Ekstern evaluering af Studieprogrammet i Digitale Medier ved Oslo Universitet bachelor og master

Transkript

1 Ekstern evaluering af Studieprogrammet i Digitale Medier ved Oslo Universitet bachelor og master Evalueringspanelet har bestået af : Olav W. Bertelsen, Lektor, Aarhus Universitet. Formand. Kari Nordstad, New Media Network, Teleplan Consulting. Erik Saastad, Mobilansvarlig, DB Medialab. Evalueringsprocedure Evalueringsarbejdet er baseret på det tilsendte materiale, inklusiv to meget anvendelige egenevalueringer. Vi har valgt at evaluere bachelor og masterdelen under et. Arbejdet er udført og koordineret via e post. Overordnet om Uddannelsen Uddannelsen i Digitale Medier er en tværfaglig uddannelse der kombinerer elementer af Informatik (datalogi), Retsinformatik, og Medievidenskab. Denne kombination peger i retning af en lang række relevante faglige problemstillinger, projekter og jobmuligheder, indenfor digital medieproduktion og analyse. Konkret er uddannelsen fortrinsvist bygget op omkring eksisterende kurser fra de tre medvirkende institutter. Uddannelsen består af to grader en bachelor og en master. Bachelordelen består af et fastlagt program hvorimod studieprogrammet på masteruddannelsen sammensættes individuelt. Der er adgangsbegrænsning på begge uddannelser således at ikke alle der gennemfører bachelor kan gå videre på master. Målopfyldelse Målet med studieprogrammet har været at lave et uddannelsestilbud som kunne tiltrække og kvalificere studerende til en beskæftigelse i programmets faglige felt. Dette mål er opfyldt i og med at uddannelsen fungerer og der hvert år er en stor del af de optagne studenter der bliver færdige. Da de ressourcemæssige rammer for programmet har været at der ikke skulle udvikles egne kurser, så er dette bemærkelsesværdigt positivt, og tyder på at øvrige tiltag ift. vejledning, etablering af studentermiljø osv. har været effektive.

2 Kvaliteten af de opstillede mål Målene for programmet er klart og logisk formulerede. Det er dog diskutabelt om det er hensigtsmæssigt at uddannelsen i så høj grad har været baseret på eksisterende kurser. Studiekvaliteten Vi vurderer overordnet at programmet har en høj studiekvalitet. Dette begrundes i studenterevalueringer, gennemførelsesprocenter og selve programmets udformning. Forslag til tiltag diskuteres sidst i rapporten. Overordnet anbefaling Uddannelsesprogrammet Digitale Medier ved Universitet i Oslo er grundlæggende sundt. Det kan derfor klart anbefales at programmet videreføres. Denne anbefaling ligger helt på linje med de to meget positive tilsynsrapporter, og programmets egenevaluering. Det vil dog være hensigtsmæssigt hvis der tilføres ressourcer til programmet. Specifikke Fokuspunkter I det følgende zoomes nærmere ind på en række relevante punkter som anvist i Prosedyre for periodisk programevaluering ved MN. Helhed og sammenhæng Der er en overordnet god sammenhæng i programmet. Med en naturlig progression i de tre spor og, på overskriftniveau, gode muligheder for sammenhænge på tværs. Det er dog ikke muligt at lave en mere konkret vurdering med udgangspunkt i det tilgængelige materiale. En sådan vurdering ville dog også kræve at man fulgte studieaktiviteterne tæt hen over et studieår. De studerende på bachelor uddannelsen skal lære at forme digitale medier på bred basis. de konstruktionsrettede kurser der indgår er imidlertid kurser i mere traditionel systemudvikling i en organisatorisk kontekst, hvor sammenhængen så sikres gennem valgfrie emner og projekt. Det tyder i et fremsendte materiale på at informatikkurserne i starten virker fremmedgørende på de studerende. Det er derfor også betryggende at der er taget initiativ til at udvikle et eget introduktionskursus som alternativ til INF1000. Udfordringen i udviklingen af dette kursus bliver at relatere det til sammenhængen samtidigt med at det stadig skal fungere som grundlag i programmets progression af informatikkurser, og den videre specialisering i masterprogrammets informatikspecialisering. For masterdelens vedkommende er den høje grad af fleksibilitet med forsknings/udredningsmetode som eneste faste krav fornuftigt. Dette giver de studerende mulighed for at lægge deres egen strategi for udforskningen af det faglige krydsfelt.

3 Deltagernes vurdering I det fremsendte materiale indgår der udtræk fra studenterevaluering af programmet. Her bemærkes den høje grad af tilfredshed. Det bemærkes også at de fleste af studenterne har et meget positivt billede af uddannelsen, og er højt motiverede når de starter. Mer end 70% af de studerende vil gerne være blandt de bedste eller være som gennemsnittet eller bedre. To tredidedele af de studerende har en forventning om at de vil gennemføre studiet (hvilket er i interessant overensstemmelse med frafaldstallene se nedenfor). 70% er tilfredse med omfanget af eksamener og obligatoriske opgaver. Det kan vække bekymring at en del af de studerende giver udtryk for manglende tilfredshed med vægtningen af stoffet. Særligt i de periodiske emnerapporter for INF1000 of INF1050 kommer dette til udtryk. Og man kan muligvis spore en tendens til at de studerende kan være overraskede over det teoretiske niveau, uden at der dog er en klar tendens i materialet. Uanset, må dette holdes sammen med at studieintroduktionsmaterialet i høj grad fokuserer på hvad man kan arbejde med efter endt uddannelse. Dette fokus kan virke støttende på en forventning om et meget praksisnært studieindhold, idet de studerende ikke nødvendigvis kommer med en færdig forståelse af hvor vigtige generelle akademiske kvalifikationer er for arbejde på højt niveau i medieindustrien. Der kan muligvis være behov for en nærmere analyse af hvordan det sikres at de studerendes forventninger stemmer overens med uddannelsens indhold. Det bemærkes også at over halvdelen af studenterne giver udtryk for at de får for lidt vejledning og tilbagemelding fra underviserne. Om dette er et udslag af at man altid gerne vil have mere, eller om det er et problem er svært at vide. Det er ikke givet at det vil være optimal udnyttelse af underviserressourcerne at tilbyde mere vejledning mm. Det skal imidlertid bemærkes at de studerende i gennemsnit angiver at de bruger 25 timer om ugen på undervisning of forberedelse og 11,5 timer på erhvervsarbejde. 25 timer om ugen kan ikke betragtes som en fuldtids studieindsats. Selv hvis det gennemsnitlige erhvervsarbejde lægges til yder de studerende tilsyneladende ikke en fuld uges arbejde. Hvor vidt dette er acceptabelt eller ikke kan være svært at vurdere, men i det omfang at de studerende mener at visse kurser kræver for meget arbejde, så kunne det overvejes om ikke forventningskorrektion ville være et godt alternativ til indholdsreduktion. Lærings /kompetencemål og udbytte vurderet i forhold til personlig udvikling og samfundets/erhvervslivets kompetencebehov På baggrund af det materiale der er stillet til rådighed kan vi vurdere at målene fint matcher samfundets kompetencebehov. Hvad angår læringsudbytte og personlig udvikling, så er det svært ud fra materialet at lave en egentlig vurdering. Det forhold at de studerende

4 overvejende giver udtryk for at de er tilfredse med uddannelsen og at de fleste også ville anbefale den til andre, kan imidlertid tages som udtryk for at implementeringen af de stillede mål bidrager positivt til læringsudbytte og personlig udvikling. Mere detaljerede lister over eksamensresultater og en tættere opfølgning på kandidaternes efterfølgende beskæftigelse kunne kaste yderligere lys over dette spørgsmål. Med udgangspunkt i uddannelsesbeskrivelserne ser vi en lang række mulige jobs for kandidaterne indenfor digitale medier, fx forretningsudvikler, produktchef eller webansvarlige. Opnåede resultater: karakterer, dumpning (stryk) og frafald Karaktererne på bacheloruddannelsen ligger på et fint gennemsnitligt niveau, med enkelte undtagelser hvor det er bedre. Dette må betegnes som tilfredsstillende, men skal dog sammenholdes med de ret høje dumpeprocenter på informatikfagene, INF1000 og INF1040. Der er en nedadgående dumpeprocent på INF1000, men på INF1040 har dumpeprocenten en stigende tendens. Det er ikke godt at der i et enkeltstående fag er en dumpeprocent på 33%, særligt ikke når årsagen er at kurset er lagt om så det ikke længere egner sig for studenterne i dette program. Frafaldet burde nok være lavere, men det er ikke alarmerende højt. I det omfang frafaldet skyldes at de studerendes forventninger ikke er opfyldt kan der arbejdes med introduktionsmateriale og lignende så det sikres at de studerende har et retvisende billede af uddannelsen når de starter. Målgruppe / rekruttering (antal, niveau, forudsætninger) Antallet af studerende er styret af adgangsbegrænsning. Dvs. at der er flere ansøgere end pladser. Dette gælder særligt for masteruddannelsen. Et øget optag og dermed en øget kandidatproduktion må kunne medvirke til at der tilvejebringes yderligere ressourcer til programmets videreudvikling. Der gives udtryk for at visse af informatikkurserne er for svære og dette afspejles også i dumpeprocenterne. Det er imidlertid næsten uundgåeligt at et introducerende programmeringskursus kommer til at virke overvældende. Det er noget nyt og de studerende har ikke forudsætningerne. Generelt, kunne sammenhængen mellem lav arbejdsindsats (25 t/u) og lave dumpeprocenter tyde på at niveauet er for lavt. Undervisnings og evalueringsformer Vi har ikke mulighed for selvstændigt at vurdere eksamensformerne ud fra det materiale der er stillet til rådighed, men eftersom det ikke fremhæves som et problematisk punkt må vi antage at de anvendte eksamensformer er hensigtsmæssige. Der er som fremhævet ovenfor en stor del af de studerende der oplever for lidt interaktion med underviserne i form af vejledning og opfølgning. Dette kunne

5 tyde på at der i rigeligt høj grad benyttes auditorieundervisning. Det er imidlertid uklart om denne følelse hos studenterne er fælles for alle uddannelser eller om den er særligt fremherskende på digitale medier. Problemetikken omkring opfølgning kunne måske adresseres ved at der i højere grad tilknyttes forskere som arbejde netop i dette krydsfelt. Tilgængelighed Der er intet i det materiale der er stillet til rådighed der sætter os i stand til at vurdere spørgsmålet om tilgængelighed. Dette handler om adgangsveje for studenter med bevægelsesmæssig funktionsnedsættelse, men hensynet til studenter med manglende eller nedsat syn eller hørelse burde også vurderes. Fx ville det være naturligt at det sikres at websider følger tilgængelighedsstandarderne. Endeligt er det ikke oplyst hvilke ressourcer der stilles til rådighed for studerende med kognitive eller adfærdsmæssige vanskeligheder så som dysleksi og autisme. Har Universitetet i Oslo en tilgængelighedspolitik? Internationalisering Internationalisering er prioriteret i programmet ved at der i studieordningen lægges op til at 5. semester på bacheloruddannelsen tilbringes i udlandet. Materialet indikerer imidlertid at det kun har været en lille del af studenterne der har benyttet sig af denne mulighed. Det er derfor godt at der nu, som beskrevet i mininotat fra Anders Kluge, bliver taget initiativ til mere faste rammer omkring studenternes udenlandsophold. Et sådant tiltag vil også kunne bruges forskningsstrategisk. Læringsmiljø og programtilknytning Det fremgår af det materiale der er stillet til rådighed at der tages en række initiativer der kan ses som rettet mod at styrke læringsmiljøet og den faglige identitet. Disse initiativer er givetvis tiltrængte, og det er derfor vigtigt at de nødvendige ressourcer stilles til rådighed. Talmaterialet tyder på at de studerende er glade for deres uddannelsessted, og det er et godt udgangspunkt. Samtidigt er det klart at der er behov for en meget målrettet indsats i forhold til tilknytning og læringsmiljø når uddannelsen i så stor udstrækning består af kurser taget fra andre programmer. Ressourcer og infrastruktur Som fremført ovenfor er der brug for øgede ressourcer til skabelse af programidentitet, især underviser/forsker ressourcer.

6 Allerede gennemførte forbedringer Programrådet, tager opgaven alvorligt og har taget initiativ til en række forbedringer som beskrevet i Kluges mininotat, og i oplæget til et særligt introduktionskursus. Panelet støtter disse tiltag. Forslag til tiltag Der er i teksten ovenfor en række forslag som retter sig imod de omtalte problemstillinger. Særligt vil vi fremhæve at det bør overvejes at hæve optaget, især på masteruddannelsen. Derudover gør vi os følgende tanker: Særlige informatikkurser. Det bør overvejes om der skal udbydes særlige informatikkurser for uddannelsen. Ikke blot for at tilpasse niveauet, men ikke mindst for at fremme en bred konstruktionsorientering i forhold til digitale medier. Styrkelse af den faglige identitet gennem styrket forskning. Her må det overvejes om det mest effektive vil være etablere en forskningsenhed der kombinere uddannelsens fagligheder. En sådan konstruktion kan være mere eller mindre fast forankret, men vil være afhængig af at der allokeres ressourcer enten fra universitetets basismidler eller fra projekter støttet af nationale (eller internationale) programmer. Uanset hvor mange ressourcer der afsættes et ønskemål kunne være en associate professor, en til to post doc er og en lille håndfuld ph.d. stipendier må denne forskning forankres i de tre miljøer og trække på samarbejde med disse. Internationalisering kan bruges strategisk. Studenternes udenlandsophold kan styres og nyttiggøres i forskellig grad. Erasmus programmerne fungere i stor udstrækning uden at der tages stilling til de faglige sammenhænge. Det vil være en stor fordel for uddannelsen i digitale medier, hvis udenlandsopholdene kan i højere grad kan tilrettelægges i tilknytning til miljøer der også kan berige forskningen omkring programmet. Praksisorienterede elementer. Da uddannelsen er praksisrettet bør det overvejes om praksisorienterede elementer så som case studier og praktik kan indgå i frugtbart samspil med uddannelsens målsætninger, og den akademiske faglighed. Aarhus 17/10/2008