. Spø-rgsmaal. Ja; Grundlovens 43 bekræfter dette og hævder dens Sikkerhed og Frihed. 19. Spørgsmaal. Hvori bestaar den enkelte Rigsdagsmands Ukrænkelighed t Rigsdagsmændene ere i Følge Grundlovens 5 $6 ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere, og i Kraft af 57 kan ingen Rigsdagsmand drages til Ansvar for sine Ytringer paa Rigsdagen uden sit Things Samtykke. 20. Spørgsmaal. Hvad bestemmer Grundloven om Thingenes Lovgivningsmagt? Grundlovens 44 bestemmer, at hvert af Thingene kan for sit Vedkommende foreslaa og vedtage Love. 21. Spørgsmaal. Har Rigsdagen Ret til at henvende sig umiddelbart til Ko ti gen? Ja; thi S 45 i Grundloven bestemmer, at hvert af Thingene kan indgive Adresser til Kongen.

15 9 22. Spørgsmaal. Kan Rigsdagen undersoge Sager, der ikke ligefrem angaar Lovgivningen? Ja. Grundlovens 46 bestemmer, at hvert af Thingene af sine Medlemmer kan nedsætte Kommissioner til Undersøgelse af almenvigtige Gjenstande. 23. Spørgsmaal. Til hvilke Sager er Rigsdagens Samtykke absolut nødvendigt? I Følge Grundlovens 47 udfordres Rigsdagens Samtykke til nye Skatter, til Mandskabes Udskrivning, til Statslaans Optagelse, til Statsejendommes Salg og i Følge 18 til A/staaelse af Landomraader. 24. Spørgsmaal. Hvilken Betydning har Finantsloven? I Følge Grundlovens 49 maa Skatterne ikke opkræves, forinden Finantsloven er vedtagen, og ingen Udgift maa afholdes, der ikke har Hjemmel i Finantsloven eller en Tillægsbevillingslov. 25. Spørgsmaal. Medfører denne Bestemmelse nogen Forpligtelse for Rigsdagen? Den paalægger bl. a. Rigsdagen at enes om en Fmantslov, for at Skatterne kunne opkræves, og Statsmaskineriet kan gaa sin Gang.

16 IO b) Særlige Rettigheder for Folkethinget. 26. Spørgsmaal. H vormange Medlemmer skal Folkethinget tælle? Grundlovens 32 fastsætter, at der skal være én Folkethingsmand for omtrent hver 16,000 Indbyggere. 27. Sporgsmaal. Hvilken Ret har Folkethinget overfor Ministrene? I Folge 69 i Grundloven kan Folkethinget anklage Ministrene for Rigsretten. 28. Sporgsmaal. Hvilken særlig Indflydelse har Folkethinget paa Finantsloven? I Folge. Grundlovens 48 skal Finantsloven behandles først i Folkethinget. c) Særlige Rettigheder for Landsthinget. 29. Sp orgs maal. Hvilken Forret har Landsthinget med Hensyn til Valgperioden? Svar- Medens Folkethingsmændene kun vælges paa tre Aar, gjælder Valget af Landsthingsmænd i otte Aar; de kongevalgte ere endog valgte paa Livstid (S 39)-

17 Spo-rgsmaal Hvilken Forret har Landsthinget med Hensyn til den dømmende Myndighed? I Fo-lge Grundlovens 68 vælger Landsthinget af sine Medlemmer Halvdelen af Dommerne i Rigsretten. IV. Om Folkets Frihed. 31. Spjø-rgsmaal. Hvad bestemmer Grundloven om den personlige Frihed? I Fo-lge Grundlovens 8o skal enhver, der anholdes af Øvrigheden, inden 24 Timer stilles for en Dommer; yderligere Fængsling kan kun findested efter en ved Grunde motiveret Kjendelse, og ingen kan holdes i Varetægtsfængsel for en Forseelse, der kun medfører Straf af Bøder eller simpelt Fængsel. 32. Spjø-rgsmaal. Hvad bestemmer Grundloven om Boligens Frihed? Grundlovens 81 fastslaar, at Boligen er ukrænkelig. Husundersjøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særlig Undtagelse, alene ske efter en Retskjendelse.

18 Spørgsmaal. Hvad bestemmer Grundloven om Ejendomsretten? I Folge Grundlovens 82 er Ejendomsretten ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske i Fo-lge Lov og mod fuldstændig Erstatning. 34. S pø-r gs m a a 1. Hvad bestemmer Grundloven om Næringsfrihed? Grundlovens 83 bestemmer, at alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov. 35. Spjørgsmaal. Hvad fastsætter Grundloven om Forsørgelse af fattige? I Følge 84 er den, der ikke kan ernære sig og sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen anden, berettiget til at erholde Hjælp af det offentlige. 36. Sp ør gs m aal. Hvad bestemmer Grundloven om Børns Ret til Oplysning? Grundlovens 85 bestemmer, at de Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sorge for

19 13 deres Oplæreise, ville erholde fri Undervisning i Almueskolen. 37. Spørgsmaal. Hvad bestemmer Grundloven om Trykkefrihed? Grundlovens 86 tillader enhver under Ansvar for Domstolene at offentliggjøre sine Tanker og forbyder Indførelse af Censur og andre forebyggende Forholdsregler. 38. Spjø-rgsmaal. Hvad fastsætter Grundloven om Foreningsfrihed? I Fyrige Grundlovens 87 have Borgerne Ret til, uden foregaaende Tilladelse, at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning; men de kunne foreløbig forbydes mod, at der strax bliver anlagt Sag imod dem for at faa dem ophævede. 39. Spørgsmaal. Hvilke ere Grundlovens Bestemmelser om Forsamlingsfrihed? 88 bestemmer, at Borgerne have Ret til at samle sig ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.

20 14 V. Om Højres Program. 40. Sporgsmaal. Hvilken er Højres første politiske Opgave? Hjøjres første politiske Opgave er at kæmpe for Grundlovens Bevarelse og for den Fordeling af Magten, der i Fø4ge dens 2 finder Sted mellem Konge, Rigsdag og Domstole. 41. Sp orgs m aal. Hvilket Program hnr Højre overfor Fædrelandets Forsvar? Højres Opgave er at arbejde for et Forsvar, der er saaledes ordnet, at Landet kan værge sin Fred mod Angribere. Et nødvendigt Led i Forsvaret er Kjøbenhavns Befæstning, uden hvilken enhver Fjende i et Døgn kan berøve os alle vore Hjælpekilder og udslette vort tusendaarige Fædreland af Staternes Række. 42. Spo-rgsmaal. Hvorledes stiller Højre sig til Folkeoplysningen? Svar Højre arbejder for Folkets bedst mulige Oplysning ved at bestræbe sig for Udviklingen af Statens Skolevæsen, idet det er forvisset om, at

21 15 et overvejende privat Skolevæsen i høj Grad vil uddybe Kløften mellem rige og fattige. 43. Spørgsmaal. Hvorledes stiller Højre sig til de almindelige SamfundsspøTgsmaal? Højre arbejder for Love, der særlig kunne fremme de ubemidlede Klassers Tarv. Det vil nedsætte eller ophæve Tolden paa Livsfornødenheder, indskrænke Misbrugen af Spiritus, beskytte Fiskeriet, have ført Tilsyn med Levnedsmidler, med uso-dygtige Skibe og med Tyendeforholdet; det vil værne Børn og unge Mennesker mod Misbrug i Fabrikker, og det vil ved en kraftig Overholdelse af Landefreden beskytte Borgernes Liv, Ejendom og Frihed. Det vil lade Staten bringe Hjælp til Arbejdernes Selvhjælp i Tilfælde af Sygdom, Arbejdsulykker og Alderdomssvaghed. 44. Spørgsmaal. Hvorfor er j e g Højremand? Fordi jeg er overbevist om, at Højre har Sandheden, Retten og Æren paa sin Side, og fordi jeg af ganske Hjærte samstemmer med dets Valgsprog: Med Gud for Konge og Fædreland!

22

23 . * w '. - _ - ~ " ' - r -=

24

25

26