Personalepolitik for Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personalepolitik for Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus 6.11. 2007"

Transkript

1 Personalepolitik for Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus Indholdsfortegnelse 1 Indledning Personalepolitikkens elementer Rekruttering før ansættelsen Skoleliv under ansættelsen Lærere Teknisk-administrativt personale Skolens sociale liv Klager over lærere Lønpolitik Orlovsregler Ligestillingspolitik Rygepolitik Sygepolitik Alkohol- og rusmiddelpolitik Alvorlige hændelser for elever og medarbejdere Ved ansættelsens ophør Seniorpolitik Bilag 1 Klager over lærere Bilag 2 Handlingsplan ved alvorlige hændelser...16

2 1 Indledning Personalepolitikkens forankring Skolens personalepolitik er forankret i skolens profil (værdier, vision, og målsætninger) og understøtter skolens til enhver tid gældende strategi. Desuden respekterer politikken statens overordnede rammer for personalepolitik. Formålet med personalepolitikken Med udgangspunkt i skolens profil og strategi skal den samlede personalepolitik for Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus tilgodese to formål: a) at styrke den enkelte medarbejders muligheder for en målrettet faglig, pædagogisk og personlig udvikling. b) at skabe et trygt og motiverende arbejdsmiljø for alle ansatte c) at styrke skolens muligheder for at manøvrere sikkert og hurtigt i forhold til skolens mål på et uddannelsesmarked, der præges af hastige forandringer. 2 Personalepolitikkens elementer Skolens personalepolitik opdeles i kronologiske faser: a) Rekruttering - før ansættelsen b) Skoleliv under ansættelsen c) Ved ansættelsens ophør. 2.1 Rekruttering før ansættelsen Med udgangspunkt i skolens profil ønskes et bredt sammensat personale m.h.t. til faglighed, køn, alder, etnicitet, etc. Derudover henvises til beskrivelserne for de to medarbejdergrupper: Lærere (2.2.1) og TAP-personale (2.2.2). 2.2 Skoleliv under ansættelsen Det fælles skolegrundlag og dialogen i hverdagen Skolens profil er for alle medarbejdere den værdimæssige ramme om skolens aktiviteter, og det forventes, at han/hun har en reflekteret holdning til skolens profil og aktivt bidrager til virkeliggørelsen af dette i hverdagen. I fortsættelse heraf lægger vi på skolen vægt på en konstruktiv dialog, der styrker indarbejdelsen af skolens profil i hverdagens arbejde, herunder drøftelsen af udviklingsinitiativer, og som foregår på en måde, der sikrer, at små problemer i samarbejdet ikke vokser sig store. Resten af dette punkt opdeles i to afsnit om hhv. lærere (2.2.1) og TAP-personale (2.2.2) Lærere I. Særlige bestemmelser for lærere Målet er at have en kompetent lærergruppe med stor faglig og personlig bredde. Det er afgørende for varetagelsen af undervisningen, at den enkelte lærer er fagligt og pædagogisk kompetent. Med det for øje er såvel den enkelte lærer som skolens ledelse 2

3 forpligtet til ved selvstændige initiativer at styrke kvaliteten af skolens arbejde og skolens udvikling i øvrigt. Der udvikles på skolen rammer, hvor det tilstræbes, at den enkelte lærer har mulighed for at undervise i alle sine fag på de forskellige niveauer der giver lærerne mulighed for at være aktive med hensyn til at tage initiativ til faglige og pædagogiske fornyelser og udviklingsopgaver i øvrigt der giver lærerne mulighed for at indgå i de til enhver tid eksisterende skoleopgaver, der ligger uden for selve undervisningen, herunder kulturelle og organisatoriske. II Læreransættelsens faser Ved ansættelsen Ved faste ansættelser medvirker et bedømmelsesudvalg med repræsentanter for såvel lærerne som ledelsen. Fastansatte lærere skal som udgangspunkt have formelle kvalifikationer til at undervise i mindst to fag. Drøftelse af skolens profil indgår i ansættelsessamtalen. Under ansættelsen 1. Samtalen i hverdagen. På skolen tillægger vi det stor betydning, at der i hverdagen er plads og rum til uformelle samtaler mellem ledere og medarbejdere. Disse samtaler fremmer et konstruktivt samarbejde, sikrer indre sammenhæng i hverdagens arbejde og kan også indebære løbende opfølgning ved medarbejderudviklingssamtalerne, jfr. pkt Medarbejderudviklingssamtaler. Der holdes medarbejderudviklingssamtaler, som er strukturerede personlige samtaler med fokus på den enkeltes udviklingsmuligheder og behov set i relation til skolens indsats- og udviklingsmål. Formålet er at opstille personlige udviklingsmål for det fremtidige arbejde. Medarbejderudviklingssamtalen kan efter fælles forståelse mellem ledelse og medarbejder antage en anden karakter i de sidste år af en medarbejders arbejdsliv. Samtalen kaldes da en seniorsamtale (se nærmere i afsnit om seniorpolitik). 3. Tjenstlige samtaler. Hvis der opstår forhold, som af ledelsen vurderes at være belastende for medarbejderens ansættelse, indkalder lederen den pågældende til en tjenstlig samtale. Den enkelte lærer kan af samme årsager også selv bede om en tjenstlig samtale. Der tages referat af dette møde, og dette lægges på P-sagen. Læreren kan vælge at medbringe en bisidder til mødet. Reglerne om partshøring finder anvendelse. 4. Kompetenceudvikling. Målet for Falkonergårdens kompetenceudviklings- og efteruddannelsespolitik på lærerområdet er at tilgodese et dobbeltsidigt formål, nemlig dels at sikre opfyldelsen af skolens indsats- og udviklingsmål, og dels at sikre den enkelte lærers personlige og faglige udvikling. Den enkelte lærers behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse set i lyset af skolens indsats- og udviklingsmål afdækkes bl.a. gennem MUS-samtalerne, hvor emnet er et fast punkt. Kompetenceudvikling kan ud over egentlige kurser også opnås ved f.eks. at 3

4 deltage i udviklingsprojekter eller ved at få mulighed for kaste sig ud i nye opgaver på eller uden for skolen. I øvrigt henvises til skolens efteruddannelsespolitik. 5. Den professionelle lærer. Læreren forventes professionelt og selvstændigt at arbejde med sine egne faglige, pædagogiske og organisatoriske kompetencer. 6. Læreren som medarbejder. Læreren forventes professionelt at forvalte sine roller som lærer og som medarbejder i et åbent og konstruktivt samspil med følgende: eleverne øvrige lærere skolens organisation, herunder andre medarbejdergrupper skolens ledelse forældre Ved ansættelsens ophør uansøgt afsked ved arbejdsmangel I det følgende gennemgås skolens retningslinier vedrørende afskedigelse som følge af arbejdsmangel. Afskedigelser begrundet i andre forhold følger bestemmelserne i det fagretlige system. 1) På Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus anvendes følgende generelle retningslinier: Overordnede principper at det tilbageværende personale er det personale, som er mest kvalificeret til at varetage de tilbageværende opgaver at andre mindre vidtrækkende muligheder end afsked skal undersøges/forsøges, inden der træffes beslutning om afsked at processen foregår i åbenhed, respekt og dialog og med et højt informationsniveau Frivillige ordninger: naturlig afgang nedsat timetal ansøgning om tjenestefrihed intern omplacering og omskoling fratrædelsesordninger Uansøgt omplacering/afsked: vurdering af alle medarbejdere saglig begrundelse i hvert enkelt tilfælde samlet skøn går forud for regel særlig beskyttelse af TR samtaler med de berørte umiddelbart efter afklaring mulighed for genansættelse 2) Ved personalereduktioner tilrettelægger skolens ledelse efter drøftelser i samarbejdsudvalget en hensigtsmæssig procedure. 4

5 3) Afskedigelseskriterierne skal være åbne og gennemskuelige. 4) Ved den efterfølgende personlige udvælgelse af medarbejdere til afsked anvendes reglerne om partshøring. Dette indebærer, at medarbejderen kender til den konkrete begrundelse for udvælgelsen, og at vedkommende har ret til at udtale sig om denne. 5) Den afskedigede skal i den endelige afskedigelsesskrivelse gøres bekendt med den konkrete begrundelse for afskedigelsen Teknisk-administrativt personale I. Særlige bestemmelser for TAP-personale Målet er at have en kompetent TAP-gruppe med stor faglig og personlig bredde. Med det for øje er såvel medarbejdere som skolens ledelse forpligtet til ved selvstændige initiativer at styrke kvaliteten af skolens arbejde og skolens udvikling i øvrigt. Der udvikles på skolen rammer, der sikrer, at de fysiske rammer om den enkeltes arbejdsplads til stadighed tilpasses skiftende behov at alle TAP-medarbejdere har reel mulighed for faglig udvikling, og at der eksisterer spændvidde og variation i arbejdsopgaverne for den enkelte at medarbejderne kan være aktive med hensyn til at tage initiativer til faglige fornyelser at medarbejderne har mulighed for at indgå i de til enhver tid eksisterende skoleopgaver, der ligger ud over den enkeltes faglighed, f.eks. kulturelle og organisatoriske. II. Ansættelsens faser Ved ansættelsen Ved faste ansættelser medvirker et bedømmelsesudvalg med repræsentanter for såvel TAP-personalet som ledelsen. Medarbejderen skal have de fornødne faglige kvalifikationer og være indstillet på variation i arbejdsopgaverne. Drøftelse af skolens profil indgår i ansættelsessamtalen. Under ansættelsen 1. Samtalen i hverdagen. På skolen tillægger vi det stor betydning, at der i hverdagen er plads og rum til uformelle samtaler mellem ledere og medarbejdere. Disse samtaler fremmer et konstruktivt samarbejde, sikrer indre sammenhæng i hverdagens arbejde og kan også indebære løbende opfølgning ved medarbejderudviklingssamtalerne, jfr. pkt Medarbejderudviklingssamtaler. Derudover tilbyder vi medarbejderudviklingssamtaler, som er strukturerede personlige samtaler med fokus på den enkeltes udviklingsmuligheder og behov set i relation til skolens indsats- og udviklingsmål. Formålet er at opstille personlige udviklingsmål for det fremtidige arbejde. Medarbejderudviklingssamtalen kan efter fælles forståelse mellem ledelse og medarbejder antage en anden karakter i de sidste år af en medarbejders arbejdsliv. Samtalen kaldes da en seniorsamtale (se nærmere i afsnit om seniorpolitik). 5

6 3. Tjenstlige samtaler. Hvis der opstår forhold, som af ledelsen vurderes at være belastende for medarbejderens ansættelse, indkalder lederen den pågældende til en tjenstlig samtale. Den enkelte medarbejder kan af samme årsager også selv bede om en tjenstlig samtale. Der tages referat af dette møde, og dette lægges på P-sagen. Medarbejderen kan vælge at medbringe en bisidder til mødet. Reglerne om partshøring finder anvendelse. 4. Kompetenceudvikling. Målet for Falkonergårdens kompetenceudviklings- og efteruddannelsespolitik på TAP-området er at tilgodese et dobbeltsidigt formål, nemlig dels at sikre opfyldelsen af skolens indsats- og udviklingsmål, og dels at sikre den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Den enkelte medarbejders behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse set i lyset af skolens indsats- og udviklingsmål afdækkes bl.a. gennem MUS-samtalerne, hvor emnet er et fast punkt. Kompetenceudvikling kan ud over egentlige kurser også opnås ved f.eks. at få mulighed for kaste sig ud i nye opgaver på eller uden for skolen. 5. Den professionelle fagperson. Medarbejderen forventes professionelt og selvstændigt at arbejde med sine egne faglige og organisatoriske kompetencer. 6. Medarbejderrollen. Medarbejderen forventes professionelt at forvalte sine roller som fagperson og som medarbejder i et åbent og konstruktivt samspil med følgende: eleverne den øvrige TAP-gruppe skolens organisation, herunder andre medarbejdergrupper skolens ledelse forældre Ved ansættelsens ophør uansøgt afsked Her benyttes samme regelsæt som beskrevet i afsnit Lærere Skolens sociale liv Der bør internt på skolen løbende være en diskussion af: a) hvad skolen og fællesskabet stiller eller bør stille til rådighed for det sociale liv på skolen, f.eks. fysiske faciliteter, foreninger, mærkedage og sociale begivenheder, b) hvilken deltagelse der er rimelig/ønskelig/acceptabel adfærd Klager over lærere 1. Formål Dette punkt har til formål at skabe vished for, på hvilken måde udtalelser om læreres undervisning håndteres på Falkonergården og dermed bidrage til et positivt arbejdsmiljø på skolen. Samtidig ønsker skolen at ruste den enkelte lærer til med tryghed og åbenhed at kunne gå i dialog - også kritisk dialog - med eleverne om gensidige forventninger og krav til læringssituationen. Tilsvarende er det et formål at sikre elevernes ret til at kunne forholde sig konstruktivt og kritisk til skolens undervisning. Om procedure mv. se bilag 1 6

7 2.2.5 Lønpolitik 1. Formålet med lønpolitikken. Formålet med lønpolitikken på Falkonergården er, at den skal medvirke til: at sikre, at skolen kan give eleverne undervisning på et højt fagligt niveau at sikre et godt arbejdsmiljø for alle ansatte på skolen at det er muligt at rekruttere, udvikle og fastholde kvalificerede medarbejdere at understøtte den enkelte medarbejders ansvarlighed, engagement, faglighed, omstillingsevne, samarbejdsevne samt mulighed for at bidrage til skolens fortsatte udvikling i overensstemmelse med skolens strategi at sikre den enkelte medarbejder mulighed for en lønudvikling efter kvalifikationer og ansvar. Både den solide, daglige indsats og en ekstra indsats, for eksempel i form af udviklingsarbejde, er vigtige og uundværlige for skolen og afspejles derfor også i lønpolitikken. Der lægges endvidere vægt på medarbejderens vilje og evne til at tilegne sig og anvende den viden og kompetence, som sikrer kvalitet og udvikling af en skole i stadig forandring. Lønpolitikken i forhold til samtlige medarbejdergrupper på Falkonergården er baseret på åbenhed, gennemskuelighed, dynamik og fleksibilitet. Løndannelsen sker i størst muligt omfang efter objektive vurderingskriterier, og der skal sikres åbenhed omkring løndannelsen og forhandlingsprocessen. Bortset fra centrale forhåndsaftaler fastsættes funktions-, kvalifikations- og resultatløn efter forhandling mellem de faglige repræsentanter og skolens ledelse. 3. Vilkår for den enkelte lønaftale: Lønpolitikken gælder for alle medarbejdergrupper på skolen, og lønnen er sammensat af: Grundløn, der aftales centralt mellem arbejdsmarkedets parter. Funktionstillæg, der gives i forbindelse med ansvar for og varetagelse af en konkret opgave. Tillægget bortfalder, når medarbejderen ikke længere varetager funktionen. Kvalifikationstillæg, der gives for medarbejdens særlige kompetencer som kan udnyttes på skolen. Kvalifikationstillæg er normalt varige. Resultatløn Løntillæg kan udmøntes som varige tillæg, tidsbegrænsede tillæg eller éngangsbeløb efter en konkret vurdering af funktionens eller kvalifikationens karakter. Tillæg bør kun undtagelsesvist aftales som ikke-pensionsgivende. En undtagelse kan for eksempel være tillæg for at varetage ekstraordinære funktioner af midlertidig karakter. Løntillæg kan anvendes til såvel at rekruttere som at fastholde medarbejderkvalifikationer, som er nødvendige for skolen. 7

8 Løntillæg kan udmøntes, når der er tale om, at en medarbejder efteruddanner sig indenfor et område, som Falkonergården har behov for, og som i øvrigt ligger ud over almindelig forventelig faglig/pædagogisk opdatering og vedligeholdelse. Der skal her etableres forhåndsaftaler Orlovsregler Retningslinjerne kan ikke erstatte de orlovsbestemmelser, der fremgår af lovgivningen, og er en præcisering i forhold til de overenskomstmæssigt aftalte bestemmelser. Bevilling af orlov Orlov forudsætter normalt mindst 2 års fastansættelse på Falkonergården. Orlov kan bevilges, hvis dette kan ske pædagogisk forsvarligt og uden økonomiske omkostninger for skolen. Ansøgning om orlov af 1 års varighed fra begyndelsen af næstkommende skoleår skal indgives senest den 1. april. Har der tidligere været bevilget orlov, vil orlov af hensyn til tjenestestedet normalt først igen blive bevilget, når man igen har arbejdet på skolen i en periode på 3 år. Forlængelse af orlov Orlov bevilget i forbindelse med fast ansættelse andetsteds vil normalt ikke kunne forlænges ud over 2 år. Orlov bevilget i forbindelse med uddannelse og løse ansættelsesforhold vil normalt ikke kunne forlænges ud over 3 år Ligestillingspolitik Falkonergården arbejder mod reel ligestilling uanset køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold. Ledelse og medarbejdere bør tilstræbe denne ligestilling både gennem ansættelsespolitikken og i det daglige arbejde. Ligestilling handler om forskellighed og ligeværd. Forskellighed og variation er godt, men kun i sammenhæng med lige værd og lige muligheder. Ud over denne helt elementære grundholdning ligger der som baggrund for ligestillingspolitikken et ønske om, at sammensætningen af personalet kommer til at afspejle variation og forskellighed med hensyn til såvel køn, som alder og kulturel og etnisk baggrund, ligesom der skal være plads til medarbejdere med nedsat erhvervsevne. Det er et ønske at skabe en dynamisk arbejdsplads på Falkonergården, som tiltrækker den samlet set bedste arbejdskraft, og som derved bliver i stand til at udvikle den faglige kvalitet ud fra hensynet til eleverne. 8

9 2.2.8 Rygepolitik Det er i samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og elever fastlagt i skolens Studie- og ordensregler, at der ikke må ryges indenfor på Falkonergården. I Studie- og Ordensreglerne anvises samtidig passende overdækkede udendørsområder, hvor rygning kan finde sted Sygepolitik Målsætning: at have en arbejdsplads der ikke gør de ansatte syge fysisk og psykisk at fremme trivslen på arbejdspladsen, herunder at forebygge stress at arbejde på at den ansatte fastholdes på skolen eller på arbejdsmarkedet ved arbejds- og sygdomsmæssige problemer at sikre et fortsat lavt sygefravær at vise omsorg for den enkelte under sygdom. Forebyggelse: Ledelsen kan tilbyde ekstra medarbejdersamtaler i det omfang en medarbejder føler behov for det. I disse samtaler deltager evt. en bisidder efter medarbejderens eget ønske. Samarbejdsudvalget skal jævnligt drøfte og eventuelt opstille sundhedsfremmende foranstaltninger for specielle medarbejdergrupper for bevidst at arbejde med forebyggelse af sygdom (frugtordning, influenzavaccine) Samarbejdsudvalget skal løbende arbejde med forebyggelse af stress. Dette kan f.eks. ske ved analyse og evaluering af psykisk arbejdsmiljø og arbejdsrutiner. Samarbejdsudvalget kan planlægge afholdelse af små kurser med oplæg og fælles diskussion af muligheder for forebyggelse af stress. Ved sygdom skal medarbejderen: melde sig syg hurtigst muligt via mail eller telefon meddele om forventninger til sygdommens varighed Ved sygdom skal skolen: træffe afgørelse om eventuel vikardækning, herunder sikre vikaren en god start på vikariatet ved gentagne kortvarige sygdomsperioder indkalde medarbejderen til en samtale ved længerevarende sygdom (forventet mere end 2 uger) tage kontakt til medarbejderen inden for fraværsperiodens første to uger. Ved denne samtale kan ledelsen bede om en speciallægeerklæring, hvis sygdommens varighed og karakter ikke er klarlagt. Lægeerklæringen betales af skolen. ved længerevarende sygdom (mere end 2 uger) orientere efter aftale med den pågældende skolens øvrige personale også med henblik på kollegers kontakt til den syge under fraværet. ved langtidssygdom skal der være kontakt til medarbejderen ca. hver 14. dag efter 1½ - 2 måneders fravær aftale en samtale. Samtalerne har til hovedformål at afdække arbejds- og sygdomsmæssige problemer, og en eventuel handlingsplan 9

10 kan opstilles herunder f.eks. en delvis raskmelding, sygeorlov eller iværksættelse af afskedigelses procedure. En delvis raskmelding er en midlertidig løsning med begrænset løbetid. Den har til formål, at medarbejderen vender fuldt tilbage til sit arbejde inden for kort tid. hvis der er tale om kroniske lidelser, overveje løsninger, der så vidt muligt sikrer medarbejderens tilknytning til skolen Og ved læreres langvarige sygdom endvidere: orientere eleverne efter aftale med den pågældende lærer selv - om lærerens sygdom sørge for at eleverne får den undervisning, de har krav på Alkohol- og rusmiddelpolitik Indledning Der lægges med denne politik op til, at problemer med alkohol og rusmidler i tjenesten håndteres som tjenstlige sager, idet regelsættet fra sygepolitik, medarbejderbeskrivelser og klager over lærere inddrages. Erfaringer med denne type personalesager er entydige: Der skal gribes hurtigt og kontant ind. Regel I følge skolens Studie- og ordensregler er Falkonergården som arbejdsplads helt alkoholog rusmiddelfri. Alkohol må ikke nydes i arbejdstiden på skolen, og ingen må møde påvirket på arbejde. Tilsvarende er alle former for rusmidler forbudt. På den anden side er skolen et socialt fællesskab. Alkohol tillades derfor ved særlige lejligheder (f.eks. receptioner, julefrokost, sommerfrokost, personalearrangementer, elevfester og fredagscaféer), jf. skolens Studie- og Ordensregler. Også i disse sammenhænge er andre former for rusmidler forbudt. Alkohol og rusmidler i tjenesten er en tjenstlig forseelse Medarbejdere, der bestrider tjenesten på skolen i beruset eller påvirket tilstand, begår en tjenstlig forseelse. Når forseelsen opdages eller indberettes, f.eks. ved en klage til skolens ledelse, undersøges sagen efter regelsættet i medarbejderbeskrivelsen eller i retningslinierne vedrørende klager over lærere. Særligt lærere skal være opmærksom på, at lugt af alkohol øger risikoen for elevklager betydeligt. Konsekvenser Hvis forseelsen efter undersøgelse af sagen, jfr. proceduren ovenfor, erkendes som sådan, modtager den pågældende medarbejder en skriftlig advarsel. Samtidig giver skolen et tilbud om behandling. Ved efterfølgende yderligere klager, der umisforståeligt kan henføres til en ny forseelse, fritages den pågældende med øjeblikkelig virkning fra tjenesten med henblik på et valg mellem a) behandling eller b) afsked Alvorlige hændelser for elever eller medarbejdere Det forekommer, at en elev eller en medarbejder kommer alvorligt til skade, dør eller kommer ud for noget tilsvarende i sin nærmeste familie eller omgangskreds. Skolen har vedtaget en handlingsplan for sådanne alvorlige hændelser, hvor det beskrives, hvordan 10

11 ledelse, studievejledere, administration og lærere skal håndtere disse, hvem der kontaktes, og hvordan eleverne og personalet skal orienteres. Handlingsplan ved alvorlige hændelser vedlægges som bilag Ved ansættelsens ophør Seniorpolitik Indledning Med etableringen af en seniorpolitik ønsker skolen at bidrage til, at seniormedarbejdere kan afslutte deres arbejdsliv på skolen på en måde, der kan tilpasses den enkelte og skolens behov. I. Formål med seniorpolitikken Med udgangspunkt i skolens profil og strategi samt personalepolitikkens formål har skolens seniorpolitik derfor følgende formål: at sikre skolen et bredt sammensat personale til varetagelse af skolens opgaver på et højt fagligt niveau at sætte rammer, hvori der kan findes fælleselementer mellem den enkelte medarbejders ønsker til de sidste arbejdsår på skolen og skolens drifts- og udviklingsbehov. II. Seniorpolitikkens elementer 1. Seniorsamtalen Medarbejderudviklingssamtalen kan efter fælles forståelse mellem ledelse og medarbejder antage en anden karakter i de sidste år af en medarbejders arbejdsliv. Samtalen kaldes da en seniorsamtale. Den gennemføres mellem den enkelte medarbejder og rektor og opfølgning om evt. konkrete aftaler underskrives af begge. Samtalens indhold kan f.eks. være: 1) De sidste år medarbejderens overvejelser om de sidste år i ansættelsen, herunder evt. særlige ønsker til arbejdets tilrettelæggelse og indhold 2) Skolens udvikling rektor trækker linjen frem for skolen som helhed inkl. skolens drifts- og udviklingsbehov 3) Samtale om fælleselementer mellem 1 og 2 4) Evt. aftale om opfølgning med nærmeste foresatte, hvis der i samtalen lægges op til aftaler. 2. Seniorordning De muligheder, der beskrives nedenfor, holder sig inden for et cirkulære af 7. oktober 2005 fra Personalestyrelsen. Cirkulæret beskriver en aftale indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om senior- og fratrædelsesordninger. Generelt gælder, at seniorordninger kan etableres, når skolen vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt at etablere en seniorordning for den enkelte medarbejder. 11

12 Etablering af en seniorordning forudsætter en forståelse mellem medarbejderen og skolens ledelse, idet ordningen hviler på et frivillighedsprincip. Seniorordning med deltid forudsætter at medarbejderen er fyldt 60 år, har været ansat de seneste 10 år inden for aftalens dækningsområde, at arbejdstiden udgør mindst 15 timer pr. uge efter nedsættelsen og at overenskomsten hjemler deltidsansættelse. Der kan aftales at der for overenskomstansatte med forsikringsmæssig pensionsordning kan indbetales ekstra pensionsbidrag, der maksimalt må svare til forskellen mellem det aktuelle, samlede pensionsbidrag og det samlede pensionsbidrag ved den hidtidige beskæftigelsesgrad. Seniorordning med retræte forudsætter at medarbejderen er fyldt 55 år og overgår fra at have været ansat på fuld tid i en stilling med ledelsesansvar til en lavere placeret stilling. Der kan aftales at der sker indbetaling af forhøjet pensionsbidrag maksimalt op til det samlede pensionsbidrag i den hidtidige stilling at der ydes et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg. Seniorordning med fastholdelse forudsætter at medarbejderen er fyldt 62 år. Der kan aftales op til 1 dags frihed med løn pr. måned en særlig fastholdelsesbonus, som kommer til udbetaling, hvis den ansatte udskyder sin fratræden indtil et nærmere aftalt tidspunkt. Frivillig aftræden Aftaler om frivillig aftræden kan anvendes i situationer, hvor skolen vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige. Aftale om fratrædelsesordning forudsætter, at medarbejderen er fyldt 62 år, men ikke 65 år, og at medarbejderen søger fratræden på grund af alder. Ved behov for større personalereduktioner kan aftale etableres for ansatte mellem 60 år og 62 år. Der kan ydes et fratrædelsesbeløb til overenskomstansatte, der har været i uafbrudt beskæftigelse i 12, 15 eller 18 år beløbet svarer til 1, 2 eller 3 måneders løn. Fratrædelsesbeløbet er excl. pensionsbidrag. 12

13 BILAG 1 Klager over lærere 1. Formål Dette notat har til formål at skabe vished for, på hvilken måde udtalelser om læreres undervisning håndteres og dermed bidrage til et positivt arbejdsmiljø på skolen. Samtidig ønsker skolen med notatet at ruste den enkelte lærer til med tryghed og åbenhed at kunne gå i dialog - også kritisk dialog - med eleverne om gensidige forventninger og krav til læringssituationen. Tilsvarende er det et formål at sikre elevernes ret til at kunne forholde sig konstruktivt og kritisk til skolens undervisning. 2. Henvendelse/udsagn versus klage I notatet skelnes skarpt mellem to typer af udtalelser vedrørende lærere og læreres undervisning. I den første type, kaldet udsagn/henvendelser, er der tale om bemærkninger om lærere, der falder i anden sammenhæng og som af eleven selv ikke ønskes opfattet som en egentlig klage. Sådanne udsagn kan falde i mange sammenhænge i skolens hverdag. I den anden type, kaldet klage, er der fra elevernes side tale om en målrettet kritik af en konkret lærers undervisning. Sådanne klager skal altid indgives skriftligt og under alle omstændigheder altid til skolens ledelse, og klageren skal præcisere og begrunde klagepunkterne. Eleverne kan til enhver tid henvende sig til en studievejleder eller leder og få en uformel samtale om forhold, der vedrører undervisningen. Men en egentlig målrettet klage medfører, at eleven ikke kan være anonym. I det følgende behandles de to typer udtalelser hver for sig. Men først nogle betragtninger over de kontekster, hvori udtalelser om læreres undervisning kan forekomme. 3. Udtalelsens kontekst a. Undervisningssituationen I enhver undervisningssituation kan der forekomme større eller mindre uoverensstemmelser mellem læreren og individuelle elever, eventuelt hele holdet, med baggrund i den konkrete undervisningspraksis, herunder vægtninger i pensum, sværhedsgrad, opgavemængde, undervisningsform, personlig stil, personlig kemi, etc. Det er et krav til læreren, at han/hun på sit hold skaber et samtalerum, hvor sådanne uenigheder eller uoverensstemmelser kan diskuteres rimeligt frit og naturligt, ligesom undervisningen og elevernes aktivitet løbende skal evalueres. b. Uden for undervisningssituationen Selv når disse forudsætninger opfyldes, kan der alligevel opstå situationer, hvor en elev taler med andre elever, andre lærere, medarbejdere i administrationen eller opsøger en studievejleder eller går til ledelsen med et problem, som man af forskellige årsager ikke bringer frem på holdet eller over for læreren. Denne åbenhed om oplevelser med en konkret lærers undervisning fremmes endvidere af de nye undervisningsformer og et mere fleksibelt undervisningsbegreb, hvorefter læring sker i mange sammenhænge og med mange forskellige elev- og lærerdeltagere ud over det konkrete holds: Lektieværksted, gruppearbejde i studieområderne, foredrag, ekskursioner for flere hold, etc. Endvidere betyder den enkelte lærers evalueringssamtaler med eleverne enkeltvist eller holdvist et større generelt fokus på måder at lære/undervise på og gør det naturligere for eleverne at 13

14 sammenligne læringssituationer. Lærere må derfor forvente at skulle håndtere flere af disse udsagn/henvendelser i de kommende år og må i den forbindelse bidrage til at etablere et kollegialt værdigt rum for en sådan åbenhed om den enkeltes pædagogiske praksis. c. Den målrettede klage Men henvendelsen/udsagnet kan også være en egentlig klage rettet mod en konkret lærers undervisning. En sådan klage kan fra begyndelsen være henvendt direkte til skolens ledelse og er som sådan med hensyn til procedure uproblematisk. Men den kan også udvikle sig fra en henvendelse/udsagn til en studievejleder eller en anden kollega. Denne sidste trafik opleves meget følsomt af lærerne, fordi den bidrager til en generel utryghedsfølelse. 4. Henvendelse/udsagn Som nævnt ovenfor kan disse udsagn falde i mange sammenhænge: På holdet, i sociale eller undervisningsmæssige sammenhænge på skolen, til en medarbejder i administrationen, til en studievejleder eller til ledelsen. Bortset fra det første tilfælde, hvor man som lærer for holdet håndterer det selv, og det sidste tilfælde, hvor ledelsen er ansat til at håndtere det, så er der et fælles etisk problem: Hvordan håndterer en lærer et udsagn om en anden kollegas undervisning? Udgangspunktet for alle lærere, der hører et sådant udsagn om en anden lærer, er, at man ikke diskuterer kollegers undervisning med eleverne. Eleven orienteres derfor om, at han/hun skal henvende sig direkte til den pågældende lærer, eller hvis eleven ikke vil det, gå til skolens ledelse med sagen. Ved henvendelser/udsagn om enkeltlæreres undervisning følger studievejledningen følgende fremgangsmåde: 1) Studievejlederen beder eleven drøfte udsagnet/henvendelsen med læreren og evt. resten af holdet. 2) Opsøger eleven igen en studievejleder med det samme udsagn, hvad enten elevens lærer har været orienteret eller ej, skal eleven henvises til at tale med ledelsen. Ved henvendelser/udsagn om enkeltlæreres undervisning vurderer ledelsen i det konkrete tilfælde, hvordan henvendelsen skal håndteres, herunder om læreren skal orienteres, idet der fortsat ikke er tale om en egentlig klage. I ledelsens vurdering indgår hensynet til den specifikke elev, udsagnets karakter og et samlet hensyn til læreren. 5. Egentlige klager Her følger skolen samme praksis, som gælder for klager over enkeltafgørelser vedrørende elever eller klager over eksamen og karaktergivning. En sådan klage skal altid rettes til skolens ledelse, og den skal være skriftlig. Der følges følgende procedure. a. Ved personlig henvendelse 1) Ledelsen lytter til eleven og forhører sig altid om, hvorvidt vedkommende har talt med sin lærer. Såfremt eleven ønsker det, kan ledelsen orientere den pågældende lærer. Eleven er ikke anonym. Der aftales en eventuel opfølgning, f.eks. i form af en samtale mellem lærer, elev og ledelse. 2) Ønsker eleven ikke at tale med læreren, orienteres eleven om sine valgmuligheder. Den første er, at ledelsen kontakter læreren på elevens vegne og taler sagen igennem, hvorefter sagen anses for afsluttet. Den anden mulighed er, at eleven klager skriftligt til skolens ledelse, jfr. nedenfor. 14

15 b. Ved skriftlig henvendelse 1) Ledelsen vurderer den skriftlige klage og tilbagesender den evt. til eleven, hvis den ikke opfylder kravet om at præcisere og begrunde klagepunkterne. Læreren får kopi af klage + svar i dette tilfælde. 2) Er der herefter tale om, hvad ledelsen opfatter som en harmløs klage, orienteres læreren med kopi af klagen og bedes om at give sin version af sagen. Ledelsen svarer eleven. Læreren får kopi af svaret. 3) Er der efter ledelsens vurdering tale om en klage med substans, indkaldes læreren til en samtale, hvor sagen drøftes igennem, og hvor der aftales et videre sagsforløb. Til denne samtale kan læreren efter eget ønske medbringe en bisidder. Herefter følges de almindelige klageregler. Det betyder, at elevens klage sendes til udtalelse hos læreren, og at lærerens udtalelses sendes til udtalelse hos eleven igen. Hvis eleven eller læreren ved denne lejlighed fremkommer med nye væsentlige oplysninger i sagen, vil den anden part få lejlighed til at udtale sig om disse nye oplysninger. Ledelsen afgør sagen på grundlag af en vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder de indhentede udtalelser fra elev og lærer. Den endelige afgørelse meddeles lærer og elev. Eleven orienteres i det endelige svar om sine ankemuligheder. 6. Udsagn/henvendelser og klager og personalemappen Som hovedregel gælder, at kun egentlige skriftlige klager med alle bilag opbevares i den enkelte lærers personalemappe. Ledelsen angiver i hvert tilfælde i et notat på sagen sin samlede vurdering af klagens soliditet i forhold til den enkelte lærer som støtte for en efterfølgende leders senere vurdering. Udsagn/henvendelser, der ikke fører til en egentlig klage, opbevares ikke i personalemappen, med mindre den berørte lærer selv ønsker det. 15

16 BILAG 2 Handlingsplan ved alvorlige hændelser I. Handlingsplan ved en elevs dødsfald eller alvorlige hændelser i en elevs liv Ved en elevs dødsfald a) Umiddelbart efter dødsfaldet 1. Ledelsen kontakter elevens familie for at kondolere og få relevante oplysninger, bl.a. om familien har specielle ønsker til det videre forløb. Om nødvendigt kontakter ledelsen politiet og får en aftale om, hvornår personale og elever kan informeres. Det er en politiopgave at sikre, at alle pårørende har fået besked, før hændelsen bliver offentliggjort. 2. Hele ledelsen, administrationen og studievejlederne orienteres hurtigst muligt. Det overvejes, om der er brug for bistand udefra (f.eks. kan en psykolog inddrages), og hvad der skal siges, hvis pressen ringer. Det er en ledelsesopgave at tale med pressen. 3. Ledelsen sikrer, at de lærere, der skal have den berørte klasse den første dag, orienteres. Der telefoneres til de lærere, som har den pågældende elev, men som ikke er på skolen. Hvis der ikke opnås telefonisk kontakt, lægges information i dueslag og via lectio. Stamklassen orienteres af teamlærer eller ledelsen. 4. Ledelsen sikrer, at skolens personale orienteres mundtligt på lærerværelset og via opslag og lectio. 5. Der flages på halv. 6. Hvis det skønnes nødvendigt indkaldes til samling i festsalen, hvor rektor underretter hele skolen, hvor der informeres om, hvad der er sket. 1 minuts stilhed og der synges evt. en sang/salme. 7. Elevens stamklasse samles. Den første time efter meddelelsen bør to af klassens lærere/eller en lærer og studievejlederen være til stede. Heller ikke de følgende timer kan være normale. Lærerne må forberede sig på at skulle tale med klassen om den pågældende elev og døden. Se i øvrigt bilag om hvordan man kan hjælpe personer i sorg. 8. Ledelsen kan etablere en sammenkomst ved skoledagens afslutning. Vær opmærksom på, at der også på hold, hvor eleven har gået, vil være behov for samtale om hændelsen. 9. I skolens øvrige klasser kan læreren tale med klassen om hændelsen, hvis han/hun skønner det nødvendigt. Vær opmærksom på venner/veninder til afdøde. Se i øvrigt bilag om hvordan man kan hjælpe personer i sorg. 16

17 10. Ledelsen kontakter elevens forældre med information om, hvad skolen har gjort eller agter at gøre i forbindelse med dødsfaldet. b) Samtale med klassen i forbindelse med en klassekammerats død Samtalen kan indledes med, at læreren/studievejlederen lægger vægt på, at et dødsfald efterlader de berørte med mange tanker, indtryk og reaktioner, det er vigtigt at tale om. Det kan gøre ondt at tale om, men det gør mindre ondt på længere sigt. Lad eleverne reagere, lad dem tale om deres følelser, lad dem fortælle om deres erfaringer fra andre dødsfald. Det er vigtigt at forsøge at få alle til at sige noget. Hvis det ikke umiddelbart lykkes, kan læreren prøve at invitere med en bemærkning som: Jeg kan se, at du (I) har lyttet meget er der noget, du (I) vil sige? Lad dem gøre noget sammen, som klassen synes kunne være rigtigt: købe blomster, skrive breve o. lign. Efter ulykkes- eller voldsbegivenheder kan klassen sammen med lærerne evt. besøge åstedet. En af lærerne eller studievejlederen bliver hos eleverne, så længe de ønsker. Studievejlederen kan gøre opmærksom på, at eleverne altid er velkomne til en samtale. c) Om begravelsen 1. Når begravelsen er annonceret, gives mulighed for, at alle, der ønsker det, kan deltage. 2. Skolen sender blomster til begravelsen. 3. Der flages på begravelsesdagen. d) Opfølgning Sorg tager tid. Vær opmærksom på både kortsigtede og langsigtede reaktioner (herunder mærkedage) og sorgens funktioner. Det skete må ikke forties. En måned efter hændelsen tager studievejlederen en opfølgende samtale med den ramte/de særligt berørte klasser om det videre forløb. Alvorlige hændelser i en elevs liv 1. Så snart kontoret eller en lærer får besked om en alvorlig hændelse i en elevs liv (dødsfald, alvorlig sygdom eller andet), skal ledelse og studievejleder have besked. Hvis det skønnes nødvendigt, kontakter ledelsen elevens familie for at få relevante oplysninger, bl.a. om familien har specielle ønsker til det videre forløb. 2. Hvis det skønnes nødvendigt, orienterer ledelsen hele skolen ved en samling i kantinen for at undgå rygtedannelser. Evt. gives kun en orientering til personalet ved et møde på lærerværelset. 3. Studievejlederen kontakter eleven og aftaler, hvad der videre skal ske (evt. kontakt til hjemmet, evt. samtale med klassen). 4. Studievejlederen følger kontakten med eleven op efter 1 måneds forløb. 17

18 II. Handlingsplan ved en ansats dødsfald eller alvorlige hændelser i en ansats liv 3 Ved en ansats dødsfald a) Umiddelbart efter dødsfaldet 1. Ledelsen kontakter familien for at kondolere og få relevante oplysninger, bl.a. om familien har specielle ønsker til det videre forløb. Om nødvendigt kontakter ledelsen politiet og får en aftale om, hvornår personale og elever kan informeres. Det er en politiopgave at sikre, at alle pårørende har fået besked, før hændelsen bliver offentliggjort. 2. Hele ledelsen og administrationen orienteres hurtigst muligt. Det overvejes, om der er brug for bistand udefra (f.eks. kan en psykolog inddrages), og hvad der skal siges, hvis pressen ringer. Det er en ledelsesopgave at tale med pressen.. 3. Ledelsen informerer personalet ved en samling på lærerværelset. Ansatte, der ikke er på arbejde, underrettes pr. telefon. Hvis dette ikke er muligt, gives besked via lectio. 4. Der flages på halv. 5. Hvis det skønnes nødvendigt indkaldes eleverne til samling. 6. Hvis det er en lærer, der er død, gives lærerens klasser mulighed for at tale om det skete. Se i øvrigt bilag om hvordan man kan hjælpe personer i sorg. 7. I skolens øvrige klasser kan læreren tale med klassen om hændelsen, hvis han/hun skønner det nødvendigt. 8. Ledelsen kan etablere en sammenkomst ved skoledagens afslutning. 9. Ledelsen vurderer, hvad der videre skal gøres i forhold til personalet og eleverne. b) Om begravelsen 10. Når begravelsen er annonceret, gives mulighed for, at alle, der ønsker det, kan deltage. 11. Skolen sender blomster til begravelsen. 12. Der flages på begravelsesdagen. Alvorlige hændelser i en ansats liv 1. Så snart kontoret eller en ansat får besked om en alvorlig hændelse i en ansats liv (dødsfald, alvorlig sygdom eller andet), skal ledelsen have besked. Hvis det 18

19 skønnes nødvendigt, kontakter ledelsen familien for at få relevante oplysninger, bl.a. om familien har specielle ønsker til det videre forløb. 2. Hvis det skønnes nødvendigt, informerer ledelsen personalet ved en samling på lærerværelset. Ansatte, der ikke er på arbejde, gives besked via lectio. 3. Hvis det skønnes nødvendigt, orienterer ledelsen eleverne ved en samling i kantinen for at undgå rygtedannelser. 4. Ledelsen vurderer, hvad der videre skal gøres i forhold til personalet og eleverne. 19

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Senior- og fratrædelsesordninger HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Rammer og retningslinjer... 3 2. Fastholdelse... 3 2.1 Seniorordninger (jf. cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger)...

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Nedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger.

Nedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger. SENIOR- OG FRATRÆDELSESORDNINGER. Rammer for indgåelse af senior- og fratrædelsesordninger. En seniorordning kan etableres, når universitetet vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt. Herudover

Læs mere

Personalepolitik Maj 2015

Personalepolitik Maj 2015 Personalepolitik Maj 2015 1 Indledning... 2 2 Personalepolitikkens elementer... 2 2.1 Rekruttering før ansættelsen... 3 2.2 Skoleliv under ansættelsen... 3 2.2.1 Medarbejderprofil for lærere... 3 2.2.2

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Personalepolitik Januar 2014

Personalepolitik Januar 2014 Personalepolitik Januar 2014 1 Indledning... 2 2 Personalepolitikkens elementer... 2 2.1 Rekruttering før ansættelsen... 3 2.2 Skoleliv under ansættelsen... 3 2.2.1 Medarbejderprofil for lærere... 3 2.2.2

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Indhold 1. Formål og mål... 3 2. Målgruppe... 3 3. Løndannelsen... 3 3.1 Ny løn... 4 3.2 Pulje... 4 4. Forhandling... 4 4.1 Lønaftale...

Læs mere

Personalepolitik. Hjørring Gymnasium og HF- kursus

Personalepolitik. Hjørring Gymnasium og HF- kursus HG - Personalepolitik Side 1 Drøftet i SU: 20.03-2015 Personalepolitik Hjørring Gymnasium og HF- kursus Indhold: 1.01 Mission og vision 1.02 Samarbejdspolitik 1.03 Lønpolitik 1.04 Trivselspolitik Sygdom

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Alle medarbejdere skal have et eksemplar af denne personalepolitik.

Alle medarbejdere skal have et eksemplar af denne personalepolitik. Sprogcenter IAs personalepoltik revid. marts 2008 1. Grundlæggende holdninger og synspunkter 2. Ansættelsesforhold 3. Medarbejderudvikling samt videre- og efteruddannelse 4. Orlov og ferier Grundlæggende

Læs mere

Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune

Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune Godkendt i Hovedudvalget den 22. april 2014 side 1 Baggrund og indledning. Nærværende er udarbejdet med baggrund i

Læs mere

Håndtering af afskedigelser. Årsmøde i FADD 2011 Workshop Aksel Christensen

Håndtering af afskedigelser. Årsmøde i FADD 2011 Workshop Aksel Christensen Håndtering af afskedigelser Årsmøde i FADD 2011 Workshop Aksel Christensen Afskedigelsestyper Afsked begrundet i personrelaterede forhold. Afsked begrundet i nedskæringer. Afsked begrundet i personrelaterede

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Generelle principper for forhandlingsforløbet og aftaleindgåelse

Generelle principper for forhandlingsforløbet og aftaleindgåelse Bilag 7e Retningsline for løntillæg på Viby Gymnasium og HF Formålet med retningslinjen er at konkretisere skolens lønpolitik, som vedtaget af bestyrelsen ved Viby Gymnasium og HF den 23. maj 2007. Løndannelsen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold. 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden

Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold. 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden 2 Plan 2 af 5 Menighedsrådets organisationsplan 3 Plan 3 af 5 Menighedsrådets personalepolitik

Læs mere

Personalepolitik for den frivillige sociale organisation

Personalepolitik for den frivillige sociale organisation Personalepolitik for den frivillige sociale organisation Kontakt mellem Mennesker (Projektet Kontakt ml. Mennesker incl. de til enhver tid tilhørende underprojekter) Overordnet formål (formålsparagraf)

Læs mere

Overordnede personalepolitiske målsætninger.

Overordnede personalepolitiske målsætninger. Overordnede personalepolitiske målsætninger. Djurslandsskolens personalepolitik skal ses i sammenhæng med den overordnede personalepolitik i Norddjurs kommune. Heraf fremgår blandt andet, at arbejdet skal

Læs mere

Varde Gymnasiums personalepolitik

Varde Gymnasiums personalepolitik Varde Gymnasiums personalepolitik Skolens overordnede målsætning og skolens personalepolitik Varde Gymnasium skal tilbyde undervisning af høj faglig og pædagogisk standard inden for rammerne af den gældende

Læs mere

Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune. Maj 2010

Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune. Maj 2010 Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune Maj 2010 Drøftet i Hovedudvalget 4. maj 2010 Dokumentnr.: 727-2010-58814 side 1 Baggrund. Med baggrund i byrådets forventede

Læs mere

Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet

Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet 1. Baggrund, formål og indhold Disse retningslinjer vedrører lederes og medarbejderes muligheder for at træffe særlige aftaler

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Det handler både om hvordan ledelsen skal behandle medarbejderne, og hvordan medarbejderne skal behandle hinanden.

Det handler både om hvordan ledelsen skal behandle medarbejderne, og hvordan medarbejderne skal behandle hinanden. personalepolitik på Fænøsund Friskole Personalepolitik Det er vores mål, at vores personalepolitik skal afspejle den kultur og de værdier, som vores skole og fritidsordning står for. Overordnet er det

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. DET SKAL PRÆCISESERES, AT HANDLEPLANEN IKKE KAN GIVE EN NØJAGTIG

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

Sorg handleplan for Bobjergskolen

Sorg handleplan for Bobjergskolen Sorg handleplan for Bobjergskolen Denne plan er en oversigt over hvilke handlinger, der iværksættes: 1. Hvis en elev oplever voldsomme hændelser 2. Hvis en elev dør 3. Hvis en elev mister mor/far/søskende

Læs mere

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE.

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. Revideret foråret 2008 Gl. Hasseris skoles støttegruppe består af: 2 lærere 1 sundhedsperson 1 pædagog skolens leder 1

Læs mere

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere Procedure for ansættelse af nye medarbejdere Formål Denne procedure beskriver retningslinjerne for, hvordan Hotel- og Restaurantskolen håndterer: rekruttering af nye medarbejdere annoncering af ledige

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage

Læs mere

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer. Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,

Læs mere

Undervisningsministeriet har fra forskellige sider modtaget forespørgsler angående retningslinjerne for indgåelse af fratrædelsesaftaler.

Undervisningsministeriet har fra forskellige sider modtaget forespørgsler angående retningslinjerne for indgåelse af fratrædelsesaftaler. Institutioner for almengymnasiale uddannelser Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Fratrædelsesordninger

Læs mere

Personalepolitiske holdninger og værdier

Personalepolitiske holdninger og værdier Personalepolitiske holdninger og værdier Århus Købmandsskole Aarhus Business College På Århus Købmandsskole lever vi af uddannelse og kompetenceudvikling af unge og voksne. Det er derfor vores mission

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

IA Sprogs personalepoltik revid. marts 2012

IA Sprogs personalepoltik revid. marts 2012 IA Sprogs personalepoltik revid. marts 2012 1. Grundlæggende holdninger og synspunkter 2. Ansættelsesforhold 3. Medarbejderudvikling samt videre- og efteruddannelse 4. Orlov og ferier 5. Arbejdsmiljø 6.

Læs mere

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf.

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf. Forord. Dette materiale er udarbejdet af Børnehuset Bakkebo s personale og er en blanding af en kriseplan på det mere tekniske niveau og en omsorgsplan, på det sociale og følelsesmæssige plan. Materialet

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

KUNSTSTYRELSENS PERSONALEPOLITIK 2005

KUNSTSTYRELSENS PERSONALEPOLITIK 2005 Godkendt af SU januar 2005 KUNSTSTYRELSENS PERSONALEPOLITIK 2005 INDLEDNING...2 GRUNDLAG FOR KUNSTSTYRELSENS ARBEJDE MED PERSONALEPOLITIK...2 KUNSTSTYRELSENS PERSONALEPOLITIK 2004...3 1. MEDARBEJDERNE

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

1. Sorgpolitik og sorgplan

1. Sorgpolitik og sorgplan 1. Sorgpolitik og sorgplan Nærum Skoles sorgpolitik og -plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger og handler om skolens holdning til alvorlige ulykker, traumatiske oplevelser og dødsfald

Læs mere

Personalepolitik 2015-2017

Personalepolitik 2015-2017 Personalepolitik 2015-2017 1 Indhold Indledning s. 3 Ansættelse og fastholdelse s. 3 Rekruttering Ansættelsesprocedure Introduktionsforløb Bærbar PC Fastholdelse Ligestilling Samarbejdsformer s. 4 Samarbejdsudvalg

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Personalepolitik 2008

Personalepolitik 2008 Personalepolitik 2008 1 Indhold Indledning s. 3 Ansættelse s. 3 Rekruttering Ligestilling Ledelse og samarbejdsformer s. 4 Samarbejdsudvalg (SU) Information Teamsamarbejde Kommunikation s. 4 Kommunikation

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Personalepolitik. College

Personalepolitik. College Personalepolitik College KOLD: Du vil opdage, at du selv har ansvaret. Du er nødt til at vise din vilje for at tage din plads. Personalepolitik Forståelse giver nye kræfter... 4 Ansættelse... 7 Sundhed,

Læs mere

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil

Læs mere

Personalepolitik 2010

Personalepolitik 2010 Personalepolitik 2010 1 Indhold Indledning s. 3 Ansættelse s. 3 Rekruttering Ligestilling Ledelse og samarbejdsformer s. 4 Samarbejdsudvalg (SU) Information Teamsamarbejde Kommunikation s. 4 Kommunikation

Læs mere

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis?

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis? Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvordan styrker vi fastholdelsen af seniorer? Hvilken sammenhæng er der til den øvrige personalepolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik

Læs mere

Undervisningsministeriet som arbejdsplads

Undervisningsministeriet som arbejdsplads Arbejdslivspolitik Undervisningsministeriet som arbejdsplads Arbejdslivspolitikken definerer de rammer, der omgiver os alle som medarbejdere i Undervisningsministeriets koncern. Rammerne rækker i nogle

Læs mere

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg HR Skottenborg 26 Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5500

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Forretningsorden for samarbejdsudvalget (SU) i Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Side 0 af 11 sider 1. Målsætning for samarbejdet hos Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark... 2 2. Information...

Læs mere

På Hvidovre Gymnasium & HF har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste.

På Hvidovre Gymnasium & HF har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste. Den. 30. oktober 2012 Studie- og ordensregler på Studieregler På har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste. Du møder til tiden til alle dine timer Du har altid de nødvendige bøger

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

1. Aftalen gælder for ansatte, der er omfattet af Politiforbundets aftaleret.

1. Aftalen gælder for ansatte, der er omfattet af Politiforbundets aftaleret. Hj.nr.: 2007-2000-21 Aftale om opsparing af frihed (Fridøgnsbanken) Med henvisning til 3 i Finansministeriets og centralorganisationernes aftale af 14. juni 2002 om opsparing af frihed samt 3 i aftale

Læs mere

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere